Hvilke organisatoriske implikationer har det, når tillid er blevet en vigtig valuta for forbrugere og dermed for virksomheder? Medarbejderne som tillidsvækkende digitale ambassadører for virksomheden, indeholder et stort potentiale, som på sigt kan vinde kunder. Det svarerede Anne Dorte Madsen, Seismonaut, i sit oplæg om Employee Advocacy til Headstarts morgenseminar d. 13. september 2016. I den digitale tidsalder er anmeldelser, reviews, likes og kommentarer med til at skabe en ny form for økonomi, hvor tillid er den valuta vi sparer op, rejser rundt på nettet med og betaler for vores ydelser med. Har man kun dårlige anmeldelser med i bagagen, er der ingen der vil handle, men har folk udtalt sig rosende om en, er det nemt at bruge nettets mange sociale platforme. Den transparente virkelighed, som alle uundgåeligt er en del af, skaber nye konsekvenser for både virksomheder og individer. Og det handler ikke bare om deleøkonomi - nej, tænk meget større - det er på mange måder den digitale fremtid for os alle, der er i spil.