DEP - modul 2, Esnord 27.november 2018

1. 6. uv.dag
Undervisningsplanlægning og didaktik
Modul 2, DEP - Klasseledelse, dannelse og kompetence
Hanne Søgaard
Nationalt Center for Erhvervspædagogik

2. Agenda
■ Forskellige forståelser af klasseledelse
 didaktisk klasseledelse (fokus struktur)
■ Dannelse med afsæt i W. Klafki teori:
kategorial dannelse.
■ Hvad er kompetencer?
 Kompetencer og erhvervsuddannelser.

3. Læringsmål – modul 2
Læringsmål Modul 2 – Undervisningsplanlægning og didaktik
Kompetencer
Det er målet, at den studerende
gennem praksiserfaring og
udviklingsorientering opnår
kompetencer til at
- Håndtere forskellige didaktiske teorier og kunne reflektere over deres betydning for egen og andres erhvervspædagogiske undervisning
- Udvikle egen erhvervspædagogiske praksis i spændingsfeltet mellem uddannelse, erhverv og samfund
- Tage ansvar for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, der bygger på didaktiske overvejelser og refleksioner
over egen praksis
- Indgå i tværprofessionelt samarbejde om udvikling af det erhvervspædagogiske praksisfelt
Viden
For at opnå disse kompetencer
skal den studerende
- Have indsigt i didaktisk teori og betydninger heraf for det erhvervspædagogiske felt og egen undervisningsplanlægning
- Have viden om dannelses- og kompetenceteorier og betydninger heraf for det erhvervspædagogiske felt
- Have forståelse af sammenhænge mellem professionel viden, magt, dannelse og etik
Færdigheder
For at opnå disse kompetencer
skal den studerende
- Kunne drøfte og formidle didaktiske problemstillinger og løsningsmodeller
- Kunne vurdere, begrunde og udvikle undervisnings- og læringsforløb med afsæt i didaktiske refleksioner i samspillet mellem uddannelse,
erhverv og samfund
- Kunne omsætte politiske mål og organisatoriske strategier til undervisning

4. Lektionsplan
Undervisningsdage
 Fælles arbejde med tekster
 Præsentation af didaktisk
model/metode (Klafki)
 Arbejde med studiegruppeopgave
Studiedage
 Opdatere bloggen
 Læse litteratur
 Arbejde med/besvare ”didaktikkens
ni hv-spørgsmål”
 Notere det, der er vanskeligt at forstå

5. ”didaktikkens ni hv-spørgsmål”
Hvor foregår det
(værksted / teorilokale)?
Ved hjælp af hvad skal
der læres?
Hvornår skal der læres?
Hvem skal lære?
Hvad skal
læres?
Hvorfor skal der
læres?
Hvad er
resultatet?
Hvilken problematik
vil jeg arbejde
videre med?
Hvad skal læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?
Hvordan skal der
læres?
Af hvem skal der
læres?
Hvordan skal der
læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?

6. Klasseledelse – hvad er det?
CC Michael Mandiberg / Flickr.com
Relations -
kompetence
Ledelses -
kompetence
Didaktisk -
kompetence

7. !?
Øvelse/Drøftelse
Udvælg 3 væsentlige pointer fra dagens 2 tekster
om dannelse og kompetencer
og
skriv dem i stikordsform i jeres blog / måske har
dem allerede 
Udform et refleksionsspørgsmål, som du/I vil
forsøge at få et svar på gennem vores fælles
drøftelse af dagens tekster, noter spørgsmålet i
bloggen.
Klart til klokken 10

8. PAUSE
PAUSE
PAUSE
PAUSE
PAUSE
Vær tilbage om
10 minutter!

9. !?
Dagens tekster - drøftelse
Hvilke refleksionsspørgsmål:
1.
2.
3.
4.

10. Dannelsesteorier og faglig dannelse
Kvalifikations- og kompetencebegreber

11. (Ud)dannelse handler om:
Forberedelse til at leve i
samfundet
– at dannes til menneske
Hvilken dannelse skal til for at
blive et dueligt menneske i
fremtidens samfund?
(Hammershøy 2013)
At kunne klare sig på
arbejdsmarkedet
– at blive samfundsnyttig
Hvilken uddannelse skal til for at
blive en relevant arbejdskraft på
fremtidens arbejdsmarked?
(Hammershøy 2013)
"If we teach today's students as we taught yesterday's,
we rob them of tomorrow".
- John Dewey
Kilde: goodreads.com (besøgt 07-09-15)

12. Uvm om reformen 2014
G1. 1.del – 20 uger
Skal udvikle og styrke:
• almene og brede erhvervsfaglige
kompetencer
• modenhed
• grundlag for videre uddannelse
• bevidsthed om fremtidige valg og
udfordringer
I fokus er:
• Ungdomsuddannelsessigtet -
fællesskab, almen dannelse
• Samme kompetencer opnås i
alle 4 hovedområder
• Skolerne tilrettelægger og
gennemfører undervisningen
med inddragelse af den
erhvervsfaglige kontekst, som
danner grundlag for elevens
læring og uddannelses-
mæssige afklaring
Kilde: UVM – Kick off konference (besøgt 16-09-15,
ikke længere tilgængelig)

13. Pædagogisk balancekunst
Figur: Pædagogik og didaktik… Nr. Nissum (besøgt 22.11.18)

14. Dannelsesteorier
Klassiske dannelsesteorier har deres rødder tilbage i nyhumanismen (slutningen af
1700-tallet og starten af 1800-tallet)
Fire fælles karakteristika:
• Sigter mod at udvikle evne til fornuftig selvbestemmelse
• Tilegnes i rammerne af de historiske, samfundsmæssige og kulturelle
begivenheder
• Dannelse er en individuel proces
• Sker altid i et ”fællesskab”
”Almendannelse betegner et menneskes evne til i konfrontation med verden at tænke,
handle og udvikle sig kritisk, selvbevidst og solidarisk på en i forhold til sagen kompetent
måde.” (Jank & Meyer 2012:170)

15. Dannelsesteorier
(Jank & Meyer s.173)
Material
(objekt)
Teoretisk Klassisk
Formal
(subjekt)
Funktionel Metodisk
Kategorial dannelse (Klafki)

16. Kategorial dannelse
Dialektisk, dvs. menneskelig dannelse er en konstant vekselvirkning:
- Mellem de naturlige omgivelser og de kulturelle, dvs. de som samfundet tillægger betydning
- Den enkeltes subjektive personlighedsudfoldelse (fremme evne til selvbestemmelse,
medbestemmelse og solidaritet) og undervisningens objektive dannelsesmål
Den kategoriale dannelse: mennesket opnår kategorier, hvorigennem det kan forstå det samfund
og den kultur det lever i.
Dobbelt åbning: mennesket åbner sig for verden og verden åbner sig for mennesket.

17. Kritisk – konstruktiv teori
Kritisk:
Pædagogikken påviser og erkender de historiske, samfundsmæssige og økonomiske forhold, der
virker afskærende eller forhindrende i forhold til virkeliggørelse af de pædagogiske mål.
Konstruktiv:
Pædagogikken forholder sig til, hvorledes der kan udvikles evner til selv- og medbestemmelse,
socialitet og solidaritet.

18. Kategorial dannelse
Dialektisk: i erkendelsesprocessen og derfor også i didaktisk planlægning og analyse
Oplevelser, erfaringer,
eksperimenter, øvelser,
undersøgelser m.m.
Subjekt:
Erfaringer, oplevelser,
kategorier
Det faglige stofs grundkerner,
begreber, teorier, systematik m.m.
Objekt:
Kategorier, faglige
begreber

19. Krav til enhver lærer
"... Om det, man har at tilbyde eleverne, overhovedet er umage værd"
Klafki´s fem grundspørgsmål (didaktisk analyse for undervisningens
tilrettelæggelse):
1. Betydning her og nu (for eleven og i et pædagogisk perspektiv)
2. Betydning i fremtiden
3. Indholdets struktur (korresponderer med spr. 1 og 2)
4. Eksemplarisk betydning (åbne op for almene problemer / forhold)
5. Tilgængelighed (interessant, begribeligt, værd at stille spørgsmål til)

20. Didaktisk planlægning
Det
elementære:
grundlæggende
alment princip
fx fagligt
Det
fundamentale:
erfaringer,
oplevelser,
undersøgelser
m.m.
Det
eksemplariske
eksempel, der
åbner for det
elementære og
fundamentale
Knytter sig til
objektive /
materiale aspekt
Knytter sig til
subjektive /
formale aspekt
Lærerens ansvar
at finde…

21. Dannelse
Klafki
Dannelse er et udtryk for menneskelig
udvikling i konstant vekselvirkning med
naturlige og kulturelle omgivelser.
Vekselvirkning mellem den enkeltes
subjektive personlighedsudfoldelse
og undervisningens objektive
dannelsesmål.
Hammershøy
Dannelse kan defineres som den enkeltes
måde at forhold sig til sig selv, andre og
verden på.
Dannelsesprocesser: at ændre
vedkommendes forholdelsesmåde.
Almendannelse – livsduelighed, alsidig
udvikling, demokrati, medborgerskab etc.
Processionsdannelse – arbejdsduelighed,
virksomhedsforståelse, interesser,
holdninger etc.

22. Kritik – Knud Illeris
Målsætningen for skole og uddannelse, en treklang mellem
Kundskaber – færdigheder – holdninger
og
Dannelse (formal, material og kategorial)
Almen dannelse
Demokratisk, politisk, kritisk og digital dannelse
1. Hvad skal man ”gøre” eller ”beskæftige” sig med?
2. Overtoner elitære og finkulturelle.
3. Findes kun på tysk, hollandsk og i de skandinaviske sprog.

23. Et kvalificeret bud på baggrund af:
 Forskellige definitioner
 Litteraturen på området
 Illeris egne erfaringer og overvejelser
Hvilke elementer indgår?
Hvad er kendetegner de enkelte elementer
(grundlag, stilk, kerne, inderste og yderste
krans)?
Hvad er det særlige ved kompetenceblomsten?
Kompetenceblomsten

24. Definition
Kompetence udgøres af helhedsbetonende fornufts- og
følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner
og potentialer, der er relateret til mulige
handlingsområder og realiseres gennem vurderinger,
beslutninger og handlinger i relation til kendte og
ukendte situationer.

25. !?
Noter i bloggen
Skriv et kort svar på dit / jeres
refleksionsspørgsmål:
1.
2.
3.
4.
Link til egne og andres fokuspunkter

26. FROKOST

27. Studiegruppeopgave
 Vælg en udfordring fra praksis (6.vu.-dag, fokus på: Klasseledelse, dannelse og
kompetence)
 Hvad er problemstillingen?
 Vælg et eller flere elementer fra dagens teori som afsæt for det forløb, I vil
udvikle
 I skal forholde jer til didaktikkens 9 grundlæggende spørgsmål i jeres
fremlæggelse
 Udfyld den skematiske oversigt (Intrapol/Fildeling/Eksamen) eller vælg
Relationsmodellen som planlægningsmodel – post til bloggen
 Forbered fremlæggelse på max. fem minutter
 Udvælg et punkt, der ønskes feedback på – postes i bloggen

28. ”didaktikkens ni hv-spørgsmål”
Hvor foregår det
(værksted / teorilokale)?
Ved hjælp af hvad skal
der læres?
Hvornår skal der læres?
Hvem skal lære?
Hvad skal
læres?
Hvorfor skal der
læres?
Hvad er
resultatet?
Hvilken problematik
vil jeg arbejde
videre med?
Hvad skal
læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?
Hvordan skal der
læres?
Af hvem skal der
læres?
Hvordan skal der
læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?

29. Oversigt, uv.-forløb
Skematisk oversigt, undervisningsforløb
Problemstilling
Hvem planlægger og hvor lang tid
varer forløbet?
Hvilke læremidler benyttes i
forløbet? (Ved hjælp af hvad skal
der læres?)
Hvem er målgruppen?
(Hvem skal lære?)
Hvilken didaktisk teori tager
forløbet afsæt i? (Hvordan skal der
læres?)
Aktivitet (Hvornår skal der læres?
Med hvem skal der læres?)
Hvad skal læres? Af hvem skal der
læres?
Hvor skal der læres? Hvorfor skal der
læres?

30. Pause

31. Præsentationer

32. Næste gang – 7. uv.



Studiegrupperne skal præsentere et
undervisningsforløb.
Præsentationen skal indeholde:
En (didaktisk) udfordring fra praksis I vil løse, elementer /
begrundelser fra modulets teori skal indgå og I skal
forholde jer til didaktikkens grundlæggende spørgsmål.
Se yderligere info om forberedelse til dagen på
Lektionsplan / Intrapol.

33. referencer
Allermann, Gert: Om dannelse. Kan tilgås på: https://youtu.be/8NSDejKcoEU (besøgt 04.10.18)
Andersen, Ole D. og Christensen, Albert (2016). Om at arbejde med klasseledelse med fokus på elevens læring
(kap. 9). I: Erhvervspædagogisk didaktik. Hans Reitzels Forlag. (14 sider)
EMU: Dannelse i fokus – hvad er dannelse (Kort intro til Klafki, 1 side). EMU – kan tilgås
på: https://www.emu.dk/modul/dannelse-i-fokus (besøgt 04.10.18)
EMU: Klasseledelse. https://www.emu.dk/modul/klasseledelse-i-praksis-artikel (besøgt 22.10.18)
Graf, Stefan Ting. (2004): Wolfgang Klafkis dannelsesteori. I: Fylde og form – Wolfgang Klafki i teori og
praksis. KLIM. (s. 25-55, 30).
Illeris, Knud (2012). Det udvidede kompetencebegreb. I: Kompetence - hvad,
hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur. (14 sider, scannet).
Interview af Knud Illeris om kompetencer (6,15 min.), kan tilgås på: https://youtu.be/-yl3XY2Igtk (besøgt 04.10.18)
Jank, Werner og Meyer, Hilbert (2012, 1. udgave, 4. oplag): Dannelsesteoretisk og kritisk – konstruktiv didaktik. I
Didaktiske modeller – grundbog i didaktik. Gyldendals lærerbibliotek.
Laursen, Hilmar: Pædagogik og didaktik, blog https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/01/09/hvad-f-er-
dannelse/ (besøgt 05.11.18)
Dannelsen klemt i jagten på erhvervs-kompetencer. Debat-artikel (1 side), Uddannelsesforbundet 01.08.17, kan
tilgås på: https://www.uddannelsesforbundet.dk/nyheder/2017/august/dannelsen-klemt-i-jagten-paa-erhvervs-
kompetencer/ (besøgt 04.10.18)
Andersen, Peter (2014). Klasseledelse som undervisningsledelse. I: Hvis klasseledelse er svaret. Praxis (side 9-28)