Oplæg om portfoliopædagogik

1. Portfolio: Biografisk teknologi -
mellem selvfremstilling og
stilladsering af læring
Niels Henrik Helms
UCSJ
Portfolio

2. Hovedpunkter
• Portfolioens genetik
• Portfolioens mekanik
• Portfolioen i en professionsoptik
• Skolen et læringsrum med særlige betingelser
• Refleksionsfrie zoner
• Q & A
3. marts 2015
Slide 2

3. Man kan jo starte forskellige steder

5. Portfolioens historie
• Portfolio – Klassisk
• Portfolio – Moderne -individet
• Portfolio – almengørelsen af individet

6. - Og
• Mennesket er blevet et selvrefleksivt projekt
• Fordi

7. En model

8. Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” -
inklusion vha. eksklusion

9. : Bliv som de andre eller få en fremtid!

10. Her passer portfolioen jo rigtig godt ind?

11. ..eller med Luhmann
Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket må
motivere sig selv og komme med egenbidrag til det sociale,
defineret som dets inklusion, men samtidig paradoksalt nok
ekskludere sig selv for ikke at gå i et med baggrunden, det
sociale. (Luhmann 2000 p. 264.)

12. Historisk
Vi skabes
Levnedsbogen (dokumentation af, at der ikke er udfald)
Vi skaber os - jeg skaber mig?
Portfolioen (Dokumentation af det særlige ved ”mig”)

13. • Jeg - mig (selvrefleksion)
• Mig - dig (reifikation)
• Jer - mig (almengørelse)

14. Model
1. Ordens
læring
2. Ordens
læring
3. Ordens
læring
Individ Professionel
Privatsfære
”Arbejds-
portfolio
Semi-offentlig
”Præsentations
-portfolio”
Studerende –
Underviser
(pluralis)
CV
Professionel-
Aftagerfelt
Kollektiv Studerende-
underviser-
Studerende
Netværk

15. Model

16. Model

17. Model

18. Vores Uddannelsesperspektiv
• Udvidet professionsbegreb:
• Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
• Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil
med andre
• Dobbelte kompetencer /T-kompetencer
3. marts 2015
Slide 18

19. T-Kompetencer – innovation skabes i fler-
faglighed – kræver faglighed
3. marts 2015
Slide 19

20. Professions - Bachelor

21. Eksplicit viden
(kvalifikationer)
Processuel viden
(kompetencer)
Emergerende
viden
(innovation)
Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og
refleksion-i-
handling
Oscillerende
reflek-sion-i-
handling
Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-
handling
Professionel legitimitet Gøre tingene
rigtigt
Gøre det rigtige Kontekstuelle
formationer-i-
handling
Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid
til perifere
erfaringer
Styring Udefra & kultur Indefra & mål Sam-styring – og
forhandlede
styringsrum
Professionelt rum Vide hvor
(organisation)
COP’s COI’s
Konstellationer af
praksis-
fællesskaber
3. marts 2015
Slide 21
Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms

22. Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?
• Uddannelse som narrativitet
• Uddannelsesfortællinger
• ”Scripts” for uddannelse
• - Uddannelsesnormative
• - Systemnormative
• - Lærings formative

23. Forskellige paradigmer i spil:
Begge bærer refleksionen
– Rationel selvkontrol
– Ekspressiv artikulation

24. Rationel selvkontrol
Store fremskridt
Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder
præferencemaksimering, karriereplanlægning..
Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje:
At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den
enkelte
I overensstemmelse med anglo-amerikansk
uddannelsestænkning
Performance-teknologi – som skaber forudsigelighed

25. Ekspressiv artikulation
Reaktion mod den rationelle selvkontrol
Udforskning af det indre - og den menneskelige
selvudfoldelse : Dialektikken mellem den enkelte og et
almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige
potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings-
og dannelsesproces
Biografiske teknologier (fx portfolio)
Mobilisering af innovations – og kreativitetspotentiale

26. I dag
• Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:
– Den ydre fx ekstrem sport
– Den indre fx i det nyreligiøse
– Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang
læring
• Konvergens??

27. Altså:
• Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det
• Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv
artikulering

29. I forhold til vores epistemiske systemer

30. Epistemiske strategier
Profession ”Iramme-
sætning”
Epistemiske
forbindelser
”Loops”
Sygeplejersker Bred portfolio af
strategier,
procedurale og
epistemiske
Stor
mangfoldighed.
Kombinationer af
artefakter som
lærebøger og fx
medicinske
opslagsbøger
Transformativ
videnudvikling/str
ategier
Indikative/dedukti
ve
Folkeskolelærere Generel
irammesætning af
bekymringer
Social og
individuel
refleksion
Restriktive
strategier
Forskydninger
3. marts 2015
Slide 30
Jensen, K., Lahn, L.C. and Nerland, M., Eds. (2012).
Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers

31. Praksischock!!!

32. Tematiseringer
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præferance
Pædagog ”Skal kunne tale
med”
Lærebogstyranni
Skærmning af
barnet
Konflikt:
Socialpædagog vs
børnehave
pædagog
Barnet/Moder
Relations-
orienteret(relation
som mål
A-
teoretisk/ideologi
sk
3. marts 2015
Slide 32

33. Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præference
Sygeplejerske Handletvang
Forhandle
Positionere
Patient/profession Ontologisk/Teoret
isk normativ
3. marts 2015
Slide 33

34. Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præferance
Lærer ”Skal formidle”
Relation som
betingelse for
formidling/middel
Legitimere
Teknologideficit/t
eknologifix
Praksis chok
Elevgørelse(borge
rliggørelse/Fader/
stat
Teori formativ/
Dannelses-kanon
3. marts 2015
Slide 34

35. ”Skolen”

36. - Og
Den moderne ”skole” skal netop være læringsrum for at være
anderledes i modsætning til den traditionelle uddannelse, hvor målet
var at gøre ens.
Det moderne samfund har i dag i endnu højere grad end tidligere
behov for et særligt sofistikeret system, hvis rationalitet er læring.
Men et sådant system skal netop både kunne identificere læring i
skolen og i andre sammenhænge.

37. Skolens opgave
Artikulering
Faglighed og fejlzoner
Øvelse gør mester
Refleksionsfrie zoner
At være fremmed - distinktioner

38. Skolen er en skole er en skole –
Distintionsindskrivelse i forhold til andre
sammenhænge
Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”
Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?
Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring?
Rekonstruktion - selvkonstruktion - samkonstruktion

39. Forskellige læringskontekster
Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler,
værdier og vurderingskriterier

40. Kompetencens karakter
• Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ,
situation og kontekst
• Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv
iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet
medfører en forstyrrelse af det iagttagede
• Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er
snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om
kompetence
• Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige”
virkelighed – en narrativitet
• Kompetencerefleksion er også en læreproces

41. Emplotment
Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser
og betingelser.
Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment -
hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse
En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der
skaber orden gennem handling og refleksion
Portfolioen er muligheden for dette

42. Refleksionsfrie zoner

43. 10 000 timer
Den svenske psykolog ANDERS K ERICSSON, har undersøgt de tog
estimerer, at det tager 10000 timer at blive ekspert, hvis man altså
vel og mærke bruger disse timer til at øve sig og øve sig og øve sig.
Iterationer - initirationer

44. Fornemmelse for
Gentagelsens variation
Grænsekrydsningens dobbelthed
det er komplementære kræfter, at det netop er gentagelsen og
skiftene, som skaber det sublime, at kunne være inde og og være
udenfor, at det er når denne nærmest Bohrske tilstand optræder, at
vi ikke bare er eksperter, men sublime.

45. Så:
Så vi skal både være i det ( det refleksionsfrie beskyttelsesrum)
Og vi skal være udenfor (samspillet med flere forskellige
rationaliteter)
Her samvirker kreativitet og innovation – Her forløses ikke bare det
udefrakommende talent, men talent bliver til en el af organisationens
fremtidighed – den viden der endnu ikke er sat på form