1.
Du er vist ikke her fra byen? – refleksioner
om arbejdet med udstillingen At blive
Københavner
Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum –
jakobp@kff.kk.dk

2.
Rig og varieret database
Forskning i og formidling af migration
som del af museumstransformation
• Overordnet målsætning: at blive mere relevante og
vedkommende for vores brugere, københavnerne
• Nye strategier og metoder ift formidling og
brugerinddragelse
•Bruge byens ramme og historie som en linse, der kunne
sætte et fremherskende essentialistisk syn på immigration
og identitet i perspektiv
• I byen er migration mere normen end undtagelsen, også
historisk set.
De unges
rundt om Christiansborg,
• Forskning til dels inspireret og drevetcykelløb af museets
frem
1918,
overordnede policy – et problem?

3.
Om museers arbejde med diversitet
og identitet
“If the nation-state and the kind of ‘public’ with which it was
associated are on the brink of obsolescence, then what future is
there for museums? Are museums perhaps too intimately linked up
with material- and place-rooted, homogenous and bounded,
conceptions of identity to be able to address some of the emerging
identity dilemmas of the ‘second modern age’ or ‘’late modernity’?”
Sharon MacDonald: “Museums, national, postnational and transcultural
identities” in Museum and Society 1 (1), pp. 1-16, 2003.

4.
Kulturens tingsliggørelse
Gennem deres missioner, fokus på materialitet og topografiske og
nationale forankring har museer spillet en central rolle i “kulturens
tingsliggørelse” – har de været en central spiller i forhold til at gøre
kultur og identitet til en ting: en naturlig genstand eller entitet skabt
af andre genstande og identiteter, der kan indfanges, indrammes,
udstilles.(frit efter Handler: ??, 1988)
”Rather than thinking of identities as having clear edges and as trying
to point out what is persistent and coherent about them across
time and space, we will come to think of them more as endlessly in
the process of creation […] defined by [...] the endlessly deferred
Derridean ’differànce’”
(Macdonald, 2003, p. 6)

5.
Gentænkning af mobilitet
og identitet
Complex, multifocal, non-territorialised identities
(Castells 1997)
Re-theoritization – hybriditisation, transnationalism, transculturalism,
cosmopolitanism
Policy-driven by EU o.a.
Men samtidig en øget artikulering af national identitet som forsvar
mod denne udvikling.
How does this affect exhibition practices? And the reflexivity of
museums and its users?

6.
Reception and use
At blive københavner – afsnittet Ønsket-Uønsket Foto:
Anne Marie Kruse, 2010

7.
1. Migrationens musealisering – temaet som en ny tilgang til
en eksisterende samling og samlingsstrategi
2. Udstillingens konceptualisering – De fleste københavnere
er ikke født i København, byens sociale felter som en
kontinuerlig forhandling af identitet og alteritet
3. Receptionen af udstillingen

8.
Forskning i samlingerne
Velkomst fra børstenbinderlauget og
gravsten fra børnegrav i tidligere
kierkegård i Borgergade, 18.
århundrede.

9.
Forskning i samlingerne

10.
Researching the collection
Den norskfødte, parisisk
uddannede billedkunstner
og senere professor på
Kunstakademiet, Stephan
Sinding, under udførelsen af
skulpturen Elektra til Store
Nordiske
administrationsbygning på
Kgs. Nytorv i København,
1880erne.

11.
Forskning i samlingerne
Model af bondefangerlejlighed, ca. 1910.

12.
Samtidsindsamling
Ankomstgenstande,
sydafrikansk-født
kvindelige kunstner,
kom til København
1998, indsamlet 2010.

13.
Samtidsindsamling
http://immigrantimagearchive.wordpress.com/2012/12/06/faro
Samarbejde med Immigrant Image Archive

14.
Historicering af tidligere
migration og migrant-identiteter
Overdødelighed i byerne – europæiske byer, inkl. Kbh
afhængig af migration for at bevare og udbygge sin
population.
Borgerskabsbreve i 1700-tallet
Af 24.098 nye borgerskabe 1699-1796
• 20 % indfødte københavnere
• 22,8 % indvandret fra udlandet, især nutidens Tyskland, Sverige,
men også andre europæiske stater. Få ikke-europæiske migranter.
•8,5 % fra Schlesvig-Holsten, 5 % fra Norge
•20 % fra Jylland.

15.
Grundgreb –
inklusion af hvemsomhelst
“Vi kommer til byen, fordi vi er forelsket i dens gader og bygninger eller måske i nogle af
indbyggerne. På jagt efter arbejde, uddannelse, venskaber, kærlighed eller en ny identitet.
Nogle af os ender her, fordi det var dér, fingeren standsede på globussen ,eller fordi det var
den eneste mulighed. Men alle os der kommer, begynder, hvad enten vi vil det eller ej, at
blive københavnere. Byens kvarterer bliver vores, vi knytter bånd og udvikler os selv og
byen.”

16.
Udstillingsplan

17.
Lag af historie, betydning
og materialitet

18.
Kuratering og design

19.
Erfaringslag – forskellige
betingelser for sameksistens

20.
Historicering af
inklusion/eksklusion
Descendants of the socalled Amager-Dutch in 1904
almost 400 years after first arrival.
Satirical drawing from the
socalled Whig strife in 1787.

21.
Historicering af
inklusion/eksklusion
Romas on the Amager Common, 1972

22.
Kunst og flerstemmighed

23.
Kunst og flerstemmighed
Daniel Svarre:
Portraits of Danish Male Teens with
Hip-Hop Attitude, 2007

24.
Kuratering og design - tidslinien

25.
Forbindelser mellem urbant
hverdagsliv, museums samling
og migration

26.
Urban Communities
Dexter Gordon i sin have i Valby, 1972.
Foto: Jørgen Bo
Ungdomshuset, 1985.

27.
Modtagelser og brug
Photo: Anne Marie Kruse, 2010

28.
Brugerreaktioner
Visitors in the exhibition.
Photo: Anne Marie Kruse, 2010