Revideret oplæg afholdt for Zealands Erhvervsakademi

1. Unge studerendes kultur
- med fokus på motivation for
undervisning og læring
- oplæg v. Marianne Riis
- Docent, ph.d. @Absalon

2. Unges motivation for uddannelse?
Glundholt (2017)

3. Agenda
Udfordringer
• Del 1: Ungdomsliv og ungekultur
• Fælles drøftelse
Muligheder
• Del 2: Design for motiverende undervisning
og læring
• Fælles drøftelse

4. DEL 1: Ungdomsliv og
ungekultur

5. Fire tendenser i ungdomslivet
1. Mindre afstand og hierarki mellem unge
og voksne → ændrede relationer
2. Det perfekte liv = det gode liv
3. Polarisering af ungdommen – ny (og
klassisk) udsathed
4. Præstationskultur > < læringskultur
↓↓
Orientering mod fællesskaber

6. Ny udsathed
• Talrige undersøgelser bekræfter en negativ udvikling i de unges subjektive
oplevelser af mistrivsel, udsathed og sårbarhed
• Udsathed kan potentielt ramme bredt i ungegruppen, men dog en tendens
til at socioøkonomiske ressourcer stadig spiller en (stor) rolle
• Stigende fokus på forklaringer, som er koblet til en øget præstationskultur i
uddannelsessystemet og en udbredt perfektionskultur i ungdomslivet
• Højhastighedstid (Rosa, 2014), hvor den samfundsmæssige acceleration og
konkurrence er drastisk forøget, mens tid er blevet en knap ressource
• Ungdomsliv, trivsel, mistrivsel og udsathed i ungdomslivet har meget
forskelligt udtryk og omfang → meget komplekst!

7. Ny udsathed:
- trivsel og
mistrivsel
Katznelson mfl. (2021, s. 91)
Fem grupper med populationsestimater.

8. Unges betydningsfulde fællesskaber
Bruselius-Jensen &
Sørensen (2017) har
undersøgt, hvilke
typer af fælles-
skaber unge
orienterer sig mod
og prioriterer.

9. Unges fællesskabsorienteringer
De unges orientering og prioriteter:
1. Orientering mod intimitet og bekræftelse
2. Orientering mod selvudfoldelse og selvinvestering
3. Orientering mod idealer og et bedre samfund
4. Orientering mod arbejde og fremtidsplaner
5. Orientering mod forpligtelse og kontinuitet
6. Orientering mod fest og ungdomskultur
Spørgsmålet er i hvilken grad uddannelse og undervisning skal, kan og bør
imødekomme sådanne prioriteringer?

10. Unges teknologi/mediebrug er kompleks
Ungdomskultur præget af høje
forventninger til fx udseende og krop,
som forstærkes af sociale mediers
fremstilling af kropsidealer og krav om
selviscenesættelse ..
Men, giver også mulighed for:
• At fastholde og pleje fællesskaber
• At føles sig set og hørt
• At lære på nye måder
→ behov for øget teknologiforståelse

11. Forberedelses-
spørgsmål til
overvejelse
Med udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb,
så overvej følgende:
1. I hvilken grad kan/skal/bør forløbet imødekomme
unges fællesskabsorienteringer og –prioriteringer?
2. Hvor ser du/I de største behov for ændringer?
3. Og hvad vil du/I tage hul på som det første?
- Hvad tænker I nu herom??

12. DEL 2: Design for
motiverende
undervisning og læring

13. Motivation
• Motivation bliver i Den Danske Ordbog forklaret med ‘begrundelse for at handle på en bestemt
måde’. ’At motivere’ stammer fra det latinske ord movere, der betyder ”at bevæge” og motiv (på
latin motivus); dét ”som giver anledning til bevægelse”.
• Motivationsbegrebet har gennem årene været stærkt præget af et syn på motivation som en
enhed – noget som studerende havde eller ikke havde. Som noget individuelt og iboende.
• Nyere motivationsteorier betragter motivation som en dynamisk størrelse,
der er bundet til sociale kontekster og dermed et resultat af dét, der opstår
i mødet mellem fx studerende og en uddannelseskontekst (Ågård, 2021;
Pless 2019; Deci & Ryan 2000).

14. Motivation afhænger af studerendes ‘self-
efficacy’
• Den canadisk-amerikanske psykolog Albert Bandura (1925-1921)
udviklede begrebet self-efficacy, der kan forstås som en persons
tiltro til egne evner, hvilket på dansk bl.a. blevet oversat til
mestringsforventninger (Ågård, 2020).
• Self-efficacy kan indvirke negativt eller positivt på studerendes
motivation.
• I undervisningen handler det om at skabe, hvad Ågård kalder en
positiv spiral, der kan understøtte de studerendes tiltro til, at de
kan lære det, der forventes – fx gennem løbende feedback og
variation i deltagelsesformer.

15. Motivationsorienteringer
Pless (2019, s. 5)

16. Motiverende miljøer og ungekultur
• Øgede valgmuligheder = øget individuelt ansvar
• Øgede forventninger = øget individuelt pres
↓↑
• Øget behov for fællesskaber = øget relations- og
identitetsarbejde
↓
• Sammenfiltring af arenaer, dvs. uddannelses-,
arbejds-, privat- og fritidsliv – ofte også digitalt
medieret
→ Undervisere som (studie-)kulturskabere!
Læringsmiljø
Undervisningsmiljø
Uddannelsesmiljø

17. Laurillard (2012, s. 38)

18. Elementer i et attraktivt og motiverende miljø
Brug (erhvervs-)faglig inklusion til
at understøtte tilhørsforhold
 Etabler gode studievaner og
-teknikker fra starten
 Vær opmærksom på faglige
forudsætninger og behov
 Forklar faglige begreber og
tydeliggør faglige forventninger
 Brug fx mentorordninger og
sidemandsoplæring til at støtte
de studerende fagligt
Det gode
studiemiljø
Det
fysiske
Det
faglige
Det
digitale
Det
sociale

19. Undervisningsdesignet
kan understøtte
motivation,
engagement og læring
Hutters & Lundby (2014) har
undersøgt, hvad der
motiverer og engagerer
elever og studerende for
læring på erhvervsrettede
uddannelser. De er nået
frem til fire faktorer, der
med fordel kan indtænkes i
design af undervisnings-
forløb.
Hutters & Lundby (2014, s. 19)

20. Tænk i variation
Der findes desværre ikke nogen patentløsning.
Det handler langt hen af vejen om at tage
udgangspunkt i, hvor eleverne er. Og det er jo
forskelligt fra klasse til klasse og lektion til lektion.
Vores undersøgelse viser dog, at eleverne sætter
stor pris på variation i både undervisningsformer
og motivationsorienteringer.
Interview med Mette Pless (Cefu/AAU)

21. Tænk i differentiering
e-differentieringsmodellen

22. Den digitale side af sagen
Den e-didaktiske overvejelsesmodel

23. Den digitale side af sagen - 2
ABC-metoden til planlægning – tænk i teknologiernes affordances!
- baseret på Laurillards (2012) 6 læringsformer

24. At blive - og forblive - opmærksom
Jeg er blevet opmærksom på, at det er ufatteligt vigtigt, at arbejdet
med unges motivation for- og i uddannelse sker i samarbejde med
de unge!
Man fristes som lærer/voksen let til at tro, at man har styr på, hvad
der virker for de unge, fordi man har arbejdet med unge i lang tid ->
pointen med at de unge er individer med refleksioner og mål!
Lærercitat fra Nielsen, Murning & Katznelson (2017, s. 154)

25. Centrale
pointer
• Det centralt, at undervisere og vejledere
kaster et kritisk blik på egne
kategoriseringspraksisser, inden blikket
vendes mod de unges adfærd i
uddannelsessituationen.
• Udvid forståelsen af motivation til at
rumme mere end erhvervelse af en
praktikplads, aktiv deltagelse og
uddannelsespræstation.
• Motivation er ikke alene knyttet til den
enkelte studerende, men skabes i høj grad i
mødet mellem den studerende og
underviseren i den sammenhæng de indgår
i.

26. • Skab anderledes og varierende
undervisningspraksisser – også gennem
inddragelse af digitale medier og
teknologier
• Se studerende som aktive medskabere
og deltagere
• Skab reel studenterinddragelse og -
indflydelse, som potentielt kan give rum
for, at nye grupper af studerende viser
sig at være mere motiverede end
tidligere antaget.
• Og husk, at de unge ikke bare
ønsker at blive set som fremtidig
arbejdskraft, men som hele
mennesker ...
Flere centrale
pointer

27. Forberedelses-
spørgsmål til
overvejelse
Med udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb,
så overvej følgende:
1. På hvilke måder kan forløbet være med til at
styrke de studerendes self-efficacy?
2. På hvilke måder er forløbet designet mhp. at give
de studerende oplevelser af fx relevans,
indflydelse og tilhør?
3. Hvor ser du/I de største behov for ændringer?
4. Og hvad vil du/I tage hul på som det første?
- Hvad tænker I nu herom??

28. Tak for
opmærksomheden!
Se evt. mere:
• på mariis.net
• på Twitter @mariisdk
• på LinkedIn

29. Referencer
• Bruselius-Jensen, M., & Sørensen, N. U. (2017). Unges fællesskaber: Mellem
selvfølgelighed og vedligeholdelse. (1 udg.) Aalborg Universitetsforlag.
• Deci, E. & Ryan, R. (2000). Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New
Directions. I Contemporary Educational Psychology 25, 54–67
• Glundholt, H. (2017). Elevformand: Vi vil ikke bare ses som fremtidig arbejdskraft.
Debatindlæg i Altinget.
• Hutters, C. & Lundby, A. (2014). Læring der rykker. Center for Ungdomsforskning i regi af
det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.
• Johansen, S.L. & Larsen, M.C. (2019). Børn, unge og medier. Samfundslitteratur.
• Katznelson, N., Pless, M., Görlich, A., Graversen, L., & Sørensen, N. B. (2021). Ny
udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk Tidsskrift for
Ungdomsforskning.
• Katznelson, N. (2018). Ungdomsliv – tendenser og tematikker gennem tre årtier.
Tiltrædelsesforelæsning.

30. Referencer
• Kusurkar, R.A., Croiset, G. & Cate, T.J.T (2011). Twelve tips to stimulate intrinsic
motivation in students through autonomy-supportive classroom teaching derived
from self-determination theory. Medical Teacher. 33:978-982
• Laurillard, D. (2012). Teaching as design science. Building pedagogical patterns for
learning and technology. Routledge.
• Pless, M. (2019). Unges motivation i udskolingen. I Rasmussen, T.N. & Søndberg,
A. (red.), Motivation: i klasseledelse, relationer og didaktik. s. 235-252. Kvan.
• Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Reitzels
Forlag.
• Ågård, D. (2021): Motivation. Frydenlund.
• Ågård, D. (2020). Motivation. I Brodersen (red.) Didaktisk opslagsbog. Hans
Reitzel. s. 207-213.

31. Læreropgaver,
der kan øge
self-efficacy
Ågård (2020, s. 212)

32. 12 tips til at fremme motivation i undervisning
1. Identify and nurture what students
need and want
2. Have students’ internal states
guide their behaviour
3. Encourage active participation
4. Encourage students to accept more
responsibility for their learning
5. Provide structured guidance
6. Provide optimal challenges
7. Give positive and constructive
feedback
8. Give emotional support
9. Acknowledge students’ expressions
of negative effect
10. Communicate value in
uninteresting activities
11. Give choices
12. Direct with ‘can, may, could’ instead
of ‘must, need, should’ (Kusurkar, Croiset, &
Cate, 2011)
Pointe: Motiverede studerende, motiverer underviseren!