4. Forskningsspørgsmål
1. På hvilke måder og hvorfor inddrager og anvender
erhvervsskolelærere ikt-baserede artefakter som
grænseobjekter med henblik på at skabe mulighed for
produktiv grænsekrydsning og kontinuitet i og
imelllem forskellige kontekster?
Udvikling af didaktisk materiale
5. Fra transfer til
grænsekrydsning
Grænsekrydsning er en udvidelse af transferbegrebet
Grænser er sociokulturelle forskelle, der kan lede til
diskontinuitet (manglende sammenhæng for eleven)
Grænsekrydsning indebærer løbende, to-sidede handlinger og
interaktioner i og imellem kontekster
Grænsekrydsning anerkender forskelle og modsætninger som
læringspotentiale (Akkerman & Bakker, 2012 & 2011)
Grænsekrydsning skal stilladseres
6. 4 typer af grænsekrydsning
(Akkerman & Bakker, 2011)
Læringsmekanismer (dialogiske læreprocesser) som
udgør idealtypiske krydsninger i og imellem forskellige
grænsekontekster (fx. skole-virksomhed)
1. Identifikation
2. Koordination
3. Reflection
4. Transformation
7. Grænseobjekter og teknologi
Grænseobjekter
Artefakter, som medierer krydsninger – kan være analoge og/eller digitale
(Akkerman & Bakker, 2011)
Teknologi
Skaber mulighed for et tredje rum for læring og integration af teori og
praksis (Schwendimann et al, 2015; Nortvig & Eriksen, 2013)
Medierende artefakter (revideret ift. Henningsen & Mogensen, 2013)
1. Dokumentation
2. Simulation
3. Konstruktion
4. Interaktion
Teknologi-medierede grænseobjekter (TGO’er)
Betydningsfulde handlemuligheder (baseret
på affordances – jf. Lerstrup & van den Bosch,
2017; Olesen, 2016)
11. Fund – fortsat
I relation til selve modellen
Kategorisering af TGO’er er uklar og skal præciseres
Kategorisering afhænger af didaktisk intention og opfattelse af
handlemuligheder (affordances)
Søgemodel version 2.0
I relation til anvendelse af modellen
Anvendelsen skal yderligere stilladseres
En didaktisk model
En matrix (søgemodel)
Didaktiske designprincipper
Case/scenarier eksempler
13. som grænseobjekt (1)
Del af Office-pakke, der fungerer som e-portfolio
• Som grænseobjekt, der anvendes til:
• Dokumentation (relevante uddannelsespapirer)
• Konstruktion (opgavebesvarelser,
praksisbeskrivelser og –refleksion)
• Interaktion (løbende mellem elev, oplærer og
lærer)
• Denne praksis leder til grænsekrydsningsarbejde …
især refleksion.
14. OneNote™ som grænseobjekt (2)
Erhvervsskolelærer:
”Det jeg har gjort er, at når de har skrevet noget til mig, så har jeg været
inde og kommentere på det. Så det bliver sådan en fortløbende
læringsproces for dem (eleverne)”.
”Jeg tror, at de kan blive mere bevidste om at reflektere, de kan godt. Når de
skal ud i praktik… så har de gjort deres forarbejde fra første skoleperiode og
så kommer de ud i praktikken og så tænker de ”nå, men det kunne jeg
faktisk godet bruge, det jeg lærte på skolen”. Eller omvendt, som gør at de
kan tage erfaringer med tilbage på skolen.”
15. OneNote™ som grænseobjekt (3)
Erhvervsskoleelev:
”Jeg har været rigtig glad for at have et sted til noter og til at huske faglige
emner, som jeg kan vende tilbage til (under praktikken). Korte videoer kan
genses. Når jeg støder på noget i praktikken, kan jeg gå i OneNote og sige
”hvad var det, det skal jeg lige tjekke”…
Og det betyder rigtig meget at lærerne bruger det hensigtsmæssigt og at de
har undervist i hvordan, vi skal bruge det!”
16. Pointer
Lærerne har mange forskellige opfattelser af og
praksisser for transfer og grænsekrydsning
Grænsekrydsning som grundlæggende didaktisk
princip
Ikt skal ikke erstatte, men supplere
Ikt kan skabe forbindelser, sammenhæng og
kontinuitet i aktivitet og læreprocesser, MEN det er
ikke givet
↓↓↓
Både grænsekrydsning og anvendelse af ikt skal
stilladseres for både lærere og elever!
18. Tak for opmærksomheden (-:
Kontakt
Marianne Riis, Lektor, Ph.d.
E-mail: marr@phmetropol.dk
Twitter: @Marianne_Riis
Forskningsblog: https://iktogtransferieud.wordpress.com/
19. Referencer
Akkerman, S.F., and Bakker, A. (2012). Crossing Boundaries Between School and Work
During Apprenticeships. Vocations and Learning, 5(1), p. 153, DOI 10.1007/s12186-011-
9073-6
Akkerman, S.F., and Bakker, A. (2011). Boundary Crossing and Boundary Objects. Review
of Educational Research, 81(2), 132-169
Henningsen, S.E. and Mogensen, F. (red.) (2013). Mellem teori og praksis. Om transfer i
professionsuddannelser [Between theory and practice. About transfer in vocational
educations]. VIA Systime
Jørgensen, C.H. (2016). Præsentation fra NordYrk-konference: http://nordyrk.net/wp-
content/uploads/2016/06/4-Christian-Helms-J%C3%B5rgensen.pdf
Lerstrup, I. & van den Bosch, C.K. (2017). Affordances of outdoor settings for children in
preeschool: revisiting heft’s functional taxonomy. Journal of Landscpae, volume 42, 2017,
Issue 1, p. 47-62
Nortvig, A.M. and Eriksen, K.K., (2013). Teknologistøttet simuleringsundervisning – som
translokation for teoretisk viden og praktisk handlen [Technology-supported simulation
instruction – as translocation for theoretical knowledge and practical action]. Læring &
Medier, 11(1), p. 1-21
Olesen, M. (2016). Affordance. Interantional Encyclopedia of Communication The ory and
Philosophy. Vol. Chichester: Wiley-Blackwell, 2016, p. 38-46
Schwendimann, B.A., Cattaneo, A.A.P., Zufferey, J.D., Gurtner, J.L., Bétrancourt, M.,
and Dillenbourg, P., (2015). The ‘Erfahrraum’: a pedagogical model for designing
educational technologies in dual vocational systems. Journal of Vocational Education &
Training, 67(3), p.367, DOI: 10.1080/13636820.2015.1061041
Notas do Editor
Karate Kid – Daniel og Miyagi
Multiple case study
Three dominant strands: Technical*, Business and Social & Health
Numerous schools – teachers, students/apprentices and trainers
Research methods
Interviews (different types), observations and design experiments
Start med at klarlægge den didaktiske intention; hvilke(n) af de fire læringsmekanismer ønsker du at skabe betingelser for?
Støttespørgsmål i denne fase kunne være:
Hvad er formålet med aktiviteten? Grænsekrydsning er altid relativ (i forhold til noget/nogen) og relationel (imellem noget/nogen) – spørgsmålet er imellem hvem (deltagere) og hvad (indhold – hvilke typer af grænser)?
Hvilke mål er der forbundet med aktiviteten? Tænk i viden, færdigheder, kompetencer og dannelse → erhvervskundskab (Hiim & Hippe, 2014)
Klarlæg nu hvilke(n) betydningsfuld(e) handlemulighed(er) teknologi-objektet skal tilbyde?
Støttespørgsmål i denne fase kunne være:
Hvilke(n) handlemulighed(er) tilbyder det teknologi-objekt, som du har til rådighed? Hvordan matcher det formål og mål?
Sæt kryds i en (eller flere) celler og fortsæt den didaktiske planlægning under hensyntagen til grænsekrydningsdidaktikkens designprincipper (under udarbejdelse!) ..