Jeg syntes, at vi har fundet en rigtig god løsning på den udfordring vi har i at tænke langsigtet på skolernes kapacitet i forhold til nye udstykninger - den er vedhæftet og du må gerne dele, men husk at det er et dynamisk notat der kan ændres. #Videleralt2017

1. Byudvikling og
skoledistrikter
Marts 2017
Byudvikling i Campusområdet Aalborg Øst

2. 2
Intro om skoler og byudvikling
Planstrategi 2016 og Fysisk Vision 2025
Kommende by- og boligudvikling i kommunens delområder
- Aalborg midtby
- Nørresundby
- Aalborg sydvest
- Aalborg sydøst
- Nordøstlige del herunder Hals
- Sydøstlige del herunder Mou
- Vestlige del herunder Nibe
- Nord for Nørresundby
- Hele Aalborg Kommune
Skoleprognose 2016 - udpegning af udvalgte områder
- Aalborg Midtby
- Sofiendal
- Gigantiumområdet/Gug
- Nørresundby
- Vestbjerg
- Vodskov
- Klarup
- Frejlev
- Nibe
- Svenstrup/Godthåb
Indhold

3. 3
Intro om skoler og byudvikling
Nyt samarbejde mellem Skole-
forvaltningen og By- og Land-
skabsforvaltningen
Med udgangspunkt i Planstrategi 2016 under-
streger Skoleudvalget,
”at kommunens boligudvikling - både i by og
land - i høj grad berører skoleområdet, da
eventuel tilpasning af skolernes kapacitet som
følge af boligudvikling skal ske så tidligt som
muligt”
For at sikre sammenhæng mellem fysisk
planlægning og udvikling i skolernes elevtal
og kapacitet, er der derfor indledt et formelt
samarbejde mellem Skoleforvaltningen og By-
og Landskabsforvaltningen.
Der er nedsat en styregruppe, der følger
byudviklingsplanlægningen og betydningen for
kapaciteten på alle skoler i Aalborg Kommune.
Styregruppen består af
- Martin Østergaard Christensen, direktør i
Skoleforvaltningen
- Jakob Ryttersgaard, skolechef
- Hardy Pedersen, økonomichef
- Christian Bjerg, direktør By- og Landskabs-
forvaltnignen
- Peder Baltzer, stadsarkitekt By- og Land-
skabsforvaltningen.
Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe,
som består af konsulent Jakob Thrane fra
Skoleforvaltningen og planlægger Anne Juel
Andersen fra By- og Landskabsforvaltningen.
Arbejdsgruppen har udarbejdet nærværende
oplæg til model for samarbejdet. Materialet
belyser kapacitetsudfordringer på skolerne ud
fra planlagte og påtænkte byudviklingspro-
jekter. Der er taget hensyn til både skolernes
rummelighed og til befolknings- og elevtals-
prognoser, Udover de boligprogrammer, som
allerede indgår i befolkningsprognosen og
dermed elevtalsprognosen, er indsamlet viden
om yderligere boligudbygning på vej, herunder
de ekstraordinære ’flygtningeboliger’, hvoraf
nogle dog bygges i allerede planlagte områder.
Ved at medtage disse boliger i analyserne, fås
den bedste tilgængelige viden som grundlag for
overvejelserne. Materialet skal ses som oplæg
til metode for fremtidigt samarbejde.
Materialet er behandlet på styregruppemødet i
december 2016.
Materialet foreslås opdateres 1 gang årligt med
henblik på at danne grundlag for planlægning og
budgetlægning.

4. 4
Planstrategi 2016 og Fysisk Vision 2025
Vækstaksen og tæt byudvikling
Med planstrategien i 2011 blev ’vækstaksen’
født. Vækstaksen er den bymæssige sammen-
hæng mellem Lufthavnen, midtbyen, byom-
dannelsesområderne sydøst herfor, Universi-
tetsområdet, det nye Universitetshospital og
Aalborg Havn. Her findes i forvejen store dele af
byens arbejdspladser, uddannelser og boliger,
og her planlægges byudviklingen koncentreret
fremover. Vækstaksen er udviklet som stra-
tegi for byudvikling og fortætning med fokus
på at skabe investeringssikkerhed for private
investorer. Det er et mål at udvikle Aalborg som
attraktiv storby, der kan fungere som vækstmo-
tor for hele Nordjylland.
Fysisk Vision 2025, hovedstrukturen fra 2013,
uddyber de kommunale visioner. I afsnittet om
Aalborg som attraktiv storby udfoldes visioner-
ne om vækstaksen som ’byens motor’ og om
mobilitet som ’rygrad’ for byudviklingen. Der
planlægges for en BRT-bus, en såkaldt +Bus,
på strækningen fra Skydebanevej i Vestbyen
hele vejen gennem vækstaksen til Universitets-
hospitalet, en strækning på godt 12 km med i
alt 23 stationer. Omkring stationerne og langs
hele strækningen er en lang række projekter
undervejs for tæt byudvikling. Det gælder både
i Vestbyen, Aalborg Midtby, Godsbanearealerne,
Eternitten, Sohngårdsholmsområdet på begge
sider af Sohngårdsholmsvej, i kanten af Den
gamle Golfbane, Gigantiumområdet og Cam-
pusområdet Aalborg Øst.
Omdannelse og fortætning i vækstaksen og på
bakkerne er udgangspunkter for et bæredygtigt
Aalborg, samtidig med at der lægges vægt på
erhvervsudvikling og bykvalitet.
Byudvikling udenfor Aalborg
I Fysisk Vision 2025’s afsnit Byerne – et godt
sted at bo hele livet blev udpeget 11 oplands-
byer med særlige potentialer for byvækst, og
efterfølgende er byudviklingsplanlægning for
disse byer blevet igangsat. I de øvrige oplands-
byer og landsbyer er der lagt op til kun at kunne
ske begrænset udbygning, og der er lagt vægt
på ’frihed og fleksibilitet’ med udgangspunkt i
lokale private initiativer.

5. 5
Integrerede løsninger
Den nye planstrategi har overskriften ’integrere-
de løsninger’ som et vigtigt begreb, der betyder,
at der skal arbejdes med løsninger, som ikke
kun løser ét problem, men som sammentænker
økonomi, velfærd og grøn udvikling. Vækst er
således ikke et mål i sig selv, men skal bruges til
at skabe kvalitet, og det er understreget, at de
grønne løsninger og velfærd altid skal tænkes
med.
Det betyder, at vi forpligter os til at samar-
bejde og udvikle integrerede løsninger, når vi
planlægger og udvikler projekter. Nærværende
samarbejde mellem Skoleforvaltningen og
By- og Landskabsforvaltningen om skole- og
byudvikling er netop et forsøg på at arbejde
integreret.
Illustrationer fra Planstrategi 2016

6. 6
Kommende by- og boligudvikling
Planlagte boliger og
perspektivområder
Den kommende planlagte boligudvikling
fremgår af boligprogrammet, som er grundlag
for befolkningsprognosen. Befolkningsprogno-
sen er igen grundlag for skoleforvaltningens
elevtalsprognose. Fremover kan der hurtigt og
let produceres kort, som til enhver tid viser den
aktuelle planlagte udvikling (det seneste bolig-
program) på kort med skoledistrikter.
Som supplement hertil er hele kommunen
scannet i forhold til påtænkte men endnu ikke
planlagte boliger. Det skulle gerne give et godt
overblik over udviklingen i de kommende år og
dermed input til budgetlægning og planlægning.
450 almene ’flygtningeboliger’
Der planlægges for byggeri af i alt ca. 450
almene ’flygtningeboliger’, eller rettere: boliger
som bygges med tilskud fra en statslig pulje til
flygtningeboliger. Disse boliger skal naturligvis
også kunne bruges af andre befolkningsgrupper.
Der lægges vægt på, at boligerne bliver relativt
små og billige. Byrådet har besluttet, at halvde-
len af boligerne skal bygges udenfor storbyen
Aalborg. Det betyder altså, at der skal bygges
ca. 225 boliger i oplandsbyer og mindre byer.
Her bliver det i særlig grad vigtigt at sikre god
mulighed for integration i det lokale samfund og
en god sammenhæng med den lokale skole. Det
er besluttet at placere boligerne på kommunale
grunde. Disse nye boliger fremgår af kortene på
de følgende sider som tal.
De følgende kort
De følgende kort viser forskellige udsnit af
Aalborg Kommune, hver med et antal skoledi-
strikter afmasket. Vækstaksen er vist med gult.
For de fremhævede skoledistrikter på siderne
er følgende vist:
- kommende planlagt boligudvikling (indgår i
boligprogrammet)
- kommende boligudvikling som perspektiv (ind-
går i boligprogrammet, men slår ikke igennem
i befolkningsprognosen, da områderne endnu
ikke er planlagt)
- ekstra kommende boligudvikling i de relevante
skoledistrikter, angivet med tal.
Kortene er analyseret i forhold til skolernes
rummelighed og de elevtalsprognoser, der
allerede foreligger, og der er udpeget et antal
områder med udfordringer, hvor der er behov
for, at kommunen må overveje, hvad der skal
ske. Det kan enten være i form af tilbygning til
skolen, nybyggeri af skole eller ændring i skole-
distrikterne.
Overvejelser i kommende plan-
lægning
Skolerne er vigtige for mange lokalområder og
deres sammenhængskraft. Når skoledistrik-
ter af den ene eller anden grund står foran
ændringer, kan det overvejes at lade følgende
principper komme i betragtning:
- Skolen bør ligge centralt i distriktet, både af
hensyn til børnenes skoleveje og af hensyn til
skolens muligheder for at fungere som centrum
for lokalsamfundet
- I det omfang skoledistriktet rækker på
tværs af overordnede veje, eller der i øvrigt er
trafiksikkerhedsproblemer, skal der overvejes
foranstaltninger ift trafikkerhed, jf. arbejdet
med sikre skoleveje.
- Skoledistrikterne bør såvidt muligt rumme
forskellige boligtyper med forskellig status i
samfundet for at sikre, at alle børn oplever di-
versitet i befolkningssammensætningen i deres
hverdag, og for dermed at undgå ghettodannel-
se - hvadenten det handler om sammenklump-
ning af dårligt stillede eller af særligt gunstigt
stillede. Dette kan medvirke til at sikre social
bæredygtighed.

7. 7
Aalborg Midtby
+20
+200
+100
+100
?

8. 8
Nørresundby
+55
+55
+50
120/år*
*I boligprogrammet er indregnet 360 boliger. Generelt vurderes der bygget 100-120 boliger/år

9. 9
Aalborg sydvest
+350

10. 10
Aalborg sydøst
+20
+20
+45
+40
+20
+600
+450
+130

11. 11
Nordøstlige del, herunder Hals
+28
+28

12. 12
Sydøstlige del, herunder Mou
-40
+160

13. 13
Vestlige del, herunder Nibe
+28
+28
+84

14. 14
Nord for Nørresundby
+28
+28
+28

15. 15
Hele Aalborg Kommune

16. 16
Skoleprognose 2016
Befolkningsprognose
Befolkningsprognosen udarbejdes årligt i Borg-
mesterens Forvaltning i samarbejde med Cowi,
bl.a. på baggrund af boligprogrammet.
Befolkningsudviklingen i et givent skoledistrikt
afspejler sig ikke nødvendigvis i elevtalsudviklin-
gen. Udviklingen i elevtallene på skolerne følger
dermed ikke nødvendigvis udviklingen i befolk-
ningstallet (6-16 årige). En skole kan således
godt have faldende eller stagnerende elevtal,
selvom befolkningsudviklingen viser stigende
antal 6-16 årige. Årsagerne er flere og afspejles i
skolernes indskrivningsprocenter (andel fra sko-
ledistriktet på distriktets skole). Befolkningsud-
viklingen er dog vigtig, især når der ses på den
lidt længere bane.
Indbyggertallet i Aalborg Kommune forventes
at stige med 13,3 pct. frem mod 2028. For
aldersgruppen 6-16 år forventes indbyggertallet
at stige med 10,3 pct. i samme periode.
De 10 skoledistrikter, der oplever størst stigning
(antal) i befolkningsgruppen 6-16 år fra 2016 til
2027 er:
- Klarup Skole 234
- Herningvej Skole 192
- Vodskov Skole 107
- Sofiendalskolen 104
- Sønderbroskolen 98
- Højvangskolen 98
- Skansevejens Skole 72
- Byplanvejens Skole 54
- Hals Skole 49
- Vesterkærets Skole 46
Det fremgår, at de fleste skoledistrikter enten
er placeret i vækstaksen eller oplandsbyer med
særlige potentialer for byvækst.
Elevtalsprognose
Skoleforvaltningen udarbejder årligt en pro-
gnose for elevtallet på kommunens folkeskoler.
Prognosen udarbejdes i samarbejde med COWI
på baggrund af befolkningsprognosen. Pro-
gnosen udtrykker en forventning til elevtallet
ultimo året. Den seneste prognose går frem til
2022/23.
Samlet set forventes der et let stigende elevtal
frem til 2018/19, hvorefter det forventes at
falde igen frem til 2022/23.
Erfaringsmæssigt har det vist sig at være
vanskeligt at forudsige udviklingen i elevtal.
Det gælder dels det samlede elevtal, men også
elevtallene på enkelte skoler, hvor der har været
afvigelser mellem prognose og faktiske elevtal.
Derfor skal der altid tages visse forbehold for
prognosens resultater.
De 10 skoler, der i elevtalsprognosen viser
størst vækst fra 2016/17 til 2022/23 er:
Klarup Skole 104
- Gistrup Skole 94
- Stolpedalsskolen 67
- Gug Skole 48
- Seminarieskolen 42
- Vodskov Skole 35
- Højvangskolen 34
- Skansevejens Skole 26
- Vester Mariendal Skole 25
- Sønderbroskolen 23
For 5 af skolerne (markeret med kursiv) er der
sammenfald med de skoler, hvor der er størst
vækst i befolkningsgruppen 6-16 årige. De
øvrige skolers forventede vækst skyldes, at de
tiltrækker elever fra andre skoledistrikter.
Fra skoleåret 2017/18 nedlægges modtage-
klasserne, og alle tosprogede elever vil herefter
skulle gå på distriktsskolen. Dette vil påvirke
elevtallene på skolerne. Den faktiske effekt og
fordeling på skolerne er endnu ikke kendt.
Skolernes kapacitet
Skolernes kapacitet er afgørende for, om de
kan rumme udviklingen i elevtallet. Skolernes
kapacitet er senest opgjort i forbindelse med
Skoleprognose 2016, som er udarbejdet i juni
2016.
Skoler med kapacitetsproblemer i prognosepe-
rioden (frem til 2022/23):
- Sønderholm Skole
- Klarup Skole
- Gistrup Skole
- Vester Mariendal Skole
- Kongerslev Skole
- Svenstrup Skole
- Nibe Skole
- Vestbjerg Skole
De nævnte skoler mangler i prognoseperioden
op til 2 normalklasselokaler. I nogle tilfælde er
det kun i enkelte år, i andre tilfælde er det en
mere permanent problemstilling.
Der er ikke lavet konkrete vurderinger af mulig-
heder for at øge antallet af skolernes normal-
klasselokaler.

17. 17
Udvalgte områder
På baggrund af ovenstående er der udpeget
en række områder, hvor skolerne er - eller kan
forventes at blive - særligt udfordret. Følgende
ligger til grund for de udpegede områder:
- Befolkningsudvikling
- Elevtalsudvikling
- Skolernes kapacitet
- By- og boligudvikling
De udpegede områder – som kan rumme en
eller flere skoler - er:
- Midtbyen
- Nørresundby
- Gigantium/universitetsområdet
- Klarup
- Nibe
- Sofiendalsområdet
- Svenstrup/Godthåb
- Vodskov
- Frejlev
- Vestbjerg

18. 18
Aalborg Midtby
Midtbyens to skoler – Vesterkæret Skole og
Sønderbroskolen - viser begge stigende elevtal
i prognoseperioden. Udviklingen i befolkningen
viser flere antal 6-16 årige frem mod 2027. Sam-
tidig er skolernes kapacitet stort set udnyttet.
Udviklingen i elevtallet er ikke voldsom, men det
må kunne forventes, at elevtallet på længere
sigt vil øges.
Som det fremgår af kortet s. 8, er der, udover
de projekter, som er indregnet i prognosen, over
400 boliger på vej. Det sker som led i særlige
projekter såvel som den generelle fortætning
bestående af mindre projekter. Det betyder, at
tendensen vil blive forstærket de kommende år.
En lang række boligprojekter er på vej i
Midtbyen. Her Budolfi Plads..

19. 19
Sofiendal
Den aktuelle byudvikling i Sofiendalomådet er
domineret af området Sofiendal Enge, hvor der
er planlagt flere hundrede boliger - de indgår i
det nuværende boligprogram.
Derudover er der i Skalborg en del byudvikling,
som ikke er med i boligprogrammet. På Coops
grund samt andre steder i Skalborg forventes
planlagt og bygget i alt op mod 350 boliger i de
kommende år. Samlet set betyder det, at Sofi-
endalskolen på længere sigt vil opleve stigende
elevtal ud over det, der allerede er forventnin-
gen i prognosen. Naboskoledistrikterne er med-
taget i følgende tabel, hvor det fremgår, at de
øvrige skoler – bortset fra Gl. Hasseris - forven-
tes at have stigende elevtal i prognoseperioden.
På Gl. Hasseris Skoles ses et forholdsvis stort
kapacitetsoverskud. Skolens klasselokaler er
dog af en sådan størrelse, at de i praksis ikke
kan udnyttes som reel merkapacitet.
Byudviklingsplan Skal-
borg. Her kommer til at
ske en del fortætning i
form af ny boligudvikling
i de kommende år.

20. 20
Gigantium-/Gugområdet
Gigantium/Universitetsområdet er på baggrund
af planlagt byudvikling et af de områder, der
kan forventes at give udfordringer for områdets
skoler på længere sigt. Skolerne i området er
meget forskellige hvad angår udvikling af elevtal
og kapacitet. Det skyldes bl.a., at der er store
forskelle i indskrivningsprocenterne på skolerne
i området.
De områder, hvor der sker mest byudvikling de
kommende år ligger i Herningvej Skoles, Byplan-
vejens Skoles og Seminarieskolens distrikter.
Det skyldes byudviklingsprojekterne i Gigantiu-
mområdet og Sohngårdsholmsområdet.
Der er i dag et areal reserveret til en ny skole i
Gigantiumområdet. Området fremgår af illustra-
tionen her på siden.
Skoledistrikterne for både Herningvej, Tornhøj,
Gistrup, Gug og Byplanvejens skoler ’løber sam-
men’ i Gigantium- og Universitetsområdet.
Den byudvikling, som i øjeblikket planlægges i
Gigantiumområdet, vil medføre mange nye ind-
byggere i kvarteret, som kan betyde, at der vil
komme til at mangle kapacitet på de eksisteren-
de skoler. Boligtyperne vil være varierede, men
der lægges i høj grad op til at huse familier i om-
rådet i fremtiden. Udbygningen forventes at ske
allerede inden 2020., men den vil fortsætte over
de næste 20 år, afhængigt af konjunkturerne.
Byudviklingen er hæftet op på +Bussen som
’livsnerve’ og byudviklingskorridor. Det betyder,
at funktionerne vender forsiderne/indgangs-
partier ud mod tracéet, som således i høj grad
bliver et bevægelsesrum. I forbindelse med
igangværende kommuneplanlægning flyttes
arealreservation til en fremtidig skole, vist med
rødt på planen. Placeringen understøttes af den
fremtidige vej- og stistruktur med forbindelse
til Gug. En ny skole kan blive et vigtigt centrum
for Gigantiumområdet som boligområde, og vil
kunne medvirke til at få ændret skoledistrik-
terne for de omliggende områder på en måde,
så skolerne understøtter mere logiske lokale
tilhørsforhold.
Der kommer til at foregå massiv byudvik-
ling i Gigantiumområdet og Campusom-
rådet de kommende mange år.

21. 21
Nørresundby
I Nørresundby er udfordringen på længere sigt
udviklingen af Stigsborgområdet, hvor der plan-
lægges byudvikling med op mod 4000 boliger
over en lang årrække. Lukningen af Løvvangsko-
len betyder, at de resterende skoler i Nørre-
sundby får flere elever og i højere grad udnytter
kapaciteten. Løvvangskolens børn planlægges
flyttet til henholdsvis Nr. Uttrup Skole, Gl. Lind-
holm Skole og Skansevejens Skole.
Vurderingen er, bl.a. på baggrund af byudvik-
lingen, at der på længere sigt vil være behov
for en skole mere i Nørresundby, på Stigsborg
Havnefront, hvilket også indgår i planlægnings-
arbejdet herfor.
De angivne tal for udvikling i elevtal og kapaci-
tetsover-/underskud stammer fra en prognose
der blev beregnet i forbindelse med beslutnin-
gen om lukningen af Løvvangskolen. Tallene
vedrørende befolkningsudviklingen stammer fra
den nuværende befolkningsprognose som ikke
er blevet genberegnet efter at Løvvangskolens
distrikt er nedlagt.
Løvvangsskolen, som er besluttet lukket fra august 2017. Der er overvejelser om ny skole på Stigs-
borg, både i forlængelse af Løvvangsskolens lukning og som konsekvens af den massive byudvikling,
der kommer til at foregå på Stigsborg over en årrække.

22. 22
Vestbjerg
Jf. skoleprognosen er der faldende elevtal på
Vestbjerg Skole. Også befolkningsudviklingen
for 6-16 årige er faldende. Med yderligere
byudvikling undervejs, må der på længere sigt
forventes øget udviklingen i elevtal og befolk-
ning. Skolen vil i den nuværende skoleprognose-
periode komme til at mangle kapacitet.
De seneste 12 år er Vestbjerg vokset med
500 indbyggere, og med den igangværende
byudviklingsplanlægning ser det ud til at kunne
ske igen. Der arbejdes med flere boligprojekter i
området, der er pt. udarbejdet skitseforslag for
adskillige boligområder, se de røde plamager på
kortet.
Der påtænkes i forbindelse med byudviklings-
planen udarbejdet en helhedsplan for skoleom-
rådet, som også indebærer flytning af fodbold-
bane hertil fra centerområdet i syd. Det ser
umiddelbart ud til at være muligt at tilbygge og
dermed udvide skolen.
Debatoplæg om mulige boligprojekter som led i byudviklingsplanlægning for Vestbjerg, 2016
?

23. 23
Vodskov
Der er igangsat en byudviklingsplanlægning for
Vodskov med en igangværende debat. En lang
række boligudviklingsområder vil blive overvejet
i forbindelse med planlægningen.
Prognosen for skolens elevtal viser flere elever
frem mod 2022/23. Med udviklingen i de 6-16
årige og fremtidig ny byudvikling må det forven-
tes, at Vodskov Skoles elevtal vil stige yderligere
på længere sigt med deraf følgende pres på
skolens kapacitet.

24. 24
Klarup
By- og boligudviklingsplanerne i Klarupområdet
betyder stor vækst i både befolkningen og elev-
tallet. Skolens kapacitet er ydermere udfordret,
og skolen vil i prognoseperioden komme til
at mangle kapacitet. På længere sigt må det
forventes, at behovet for mere kapacitet bliver
endnu større. De næste 5-6 år er børnetallet
voldsomt stigende, og der vil i løbet af samme
periode opstå lokalemangel og behov for tilbyg-
ning eller en ny skole.
Naboskolen i Storvorde – Tofthøjskolen – har i
prognoseperioden faldende befolkningsudvik-
ling og elevtal, og skolen har ledig kapacitet.
Hvis de seneste boligplaner bliver realiseret, må
der forventes behov for skoleudbygning.
Klarup Skole
120
130

25. 25
Frejlev
Jf. skoleprognosen er der faldende elevtal på
Frejlev Skole. Også befolkningsudviklingen for
6-16 årige er faldende. Dette på trods af et bo-
ligprogram med op til 150 boliger de næste 10
år. Med yderligere byudvikling undervejs synes
der umiddelbart ikke sammenhæng mellem by-
udvikling og udviklingen i elevtal og befolkning.
Skolen har aktuelt kapacitet til flere elever.
Den allerede igangværende boligudbygning og
evt. yderligere boligudbygning kan dog skabe
behov for udvidelse af skolen på længere sigt.
Aalborg Kommune ejeri alt 56 Ha i Frejlev. I
første omgang er der forudsat byvækst på 16 Ha
jord svarende til ca. 128 parcelhusgrunde, eller
flere tæt-lav-boliger, til salg i 2019.
Illustration af nyt boligområde, som er under
planlægning, ved Griegsvej vest for Frejlev
Skole.
Griegsvej, Frejlev – etape 3

26. 26
Nibe
Der er flere byudviklingsprojekter igang i Nibe,
jf. byudviklingsplanen.
Elevtallet på Nibe Skole viser jf.prognosen kun
svagt stigende elevtal. Den faktiske udvikling
har dog vist sig at gå hurtigere. Elevtallet ligger
derfor nu over det forventede antal i prognosen.
Skolen vil i prognoseperioden få kapacitetspro-
blemer. Befolkningsudviklingen indikerer også,
at skolen må forventes at opleve vækst i elevtal-
let på længere sigt.

27. 27
Boligudviklingen i Svenstrup/Godthåb lig-
ger primært i området mellem de to byer og
i Højvangskolens distrikt. Det ses også på
udviklingen i elevtallet. Med udviklingen i de
6-16 årige må det forventes, at Højvangskolens
elevtal vil stige yderligere på længere sigt, med
deraf følgende pres på skolens kapacitet.
Der er en lang række fortætningsmuligheder,
og måske projekter på vej, i den centrale del
af Svenstrup såvel som i den vestlige del - i
Højvangsskolens distrikt. Svenstrup og Godthåb
er i dag næsten vokset sammen.
Svenstrup/Godthåb
Debatoplæg for byudvikling i Svenstrup

28. Skoleforvaltningen og
By- og Landskaborvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
www.aalborgkommune.dk