Recomendados
Recomendados
Mais conteúdo relacionado
Semelhante a 4. uv. dag Esnord
Semelhante a 4. uv. dag Esnord (20)
Mais de FeliciaLB
4. uv. dag Esnord
- 1. Læringens drivkraftsdimension Drivkraft, forsvar, modstand Felicia Lind Benthien Adjunkt Nationalt Center for Erhvervspædagogik
- 2. Agenda ■ Opsamling ■ Næste gang ■ Elevinterviews: Beskrivelse og refleksion ■ Summerunde og fælles dialog om tekster ■ Analyse: Barrierer mod læring ■ Portfolio
- 3. …opsamling …næste gang • Portfolio • Samspilsdimensionen • Praksisfællesskaber • Observation
- 4. Viden • Kunne reflektere over unges og voksnes læreprocesser i det erhvervspædagogiske felt Færdigheder • Kunne […] analysere og evaluere egen og andres undervisning og vurdere valg af læringsaktiviteter Kompetencer • Påtage sig ansvar for at udvikle erhvervspædagogisk praksis i forhold til deltagernes læreprocesser Læringsmål
- 6. Øvelse 1: Del erfaringer To og to: Fortæl om de interviews I har lavet: • Hvordan oplevede I eleven? Understøt med elevens udsagn I har syv-otte minutter til at fortælle om et interview = 30 minutter i alt – skift når uret ringer ?
- 7. PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Vær tilbage om 10 minutter!
- 8. Drivkraft • Følelser • Vilje • Motivation
- 9. Summerunde I studiegrupperne: Hvad hæftede I jer særligt ved, i teksterne til i dag: • Hvad var særligt interessant? • Hvad var særligt udfordrende? • Var der noget, der kunne knyttes til jeres interviews? ?
- 10. Hvorfor er viden om vilje, følelser og motivation interessant? […] at se på forskellige grupper af lærende, hvad der motiverer og demotiverer dem, hvad der ligger bag dette på det individuelle og samfundsmæssige plan, og hvad man evt. herudfra kan drage af konsekvenser mht. læringens tilrettelæggelse og betingelser. (Illeris 2015, s. 113)
- 11. FROKOST
- 12. Barrierer mod læring • Fejllæring • Forsvar mod læring • Modstand mod læring
- 13. Øvelse 2 Elev Elev • Beskriv • Mimik • Kropsprog • Deltagelse • Socialisering • Andet? • Analyser • Hvad er der på spil? Brug begreber! • Præsenter
- 14. EKSEMPEL
- 15. Hvilken betydning har det for min undervisning?
- 16. Kompetencer • Påtage sig ansvar for at udvikle erhvervspædagogisk praksis i forhold til deltagernes læreprocesser Viden • Kunne reflektere over unges og voksnes læreprocesser i det erhvervspædagogiske felt Færdigheder • Kunne […] analysere og evaluere egen og andres undervisning og vurdere valg af læringsaktiviteter Læringsmål
- 18. Øvelse 3: Portfolio Opret nyt blogindlæg: • Hvad har jeg lært? • Hvorfor er det interessant? • Hvad kan jeg bruge det til? • Tag et billede af ”jeres elever” og upload det til bloggen Husk tags! #fejllæring, #forsvar, #modstand, #motivation, #drivkraft, #mineelever Find gerne på flere!
Notas do Editor
- Her til formiddag beskæftiger vi os med drivkraft og motivation bredt og knyttet til jeres interviews Efter frokost fokuserer vi på barrierer mod læring Vi runder af med at oprette et nyt indlæg i bloggen
- Næste gang Næste gang skal vi beskæftige os med samspilsdimensionen i Illeris’ læringstrekant og teorien om praksisfællesskaber og situeret læring temaet er altså, hvordan læring sker i særlige kontekster og mellem mennesker. Hvis I har mulighed for det, må I meget gerne lave aftaler om at observere hinandens undervisning. Jeg vil foreslå, at I laver en kæde, så A observerer B, der observerer C, der observerer A. Observationen behøver ikke at vare længere end en time, eller hvad der nu er muligt. Hvis I ikke har mulighed for at observere hinanden kan I lave aftaler med en anden kollega. I observationen skal I have fokus på samspillet i rummet. Det kan være eleverne i mellem, men det kan også være i forhold til materielle elementer (lokale, borde, stole, materialer, indretning osv.) eller underviseren. Opmærksomheder: Hvordan er stemningen i rummet? Oplever du, at der er særlige spilleregler? Er der nogle, der deltager mere? Mindre? Hvorfor? Er eleverne engageret i læringsaktiviteten? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan? HUSK til Hannes uv.gang: Udelegér læsning i studiegrupper og arbejd med det sammen på studiedagen
- Viden: I dag skal vi i fællesskab skabe viden om, hvilken betydning drivkraft har for elevers læring og læreprocesser – I arbejder med at reflektere over praksis i relation til teori Færdigheder: Vi er nået til analyseniveauet i Blooms taksonomi og i dag skal vi analysere jeres elevers læreproces og drivkraft Kompetencer: Analyse skal gerne kalde på handling, og det slutter vi dagen af med
- Hvad kan vi bruge viden om drivkraft til? Hvordan kan vi med udgangspunkt i teori eksperimentere med vores undervisning? Forholde os kritisk til vores undervisning? – og til teorien? Påvise sammenhænge eller mangel på samme? Vi bevæger os lidt mellem niveauerne i dag, men når dagen er slut, har vi analyseret og lagt kimen til at anvende.
- I skiftes til at fortælle om en elev, I har interviewet. Hvad er på spil for eleven? Brug jeres egne ord, og understøt det med elevens udsagn. Den der lytter, må gerne stille opklarende spørgsmål undervejs.
- 10-10.15
- Noter: Drivkraft handler om omfanget og karakteren af den mentale energi, der investeres i læringen. Han inddrager Freuds driftsteori (og andre), så vi er klar over, hvem og hvad han er inspireret af – Freuds driftsteori er ikke specielt interessant for os, men det er interessant at beskæftige os med den mentale energi, som vores elever lægger i forskellige læreprocesser – som vi er delvist ansvarlige for. Mennesker udvikler forholdsvist stabile mønstre af følelser, motivation og vilje. Drivkraftens resultater er vigtige for vores evne til at fungere hensigtsmæssig og målrettet i samfundet. Illeris beskriver drivkraften som en dimension, der kan være bevidst eller ubevidst. I krævende læreprocesser (akkommodativ og transformativ) bliver drivkraften bevidst og i mindre krævende læreprocesser (kumulativ og assimilativ) er drivkraften i højere grad ubevidst – tegn kurve der illustrerer læreproces og drivkraft. Illeris understreger, at de læringsmæssige udfordringer ikke må være for små (ingen særlig læring) eller for store (uoverkommelige og giver anledning til undgåelsesmanøvre) Drivkraftsmæssige mønstre (følelser, vilje, motivation) ændres og udvikles gennem et samspil af kumu og assi på den ene side og akko og trans på den anden side. Den enkeltes drivkraft har stor betydning på læringsresultatet – også selvom det er det samme, der læres.
- … Fordi det giver mulighed for… Det giver altså anledning til at handle ift. at udvikle og afvikle undervisning, der har til hensigt at lære nogen noget. Læring forløber sjældent som en jævn og fremadskridende proces. Illeris redegør for, hvordan læring, der også skal bidrage til personlig udvikling ofte har udgangspunkt i en forstyrrelse af den aktuelle personlige eller sociale balance. Det betyder, at læring fremmes af ”passende udfordringer”: Ikke for små (for så sker der ikke læring), men heller ikke for store (for så giver man op eller viger udenom). Denne viden medfører dig, at der principielt er risiko for, at man går for vidt, så udfordringerne ikke længere er passende i forhold til de elever eller deltagere, man har med at gøre. Illeris pointe er her, at der, for at skabe progression i læreprocessen, skal ske en vekselvirkning mellem læringstyper – med kumulativ og assimilativ læring på den ene side og akkommodativ og tranformativ læring på den anden side. Viden om drivkraft, herunder motivation, følelser og vilje, er altså vigtig i tilrettelæggelsen af læreprocesser, for det skaber en bevidsthed om niveauer for/mængde af udfordringer i de læringsaktiviteter man udvikler og tilrettelægger
- Beskrivelse (12-12.20): Tænk på to specifikke elever, som I kender godt, og hvor I oplever barrierer mod læring: Beskriv dem på de udleverede papirer: Hvordan opfører de sig i undervisningen? Mimik, kropssprog, deltagelse, socialisering. Brug ikke begreber, tag udgangspunkt i jeres umiddelbare observationer, når I tænker tilbage på en situation eller situationer fra klasserummet, værkstedet, køkkenet, eller hvor I nu er. Brug 10 minutter på at beskrive hver elev. Analyse (12.20-13.50): Gå sammen i studiegrupper og beskriv jeres elever for hinanden. Ved hjælp af kapitel 9 og det udleverede oversigtsark skal I nu notere, hvad der er på spil hos eleverne – brug begreber!
- Noter til barrierer mod læring: Fejllæring: Fejllæring drejer sig om læring, der indholdsmæssigt ikke modsvarer det mulige eller tilsigtede, eller det, der er formidlet. Simpel fejllæring er, når der sker en misforståelse eller måske et koncentrationssvigt, så man ikke rigtig forstår eller opfatter, hvad der foregår. Let at se ved fag med rigtigt og forkert de klart konstaterbare fejl, som let kan rettes op på, når de opdages. Det kan være betydeligt, hvis der assimileres videre på forkert grundlag, fordi fejlforståelserne vil brede sig. Forsvar mod læring: Forsvaret tjener til at beskytte individet mod læring, der af en eller anden grund kan være truende, begrænsende eller belastende for fastholdelse af mental balance. Forsvarsmekanismer: 1) Reduktion (”det kender jeg da godt” – om noget nyt og faktisk ukendt), 2) harmonisering (at hæfte sig ved uvæsentlige fællestræk ved modstridende forhold), 3) forskydning (”det er ikke mit bord”), 4) nivellering (”der er i virkeligheden ikke noget problem”). Forsvarsmekanismer kan medføre afvisning af læring. En anden reaktionsmåde kan være fordrejning, hvor den uacceptable impuls ikke opfattes korrekt, men fordrejes til noget, der er acceptabelt. En større udfordring med fordrejet assimilation forekommer ofte hos børn og vokse, når de udsættes for situationer eller impulser, der er uforenelige med den forståelse, man har udviklet. Her skal man foretage en akkommodation, der kan bringe de mentale strukturer i overensstemmelse med virkeligheder Det kræver som regel en høj grad af tryghed og motivation at overvinde sit forsvar, for det er i et eller andet omfang nødvendigt for opretholdelsen af selvværd og identitet. Almene forsvarsmekanismer: Hverdagsbevidsthed: Det handler om, at individet benytter sig af en række rutiner, der indebærer, at behov undertrykkes for at overkomme usammenhængende mangfoldighed af roller og situationer i hverdagen. der er tale om en filtrering som vi kan gøre på en halvautomatiseret måde – vi kan afvise eller diskvalificere og derigennem undgå at forholde os til den enorme strøm af nye impulser. Det spærrer dog for overskridende læring, der kun kan komme i stand ved en akkommodation, der gennembryder hverdagsbevidstheden. Forsvar mod forandringer: Hvor vi enten ikke forholder os til eller fordrejer forandringer. Forandringer kan give anledning til læring, men det kan også være en kraftig belastning og i nogle tilfælde kan hverdagsbevidstheden ikke følge med, så vi må mobilisere et stærkere forsvar, som er Identitetsforsvar: Identitetsforsvar udvikles med og skal beskytte identiteten. Identitet udvikles gennem en længere årrække, og samtidig etableres der et identitetsforsvar i form af psykiske barrierer, der kan opfange påvirkninger, der kan true identiteten. Kommer tydeligst til udtryk hos voksne, der i uddannelsessammenhæng skal ”omskoles” – læring af transformativ karakter. Identitetsforsvar er den mest almene, dybtgående og ofte den stærkeste forsvarsmekanisme imod en læring, der ofte er tilsigtet af andre, men ikke eller delvist accepteret af den pågældende selv. Ambivalens Det handler generelt om, hvordan mennesker lærer at leve med virkelighedens modsætninger og konflikter, om udviklingen af beredskab til at omgås ydre og indre konflikter og om at åbne sig for det dobbelttydige. Til at forstå disse forhold henviser Illeris til Becker-Schmidt, der har udviklet to nøglebegreber: Ambivalensforsvar (når vi viger tilbage fra problemer og konflikter) og ambivalenstolerance (når vi holder problemer og konflikter ud). Modstand mod læring Den grundlæggende forskel består i, at forsvar er noget, der er opbygget forud for den situation, hvor det kommer til udtryk, hvorimod modstand er noget, der mobiliseres i bestemte situationer, hvor individet står over for forhold, som det ikke kan eller vil acceptere. Illeris beskriver menneskets modstandspotentiale, der aktiveres, når livsudfoldelsen begrænses. Potentialet til livsudfoldelse indeholder altid et potentiale til modstand mod forhold, der begrænser livsudfoldelse. Læring kræver psykisk energi, der hentes fra trangen til livsudfoldelse, trangen til modstand eller i en kombination. Aktivering af modstandspotentialet blokerer ikke nødvendigvis læring, men der kan være tale om akkommodative processer af defensiv karakter, hvor elev eksempelvis oplever, at de ikke kan, eller at læreren er deres modstander = ikke læring. Det kan også være akkommodative processer af offensiv karakter hvor modstanden er en stærk drivkraft til at finde og udbygge alternativer. Det er i forbindelse med modstand, at den overskridende læring finder sted. Det drejer sig om at skabe et læringsrum og situationer, der kan give plads til elevernes modstand, hvor man anerkender modstanden som legitim. Den sociale sorteringsproces, der kan påvises i skole- og uddannelsessystemet har en del at gøre med nogle typer af modstandsformer, der opfattes som legitime og acceptable, mens andre ikke gør det – forskellen følger typisk sociale skel i samfundet skolen er indrettet og fungerer ofte på de i forvejen privilegerede elevers præmisser.
- Hvilke tanker sætter det i gang om jeres undervisning, og de læringsaktiviteter I igangsætter Tænk lidt over, hvad I kan bruge jeres viden om eleverne til? Hvilke handlinger kalder det på?
- 14.30-15.00 Særligt fokus på: Hvilke handlinger kalder jeres viden om drivkraft på?