2. KVALITET & LEDELSE
Akkreditering rimer på mistillids-
erklæring, målingsfetichisme og
rankinghysteri. Det er en kon-
trollerende overvågningsinstans
og et tungt bureaukratisk
system, der er fordyrende og
forstyrrende ift. kerneopgaven
Akkreditering er en anledning til;
- et serviceeftersyn
- større gennemsigtighed
- udfoldede kvalitetsdialoger og
udvikling af kvalitetskultur
- styrkelse af faglighed
- reducering af ‘hjemmeblindhed’
qua uafhængige tredjeparter
- intern inklusion (l/m, m/m)
- ekstern branding; ‘VIA KVALITET’
TRUSSEL & MULIGHED
3. NÅR STYRINGSTILTAG ‘RAMMER’ OS
– de 5 organisatoriske adapteringsstrategier
IMITERINGSSTRATEGI (isomorfisme)
IMMUNISERINGSSTRATEGI (ignorering/protest)
DEKOBLINGSSTRATEGI (symbolpolitik)
INFICERINGSSTRATEGI (overgivelse)
TRANSLATIONSSTRATEGI (editering/raffinering)
KVALITET & LEDELSE
”…frihed er ikke at stå uden for eller over de sociale og
institutionelle sammenhænge. Det er at gøre dem til sine egne.”
(Majgaard 2014:42, med reference til Hegel)
4. EN FLYDENDE BETEGNER
KVALITET & LEDELSE
”Kvalitet…man ved hvad det er og man ved alligevel
ikke hvad det er. Tydeligvis er der nogle ting der er
bedre end andre. Men når man prøver at definere
hvad kvaliteten består i, så går det hele fløjten. Man
taler pludselig om ingenting. Hvad fanden er kvalitet?”
(Robert M. Pirsig, i Fink 1991: 64)
?
5. UDDANNELSE
LÆRING &
KOMPETENCE-
FORBEDRING via
KOMPETENT FAG-
LIGHED, KALD &
KOLLEGIAL
SELVJUSTITS
KODERNES KAMP OM KVALITET
BUREAUKRATI
SYSTEMATIK OG
GENNEMSIGTIGHED
via PROCES-
STANDARDER &
PROCEDURER
POLITIK
MÅL & MAGT
via INSPEKTION &
SUPERVISION
ØKONOMI
RESULTATER &
RENTABILITET via
EFFEKTMÅLING &
OPTIMAL
RESSOURCE-
UDNYTTELSE
OMSORG
TRIVSEL &
ARBEJDSGLÆDE via
‘NURSING’ &
‘CARING’
VIDENSKAB
SAND/FALSK
VIDEN & EVIDENS
via TEORETISK &
DATABASERET
ANALYSE
6. FRIHED UNDER ANSVAR
”Med institutionsakkreditering placeres
ansvaret for uddannelsernes kvalitet tydeligt
hos institutionen og institutionsledelsen
selv… Institutionsakkreditering giver frihed til
institutionen til selv at fastlægge kvalitets-
sikringsarbejdet, så længe institutionen kan
vise, at den lever op til de fem kriterier for
kvalitet og relevans, som er fastsat i
bekendtgørelsen.”
(Danmarks Akkrediteringsinstitution, Vejledning, 2013:4)
KVALITET & LEDELSE
7. • Kvalitetsbegrebet kodes på vidt forskellig vis. De respektive koder
ser sig selv som selvindlysende og forveksler gerne uden nærmere
forbehold deres eget perspektiv med kvalitet som sådan.
• Den særlige kvalitetskodning er ikke uskyldig – der medfølger ikke
blot en særlig kvalitetsforståelse, men også et særligt menneske,
opgave- organisations- og ledelsessyn.
• I kvalitetsarbejdet ‘irriterer’ koderne hinanden og sætter grænser
for hinandens udfoldelse. Enten lever de i komfortabel blindhed
– eller så støder de sammen på forskellig vis; i form af konflikter,
kreative misforståelser eller gensidigt hygge-had.
• Kvalitetsledelsen må derfor hæve sg op på et anden ordens niveau
og søge at mestre kompleksiteten; hacke sig ind på koderne,
kende og formidle deres ræsonnement, advare når en af koderne
dømmer andre ude og moraliserer – og søge at øge dialogen
imellem dem. Alt i alt skabe betingelserne for et på én gang
mangfoldigt og mere integreret kvalitetsudviklingsrum.
KVALITET & LEDELSE
POLYFON LEDELSE – flerstemmig orkestrering
8. Koderne har som principielt ligeberettigede stemmer
alle ret til at blive hørt - og forenet i forskellige doseringer
i forskellige situationer. Kvalitetsledelse er som en
familiesammenføring:
”Storebror (Big Brother, det bureaukratiske paradigme),
som med regler, standarder m.v. sikrer sig, at der er orden,
og at den [kvaliteten] også bliver kontrolleret i fornødent
omfang. Onkel (de professionelle) sikrer via fagligheden,
at tingene er sande (virker), mens Mor (det humanistiske
paradigme) drager omsorg for, at medarbejderne har
det godt. Far (NPM) holder et øje på, at der ikke sløses
med ressourcerne.” (Lerborg 2008: 29)
‘FAMILIESAMMENFØRING’
KVALITET & LEDELSE
9. SUM MED SIDEMAND OM
KVALITETENS ‘KODEKAOS’
PÅ VIA & OMEGN
KVALITET & LEDELSE
10. SPOTLIGHT PÅ KVALITET KVALITET SOM TABU
HØJNE KVALITET SÆNKE OMKOSTNINGER
SKISMAER I KVALITETSLEDELSEN
KVALITET & LEDELSE
OBJEKTIVT
KVALITETSKRITERIE
SUBJEKTIVT
KVALITETSKRITERIE
SUBSTANTIEL-FAST
KVALITETSFORM
RELATIV-FORANDERLIG
KVALITETSFORM
DEFENSIV KVALITET;
STANDARDISERING &
MCDONALISERING
OFFENSIV KVALITET;
DET SUBLIME &
EKSTRAORDINÆRE
KVANTITATIVE MÅLINGER KVALITATIVE VÆRDIER
11. KVALITET & LEDELSE
SKISMAER I KVALITETSLEDELSEN
PROCEDUREL RATIONALITET;
AT GØRE TINGENE RIGTIGT;
HVORDAN & HVORNÅR
VÆRDI-RATIONALITET;
AT GØRE DE RIGTIGE TING;
HVAD & HVORFOR
STYRINGSLOGIK VIDENSLOGIK
KERNEKOMPETENCE-
TÆNKNING
FLEKSIBILITETS-
TÆNKNING
INDIVID SYSTEM
DEFINERING:
KVALITETS-INDHOLD
TEKNOKRATISERING:
KVALITETS-PROCES
MIKROKVALITET MAKROKVALITET
13. ”I believe that some of the most
fundamental problems we face, stem
from the fact that the complexity and
sophistication of our thinking do not
match the complexity and sophistica-
tion of the realities with which we have
to deal. The result is that our actions are
often simplistic and at times downright
harmful.”
Gareth
Morgan
(f.1943)
KVALITET &
LEDELSE
VISE ORD…
KVALITET & LEDELSE
14. Inspiration hentet fra:
Barlebo Rasmussen, S. (2014): Potentiale Ledelse, Barlebo Forlag
Dahler-Larsen, P.: Kvalitetens beskaffenhed,
Syddansk Universitetsforlag.
Danmarks Akkrediteringsinstitution (2013): Vejledning om
institutionsakkreditering.
Fink, H. (1991): Når værdidommen falder, Kritik nr. 95, årg. 24.
Lerborg, L. (2008): ”Akkreditering – Bureaukratiseret tillid.”
www.krevi.dk
Majgaard, K. (2013): Offentlig styring, Hans Reitzels Forlag.
Rennison, B.W. (2014): ”Polyfont lederskab”, i Sprækker for
fornyelse, K. Majgaard (red.), Jurist- og Økonomforbundets
Forlag.
Rennison, B.W. (2011): Ledelsens Genealogi,
Samfundslitteratur.
VIAs kvalitetspolicies
KVALITET & LEDELSE