ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund

B Y F O R N Y E L S E
ABCD i praksis
Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance
Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune 2005 – 2007

ABCD i praksis
Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance
Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune 2005 – 2007
Udarbejdelse:
Camilla Møberg Jørgensen,
Astrid Paldam og
Steen Søgaard, Byen i balance
Foto og layout: O101187 Mediasyd
Tryk: Formula A/S
ISBN: 87-7546-383-0
Udgivelse:
Rapporten er udgivet af:
Velfærdsministeriet
Rapporten kan rekvireres gratis hos:
Velfærdsministeriet
Lovekspeditionen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 26
Telefontid man-fre 10.30-12.00 og 13.00-15.00
© Velfærdsministeriet, 2008

3
iteter.
, det boligsociale ar
ialt arbejde.
river baggrunden
andet hovedafsnit
på Nørremar
. Det
sour
Indledning
I mange boligområder i Danmark er der stor fokus på beboerinvolvering, og mange praktikere efter
spørger nye metoder til involvering af borgerne.
Denne Pjece giver nogle redskaber til nye metoder for beboerinvolvering og ressourceafdækning.
Pjecen er skrevet på baggrund af erfaringer indhentet over en periode på 15 måneder i Projekt Byen i
Balance, som er et byfornyelsesprojekt i boligområdet Nørremarken i Vejle Kommune. Byen i Balance
startede i januar 2005, og har fra starten fokuseret på boligområdets ressourcer og succeshistorier
og ikke, som ofte i dansk boligsocialt arbejde, fokuseret på problemer og vanskeligheder. Inspira
tionen til projektet kommer fra USA. Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago,
og Præsidenten for Imagine Chicago Bliss Browne har været kilder til vores inspiration. De har begge
gæstet Vejle flere gange de sidste par år.
Pjecen er en opsamling og videreformidling af de erfaringer, vi har gjort os med Projekt »ABCD Res
sourcebaseret udvikling« (fremover forkortet til ABCD projektet), der siden august 2005 har været et
underprojekt under Byen i Balance. Først som et mindre ressourceafdækningsprojekt, men efterføl
gende med bevilling fra Socialministeriets pulje for Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler
2005, som et selvstændigt underprojekt med start 1. februar 2006.
I ABCD projektet har vi gennemført en større interviewundersøgelse på Nørremarken,
hvor også frivillige beboere har været involveret i at interviewe andre beboere.
Efterfølgende har vi gjort os erfaringer med opstart af beboerstyrede aktiv
Pjecen henvender sig til ansatte og frivillige i boligselskaber
bejde, foreninger, forvaltninger og andre med interesse for boligsoc
Pjecen er inddelt i tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit besk
for ABCD projektet, og den kontekst det befinder sig i. Det
omhandler arbejdsprocessen i projektet – hvad har vi gjort
ken – hvem har været involveret – hvilke resultater har vi opnået
tredje hovedafsnit beskriver vores refleksioner over den res
cebaserede tilgang. Hvilke styrker og muligheder har metoden,
hvad kræves der for at anvende den, og hvad er perspektiverne
fremover.
Forrest i pjecen findes en trin-for-trin guide med gode råd og
anbefalinger, som kan bruges af alle, der ønsker at afprøve
ABCD metoden.
-
-
-

Indholdsfortegnelse
Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Nørremarken som boligområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Projekt Byen i Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

ABCD metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

At arbejde med ABCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Trin-for-Trin Guide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fra Chicago til Nørremarken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Inspiration og metodisk tilgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Arbejdsproces. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

1. fase: Pilotfase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

3. fase: Finde frivillige interviewere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

4. fase: Uddannelsesdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

5. fase: Interviews. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

6. fase: Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

7. fase: Beboermøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

8. Fase: Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Den ressourcebaserede tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Reﬂeksioner over metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Beboerinddragelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

Succeser og udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33

Forslag til litteratur og yderligere inspiration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Bilagsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Bilag 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Interviewskema - Beboerinterviews på Nørremarken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Billag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Interviewguide - Interview med en skoleleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Der er forskel på at
bo i blok og i bolig.
I blokkene er der et
fælles udeareal, og
når man bor i hus,
har man som regel
sin egen have. Begge
dele er godt men der
er forskel.«
Simone, 7.a, Nørremarksskolen
Baggrund
Nørremarken som boligområde
Nørremarken i Vejle Kommune er en by i sig selv. Der bor omkring 6500 personer i området, og tallet
forventes at stige med omkring 1500 - 2000 de næste år. Der findes tre boligområder indenfor by
delen, som alle er meget forskellige; Nørremarken Nord som primært består af almene boligblokke
og de to boligområder, Lille Grundet og Nørremarken Syd – som hovedsageligt består af enfamilies
ejer- og andelsboliger.
Nørremarken er på mange måder et paradoks! Området har mange faciliteter og muligheder for fritid
og beskæftigelse. »Byen« rummer skoler, institutioner, industri, butikscenter og sportsfaciliteter.
Der bor mange stærke personer og familier på Nørremarken, og der findes mange gode og attraktive
boliger, men samtidig er/var Nørremarken Nord på mange områder på vej i en forkert retning.
Der er sket en forholdsvis stor tilflytning af svage flygtninge- og indvandrerfamilier og familier/bor
gere på overførselsindkomst. Disse familier er ikke et problem i sig selv, men effekten har været, at
mange af de tidligere beboere er fraflyttet boligområdet. Fraflytningen er sket blandt danske såvel
som etniske beboere. Vejle Kommune frygtede derfor, at der ville blive skabt en negativ spiral, som
det ses i andre kommuner og boligområder i Danmark.
De almennyttige boligområder i Nørremarken Nord bærer præg af nedslidning, og det samme gør sig
gældende for en del af institutionerne i området, butikscentret og mange af fællesarealerne.
Generelt trængte Nørremarken til en frisk start, og en fornyet tro på, at det nytter! Derfor ansøgte
5

Vejle Kommune i 2004 om midler fra regeringens pulje på 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesind
sats på hele Nørremarken.
Projekt Byen i Balance
Projekt Byen i Balance
Byen i Balance er et Byfornyelsesprogram, der finansieres i et samarbejde mellem Socialministeriet
(nu Velfærdsministeriet), Vejle Kommune og diverse fonde og ministeriers puljer. Projektet startede
1. januar 2005 og fortsætter foreløbigt frem til udgangen af 2008.
Byen i Balance fokuserer på tre hovedindsatsområder:
œMnacdaf_Y^fq]e]lg]ja]fZgda_kg[aYd]afkYlk
œMnacdaf_g_Y^hj¬nfaf_Yê]lg]ja]fZgda_hgdalakc]afkYlk$`]jmf]jkYeYjZ]b]le]]
almennyttige boligselskaber
œ?]ff]e^¬j]dk]Y^^qkakc]«fjaf_]jhƒF¬jj]eYjc]f
ABCD projektet hører under hovedområdet – Udvikling af nye metoder i den boligsociale indsats.
Indgangsvinklen til »nye metoder i den boligsociale indsats« er, at vi vil tage udgangspunkt i de res
sourcer, der findes i lokalområdet. At vi har en tro på, at såfremt der skal gennemføres vedblivende
ændringer, skal de lokale beboere, institutioner, foreninger, erhvervsliv etc. inddrages, og samtidig

Når man kommer til
Nørremarken, burde
man tænke park i ste
det for ghetto. Over
alt er der fugle, der
flyver. Børn, der leger.
Forældre, der drikker
kaffe ved bænkene«
Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen
være med til at sætte dagsordenen.
I foråret 2005 igangsatte vi et uddannelsesforløb, der skulle udmunde i et antal »Kulturbærere« eller
»Forandringsagenter« fra de lokale institutioner1
. Dette skete ud fra en tro på, at de lokale institu
tioner alle har ressourcer, som de kan bidrage til lokalområdet med. Samtidig er de fleste ansatte i
Nørremarkens institutioner ikke bare ansatte, men i høj grad en integreret del af lokalområdet, og de
har dermed et medansvar for og en interesse i, at dette potentiale formidles, udvikles og anvendes i
lokalområdet.2
Under uddannelsesforløbet havde vi Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago
som gæsteunderviser. McKnight’s ideer om anvendelse af ABCD metoden til afdækning af et bolig
områdes ressourcer, og især den fokus der i USA har været på de frivillige og foreningerne, vakte
hurtigt vores interesse.
ABCD metoden
ABCD er forkortelsen for »Asset Based Community Development«. For os betyder det »en ressource
baseret tilgang til boligområder og byudvikling«. Metoden er udviklet og afprøvet over mange år af
blandt andet John McKnight .
ABCD er udviklet på baggrund af mange tusinde interviews, der blev gennemført med beboere, pro
jekter og foreninger i ghetto områder over hele USA. Efterhånden stod det klart for McKnight, at det,
der virker i udviklingen af boligområderne, er følgende:
œ]dgcYd]Z]Zg]j]kj]kkgmj[]j
œ]dgcYd]^gj]faf_]jg_]j]kj]kkgmj[]j
œ]dgcYd]afklalmlagf]j Zj]l^gjklƒ]l!
œ]^qkakc]jYee]j
œkYekhadd]le]dd]eakk]Çj]]d]e]fl]j
ABCD metoden er således en kortlægning af ovenstående ressourcer i et boligområde og den efter
følgende involvering og kontaktskabelse mellem disse3.
Samtidig anvender ABCD metoden en anerkendende tilgang, som vi eksempelvis kender fra teorien
om Appreciative Inquiry (AI). ABCD er således ikke blot en metode til ressourceafdækning, men også
en anerkendende tilgang til boligområdet og dets ressourcer.
Vi valgte at tage afsæt i Appreciative Inquiry, da erfaringerne herfra er positive. AI er egentligt et
værktøj til styring af udviklingsprocesser i blandt andet virksomheder, men bruges i stadig stigende
omfang til udviklingsprocesser i små medarbejdergrupper, institutioner og projektudvikling. Sam
tidig er AI som gennemgående teori i boligsocialt udviklingsarbejde aldrig prøvet før i Danmark. Vi
kunne således udvikle og afprøve på samme tid!
AI tager udgangspunkt i, hvad institutioner og personer kan, og hvad de har succes med – og ikke i,
1) Institutioner skal forstås bredt, så begrebet dækker daginstitutioner, skole, klub,
beboere og afdelingsbestyrelser, Beboerhus, etnisk forening mm.
2)
3)
Se mere om Kulturbæreruddannelsen på www.noerremarken.dk
Yderligere informationer om ABCD metoden kan bla. findes i pjecen: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder, 7
udgivet af Socialministeriet september 2006.

8
over et boligområdes ressourcer og vil overraske enhver deltager, når han/hun opdager, hvor mange
Det er her, jeg er
vokset op, og jeg
hører bare til på Nør
remarken. Jeg kan ikke
ønske mig et bedre
sted at bo. Der er gode
legemuligheder for
børnene, søde børn
og voksne, god atmo
sfære, trygt og rart«
Tine Jensen
hvad de ikke kan, eller hvad der er problemfyldt og svært. På den måde ﬂyttes fokus fra det svære, til
det vi allerede gør og er gode til. Ideen er, at de involverede parter opdager deres egne og samtidig
deres fælles ressourcer. Herefter kan der udvikles fælles projekter og tiltag, der har gode muligheder
for forankring, da der primært fokuseres på allerede tilstedeværende ressourcer.
I Danmark taler vi ofte om »ressourcesvage boligområder og ressourcesvage beboere«. Med an
vendelse af ABCD og AI vender vi tilgangen til boligområdet og dets beboere 180 grader rundt og
fokuserer på de positive aspekter. Samtidig fravælger vi at fokusere på problemerne i boligområdet,
da dette ofte har den effekt, at folk bliver modløse og opgivende. Alene ud fra en fokusering på
problemer og vanskeligheder.
Anvendelse af ABCD og AI som tilgang til et boligområde er mere end en anerkendelse af, at områ
dets ressourcer kan noget. Det er samtidig en holdning til, at en meget væsentlig del af områdets ud
vikling baserer sig på boligområdets ressourcer og samspillet mellem de ﬁre væsentlige elementer,
der er oplistet på side 6. At vi gør op med den traditionelle tilgang, hvor vi som offentlig myndighed
sætter ind overfor problem med ressourcer udefra, og efterfølgende ikke forstår, hvorfor indsatsen
ikke var af længerevarende holdbarhed.
Under Kulturbæreruddannelsen prøvede deltagerne for eksempel at lave et »ressourcekort« som en
del af øvelsen i at bruge ABCD og AI i praksis. Et ressourcekort giver på kort tid et fantastisk overblik

ressourcer boligområdet rummer.
Når man arbejder med ABCD er det vigtigt at være bevidst om, at der er nogle forskelle mellem
USA og Danmark, som man må tage højde for. I Danmark har vi for eksempel en lang tradition for,
at mange sociale tiltag i et lokalområde løftes via en kommunal indsats. Det gør sig gældende på
områder såsom børnepasning, fritids- og ungdomsklubber, ældrepleje, boligsocial indsats, såsom
Byudvalgsarbejde og Beboerrådgivning, SSP og lignende indsatser. Andre opgaver løftes af helt eller
delvist private organisationer, men med overenskomst med den lokale kommune. I USA derimod dri
ves mange af disse indsatser af frivillige organisationer – ofte med udgangspunkt i lokale kirke- og
trossamfund. Det er en væsentlig forskel i måden, hvorpå amerikanerne anskuer offentlige instanser
og foreninger contra den måde, vi traditionelt gør i Danmark.
Vi har derfor arbejdet på en måde, hvor vi er blevet inspireret af de amerikanske erfaringer, og derpå
forsøgt at indpasse disse i en dansk kontekst. Eller sagt på en anden måde: Vi er blevet inspireret,
har sorteret og afprøvet.
At arbejde med ABCD
Inden vi går over til den praktiske beskrivelse af vores ABCD projekt, vil vi kort beskrive vores res
sourceforbrug i processen. Det kræver en forholdsvis stor indsats, en masse tålmodighed og gå-på
mod, at gennemføre en ressourceafdækning, som den vi beskriver her.
Fra starten var vores ABCD indsats tænkt som et mindre projekt, men det blev hurtigt klart, at
projektet rummede så meget udviklingspotentiale, at vi besluttede at udvide projektet. Desuden
måtte vi erkende, at ressourceafdækning tager tid. Samtidig blev vi grebet af entusiasme i projektet,
så vi ville gerne udvide indsatsen. Vi begrænsede vores fokusområder til beboere og foreninger, og
dermed udelod vi eksempelvis erhvervslivet på Nørremarken.
Vi har i vores interviewundersøgelser været 2 projektansatte, der var direkte involveret i interviews,
uddannelse af interviewere blandt frivillige beboere og gennemførelse af projektet.
Den overordnede koordinering og ledelse har været placeret hos projektlederen sammen med de to
projektansatte. Desuden har der været tilknyttet sekretærbistand til transskribering og andet skrive
arbejde samt en ekstern evaluator.
Vi har trukket på et stort netværk – både lokalt og blandt ansatte i primært kommunale institutioner
og forvaltninger – og de har efterfølgende trukket på vores oparbejdede erfaringer.
Der er blevet arbejdet på alle tidspunkter af døgnet og på alle ugens dage. For vil man ABCD, er man
nødt til at være der, når målgruppen er tilstede. Enten hjemme, i forældrebestyrelsen, afdelingsbe
styrelsen, foreningen eller på indkøb.
Men vores sidste ord vedrørende ressourceforbrug er, at vil man ﬁnde ressourcer, koster det ressour
cer! På den anden side betaler det sig.
God fornøjelse!!
9

10
s
Det
opga
k
Trin-for-Trin Guide

Guiden giver en kortfattet introduktion til, hvordan en ressourceafdækning og mobilisering af et
lokalområde kan udføres trin for trin. I det efterfølgende afsnit er vores arbejdsproces beskrevet
mere udførligt.
1. fase: Pilotfase
Først og fremmest skal man beslutte, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilken målgruppe
man vil interviewe. Herefter laver man en tidsplan for, hvornår de forskellige faser skal være færdige,
samt hvor mange ansatte og frivillige der er brug for i projektet. Man sætter et mål for, hvor mange
interviews man vil lave. Det kan være en hjælp at lave en kortlægning af boligområdets foreninger,
institutioner og fysiske rammer. Det kan man blandt andet gøre ved at sende spørgeskemaer ud til
foreninger og institutioner i området. Vi anbefaler at man i starten af processen laver nogle kvalita
tive interviews for at få overblik og kendskab til boligområdet.
2. fase: Udarbejdelse af interviewskema og de kvalitative interviewguides
Projektdeltagerne finder frem til hvilken viden om området, de vil kortlægge, og hvilke spørgsmål de
vil stille. Vi anbefaler at starte et interviewskema med lukkede, konkrete ja/nej spørgsmål, som er
nemme at svare på og derefter gå over til mere åbne spørgsmål. Spørgsmålene i interviewskemaet
skal fokuserer på beboerens evner, færdigheder og interesser. Det er målet at finde frem til det, som
beboeren brænder for og vil engagere sig i. Vi anbefaler at man afprøver interviewskemaet nogle
gange på enten beboere eller ansatte, som kender boligområdet godt. Det har stor betydning at
tilpasse interviewskemaet til de lokale forhold.
3. fase: Finde frivillige interviewere
Muligvis er nogle af de beboere, som allerede er involveret i frivilligt arbejde eller i lokale projekter,
interesserede i at engagere sig som interviewere. For at finde en gruppe som gerne vil være intervie
were, er det en god ide at tage personlig kontakt til alle de netværk, foreninger og institutioner, der
er i boligområdet. Her kan man præsentere projektet på de lokale møder og få sig en snak med dem,
der har lyst til at være med. Vi anbefaler at man inviterer interesserede beboere til en uddannelses
dag og man kan med fordel invitere bredt ud via de lokale medier.
4. fase: Uddannelsesdag
På uddannelsesdagen får de frivillige interviewere en introduktion til projektet og høre om ABCD me
toden. Desuden skal de lære lidt om interviewteknik, etik, lovgivning og afprøve interview
skemaet på hinanden. Det kan være en god idé at spise en god frokost eller middag
ammen. Det er vigtigt at give tid til det sociale, så deltagerne i projektet kan lære
hinanden at kende. Programmet for uddannelsesdagen tilpasses projektdeltager
nes baggrund, samt planen for hvordan undersøgelsen skal forløbe.
5. fase: Interviews
er vigtigt at komme i gang med interviews i god tid, da det er en tidskrævende
ve. Undervejs i interviewfasen anbefaler vi, at interviewerne mødes, så de
an dele deres erfaringer og støtte hinanden. Det er en god idé at bruge forskellige
metoder til at få fat i beboere, som man kan interviewe. De frivillige interviewere kan
m
n
s
fa
e
v
e
e

interviewe beboere, de allerede kender som f.eks. deres naboer, venner eller familie. Derudover kan
man lave interviews forskellige steder i boligområdet, hvor der kommer mange beboere som f.eks. et
beboerhus, daginstitution, en forening, legeplads eller andet. Det er også muligt at stemme dørklok
ker og på den måde få kontakt til beboere, man ellers ikke var kommet til at snakke med.
6. fase: Opsamling
Når man har lavet et tilstrækkelig stort antal interviews, er det tid til at samle op på de mange
interviewskemaer. Ved at lave en opsamling på resultaterne får man et overblik over, hvilke ressour
cer der er tilstede i boligområdet, og hvad beboerne ønsker at engagere sig i. Derefter ser man på,
hvordan nogle af de ideer og ønsker, beboerne har, kan føres ud i livet. Hvis der er tid og ressourcer
til det, kan projektdeltagerne udarbejde en rapport over resultaterne. Rapporten kan udsendes til de
interviewede og samarbejdspartnere i boligområdet.
7. fase: Beboermøder
Efter man har dannet sig et overblik over, hvilke ønsker og ideer beboerne har for deres boligom
råde, kan man invitere beboere med fælles interesser til at mødes. Vi anbefaler at tage personlig
kontakt til de beboere, der har virket mest interesserede i at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde
i området. Andre beboere kan man invitere skriftligt per brev eller mail. Det kan være en god idé at
bruge samarbejdspartnere, som har et godt netværk i området til at hjælpe med at invitere endnu
ﬂere beboere med.
8. fase: Aktiviteter
Formålet med møderne er, at beboerne i fællesskab skal ﬁnde ud af, hvordan de ønskede aktiviteter
kan startes op. Det er vigtigt, at de projektansatte træder et skridt tilbage og lader beboerne selv
styre planlægning af aktiviteten. Som professionelle er vi kun tilstede for at støtte op om processen,
hjælpe med at fremskaffe ressourcer, såsom lokaler, remedier etc. Efterfølgende kan de ansatte
støtte op om aktiviteterne på forskellig vis – ved direkte deltagelse, ved faste møder, hjælpe med
eventuelle fonds- og puljeansøgninger etc.
11

Beboerhuset er en
stor del af Nørremar
ken. De laver nemlig
altid sådan nogle fede
aktiviteter for børn, der
bor heroppe. Og spe
cielt om sommeren,
hvor der er Giraffen«
Fra Chicago til Nørremarken
Inspiration og metodisk tilgang
ABCD projektet på Nørremarken startede med en ressourceafdækning, hvor inspirationen til arbejds
processen blev hentet i bogen »Building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding
and Mobilizing a Community´s Assets« skrevet af John Kretzmann og John McKnight. Bogen kommer
med nogle detaljerede og udførligt forklarede forslag til, hvordan man kan afdække et lokalområdes
ressourcer. Hvordan man kan tegne kort (mapping) over områdets fysiske ressourcer – bygninger,
grønne områder, skoler, institutioner, hospitaler, butikker, virksomheder – samt områdets forenin
ger og organisationer og relationerne imellem dem. Derudover er der forskellige bud på, hvordan
man kan lave spørgeskemaer og interviewguides for at finde frem til endnu flere af områdets res
sourcer.
På Nørremarken valgte vi at foretage kvalitative interviews med nogle af »kernepersonerne« i om
rådet, sideløbende med at vi afdækkede de synlige ressourcer. Ved hjælp af interviewene fik vi et
dybere kendskab til området og de netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vores
deltagelse i Kulturbæreruddannelsen var vigtig – specielt i forhold til selv at blive en del af netvær
ket af ansatte og frivillige, som arbejder på Nørremarken.
I vores undersøgelse har vi valgt at koncentrere os om foreningers og beboeres ressourcer. For
eningen er, ifølge Kretzmann og McKnight, den vigtigste organiseringsform i lokalsamfundet til at
styrke beboere og mobilisere deres kapaciteter. Vi brugte ikke så meget tid på at optegne de fysiske
ressourcer i området, men vi lavede en ressourceafdækning af foreninger og institutioner. Ressour
ceafdækningen gik ud på at få overblik over, hvilke ressourcer – i form af lokaler, materialer og viden
– foreningerne og de største institutioner4
havde til rådighed. Vores fokus i ressourceafdækningen
og opfølgningsfasen har hovedsageligt været på fritidslivet på Nørremarken, da det har været vores
mål at støtte op om de aktiviteter og tiltag, der allerede er i området, samt skabe nye aktiviteter ud
fra beboernes ønsker. I USA brugte de også beboerinterviewene til jobformidling.
Kretzmann og McKnight lægger vægt på, at man skal have et samarbejde med det lokale erhvervsliv
i stand. Her må man have in mente, at der i USA er en helt anden tradition for, at erhvervslivet tager
del i de lokale, sociale processer. Det er først igennem de senere år i Danmark, at erhvervslivet er
begyndt at få øjnene op for vigtigheden af at tage et socialt ansvar. Samarbejde med det lokale
erhvervsliv er i øvrigt noget, som projekt Byen i Balance overordnet arbejder med, og det har ikke
været en del af vores dagsorden i ABCD projektet.
Arbejdsproces
I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet i ABCD projektet. For at lave en ressourceaf
dækning kan det være en stor hjælp at have opdelt processen i faser med bestemte mål og med
deadlines, også selvom disse planer revurderes undervejs i processen, efterhånden som man gør
sig en masse erfaringer.
Det vil altid være forskelligt, hvordan en arbejdsproces forløber, afhængigt af hvor meget tid der
er afsat, formålet med undersøgelsen, hvor mange der laver undersøgelsen, boligområdet man
arbejder i og en masse andre faktorer. Derfor skal det følgende tjene som inspiration snarere end en
facitliste til andre, der gerne vil lave en ressourceafdækning i deres lokalområde.
4) Bredt forstået - også skoler, kirken og beboerhuset
12

1. fase: Pilotfase
Inden vi gik i gang med at lave ressourceafdækningen, var der meget, som skulle planlægges og
mange spørgsmål, der skulle overvejes. Vi havde mange forskellige ideer og mange visioner for,
hvordan vi kunne lave undersøgelsen, og hvad den ville resultere i. Pilotfasen til vores undersøgelse
var ret lang, da det var nyt at arbejde med ABCD metoden i Danmark, og vi derfor skulle ﬁnde frem
til, hvordan de amerikanske metoder kunne omsættes til en dansk kontekst.
Vi blev enige om, at målgruppen for undersøgelsen først og fremmest var voksne beboere på Nør
remarken over 18 år. Formålet var:
œYl^ƒj]kkgmj[]jhƒF¬jj]eYjc]f^j]eadqk]l
œYlY^«cc]`nadc]Yclanal]l]jg_^gj]faf_]j]jYdd]j]]nYjagejƒ]l
œYlY^«cc]`nadc]a]]jg_¬fkc]jZ]Zg]jf]`Yn]ladYl^gjZ]j]]j]kZgda_gejƒ]
œYlafngdn]j]Z]Zg]jf]afq]g_]ckakl]j]f]Yclanal]l]jg_hjgb]cl]j
œYlY^hj¬n]Ye]jacYfkc]e]lg]je]9:;a]lYfkcZgda_gejƒ]=^l]j^¬d_]f]Ylna]j]mnacd]
metoderne, så de kan anvendes som inspiration i andre kommuner i Danmark.
Desuden lavede vi en kortlægning af Nørremarken. Vi startede med at lave lister over alle de forenin
ger, vi kendte i området, og over hvilke ansatte og frivillige vi kunne inddrage.
Som en del af denne kortlægning sendte vi også et spørgeskema ud til de tolv aktive foreninger i
området. Det var ikke alle der returnerede skemaet med det samme, men ved at minde folk om det
via mail eller telefon lykkedes det os at få alle skemaerne tilbage i udfyldt tilstand. På denne måde
dannede vi os et godt overblik over foreningslivet på Nørremarken. Både hvor mange medlemmer
hver forening havde, hvor mange ansatte eller frivillige der var, hvilke aktiviteter de tilbød, og hvilke
visioner og planer foreningerne havde for fremtiden.
2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet
Efter at have indsamlet viden om området og planlagt undersøgelsen, kunne vi gå i gang med at
udarbejde interviewskemaet til at interviewe beboerne med. Et interviewskema fra ABCD-metoden5
5) Den amerikanske udgave kan ﬁndes på abcd-instituttets hjemmeside under Capacity Inventory.
http://www.northwestern.edu/ipr/abcd.html14

15
er interviewet skal man (som
sidde med en god fornemmelse af, hvad den
elig brænder for, at der skal ske i lokal-
vedkommende gerne vil bidrage med. Er
t tid til interviewet, kan man nøjes med at
emaets anden del.
finde frem til hvilke spørgs-
e have svar på. Undervejs gjorde vi
ilken viden
indsamle. Vi
iewske-
for den
I
vi
os mange overvejelser om, hv
er blevet anvendt som inspiration. Vores interviewskema er en videreudvikling af de amerikanske
forsøg og er blevet tilpasset danske forhold og mere specifikt Nørremarken (se bilag 1).
Formålet med interviewskemaet er at finde frem til alle de evner og interesser, beboeren har, og hvil
ke ideer vedkommende har til, hvordan området kan blive bedre. Derfor er spørgsmålene formuleret
så beboeren kan svare »Ja« til det hun/han er god til og interesserer sig for. Gennem interviewet
bliver beboeren bevidst om alle de mange evner og interesser, hun/han har. På denne måde bliver
beboeren klar over, hvad hun/han har lyst til at deltage i og bidrage med.
I interviewskemaet sættes fokus på det positive og beboerens ressourcer. Ofte er beboere i udsatte
boligområder vant til mediernes og andre personers ensidige fokus på de dårlige historier og proble
merne. I ABCD metoden gør man det modsatte ved at se på ressourcerne.
Interviewskemaet er delt op i to dele. Første del handler om beboernes egne evner og interesser,
f.eks. indenfor håndværk, madlavning eller børnepasning. Anden del handler om de aktiviteter og
foreninger, der er i området. Her spørges ind til om beboeren kender til de foreninger og aktiviteter,
der allerede er i området. Desuden spørges beboeren om hun/han har lyst til at deltage og organi
sere aktiviteter, og om hvilke ideer hun/han har til nye aktiviteter.
Interviewskemaet er opbygget så det starter med en masse konkrete lukkede ja/nej spørgsmål, som
er nemme at svare på. Til sidst i interviewet er der flere åbne spørgsmål, der lægger op til uddy
bende svar. Det er ofte nemmest at starte et interview med nogle konkrete spørgsmål for derefter at
stille åbne spørgsmål, der kan danne rammen om en mere naturlig samtale.
De sidste mere åbne, kvalitative spørgsmål i interviewskemaet er de mest interessante. Det er
her, det kommer tydeligst frem, hvad det er beboeren gerne vil med sit
Jeg kan lide den
mangfoldighed, der
er på Nørremarken
med forskellige men
nesker og nationali
teter, og så skal jeg
ikke glemme vores
butikscenter, hvor
man kan gå på ind
køb alle ugens dage«
Dino Fahrudin Avdibegovic
område, og det er vigtigt at give den interviewede god tid til at
tænke over disse spørgsmål. Eft
interviewer) helst
interviewede virk
området, og hvad
der ikke så mege
bruge interviewsk
Det var et spændende forløb at
mål, vi gerne vill
det var vigtigt at
afprøvede interv
maet flere gange, inden
vi besluttede os
endelige version.
starten prøvede

Det er et dårligt
sted at bo. Sådan
siger mange, der ikke
kender Nørremarken.
Men hvorfor? De
kender jo ikke Nørre
marken«
Rune, 7.c, Nørremarksskolen
interviewskemaet af på hinanden, og desuden fik vi sparring på interviewskemaet fra andre frivillige
og ansatte med lokalkendskab, så interviewguiden kom til at passe til boligområdet Nørremarken.
Det er en god idé at kombinere forskellige interviewteknikker. Fordelen ved at bruge et interviewske
ma med mange lukkede spørgsmål frem for rent kvalitative interviews er, at der kan laves en større
interviewundersøgelse, hvor mange beboere bliver interviewet. Kvalitative interviews er bedre at
bruge til mindre undersøgelser, hvor et mindre antal udvalgte beboere eller ansatte skal interviewes.
Fordelen ved at bruge et interviewskema til en større undersøgelse er, at det er nemmere bagefter at
skabe sig et overblik, da man kan tælle svarene sammen evt. ved hjælp af en database og statistik.
Det tager meget længere tid at lave databehandling af kvalitative interviews, da de skal renskrives
og analyseres. Desuden er det ofte lettere at få frivillige uden interviewerfaring til at lave interviews
ved hjælp af et interviewskema med helt præcise spørgsmål, de kan gå frem efter.
De kvalitative interviews, vi lavede med nogle »kernepersoner« – som byudvalgskoordinatoren,
sognemedhjælperen, skolelederen, klubmedarbejderen og foreningsrepræsentanten – gav os et
bedre kendskab til området. Vi fik øjnene op for nye netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var
synlige. Vi tilpassede vores kvalitative interviewguide til hvert enkelt interview, men overordnet var
det de samme ting, vi spurgte ind til. I udarbejdelsen af interviewguiden lod vi os inspirere af spør
geteknikker fra AI og Imagine Chicago projektet6
. Her er et eksempel på, hvordan man kan spørge
ind til ønsker og drømme fra en af de kvalitative interviewguides, vi brugte:
Anbefalinger
œCgeZaf…j^gjkc]dda_]afl]jna]ol]cfacc]j
œLadhYkafl]jna]okc]eYg_afl]jna]o_ma]ladZgda_gejƒ]lkdgcYd]^gj`gd
œKlYjle]f]ee]bY'f]bkh¬j_keƒd
œDYncnYdalYlan]afl]jna]oke]²c]jf]h]jkgf]j±
3. fase: Finde frivillige interviewere
Det næste skridt er at samle en gruppe frivillige, som gerne vil være interviewere. Hvor lang tid dette
tager afhænger meget af, hvor godt et netværk de projektansatte har i området.
For at finde interviewere lavede vi en invitation til en uddannelsesdag, hvor interviewerne skulle
lære om baggrunden for projektet og oplæres i at interviewe. Derefter gik vi i gang med at invitere
beboere på Nørremarken til den første uddannelsesdag.
Eksempel
Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken?
Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret?
Hvem kunne arbejde sammen med dig?
… forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud om 20 år.
Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået?
6) Læs mere om Imagine Chicago her: http://imaginechicago.org/
16

Vi brugte alle de kontakter, vi havde i forvejen til beboere og ansatte i området, og producerede
samtidig artikler til lokale medier, opslag til lokalområdet, samt brugte hjemmesider. Vi tog også ud
til forskellige aktiviteter i området for at præsentere projektet og invitere folk til at deltage. Desuden
deltog vi i møder i afdelingsbestyrelser og i daginstitutionernes forældrebestyrelser, en klubaften i
Pigeklubben og en fastelavnsfest arrangeret af en lokal forening. Vi havde altid rigeligt med invitatio
ner med, som folk kunne dele ud til andre venner og bekendte. På denne måde kunne vi nå bredt ud
med invitationerne.
Vi deltog f.eks. i et møde i en lokal afdelingsbestyrelse, hvor vi brugte et kvarter i starten af mødet til
kort at introducere undersøgelsen, besvare spørgsmål og dele invitationer ud til bestyrelsesmedlem
merne. Efter denne præsentation meldte et par stykker sig som interviewere, og andre ville gerne
interviewes.
Det er en rigtig god idé at tage med til lokale møder. Frivillige fra foreninger eller medlemmer i lokale
afdelingsbestyrelser er ofte meget engagerede i deres lokalområde, og det er derfor gode steder at
ﬁnde frivillige, som vil være interviewere. Ofte kender de andre beboere, som også gerne vil med
virke. I ABCD projektet på Nørremarken meldte mange sig til at blive interviewet, så selvom ikke alle
ville være interviewere, havde vi også en liste med beboere, der gerne ville interviewes.
Desuden er det en god idé at få lavet enten en invitation eller en ﬂot brochure, der giver et indtryk af pro
jektet, og af hvordan frivillige kan medvirke. Dette får ligeledes projektet til at virke mere tiltrækkende.
Anbefalinger
œAfnal…jZj]lm
œ?¬jZjm_Y^f]ln«jcagejƒ]l
17

œ?¬jZjm_Y^]dgcYd]e]a]j
œ]dlY_adgcYd]e¬]jg_Yclanal]l]j
4. fase: Uddannelsesdag
For at lære beboerne op i at interviewe og for at lære hinanden at kende, holdt vi uddannelsesdage.
Vi afholdt tre forskellige uddannelsesdage for frivillige beboere. Disse uddannelsesdage blev afholdt
dels en lørdag formiddag og dels to hverdagsaftener. Der var forskellige deltagere hver gang.
På uddannelsesdagene forklarede vi om baggrunden for undersøgelsen og ABCD metoderne. Vi for
talte om interviewteknik, etik omkring interviews og vi gennemgik interviewskemaet. Der er mange
forskellige måder at afholde en uddannelsesdag på, og formen afhænger både af deltagerne og pro
jektmedarbejderne. En uddannelsesdag kunne også foregå som et weekend- eller højskoleophold,
hvor der ville være endnu bedre tid til, at deltagerne kunne lære hinanden at kende, samt mulighed
for at interviewerne selv var med til at formulere spørgsmålene til interviewskemaet.
Vi var meget opmærksomme på at vælge det rigtige sted at holde vores uddannelsesdag. Det var
vigtigt for os at have nogle rammer omkring dagen, som var hyggelige og inspirerende. Vi fandt en
lokal restaurant, som havde nogle vidunderlige konferencelokaler, hvor vi også kunne lave en power
point præsentation. Vi startede arrangementet lørdag formiddag og havde således tid til en god fro
kost undervejs samt kaffe og kage til at slutte på. Det er vores erfaring, at det betyder utrolig meget
at skabe en god atmosfære og give plads til hygge med de frivillige. Det gør det mere attraktivt for
beboerne, når de føler sig værdsat på den måde, og ofte er det sociale folks største motivation for at
deltage i frivilligt arbejde.
Det betyder meget, at uddannelsesdagen tilrettelægges således, at deltagerne også er involverede.
Det kan være en fordel med nogle øvelser undervejs, så deltagerne er aktivt involverede, lærer hin
anden at kende og anvender de introducerede metoder. Det er en god idé med korte præcise oplæg
og pauser indimellem, så der er plads til spørgsmål fra deltagerne.
Det er vigtigt, at interviewerne og den ansvarlige for databehandlingen gør sig klart, at der er regler
Programmet for vores uddannelsesdag:
10:00-12:00 Kaffe, velkomst, præsentation
Præsentation af Byen i Balance
Øvelse
ABCD-metoden
Vores erfaringer indtil nu
12:00-13:00 Frokost
13:00-15:00 Interviewteknik
Gennemgang af interviewskemaet
Erfaringer og spørgsmål
Kaffe og kontraktaftaler
18

omkring databehandling, tavshedspligt og underretningspligt. Vi kontaktede Datatilsynet og forkla
rede om vores undersøgelse og ﬁk efterfølgende tilladelse til databehandlingen.
Tavshedspligten er lovfæstet i blandt andet Forvaltningsloven og Straffeloven, og reglerne er ganske
omfattende. Der ﬁndes en række forhold om personers personlige oplysninger, der ikke må videregi
ves til »tredjemand«. Det drejer sig eksempelvis om race, religion og meget mere.
Samtidig er der i Serviceloven en generel underretningspligt, hvori alle er forpligtiget til at videre
give oplysninger om børn og unge, hvis man får kendskab til, at en ung under 18 er udsat for vanrøgt
eller nedværdigende behandling fra forældrenes side. Denne underretning er skærpet for offentligt
ansatte. Underretningen gives til Socialforvaltningen. Det er vigtigt interviewerne gøres bekendt
med disse regler, da de kan risikere at komme ind i et hjem, hvor der er anledning til efterfølgende
at orientere de sociale myndigheder om børnenes forhold. Det var dog ikke noget vi oplevede under
vores interviews.
Lovene og bekendtgørelserne kan læses på http://www.retsinfo.dk/danlov/danlov.htm
Anbefalinger
œN«d_]lkl]kgeYff]jfg_d]afkhaj]j]f]jYee]j^gjmYff]dk]kY_]f
œKcYZ]f_gYlegk^«j]g__anhdYklad`q__]
œK¬j_^gjYl]dlY_]jf]]jYclanlafngdn]j]]
œN«jghe«jckgehƒj]_d]jf]^gjYlYZ]`Yfdaf_$lYnk`]khda_lg_mf]jj]lfaf_khda_l
5. fase: Interviews
Efter at de frivillige interviewere var blevet oplært, var det tid til at gå i gang med at lave interviews –
både for de frivillige og de to projektansatte.
Vi oplevede, at næsten alle interviews gik godt og var en god oplevelse, både for intervieweren og
de beboere, der blev interviewet. Beboerne gav udtryk for at være glade for at blive spurgt om deres
mening, og der kom utrolig mange spændende ideer og drømme for området. Vi lavede i alt 101
interviews med beboere på Nørremarken ved hjælp af interviewskemaet. Desuden havde vi i starten
af processen lavet tretten kvalitative interviews med ansatte og frivillige aktive i området.
19

Jeg håber på en
bedre samhørighed
mellem Gl. Nørremar
ken/Finlandsparken
og Grundet«
Allan Stejner Thomsen
Der er flere forskellige måder at komme i kontakt med beboere, som kan interviewes. En mulighed
for interviews er at stemme dørklokker i boligområdet. Vi benyttede os til dels af denne metode. Det
er dog en metode, som ikke vil tiltale alle, da nogle vil være utrygge ved at ringe på et fremmed sted
og ikke på forhånd vide, hvem der bor i lejligheden/huset.
På uddannelsesdagen opfordrede vi interviewerne til, at lave interviews med nogen, de kendte i
forvejen, som f.eks. naboer eller venner i området. En af interviewerne boede i et stort bofælles
skab, og hun lavede derfor interviews med flere af sine naboer. En anden interviewer havde været
aktiv som frivillig i boligområdet gennem mange år og havde et stort netværk af beboere, hun kunne
interviewe. En tredje fik den idé at interviewe forældrene til sin datters klassekammerater.
En tredje mulighed for at finde beboere, der gerne vil interviewes, er at finde steder i området, hvor
der kommer mange beboere som f.eks. et lokalt beboerhus, et lokalt vaskeri, en legeplads eller en
forening. Det er også muligt at lave interviews med forældre, der kommer i en lokal daginstitution
eller skole. Hvis man kender de beboere, som skal interviewes, kan man med fordel lave aftaler på
forhånd.
Formålet med at lave interviews er både at afdække, hvad beboerne gerne vil med deres lokalområ
de, samt at involvere disse beboere senere. Det er derfor vigtigt at få skabt tillid til den interviewede
i interviewsituationen. Det kan gøres ved at give plads til, at personen kan bringe andre emner på
bane, og til at intervieweren og den interviewede kan lære hinanden at kende.
Vi lod det være op til interviewerne selv, hvordan de ville gribe selve interviewsituationen an, og om
de ville blive siddende i længere tid og snakke med en beboer eller hellere ville afslutte interviewet
hurtigere. Hvis man gerne vil lave gode, grundige interviews, er det vores erfaring, at et eller to in
terviews er nok på en dag (allerhøjst tre interviews). Det kræver energi at sidde overfor en ny person
og være lyttende og engagere sig i det vedkommende fortæller. Det er ikke usædvanligt, at et godt
interview kan tage halvanden time eller mere. Nogle gange vil det være muligt at lave interviews med
flere personer samtidig, og det kan være rart for de interviewede at supplere hinanden.
Det er ikke muligt at lave en repræsentativ undersøgelse, når man arbejder på denne måde, men
man kan godt gå efter at få interviewet et så bredt udsnit af beboerne som muligt. For os var det
vigtigt, at de frivillige beboere fik frie hænder til at lave interviews med dem, de havde lyst til. Evt.
kan ansatte projektmedarbejdere lave interviews med nogle af de grupper, som de frivillige ikke har
fået lavet så mange interviews med. På den måde kan man arbejde målrettet efter at give så mange
beboergrupper som muligt en stemme.
Vi lavede også tretten kvalitative interviews med ansatte og repræsentanter for foreninger på Nør
remarken. Dette gav os en masse viden og overblik over aktiviteter, foreninger og netværk i området.
Vi fik på denne måde også flere kontakter til frivillige og andre ansatte i området, som vi senere
har kunnet bruge. Disse kvalitative interviews blev renskrevet og analyseret. Bagerst i bogen har vi
vedlagt et eksempel på en kvalitativ interviewguide
20

21
I de kvalitative interviews får man en stor viden om, hvad der sker i et boligområde, og man kan gå
i dybden med visioner og ideer for området. I starten af processen kan det være en god måde at få
dannet sig et overblik over lokalområdet på. Det var vores erfaring, at det var en god idé at kombi
nere et mindre antal kvalitative interviews med et større antal interviews lavet med interviewskema.
Det kan godt tage længere tid at lave interviews end man lige regner med. Det er derfor en god idé at
komme i gang hurtigt og at have god tid til at få gennemført de mange interviews. Da man arbejder
sammen med frivillige, vil de mange gange have en travl hverdag ved siden af, som kan gøre det
svært at lave mange interviews på kort tid. Samtidig er det vigtigt at få gennemført et stort antal
interviews, så der senere er et stort antal interviewede beboere, der kan inviteres med til de opføl
gende møder og aktiviteter
Det kan være en rigtig god ide at være flere, der støtter hinanden i at lave interviews. Man kan f.eks.
aftale at gå ud sammen to og to. Eller man kan prøve hver for sig for så efterfølgende at mødes. Det
er meget vigtigt løbende at holde møder med interviewerne. Her kan man få snakket om, hvordan
det går med at lave interviews, og interviewerne kan give hinanden gode råd om, hvad der virker etc.
Det er vigtigt, at interviewet opleves som rart og uformelt, og derfor kan det være en god idé at give
tid til small talk, drikke kaffe eller te og hygge sig. Det er derfor - efter vores mening - bedre at lave
færre gode end en masse hurtige og måske overfladiske interviews.
Det er en god idé, at lave interviews på forskellige tidspunkter af dagen, så man får fat i forskellige
mennesker, da folk er hjemme på forskellige tidspunkter, afhængigt af arbejde, familie, fritid eller
andet. Det er også godt at overveje, hvordan man både får snakket med beboere fra forskellige om
råder, forskellige nationaliteter og aldersklasser.
Anbefalinger
œ:]fql^gjkc]dda_]eƒ]jladYlcgee]acgflYcle]Z]Zg]j]ladafl]jna]ok
œKl¬làfYf]f$fƒjAdYn]jafl]jna]ok]d]j^Yjaf_]jg__g]jƒ
œ?¬j`n]jl]fc]dlafl]jna]olad]fjYjg_m^gje]dghd]n]dk]
œ?]ff]e^¬j`¬b]kl*%+afl]jna]okgeY_]f
œN«d_^gjkc]dda_]lakhmfcl]jhƒY_]fladafl]jna]ok
œ?ƒ]^l]jYlafl]jna]o]]lZj]lmkfalY^Z]Zg]jf]
– giv så mange beboergrupper som muligt en
stemme
6. fase: Opsamling
Efter interviewerne var færdige med at
lave interviews, var det tid til at lave en
grundig opsamling af resultaterne.
Vi gjorde dette ved at indtaste
interviewskemaerne i stati

stik programmet SPSS. Her fik vi et overblik over, hvor mange procent af de interviewede der havde
svaret hvad, og vi fik samlet de mere uddybende svar under nogle hovedoverskrifter som for eksem
pel »Idéer og drømme for Nørremarken«. Desuden analyserede vi de tretten kvalitative interviews, vi
havde optaget på bånd i starten af processen, og sammenholdt dette med de nye beboerinterviews.
Det viste sig, at langt de fleste beboere var glade for at bo på Nørremarken. Ud af de godt 100
interviewede var der kun 7, der sagde det modsatte, og de fleste af dem er siden flyttet fra området.
Beboerne fremhævede typisk de grønne områder, skov og strand, som det de var specielt glade
for, samt det forhold at Nørremarken er tæt på Vejle midtby. Selvom et område har et dårligt image
udadtil, kan beboerne sagtens være glade og tilfredse.
Vi havde spurgt beboerne, om de var interesserede i at deltage i eller organisere aktiviteter på Nør
remarken. Vi var positivt overraskede over, at mere end to tredjedele gerne ville deltage i aktiviteter,
og at en hel tredjedel gerne ville være med til at lede eller organisere aktiviteter i området. Dette
tyder på, at mange beboere på Nørremarken gerne vil engagere sig i lokalområdet og have kontakt
med andre beboere.
Et andet spørgsmål, vi havde stillet beboerne, var, om de havde viden eller evner, som de gerne ville
undervise i eller give videre til andre, og det havde næsten halvdelen svaret »ja« til. Vi havde også
spurgt, om de kunne tænke sig at lære noget nyt, og det var der tre fjerdedele, der gerne ville. Listen
med forslag og ønsker var lang og indeholdt både kreative og faglige emner, samt aktiviteter af
sportslig karakter. Nogle aktiviteter var populære nok til, at man kunne samle folk om disse. Her var
der i første omgang tale om madlavning, IT-kurser, kreative aktiviteter samt aktiviteter for børn og
forældre.
Vi fandt ud af, at halvdelen af dem vi havde interviewet ikke kendte til nogen foreninger på Nørre
marken, og mange gav udtryk for, at de savnede informationer og overblik over de fritidstilbud, der
findes på Nørremarken. Vi satte derfor flere ting i værk. Vi gik i gang med at udarbejde en oversigt
over samtlige faste aktiviteter på Nørremarken. Desuden gik vi videre med at få lavet en hjemmeside,
hvor man samlet kan finde oplysninger om alt, hvad der rører sig på Nørremarken. De fritidsaktivite
ter der var størst interesse for, indkaldte vi beboerne til møder om.
Resultaterne af undersøgelsen, er samlet i en rapport, som alle interesserede kan læse. Vi sendte
en opsamling ud til alle interviewede sammen med et brev, hvor vi takkede for deres deltagelse og
oplyste om det videre arbejde.
Anbefalinger
œKcYZgn]jZdacgn]jafl]jna]o%j]kmdlYl]jf]$Zƒ]klYlaklakcg_cnYdalYlanl
œHdYfd«_`ngjYfAYjZ]b]jna]j]e]j]kmdlYl]jf]
œgjeadj]kmdlYl]jf]ladZY_]lad]afl]jna]o]]
23

I det store hele sy
nes jeg, at Nørremar
ken er et okay sted.
Det er ikke svært at få
tiden til at gå – eneste
ulempe er kriminalite
ten, men det går nok«
Niska, 7.a, Nørremarksskolen
7. fase: Beboermøder
Nu skulle vi i gang! Efter vores opsamling over resultaterne af undersøgelsen, skulle de mange aktivi
teter og forslag, som beboerne havde ønsket, sættes i gang. Det gjorde vi ved at invitere beboerne til
møder omkring deres interesser.
Vi fastsatte nogle datoer for møderne og lavede derefter en invitation. Vi valgte at holde fem forskel
lige mindre møder om de aktiviteter, flest var interesserede i. Møderne fordelte vi over fire hverdags
aftener og en søndag.
Vi inviterede de interviewede beboere til møder på forskellig vis. Nogle fik et brev eller en mail, an
dre ringede vi til, og enkelte tog vi forbi og besøgte igen. Vi ringede først og fremmest til de beboere,
der havde virket mest interesserede i at deltage, hvorimod de, som ikke havde vist så stor interesse,
fik et brev eller en mail. Det er vores erfaring, at det virker bedst at tage personlig kontakt til bebo
erne igen - ved enten at ringe til folk eller besøge dem.
Det var ikke alle de beboere, der havde vist interesse, som kom til møderne. Ofte havde de inter
viewede beboere haft mange gode ønsker og ideer til aktiviteter, men havde ikke lyst til at deltage
alligevel, når de blev inviteret eller dukkede ikke op, selvom de havde sagt, de gerne ville komme.
Det er derfor vigtigt at have tålmodighed, når der skal startes aktiviteter op. Ikke lade sig slå ud af at
et forventet fremmøde til de første møder ikke opfyldes. Tit starter aktiviteterne med en lille gruppe
engagerede beboere og efterhånden slutter flere sig til. Det er populært sagt en proces, der er star
tet, og det tager tid og mere tid.
Det var ikke kun de interviewede beboere, der blev inviteret med til møderne. Alle beboere var vel
komne. Ved hjælp af vores samarbejdspartnere i området kom invitationerne bredt ud. F.eks. var der
en lokal leder af en daginstitution, som delte invitationer ud og inviterede forældre med til møderne.
Vi delte også invitationer ud til andre beboere og satte dem op forskellige steder i området. Vi bragte
invitationen i Byen i Balances Nyhedsbrev og placerede den også på vores hjemmeside.
Vores erfaring med at afholde møder er, at det har forholdsvis stor betydning, hvornår på året man
vælger at ligge møderne. Efter både at have holdt møder i maj og juni måned og senere i starten af
september fandt vi ud af, at møder lige efter sommerferien var et godt tidspunkt. Her deltog mange
flere end i slutningen af foråret, hvor mange mest har lyst til at nyde det gode vejr eller tænke på den
kommende sommerferie.
Derudover anbefaler vi, at man afholder flere små møder end et stort møde. Ofte starter aktiviteterne
med få deltagere, og efterhånden som rygterne spredes, kommer flere til. Hvis der bliver inviteret til flere
små møder på forskellige tidspunkter, er der også større mulighed for, at flere beboere vil kunne komme.
Til møderne gjorde vi en masse praktiske erfaringer med beboerinvolvering. Vi professionelle
forsøgte bevidst at træde et skridt tilbage og ikke fremlægge en klar plan for, hvordan aktiviteterne
kunne føres ud i livet. Det er vigtigt, at give beboerne mulighed for selv at definere, hvad en aktivitet
skal indeholde, hvem man ellers kan invitere med, hvilket tidspunkt osv. Vores rolle var at støtte op
om de initiativer, som beboerne selv kom med, snarere end at komme med vores egne meninger og
24

25
ideer. For at beboerne selv får ejerskab for aktiviteterne, er det en god idé at lade dem påtage sig så
stor en del af ansvaret som muligt selv.
Anbefalinger
œAfnal…jZj]lmg_^ƒkYeYjZ]bkhYjlf]j]ladYl`b«dh]
œ9^`gd`]dd]j]È]j]keƒe¬]j$]f]lklgjle¬]
œLY_h]jkgfda_cgflYclladkƒeYf_]kgeemda_l
œLj«]lkcjalladZY_]kgehjg^]kkagf]d
œ@Ynlƒdega_`]G^l]klYjl]jYclanal]l]jf]e]^ƒ]dlY_]j]$]^l]j`ƒf]fcgee]jÈ]j]lad
8. Fase: Aktiviteter
På beboermøderne fandt vi i fællesskab frem til, hvordan aktiviteterne skulle være, ud fra de ønsker
og idéer de fremmødte havde. Vi snakkede om, hvad der skulle til, for at vi kunne komme i gang, og
hvad vi havde brug for af lokaler og materialer til aktiviteten. Herefter blev der knyttet kontakter til
de nødvendige ressourcer, og aktiviteten kunne gå i gang.
Rigtig mange af de interviewede beboere sagde, at de godt
kunne tænke sig at forbedre deres IT-kundskaber. Vi invi
terede dem derfor til at mødes, for at få dem til at sætte
ord på deres ønsker. Nogle ville gerne undervises på
begynderniveau, mens andre gerne ville arbejde med
mere komplicerede emner. I samarbejde med beboerne
forsøgte vi at skabe tilbud, der passede til de forskellige
behov. I efteråret 2006 har der både kørt begynderun
dervisning og et værksted med billedbehandling
i medielokalet på Nørremarksskolen. Der har
desuden været et åbent tilbud, hvor man kunne
møde op i Beboerhusets computerrum og låne
computerne og få vejledning.
I efteråret 2006 samlede vi også en flok bebo
ere, som alle var interesserede i kreative akti
viteter. De blev enige om finde et lokale, hvor
de kunne mødes og være kreative sammen. Nør
remarksskolen ville meget gerne stille deres form
ningslokale til rådighed til aktiviteten, og gruppen
blev enig om at mødes en gang om ugen. De valgte at
kalde det »Inspirationsværksted«, da det skulle være et
sted, hvor man kunne mødes med sine kreative sysler og
inspirere hinanden. Til at starte med var det en ganske
lille gruppe beboere, men ligeså langsomt voksede det
sig større, og flere og flere mødte op til aktiviteten.

Madlavning var en anden aktivitet, der kunne samle mange. Der blev i 2006 startet en gruppe, som
kaldte sig »Madklubben Mandag« og ud over at spise sammen om mandagen, lavede de også større
fællesspisnings-arrangementer, hvor alle beboere på Nørremarken var velkomne til at møde op med
en ret til en fælles buffet.
Aktiviteter for forældre og børn var også noget, som rigtig mange af de interviewede var interesse
rede i. Her har vi i første omgang valgt at støtte op om alle de gode initiativer, der allerede ﬁndes på
Nørremarken, både i form af foreningsaktiviteter og enkeltarrangementer.
Der er meget forskel på, hvordan de forskellige aktiviteter er stablet på benene. En aktivitet som IT-
kurser er typisk afhængig af en undervisningsfunktion, hvor en aktivitet som »Inspirationsværksted«
mere er en aktivitet, hvor man kan udveksle erfaring og idéer.
Vores hovedopgave som »professionelle« har været at forbinde relevante ressourcer på Nørremar
ken med hinanden og sørge for, at ønsker til aktiviteter kunne føres ud i praksis. Det er kun de første
spæde resultater vi kan se af dette arbejde, men det er bestemt noget, som vi kan se vigtigheden af
at arbejde videre med fremover. Koblingen af ressourcer er essentiel i udviklingen af et lokalområde.
Ressourcerne skal ikke blot afdækkes, de skal også forbindes med hinanden på nye måder. Dette
skaber ny energi og nye initiativer.
Anbefalinger
œ9^«c`nY]jkcYdlad^gjYlYclanal]l]jf]cYfk«ll]ka_Yf_
œKcYZ^gjZaf]dk]e]dd]ej]d]nYfl]j]kkgmj[]jagejƒ]l
26

Jeg tænker også
nogle gange over, om
de folk, der siger alt
det om Nørremarken,
ville have den samme
mening, hvis de prø
vede at bo her en uge
eller to?«
Sandra, 7.c Nørremarksskolen
Den ressourcebaserede tilgang

Reﬂeksioner over metoden
ABCD-metoden må siges at være et opgør med den problemorienterede tilgang. Problemfokusering
er meget udbredt og foregår på mange niveauer i vores samfund. Det er derfor et stort arbejde at få
tænkningen vendt, men vi mener, at det er vigtigt at forsøge.
Vi har erfaret, at det er en styrke at have fokus på ressourcer frem for problemer. Det frigiver energi,
optimisme og tro på, at man selv kan gøre en forskel. Metodens styrke er netop, at man får fokus på
ressourcer, der måske ellers var helt usynlige eller ikke i spil. Eksisterende ressourcer, der allerede
er en del af området, skal forbindes med andre ressourcer. Det skaber ny energi og nye muligheder.
ABCD metoden kan være effektfuld til at etablere kontakter til mere eller mindre ukendte ressourcer i
lokalområdet, eksempelvis ved at deltage i lokale aktiviteter, få en aftale i en daginstitution, standse
folk på gaden, ringe på dørklokker i sin opgang med mere. På den måde kan man få fat i helt almin
delige beboere i området og ikke blot Tordenskjolds Soldater. Ikke at man skal underkende soldater
ne – de er vigtige og gør ofte et stort stykke arbejde. De andre skal blot også komme til orde, deres
ressourcer og idéer skal også på banen. Her ligger potentielle nye kræfter.
Erfaringer fra forskellige projekter i Chicago har vist, at beboere har taget metoden til sig, og praktisk
bruger det at henvende sig til sine netværk og naboer, og direkte invitere til deltagelse i aktiviteter i
lokalområdet.
Det har været interessant for os at opleve, hvordan det virker at spørge ind til folks ressourcer og
interesser, hvad de er gode til og brænder for. Nogle gange har vi nærmest kunne se, hvordan den
interviewede er vokset i løbet af interviewet. Det virker at have en anerkendende tilgang. Det giver
energi at fokusere på ressourcer og muligheder.
Den største udfordring ved ABCD metoden er nok, at det kræver lang tid og mange ressourcer at føre
ud i livet. Det tager tid at få involveret frivillige beboere. Vi har brugt mange timer på at lave invitatio
ner, breve, mails og ringe rundt til eller besøge dem, vi har interviewet - for at invitere dem til noget
de selv har ønsket. Det føles nogle gange, som om det går meget langsomt fremad og nogle gange
endda nogle skridt tilbage, når man arbejder på denne måde, men det er en del af processen.
Vi tror på, at den personlige relation til beboerne er vigtig, ja måske altafgørende. Det at man kender
folk og kan spørge ind til noget privat. Det at de føler sig som en del af et hele, og at det er vigtigt, de
er med. Men dette er også meget krævende at udføre i praksis. Det betyder, at man som projektmed
arbejder skal deltage i aktiviteterne, skal møde op og besøge folk eller i hvert fald ringe til dem og
snakke med dem. Man skal være synlig i området og i forhold til eksisterende netværk.
Det er en tidskrævende opgave at arbejde med den ressourcebaserede metode, men på sigt tror vi
på, at det kan skabe en helt ny dynamik i lokalsamfundet – hvis beboere og ansatte vælger at tage
idéerne til sig.
27

Netværk
ABCD projektets formål er at gøre det nemmere at skabe netværk mellem de eksisterende ressourcer
i området. Den information, der samles sammen, bruges til at danne grundlag for, at beboere, for
eninger, institutioner og andre kan sættes i forbindelse med hinanden i forhold til at skabe aktivite
ter, der er målrettet beboernes ønsker.
Metoden lægger vægt på den professionelles rolle som skaber af netværk. Det er en af de vigtigste
opgaver i ressourcebaseret byudvikling. Den professionelle virker som bindeled mellem de forskel
lige ressourcer i området – knytter bånd mellem materialer, viden, lokaler og personlige kompeten
cer. Flere af dem, der arbejder på Nørremarken, som vi har interviewet, oplever allerede, at de har
en rolle som netværks-skabere i området. Ved at gøre sig denne rolle endnu mere bevidst, kan man
bruge den konstruktivt i alle de sammenhænge, man er en del af.
Én ting er at kæde materielle ressourcer med menneskelige behov. Noget helt andet er at forbinde
mennesker med fælles interesser med hinanden. Her er det en hjælp først at have opbygget tillid
til folk hver især, som så måske kan smitte af på den nye relation. Men det er ingen garanti – det
er ikke altid at folks kemi lige passer sammen. Det er også noget, der tager tid. Ofte skal folk have
mulighed for at møde hinanden ﬂere gange. Det virker godt, når de føler, de har et fælles ansvar for
at projektet lykkes.
Det vigtige er at mødes om en fælles interesse og tage udgangspunkt i det man har til fælles. En af
fejlkilderne ved den problemorienterede tilgang er, at man ofte har fokus på alt det, der gør, at vi er
forskellige, i stedet for det vi kan mødes om. Det handler om at få skabt en kontakt mellem nogle
28

Jeg er ret sikker
på, at når jeg får en
familie, skal vi ikke
bo på Nørremarken.
Ikke fordi der er noget
galt med området,
men fordi man godt
kan blive træt af at bo
samme sted hele sit
liv. Så jeg vil nok hel
lere bo et andet sted;
sandsynligvis Køben
havn eller Malmø.«
Vicky, 7.a, Nørremarksskolen
mennesker, som har fælles interesser, ønsker eller drømme. Ressourceafdækningen skaber mulig
hed for at knytte ressourcer sammen, som måske ellers aldrig var blevet forbundet. Ved at forbinde
ressourcerne på nye måder, opstår der nye aktiviteter, nye fællesskaber og ny energi.
Vi har fastholdt at interviewskemaet, der bruges til at interviewe beboerne, skal vedblive at være en
interviewsituation og ikke blot deles ud som spørgeskemaer. I vores forståelse af ABCD metoden er
den personlige relation altafgørende. Udover at få svar på nogle spørgsmål i et interviewskema og
på den måde at indsamle viden om beboernes ressourcer og interesser, opstår der i interviewet et
møde mellem to mennesker – i bedste fald et møde mellem to beboere – og møder på tværs er et af
ABCD metodens stærkeste redskaber.
Netværk skabes både imellem de frivillige/beboerne på Nørremarken, men også blandt de profes
sionelle. Her findes selvfølgelig allerede netværk, men man kan godt gøre meget mere ud af at bruge
hinanden på tværs. Kommunikationsstrømmen kan sagtens være mere flydende og koordineringen
på tværs endnu bedre – så alle ved, hvad hinanden laver og kan sende beboere videre i den rigtige
retning. Et godt eksempel på netværksdannelse mellem både professionelle og frivillige, er vores
Kulturbæreruddannelse (se mere side 7).
Beboerinddragelse
Det har vist sig at være sværere at involvere beboerne på Nørremarken, end vi havde regnet med og

håbet på. Det er nok også svært at sige noget generelt om, hvor lang tid den slags tager. I hvert fald

er det vores erfaring, at det tager lang tid, og måske er det også vigtigt, at det får lov til det. Med

tiden lærte vi, at selv små fremskridt er succeser. Processen går ikke altid så hurtigt, som man gerne

ville have det, og det er nok en præmis ved beboerinddragende arbejde; man kan hjælpe processen

på vej, men man kan ikke tvinge den igennem.

Mange af dem, vi har snakket med, har givet udtryk for, at de ikke har TID til at engagere sig i noget:

»Jeg kunne godt have lyst, men jeg har simpelthen ikke tid« eller »Vi har ikke tid lige nu, men det

kunne måske blive relevant senere«. Og det er alt fra pensionister til børnefamilier, der kommer

med den slags udmeldinger. Har folk simpelthen for travlt? Vi oplevede ofte, at der var uoverens

stemmelse mellem det, beboerne godt kunne tænke sig at deltage i, og så det de rent faktisk kunne

overskue at være med i, når det blev hverdag igen. Det at beboerne har lyst til at engagere sig, er et

skridt i den rigtige retning. Så gælder det om at give dem mulighed for at engagere sig på et niveau,

hvor det kan hænge sammen med dagligdagen.

Generelt har vi indtryk af, at de fleste er lettest at engagere i forbindelse med enkelt-arrangementer.

Flere af dem, der arbejder i området, giver udtryk for, at de sagtens kan skaffe en håndfuld frivillige,

hvis de mangler en hånd til et arrangement. Mange børnefamilier virker til at have nok at se til, og

flere giver derfor udtryk for at de er mest interesserede i arrangementer, hvor de bare kan komme,

når det lige passer. Andre siger helt åbent, at de helst vil have tingene serveret på et sølvfad og så

tage, hvad de vil have.

Det handler for os at se om at lave arrangementer, hvor selv den travle børnefamilie kan være med.

Arrangementer hvor man kan være med på det niveau, der passer, og hvor man ikke står med et

29

Vi valgte Vejle
for at komme til et
område, hvor der var
flere mennesker fra
Afghanistan, og vi er
glade for det netværk
af afghanere, der bor
i Finlandsparken. Det
er dejligt, når man
møder én, man kan
hilse på og få snakket
lidt sammen«
Yazdan Dawlathazar
større ansvar, end man kan magte. Samtidig skal man heller ikke være bange for at give folk ansvar,
for det er jo også tit der, de virkelig tager fat, når det er noget de brænder for, og som afhænger
100% af dem. Det er vores erfaring, at det er bedst at lade engagementet og ansvaret for opgaven
vokse hen ad vejen.
Vi har forsøgt at inddrage beboerne på forskellige måder. I første omgang inviterede vi dem til møder
om de nye aktiviteter. Men det er svært at få folk til at komme til en masse møder – dem har der ofte
været for mange af, så derfor bliver man nødt til at tænke alternativt. Vi eksperimenterede med først
at invitere til et enkeltarrangement og så se, om der kunne opstå en fast aktivitet, hvis folk havde lyst
til det. Det er vores indtryk, at det er en god idé at komme i gang med selve aktiviteten så hurtigt
som muligt. Og så måske bare tage det hen ad vejen – i stedet for at have alle praktiske detaljer ud
debatteret, før man går i gang.
Selve beboerinddragelsesprocessen er utrolig spændende. Det er især en spændende udfordring at
finde sin rolle som professionel. I ABCD er ideen, at ejerskabet for forandringen af et lokalområde
skal forankres i lokalsamfundet. De professionelle skal arbejde på at gøre sig selv overflødige, deres
rolle er primært at støtte og bakke op. Teorien kaldes i ABCD »Leading by Stepping Back«. Den nye
måde at se de professionelles rolle på, har været spændende og vi har hele tiden skulle vurdere om
det ville fremme processen mest at træde i baggrunden eller gå aktivt ind.
Først og fremmest er det vigtigt at give beboerne mulighed for og mod på at gøre en forskel. Man
må have tillid til, at de selv kan finde en løsning på, hvordan det skal organiseres. Det betyder også,
at man nogle gange må give plads til mere kaos end man som »professionel« traditionelt ville tillade.
Nogle gange sker der det, at folk er så uenige, at processen går i stå. Her kan der være behov for, at man
går ind og tager styring eller bygger bro, så man kan få aktiviteten på skinner igen. Andre gange kan man
stå overfor den udfordring, at folk er uden initiativ og virkelyst. Her kan der være brug for, at man tager et
par stykker i hånden og hjælper dem på vej og sørger for, at der kommer noget energi ind i processen.
I Chicago havde de erfaret, at de skulle invitere folk igen og igen og igen, før de engagerede sig i
aktiviteterne. Det var også en vigtig læring for dem, at de skulle huske at fortælle folk, at de var
betydningsfulde og at de havde noget at bidrage med til lokalsamfundet. På vores besøg i Chicago
oplevede vi, at det lå meget naturligt for amerikanerne at være anerkendende og opmuntrende over
for hinanden, og det var der en masse energi i. Vi var meget inspirerede af den måde at være sam
men på, selvom vi godt var klar over, at det ikke var noget vi bare kunne kopiere og tage med hjem.
Det har været spændende for os at eksperimentere med, hvordan man kan arbejde anerkendende
»på dansk«, så det bliver naturligt og energiskabende. Vores erfaring er, at folk begejstres over at få
anerkendelse for deres indsats og engagement.
Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD
Når vi gennemgår vores noter og dagbogen, som vi har skrevet i løbet af processen, finder vi masser
af forslag og idéer til, hvordan man kan arbejde videre. Her har vi beskrevet de bedste idéer til inspi
ration for andre, der skal i gang med et ABCD projekt.
31

32
1. Det kan være en god idé at involvere de lokale skoler og institutioner, så også børn og unge er
med i processen. Børn har mindst ligeså mange gode idéer og ønsker som voksne, og det er vig
tigt, at også børnene har forståelse for og får ejerskab for det, der sker i lokalområdet.
2. I vores interviewundersøgelse så vi, at mange gerne ville inviteres med til dialogmøder mellem
beboere på Nørremarken, og mange ville gerne deltage i aktiviteter på tværs. Det skaber en god
grobund for udviklingen i området. Vi foreslår, at man arbejder med at styrke dialog og partner
skaber i lokalsamfundet - på tværs af alder, kultur, adresse osv.
3. Et samarbejde med det lokale erhvervsliv kan være givtigt. Når man er bevidst om at bakke op
om de lokale erhvervsdrivende i forbindelse med aktiviteter og arrangementer i lokalområdet,
kan man også i højere grad forvente at få noget igen. I Imagine Chicago lavede man fx. et projekt,
hvor unge fra lokalområdet skulle lave interviews med virksomhedsledere. Mødet mellem de
engagerede unge interviewere og lederne var en god oplevelse for begge parter, og i ﬂere tilfælde
udviklede det sig til, at de unge blev tilbudt et job. Selvom der ikke på samme måde herhjemme
endnu er tradition for at samarbejde med erhvervslivet, kan vi godt lade os inspirere og benytte os
mere af det.
sterende (især uformelle) netværk, i endnu højere grad
end vi har gjort. Specielt i forhold til de etniske grupper
kan det være en måde at knytte nogle kontakter på, som
ellers ikke var opstået. Hvis man deltager så meget som
muligt i de eksisterende netværk er muligheden for at nå
ind til de mere uformelle netværk meget større.
5. Det er vigtigt, at man har en klar informationsstrategi. Vi
har kontinuerligt diskuteret, hvordan vi sikrede os, at den
information vi ønskede at formidle kom bredt ud til bebo
erne, og hvordan vi kunne skabe overblik over alle aktiviteter
og projekter. Vi har bl.a. lavet en hjemmeside og udsendt
nyhedsbreve til de interviewede. Det er vigtigt, at den viden,
man indsamler, kommer beboerne til gode, og at de kan
følge med i, hvad der sker. Det kan også være en idé at
samle en PR-gruppe af beboere, som er med til at formidle
6. Det er en god idé at inddrage beboere helt fra starten
af ressourceafdækningen, så de er med til at deﬁ
nere, hvad undersøgelsen skal indeholde, og hvad
4. Vi mener
også, at det er en
god idé at gøre
brug af de eksi-
de gode historier om området.

Alt i alt er Nørre
marken ikke, hvad
folk render rundt og
tror. Tag op og kig en
dag – og I vil ændre
mening«
der skal lægges vægt på. Det kan måske lette arbejdsprocessen, hvis man er en større gruppe bag
ressourceafdækningen, og der er beboerrepræsentanter med.
7. Det er vigtigt, at man koordinerer ABCD projektet med de andre projekter, der er i gang i områ
det. Ved at samarbejde med de andre projekter undgår man at hive fat i de samme mennesker til
interviews osv. I et område som Nørremarken, hvor der sker rigtig meget, er det vigtigt at man er
opmærksom på dette, så nye projekter ikke ender med at skade mere end de gavner, og der opstår
»projekt træthed«.
8. Det interviewskema, vi har brugt, har taget udgangspunkt i ABCD metodens Capacity Inventory.
Vi har holdt os til denne opbygning af skemaet, da vi ville afprøve, hvordan det virker at spørge
folk på den måde – altså spørge ind til hvad de kan. Selvom vi har oplevet en positiv virkning af at
spørge ind på denne måde, mener vi, at der er behov for at videreudvikle interviewguiden, så den
bliver kortere og mere naturlig i sin form.
9. Man kunne også vælge at målrette interviewguiden til en bestemt gruppe beboere – for eksempel
kvinder eller teenagere. Det kunne også være beboere, som kom på et lokalt værested eller i et
lokalt beboerhus eller forening.
Succeser og udfordringer
Når vi ser tilbage på vores arbejde med ABCD og skal gøre op hvad vi har lært, hvad der virker og
hvad der skal videreudvikles, er det det følgende der træder tydeligst frem:
Vi har lært at succeskriterierne bliver nødt til at være på et niveau, der står i forhold til, hvordan
verden ser ud. Vi synes, det er en succes, når der er et par stykker, der bliver rykket. Det starter altid
med to personer, der mødes. Derudfra kan aktiviteten vokse og brede sig som ringe i vandet.
Det virker:
œYllY_]m_Yf_khmfclaj]kkgmj[]j^j]e^gjhjgZd]e]jº]l_an]j]f]j_a
œYlk«ll]^gjkc]dda_]j]kkgmj[]jakhade]`afYf]f
œYl]fhjg^]kkagf]dd]m^qd]jjgdd]fkgeZaf]d]e]dd]ej]kkgmj[]j
œYlÇf]knYjhƒm^gjjaf_]jf]akm[[]kghd]n]dk]jf]
œYl`mkc]hƒYl]jZY_]l`n]jlhjgZd]e_]ee]jka_]f^jmklj]j]lj¬e
œYlZ]Zg]jf]ghd]n]j$Ylda_]hj«[ak]j]kj]kkgmj[]jg_j¬ee]]jna_la_]
Det er en udfordring:
œYl^ƒegZadak]j]lYdd]j]kkgmj[]jadgcYdkYe^mf]l
œYl^ƒ^gdcladYllY_]]l^md]YfknYj^gjYclanal]l]jf]
œYl]llY_]jlag_j]kkgmj[]jYlÇf]g_egZadak]j]j]kkgmj[]jadgcYdkYe^mf]l
Afslutning
Vi føler os på mange måder heldige – og dygtige – i forhold til at få lov at afprøve og videreudvikle
de originale tanker bag ABCD. I begyndelsen var det op ad bakke, da det er svært og kræver en vis
omstilling at begynde at se på et boligområde og dets beboere ud fra en ressourcebaseret og aner
33

34
kendende tilgang. Det er lige så meget en indre proces som en ny teori og tilgang.

Til gengæld har vores vedholdenhed – og udholdenhed – betydet, at vi nu ser ﬂere og ﬂere interes

serede besøge os for på den måde selv at blive inspireret til at anvende den ressourcebaserede

tilgang.

Vi vil således takke Socialministeriet og Vejle Kommune samt alle involverede i ABCD projektet for

deres støtte og især for at tro på projektet og involvere sig deri.

Vejle marts 2007.

Forslag til litteratur og

yderligere inspiration

Om ABCD:
»Building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding and Mobilizing a Community´s
Assets« af John P. Kretzmann John L. McKnight, (Institute for Policy Research, Northwestern Univer
sity, 1993).
»Discovering Community Power: A Guide to Mobilizing Local Assets and Your Organisation´s Capa
city» af John P. Kretzmann John L. McKnight (The ABCD Institute, Northwestern University, 2005)
»Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder« af Jens Holck-Christiansen Kristian Aagaard Dahl
(Socialministeriet, 2006).
»BYPLAN 01/02-06: Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen« redigeret af Sara Nissen og
Dennis Lund (Arkitektens Forlag, 2006)
På hjemmesiden for Northwestern University i Chicago ﬁndes der litteratur og materialer til fri afbe
nyttelse, desuden links, kursustilbud med mere: http://www.northwestern.edu/ipr/abcd.html
Om AI:
»Appreciative Inquiry Handbook. The First in a Series of AI Workbooks for Leaders in Change« Af
David L. Cooperrider, Diana Whitney Jacqueline M. Stavros (Crown Custom Publishing, 2005)
»Positive Image, Positive Action: The Afﬁrmative Basis of Organising« af David L. Cooperrider
(Lakeshore Communications, 1999).
»Slip anerkendelsen løs: Appreciative Inquiry i organisationsudvikling« redigeret af Ole Mads
Solveig Hansen (Frydenlund, 2001)
Projekterne under Imagine Chicago har ligeledes en hjemmeside med masser af litteratur, materialer
og projektbeskrivelser: http://www.imaginechicago.org/home.html
Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Interviewskema: Beboerinterviews på Nørremarken
Bilag 2: Interviewguide: Interview med en skoleleder
35

Bilag 1
Interviewskema - Byen i Balance
Jeg hedder _______________________ og jeg er en del af projektet »Byen i Balance« hvor vi arbejder med at
udvikle bydelen Nørremarken. Vi laver en undersøgelse blandt beboerne på Nørremarken om, hvilke evner
og interesser de har, og hvad de godt kunne tænke sig for området.
Undersøgelsen skal bruges til:
œ9l^ƒgn]jZdacgn]jZ]Zg]jf]kc]fkcYZlad^gj]faf_]jg_Yclanal]l]j
œ9lÇf]mY^`nadc]¬fkc]jZ]Zg]jf]`YjladYclanal]l]j
œ9lklYjl]fq]Yclanal]l]jgh
Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om dine evner og interesser. Nu læser jeg en liste op med forskellige
evner, og så skal du bare svare »ja«, hvis det er noget, du synes du kan. Vi er interesseret i at kende til alle
dine evner og færdigheder. Både som du har lært derhjemme med familien og på arbejde, uddannelse og i
foreninger.
Madlavning og fest Ja Nej
Lave mad
Lave mad til mange mennesker (over 10)
Planlægge menu
Organisere fester
Dække bord / pynte op
Bagning
Madlavning du er specielt god til:
Børnepasning Ja Nej
Passe børn
Tage børn med på udﬂugter
Lave sportsaktiviteter for børn
Lave kreative ting
Andre børneaktiviteter:
36

Organisering og IT Ja Nej
Lede andres arbejde
Have overblik over mange aktiviteter
Mødeleder/ordstyrer
Regnskab
Computererfaring
Lave hjemmesider
Bruger Internet
Internet hjemme
Håndværk og »gør det selv« Ja Nej
Male
Tapetsere
Rum indretning
Bygge huse
Bygge fritidsting/legeredskaber
Lægge gulve
Mekaniker-arbejde
Murer-arbejde
Tømrer-arbejde
Havearbejde
Indrette haver
Socialt Ja Nej
Medlem af en gruppe, forening eller organisation
- hvilken
Aktiv i bestyrelsesarbejde
Aktiv i foreningsarbejde
Samarbejde
Møde nye mennesker
Hvilke aktiviteter laver du med venner/bekendte?
37

Kommunikation og formidling Ja Nej
Skrive historier/artikler osv.
Fortælle historier
Fotografere
Lave ﬁlm/video
Interviewe
Musik og bevægelse
Sang
Instrument
- hvilket:
Dans
Spille teater
Dyrke sport
- hvilken:
Ja Nej
Fritidsinteresser
Male/tegne
Læse bøger
Sy/lave tøj
Strikke, knytte, brodere osv.
Lave smykker
Keramik
Ridning
Svømning
Lystﬁskeri
Dyr og planter
Sprog
- hvilke
Andet:
Ja Nej
38

Prioritering af evner

Når du tænker over dine evner, hvilke ting synes du, at du gør bedst?
Er der nogle evner du kunne tænke dig at undervise i?
Hvad ønsker du mest at lære?
Arbejdserfaring Ja Nej
Arbejder du for tiden?
Med hvad:
Hvad har du tidligere arbejdet med?
Når du tænker tilbage på din arbejdserfaring, hvad synes du så du har taget med derfra?
Forretnings-interesse Ja Nej
Har du nogensinde overvejet at starte en forretning?
- hvis ja, hvilken:
Alene Andre
- alene eller sammen med andre?
Hjemme Ude
- arbejde hjemmefra eller ude?
- hvad har forhindret dig i at starte?
39

Nørremarken
Har du nogensinde været med til følgende aktiviteter på Nørremarken?
Ja Nej Kommentarer
Udﬂugter
Banko
Loppemarked/basar
Aktiviteter for børn
Foredrag
Beboermøder
Skt. Hans, Fastelavn
Nabo-kontakt: Besøger hinanden Snakker sammen Hilser kun Ingen
Bruger du nogle af følgende steder til fritidsaktiviteter:

Ja Nej Kommentar
Byg Leg
Grønne områder
Nørreskoven
Nørremarkshallen
Beboerhuset Finlandsvej
Andet fælleshus
Nørremarkskirken
Vejle Ungdoms Kulturforening
Køber du ind i Nørremarkscen-
Hvilke foreninger/klubber kender du til på Nørremarken:
Ønsker du mere information om aktiviteter på Nørremarken? Ja nej
Hvis ja, foretrækker du oplysning via (gerne ﬂere svar):
Hjemmeside Opslag Mail Postomdelt
40

Ja nej
Ville du have lyst til at organisere/lede aktiviteter på Nørremarken?
Hvilke:
Ja nej
Ville du have lyst til at deltage i aktiviteter på Nørremarken?
- hvis ja, kunne disse aktiviteter have interesse: Ja Nej
Aktiviteter for børn og voksne
Aktiviteter på tværs (af kulturer, hvor man bor)
Renovering og udbygning af Byg og Leg
Madlavning
Udvikling af idé butik/bibliotek/kulturhus
Dialogmøder mellem familier
IT kurser
Lokalblad
Andre aktiviteter:
- hvis nej, er det så fordi at du: Ja Nej
- er tilfreds med de aktiviteter du allerede deltager i
- ikke har tid/lyst
Hvilke nye aktiviteter synes du man kunne starte op på Nørremarken?
Hvis alt var muligt hvad kunne du så tænke dig på Nørremarken?
41

Ja Nej
Er du glad for at bo på Nørremarken?
- Hvad er du specielt glad for?
Må vi kontakte dig igen?
Har du lyst til selv at interviewe andre beboere?
Kender du andre man kunne interviewe?
Navn/adresse/telefon (på folk der vil interviewes):
Kontaktoplysninger:
Navn:
Adresse:
Telefonnummer: E-mail:
Alder: Køn: M K
Børn:

Hvilken skole/institution er dine børn på/i:

Boet hvor længe på Nørremarken:

Nationalitet:

42

Bilag 2
Interview med en skoleleder
Bor du selv på Nørremarken?
Hvor lang tid har du boet på Nørremarken? Hvad bragte din familie hertil?
Hvordan er det for dig at bo i denne bydel? Hvad er du specielt glad for?
Hvad er din funktion til daglig?
Hvad er vigtigt i dit daglige virke som skoleleder?

Hvor længe har du arbejdet her? Hvad har du tidligere arbejdet med?

Hvilke aktiviteter har I på skolen?
Aktiviteter i forbindelse med skolen/ aktiviteter arrangeret af foreninger/frivillige udefra?

Hvor mange deltager? Hvem deltager? Hvad er din oplevelse af arrangementerne? Hvornår er det en

succes? Samler det beboere på tværs?

Hvilke ressourcer har I?
Hvor mange ansatte er I? Hvilke lokaler/udendørsarealer bruger I? Hvilke materialer/redskaber har I
til rådighed? Er der ressourcer (lokaler, materialer, viden etc.) I kunne tænke jer at stille til rådighed?
Arbejder I sammen med andre foreninger/institutioner? Er der projekter I har planer om at sætte i
gang i fremtiden?
Hvordan er dit indtryk af Nørremarken?
Er du glad for at arbejde her? Hvad er du specielt glad for? Er der noget der er lettere eller sværere

her end andre steder? Hvordan er kontakten mellem beboerne på Nørremarken?

Hvad oplever du er vigtigst for at skabe god integration?

Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken?
Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret?
Hvem kunne arbejde sammen med dig?
…forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud
om 20 år.
Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået?
Hvordan tror du man kunne få folk fra hele Nørremarken til at snakke og
arbejde sammen omkring bydelens fremtid?
Hvem kunne du tænke dig at inddrage i dette? Hvordan kan man samle folk på tværs?
43

ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund

ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Destaque

Destaque (17)

Semelhante a ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund

Semelhante a ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund (20)

Mais de Tyge Mortensen

Mais de Tyge Mortensen (20)

ABCD modellen til udvikling af lokalsamfund