Et oplæg til diskussion af retssikkerhedsproblematikker i det danske justitssystem. Udarbejdet til debat og fri inspiration for interesserede.

1. COVER
_______________________________
ARBEJDSPAPIR
_______________________________
TEMA: RETSSIKKERHED
_______________________________
RETTERNES ARBEJDE
*) Navneforbud indtil endelig dom.
*) Begrænsninger for rutinemæssigt brug af de samme domsmænd.
*) Ny praksis for ‘tilskæring’ af anklageskrift ved første instans.
*) Ved fri
fi
ndelse skal anklagemyndigheden fratages ankemulighed.
*) Ved borgers anke til Landsret skal der ske prøvelse af lægdommere.
*) Sagsbehandlingen ved Landsretten gøres mindre dokumentationskrævende.
*) Sagsomkostninger kun pålægges en dømt i forhold til dennes betalingsevne.
POLITIMÆSSIG EFTERFORSKNING
*) Efterforskning der påbegyndes på Justitsmyndighedens eget initiativ pålægges second
opinion.
*) Begrænsninger i brugen af ét efterforskningsgrundlag til at skabe et nyt (‘
fi
sketur’).
*) Neutralisering af partsinteresser ved Konkursboers indberetning af mulige lovovertrædelser.
*) Ved andre anmeldelser skal ‘proportionalitets princip’ indføres.
PERSONLIGE KONKURSER
‘) Der skal skelnes i konkurs imellem direkte debitoransvar i modsætning til kaution.
*) En skyldners privatbolig skal ‘indhegnes’ og kan opretholdes mod fortsat gældspleje.
*) Konkursboer tillægges retten til tingslysning af udækket krav i fallentes ejerbolig.
*) Der skal indføres en ‘universel solnedgangsklausul’ i konkursboer.
*) Der skal indføres et ‘proportionalitetsprincip’ ved beslaglæggelse af indbo og bohave.
*) Der skal indføres et ‘husstandsværn’ så visse egendele uden videre undtages bomassen.
*) Prioritetsgæld kan ikke opsiges alene med henvisning til konkurs under visse forudsætninger.
HVIDVASKBESTEMMELSER OG BANKER
*) Bagatelgrænse for typen af virksomheder der underlægges hvidvaskbestemmelser.
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
1 8

2. *) KYC for mindre selskaber alene baseres på virk.dk registreringer.
*) Enhver med CVR-nummer skal tillægges retskrav på NEM-konto uanset pengeinstitut.
*) Konkursramte skal tillægges retskrav på ny NEM-konto.
ARBEJDSPAPIR
_______________________________________
TEMA: RETSSIKKERHED
_______________________________________
København 10. December 2023
1)
Problemområde: RETTERNES ARBEJDE (Retssikkerhed)
Det er en bærende forudsætning for magtens tredeling, at uafhængige domstole er til for at
beskytte borgeren mod staten, og ikke omvendt. Retternes uafhængighed og kompetance er
en bærende forudsætning for en velfungerende retsstat, hvor borgere kan stilles til ansvar for
deres handlinger men samtidig bør nyde størst mulig ‘procesbeskyttelse’. Det følger heraf, at
skadevirkningerne af retsskridt bør minimeres gennem en række skærpede foranstaltninger til
beskyttelse af retssikkerheden.
A) Efterforskning, sigtelse og tiltalerejsning i større stra
ff
esager bør være omfattet af et
navneforbud indtil endelig dom foreligger. Indledende retsskridt bør derfor
fi
nde sted for
lukkede døre indtil selve påbegyndelsen af o
ff
entlige retsmøder. Samfundet ønsker at
beskytte borgere mod stigmatisering, sanktion og kriminalisering før der foreligger endelig
dom. Navneforbud opretholdes under hele det retlige forløb med mindre der afsiges
kendelse om at åbne dørene.
B) Lægdommere er ikke juridiske domsmænd men udpeget for at sikre inddragelse af alle
faktorer der bør tillægges vægt ved en retslig vurdering af en borgers forsæt til en påstået
lovovertrædelse. Domsmandsinstitutionen er det særlige værn for den Grundlovssikrede
forudsætning, at enhver borger er uskyldig indtil det modsatte er bevist.
C) Domsmænd skal derfor være uafhængige af det institutionaliserede retssystem. Der skal
derfor etableres væsentlige begrænsninger for at den samme domsmand indsættes
rutinemæssigt i stra
ff
esager. Domsmænd bør derfor ikke genindkaldes i et sådant omfang,
at de gradvist identi
fi
cerer sig med dén retslige institution som de er indsat for at beskytte
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
2 8

3. borgeren imod. Der skal kunne kræves en retslig vurdering af en konkret domsmand og
dennes uafhængighed, baggrund og hele virke.
D) Det bør overvejes at pålægge byretten at sikre ‘tilskæring’ af et anklageskrift, så
anklagemyndigheden pålægges at fokusere på udvalgte og centrale områder for et muligt
stra
ff
eretsligt ansvar. Indenretslige forhandlinger bør træ
ff
e afgørelse om behov og omfang
for retslig efterprøvelse ved første instans. Retsformanden træ
ff
er processuel afgørelse
herom - og formentlig - uden mulighed for rekurs til anden retsinstans. En sådan ny
bestemmelse skal ikke alene beskytte en borger mod urimeligt langvarige og belastende
procesforløb, men skal også tillade byretterne mere fokuseret og e
ff
ektiv stillingtagen til
centrale skyldsspørgsmål, således at anklagemyndighedens mulighed for at vende
procesrisikoen mod en borger gennem oplistning af et betydeligt antal anklagepunkter,
begrænses gennem ‘indhegning’ af determinerende skyldsforhold.
E) Såfremt en borger fri
fi
ndes ved første instans, skal anklagemyndigheden fremadrettet være
afskåret fra anke til højere retsinstans. Ankemuligheden skal ses som led i en borgers
retssikkerhed, og ikke som led i myndighedernes mulighed for at reducere procesrisikoen
gennem et ‘serielt’ procesforløb af den samme påståede lovovertrædelse. Dømmes en
borger ved byretten, skal anklagemyndigheden imidlertid være berettiget til at anke
afgørelsen med inddragelse af de ‘accessoriske tiltalepunkter’ der ikke blev behandlet ved
byretten som følge af rettens ‘tilskæring’ af sagen. Sådanne yderligere anklagepunkter får
derfor kun behandling ved én retsinstans, hvilket dog kan retfærdiggøres ved den
omstændighed, at selve skyldsspørgsmålet stadig vil være genstand for fornyet retslig
efterprøvelse, mens de ‘accessoriske tiltalepunkter’ formentligt alene inddrages mhp.
anklagemyndighedens ønske om at påvirke strafudmålingen. En strafudmåling der i øvrigt
fortsat kan indbringes for procesbevillingsnævnet mhp. anke til Højesteret.
F) Det gælder for 1.D og 1.E at ovenstående gennemføres som processuel praksis. En sådan
processuel praksis imellem retter og anklagemyndighed, kan formentlig ikke anskues som
en svækkelse af borgerens retssikkerhed, da fremgangsmåden netop iværksættes med det
modsatte formål.
G) Såfremt en borger anker til Landsretten, så skal borgeren og dennes forsvarer, være
berettiget til at deltage i udvælgelsen og godkendelsen af de tre lægdommere ved
landsretten. Det skyldes det forhold, at landsrettens deltagelse af tre juridiske dommere må
sikres en sagsspeci
fi
k modvægt gennem krav til særlig kompetance og indsigt blandt
lægdommerne.
H) Ved behandling af sagen ved Landsretterne, skal der ske en betydelig indskrænkning i krav
til dokumentation for retten, gentagne vidneindkaldelser og fremlæggelse af nyt
bevismateriale som ikke har været fremlagt i byretten. Langvarige retsforløb svækker
borgerens retssikkerhed, og anklagemyndighed kan ikke tillades at benytte langvarige
procesforløb til yderligere efterforskning og bevisopbygning, idet retssystemet dermed
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
3 8

4. vendes mod borgerens retssikkerhed. Nyt bevismateriale vil derfor fordre selvstændig
prøvelse og kendelse ved Landsretten.
I) I situationer hvor en borger idømmes strafansvar er det nuværende praksis, at sagens
omkostninger pålægges den dømte. Da de sociale implikationer af en sådan betydelig
gæld modarbejder samfundets ønske om resocialisering, bør der indføres en generel
bestemmelse der der gør det muligt for retten at tage stilling til den dømtes betalingevne
på begæring af forsvaret og baseret på indkomst- og formueforhold samt den dømtes
øvrige forhold og baggrund. Såfremt den dømte kan fremlægge en insolvenserklæring, bør
betalingsansvaret helt bortfalde hvis retten har besluttet at afsige en kendelse i dette
anliggende jfr. ovenfor.
2)
Problemområde: POLITIMÆSSIG EFTERFORSKNING (Myndighedssamarbejde)
Enhver sigtelse for overtrædelse af stra
ff
eloven - eller blot forventninger hertil - kan både
økonomisk og socialt - være ‘invaliderende’ for den berørte borger, og skadevirkningerne kan
være betydelige for borgeren og dennes nære omgivelser. Politisager kan rejses på baggrund
af anmeldelse, af politiet på egen foranledning, men ses også påbegyndt i forbindelse med
redegørelser fra f.eks et konkursbo eller på anmodning fra anden o
ff
entlig myndighed
(sædvanligvis SKAT, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og diverse Styrelser ). Grundet omfanget
af de konsekvenser som politimæssig efterforskning må anerkendes at udløse, er der et
betydeligt hensyn at tage til den borger der undersøges, og som forventes at stå til rådighed
for efterforskning og dens mulige retslige efterprøvelse. Dette skærper kravene til samfundets
håndtering af en sådan situation, så følgetab og uhensigtsmæssig skadevirkning minimeres
indtil der er taget stilling til et muligt strafansvar.
Forslag:
A) Der skal bør skelnes imellem efterforskning der indledes på politiets eller
anklagemyndighedens egen foranledning, og ‘anden efterforskning’.
B) Der bør ligeledes skelnes imellem efterforskning der indledes på baggrund af anmeldelse
indgivet af kurator i et konkursbo, Erhvervsstyrelse, Finansstyrelse m.m og ‘anden
efterforskning’.
C) For såvel (2.A) som (2.B) bør der
fi
nde en ‘validering’ sted så påbegyndt efterforskning af
anklagemyndighed og politi (2.A) underlægges en ‘second opinion’ inden efterforskningen
påbegyndes, mens anmeldelse indgivet af anden o
ff
entlig myndighed (2.B), skal
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
4 8

5. underlægges en ‘proportionalitetsvurdering’ og/eller underlægges skærpede krav til
løbende efterprøvelse af sigtelsesgrundlaget.
D) For såvidt angår 2.C jfr. 2.A ønsker vi som samfund at beskytte vores borgere mod at
Justitsmyndigheder af egen kraft kan iværksætte efterforskning uden at en sådan gøres til
genstand for indledningsvis efterprøvelse. Et foreløbigt mistanke grundlag (og
beviseligheder) skal af anklagemyndigheden derfor forelægges en ‘undersøgelsesdommer’,
der tillægges et skærpet ansvar for at efterprøve holdbarheden af et påstået
sigtelsesgrundlag. I modsætning til et Grundlovsforhør, bør undersøgelsesdommerens
virksomhed ikke være o
ff
entlig (dobbelt lukkede døre). Denne type af efterforskning, bør
samtidig underlægges skærpede krav til tidsbestemt efterprøvelse af sigtelsesgrundlaget.
E) Et sigtelsesgrundlag jfr. 2.C jfr 2.A må ikke af politi eller anklagemyndighed udnyttes til at
tage på ‘
fi
sketur’. Nye sigtelser skal behandles som nye sager og forelægges en
undersøgelsesdommer. Gradvis brug af et efterforskningsgrundlag til at skabe et nyt, skal
tillægges processuel skadesvirkning. Samfundet ønsker at beskytte en borger mod at
denne ‘løbes træt’. I praksis betyder det, at et ‘proportionalitetsprincip’ også indføres her,
så ‘kumulativ efterforskning’ kræver stadig større tyngde og bevisstyrke, for at supplerende
efterforsknings anmodninger imødekommes af undersøgelsesdommeren. Der vil formentlig
skulle indføres særlige tidsneutraliserende omstændigheder (genoptagelsesmulighed for
efterforskning uden ny forelæggelse for undersøgelsesdommer).
F) For såvidt angår (2.C) jfr. (2.B) bør det pålægges Skiftretten eller Landsretten, at foretage
selvstændig prøvelse af f.eks. indberetningssager fra et konkursbo (Skifteretten) eller
styrelses indberetninger (Landsretten), hvis de indeholder angivelse af mulige
stra
ff
elovsovertrædelser og hvor efterforskning påtænkes påbegyndt. I den forbindelse bør
det indskærpes for retterne, at særlige partsinteresser skal vurderes særskilt og
neutraliseres i videst muligt omfang. Styrelsessager (og tilsvarende) bør underlægges en
‘proportionalitetsvurdering’, hvor det lovgivningsbestemte sigtelsesgrundlag skal vægtes
mod efterforskningens omkostninger og øvrige skadevirkninger for den berørte borger/
virksomhed (sagsbaserede ‘bagatel grænse’).
G) Samlet gælder det for punkterne 2.C til 2.F, at iindarbejdet myndighedssamarbejde -
myndigheder imellem og på tværs af myndigheder og dem forbundne autoriserede private
aktører - underlægges ‘checks & balances’ så borgeren og dennes rettigheder beskyttes,
og retsplejelovens forudsætninger ikke kompromitteres af en tilrettelægning af sager der a-
priori svækker borgerens retssikkerhed.
3)
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
5 8

6. Problemområde: PERSONLIGE KONKURSER (Proportionalitet)
Etablering af personlig konkurs skal underlægges skærpet krav til sagsbehandling og afslutning.
Under et konkursbo holdes alle kreditorkrav ‘i live’ uanset længden af konkursboet.
Konkursboets rettigheder er indgribende i den konkursramte og dennes families hverdag.
Konkursboets eksistens er de-facto invaliderende for genstart og tilskynder til ‘skygge
strukturer’ (nærtstående inddrages i ‘stråmandvirksomhed’, udenlandske ‘sku
ff
eselskaber’ eller
andre uigennemsigtige nye ejerskabsforhold). Konkursramte tilskyndes til nyetablering der
samtidig er uigennemsigtig i forhold til den skattemæssige ligning af indkomster og
kapitalforhold. Serielle konkurser distanceres dermed fra den konkursramte, og kan a
ff
øde tab
for tredjemand (nye kreditorer og SKAT). Omstændighederne modarbejder risikotagning og
mindre selvstændige erhvervsdrivendes muligheder for genstart på ensartede betingelser med
andre erhvervsdrivende, og fremstår derfor hyppigt som diskriminatorisk og stigmatiserende.
Forslag:
A) Der bør skelnes imellem hvorvidt personlige konkurser udløses som følge af et direkte
debitoransvar, eller om den udløses som følge af kautionering, selvskyldnerkaution m.v.
(‘ansvarsinddragelse’). Foreligger en kautionsbaggrund som kilde til konkursen, bør en
række bestemmelser i konkursloven - med store sociale gevinster - kunne lempes for
denne debitorgruppe uden at det vil føre til en nævnværdig svækket position for
kreditorerne.
B) Ethvert gældsansvar bør ‘indhegnes’ så skadevirkninger - for andre kreditorer og familien til
den konkursramte - minimeres mest muligt. Helt overordnet kan man genbesøge den
mulighed, at fallentens private bolig isoleres (‘indhegnes’) i forhold til den øvrige
konkursmasse (for såvidt angår både ejerskab og brug) i de situationer, hvor fallenten
fortsat kan servicere tinglyst prioritetsgæld (i realkredit og bank) baseret på ny indkomst,
familielån eller anden tilgængelig
fi
nansiering. Derved undgås uhensigtsmæssige
skadevirkninger for den øvrige familie (distance til arbejdplads, skolegang, social struktur)
ligesom fallentens selvagtelse (og dermed arbejdsevne) beskyttes, så negative
følgevirkninger for samfundet reduceres mest muligt.
C) I forlængelse af 3.B (beskyttelse af fallentens boligrettigheder) bør man overveje, om
Konkursboer skal tillægges retten til tinglysning af deres udækkede krav mod en fallent i
dennes (beskyttede) ejerbolig, hvilket derved frigiver midler til konkursboet ved fallentens
salg af ejendommen.
D) Konkurslovens forældelsesfrister suspenderes i dag så længe et konkursbo er under
bobehandling. Det bør overvejes om man i Konkursloven skal indarbejde en ‘universel
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
6 8

7. solnedgangs klausul’. Der bør derfor ske en adskillelse af konkursboet som juridisk enhed
fra fallenten efter et fastsat tidspunkt så ny virksomhed ikke lægges hindringer i vejen.
E) Bestemmelser om hjemmets ukrænkelighed bør skærpes således, at Konkursboet adgang
til registrering og beslaglæggelse af aktiver indskrænkes således at det skal være
gennemført og afsluttet inden en fastsat kort tidsfrist. Et konkursbos adgang til fallentens
hjem begrænses derved, at nye besøg forudsætter selvstændig - og særligt begrundet -
retsanmodning.
F) Der bør samtidig statueres et ‘proportionalitets princip’ i lovgivningen, således at bohave
og andet sædvanligt inventar, ikke kan inddrages til fyldestgørelse af Konkursboet, hvis
værdien af beslaglæggelsen er disproportional i forhold til den samlede ulempe
beslaglæggelsen påfører fallenten - og særligt - dennes familie. Overordnet bør
‘proportionalitetsprincippet’ medføre en praksis, hvor det kun er aktiver der skønnes at
have en meningsfuld økonomisk værdi (designer møbler, kunst, værdigenstande m.v.) der
kan bortska
ff
es fra fallentens bolig.
G) Der bør samtidig gennemføres et ‘Husstandsværn’, hvor aktiver der er overdraget som
gave indenfor husstanden tillægges en frigrænse (pr. familiemedlem) svarende til det
skattefri gavebeløb der allerede er indeholdt i ligningsvejledningen (p.t. ca. 60.000 kr. pr. år
pr. barn) og som et Konkursbo heller ikke kan inddrage i bomassen. Dette ud fra et hensyn
til at begrænse skadevirkningerne af en konkurs for husstandens øvrige medlemmer.
H) Prioritetsgæld der opfylder betingelserne i (3.C) men efter konkurs dog fortsat servicers i
henhold til lånebetingelserne af fallentens nye (lovlige) indkomster, skal ikke kunne opsiges
af realkredit eller bank, alene med henvisning til en generel ‘default
bestemmelse’ (låntagers betalingsstandning eller konkurs) i de bagvedliggende
lånedokumenter. Denne bestemmelse bør lovgives deklaratorisk så den ikke kan omgås
ved privat aftale.
4)
Problemområde: HVIDVASKBESTEMMELSER OG BANKER
Små og middelstore virksomheder pålægges bebyrdende dokumentationskrav i forbindelse
med Finanstilsynets krav til pengeinstitutters administration af hvidvaskbestemmelser. De
byrder der pålægges pengeinstitutterne rejser betydelige indgangsbarrierer for mindre
virksomheders adgang til nyt pengeinstitut. Bankers indblanding i transaktioner og krav til KYC
opleves af mindre erhvervsdrivende som byrdefulde og konkurrencehæmmende.
Forslag:
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
7 8

8. A) Der skal etableres en generel bagatelgrænse for typen af virksomheder som skal
underlægges de generelle hvidvaskbestemmelser.
B) Små- og mellemstore virksomheder skal undtages for belastende kontrol i pengeinstituttet
for mulige hvidvaskforhold som må anses for usædvanlige og teoretiske for typen og
størrelsen af virksomheden.
C) For mindre anpartsselskaber skal indberetning af reelle ejere på virk.dk tjene som
fyldestgørende grundlag for bankernes KYC (‘know-your-customer’) dokumentation.
D) Enhver med et CVR nummer skal have et retskrav på at frit valgt pengeinstitut skal oprette
en NEM-konto med sædvanlig betalingsadgnag til ind- og udland samt adgang til brug af
debitkort.
E) Konkursramte borgere, skal straks efter konkursdekrets afsigelse (eller ved anden
etablering af fristdag) sikres retskrav på øjeblikkelig åbning af ny Nem-konto med debit kort
(privat og/eller til personligt dreven virksomhed).
Klaus Riskær Pedersen 16. Januar 2024 af
8 8