Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006

1. Årsberetning

2. Ledelsesberetning Forord 3 Bestyrelsen 4 Hoved- og nøgletal 6 Ledelsesberetning 7 Forventninger til 2007 9 Fokus på 2006 Lindehuset 10 Anvisninger 14 Ejendomme 16 Årsregnskab Resultatopgørelsen 21 Balancen 22 Pengestrømsopgørelse 24 Påtegninger 25 Indhold Fondsoplysninger Frederiksberg Boligfond c/o PrivatBoA.m.b.A Dahlerupsgade 5, 4 sal 1603 KøbenhavnV Telefon: 33 11 20 80 Fax: 33 11 74 02 www.frederiksbergboligfond.dk CVR-nr.: 43 40 75 11 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Revisor Revisionsﬁrmaet Ib ØstlundA/S Statsautoriserede Revisorer Dette er et sammendrag af Frederiksberg Boligfonds årsrapport 2006. Se hele rapporten på www.frederiksbergboligfond.dk

3. Ledelsesberetning Frederiksberg Boligfond er Frederiksbergs største udlejer af boliger. Året 2006 blev et vigtigt år, da vi har igangsat det strategiprojekt, der skal fastlægge retningen for Frederiksberg Boligfond de næste mange år og derved bygge videre på boligfondens stolte historie. Frederiksberg Kommune iværksatte byggeriet af ho- vedparten af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i 1920’erne for at afhjælpe en markant boligmangel og dårlige beboelsesforhold for mange familier på Frede- riksberg. Da man efter nogle år var ved at få bugt med boligmanglen, besluttede kommunalbestyrelsen, at driften af de ﬂeste boliger fremover skulle varetages i en privat ejendomsfond (Frederiksberg Boligfond), som kommunen solgte ejendommene til i en rekordstor ejen- domshandel. Frederiksberg Boligfond har altså sine rødder helt tilbage til 1930 og har til opgave at sikre ejendommene på en måde, så de bliver varetaget ordentligt og bibeholder en fornuftig økonomi. Boliger er afgørende for menneskers trivsel. Erfaringerne fra de senere år viser, at det er vigtigt, at de mange moderniseringer ses i en sammenhæng, så boligfonden kan tilbyde attraktive og mere forskelligartede boliger til fremtidige generationer på Frederiksberg. Jeg syntes derfor, at det er vigtigt, at boligfonden har igangsat en strategisk proces, som har til opgave at fastlægge langt- rækkende målsætninger for, hvordan ejendommene, økonomien og omverdenens opfattelse og tilgang til fonden skal udvikle sig. I de seneste 6-7 år har boligfonden investeret kraftigt i at modernisere ejendommene, som fx ejendommen Lin- dehuset, som blev færdigmoderniseret i 2006. I dag er mere end halvdelen af boligfondens ca. 2.400 lejligheder moderniserede med nyt køkken og baderum, tidssvarende elinstallationer og ventilation. En del lejligheder har fået altaner og elevatorer, og der er gennemført store udvendige vedligeholdelsesarbejder på facader, tage og fællesarealer. I alle boliger er der mulighed for bredbåndsforbindelse. Frederiksberg hører til blandt landets mest attraktive kommuner, og der er fortsat stor interesse for boligfondens lejligheder. Der blev i 2006 udlejet 341 boliger sva- rende til 1/7 af bestanden, men ventelisterne har haft en langt større tilgang, og ventetiderne er derfor steget. Dette aktualiserer behovet for langsigtede målsætninger for fondens tilgængelighed. Udviklingen på ejendomsmarkedet betyder, at Frederiks- berg Boligfonds ejendomme er steget meget i værdi. Det stiller skærpede krav til fondens administration. Frederiks- berg Boligfonds bestyrelse har derfor i samarbejde med administrationsselskabet PrivatBo, som fonden ejer 50 % af, iværksat en række nye procedurer og styringstiltag. Sty- ringsopgaven vil også i den kommende tid blive udbygget. Jeg glæder mig til sammen med den øvrige bestyrelse i 2007 at fortsætte strategiprocessen for Frederiksberg Boligfond og hermed få tilvejebragt et solidt fundament for vores fremtidige udvikling. Martin Dahl Formand Fundament for fremtidig udvikling

4. Ledelsesberetning Bestyrelsen Martin Dahl, formand Økonomi- og administrationschef, cand.oecon. Udpeget af KAB-fonden 2006-2009. Medlem af bestyrelsen i PrivatBoA.m.b.A. Flemming Brank, næstformand Rådmand og socialudvalgsformand i Frederiksberg Kom- mune samt arbejdende formand i OK-67. Udpeget af KAB-fonden 2007-2010. Arbejdende formand for bestyrelsen i PrivatBoA.m.b.A. Jørgen Christiansen Forhenværende viceborgmester på Frederiksberg. Udpeget af KAB-fonden 2005-2008. Erling Oxdam Advokat (H). Udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 2005- 2009. Ali Maktabi Integrationskonsulent, foredragsholder, oversætter og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 2005- 2009. Michael Christensen Administrationschef. Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 2005- 2009. 4 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond Fra venstre:Verner Obel, Lene Hastrup, Bent Christensen, Flemming Brank, Erling Oxdam

5. Ledelsesberetning Bent Christensen Malermester. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsenta- tion 2005-2007. FormandforbeboerrepræsentationeniDenSønderjyskeBy. Verrner Obel Manager. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsenta- tion 2005-2007. Formand for beboerrepræsentationen i Peter Bangs Hus. Lene Hastrup Ledelsessekretær. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsenta- tion 2005-2007. Formand for beboerrepræsentationen i Rolfshus. Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 5 Fra venstre: Jørgen Christiansen, Michael Christensen,Ali Maktabi, Martin Dahl

6. Ledelsesberetning tkr. 2006 2005 2004 2003 2002 Hovedtal Indtægter 116.971 106.396 95.760 90.030 82.365 Resultat af primær drift 40.047 30.869 22.431 15.898 -32.060 Resultat af ordinær drift 11.766 14.217 11.901 2.726 -43.700 Årets resultat 11.766 14.217 11.901 2.726 -44.539 Anlægsaktiver 4.178.513 2.052.990 1.892.912 1.029.392 695.818 Omsætningsaktiver 8.715 10.234 57.753 177.582 39.118 Aktiver i alt 4.187.228 2.063.224 1.950.665 1.206.974 734.936 Grundfond 300 300 300 300 300 Egenkapital 3.130.288 1.096.108 1.091.604 465.130 219.762 Hensatte forpligtelser 30.048 29.074 27.971 27.387 26.070 Langfristede gældsforpligtelser 1.012.912 925.044 815.660 691.132 346.480 Kortfristede gældsforpligtelser 13.980 12.998 15.430 23.325 142.623 Nøgletal Overskudsgrad (primær drift) 34,2% 29,0% 23,4% 17,7% -38,9% Afkastningsgrad 1,4% 1,5% 1,4% 1,6% -4,7% Egenkapitalandel 74,8% 53,1% 55,9% 38,5% 29,9% Egenkapitalforrentning 0,6% 1,3% 1,5% 0,8% -18,5% Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”. Hoved- og nøgletal Indtœgter og overskudsgrad mio.kr. % -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 -200 -150 -100 -50 0 50 100 150 200 02 03 060504 Egenkapital og balance 0 500 1.500 2.500 3.500 4.500 mio.kr. 02 03 060504 ■ Egenkapital ■ BalanceOverskudsgrad ■ Indtægter 6 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

7. Ledelsesberetning Resultat Årets resultat blev et overskud på 11.766 t.kr. Ændrin- gen i overskuddet i forhold til 2005 skyldes primært mindre ﬁnansielle indtægter. Der er ikke i årets løb sket ændring i sammensætningen af den langfristede gæld primo. Frederiksberg Boligfond optager lån i takt med, at de igangværende byggeprojek- ter kræver likviditet. Formål Frederiksberg Boligfond er den største udlejer af boliger på Frederiksberg med knap 2.400 boliger og et mindre antal erhvervslejemål. Formålet med fonden er, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, at drive ejendommene således, at ejendommene bliver udnyttet bedst muligt i funktionel henseende, at der tilvejebringes den bedst mulige brugsøkonomi, og at der efter aftale udar- bejdes retningslinjer om kommunens anvisning til en del af boligerne. Endvidere skal Frederiksberg Boligfond søge at fremme boligkulturelle og boligproduktive formål i Frederiksberg Kommune, herunder deltage i projekter vedrørende by- fornyelses-, boligforbedrings-, ældrebolig- og ungdoms- boligudvikling, eller lignende sociale formål. Bestyrelsen Ved indgangen til 2006 udtrådte Jens Simonsen af bestyrelsen som repræsentant udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Som ny repræsentant indtrådte Michael Christensen. Bestyrelsen valgte på sit første be- styrelsesmøde i 2006 Martin Dahl som ny formand. Bestyrelsen består herefter af Martin Dahl (formand), Flemming Brank (næstformand), Erling Oxdam, Jørgen Christiansen, Michael Christensen,Ali Maktabi og de be- boervalgte medlemmer Bent Christensen, Lene Hastrup ogVerner Obel. Strategiprojekt Bestyrelsen besluttede i foråret 2006 at nedsætte et strategiudvalg, som skal tilvejebringe et grundlag for, at bestyrelsen kan fastlægge en række langsigtede målsæt- ninger for fonden. I strategiarbejdet sættes der særligt fokus på boligudvikling, økonomistyring og kommunikation. Ledelsesberetning Fokusområdet boligudvikling belyser, hvordan Frede- riksberg Boligfond kan videreudvikle sin boligmasse til fremtidens bygge- og boligtendenser samt udviklingen af befolkningssammensætningen på Frederiksberg.Ana- lysearbejdet vil tage udgangspunkt i fremtidsforskning, statistisk analyse og holdningsmålinger og vil sætte rammerne for kommende moderniseringsopgaver i forhold til boligstørrelser og ønsker til bad, køkken, altaner og andre faciliteter.Analysen bliver gennemført i samarbejde med rådgivningsselskabet SBS Byfornyelse. Fokusområdet økonomistyring analyserer Frederiksberg Boligfonds økonomiske råderum. I takt med at de offent- lige tilskud til byfornyelse gradvist bliver mindre, vil det blive nødvendigt at tage stilling til, hvordan den fremtidige udvikling og vedligeholdelse af fondens ejendomme skal ﬁnansieres.Arbejdet vil resultere i inddragelsen af et antal modeller for beregning af afkast etc. Fokusområdet kommunikation ser på, hvordan Frederiks- berg Boligfond kan øge sin tilgængelighed i forhold til lejere, beboerrepræsentanter og andre interessenter i Fre- deriksberg Kommune. De første resultater af arbejdet er forsøgsordninger med beboerbladet Husrum, et nyheds- brev til beboerrepræsentanter og en mere kommunikativ årsrapport. Forsøgsordningerne fortsætter i 2007. I løbet af 2007 udmunder strategiudvalgets arbejde i et sæt af beslutninger i bestyrelsen som samlet vil fast- lægge de langsigtede målsætninger og handlingsplaner for Frederiksberg Boligfond. Udlejning Igen i år har der været en markant udskiftning blandt fondens lejere pga. byggesager. 14,5% af lejemålene har fået nye lejere, hvilket i væsent- lig grad kan tilskrives de mange moderniseringstiltag i bl.a. ejendommene Lindehuset, Firkløveren ogTrekan- ten samt tilgangen af Nimbusparken i 2005. Hvert år anviser Frederiksberg Boligfond et antal lejemål til personer på Frederiksberg, der står i markante sociale vanskeligheder. I år er retningslinjerne for, hvornår en ansøger betragtes som relevant for anvisning efter sociale kriterier blevet præciseret. Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 7

8. Ledelsesberetning Bredbåndskabling I oktober 2006 indgik Frederiksberg Boligfond en sam- arbejdsaftale med Dansk Bredbånd, som muliggør, at beboerne nu kan vælge mellem enten FrederiksbergNet eller Dansk Bredbånd som leverandør af bredbånds- ydelser i form af internet, digital telefoni og digital tv gennem fondens såkaldte PDS-kabler, som blev etableret i alle ejendomme i perioden 2003-05. Københavns Fogedret fastslog i sin kendelse i 2007, at bestyrelsens principbeslutning om, at lejerne skal kunne vælge mellem flere forskellige bredbåndsleverandører ikke er i strid med fondens gældende aftale med FrederiksbergNet. FrederiksbergNet har kæret fogedrettens afgørelse til landsretten. Byggesager Frederiksberg Boligfond har i løbet af de seneste år haft en markant bygge- og moderniseringsaktivitet, og 2006 har også stået i moderniseringens tegn med tre store byggesager samt den løbende modernisering af fraflyttede lejemål. Ejendommen Lindehuset blev afleveret i midten af 2006 efter at have gennemgået en aftalt boligforbedring.Alle lejemål har fået nyt bad og køkken, 9 opgange har fået elevator, og der er opført 28 lejligheder i to etager ved at inddrage loftsrummet over fjerdesalene. Gården bliver renoveret i 2007. Resultatet er blevet meget tilfredsstillende og følger den plan, der er lagt for den samlede modernisering af alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme i Lindevangskvarteret. EjendommenTrekanten har påbegyndt arbejdet med at opsætte altaner eller franske altaner til næsten alle leje- mål.Altanerne bliver på op til 10 m2 og vil være færdige i 2007. I forbindelse med hovedrenoveringen af de tekniske installationer i Roskildegården har alle lejere fået tilbudt at få renoveret henholdsvis køkken og bad med en lejefor- højelse til følge. Der har været stor velvilje og interesse for projektet, hvor mere end 80 % af lejerne har takket ja. Byggesagen forventes afsluttet i 2007. Udover de store byggesager foregår der en løbende modernisering af bad og køkken i fraflyttede lejemål i ejendommene Peter Bangs Hus, Svalegården, Den Sønderjy- ske By, Lineagården, Firkløveren ogTrekanten. Status er som følger: • Peter Bangs Hus – 7 ud af 40 lejemål moderniseret • Svalegården – 15 ud af 82 lejemål moderniseret • Den Sønderjyske By – Løbende modernisering når det er hensigtsmæssigt. • Lineagården – 88 ud af 152 lejligheder er moderniseret • Firkløveren – 107 ud af 160 lejligheder er moderniseret • Trekanten – 46 ud af 90 lejligheder er moderniseret. Mere fokus på miljø Frederiksberg Boligfond lægger vægt på, at den løbende vedligeholdelse af ejendomsporteføljen bliver gjort an- svarsbevidst og med respekt for naturens ressourcer. Alle byggesager tilrettelægges i forhold til den gældende energimærkning for ejendommen, og ejendommenes vedligeholdelse og forbedring sker med markante ener- gibesparelser fx som følge af bedre isolering. Samtidig arbejdes der på at forbedre forholdene for kilde- sortering af affald, og mobilsug bliver installeret i forbindelse med større byggesager. 8 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

9. Ledelsesberetning Forventninger til 2007 2007 tegner til at blive endnu et spændende år. Strategi- projektet bliver afsluttet med, at bestyrelsen fastlægger langsigtede strategiske mål for fondens virksomhed. En rapport fra SBS byfornyelse om udviklingen på Frederiks- berg Kommunes boligmarked vil foreligge medio året som et delresultat af strategiprojektet. Bestyrelsen vil evaluere og træffe beslutning om fortsæt- telsen af de kommunikationsinitiativer, der er blevet implementeret i løbet af 2006 og 2007. Herudover vil hjemmesiden www.frederiksbergboligfond.dk blive etableret med en række informationer til beboerrepræ- sentanter, bestyrelsesmedlemmer og andre interessenter. I 2007 vil arbejdet for at få en større indsigt i beboerne og deres holdninger til den service, de modtager, blive iværksat med indkøbet af et målingsværktøj, som i første omgang skal bruges til en fraﬂytningsanalyse og en hold- ningsmåling. Målingsværktøjet vil også blive stillet til rådighed for beboerrepræsentanter og bestyrelser i det omfang, de ønsker at gøre bruge af et sådant. Der vil igen i 2007 være høj byggeaktivitet. Moderni- sering af ejendommene Mønsterbo ogTvillingegården forventes igangsat i løbet af året, og derudover bliver de allerede igangsatte projekter iTrekanten og Roskildegår- den afsluttet. Bestyrelsen forventer også at træffe beslutning om byfornyelse afWilkenbo samt renoveringen af Rolfshus. Den verserende retssag mellem Frederiksberg Boligfond og FrederiksbergNet forventes afsluttet i 2007. Dialo- gen med JM Danmark om afhjælpningen af en række mangler ved byggeriet af Nimbusparken fortsætter, og Frederiksberg Boligfond har tilbageholdt en tilstrækkelig del af købesummen til sikkerhed for, at alle mangler af- hjælpes. Nye myndighedskrav til el-installationer (HPFI) og post- kasseanlæg kan medføre øgede vedligeholdelsesudgifter for Frederiksberg Boligfond i perioden 2007-09, hvilket der som udgangspunkt ikke overfor lejerne kan varsles huslejeforhøjelser for som følge af forbedringer. Markedet for investering i større udlejningsejendomme på Frederiksberg oplever en stor aktivitet. Med salget af Hostrups Haves over 600 lejemål som den mest markante har en række pensionskasser afhændet ejendomme. Frederiksberg Boligfond vil løbende vurdere de muligheder, som følger af den store aktivitet. Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 9

10. Lindehuset – bygget på erfaringer Fra start til slut En byggesag som Lindehuset er en stor og langsommelig affære, hvor der løbende skal koordineres og laves aftaler med mange men- nesker. 2002 De første overvejelser omkring Lindehuset bliver igangsat, og et antal arkitektbureauer bliver inviteret til at komme med deres bud på, hvordan arbejdet skal løses, og hvilke opgaver projektet skal indeholde. 2003 AbildhaugeA/S bliver valgt som rådgiver, hvorefter den vigtige dialog imellem arkitekt, bygherre beboere og beboerrepræsentan- ter kan starte. Hver enkelt opgang bliver inviteret til møde om lige deres opgang ogAbildhauge A/S skaber langsomt et bygge- projekt i tekst og tegninger. Året største byggesag har været den aftalte boligforbedring af ejendommen Lindehuset. Som den fjerde af seks ejendomme i Lindevangskvarteret er ejendommen blevet fuldstændig renoveret og udbygget og fremstår som en appellerende og fremtidssikret ejendom til glæde for alle beboere. Med baggrund i den erfaring, som Frede- riksberg Boligfond har oparbejdet fra arbejdet med de tre tidligere ejendomme i kvarteret, er byfornyelsesproces- sen forløbet meget tilfredsstillende. Lindevangskvarteret Området mellem metrostationen Lindevang og Linde- vangsparken betegnes Lindevangskvarteret. Frederiks- berg Boligfond er den dominerende udlejer i området med cirka 750 lejemål fordelt på 6 ejendomme. Frederiksberg Kommune har udpeget Lindevangskvarte- ret som et særligt indsatsområde for helhedsorienteret byfornyelse, og Frederiksberg Boligfond har støttet op om denne prioritering og gennemført en markant og meget rost byfornyelse i kvarteret. I samarbejde med Frederiksberg Kommune har Frederiksberg Boligfond bidraget til at skabe et atraktivt kvarter med fremtids- sikrede boliger. Før i tiden var Lindevangskvarteret et område med sociale problemer, få kulturelle tilbud og nedslidte ejendomme. Frederiksberg Kommunes aktiviteter i området har nu medført, at legepladsen er blevet bemandet, Wilkensvej har fået ny belysning og trafikdæmpning, for- tove er blevet renoveret, der er kommet flere grønne om- råder og parkeringen er blevet forbedret. Samtidig har Frederiksberg Boligfond med afslutningen af Lindehuset moderniseret fire ud af sine seks ejendomme i kvarteret. Endnu mangler ejendommen Mønsterbo, som bliver FokuspåLindehuset 10 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

11. påbegyndt i 2007, mens der for ejendommenWilkenbo er søgt Frederiksberg Kommune om tilskud til modernisering i 2007. Alt i alt er Lindevangskvarteret blevet et mere harmonisk, appellerende og grønt område med mange kvalitetsboliger. Lindehuset Lindehuset er opført i 1921 og tegnet afArkitektA.S.K. Lauritzen. Lindehuset modtog anerkendende omtale fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse i 1928 og er regi- streret som en bevaringsværdig bebyggelse. Ejendommen består af 156 lejligheder, som hovedsage- ligt er 2 og 3 værelses lejligheder. Før moderniseringen var ejendommen nedslidt, badefaciliteterne lå i kælde- ren, og nogle køkkener kunne dateres helt tilbage til dengang, ejendommen blev bygget. Helle Frey Jensen fra AbildhaugeA/S, der var rådgivende arkitekter og ingeni- ører på byggesagen, beskriver det således: ”Ejendommen i sig selv er et sundt og godt hus med venlige beboere, der holder af deres ejendom og ønsker medindﬂydelse. Nu om dage kan du bare vanskeligt udleje boliger uden bad eller med kun ét stik i køkkenet”. Lindehuset havde altså et udtrykt behov for at få skabt nogle tidssvarende og attraktive boliger, som kan gøre ejendommen nuti- dig. Bygger på erfaringer Beslutningen om at modernisere Lindehuset var en logisk fortsættelse af de tre tidligere projekter i Linde- vangskvarteret. Moderniseringen af Lindevangskvarteret startede med ejendommene Lauritz Sørensens Gård og Barfoeds Gård, hvor byggesagerne blev gennemført næsten samtidig. Lauritz Sørensens Gård var det første projekt, og satte på mange måder retningslinjerne for aftalt boligforbedring i hele Frederiksberg Boligfond. Udover bad og nyt køkken 2004 Projektet er nået så langt, at det sendes i EU-udbud. Entreprenø- ren Einar KornerupA/S vinder udbuddet. Byggesagen starter fysisk op. 2005 Byggesagen forløber planmæs- sigt, og beboerne genhuses ca. 4 måneder pr. opgang, inden de vender tilbage. 2006 Lindehusets byggesag er fær- dig i efteråret, og arbejdet med gårdanlægget går i gang. Gårdan- lægget afsluttes i april 2007. FokuspåLindehuset Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 11

12. fik mange lejemål altaner, og de gamle loftsrum blev om- bygget til nye lyse tagboliger med vinduer til begge sider. Derudover blev der bygget elevatortårne i gården til de opgange, hvor det byggeteknisk kunne lade sig gøre, og gården blev lavet helt om. Resultatet var positivt og viste tydeligt, at en ejendom med et moderniseringsbehov kan vokse sig til et fremtidsorienteret hus, hvor hvert enkelt lejemål kan måle sig med de krav, der sættes til udlejningsboliger både nu og i fremtiden. Samtidig blev moderniseringen af Barfoeds Gård gennemført mere afventende, mens resultater og konsekvenser af den markante modernisering af Lauritz Sørensens Gård blev bearbejdet. Moderniseringen af Barfoeds Gård indeholdt derfor udelukkende nyt bad og køkken. Rosende omtale af Lauritz Sørensens Gård Byfornyelsen af LSG modtog i 2004 rosende omtale fra Frederiksberg kommune, som betegnede det som ”byfornyelse på et forbilledligt højt niveau”. De to moderniseringsprojekter viste, at de fleste af de initiativer, der var indeholdt i moderniseringen af Lauritz Sørensens Gård, kunne fortsættes ved fremtidige projekter. Den næste ejendom i Lindevangskvarteret, der skulle byfornys, var Malthe Bruuns Gård, hvor projektet tog udgangspunkt i de erfaringer, der var opnået på de to første byggesager. Det blev en stor succes, og den samme model kunne Frederiksberg Boligfond tage udgangspunkt i, da Lindehusets byggesag startede i 2002. Frederiksberg Boligfonds repræsentanter i byggesagerne har været de samme fra det første byggeri. Der har derfor været mulighed for at trække på og udvikle erfaringer fra tidligere sager og på den måde løbende skabe konceptet for, hvordan Frederiksberg Boligfond mest hensigtsmæs- sigt moderniserer sine ejendomme. Lindehuset er altså moderniseret på baggrund af erfaringer fra tre store byggesager og kunne derfor gennemføres uden de begyn- derfejl, som andre nye initiativer vil opleve. Med beboerne på sidelinjen En af de største opgaver i en byggesag som Lindehuset er samarbejdet med beboerne, fordi store mængder information løbende skal videresendes til mange men- nesker, som alle står i en situation, hvor de er nødsaget til at flytte ud af deres hjem. Bo Neergaard, som har re- præsenteret Frederiksberg Boligfond i alle byggesagerne i Lindevangskvarteret, fortæller om de mange møder med beboerne: ”Lejerne har modtaget byggesagen rigtig godt, men en sag af denne størrelse forløber selvfølgelig ikke uden problemer.Vi har virkelig lagt en stor indsats i at få så meget information ud som overhovedet muligt. Både PrivatBo, arkitekten, entreprenøren, beboerrepræ- sentanterne og lejeorganisationen Bosam har hjulpet til, men så sandelig også ejendomskontoret, som tager det daglige slæb. Det er jo dem, lejerne er vant til at kon- takte med problemer, hvilket de også har gjort i denne byggesag.Vi skal jo hjælpe lejerne med rigtig mange ting i sådan et bygge- og genhusningsforløb. Kontakt til hjemmepleje, sygepasser og sagsbehandler og hensyn til allergikere, betydningsfuldt indbo, husdyr og meget mere. På den måde er der også et socialt aspekt af en byggesag af den her størrelse, og det er virkelig spæn- dende, men også enormt arbejdskrævende”. Udover den daglige kontakt bliver alle beboere inviteret med til opgangsmøder, hvor de kan få indflydelse på, hvordan deres egen lejlighed skal se ud. De har mulighed for at tage beslutninger omkring køkken, vægge og lino- leum til gulvene. ”Frederiksberg Boligfond er af princip meget åbne overfor, at beboerne får indflydelse på deres eget lejemål”, siger Bo Neergaard og tilføjer: ”Normalt har vi et antal valgmuligheder med til byggeudvalgsmø- derne. Hvis det viser sig, at en stor del af beboerne har et ønske, som ikke er en del af valgmulighederne, så arbejder vi videre med det og vurderer, om det er noget, der FokuspåLindehuset 12 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

13. kan lade sig gøre. Udfordringen er hele tiden at kunne tilbyde noget, som lejerne bliver glade for, men som også er muligt at vedligeholde og udskifte og tilpas tidløst til, at det kan se pænt ud i mange år fremover”. Byggesagen giver alle lejere nyt køkken og bad, men har derudover et antal positive eftervirkninger for ejendommen og beboerne. Ejendomsmester Lars Larsen beskriver det således: ”Da beboerne kom tilbage fra at være genhuset og så deres fine nye køkken, bad og entre, gik de til den med resten af lejligheden. De fleste lejligheder har derfor fået slebet gulve og er blevet malet, og på den måde giver beboerne hele ejendommen et ekstra løft. Og erfaringerne fra de tidligere byggesager siger os, at de fortsætter med at vedligeholde lejlighedernes høje standard. Derudover vælger mange beboere jo at blive permanent genhuset, og nye lejere kommer til. Det rører ligesom rundt i gryden, og det giver også et løft i beboersammensætningen.Alt i alt bliver ejendommens helhedskvalitet højnet, og det er utrolig positivt”. Aktive beboere og professionel bygherre Som altid i denne type sager er beboerne repræsenteret i byggeudvalget, og i Lindehuset var det med deres be- boerrepræsentanter, som aktivt fulgte hele byggesagen. Helle Frey Jensen fraAbildhaugeA/S, som har arbejdet med mange lignende sager, beskriver moderniseringen af Lindehuset som vellykket. ”Jeg syntes, det har været en virkelig positiv proces med nogle aktive beboere og især beboerrepræsentanter. I starten tænkte jeg, at beboer- repræsentanterne umuligt kunne holde den gejst, de lagde ud med hele vejen igennem forløbet, men det har de gjort og har ligesom talt de svages sag. Samtidig har Frederiksberg Boligfond været virkelig large med at lave moderniseringer på beboernes vilkår. De har en faglig kompetence og ved, hvad det drejer sig om, og hvad det koster. Det er et fåtal af bygherrer, som fx vil ofre elevatorer og så gode gedigne løsninger, som vi har lavet i den her byggesag. Så det har været meget imponerende og prisværdigt og et spændende forum at arbejde i. Når jeg møder beboere her, efter sagen er overstået, så virker de alle virkelig glade”. Økonomi i Lindehuset Byggesagen Lindehuset kostede 140 millioner at gennemføre, og 115,7 millioner af den udgift er til håndværkere. De rådgivende arkitekter og ingeniører får cirka 12 millioner, mens 6,4 millioner bruges til at finansiere byggesagen. PrivatBo får 2,3 millioner for deres indsats, mens det resterende beløb kan tilskrives lejerorganisationen Bosam, genhusningen af alle beboerne, advokat, revision og øvrige udgifter. Udgiften bliver først og fremmest afholdt af Frederiksberg Boligfond, men samtlige beboere får også en på forhånd aftalt forbedringsforhøjelse på deres husleje. Frederiksberg Kommune har ydet en indfasnings- støtte på 10,6 millioner til lejerne, så huslejestigningen først er endelig indfaset efter 10 år. Herudover har Frederiksberg Boligfond modtaget et direkte tilskud på 25 millioner. FokuspåLindehuset Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 13

14. Årligt bliver 10-15 % af fondens lejligheder ledige ved fraflytning. Siden 2004 har udskiftningen i Frederiks- berg Boligfonds ejendomme ligget højere end normalt. Både fordi den nyindkøbte ejendom Nimbusparken blev udlejet i løbet af 2005, men også fordi genhusningen af beboere i forbindelse med byggesager altid hæver aktivitetsniveauet. Det er tydeligst i Lindehuset, hvor næsten 30 % af lejemålene har fået nye beboere i 2006, men også i Lineagården,Trekanten og Fir- kløveren, hvor der løbende bliver moderniseret ved fraflytninger. Det må forventes, at moderniseringen af Roskildegården,Tvillingegården og Mønsterbo i 2007 igen vil betyde et relativt højt aktivitetsniveau. Anvisning af boliger i 2006 Indflytninger 2002-2006 0 100 200 300 400 500 02 03 060504 Indflytningsandel i Frederiksberg Boligfonds ejendomme 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% ■ Svalegården ■ Bjarkeshus Peter Bangs Hus Storkereden ■ Tvillingegården Malthe Bruuns Gård ■ Den Sønderjyske By ■ Firkløveren ■ Nimbusparken Trekanten Barfoeds Gård ■ Møllehuset Mønsterbo ■ Lineagården ■ Lindehuset Gennemsnit for alle ejendomme ■ Sønderjyllandsgården Wilkenbo ■ Solbjerggård ■ Rolfshus ■ Roskildegården Lauritz Sørensens Gård En central opgave for Frederiksberg Boligfond er at sørge for, at de boliger, der bliver ledige i løbet af året, bliver anvist på en gennemskuelig og hensigtsmæssig måde. Fokuspåanvisninger 14 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

15. Frederiksberg Boligfond har vedtaget et sæt retningslinjer for udlejning af lejligheder. Lejlighederne bliver ge- nerelt anvist i forhold til anciennitet; dels fra den interne venteliste bestående af nuværende lejere, dels fra den eksterne venteliste. Desuden bliver et antal lejligheder udlejet ud fra andre hensyn end anciennitet. Boligfonden har besluttet at arbejde for at modvirke meget lange ventelister, og ansøgere kan derfor ikke opsamle anciennitet uden at være aktivt boligsøgende. Det betyder, at de ventende ikke kan stå passive på ventelisten, og at de højst får tre tilbud om en lejlighed. Hvis de takker nej tre gange, bliver de udmeldt fra ventelisten og mister deres anciennitet. Den interne venteliste Den interne venteliste er ventelisten for Frederiksberg Boligfonds nuværende lejere.Alle lejere, der har boet i en af Frederiksberg Boligfonds lejligheder i mere end tre år, kan skrive sig op på den interne venteliste til en anden lejlighed. Herudover har Frederiksberg Boligfond ordnin- gen ’Flyv-fra-reden’, som hjælper beboernes børn til at få en 2 værelses lejlighed, når de ﬂytter hjemmefra. Det eneste, der kræves, er, at børnene stadig bor hjemme og er mellem 18 og 25 år. Den eksterne venteliste Størstedelen af Frederiksberg Boligfonds lejemål bliver udlejet til ansøgere fra den eksterne venteliste. Kravet for at stå på listen er, at ansøgere enten skal bo, arbejde eller heltidsstudere på Frederiksberg.Ventelisten har i 2006 haft en markant tilgang af ansøgere og blev derfor lukket for tilgang i begyndelsen af 2007. Frederiksberg Boligfond forventer delvist at genåbne ventelisten senere i 2007. Andre anvisninger Anvisninger, som ikke er anciennitetsbaserede, er blandt andet genhusningen af beboere i forbindelse med moderniseringer og ’sociale anvisninger’. ’Sociale anvisninger’ er anvisninger, der bliver godkendt af boligfondens bestyrelse, hvis ansøgeren er boligløs, eller ikke kan blive i sin bolig grundet sygdom. Samtidig skal der foreligge anbefaling fra læge, behandlingsinstitution eller Frede- riksberg Kommune. Frederiksberg Boligfond har i 2006 revideret retningslinjerne for sociale anvisninger for at sikre gennemskuelighed og ensartethed. En del lejemål bliver udlejet i forbindelse med, at lejere gør brug af lejelovens regler om bytte, og endeligt udlejes en del lejligheder via annoncering primært på fondens hjemmeside. Ifølge boligfondens formålsbe- stemmelse har Frederiksberg Kommune mulighed for at anvise et nærmere aftalt antal lejligheder. Kommunen gør dog ikke brug af denne mulighed. Antal rum i forhold til ventelisteprioritet ■Andre■ Eksterne ■ Interne >6 2 3 5 4 0% 100%75%50%25% Fokuspåanvisninger Anviste lejemål fordelt efter rum ■ >6 vœrelser■ 2 vœrelser ■ 3 vœrelser ■ 4 vœrelser ■ 5 vœrelser 53% 26% 13% 4%4% Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 15

16. DalgasBoulevard Peter Bangs Vej Roskildevej Nyeland Tesdorpfsvej Dalgas Have Finsensvej SønderjyllandsAlléJensJessensVej Ejendomsoversigt Frederiksberg Boligfond har ejendomme på hele Frederiksberg af forskellig størrelse og pris. Lige fra 51 m2 i Roskildegården til 2.400 kr. om måneden til 172 m2 i to etager i Firkløveren til 19.000 kr. om måne- den. Lejen i nedenstående oversigt er inkl. varmebidrag, antenneordning og tilskud til beboerrepræsentation. Ejendomme Fakta om lejemål 62 67 70 92 95 98 62 63 75 97 87 98 99 117 105 93 114 113 132 98 149 83 83 12358 66 63 77 64 106 94 131 113 143 134 181 58 76 67 103 108 140 116 150 122 170 69 91 133 90 123 119 168 168 192 Fokuspåejendomme 7 6 14 13 15 16 17 21 8 4 18 1920 9 11 12 16 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond Opførelses Lejemål Antal Nr. Navn år i alt Vœrelser Antal Min./max areal m2 1 Rolfshus 1918 50 ■ ■ 20 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 25 ■ ■ ■ ■ 5 2 Møllehuset 1918 40 ■ ■ 15 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 25 3 Bjarkeshus 1918 20 ■ ■ ■ 6 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ ■ 14 4 Peter Bangs Hus 1919 41 ■ ■ ■ 1 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ ■ 23 ■ ■ ■ ■ ■ 12 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 5 5 Storkereden 1920 19 ■ ■ 14 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 4 ■ ■ ■ ■ 1 6 Malthe Bruuns Gård 1920 117 ■ ■ 41 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 45 ■ ■ ■ ■ 12 ■ ■ ■ ■ ■ 13 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 4 ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 2 7 Lindehuset 1921 156 ■ ■ 37 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 91 ■ ■ ■ ■ 6 ■ ■ ■ ■ ■ 6 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 16 8 Svalegården 1920 81 ■ ■ 1 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 9 ■ ■ ■ ■ 22 ■ ■ ■ ■ ■ 42 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 6 ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 1

17. Priser for lejemål 179 205 230 Fokuspåejendomme Danasvej Vodroffsvej H.C.ØrstedsVej Bülowsvej PileAllé SøndreFasanvej Allegade Gammel Kongevej Thorvaldsensvej dsvej j FalkonerAllé NordreFasanvej Rolighedsvej Frederiksberg Allé Howitzvej Smallegade Falkoner Plads Frederiksberg Rådhus Grundtvigsvej 1 2 3 5 10 Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 17 Min./max bruttoleje i kr. pr. måned 2 vœr 3 vœr 4 vœr 3.100 3.400 4.300 4.000 4.700 4.500 2 vœr 3 vœr 3.300 4.600 4.600 6.000 3 vœr 4 vœr 4.100 4.400 5.300 5.600 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 4.900 4.500 5.000 4.500 9.000 11.500 13.000 2 vœr 3 vœr 4 vœr 3.400 4.400 8.000 5.900 6.400 8 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 8 vœr 3.600 3.800 5.100 5.900 8.500 12.000 4.500 5.700 8.000 10.000 12.000 13.000 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 3.000 3.400 6.500 6.100 6.200 4.700 7.700 10.500 9.800 10.000 8 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 8 vœr 4.800 3.300 3.200 4.000 6.000 8.200 11.700 5.100 15.200 6.900

18. 48 69 59 103 76 115 Ejendomme Fakta om lejemål 59 75 71 81 56 71 70 111 97 129 114 14170 60 60 75 99 89 108 111 128 142 142 64 73 71 86 69 73 66 99 135 56 67 85 100 125 129 132 144 15446 46 102 63 68 80 82 172 112 128105 62 77 80 104 120 105104 51 59 61 74 46 66 62 11548 112 49 56 55 67 7575 82 82 109109 Fokuspåejendomme 18 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond Opførelses Lejemål Antal Nr. Navn år i alt Vœrelser Antal Min./max areal m2 9 Den Sønderjyske By 1921 305 ■ ■ 74 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 191 ■ ■ ■ ■ 40 10 Tvillingegården 1921 70 ■ ■ 36 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 34 11 Lauritz Sørensens Gård 1922 180 ■ 1 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr ■ ■ 66 ■ ■ ■ 97 ■ ■ ■ ■ 12 ■ ■ ■ ■ ■ 4 12 Wilkenbo 1923 156 ■ ■ 2 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 74 ■ ■ ■ ■ 56 ■ ■ ■ ■ ■ 19 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 5 13 Barfoeds Gård 1924 70 ■ ■ 45 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 25 14 Mønsterbo 1925 67 ■ ■ 12 2 vœr 3 vœr 6 vœr ■ ■ ■ 54 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 1 15 Lineagården 1927 151 ■ 4 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr ■ ■ 108 ■ ■ ■ 11 ■ ■ ■ ■ 24 ■ ■ ■ ■ ■ 2 ■ ■ ■ ■ ■ ■ 2 16 Firkløveren 1928 159 ■ ■ 128 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr ■ ■ ■ 19 ■ ■ ■ ■ 10 ■ ■ ■ ■ ■ 2 17 Trekanten 1930 90 ■ ■ 68 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr ■ ■ ■ 12 ■ ■ ■ ■ 9 ■ ■ ■ ■ ■ 1 18 Roskildegården 1935 209 ■ ■ 170 2 vœr 3 vœr ■ ■ ■ 39 19 Sønderjyllandsgården 1935 188 ■ 1 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ 142 ■ ■ ■ 44 ■ ■ ■ ■ 1 20 Solbjerggård 1938 149 ■ ■ 97 2 vœr 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ 48 ■ ■ ■ ■ 4 21 Nimbusparken 2005 60 ■ ■ ■ 3 3 vœr 4 vœr ■ ■ ■ ■ 57

19. Priser for lejemål Fokuspåejendomme Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 19 Min./max bruttoleje i kr. pr. måned 2 vœr 3 vœr 4 vœr 2.800 3.600 4.700 4.600 6.300 6.800 2 vœr 3 vœr 2.900 3.300 5.000 5.900 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 4.400 3.300 3.800 6.400 6.400 4.700 11.300 12.000 10.800 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 3.000 3.500 4.100 4.800 6.200 3.000 4.700 5.400 6.200 6.900 2 vœr 3 vœr 3.800 4.000 4.500 5.300 2 vœr 3 vœr 3.700 3.500 7.500 5.400 5.400 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 6 vœr 2.300 2.700 3.900 5.400 10.300 13.700 2.500 5.700 6.800 14.000 13.800 16.500 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 3.000 3.600 10.500 12.500 5.400 6.000 19.000 13.500 2 vœr 3 vœr 4 vœr 5 vœr 3.200 4.200 5.600 10.900 6.000 6.400 10.800 2 vœr 3 vœr 2.400 3.000 4.300 4.500 1 vœr 2 vœr 3 vœr 4 vœr 2.400 2.500 2.900 5.500 3.800 4.200 2 vœr 3 vœr 4 vœr 2.700 3.100 3.900 3.900 4.000 4.300 3 vœr 4 vœr 8.400 11.000 8.400 11.000

20. Ledelsesberetning Årsregnskab 1. januar – 31. december

21. 2006 2005 tkr. Indtægter Huslejeindtægter 110.582.699 102.686 Øvrige indtægter 6.388.804 3.710 116.971.503 106.396 Omkostninger Driftsomkostninger -22.776.885 -20.090 Skatter og afgifter -15.604.932 -14.092 Renholdelse -4.559.176 -3.524 Vedligeholdelse -23.049.882 -20.556 Øvrige driftsomkostninger -1.997.129 -8.751 Personaleomkostninger -8.742.080 -8.320 Afskrivninger -193.878 -194 Resultat af primær drift 40.047.541 30.869 Finansielle indtægter 13.638.027 19.452 Finansielle omkostninger -41.918.942 -36.104 Ordinært resultat 11.766.626 14.217 Skat af ordinært resultat 0 0 Årets resultat 11.766.626 14.217 Resultatdisponiering som af bestyrelsen foreslås fordelt således: Overført overskud 11.766.626 14.217 Noter og regnskabspraksis kan ses i den fulde årsrapport på www.frederiksbergboligfond.dk Resultatopgørelsen Årsregnskab Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 21

22. Årsregnskab 2006 2005 tkr. AKTIVER Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 3.827.500.000 1.661.142 Igangværende arbejder 350.586.917 391.228 Øvrigt driftsmateriel 385.956 580 4.178.472.873 2.052.950 Finansielle anlægsaktiver Andelsbeviser i PrivatBoA.M.B.A. 40.000 40 Anlægsaktiver i alt 4.178.512.873 2.052.990 Tilgodehavender Indestående i Grundejernes Investeringsfond 2.005.956 1.112 Mellemværende med lejere 0 300 Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber 489.219 795 Øvrige tilgodehavender 478.210 264 Periodeafgrænsningsposter 394.097 438 3.367.482 2.909 Værdipapirer Obligationsbeholdning 0 0 Likvide beholdninger Mellemværende med PrivatBo 100.997 40 Bankkonti omlægning/låneoptagelse 0 5 BG Bank EUR-konto 2.341.714 2.451 BG Bank 2.905.165 4.829 5.347.876 7.325 Omsætningsaktiver i alt 8.715.358 10.234 AKTIVER I ALT 4.187.228.231 2.063.224 Balance 22 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

23. 2006 2005 tkr. PASSIVER Egenkapital Grundfond 300.000 300 Opskrivningshenlæggelser 3.153.609.611 1.154.244 Overført resultat -23.621.214 -58.436 3.130.288.397 1.096.108 Hensatte forpligtelser Hensættelse til indvendig vedligeholdelse 30.047.506 29.074 30.047.506 29.074 Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld i ejendommene 972.987.271 888.572 Deposita og forudbetalt leje 39.924.736 36.472 1.012.912.007 925.044 Kortfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld i ejendommene 4.109.475 3.794 Mellemværende med lejere 297.060 0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 2.820.107 1.666 Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber 1.614.571 2.395 Periodeafgrænsningsposter 3.235.912 3.268 Skyldige omkostninger 1.903.196 1.875 13.980.321 12.998 Gældsforpligtelser i alt 1.026.892.328 938.042 PASSIVER I ALT 4.187.228.231 2.063.224 Garantiforpligtelser: Ingen Rente- og valutaswap: Fonden har indgået rente- og valutaswaps løbende fra 2003 til 2036. Markedsværdien af valutaswaps udgør pr. statusdagen kr. 82.263 og for renteswaps kr. -2.292.926. Fonden har indgået valutaterminsforretninger til 7. juni 2007. Markedsværdien udgør pr. statusdagen kr. -5.229.600. Årsregnskab Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 23

24. 2006 2005 tkr. Driftsindtægter 116.971.503 106.396 Driftsomkostninger excl. afskrivninger -76.730.084 -75.333 40.241.419 31.063 Ændring i arbejdskapital og hensatte forpligtelser 4.643.159 7.923 44.884.578 38.986 Finansielle poster -28.280.915 -16.652 Kursregulering af prioritetsgæld 23.039.544 -533 Pengestrøm fra driften 39.643.207 21.801 Tilgang til ejendommene -126.351.012 -169.452 Køb/salg af værdipapirer 0 44.234 Pengestrøm fra investeringer -126.351.012 -125.218 Optagelse af obligationslån 84.730.756 101.969 Pengestrøm fra ﬁnansiering 84.730.756 101.969 Årets pengestrøm fra drift, investering og ﬁnansiering -1.977.049 -1.448 Likvider primo 7.324.925 8.773 Likvider ultimo 5.347.876 7.325 Pengestrømsopgørelse Årsregnskab 24 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

25. Ledelsespåtegning Bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrap- porten for 2006 for Frederiksberg Boligfond. Årsrapporten er aﬂagt i overensstemmelse med be- stemmelserne i årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrap- Påtegninger porten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og ﬁnansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006. København, den 8.5.2007 Bestyrelse: Martin Nissen Dahl Flemming Brank Carl Jørgen Giertz Christiansen formand Erling Oxdam Ali Maktabi Michael Christensen Bent Christensen CarlVerner Obel Lene Paludan Hastrup Årsregnskab Frederiksberg Boligfond | Årsberetning 25

26. Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i Frederiksberg Boligfond Vi har revideret årsrapporten for Frederiksberg Boligfond for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006, omfat- tende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, penge- strømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væ- sentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn- dighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrap- porten på grundlag af vores revision.Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstan- darder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i års- rapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrap- port, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter om- stændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingta- gen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præ- sentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København den 8.5.2007 Revisionsfirmaet Ib ØstlundA/S Ib Østlund Statsautoriserede Revisorer Statsautoriseret revisor Årsregnskab 26 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond

27. Ledelsesberetning Fotograf Klaus Sletting Graﬁsk design og produktion Boje Mobeck as Projektleder MikkelToft-Olsen

28. Frederiksberg Boligfond c/o PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 1603 KøbenhavnV www.frederiksbergboligfond.dk

Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006

Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006

Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Similar a Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006

Similar a Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006(20)

Mais de PrivatBo

Mais de PrivatBo(7)

Frederiksberg Boligfond Aarsberetning 2006