SlideShare uma empresa Scribd logo
1 de 2
Baixar para ler offline
MODELARK
FORMÅLET – UDVIKLING AF ATTRAKTIV KULTUR
Kulturfællesskaber skal støtte udviklingen af driftsformer
med en positiv effekt på biodiversitet, klima og produktkva-
litet. Disse driftsformer skal kunne sikre en teknisk stabil og
økonomiske rentabel produktion for de involverede land-
mænd og samtidigt være socialt attraktive. Kulturfællesska-
ber kan være en model for hvordan, der kan søges løsninger
på den teknologiske, økonomiske og sociale udfordring, der
ligger i at udvikle et bæredygtigt, økologisk landbrug.
PARTER – LANDBRUGSVIRKSOMHEDER MED SAMME
DRIFTSFORM
Deltagerne i et kulturfællesskab er mindre landbrugs-
virksomheder med samme driftsform. De kan være løst for-
bundne i forskellige foreninger og fællesskaber. De kan også
danne en egentlig organisering for kulturfællesskabet, som
stårforallesamarbejdermellemlandbrugsvirksomhederne.
Et formaliseret fællesskab kan være en forening og skal be-
KULTURFÆLLESSKAB
Et antal landmænd, som har hver sin landbrugsvirksomhed med samme driftsform, oftest i
nærheden at hinanden, således at de har let ved at mødes og samarbejde om udvikling af deres
driftsform. I relevante sammenhænge vil de indgå i maskin- eller afsætningsfællesskab og måske
fungere som afløsere for hinanden. Det kan for eksempel dreje sig om landmænd, der vil udvikle
driftsformen mælkeproduktion med holistisk afgræsning og afsætte produktet græsmælk.
SAMARBEJDE MELLEM LANDMÆND
skrives af vedtægter, så det sikres at parterne i fællesskabet
er enige om fællesskabets formål og opgaver.
Andreparter,derkanværevigtigeisammenhængmedetkul-
turfællesskab er en lokal jordfond. Med en lokal jordfond er
detlettereforkulturfællesskabetslandmændatetableresig.
ETABLERING OG ORGANISERING
– EN GRUPPE AF PERSONER SÆTTER I GANG
Begyndelsen til et kulturfællesskab vil ofte være en pro-
blemstilling og et ”miljø” af personer, som er anledning til
at ideerne til driftsformen og kulturfællesskabet opstår og
udvikler sig. Afprøvning af driftsform og tankerne om sam-
arbejdet i kulturfællesskabet tiltrækker landmænd, der
vil indgå i eller etablere sig med driftsformen. Et tilstræk-
keligt antal landmænd som tilslutter sig driftsformen
danner grundlaget for kulturfællesskabet. Det kan først
være organiseret som en forening. Afhængig af behovet
kan der bygges ovenpå med andre typer af samarbejder.
Forberedelsenafkulturfællesskabetsetableringervigtig.
Man skal arbejde med at formulere formålet for fælles-
skabet, så der er sikkerhed for, at alle deltagere er enige
om grundlaget og understøtter det. Ofte kan det være en
god ide, at have en advokat inde over til at belyse de for-
skellige juridiske aspekter af samarbejdet i fællesskabet.
Thise Mejeri blev dannet af land-
mænd for at kunne sælge økologisk
mælk til danskerne. Siden har an-
delshaverne i Thise Mejeri taget flere
udfordringer op for at løse dem i fæl-
lesskab. En af de seneste opgaver er
at sikre opdræt af leverandørernes
tyrekalve.
Til det formål har Thise Mejeri opret-
tet brandet Thise & Ko, og de enkelte
Thise-landmænd samarbejder med
hinanden og med andre økologer om
at opdrætte tyrekalvene.
Læsø Natura-2000 Lodsejerforening.
På Læsø voksede problemet med
uønsket tilgroning med træer og lig-
nende på strandengene. Det store
Natura 2000 areal på Læsø er for-
delt på mange lodsejere, hvilket for-
hindrede en effektiv og rationel na-
turpleje med afgræsning. Projektet,
som nød stor opbakning fra Natur-
styrelsen, samlede lodsejerne i en
forening, så store samlede arealer nu
afgræsses i fællesskab. Tiltaget sikrer
en indtægt til lodsejerne og giver mu-
lighed for, at lokale dyreholdere kan
skabe en forretning af at lave natur-
pleje og producere kød.
LivSalling er et projekt, som arbejder
for at skabe en klynge af husmands-
brug i Østsalling. Gårdene i klyngen
skal ejes af en fond og lejes ud til
nye landmænd, der ønsker at drive
selvstændigt landbrug uden at eje
jord og bygninger. Driften foregår i
fællesskab med ligesindede og under
et koncept om økologi, selvforsyning
og fodring med græs i stedet for med
humane fødevarer som korn. Fonden
er oprettet for at fremme mulighe-
derne i landbruget for nye landmænd
og for bosætning i lokalområdet og
derigennem opretholde eller genop-
rette landbokulturen og fællesskabet
i området.
EKSEMPLER
KONTAKT
Carsten Markussen
Mobil: 30 62 72 15
Mail: cma@okologi.dk

Mais conteúdo relacionado

Semelhante a Modelark kulturfællesskab

Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Mediehuset Ingeniøren Live
 

Semelhante a Modelark kulturfællesskab (19)

Modelark sociale arbejdspladser
Modelark sociale arbejdspladserModelark sociale arbejdspladser
Modelark sociale arbejdspladser
 
3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
 
TAK_HTK
TAK_HTKTAK_HTK
TAK_HTK
 
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectThe future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
 
Grobund prospekt juni19
Grobund prospekt   juni19Grobund prospekt   juni19
Grobund prospekt juni19
 
Humankind - Gustne overlæg og ædle formål: CSR og socialøkonomi
Humankind - Gustne overlæg og ædle formål: CSR og socialøkonomiHumankind - Gustne overlæg og ædle formål: CSR og socialøkonomi
Humankind - Gustne overlæg og ædle formål: CSR og socialøkonomi
 
Modelark naturpleje
Modelark naturplejeModelark naturpleje
Modelark naturpleje
 
Modelark driftsfællesskab
Modelark driftsfællesskabModelark driftsfællesskab
Modelark driftsfællesskab
 
Udsattepolitik
UdsattepolitikUdsattepolitik
Udsattepolitik
 
Grobund Brenderup Prospekt okt. 2018
Grobund Brenderup Prospekt okt. 2018Grobund Brenderup Prospekt okt. 2018
Grobund Brenderup Prospekt okt. 2018
 
Samskabelse i kommunerne - Jacob Møller og Stine Hald (KL)
Samskabelse i kommunerne - Jacob Møller og Stine Hald (KL)Samskabelse i kommunerne - Jacob Møller og Stine Hald (KL)
Samskabelse i kommunerne - Jacob Møller og Stine Hald (KL)
 
Bundgaard sharemilker
Bundgaard sharemilkerBundgaard sharemilker
Bundgaard sharemilker
 
Rådets årsrapport 2015
Rådets årsrapport 2015Rådets årsrapport 2015
Rådets årsrapport 2015
 
Modelark folkefarm
Modelark folkefarmModelark folkefarm
Modelark folkefarm
 
Nytår 2016
Nytår 2016Nytår 2016
Nytår 2016
 
Drammenskonferansen 2019: Lise Hanghøy
Drammenskonferansen 2019: Lise Hanghøy  Drammenskonferansen 2019: Lise Hanghøy
Drammenskonferansen 2019: Lise Hanghøy
 
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
 
Modelark lokal jordfond
Modelark lokal jordfondModelark lokal jordfond
Modelark lokal jordfond
 

Mais de Økologisk Landsforening

Mais de Økologisk Landsforening (20)

Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderManual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
 
Aggressivt frøukrudt
Aggressivt frøukrudtAggressivt frøukrudt
Aggressivt frøukrudt
 
Råvarer plakater
Råvarer plakaterRåvarer plakater
Råvarer plakater
 
Klimatiltag #28
Klimatiltag #28Klimatiltag #28
Klimatiltag #28
 
Klimatiltag #34
Klimatiltag #34Klimatiltag #34
Klimatiltag #34
 
Klimatiltag #31
Klimatiltag #31Klimatiltag #31
Klimatiltag #31
 
Klimatiltag 15
Klimatiltag 15Klimatiltag 15
Klimatiltag 15
 
DØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageDØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdage
 
Klimatiltag #5
Klimatiltag #5Klimatiltag #5
Klimatiltag #5
 
Klimatiltag #35
Klimatiltag #35Klimatiltag #35
Klimatiltag #35
 
Klimatiltag #6
Klimatiltag #6Klimatiltag #6
Klimatiltag #6
 
Klimatiltag #36
Klimatiltag #36Klimatiltag #36
Klimatiltag #36
 
Klimatiltag #21
Klimatiltag #21Klimatiltag #21
Klimatiltag #21
 
DM i hø 2017: Dommernes kommentarer
DM i hø 2017: Dommernes kommentarerDM i hø 2017: Dommernes kommentarer
DM i hø 2017: Dommernes kommentarer
 
Afgørelse: DM i hø 2017
Afgørelse: DM i hø 2017Afgørelse: DM i hø 2017
Afgørelse: DM i hø 2017
 
Invitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageInvitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdage
 
Modelark abonnemenstordning
Modelark abonnemenstordningModelark abonnemenstordning
Modelark abonnemenstordning
 
Klimatiltag #30
Klimatiltag #30Klimatiltag #30
Klimatiltag #30
 
Klimatiltag #3
Klimatiltag #3Klimatiltag #3
Klimatiltag #3
 
Klimatiltag #2
Klimatiltag #2Klimatiltag #2
Klimatiltag #2
 

Modelark kulturfællesskab

  • 1. MODELARK FORMÅLET – UDVIKLING AF ATTRAKTIV KULTUR Kulturfællesskaber skal støtte udviklingen af driftsformer med en positiv effekt på biodiversitet, klima og produktkva- litet. Disse driftsformer skal kunne sikre en teknisk stabil og økonomiske rentabel produktion for de involverede land- mænd og samtidigt være socialt attraktive. Kulturfællesska- ber kan være en model for hvordan, der kan søges løsninger på den teknologiske, økonomiske og sociale udfordring, der ligger i at udvikle et bæredygtigt, økologisk landbrug. PARTER – LANDBRUGSVIRKSOMHEDER MED SAMME DRIFTSFORM Deltagerne i et kulturfællesskab er mindre landbrugs- virksomheder med samme driftsform. De kan være løst for- bundne i forskellige foreninger og fællesskaber. De kan også danne en egentlig organisering for kulturfællesskabet, som stårforallesamarbejdermellemlandbrugsvirksomhederne. Et formaliseret fællesskab kan være en forening og skal be- KULTURFÆLLESSKAB Et antal landmænd, som har hver sin landbrugsvirksomhed med samme driftsform, oftest i nærheden at hinanden, således at de har let ved at mødes og samarbejde om udvikling af deres driftsform. I relevante sammenhænge vil de indgå i maskin- eller afsætningsfællesskab og måske fungere som afløsere for hinanden. Det kan for eksempel dreje sig om landmænd, der vil udvikle driftsformen mælkeproduktion med holistisk afgræsning og afsætte produktet græsmælk. SAMARBEJDE MELLEM LANDMÆND
  • 2. skrives af vedtægter, så det sikres at parterne i fællesskabet er enige om fællesskabets formål og opgaver. Andreparter,derkanværevigtigeisammenhængmedetkul- turfællesskab er en lokal jordfond. Med en lokal jordfond er detlettereforkulturfællesskabetslandmændatetableresig. ETABLERING OG ORGANISERING – EN GRUPPE AF PERSONER SÆTTER I GANG Begyndelsen til et kulturfællesskab vil ofte være en pro- blemstilling og et ”miljø” af personer, som er anledning til at ideerne til driftsformen og kulturfællesskabet opstår og udvikler sig. Afprøvning af driftsform og tankerne om sam- arbejdet i kulturfællesskabet tiltrækker landmænd, der vil indgå i eller etablere sig med driftsformen. Et tilstræk- keligt antal landmænd som tilslutter sig driftsformen danner grundlaget for kulturfællesskabet. Det kan først være organiseret som en forening. Afhængig af behovet kan der bygges ovenpå med andre typer af samarbejder. Forberedelsenafkulturfællesskabetsetableringervigtig. Man skal arbejde med at formulere formålet for fælles- skabet, så der er sikkerhed for, at alle deltagere er enige om grundlaget og understøtter det. Ofte kan det være en god ide, at have en advokat inde over til at belyse de for- skellige juridiske aspekter af samarbejdet i fællesskabet. Thise Mejeri blev dannet af land- mænd for at kunne sælge økologisk mælk til danskerne. Siden har an- delshaverne i Thise Mejeri taget flere udfordringer op for at løse dem i fæl- lesskab. En af de seneste opgaver er at sikre opdræt af leverandørernes tyrekalve. Til det formål har Thise Mejeri opret- tet brandet Thise & Ko, og de enkelte Thise-landmænd samarbejder med hinanden og med andre økologer om at opdrætte tyrekalvene. Læsø Natura-2000 Lodsejerforening. På Læsø voksede problemet med uønsket tilgroning med træer og lig- nende på strandengene. Det store Natura 2000 areal på Læsø er for- delt på mange lodsejere, hvilket for- hindrede en effektiv og rationel na- turpleje med afgræsning. Projektet, som nød stor opbakning fra Natur- styrelsen, samlede lodsejerne i en forening, så store samlede arealer nu afgræsses i fællesskab. Tiltaget sikrer en indtægt til lodsejerne og giver mu- lighed for, at lokale dyreholdere kan skabe en forretning af at lave natur- pleje og producere kød. LivSalling er et projekt, som arbejder for at skabe en klynge af husmands- brug i Østsalling. Gårdene i klyngen skal ejes af en fond og lejes ud til nye landmænd, der ønsker at drive selvstændigt landbrug uden at eje jord og bygninger. Driften foregår i fællesskab med ligesindede og under et koncept om økologi, selvforsyning og fodring med græs i stedet for med humane fødevarer som korn. Fonden er oprettet for at fremme mulighe- derne i landbruget for nye landmænd og for bosætning i lokalområdet og derigennem opretholde eller genop- rette landbokulturen og fællesskabet i området. EKSEMPLER KONTAKT Carsten Markussen Mobil: 30 62 72 15 Mail: cma@okologi.dk