Børn, unge og de sociale medier

Børn, unge og de sociale medier
Foredrag på Munkevængets Skole, den 11. juni 2012

© Malene Charlotte Larsen
© Malene Charlotte Larsen
Assistant Professor, PhD
Adjunkt og Ph.d.-studerende
Institut for Kommunikation
Aalborg Universitet
Institut for Kommunikation
http://malenel.wordpress.com
Aalborg Universitet

• Adjunkt, ph.d. og
cand.mag., Institut for
Kommunikation, Aalborg
Universitet
• Forsker i sociale medier og
digital ungdomskultur
• Ph.d.-afhandling om 12-18-
åriges brug af sociale
netværkssider (2007-2010)
• Speciale om Arto (2005)

© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com

 Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?
 Hvad kendetegner børn og unges sociale mediekultur?
 Hvordan praktiserer børn og unge venskab på nettet?
 PAUSE
 Hvordan konstruerer børn og unge identitet på nettet?
 Hvordan håndterer børn og unge risici på nettet?
 Hvordan skal voksne/forældre forholde sig?
 Spørgsmål og debat


 Seks års kvalitative feltstudier

◦ Virtuel etnografi
 Deltagende observationer
 Passive observationer
◦ Fokusgruppeinterview
◦ Individuelle, uformelle samtaler
◦ 2400 svar fra 12-18-årige på et
online-spørgeskema med primært
kvalitative spørgsmål


 Jeg oprettede profiler (som mig selv)


 Jeg fik ‟venner‟


 Jeg skrev feltnoter

 ”Jeg kan mærke, jeg har svært ved at holde styr på mine forskellige venner
(hvem der er hvem – hvem der har skrevet hvad til mig, og hvem jeg har
skrevet hvad til). Især er det forvirrende for mig, fordi folk frit kan skifte
profilnavn og profilbillede […]. Ud fra dette kan jeg konstatere, at det må
være lettere ”at finde rundt i sine venner”, hvis man kender dem IRL.”

(Fredag den 25. marts 2005 i (Larsen, 2005, p. 223))


 Jeg tog (rigtig mange) screenshots


 Jeg havde uformelle samtaler online


 Jeg brugte SNS-features til at indsamle data


 Jeg havde en anderledes tilgang til indsamling af spørgeskema-
data


 Via kodning dannede jeg overblik over de mange data


 Godt spørgsmål!
 Mange medier er da ‟sociale‟
 Et populært begreb i lighed med
‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟
 Paraply-betegnelse for en række
„nye‟ teknologier og praksisformer
 Nøgleord: samarbejde, deling og
kommunikation (= internettet)
 Kan I huske, da internettet hed
„cyberspace‟?


 Forskningsmæssigt eksisterer der ikke en entydig definition
 Det særligt ‟sociale‟ er evnen til at skabe løbende kontakt og
sammenhørighed + at producere indhold i fællesskab
 Sociale netværkssider (SNS‟er) som
Facebook, MySpace, YouTube, Twitter osv. er ofte dem, folk
mener, når de taler om sociale medier


 At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen
 Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber
 Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”:
◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i
interessespecifikke emner eller aktiviteter
Gaming-
Nyhedsgrupper Online-fora
communities

• .tv • ”Hestenettet” • Multiplayerspil
• .pileflet • Sæbeoperaer • ”Wow”


 Venskabs- frem for interessedrevne praksisser
 Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter
 Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.
 SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet
◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007)


 SNS‟er er i modsætning til communities blevet hvermandseje

(Danmarks Statistik (2011): "Befolkningens brug af internet -
2010", http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf)

 SNS‟er har dog ikke
erstattet communities
 Communities tager i dag
en ny form – spreder sig
over en lang række
internetsider
 SNS‟er: En ny
organiseringsmekanisme
for at definere ens
kontekst


 Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede
profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på
tværs af tid og rum (Larsen, 2009)


 Profilerne en afspejling af den enkelte brugers egen
fremstilling af sig selv samt andres holdninger og
kommentarer til vedkommende
 Brugerne anvender ofte funktioner på SNS‟er anderledes, end
de var tænkt fra udviklernes side
• Sociale og kontaktskabende funktioner:
• gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.
• Personlige og profilerende funktioner:
• profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, reklame-sms‟er osv.
• Underholdning:
• spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv.
• Support og praktisk information:
• regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion

(Larsen, 2009)


Grundvilkår
 Vedholdenhed:
◦ Det, der skrives/siges/gør, forbliver der
◦ Kommunikationen optages/gemmes til eftertiden
 Søgbarhed:
◦ Derfor er kommunikation søgbar
◦ Ens ‟digitale krop‟ kan let findes (trods geografiske afstande)
 Gentagelighed:
◦ Kommunikationen kan gengives ordret fra et sted til et andet
◦ Kan ikke skelne original fra kopi
 Usynlige publikummer:
◦ Vi kan ikke se, hvem der lytter/læser med (nu eller senere)

(boyd, 2007)


 Et bredt felt
 Mange
aktører, diskurser og
symbolske elementer
på spil
 Figur fra ph.d.
(Larsen, 2010)


Kommende
arbejdsgiver

 De mest
fremtrædende
aktører/diskursive
fællesskaber
 Figur fra ph.d.
(Larsen, 2010)


(Larsen, 2010)


 Fatisk kommunikation
◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt

◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige)

◦ ”Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked ? Men det
viser da at der er nogle der tænker på en ? :D (Der er MANGE der tænker
på mig)” (14-årig pige)


 Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i
kommunikationsprocessen


 SNS‟er er en ”selskabelig teknologi”
◦ Et socialt rum i sig selv
 En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-
ansigt
 Og samværet fastholdes:
 ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […]
Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket
om, hvis det er.”
[15-årig pige i fokusgruppeinterview, 2005 ]


 Statusopdateringer og mikroblogging giver en følelse af
konstant tilstedeværelse


 Forskningsmæssigt et noget uklart
– og underudforsket – begreb
 Dets præcise mening er både historisk
og kulturelt varierende (Pahl, 2000)
 I klassisk forstand baseret på tillid, engagement og loyalitet
 En essentiel form for „social glue‟ (Pahl, 2002; Spencer &
Pahl, 2006)
 Er kategorien ven - med de sociale netværkssiders popularitet
– blevet ”the new default mode of social relations”
(Boellstorff, 2010, 2008)?


 En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner


 Andre midler må tages i brug


 Html-koder alternative vennelister


 Både online og offline:
◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […] de to
har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har.
Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden.”
(17-årig pige)


 En udvidet forståelse af venskabsbegrebet


 De store følelser i centrum


 På tværs af SNS‟er og diverse funktioner


◦ ”Jeg savner dig & jeg elsker dig.”
Det var sødt, og det gør en glad. (15-årig pige)

◦ ”Elsker dig.”
At vide man er elsket, er rart. (16-årig dreng)

◦ ”ELSKER ELSKER ELSKER min sødeste skat. - Jeg håber du ved jeg altid
vil være her for dig hvis du kommer i problemer. Du er min verden
<33 hugs”
fordi den viser min veninde holder af mig. (14-årig pige)



◦ ”jeg elsker dig. (L)”
”fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved
at de mener det.” (15-årig pige)

◦ “Jeg elsker dig brow <3”
”Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt.” (15-årig dreng)

 Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum
 Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs
 Understreger, at de ved, at deres venner mener det


◦ ”… det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han
skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D”
(15-årig pige)

 Online- og offline-praksisser smelter sammen:


 Er med-konstruktører af hinandens identitet
 Bruger strategisk hinanden som ‟medierende midler‟


 Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet


”Åeha skaat<333 du bare så smuuk :'D<33 Jeg elsker dig af hele
mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333”

Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og
Nationx, fra en bekendt.
Pigen skriver:

”Blev rigtig glad og lidt smigret, da det var et billede af mig
selv ;) ... Dejligt når folk skriver sådan til én - det betyder
næsten ligeså meget som når de siger det direkte.”


”årh. det er...fantastisk”

Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og
MSN, fra en pige, hun ikke kender.
Pigen skriver:

”Jeg blev glad for jeg elsker at få positive kommentarer om
mit udseende. Men hvem gør ikke det? Det var en pige på
min alder og hende vil jeg klart tage kontakt til nu. Så alt i alt
blev jeg rigtig glad. (:”


 Den tidlige forskning pegede på, at man på internettet kan
sammensætte forskellige identiteter som et puslespil

 Internettet er blevet et betydningsfuldt socialt laboratorium til at
eksperimentere med konstruktioner og rekonstruktioner af
selvet (Turkle, 1995: p. 180)

 Der er dog langt fra 1990‟ernes online-fora eller nyhedsgrupper
til hverdagspraksisser på internettet i dag

 Vi optræder ofte ”som os selv” – fx med fulde navn på Facebook
og Google– er gået fra avatarer og brugernavne til et
online/offline-blend


 Hvordan kan vi forstå identitetsbegrebet i dag, hvor online-
og offline-aktiviteter ofte smelter sammen?

 Et bud på en differentiering (Lemke (2007):
◦ Identitet i praksis
 De dele af identiteten, man opfører i de konkrete
situationer, hvor man handler
◦ Identitet over tid
 Konstitueret gennem mange handlinger på tværs af
tid, forskellige situationer og situationstyper


Med inspiration fra Lemke (2007)

 En opførsel af identitet i praksis
 Situationel/kontekstafhængig
 Selviscenesættelse
 Men bruger andre som
‟med-konstruktører‟

(Larsen, 2005, 2010, 2011)

 En forståelse af identitet over tid
 Konstrueret gennem mange handlinger
 Men på nettet stadig et udvalgt
udsnit/redigeret indblik i den enkeltes
identitet!

(Larsen, 2005, 2010, 2011)

 Ubehagelige oplevelser


 Ubehagelige oplevelser

”Skal vi camme
frækt?”

”Jeg smadrer
dig!”


 Håndtering af ubehagelige oplevelser


◦ "der skal med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng)
◦ "Det var jo bare en simpel trussel :)” (15-årig dreng)
◦ ”nogle klamme gamle nogle der skriver, men dem sletter jeg bare :)”
(14-årig pige)
◦ ”Jamen, bare alle de klamme hoveder...” (14-årig pige)
◦ "så længe det ikke er noget personligt er det jo bare til at overse" (13-
årig pige)
◦ "jeg ignorede det bare, så slemt var det ikke" (15-årig pige)
◦ ”jeg sletter bare beskeden..” (16-årig dreng)


◦ ”Folk har for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at
lukke siden ned?” (14-årig pige)

◦ ”Internettet er fint. Der er idioter og farer overalt, i det virkelige liv, er der jo
også nogle der prøver at ødelægge alt for alle - lad være at give hele
internettet og dets brugere skylden for det, der er også mange gode ting der”.
(16-årig dreng)

◦ ”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes
ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge
cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser - Er det ikke
bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig
mand når man f.eks sidder ved bussen?” (16-årig pige)


 Spørgeskemaundersøgelsen som
kommunikationssituation og strategi/chance for at
blive hørt:
◦ ” Der foregår altså mange positive episoder på nettet, men medierne tager
kun hånd om de negative.” (15-årig dreng)
◦ ”Lad være med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de
"gamle mænd", det kunne jeg da aldrig finde på.” (12-årig pige)
◦ ”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksempler og gør noget stor ud
af det.. Der er garanteret flere gode end dårlige..” (15-årig dreng)
◦ ”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (14-årig pige)
 Konstruerer sig som ‟erfarne internetbrugere‟ eller
‟fornuftige unge mennesker‟
 Nedtoner med vilje risici-perspektiverne?


 … hjælper SNS‟er unge med at være unge
(med at konstruere deres identitet)
 De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen
(venner, interesser osv.)
 En forlængelse af hverdagen/offline-liv
 Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber
 En database over venner og (mulige) kontakter
 Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet
 Unge har brug for, at deres oplevelser bliver forstået og taget
seriøst


 Forholde jer til, hvorfor sociale medier er vigtige for jeres børn
 Sætte jer ind i deres sociale mediekultur
 Selv besøge de hjemmesider, børnene benytter
 Klikke fordomsfrit rundt blandt profilerne og siderne
 Snakke med børnene om deres kommunikation på nettet (om
både det positive og det negative)
 Spørge om I må se deres profiler – måske siger de ja!
 Oplysning frem for forbud
 Tillid og kommunikation frem for kontrol
 Betragt deres profiler som deres private rum/deres værelser


• Mail: malenel@hum.aau.dk
• Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984
• Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com
• Twitter: http://twitter.com/malenel
• Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications


Børn, unge og de sociale medier

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Semelhante a Børn, unge og de sociale medier

Semelhante a Børn, unge og de sociale medier (10)

Børn, unge og de sociale medier