It i dagtilbud - 1. kursusgang for 'It-inspiratorer' i Favrskov Kommune, 30.1.2013.

1. It-i dagtilbud
1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune
30.1.2013
v/ Line Skov Hansen
Master IKT og Læring
Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser
lsh@learning.aau.dk
Foto: Line Skov Hansen 2012

2. Et praksisnært
kompetenceudviklingsforløb
- tilrettelagt med tre kursusgange og opgaver ind imellem
1. Digitale kompetencer og dannelse, mediepædagogik
og – didaktisk
2. Digital fortælling i dagtilbud
3. Rollen som it-inspirator

3. Første kursusgang
- har fokus på ”it i dagtilbud” set fra et samfundsmæssigt-,
et mediepædagogisk og didaktisk perspektiv
Introduktion til forløbet
• Forventninger, omfang og opgaver
• Hvordan bruger vi vores blog i forløbet?
Fagligt fokus
• Hvorfor it i dagtilbud?
• Digital dannelse og kompetencer
• Hvad er potentialerne og udfordringerne?
• Hvordan kan en mediepædagogisk og -didaktisk tilgang se ud i forhold til de 3-6 årige
børn?
• Hvad kræver det af tekniske, pædagogiske og didaktiske kompetencer hos de
voksne?
Den digitale linedans: Leg og læring med it
Gruppearbejde
• Opgaver og ”hands on” med udvalgte apps
• Samarbejde om planlægning af mindre forløb i praksis, hvor en eller flere apps
afprøves
• Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

4. Anden kursusgang
- har fokus på den digitale fortælling
Intro
• Siden sidst – erfaringsudveksling
Fagligt fokus
• Hvad er en digital fortælling?
• Hvad betyder det at kunne udtrykke sig multimodalt?
• Hvordan kan der arbejdes med digitale fortællinger i samspil med
læreplanens seks temaer?
• Barnet som aktør – medbestemmende, medvirkende, medproducerende,
medspiller
• Digitale fortællinger set i forhold til indsatsområder inklusion, sproglig
opmærksomhed og arbejdet med pædagogisk dokumentation
Gruppearbejde
• Opgaver og ”hands on” med udvalgte apps, der kan anvendes til digital
fortælling
• Samarbejde om planlægning og gennemførsel af lille forløb med digital
fortælling. Forløbet skal tage udgangspunkt i et af lærerplanens temaer

5. Tredje kursusgang
- har fokus på rollen som it-inspirator
Intro
• Siden sidst – erfaringsudveksling
Fagligt fokus
• Hvad ligger der i begrebet it-inspirator?
• Institutionen som lærende organisation
• Videndeling og videnledelse omkring it i dagtilbud
• It i dagtilbud - potentialer og udfordringer
• It i den pædagogiske praksis, set i forhold til årsplan og øvrige
indsatsområder
• Introduktion til den afsluttende opgave + etablering af grupper

6. Invitation til et undersøgende
fællesskab omkring it i dagtilbud
Vigtige principper:
• Ingen er eksperter i alt
• Man lærer ved at prøve sig frem
• At lære i fællesskab med andre
• Videndeling og samarbejde

7. Forventninger
• Indgå i et eksperimenterende fællesskab, hvor
ingen er eksperter, men hvor det at prøve sig
frem er essentielt
• Indlæg og kommentarer på bloggen – min, to af
hver
• Afsluttende opgave 5-6 sider, løses i grupper

8. Spørgsmål og kommentarer

9. Lidt om vores blog

10. Eksempler på andre blogs
• Myertoppens barnhage, Norge:
http://myrertoppenbarnehage.blogspot.dk/se
arch/label/iPad
• Pædagogisk Forum: http://www.lege-apps.dk/
• Mors apps: http://mors-apps.com/

11. Indlæg og
kommentarfunktionen
1. Find sammen to og to, kig jer omkring på
bloggen
2. Vælg en af følgende opgaver:
A. Lav er indlæg
eller
B. Kommenter på et indlæg

12. Børn som mediebrugere
• 2010: Børn er mediebrugere fra de er 4 år (Statensmedieråd).
• 2013: Børn er mediebrugere fra de er 2 år?
Generation touch?
Foto: Line Skov Hansen 2012
Foto: Colourbox

13. Nye tider – nye medievaner
også for børn
• Mobile enheder
• Touch skærme
• Online – hvor og når som helst
• Sociale medier - netværk og online socialitet

14. Teknologisk udvikling
kræver livslang læring
- både for voksne og for børn
At lære at lære
Fotos: Line Skov Hansen 2012

15. It- i dagtilbud ?
”Børn har tydeligvis masser af teknologiske kompetencer, og de
kan åbne og benytte computere, spille konsoller, kamera mv.
uden hjælp fra voksne. Men konsekvensen af kommuner og
dagtilbuds manglende fokus på brugen af digitale medier i det
pædagogiske arbejde er, at børnene ikke får analytiske og
kritiske mediekompetencer, og at de kommer til at mangle digital
dannelse. Børnene lærer ikke at omgås digitale medier på en
klog, kreativ og kritisk måde. Som det er nu i dagtilbuddene,
udnytter og bygger man ikke videre på de teknologiske
kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Det
betyder blandt andet, at effekten af brugen af it i indskolingen
bliver ringere, fordi børnene ikke er vant til at arbejde fokuseret,
reflekteret og analyserende med de digitale medier”
(Søndergaard, lektor UCC 2012)

16. Mål for børnenes arbejde
med it i skolen
1.Informationssøgning og – indsamling
2.Produktion og formidling
3.Analyse
4.Kommunikation, videndeling og samarbejde
(UVM 2010: 6-10)
Hvordan skal målene se ud i forhold til børnehaven?

17. Digital kompetencer og
dannelse
”Digital kompetence skal her ses som mere end bare
færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en
sammensat kompetence, som indebærer refleksion og
holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder,
kundskaber og holdninger som alle behøver for at kunne
anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og
beherskelse i et moderne og teknologisk samfund”
(Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008).
”…at møde digitale medier allerede i børnehaven
forbereder børn på deres digitale liv og verden og skaber
grundlag for deres videre digitale læring, udvikling og
dannelse” (Nyboe 2009)

18. Digitale kompetencer i dagtilbud
- med inspiration fra Allan Martin (2006)
Niveau 1 • Tænd, sluk, navigation på iPaden
• Finde forskellige apps på iPaden
• Bruge de mest basale funktioner ved forskellige apps
• Vide hvordan man sletter og gemmer
• Forsøge sig frem
Niveau 2 • At eksperimentere med en app og dens muligheder
• At overføre erfaring med en app over i anvendelsen af en ny
• Selv at gå videre med brugen af en app til nye formål, end
de introducerede
• At erhverve sig begreber knyttet til funktioner og handlinger
• At kunne udtrykke sig og reflektere over egen læring og
handlen omkring arbejdet på iPaden

19. Drøft to og to
• Hvilke kompetencer har du/I pt. været
opmærksomme på at understøtte hos børn i
arbejdet med it i jeres institution/dagpleje?
• Giv hinanden et eksempel på en situation, hvor I
har set tegn på at et barn udviklede sine digitale
kompetencer

20. Fokus på at udnytte it’s
lærings- og legepotentiale
Fotos: Line Skov Hansen 2012

21. Hvad gør børn?
”Børn går ofte fra efterforskning til opfindsomhed,
når de tilegner sig et nyt stykke legetøj. Barnet
starter her med at spørge sig selv ”Hvad kan
denne ting gøre?” og udvikler det hen imod ”Hvad
kan jeg gøre med denne ting?”. De legende
aktiviteter vokser for barnet i takt med at
kompetencerne øges”
(Jessen 2001: 140-146).

22. Et eksempel
Foto: Line Skov Hansen 2012

23. Fællesskab omkring teknologien
”Børn bestræber sig ofte spontant på at bruge
teknologien kollektivt og gruppevist.
I de daginstitutioner, hvor Jessen har forsket, er
det eksempelvis sjældent ét barn og én skærm,
men ofte flere børn om en skærm samt endnu flere
børn i baggrunden, som diskret følger med og er
parate til at hjælpe det barn, der styrer aktiviteten
på eksempelvis computeren eller Nintendoen”.
(Jessen 2001, 2012).

24. Et eksempel
Foto: Line Skov Hansen 2012

25. Børn kommer her kun et
stykke af vejen selv
(Jessen 2012)
Fotos: Line Skov Hansen 2012
Foto: Colourbox

26. Digitale lege og
læringsformer
”Ideen om at inddrage it i det pædagogiske arbejde allerede i
dagtilbuddene er i god tråd med blandt andet norsk forskning på
området, som viser, at der er et stort læringspotentiale i brugen
af it-værktøjer i daginstitutioner. Det drejer sig bl.a. om konkrete
færdigheder som sprogindlæring, motorik og sociale
kompetencer, men også i form af generelle digitale kompetencer
som børnene skal have tilegnet sig før eller siden.
Der er hjem, hvor børnene ikke har mulighed for at lære den
digitale begrebsverden at kende, og hvor de derfor ikke får de
digitale kompetencer og den digitale dannelse, som andre børn
får. For disse børn er det særligt vigtig, at der er fokus på den
pædagogiske it i dagtilbuddene”.
It i dagtilbud, Favrskov Kommune

27. Legeformer
Funktionsleg
I funktionslegen øver og udvikler børn sig ved at gentage en aktivitet flere gange. Det kan være
sensorisk-motoriske lege som at lege med en bold, holde balancen, eller det kan være de kognitive
funktionslege som eksempelvis rim og remser eller historier. Funktionsleg begynder hos barnet i
vuggestuealderen som sensorisk-motoriske lege og bliver ved igennem hele barndommen
Symbolleg
I symbollegen lader barnet en genstand forestille en anden, eller det identificerer sig selv med en
genstand eller en anden. Eksempelvis kan en pind blive til en pistol og et kosteskaft til en hest.
Barnets evne til symbolleg starter allerede i vuggestuen, men den forfines og udvikles senere i
børnehavealderen som rolleleg, hvor børn leger situationer fra virkeligheden som eksempelvis far-mor-
børn-lege eller politi og røvere. Rollelege indebærer ofte forhandlinger undervejs.
Regelleg
Omkring fireårs alderen begynder barnet på at lege regellege. I regellegen er der aftalte regler, det kan
eksempelvis være et boldspil, fangelege, gemmeleg etc. Her er det ofte reglerne, der definerer
aktiviteten.
Konstruktionsleg
I konstruktionslegen eksperimenterer barnet med at skabe og bygge ting ved hjælp af forskellige
materialer som eks. træ- eller plasticklodser, ler, sand, pap, papir etc. (Kragh-Müller 2010: 28)

28. Indre og ydre motivation
”Det er en pædagogisk udfordring at indoptage en
del af den indre motivation, som børnene viser
gennem legen i former for mere organiseret læring
– vel vidende at det så ikke er leg. På den måde
kan man opnå, at skiftene mellem eksperimenter
ved læring og leg komplementerer hinanden og
tilsammen udvikler børnenes kundskaber,
færdigheder og kreative evner”
(Lillemyr 2005: 39).

29. Medieleg
”Det er nemt for pædagoger at nikke genkendende til
medieleg, for de kender den måde at lege på i
forvejen. Pædagoger er særligt uddannede til at
kunne arbejde i uformelle pædagogiske processer.
De ved, hvordan de får en leg til at fungere. De
kender alt til at kombinere forskellige materialer som
fx saks, papir, maling etc. og få det til at indgå i en
leg. Det er denne evne, de nu skal få øje på, at den
kan kombineres med teknologi. Organiseringen i
eksperimentelle fællesskaber med børn med
medieleg en måde at skabe interesse blandt
pædagogerne for teknik”.
(Thestrup 2012)

30. Det eksperimenterende
fællesskab omkring it
• Pædagog og børn undersøger sammen
• Lære ved at prøve sig frem
• Læring i fællesskab med andre børn
• En legende tilgang

31. Pædagogens forskellige
positioner
(Basil Bernstein)
• Gå bagved barnet
• Gå ved siden af barnet
• Gå foran barnet

32. Hvilken forskel kan it
bringe?
• Hvad kan vi gøre nu, som vi ikke gjorde før?
• Nye muligheder for barnet som medspiller
• Nye muligheder for barnet som medproducent
Fotos: Line Skov Hansen 2012

33. Pædagogisk brug af it
”Filosoffen Heidegger (1889-1976) skelner mellem to
perspektiver i brugen af et redskab, nemlig ”til at” og ”for
at””
(Andresen 2006).
Disse to forskellige perspektiver, illustrerer både den konkrete
brug af redskabet, samt det mere overordnede formål med
denne brug:
Eksempelvis kan en iPad anvendes af børn og voksne i
børnehaven ’til at ’ tage billeder med (overordnet brug). Dette
gøres eksempelvis ’for at’ dokumentere aktiviteter, samt give det
enkelte barn mulighed for en stemme og dermed for at medvirke
i sin egen hverdag i børnehaven (formål).

34. Lidt om didaktik
• Didaktik betyder at undervise. Undervisning handler i
bred forstand om at skabe betingelser for, at børn kan
skaffe sig nye kompetencer. Undervisning er altså den
støtte, voksne giver børn, for at de kan lære sig
kundskaber og færdigheder
Vender man ordet undervisning om bliver det til ”at vise
undere”
(Brostrøm og Vejleskov, 2009)
• ”Didaktikken kan siges at have tre opgaver: analyse,
planlægning og iscenesættelse af undervisning/en
aktivitet”
(Jank og Meyer 2005: 99)

35. Den didaktiske relationsmodel
Figur: Didaktisk relationsmodel, Hiim og
Hippe 2007

36. Vis mig en app!!
• Skriv en god app, som du har brugt i dit
pædagogiske arbejde på en gul ‘post it’ seddel
• Fortæl en kollega om appen og dine erfaringer
med den

37. Frokost

38. Den digitale sandkasse
• Gå sammen to og to
• Bliv enige om en app, I gerne sammen vil
undersøge
• Skriv et indlæg på bloggen, hvor I anmelder
appen
– sæt evt. et billede ind i indlægget

39. Præsentation af gruppernes arbejde

40. Help-desk

41. Opgaven til næste gang
• Vælg en app, forbered i fællesskab en aktivitet
med denne, der understøtter et af de seks
lærerplanstemaer, overvej målgruppe,
arbejdsform, voksenrolle etc.
• Lav hver især eller i fællesskab et indlæg til
bloggen om jeres erfaringer med appen inden
næste gang

42. Referencer
• Andresen, B. (2006): Evaluering for læring. Tidsskrift for universiteternes efter- og
videreuddannelse nr. 9.
• Broström, S. & Vejleskov, H (2009): Didaktik i børnehaven – planer, principper og praksis.
Frederikshavn: Dafolo Forlag
• Erstad, O. (2005): Digital kompetanse i skolen – en innføring. Oslo: Universitetsforlaget.
• Jank, W. og Meyer, H. (2009): Didaktiske modeller: grundbog i didaktik. 1. udg., Gyldendals
lærerbibliotek.
• Jessen, C. (2001): Børn, leg og computerspil. Odense: Universitetsforlag
• Jessen, C. (2012): Leg og medier. Oplæg på UCC konference: It i dagtilbud og skoler d.
26.4.2012: https://vimeo.com/album/1923848/video/41431768
• OECD (2008): New Millennium Learners - Initial findings on the effects of digital technologies on
school-age learners: http://www.oecd.org/site/educeri21st/40554230.pdf
• Martin, A (2006): A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, vol. 2, s. 151-156.
Lokaliseret d. 10.3.2012 på Idun.no:
http://www.idunn.no/ts/dk/2006/02/a_european_framework_for_digital_literacy

43. • Nyboe, L. (2009): Digital dannelse – børn og unges mediebrug og – læring inden for
og uden for institutionerne. København K. Frydenlund
• Statens Medieråd (2010): Småungar & Medier 2010 – fakta om små barns använding
och upplevelser av medier:
http://www.statensmedierad.se/upload/Rapporter_pdf/Smaungar%20och%20Medier
%202010.pdf
• Søndergaard, S. (2012): Digital dannelse – ligeså vigtig som at kunne læse? Indlæg
på UCC’s blog: Den digitale linedans: http://uccblog.dk/digitalisering/?author=2
• Thestrup, K. (2012): En børnehave møder verden. Lokaliseret d. 7.9.2012 på:
http://www.viauc.dk/paedagog/Documents/Extrakt/En%20b%C3%B8rnehave%20m%
C3%B8der%20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf
• UVM (2010): It og mediekompetence i folkeskolen. Faghæfte 48. Lokaliseret d.
13.3.2012 på:
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles%20
Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx
Referencer