Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

Nyheder i selskabsloven,
”kapitalejerlån” m.v.
Revinet
23. januar 2014
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Hvem er jeg?
 Cand.merc.aud. 2004
–

Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

 Ph.d. 2010
–

Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv”

–

Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)

 LL.M. 2014 (forventet)
– Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv

 Aalborg Universitet 2004-2008
–

Ph.d.-stipendiat

–

Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris

–

Udlandsophold ved University of Arizona, USA

 Beierholm 2009–

Faglig udviklingsafdeling

–

Seniorkonsulent i revision og selskabsret

–

Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold

 Aalborg Universitet 2011–

Ekstern lektor i revision og selskabsret

 Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
 Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer
 Underviser internt og eksternt
 Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.
22 | |

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power Point

Hvad vil du rigtigt gerne have ud af dagen?

33 | |


Dagens program - overordnet
 Nyheder i selskabsloven
– Status efter 1. januar 2014

 ”Kapitalejerlån” (og selvfinansiering)
– Selskabsretligt
– Regnskabsmæssigt
– Revisions- og erklæringsmæssigt
– … og en lille smule skat

 Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger
(assistanceerklæringer)
– ISRS 4410

44 | |


Dagens program – nyheder i selskabsloven
 Generelt om ændring af SL m.v.
 De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)
 De væsentligste ændringer af LEV

 Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang
 Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (hæfte)

66 | |


Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på
selskabsretlige transaktioner
 Ny bogudgivelse fra FSR –
danske revisorer

 Skrevet af en forfattergruppe
bestående af repræsentanter
fra Beierholm, Ernst & Young
samt Kromann Reumert

 Består overordnet af tre dele:
– En juridisk del
– En regnskabsmæssig del
– En revisions- og
erklæringsmæssig del

 Tænkt som dels en håndbog for
især revisorer, men også andre
rådgivere, herunder advokater,
dels en praktisk lærebog til
brug på cand.merc.aud.studierne

88 | |


99 | |


Ændring af SL m.v. – de væsentligste ændringer for
revisorer

10 | |
10


Ændring af SL m.v. – indførelse af IVS’er,
nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er
og andet godt

11 | |
11


Generelt om ændring af SL m.v.

Generelt om ændring af SL m.v. (1:3)
 Betænkning i 2008
– Nr. 1498 om Modernisering af selskabsretten

 SL vedtaget i 2009
 Fase 1 trådte i kraft i 2010
 Fase 2 trådte i kraft i 2011
 Fase 3 er endnu ikke trådt i kraft – ejerregisteret

 Evalueringsklausul i SL
– Økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) skal
senest 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4 vedr.
selskabskapital evaluere hele eller dele af loven

 Evalueringsproces påbegyndt med høring i februar 2012
 Interessentmøder i efteråret 2012
 Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt i
december 2012

13 | |
13


 Lovforslag fremsat i februar 2013
– L 152

 Lovforslag vedtaget i maj 2013
– Lov nr. 616 af 12. juni 2013

 Indeholder ændringer af:
– SL
– LEV
– ÅRL

 Konsekvensændringerne som følge af ændringerne af SL
– CVR-loven

14 | |
14


 Tidligere ændringer af SL fra 2009 (udvalgte)
– Lov nr. 718 af 25. juni 2010 – rekonstruktion
– Lov nr. 720 af 25. juni 2010 – yderligere lempelse af revisionspligten
– Lov nr. 1557 af 21. december 2010 – fusion og spaltning
– Lov nr. 477 af 30. maj 2012 – ihændehaveraktier
– Lov nr. 1383 af 23. december 2012 – kønsmæssig sammensætning af
ledelsen

– Lov nr. 634 af 12. juni 2013 – styrket indsats over for økonomiske
kriminalitet – forældelse

15 | |
15


Ikrafttræden
 Ændringsloven
– Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden

 Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af
loven træder i kraft på forskellige tidspunkter

 Lovbemærkningerne
– Loven vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads

 Loven forventes således at blive sat i kraft senest ét år efter lovforslagets
vedtagelse og dermed senest i sommeren 2014

 Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen
– Bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013

– Hovedparten af ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014
– Resten af ændringerne træder i kraft på et senere tidspunkt – formentlig i
løbet af 2014

16 | |
16


De væsentligste ændringer for revisorer (1:2)
Ændringer

Ikrafttræden

Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra DKK
80.000 til DKK 50.000

01.01.14

Mulighed for stiftelse af iværksætterselskaber (IVS)

01.01.14

Præcisering af reglerne om stiftelse med ”rullende kapital”
– ”kædestiftelse”

Var i realiteten allerede
gældende

Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i ApS’er

Senere

Ophævelse af kravet om udarbejdelse af en åbnings-,
overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller
udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet
selskab

Senere

Præciseringer af reglerne om åbnings-, overtagelses- og
overdragelsesbalancer

01.01.14, men var i
realiteten allerede gældende

Præcisering af reglerne om ”vurderingsberetninger” fra det
centrale ledelsesorgan

01.01.14, men var i

Ændring af reglerne om stiftelse m.v. med
regnskabsmæssig virkning tilbage i tid

Senere

Præcisering af reglerne om efterfølgende erhvervelse
(efterstiftelse)

01.01.14, men var i

17 | |
17


De væsentligste ændringer for revisorer (2:2)
Ændringer

Ikrafttræden

Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK
62.500-reglen

01.01.14

Ændring af reglerne om ”formaliaerklæringer”

01.01.14

Præcisering af reglerne om udlodning af ekstraordinært
udbytte

01.01.14, men var i

Ændring af reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele

01.01.14

Mulighed for at skifteretten kan indkalde den hidtidige
revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde og
skifteretten og afgive oplysninger

01.01.14

Præcisering af reglerne om ”kreditorerklæringer”

01.01.14, men var i

Tydeliggørelse af muligheden og betingelserne for
”straksfusion” og ”-spaltning”

01.01.14, men var i

Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted

01.01.14

Præcisering af reglerne om revisors erstatningsansvar

01.01.14, men var i

Afskaffelse af muligheden for at stifte selskaber med
begrænset ansvar (s.m.b.a)

01.01.14

18 | |
18


De væsentligste ændringer af SL
(og ÅRL)

Minimumskapitalen for ApS’er
 SL fra 2009 medførte, at minimumskapitalen for ApS’er blev nedsat
fra DKK 125.000 til DKK 80.000

 Minimumskapitalen for ApS’er nedsættes nu yderligere fra DKK
80.000 til DKK 50.000

 Minimumskapitalen for A/S’er fastholdes derimod på DKK 500.000
 2. direktiv
– A/S’er – minimumskapital på EUR 25.000 ≈ DKK 185.000

– ApS’er – ikke omfattet af direktivet

 Kapitaltabsreglerne ændres – behandles senere

20 | |
20


Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (1:2)
 Der indføres mulighed for at stifte et IVS med en minimumskapital
på blot DKK 1

 Ikke en selvstændig selskabsform, men en særlig type ApS
– Er derfor som udgangspunkt underlagt reglerne for ApS’er
– Henvisninger i lovgivningen til ApS’er omfatter derfor fremover også IVS’er
– Inspiration i Tyskland

 ”Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)” – ”UG (haftungsbeschränkt)”

 Minimumskapital på EUR 1
 Variation af GmbH – minimumskapital på EUR 25.000
– Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.)
afskaffes

 Kan først blive et ”rigtigt” ApS, når der er opbygget en kapital på
mindst DKK 50.000

 Skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 at henlægge mindst
25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under
egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”

21 | |
21


Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (2:2)
 Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst
DKK 50.000

 Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve –
udgør mindst DKK 50.000 – kan selskabet omregistreres til et
”rigtigt” ApS
– Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede

 Skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS”
– Kan dog ikke kun stiftes og drive af ”iværksættere”
– Der er således ingen begrænsninger for, hvem der kan stifte eller eje et
IVS
– Der er i princippet heller ingen begrænsninger for antallet af kapitalejere
– Kan f.eks. også anvendes som holdingselskab eller komplementarselskab i
en K/S-konstruktion

 Skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne
med en anden erklæring fra revisor på lige fod med et ”rigtigt” ApS

22 | |
22


Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (1:2)
 Minimumskapital på blot DKK 1
 Der er intet til hinder for, at et IVS stiftes med en selskabskapital på
mere end DKK 1

– Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke muligt et stifte et IVS med
en selskabskapital på mere end DKK 49.999

 Der er desuden intet til hinder for, at et IVS stiftes til overkurs
 Et selskab, herunder et IVS, skal til enhver tid have et forsvarligt
kapitalberedskab

 Efter omstændighederne kan det være uforsvarligt at stifte og drive
et IVS med en selskabskapital på DKK 1

– Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for IVS’er, hvilket
medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske
situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt
kapitalberedskab

 Vær opmærksom på kapitaltabsreglerne – behandles senere

23 | |
23


Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (2:2)
 Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter
– Ikke apportindskud – hverken enkeltstående aktiver, en bestående
virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

– Ikke skattefri virksomhedsomdannelse – indskud af en bestående
virksomhed
– Ikke holdingstiftelse via aktieombytning – indskud af en bestemmende
kapitalpost i et andet selskab
– Dette gælder både i forbindelse med stiftelsen og i forbindelse med evt.
senere kapitalforhøjelser

 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke
anvendes

 Selskabskapitalen kan betegnes som ”selskabskapital”,

”virksomhedskapital” eller ”anpartskapital”, men næppe
”iværksætterkapital” eller lignende

24 | |
24


”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af
udbytte (1:2)
 Skal henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet

reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”

 Der er intet til hinder for at henlægge mere end 25 % af det årlige
overskud til den bundne reserve

– Det er derimod ikke muligt at henlægge mindre end 25 % af det årlige
overskud til den bundne reserve (medmindre selskabskapitalen og den
bundne reserve tilsammen udgør mindst DKK 50.000)

 Den bundne reserve kan højst udgøre DKK 49.999
 Den bundne reserve kan ikke elimineres med selskabets overskud
eller formindskes på anden måde

– Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang
selskabskapitalen forøges

 Eksempel
– Overskud i ”år 1” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve
– Underskud i ”år 2” – påvirker ikke den bundne reserve
– Overskud i ”år 3” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve
uden hensyntagen til, at selskabet havde underskud i ”år 2”

25 | |
25


”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af
udbytte (2:2)
 Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst
DKK 50.000

 Omfatter både ordinært og ekstraordinært udbytte


udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet udlodde udbytte efter de
almindelige regler

26 | |
26


Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (1:2)
udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et
”rigtigt” ApS

– Beslutningen træffes af generalforsamlingen – ”dobbelt 2/3” flertal
– Universalsuccession – kreditorerne skal ikke samtykke

 I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en
vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede

– Kan i et vist omfang sammenlignes med en ”genoptagelseserklæring” ved
genoptagelse af et selskab i likvidation eller under tvangsopløsning om, at
kapitalen er til stede
– En ”genoptagelseserklæring skal – ud over en erklæring om, at kapitalen
er til stede –også indeholde en erklæring om, at der ikke er ydet lån m.v. i
strid med reglerne om selvfinansiering og ”kapitalejerlån”

 En vurderingsmandserklæring ved omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS
skal ikke indeholde en sådan erklæring

27 | |
27


Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (2:2)
 Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede (fortsat)
– Skal afgives med høj grad af sikkerhed efter:

 Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19

 ISA 805 (og ISA 700) eller ISAE 3000 DK
– Kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke afgives som en erklæring om
udvidet gennemgang

 Omregistreringen af et IVS til et ”rigtigt” ApS anses for gennemført,

når vedtægterne, for så vidt angår kapital og selskabsbetegnelse, er
ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav for ApS’er, og
omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen
– Som led i omregistreringen overføres den bundne reserve til
selskabskapitalen

 Der er ikke krav om, at et IVS skal omregistreres til et egentligt ApS,
når kapitalen udgør mindst DKK 50.000

– Et IVS kan således fortsætte som et IVS, selv om kapitalen udgør
(væsentligt) mere end DKK 50.000

 Et IVS kan ikke omregistreres eller omdannes til et A/S

28 | |
28


Erhvervsstyrelsens hjemmeside (1:2)

29 | |
29


Erhvervsstyrelsens hjemmeside (2:2)

30 | |
30


Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)
 Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?
 Eksempel
– Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000
– Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de
samme DKK 50.000
– Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.

 Hvad siger SL?
– Intet specifikt om ”rullende” kapital, men …
– Ved registrering eller anmeldelse af et selskab skal der indsendes bevis for,
at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller
anmeldelsestidspunktet

31 | |
31


 Hvad siger lovbemærkningerne?
– Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber,
idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere
en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et
moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har
været at omgå kapitalkravet

 De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere
selskaber

– Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens
praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig
forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis
formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.

 Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor

 Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse
– Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive
sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at
berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes

32 | |
32


Stiftelse

Lovligt?

Stiftelse af 2 underliggende
selskaber – moder- og
datterselskab

Lovligt (medmindre der
undtagelsesvist er tale om
omgåelse)

Stiftelse af 3 eller flere
underliggende selskaber

Ulovligt (medmindre der
undtagelsesvist er en væsentlig
forretningsmæssig
begrundelse)

Stiftelse af 2 eller flere
sideordnede selskaber –
søsterselskaber

Ulovligt

Vores anbefaling
Hvis der skal stiftes 3 eller flere underliggende selskaber, og
revisor vurderer, at der kan være en væsentlig
forretningsmæssig begrundelse, bør revisor forespørge
Erhvervsstyrelsen om deres vurdering, før revisor medvirker til
stiftelsen
33 | |
33


Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr.
49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)
 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med
stiftelse af 32 ApS’er

 Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på

DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere
var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000

 Revisornævnet
– ”Det fremgår af SL § 35, stk. 2, …. at fordringer på stiftere ikke kan
indskydes eller overtages af selskaber og derfor heller ikke kan benyttes
som stiftelsesgrundlag
– Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for
indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod
moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen

 Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt

moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i
teorien 32 x DKK 80.000

 I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme

kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse
af kravet om et reelt kapitalindskud

– På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid
med god revisorskik”

 Bøde på i alt DKK 200.000
34 | |
34


Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr.
59/2013-R

 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med
stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber

 Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der
blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber

 Revisornævnet
– ”Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv i
givet fald kan anvendes til stiftelse af ’underliggende’ selskaber (A stifter
B, B stifter C, C stifter D osv.), men kan ikke anvendes ved ’sideordnede’
stiftelser (A stifter B, C, D osv.)
– Herefter kan ’410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer’ ikke anvendes
ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ’diverse værktøjer if.
faktura 2011024 fra D ApS’ … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af
selskaberne …
– Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af …

– Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger
vedrørende de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag,
har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1
– Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til
et andet resultat”

 Bøde på DKK 200.000 ” henset til, at indklagede har udvist en
grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som
offentlighedens tillidsrepræsentant”

35 | |
35


Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i
ApS’er (1:3)
 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen ændres, således
at en evt. overkurs fremover også kan indbetales delvist, men kun i
ApS’er
– Hvis overkursen indbetales delvist, er det dog et krav, at overkursen skal
indbetales delvist med samme andel som selskabskapitalen
– Der er intet til hinder for, at overkursen indbetales fuldt ud, selv om
selskabskapitalen indbetales delvist
– Det er derimod ikke muligt at indbetale overkursen delvist, hvis
selskabskapitalen indbetales fuldt ud

 I A/S’er fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal
indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt (2. direktiv)

 I ApS’er (og A/S’er) fastholdes desuden reglen om, at der altid skal
være indbetalt mindst DKK 50.000 (tidligere DKK 80.000)

 I både ApS’er og A/S’er desuden reglen om, at selskabskapitalen og
en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved
helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter

36 | |
36


ApS’er (2:3)
 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan fortsat

anvendes ikke blot i forbindelse med en kontant stiftelse, men også i
forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse i et eksisterende
selskab

– Reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overskud skal indbetales fuldt
ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier
end kontanter, har ikke afsmittende effekt i forhold til f.eks. en stiftelse,
der sker ved indskud af kontanter, og hvor der efterfølgende sker en
kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter

 I sådanne tilfælde medfører kapitalforhøjelsen ved indskud af andre værdier
end kontanter således ikke, at den udestående kapital fra den kontante
stiftelse skal indbetales, medmindre ledelsen kalder den udestående kapital
efter de sædvanlige regler herom

37 | |
37


ApS’er (3:3)
 Eksempel 1
– Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 50.000
– Minimumsindbetaling

 ”Gamle” regler – DKK 80.000 (nu DKK 50.000)
 Nye regler – det samme (DKK 50.000)

 Eksempel 2
– Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 1 mio. til kurs 1000

 ”Gamle” regler – 25 % af DKK 1 mio. + DKK 9 mio. = DKK 9,25 mio.
 Nye regler – 25 % af DKK 10 mio. = DKK 2,50 mio.

 Eksempel 3
– Stiftelse af A/S med minimumskapital på DKK 500.000

 ”Gamle” regler – 25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000

 Nye regler – det samme

38 | |
38


Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance
ved indskud eller udlodning af en bestemmende
kapitalpost i et andet selskab (1:3)
 Terminologien
– Åbningsbalance – stiftelse
– Overtagelsesbalance – efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) eller
kapitalforhøjelse
– Overdragelsesbalance – udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse

 Reglerne om stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter

ændres, således at der fremover kun skal udarbejdes en
åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke
ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab

 Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får
denne ændring også betydning ved:

– Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter
– Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter
– Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre
værdier end kontanter

 Ved efterfølgende erhvervelse skal der i forvejen kun udarbejdes en
overtagelsesbalance ved erhvervelse af en bestående virksomhed,
men ikke ved erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet
selskab

39 | |
39


Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved
indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i
et andet selskab (2:3)
 En åbningsbalance ved stiftelse ved indskud af en bestående
virksomhed skal omfatte hele virksomheden

– En overtagelsesbalance ved efterfølgende erhvervelse af en bestående
virksomhed eller kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående
virksomhed skal derimod kun omfatte den overtagne virksomhed
– Tilsvarende præciseres det, at en overdragelsesbalance ved udlodning af
en bestående virksomhed (udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse
med udbetaling til kapitalejere) kun skal omfatte den overdragne
virksomhed

 Det præciseres desuden, at en åbnings-, overtagelses- eller

overdragelsesbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med det
regelsæt, som selskabet udarbejdet årsrapport efter
– ÅRL eller IFRS

40 | |
40


Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved
indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i
et andet selskab (3:3)
 Det præciseres endvidere, at en evt. revisorerklæring på en åbnings, overtagelses- eller overdragelsesbalance ikke skal være en
revisionspåtegning, men en erklæring om revision
– Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19
– Ikke oplysning om, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold,
selv om dette er tilfældet
– Ikke supplerende oplysninger vedr. andre forhold, herunder ledelsesansvar
– Herudover kan det naturligvis være relevant for revisor at forsyne en
åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance med en erklæring om
udvidet gennemgang, review eller opstilling af finansielle oplysninger
(assistance)

41 | |
41


”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (1:2)
 Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved stiftelse ved

indskud af andre værdier end kontanter gælder ikke ved indskud af:
– Aktiver, der er individuelt målt og præsenteret i et revideret års- eller
koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i
overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller 4. og 7. direktiv
– Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den
gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede
markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets
underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne
gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i
øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi

 Dette kræver dog, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en

erklæring, der kan sammenlignes med en vurderingsberetning fra en
vurderingsmand, f.eks. en revisor
– Der er således tale om en slags ”vurderingsberetning” fra det centrale
ledelsesorgan

42 | |
42


”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (2:2)
 Bemærkningerne til SL fra 2009
– Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv
– Dette fremgår nu direkte af SL

 Det præciseres desuden, at der – ud over aktiver – også kan
indskydes forpligtelser

– Det fremgår således nu direkte af SL, at bestemmelsen både omfatter
aktiver og forpligtelser, der er præsenteret individuelt i et revideret årseller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, således at
indskuddet består af nettoaktiver

 Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får
disse præciseringer også betydning ved:
– Efterfølgende erhvervelse
– Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter
– Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter
– Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre
værdier end kontanter
– (Omdannelse af et ApS eller P/S til et A/S)

43 | |
43


Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage
i tid (1:2)
 Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid

ændres, således at det fremover ikke kun er muligt at stifte et
selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ved indskud af
en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et
andet kapitalselskab, men også ved indskud af en bestemmende
post ejerandele i en anden virksomhed

 Dvs.
– Ikke kun A/S’er, herunder P/S’er, og ApS’er, herunder IVS’er …

 Et IVS kan derimod ikke stiftes ved indskud af en bestemmende

kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet kapitalselskab/en
anden virksomhed, idet selskabskapitalen alene kan indskydes i kontanter

– … men også f.eks. I/S’er og K/S’er

44 | |
44


Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage
i tid (2:2)
 Ud over stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en
bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et
andet selskab/en anden virksomhed får denne ændring også
betydning ved:
– Efterfølgende erhvervelse af …
– Kapitalforhøjelse ved indskud af …
– Udlodning af udbytte ved udlodning af …
– Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af …

45 | |
45


Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (1:2)
 Reglerne om efterfølgende erhvervelse har hidtil kun fundet
anvendelse på A/S’er

 Dette ændres som udgangspunkt ikke, idet det fortsat vil fremgå af
SL, at:

– Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af
generalforsamlingen, hvis:

 Erhvervelsen sker i tiden fra stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år
efter, at selskabet er registreret

 Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen
– Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse om de nærmere
omstændigheder ved erhvervelsen
– Der som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning og evt. en
overtagelsesbalance

46 | |
46


Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (2:2)
 Hidtil har det desuden fremgået af loven, at et A/S’ centrale

ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver ikke er til
skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer
– Denne bestemmelse udvides, således at det fremover vil fremgå af loven,
at et selskabs, herunder et ApS’, centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at
erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen
ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer

47 | |
47


Kapitaltab
 Hvornår befinder et selskab sig i en kapitaltabssituation?
 ”Gamle” regler
– Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller
– Hvis egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500

 Nye regler
– Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen
– Uanset om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500 eller ej

 Denne ændring har betydning for ApS’er, herunder IVS’er, med en
selskabskapital på mindre end DKK 125.000

 Kapitaltabsreglerne gælder også for ApS’er med en selskabskapital
på DKK 50.000 og IVS’er med en selskabskapital på DKK 1!

 SL kræver fortsat, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling

afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabet
befinder sig i en kapitaltabssituation
– På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for
selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning

48 | |
48


Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar
(1:2)
 SL
– Overtrædelse af kapitaltabsreglerne straffes med bøde

 Erklæringsbekendtgørelsen
– Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er
blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet
formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller
strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden,
tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller
medarbejdere

 Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden
fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning

– Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”

49 | |
49


Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar
(2:2)
 Hvis revisor bliver opmærksom på, at selskabet befinder sig i en

kapitaltabssituation, skal revisor således give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar, men kun hvis 6 måneders-fristen er
overskredet, og ledelsen (endnu) ikke har reageret
– Hvis 6 måneders-fristen (endnu) ikke er overskredet, skal revisor derimod
ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar

 Revisor skal dog gøre ledelsen opmærksom på kapitaltabsreglerne, herunder i
revisionsprotokollen

– Hvis ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen, skal revisor heller
ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar

 Ledelsens reaktion skal dokumenteres, f.eks. i et generalforsamlingsreferat
 Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at ledelsens reaktion omtales i

årsregnskabet og/eller ledelsesberetningen, men der er naturligvis intet til
hinder herfor

 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

50 | |
50


Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(1:3)
 Fælles forudsætninger
– Kalenderåret som regnskabsår
– Revision af årsregnskabet for 2013
– Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014
– Selskabet befinder sig en kapitaltabssituation

 Eksempel 1
– Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen
af årsrapporten, og der er intet der tyder på, at kapitaltabssituationen
burde have været konstateret på et tidligere tidspunkt
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet 6 måneders-fristen
ikke er overskredet

 Eksempel 2
– Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen
af årsrapporten, men ledelsen burde efter revisors opfattelse have
konstateret kapitaltabssituationen på et tidligere tidspunkt
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er
overskredet, idet ledelsen har en løbende forpligtelse til at være
opmærksom på, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation
51 | |
51


(2:3)
 Eksempel 3
– Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret
– Ledelsen har endnu ikke reageret
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er
overskredet

 Eksempel 4
– Ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne
er overholdt

 Eksempel 5
– Ledelsen har reageret, men ikke inden for 6 måneders-fristen
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne ikke
er overholdt

52 | |
52


(3:3)
 Eksempel 6
– Revisor gav supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af
overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på årsrapporten
for 2012
– Selskabet befinder sig fortsat i en kapitaltabssituation
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, forudsat at der er tale
om samme kapitaltabssituation

53 | |
53


Revisors rapportering om going concern
Omtale af usikkerhed i årsregnskabet
Væsentlig usikkerhed om fortsat drift
Tilstrækkelig

Relevant valg
(enig med ledelsen)

Ikke relevant valg
(uenighed med
ledelsen)

54 | |
54

Forbehold for
utilstrækkelige eller
manglende
oplysninger

Konklusion uden
forbehold

Going concern valgt
som
regnskabsprincip

Going concern ikke
valgt som
regnskabsprincip

Supplerende
oplysninger
vedrørende forhold i
regnskabet

Utilstrækkelig

Relevant valg
(enig med ledelsen)


Konklusion med
forbehold eller
afkræftende
konklusion

Forbehold for fortsat
drift

Forbehold for fortsat
drift og forbehold for
utilstrækkelige eller
manglende
oplysninger

Afkræftende
konklusion

Afkræftende
konklusion

Supplerende oplysninger vedrørende
forhold i regnskabet
Konklusion uden forbehold

Kapitaltab og going concern – hvad er forskellen?
 Det er vigtigt ikke at forveksle kapitaltab og going concern!
 Kapitaltab
– Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af
overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis selskabet befinder sig i en
kapitaltabssituationen, og ledelsen ikke har reageret inden for 6
måneders-fristen
– Det er i den forbindelse uden betydning, om der er going concernproblemer, dvs. væsentlighed usikkerhed om fortsat drift, eller ej
– Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”

 Going concern
– Revisor skal desuden tage forbehold eller give supplerende oplysninger om
going concern, hvis der er going concern-problemer
– Det er i den forbindelse uden betydning, om selskabet befinder sig en
kapitaltabssituation eller ej, men dette vil ofte være tilfældet
– Hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor både tage
forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern og give
supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af
kapitaltabsreglerne
– Hvis revisor giver supplerende oplysninger om going concern, er der tale
om ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet”
55 | |
55


Formulering af supplerende oplysninger om
ledelsesansvar
 Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis
der reelt er usikkerhed

– Dette skyldes, at der er tale om et potentielt ledelsesansvar og ikke
nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar

 Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende

oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til,
at revisor skal give de supplerende oplysninger
– Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende
oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det
ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om
selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation
– Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et
potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at
revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar

56 | |
56


Eksempler på supplerende oplysninger (1:2)

Supplerende oplysninger om going concern

Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …
Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note … , hvori
ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, da
det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften
og de nødvendige investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at
låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i overensstemmelse hermed
årsregnskabet under forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. Vi er enige med
ledelsen i beskrivelsen af usikkerhederne og valget af regnskabsprincip.
Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

57 | |
57


Eksempler på supplerende oplysninger (2:2)

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab

Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …
Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering
Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
Selskabet har tabt over 50 % af selskabskapitalen. I strid med selskabsloven er der ikke
inden for lovens tidsfrister redegjort for selskabets økonomiske stilling og om fornødent
stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning, hvorved
ledelsen kan ifalde ansvar.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

58 | |
58


”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om
ledelsesansvar (1:3)
 Revisor skal påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at

udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser
og protokoller
– Revisor skal desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse og
underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt

– Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive
en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen
– Kaldes for en ”formaliaerklæring”

 Nye regler
– Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive
en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen,
medmindre:

 Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig
betingelse) og

 Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten

59 | |
59


 Nye regler (fortsat)
– Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som
supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften
”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”

 Hvis revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i

revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på
årsrapporten, er der således ikke krav om, at revisor skal afgive en
særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen

 Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger om
ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor
erklæringsbekendtgørelsen
– Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til
”formaliaerklæringer” (se de følgende plancher), er strafbelagte

60 | |
60


 Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i

revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på
årsrapporten som påkrævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor
aldrig komme i en situation, hvor revisor skal afgive en særskilt
”formaliaerklæring” til generalforsamlingen

 Revisor kan derimod ikke nøjes med at afgive en særskilt

”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give
supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen
eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet
revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen

 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

61 | |
61


Hvad skal jeg kontrollere? (1:3)

Relevante
bestemmelser

Dokumenter

Bemærkninger
Skal føres af det øverste ledelsesorgan
Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan
består af flere medlemmer

Det øverste
ledelsesorgans
forhandlingsprotokol

Bestyrelsens eller
tilsynsrådets
forretningsorden

62 | |
62

SL § 128

Skal underskrives af samtlige tilstedeværende
ledelsesmedlemmer
Revisor skal påse, om der foreligger en
underskrevet forhandlingsprotokol, men skal
efter vores opfattelse ikke foretage en
indholdsmæssig efterprøvelse af
forhandlingsprotokollen
I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en
direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal
have en forretningsorden

SL § 130


forretningsorden, men skal efter vores opfattelse
ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af
forretningsordenen

Relevante
bestemmelser

Dokumenter

Selskabets ejerbog

SL § 5, nr. 8 samt §§ 5054 (kun delvist trådt i
kraft)

Bemærkninger
Skal føres af det centrale ledelsesorgan
Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere

Ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 7
SL § 5, nr. 9 og § 58
(endnu ikke trådt i kraft)

Selskabets
ejerregister

Revisor skal påse, om der foreligger en ejerbog,
men skal efter vores opfattelse ikke foretage en
indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen
–

Finder kun anvendelse på A/S’er
Selskabets
fortegnelse over
visse kapitalejeres
kapitalposter
(”storaktionærfortegnelse”)

SL §§ 55 og 56 samt
ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 8

Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets
ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i
en særlig fortegnelse
”storaktionærfortegnelse”, men skal efter vores
opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig
efterprøvelse af ”storaktionærfortegnelsen”
Kun ved revision

Revisionsprotokollen

63 | |
63

SL § 129


Revisor skal påse, om revisionsprotokollen er
underskrevet


Dokumenter

Relevante
bestemmelser

Bemærkninger

Særlige krav for
børsnoterede og
finansielle
virksomheder

SL, LFV, vphl. m.v.

–

Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet
af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig
herfor

64 | |
64


Udlodning af ekstraordinært udbytte (1:2)
 Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte præciseres, for så
vidt angår hvilke midler, der kan udloddes som ekstraordinært

– Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste
godkendte årsregnskab
– Overskud i indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om
udlodning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet
– Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår

 Nye regler
– Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste
– Optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter
den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet af
udloddet, forbrugt eller bundet

65 | |
65


Udlodning af ekstraordinært udbytte (2:2)
 Eksempel
– Kalenderåret som regnskabsår
– På baggrund af årsrapporten for 2012 udlodder selskabet ordinært udbytte
i foråret 2013
– Efter udløbet af regnskabsåret 2013, men inden afholdelse af den
ordinære generalforsamling i foråret 2014 ønsker selskabet at udlodde
ekstraordinært udbytte på grundlag af overskud, der er optjent i løbet af
2013, eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i løbet af 2013
– Hidtil har SL været til hinder for en sådan udlodning – ikke i ”indeværende
regnskabsår” (2014)
– Fremover er loven derimod ikke til hinder for en sådan udlodning – efter
”den periode, der senest er aflagt årsrapport for” (2012)

– Der skal under alle omstændigheder udarbejdes en mellembalance, idet 6
måneders-fristen er overskredet
– Mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er
underlagt revisionspligt

66 | |
66


Udlodning af ekstraordinært udbytte generelt
 Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af

ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst én ordinær
årsrapport
– Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært
udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan

 Generalforsamlingen kan desuden bemyndige det centrale

ledelsesorgan til efter aflæggelsen af den første årsrapport at træffe
beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte

– Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger
– Der er ikke krav om, bemyndigelsen skal optages i vedtægterne

 Der er ikke krav om, at årsrapporten skal omfatte et helt kalenderår
 Et selskab, der opstår som led i en fusion eller spaltning, kan først

udlodde ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt sin første
årsrapport

 Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte
– Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte

– Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte

67 | |
67


Revisornævnets kendelse af 22. august 2011 i sag nr.
76/2010-S
 Indbragt af Revisortilsynet
 Regnskabsåret 2007/08 var 1. regnskabsår for B ApS
 Selskabet havde ekstraordinært udloddet DKK 120.000 i løbet af
regnskabsåret

 Revisornævnet
– Dette var i strid med det absolutte forbud … [mod at udlodde udbytte i
løbet af 1. regnskabsår] og burde derfor have affødt en supplerende
oplysning i revisionspåtegningen … , som imidlertid var blank

 Ved at have undladt at give supplerende oplysning om udlodningen havde
revisor ikke overholdt god revisorskik

 Revisor blev dog ikke pålagt nogen bøde, idet revisor tidligere i

samme sag var pålagt en bøde på DKK 100.00 for overtrædelse af
uafhængighedsreglerne

68 | |
68


Erhvervelse af egne kapitalandele
 Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at

erhvervelse af egne kapitalandele fremover kun kan ske med midler,
der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste

 Hidtil har erhvervelse af egne kapitalandele (måske) også kunnet

ske med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte

 Denne ændring skyldes, at Erhvervsstyrelsen er blevet opmærksom

på, at det næppe er i overensstemmelse med 2. direktiv at tillade
erhvervelse af egne kapitalandele med midler, der kun kan udloddes
som ekstraordinært udbytte

– Der vil fortsat være krav om, at det skal være forsvarligt at erhverve de
pågældende egne kapitalandele

 Hvis ledelsen derfor ved, at der siden balancedatoen i den seneste årsrapport
har været et fald i selskabets frie reserver, skal ledelsen tage højde for dette,
inden de erhverver (yderligere) egne kapitalandele

 Der vil fremover være overensstemmelse mellem, hvilke midler der

kan udloddes som ordinært udbytte, hvilke midler der kan anvendes
til erhvervelse af egne kapitalandele, og hvilke midler der kan
anvendes til lovlig selvfinansiering

69 | |
69


”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og
spaltning (1:2)
 I forbindelse med en fusion eller spaltning skal der fortsat

udarbejdes en ”kreditorerklæring”, medmindre kapitalejerne i
enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring

 Hidtil har det fremgået af SL, at en ”kreditorerklæring” skal angive,
hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen

 Fremover fremgår det derimod af loven, at en ”kreditorerklæring”

skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages
at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen i
forhold til selskabets nuværende situation

 Denne præcisering gør det nemmere for revisor at afgive en

”kreditorerklæring” i forbindelse med en fusion eller spaltning med
deltagelse af et eller flere nødlidende selskaber

– Kreditorerne skal ikke nødvendigvis være sikrede til mindst kurs 100
– Kreditorerne skal derimod mindst være sikrede til samme kurs som før
fusionen eller spaltningen, selv om kursen er (væsentligt) under 100
– Der er således i realiteten tale om en ”ikke-forringelseserklæring”

70 | |
70


”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og
spaltning (2:2)
 Fordelen ved at udarbejde en ”kreditorerklæring” er fortsat:
– At man undgår 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til
selskaberne

– At man undgår at skulle stille sikkerhed for uforfaldne fordringer (og indfri
forfaldne fordringer)

 Reglerne om ”kreditorerklæringer” gælder både ved national og
grænseoverskridende fusion og spaltning

– Reglerne gælder desuden ved omdannelse af et andelsselskab til et A/S

71 | |
71


”Straksfusion” og ”-spaltning”
 Muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning”
tydeliggøres, idet dette fremover fremgår direkte af SL

– Loven anvendes dog ikke begreberne ”straksfusion” og ”-spaltning”, men
disse begreber anvendes flere steder i lovbemærkningerne

 Betingelser
– Der deltager alene ApS’er, herunder IVS’er
– Fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt

 Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er,
herunder IVS’er

– ”Kreditorerklæringen” er ikke fravalgt og er ”positiv”

 Derved undgås 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til
selskaberne

– 4 ugers-fristen for beslutning om gennemførelse af fusionen eller
spaltningen efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
”kreditorerklæringen” er fraveget

 Dette kan lade sig gøre, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er

 Ud over ”straksfusion” og ”-spaltning” finder der også regler om
”straksomdannelse” af et andelsselskab til et A/S

72 | |
72


Revisors erstatningsansvar – kan man overholdet være i
tvivl … ?

73 | |
73


Revisors erstatningsansvar
 Hidtil har det ikke fremgået eksplicit af SL, at revisor kan ifalde
erstatningsansvar

– Det fremgår imidlertid af loven, at hvis et revisionsselskab er valgt til
revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er
overdraget til, erstatningsansvarlige, hvilket forudsætningsvis indebærer,
at revisor kan ifalde erstatningsansvar
– Dette følger desuden allerede af den almindelige culparegel, der også
finder anvendelse på revisorer

 Fremover fremgår det eksplicit af loven, at reglerne om stifteres og
ledelsesmedlemmers erstatningsansvar også finder tilsvarende på
revisorer
– I dag fremgår det kun af loven, at disse regler finder tilsvarende
anvendelse på vurderings- og granskningsmænd m.v.

 Almindelige betingelser for erstatningsansvar – ud over culpa
– Tab
– Årsagssammenhæng (kausalitet)
– Adækvans (påregnelighed)
– Ikke egen skyld eller accept af risiko
74 | |
74


De væsentligste ændringer af LEV

Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (1:2)
 Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.)
afskaffes

– Det vil således ikke være muligt at stifte s.m.b.a.’er efter den 1. januar
2014 (forudsat at ændringsloven er trådt i kraft)
– Dette gælder, uanset om selskabet stiftes ved en ”almindelig” stiftelse eller
som led i en fusion eller spaltning
– Der er derimod intet til hinder for, at to eller flere eksisterende s.m.b.a.’er
fusionerer med det ene selskab som fortsættende selskab, ligesom der
intet er til hinder for, at et eksisterende s.m.b.a. deltager i en spaltning,
uanset om det pågældende selskab deltager som indskydende eller
modtagende selskab

 Det vil fortsat være muligt at stifte andelsselskaber

(andelsforeninger) med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger
med begrænset ansvar (f.m.b.a.) – kaldes tilsammen for
virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a.)

 Eksisterende s.m.b.a.’er kan desuden fortsætte som hidtil
– For s.m.b.a.’er, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler
om foreninger med begrænset ansvar anvendelse med de fornødne
tilpasninger
76 | |
76


Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (2:2)
 Afskaffelsen af muligheden for at stifte s.m.b.a.’er skal ses i

sammenhæng med indførelsen af IVS’er – lovbemærkningerne
– I forbindelse med evalueringen af SL blev der fremsat ønske om, at man
får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der – i
modsætning til LEV, hvor der gælder meget få lovkrav – stilles krav til
ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis
fleksibilitet til gavn for især iværksættere

 På baggrund heraf forslås det, at indføre bestemmelser i SL om en ny

selskabsform betegnet IVS, der er en særlig type ApS, dog med særregler
omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en
selskabskapital på DKK 1 ved stiftelsen

 For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at
det pr. 1. januar 2014 ikke skal være muligt at stifte nye s.m.b.a.’er

77 | |
77


Selskabsretlige erklæringer,
herunder udvidet gennemgang

Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige
erklæringer (1:2)
 Selskabsretlige transaktioner
– Stiftelse
– Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
– Kapitalforhøjelse
– Kapitalafgang – udlodning af udbytte og kapitalnedsættelse
– Opløsning – likvidation og genoptagelse
– Fusion – national eller grænseoverskridende

 Vær opmærksom på at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til
undtagelser

– Spaltning – national eller grænseoverskridende

 Vær opmærksom på at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til
undtagelser

– Omdannelse
– Men (endnu) ikke …

 Omregistrering

 Grænseoverskridende flytning af hjemsted

79 | |
79


Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige
erklæringer (2:2)
 Selskabsformer
– A/S’er, herunder P/S’er
– ApS’er

 Herunder IVS’er

 Erklæringsstandarder
– ISA 700
– ISA 805 (og ISA 700)
– ISRE 2400
– ISRE 2410 DK
– ISAE 3000 DK

– Hvad med udvidet gennemgang?

 Sikkerhed i erklæring
– Høj grad af sikkerhed
– Begrænset sikkerhed

– Begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed – ved udvidet gennemgang?

80 | |
80


Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej?
 Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er
underlagt revisionspligt

 Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej

 Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision
eller ej

 Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har

gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der
har fravalgt revision

 Husk at ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal

afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af
finansielle oplysninger (assistanceerklæring), hvis revisor forbindes
med finansielle oplysninger

81 | |
81


Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet
gennemgang?
 Nogle selskabsretlige erklæringer kan fremover afgives som

erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om
revision

 Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en
erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en
erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning

 Stiftelse
– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af
stiftelsesdokumentet
– Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af
stiftelsesdokumentet

 Fusion eller spaltning
– Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en
(egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning
– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af
fusions- eller spaltningsplanen
– Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg
af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse
med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen
82 | |
82


Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2)
ISA 700

ISA 805 (og
ISA 700)

Udvidet
gennemgang

ISRE 2400
eller ISRE
2410 DK

ISAE 3000 DK

Erklæringer om
revision af
afsluttende
likvidationsregnskaber

Erklæringer om
revision af
åbningsbalancer
m.v.

Erklæringer om
udvidet
gennemgang af
åbningsbalancer
m.v.

Reviewerklæringer på
mellembalancer
(udlodning af
ekstraordinært
udbytte)

Høj grad af
sikkerhed

Erklæringer om
revision af
mellembalancer
(fusion,
spaltning eller
omdannelse)
”Genoptagelseserklæringer”
(alternativt
ISAE 3000 DK)

”Omregistreringserklæringer” – IVS
(alternativt
ISAE 3000 DK)

83 | |
83


Erklæringer om
udvidet
gennemgang af
mellembalancer
(fusion,
spaltning eller
omdannelse)
Erklæringer om
udvidet
gennemgang af
afsluttende
likvidationsregnskaber

Vurderingsberetninger
Vurderingsmandsudtalelser om
fusions-,
spaltnings- eller
omdannelsesplanen,
herunder
vederlaget
”Kreditorerklæringer"
”Genoptagelseserklæringer”
(alternativt ISA
805 og ISA
700)

Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2)

ISA 700

ISA 805 (og
ISA 700)

Udvidet
gennemgang

ISRE 2400
eller ISRE
2410 DK

ISAE 3000 DK

Høj grad af
sikkerhed
(fortsat)
”Omregistreringserklæringer” – IVS
(alternativt ISA
805 og ISA
700)
Begrænset
sikkerhed
Erklæring om
det centrale
ledelsesorgans
beretning

84 | |
84


Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige
erklæringer
 Erklæringsbekendtgørelsen
– Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre
erklæringer med sikkerhed

 Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder
ledelsesansvar

– Forbehold efter de almindelige regler

 Erklæringsstandarderne
– Forbehold efter de almindelige regler
– Supplerende oplysninger efter de almindelige regler

 Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som
konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres

 Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger,
men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et
forbehold

85 | |
85


Revisornævnets kendelse af 30. november 2011 i sag nr.
71/2010-S
 Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en
fusion

 Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer

 Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke
levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal
afgives uden forbehold

 Revisornævnet
– Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern
er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i
erklæringerne at have taget forbehold for going concern

 Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af

erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes
indklagede for dette klagepunkt”

 En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som
en ”negativ” ”kreditorerklæring”

– Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav
til selskabet/selskaberne
– Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt
86 | |
86


Selskabsretlige erklæringer
Beslutningstræer

Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2)

88 | |
88


Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)
 Viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i
forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner

 Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives
i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved
at besvare en række spørgsmål

 Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten
i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke
selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den
pågældende selskabsretlige transaktion

– En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige
erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion
– En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige
dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der
som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i
forbindelse med transaktionen
– En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig
erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion

 Hæftet er opdateret med ændringsloven – også de ændringer, der
endnu ikke er trådt i kraft!

89 | |
89


Oversigt over beslutningstræerne (1:2)
 Stiftelse
 Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
 Kapitalforhøjelse
– A/S
– ApS

 Kapitalafgang – udlodning af udbytte
– Udlodning af ordinært udbytte
– Udlodning af ekstraordinært udbytte

 Kapitalafgang – kapitalnedsættelse
– A/S

– ApS

 Opløsning

90 | |
90


Oversigt over beslutningstræerne (2:2)
 Fusion (national)
– Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab
– Mellembalance
– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”
 Spaltning (national)
– Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab
– Mellembalance
– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”
 Omdannelse
– Fra ApS eller P/S til A/S

– Fra andelsselskab til A/S

91 | |
91


Stiftelse ved fusion – se ”Fusion”

Stiftelse – A/S og ApS, herunder IVS

Stiftelse ved spaltning – se ”Spaltning”
Er der tale om kontant stiftelse?
Nej

Ja

Er der tale om stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver
eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed
eller stiftelse ved indskud af en
bestående virksomhed?

Enkeltstående aktiver
eller bestemmende
post ejerandele

Bestående
virksomhed

Er de indskudte aktiver og
forpligtelser omfattet af selskabslovens 38, stk. 1, og
udarbejder det centrale
ledelsesorgan en erklæring efter
selskabslovens 38, stk. 2?

Er de indskudte aktiver (og
forpligtelser) omfattet af selskabslovens 38, stk. 1, og
udarbejder det centrale
ledelsesorgan en erklæring efter
selskabslovens 38, stk. 2?

Nej

Ja
Er selskabet underlagt
revisionspligt?
Ja

Ingen krav om
erklæringer
fra revisor

92 | |
92


Nej

Vurderingsberetning

Ja

Åbningsbalance
med erklæring
om revision eller
udvidet
gennemgang

Nej
Åbningsbalance
- ikke krav om
revision eller
udvidet
gennemgang

Er selskabet underlagt
revisionspligt?
Ja
Vurderingsberetning og
åbningsbalance
med erklæring
om revision eller
udvidet
gennemgang

Nej
Vurderingsberetning og
åbningsbalance
- ikke krav om
revision eller
udvidet
gennemgang af
åbningsbalance

Selskabsretlige erklæringer - beslutningstræer

93 | |
93


”Kapitalejerlån” (og
selvfinansiering)

Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante?

Regnskab

Revision og
erklæringer

Uændret

Uændret

Skatteret

Strafferet

Uændret

Selskabsret

Uændret

95 | |
95


”Kapitalejerlån”

Erstatningsret
Uændret

Dagens program – ”kapitalejerlån” (og selvfinansiering)
 Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?
 Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen – kvalitetskontrol og tilsyn
 Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt (hæfte)
 Selskabsretlige aspekter
 Skatteretlige aspekter

 Strafferetlige aspekter
 Regnskabsmæssige aspekter
 Revisions- og erklæringsmæssige aspekter
 Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe

96 | |
96


Hvor mange ulovlige
”kapitalejerlån” findes der?

97 | |
97


FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3)

98 | |
98



99 | |
99



100 | | Revinet | Jesper Seehausen
100

Revisortilsynet og
Erhvervsstyrelsen

Kvalitetskontrol og tilsyn

Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen –
2012

102

Erhvervsstyrelsens redegørelse vedr. det offentlige tilsyn
med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012

103

Eksempler på ”kapitalejerlån”
Selskabs- og skatteretligt

Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)

105

 Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder
både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”

 Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter

 Selskabsretligt
– Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”?
– Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på
ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige
”kapitalejerlån” med gul

 Skatteretligt
– Skal ”kapitalejerlånet” beskattes?
– Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med
grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og
eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul

106

 Forudsætninger
– Der er ikke tale om omgåelse
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres
eller kreditorernes interesser
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets
kapitalberedskab
– Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet

– Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene
mellem kapitalejerne
– Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012,
hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)

 Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er
ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes

107

”Kapitalejerlån”
Selskabsretlige aspekter

108

Forbuddet mod ”kapitalejerlån”
og undtagelserne hertil

109

Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.
 Begrebet ”kapitalejerlån”
– Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”
– En samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere
eller medlemmer af ledelsen m.v.
– Et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb

 Kapitalejere
– En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere (SL § 5, nr. 15)

 Ledelsen
– En samlet betegnelse for direktionen, den evt. bestyrelse og det evt.
tilsynsråd (§ 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111)
– Omfatter kun direktører, der er registreret som direktører hos
Erhvervsstyrelsen

 Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som direktører hos
Erhvervsstyrelsen, er ikke omfattet

– Omfatter også evt. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
– Omfatter også evt. suppleanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet (§ 111,
stk. 4)
110

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)
 Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige
– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån
eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §
211-214

 Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets

moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har
bestemmende indflydelse over selskabet

 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af

1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje,
eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)

 Bemærk
– Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende
indflydelse i selskabet
– Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både
kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S
m.v.), fonde og foreninger m.v.

 Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1)

111

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)
 Bemærk (fortsat)
– Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og
der stilles betryggende sikkerhed for lånet

– Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende
– Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning

 ”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i

betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen,
men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis
konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010)

– Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på
samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter
omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen

 Hvad med svigerbørn?
 Erhvervsstyrelsens fortolkning
– ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal
vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til
svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende
lån til andre” (svar på konkret forespørgsel)

112

Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)

C

50,1-100 %

50,1-100 %

B A/S

A A/S

Lån eller
sikkerhed

113

Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er ikke et (ulovligt)

 Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal

”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet
eller det selskab, der får stillet
sikkerhed, ikke er kapitalejer i
långiverselskabet eller det selskab, der
stiller sikkerhed, medmindre der er tale
om omgåelse

• Lovbemærkningerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter
ikke lån til andre selskaber, der er
kontrolleret af den samme personkreds,
medmindre der ved lånet tilsigtes en
omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks.
ved at låneprovenuet skal anvendes til
udbetaling til kapitalejerne i
låntagerselskabet

formentlig ikke beskattes

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til
en fysisk person, behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige regler om
hævninger uden tilbagebetalingspligt,
forudsat at der mellem långiver og låntager
er en forbindelse omfattet af § 2, dvs.
bestemmende indflydelse

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på
sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles
til rådighed

 B A/S er ikke en fysisk person, men en
juridisk person

 Hertil kommer, at B A/S ikke har

bestemmende indflydelse over A A/S

 Det må dog vurderes konkret, idet C
konkret kan have indirekte fordel

114


C ApS

50,1-100 %

0,1-50 %

Lån
B A/S

A A/S

Lån

115

Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal

selv om låntagerselskabet eller det
selskab, der får stillet sikkerhed,
ikke er kapitalejer i
långiverselskabet eller det selskab,
der stiller sikkerhed, idet der er tale
om omgåelse

• Både lånet fra A A/S til B A/S og

lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt

• Lovbemærkningerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån”

omfatter ikke lån til andre selskaber,
der er kontrolleret af den samme
personkreds, medmindre der ved
lånet tilsigtes en omgåelse af
lånerestriktionerne, f.eks. ved at
låneprovenuet skal anvendes til
udbetaling til kapitalejerne i
låntagerselskabet

116

ikke beskattes

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL §
1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller
indirekte yder lån til en fysisk person,
behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige
regler om hævninger uden
tilbagebetalingspligt, forudsat at der
mellem långiver og låntager er en
forbindelse omfattet af § 2, dvs.

 C ApS er ikke en fysisk person, men
en juridisk person

Eksempel 57 – interessentskaber (1:2)

C

?%

?%

B I/S

A A/S

Lån eller
sikkerhed

117

Selskabsretligt

Skatteretligt



selv om ”låntagerselskabet” eller det
”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke
er kapitalejer i långiverselskabet eller
det selskab, der stiller sikkerhed

• Lovkommentarerne
- Lån til et interessentskab, hvor en eller

flere af interessenterne er kapitalejere …
i det långivende selskab, er efter
Erhvervsstyrelsens administrative
praksis omfattet af forbuddet mod
”kapitalejerlån”

beskattes, hvis C har bestemmende
indflydelse over A A/S

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod
ikke beskattes, hvis C ikke har
bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er uden betydning, om C har
bestemmende indflydelse over B I/S eller
ej

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til
en fysisk person, behandles lånet efter

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
sikkerhedsstillelser

 Et interessentskab er transparent
skatteretligt

118

Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)

B

Udlån af bil
eller lignende

?%

A A/S

119

Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er ikke et ulovligt

 Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der

”kapitalejerlån”

• Lovkommentarerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder
kun anvendelse på udlån af penge
eller pengeeffekter (checks, veksler,
obligationer, aktier og lignende)

- Udlån af biler, skibe, sommerhuse,
maskiner m.v. er derimod som
udgangspunkt ikke omfattet af
forbuddet

- Dette gælder dog kun ubetinget, hvis

der er tale om lån til brug, dvs. et
låneforhold, hvor låntager har pligt til
at tilbagelevere selve den lånte
genstand

• Udlånet kan dog efter

omstændighederne være i strid med
den selskabsretlige
lighedsgrundsætning (SL § 45, stk.
1, 1. pkt.)

120

skal beskattes, selv om B måtte
have bestemmende indflydelse over
A A/S

 Dispositionen kan dog have andre

skattemæssige konsekvenser – det
afhænger af, hvilke aktiver der
udlånes, og om B har bestemmende
indflydelse over A A/S eller ej

 Endvidere kan det være et praktisk

problem at dokumentere udlån
fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende
betalinger samt indberetninger får
direkte betydning for udfaldet

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning

Omfattede dispositioner

Omfattede personer

Lån

Kapitalejere eller ledelsen i selskabet

Sikkerhedsstillelse

Kapitalejere eller ledelsen i selskabets
moderselskab og andre virksomheder
end selskabets moderselskab, der har
bestemmende indflydelse over
selskabet

Andre dispositioner, hvor der stilles
midler til rådighed for de omfattede
personer

Særligt nærtstående til disse personer
(ved ægteskab, slægtskab i ret- op
eller nedstigende linje eller på anden
måde)

121

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”
 Undtagelse 1 – selvfinansiering
– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale
om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)

 Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt
– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån
eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i
selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og
214 (§ 206, stk. 1)

 Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser
– Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3)
– Godkendelse af generalforsamlingen
– Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)

 Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen
– Krav om forsvarlighed
– Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie
reserver i årsregnskabet) (§ 208)
– Sædvanlige markedsvilkår (§ 209)
122

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)
 Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske
moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”)

– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers
forpligtelser (SL § 211, stk. 1)
– For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er
tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et
selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted
i:

 Et andet EU-land
 Et EØS-land

 Schweiz
 Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore,
Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån
m.v. til udenlandske moderselskaber)

123

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (3:5)
 Bemærk
– Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over
selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7)
– Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab

 Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det
alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over
selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1)

– Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte
moderselskaber
– Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt.
minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser
– Lånet skal desuden både være i datterselskabets og moderselskabets (og
dermed koncernens) interesse

124

Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2)

C ApS

B ApS

50 %

50 %

A A/S

125

Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt


 ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes

medmindre B ApS undtagelsesvist har
bestemmende indflydelse over A A/S og
dermed er moderselskab for dette
selskab (se eksempel 29)

• Hvis modtageren af lånet eller

sikkerheden havde været C ApS, ville
resultatet naturligvis have været det
samme

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
- Et selskab må ikke direkte eller indirekte
stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere … i
selskabet

• Hvis B ApS har bestemmende indflydelse

over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B
ApS ejer eller råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne i A
A/S, eller at B ApS har beføjelse til at
udpege eller afsættelse flertallet af
medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan i A A/S, og dette
ledelsesorgan har bestemmende
indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og
stk. 3, nr. 1 og 3)

126

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder
lån til en fysisk person, behandles lånet
efter skattelovgivningens almindelige

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse
på sikkerhedsstillelser og på midler, der
stilles til rådighed

 B ApS er ikke en fysisk person, men en
juridisk person

Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (1:2)

C
Lån
50,1-100 % Danmark

B ”ApS”
Lån
Tyskland
50,1-100 % Danmark

A A/S

127

Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt



selv om Tyskland er et af de mange
EU-lande, der – modsat Danmark –
ikke har et generelt forbud mod
”kapitalejerlån”, idet der er tale om
omgåelse

beskattes

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL §
1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller
indirekte yder lån til en fysisk person,
behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige

 C har indirekte bestemmende
indflydelse over A A/S

128


B I/S

Lån eller
sikkerhed

50,1-100 %

A A/S

129

Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
- Et selskab må ikke direkte eller indirekte

stille midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for kapitalejere … i selskabet

• SL § 211, stk. 1
- Et selskab kan direkte eller indirekte stille
midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for danske … moderselskabers
forpligtelser

• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7
- Ved et moderselskab forstås et

kapitalselskab, der har bestemmende
indflydelse over en eller flere
dattervirksomheder

• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab
og kan dermed ikke være moderselskab
(LEV § 2, stk. 1)

beskattes – det afhænger af ejerforholdene
i B I/S

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes,

hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person,
der har bestemmende indflydelse over B I/S
og dermed A A/S

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod
ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist
ejer af en fysisk person, der har
bestemmende indflydelse over B I/S og
dermed A A/S

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1,
nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en
fysisk person, behandles lånet efter

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
sikkerhedsstillelser

 Et interessentskab er transparent
skatteretligt

130

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)
 Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
– Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
for de omfattede personer (SL § 212)

 Bemærk
– Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel
kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne
karakter med uafhængige parter
– Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede

 Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan
betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen

– Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen,
der skal være sædvanlige

 Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske
på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres
med over for tredjemand

131

Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?
 Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en
(enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition

– Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån
eller stillet sikkerhed til det pågældende formål?
– Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og
ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller
kreditorerne?
– Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige
principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger?
– Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er
dispositionen nødvendig for at opretholde status quo?
– Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde
været underlagt kapitalejerens indflydelse?
– Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets
misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets
mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig
måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?

 Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne

132

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Mais procurados

Mais procurados (15)

Semelhante a Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

Semelhante a Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v. (20)

Mais de Jesper Seehausen

Mais de Jesper Seehausen (17)

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.