1. METODE
Om dataindsamling og -analyse
i sociale medier

2. DAGENS FORELÆSNING

3. DAGENS FORELÆSNING
1.Metode til analyse af sociale medier v. Janus
2.Gruppearbejde: case, metode og teori til jeres
studenteroplæg
3.Pause
4.Fremlæggelse af ideer og efterfølgende
sparring
5.Næste gang

4. OM STUDENTEROPLÆG

5. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)

6. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.

7. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst

8. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har
forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers

9. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har
forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers
• Kun én undervisningsgang, d.5/5

10. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har
forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers
• Kun én undervisningsgang, d.5/5
• D.28/4 bruges til gruppearbejde/vejledning i schön-bygning

11. OM STUDENTEROPLÆG

12. OM STUDENTEROPLÆG
• Udgangspunkt i de grupper I er i nu
• En selvstændig analyse af en selvvalgt case
• Benyt både teori fra faget og find selv teori. Links til tekster
skal ligge på bloggen ugen før
• Hvis I ønsker ekstra vejledning, kan I bestille en tid hos mig
i uge 15 (11-15/4)
• Ellers opfordrer jeg til, at I bruger faciliteterne i Center for
IT & Læring, Schön-bygningen, nr. 5350. Jeg sidder på mit
kontor og kan forstyrres...

13. LUHMANN RECAP

14. LUHMANN RECAP
Hvis man drager en distinktion, skelnes en
markeret inderside fra en ikke markeret
yderside. De to sider og distinktionen mellem
dem udgør tilsammen en form, som vi kalder
en iagttagelse

15. LUHMANN RECAP
Hvis man drager en distinktion, skelnes en
markeret inderside fra en ikke markeret
yderside. De to sider og distinktionen mellem
dem udgør tilsammen en form, som vi kalder
en iagttagelse
Alt det vi ikke fokuserer på - det umarkerede -
er altså en integreret del af iagttagelsen. Hver
gang vi iagttager en genstand, bliver vi mao.
automatisk blinde overfor alle de andre
alternativer, vi kunne markere i stedet

16. LUHMANN RECAP
markeret side umarkeret side

17. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE

18. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE
Forskere iagttager ud fra det videnskabelige
funktionssystem, der opererer ud fra koden
‘sand falsk’

19. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE
Forskere iagttager ud fra det videnskabelige
funktionssystem, der opererer ud fra koden
‘sand falsk’
Indenfor funktionssystemet findes en række
iagttagelsesprogrammer, der beskæftiger sig
med, hvad der befinder sig på hver side af
ovenstående distinktion - det, vi kender som
teorier

20. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE
Forskere iagttager ud fra det videnskabelige
funktionssystem, der opererer ud fra koden
‘sand falsk’
Indenfor funktionssystemet findes en række
iagttagelsesprogrammer, der beskæftiger sig
med, hvad der befinder sig på hver side af
ovenstående distinktion - det, vi kender som
teorier
Luhmann: for at imødekomme iagttagelsers
kontingens, bør man som forsker iagttage sin
genstand ud fra den distinktion som
genstanden selv drager mellem sig selv og
resten af verden

24. ANDEN- OG
TREDJEORDENSIAGTTAGELSER

25. INTERVIEW SOM
MENINGSDANNENDE
Interviewet kiler sig ind mellem for-
skeren og hans genstand og tilføjer
et ekstra meningsdannende lag

26. INTERVIEW SOM
MENINGSDANNENDE
Interviewet kiler sig ind mellem for-
skeren og hans genstand og tilføjer
et ekstra meningsdannende lag
en iagttagelse af en agttagelse af
en iagttagelse

27. KVALE OM INTERVIEW
Det [interviewformen] defineres som et
interview, der har til formål at indhente
beskrivelser af den interviewedes livsverden
med henblik på at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener - Kvale, InterView

28. KVALE OM INTERVIEW
Det [interviewformen] defineres som et
interview, der har til formål at indhente
beskrivelser af den interviewedes livsverden
med henblik på at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener - Kvale, InterView

29. KVALE OM INTERVIEW
Det [interviewformen] defineres som et
interview, der har til formål at indhente
beskrivelser af den interviewedes livsverden
med henblik på at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener - Kvale, InterView
la Cour: forvirring i Kvales tilgang
mellem interviewet som repræsentation
og interviewet som konstruktion

30. WHAT TO DO?
Interviewet skal tematisere kommunika-
tionen omkring genstanden i stedet for
respondentens personlige tanker, ideer og
tolkninger

31. WHAT TO DO?
Interviewet har en umærkelig tendens til
at skabe information om det forkerte - la
Cour et al.
Interviewet skal tematisere kommunika-
tionen omkring genstanden i stedet for
respondentens personlige tanker, ideer og
tolkninger

32. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:

33. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
1. Organisationen

34. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
1. Organisationen
2. Mediet/medierne

35. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
1. Organisationen
2. Mediet/medierne
3. Organisationens kommunikation i mediet
(kampagnen)

36. METODISKE TILGANGE

37. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling

38. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling
Tekstanalyse

39. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling
Tekstanalyse
Receptionsanalyse

40. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling
Tekstanalyse
Receptionsanalyse
Kvantitativ dataindsamling

41. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling
Tekstanalyse
Receptionsanalyse
Kvantitativ dataindsamling
Automatisk genereret data

42. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling
Tekstanalyse
Receptionsanalyse
Kvantitativ dataindsamling
Automatisk genereret data
Surveys

43. METODISKE TILGANGE
Kvalitativ dataindsamling
Tekstanalyse
Receptionsanalyse
Kvantitativ dataindsamling
Automatisk genereret data
Surveys

44. HERMENEUTISK,
MODTAGERINKLUDERENDE
IAGTTAGELSE AF
MEDIETEKST

45. FRA TAL TIL MENING

46. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler

47. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%

48. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%

49. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger

50. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000
gange

51. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000
gange
1,6% af de danske TW-brugere har stået for halvdelen af
alle tweets produceret i DK

52. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000
gange
1,6% af de danske TW-brugere har stået for halvdelen af
alle tweets produceret i DK
Hvis inaktivitet defineres som færre end 10 tweets er over
halvdelen af de danske brugere inaktive

54. TRIANGULERING
- Flick, an introduktion to qualitative research
Selve forskeligheden i iagttagelserne gør at de
validerer hinanden
Hvis de forskellige iagttagelser producerer
divergerende indsigter, kan man inddrage endnu
et punkt i trianguleringen; en ny teori eller
metode

55. GRUPPEARBEJDE
Forbered studenteroplæg -
case, teori, metode

56. NÆSTE GANG

57. NÆSTE GANG
Kampagneplanlægning og
organisationskommunikation

58. NÆSTE GANG
Kampagneplanlægning og
organisationskommunikation
Hvordan tilrettelægger man kommunikation i
sociale medier? Ligesom i alle andre
medier?

59. NÆSTE GANG
Kampagneplanlægning og
organisationskommunikation
Hvordan tilrettelægger man kommunikation i
sociale medier? Ligesom i alle andre
medier?
Vi vender os mod klassisk business-litteratur
om corporate branding, CSR og
kampagneplanlægning og undersøger,
hvordan vi kan bruge det til at analysere
vores genstand