Oplæg af Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, ved Nordiske Arkivdage 2009 i Trondheim i session om brugertjenester

1. Strategisk kombination af
digitale og traditionelle
platforme i arkivernes
brugertjenester
Bente Jensen
Aalborg Stadsarkiv
Danmark
Har læsesalen (forskersalen) som tjeneste
overlevet sig selv?
Kan tjenester baseret på digital
kommunikation stå alene?
Nordiske Arkivdage 2009
I Trondheim

2. Indledning:
2 scenarier hentet fra den danske
dagspresse inden for de sidste
måneder for at ridse feltet op,
når det gælder digitale tjenester:

5. Arkiverne bevæger sig i dag i
en verden,
hvor der er langt fra
generation digital som er ”på”
digitale medieplatforme
døgnet rundt gerne flere af
gangen
til Margit, der heller vil sylte
end surfe.

6. Kombinationen mellem den rigtige verden og den digitale er stærk.
Begge kan bruges offensivt ift. hinanden, idet det digitale giver nye
muligheder for real life eller ”on site” tjenster og aktiviteter i real life
giver muligheder for øget brug af de digitale tjenester. Det er god
dialektisk tænkning.
Samtidig er der ingen tvivl overhovedet om, at de to verdener eller
forskellige kommunikations platforme gensidigt påvirker hinandens
form og indhold mere radikalt og grundlæggende ift. udformning af
tjenester og tilbud til brugerne og ikke mindst, når man ser på
arkivaren og arkivets rolle i den proces.

7. Citater fra åbningen af Nordiske
Arkivdage 2009
Ivar Fonnes (rigsarkivar):
• Før kom folk til arkiverne – nu kommer arkiverne til folk
Ian Wilson (ICA):
• Arkiverne er fra at have været de mindst tilgængelige er de
nu de mest tilgængelige.

8. • Her er det vigtigt at skelne mellem
tilgængeliggørelse og formidling eller
kommunikation som begreber.
• Arkiverne kommer ikke hjem ind i folks stuer
af sig selv, blot fordi store datamængder
bliver digitaliseret og lagt på nettet i
databaseform.
• Der skal udvikles en digital formidling eller
kommunikation af dem, før målet er nået
fuldt.

9. Begreb Brugerens forudsætninger Type Udtryk Konkret mål
Stille til
rådighed
Besidder udtalt grad af viden
og indsigt i arkivdannelse og
den problematik, der skal
undersøges
Selve "råmaterialet" Arkivet i sig selv Brug af arkivalier
Tilgænge
liggørelse
Besidder høj grad af viden og
indsigt i arkiver,
arkivdannelsen og i den
problematik, der skal
undersøges
”Råmateriale” der er en
forudsætning for, at
brugere kan bestille
arkivmaterialer
Registraturer
(trykt/elektronisk)
Afleveringsfortegnelser
Brug af arkivalier
Vejledning Er i stand til at formulere sin
problemstilling med relation til
arkivets samlinger og
registreringsprincipper
Informationer, der sætter
brugeren i stand til at
anvende det materiale,
der er en forudsætning
for at bestille arkivalier
Hæfter
Informationsark
e-foldere , web o.lign
Personlig vejledning
Undervisning
Brug af arkivalier
Case-
baseret
vejledning
Skal kunne lade sig inspirere
og slutte fra casen til sit eget
materiale
Informationer, der
inspirerer brugeren til at
anvende arkivalier, og
sætter vedkommende i
stand til at anvende
materiale, der er en
forudsætning for at
bestille arkivalier
Hæfter
Informationsark
e-foldere, web o.lign.
Undervisning
Foredrag
Brug af arkivalier
Historisk forståelse
og bevidsthed
Formidling Kræver ikke særlige
forudsætninger, da der ikke er
tale om fremstillinger der
nødvendigvis er rettet mod
brug af arkivalier
Tilrettelagt og bearbejdet
fremstilling af indhold i
arkivalier
Foredrag. udstillinger
Skriftlige fremstillinger
(Dynamiske) e-produkter
Film, lyd etc.
Oplevelses- og
oplysningsorienterede
aktiviteter
Historisk forståelse
og bevidsthed
Positiv bevidsthed
om arkiver
Samarbejde med
andre
kulturinstitutioner
Kilde: Bente Jensen, Charlotte S.H. Jensen i Nordisk Arkivnyt nr. 3, 2004.
Skelnen mellem tilgængeliggørelse og formidling/kommunikation

10. Definition af begreber
• Brugerne er i princippet alle, fordi arkiverne
som myndighed bør være til rådighed for alle
borgere.

11. Definition
• Efterspørgsels orienterede produkter,
tjenester eller services: historisk information
(brug af arkivalier til forskning eller
oplysning/dokumentation af rettigheder,
forespørgsler), reproduktioner (scanninger af
materiale), tilbud om aflevering af arkivalsk
materiale, vejledning: hjælp til forskning og
læsning af dokumenter

12. Definition
• Udbuds orienterede produkter eller services:
Events, publikationer, undervisning, internetsider og
webbaserede produkter: som databaser,
internetsider og andre tilbud.
• Målet for disse i forhold til brugertjenester kan være
at forøge antallet af brugere, som således bliver
kendt med muligheden for efterspørgsels
orienterede tilbud.
• Nogle vil kalde det formidling.

13. Web 2.0
som platform for digital kommunikation
• Fra hjemmeside – til blog, kommentar, social
communities (facebook, twitter)
• fra encyklopædi – til wiki
• fra fotogalleri – til billeddelingsprogrammer
som Flickr, Picasa og YouTube

14. Herefter følger eksempler på digitale tjenester,
hvori der indgår kommunikative aspekter fra
arkiver og biblioteker:

15. Indsamling:
• National Archives 75 years (indsamling af
erindringer)
• Moving Here (indsamling af erindringer og
fotos)
• Unge grønlænderes møde med Aalborg
(indsamling af foto)

19. Eksempler på tjenester i den
danske biblioteksverden, hvor den
traditionelle læsesals
kommunikation ved skranken er
erstattet af mobile medier og chat
funktion.
Tjenester som kan overføres til
arkivet.

22. Blogs
Eksempler på blogs, hvor brugeren inviteres til
at ”tale” med om sider af arkivets virksomhed
- National Archives (NARA): Narations
- Regionaal archief Tilburg: Weblog

25. Eksempler på digital tilgængeliggørelse af
samlinger, hvor brugeren via wiki eller andre
løsninger kan kommentere samlingen og
tilføre egen viden:
- Your Archives (London)
- The Polar Bear Project (Michigan)
- Beyond Brown Paper (New Hampshire)

26. Vidensdeling og tilgængeliggørelse

27. Vidensdeling og tilgængeliggørelse

28. Forskning, der analyserer brugernes adfærd
I forhold til at kommunikere omkring
samlinger på internettet:
Jessica Sedgwick
Let me tell you about my grandpa: a content analysis of
user annotations to online archival collections
(2009)

29. Fra J. Sedgwick, 2009

30. ksempel på arkivs brug af social netværk som Facebook
g Twitter

31. Eksempel på arkivs brug af sociale netværk som
Facebook og Twitter

32. Fra Læsesal til vidensrum –
Et traditonelt tilbud i en ny tid !

33. Brugertyper

34. I Aalborg er valgt en Arkiv Bibliotek
Museum – ABM indretning af læsesalen
Fra 1. september 2009

35. Den kvalitative forbedring vil blandt
andet bestå i, at formidlingen og
brugen af lokalhistorien i Aalborg
fremstår som et sammenhængende
system over for brugeren,
der herefter ikke behøver at
forholde sig til, at de lokalhistoriske
informationer er organiseret i flere
adskilte institutioner.

36. Arkiv
BibliotekMuseum

37. Målet for ABM læsesalen i Aalborg
er uden sammenligning identisk med Lust (de svenske
landsarkivers udviklingsprojekt):
• Se kulturarvet som en helhet
• Dokumentera samtiden och bevara för framtiden
• Sätta medborgarna i fokus
• Utveckla en lärande miljö
• Vara en aktör i samhället

39. Projektorienteret
læring

40. Selvhjulpne brugergrupper - slægtsforskning

41. Selvhjulpne brugergrupper –
erindringsindsamling

42. Foredrag som grundlag for diskussion og
vidensdeling

43. Konklusion
• Ja, læsesalen som traditionel læsesal har
overlevet sig selv i takt med digitale
muligheder, der skal satses på nye tilbud
• Nej den digitale brugertjeneste og formidling
kan ikke stå alene