2. Fremtidens musik
Intet emne er for stort for musikbibliotek.dk – det er denne udgave af musik.mag. med
fokus på fremtidens musik et klart bevis på. Musik.mag. handler i denne udgave om
fremtidens musik – i går, i dag og i morgen!
Indhold
Side 1 - Leder Side 9 – Fremtidens format
Den vågne læser vil hurtigt finde ud af, at Store pop-udgivelser kommer typisk både som
redaktionen denne gang har fået helt frie cd, dvd og lp, og vinylen dyrkes inderligt inden
hænder til at besvare titlen Fremtidens musik for bl.a. electronica
Side 2 - Fremtidens musikformidling Side 11 - Fremtiden tilhører Diana Warren!
Musikområdet undergår i disse dage de mest Hvilken subgenre bliver næste gang domine-
dramatiske forandringer i nyere tid med presset rende, eller hvilken periode skal tages op til
fra populære fildelings-tjenester revision?
Side 5 - Intuitivt musikmageri Side 13 – ’2012’
En ny slags instrumenter er begyndt at se – Fremtidens musik – jeg har hørt den!
dagens lys Under fanen '2012' præsenterer Århus Festuge
hvert år en række dugfriske musikere, som de
mener, er bud på morgendagens stjerner
Side 7 – Et skud fra hoften
Hvordan vil vi konsumere musikken i fremtiden?
Forsidefoto: Århus Festuge (Koncert med Ebony Bones)
Musikbibliotek.dk bag dette musik.mag.: Camilla Thomsen, Amalie Ørum Hansen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Jakob Wandam
September-oktober 2009
3. Leder
For mit vedkommende tænker jeg på den
historiske version. Jeg tænker på Berlioz’
Fremtidens orkestreringer, som fik publikum til at dåne.
Jeg tænker på Stravinkskijs Sacre og
publikums masseudvandringer. Jeg tænker på
musik Vareses Ionisation – et stykke for 13
slagstøjsspillere, hvor partituret rummer både
- i går, i dag og i morgen ’løvebrøl’ og sirener. Jeg tænker på
Mendelsohns revival af Bach. Og ikke mindst
Intet emne er for stort for tænker jeg på Rued-Langgaards Sfærernes
musikbibliotek.dk – det er denne udgave musik – med et fjernorkester. Anbefalinger til
af musik.mag. med fokus på fremtidens en regnfuld søndag er hermed videregivet:
musik et klart bevis på! www.netmusik.dk.
Det er intet mindre end et af de største Jeg håber, at læserne vil nyde redaktionens
emner, man overhovedet kan tage hul på, bud på netop fremtidens musik…i går, i dag
som musikbibliotek.dk i dette musik.mag. vil og i morgen.
kaste sig ud i at rapsodiere om. Når Århus – fremtidens musikformidling og fremtidens
festuge kan, kan musikbibliotek.dk også. musikformater.
Af Amalie Ørum, ansvh.redaktør,
www.musikbibliotek.dk
Det, at vi overhovedet spørger om fremtidens
musik, afslører jo redaktionens egne
ståsteder…
Ligger der i Fremtidens musik et ønske om at
fremstille, hvad størstedelen af den hvide
middelklasse kommer til at høre i 2030?
Ligger der i Fremtidens musik et ønske om at
finde den røde tråd i den musik, der historisk
set har været forud for sin tid? Eller handler
titlen om, hvad der er mest muligt
avantgarde, moderne, futuristisk…netop nu?
Den vågne læser vil hurtigt finde ud af, at
redaktionen denne gang har fået helt frie
hænder til at besvare titlen Fremtidens
musik.
September-oktober 2009
1
4. til musik, og muligheden for at sende musik
Fremtidens over internettet i sammenpakkede lydfiler har
flyttet talrige hjemmeproduktioner ud i fuld
musik- offentlighed. Der er meget mere musik i
omløb end tidligere.
formidling Enhver kan lave sin egen musik og distribuere
den. Disse nye muligheder har ændret
pladeselskabernes rolle fra producent til
Af Per Reinholdt Nielsen, Tårnby Bibliotek og formidler. Nu bruges hovedparten af
anmelder ved Weekendavisen arbejdstiden og økonomien i branchen på at
trænge igennem til forbrugerne. Ni ud af ti
Musikområdet undergår i disse dage de udgivelser tjener aldrig sig selv hjem, og de
mest dramatiske forandringer i nyere tid igangværende tv-lanceringer af popnavne i
med presset fra populære fildelings- diverse talentshows, er et blandt mange
tjenester som fx The Pirate Bay. eksempler på, at branchen lægger flere
kræfter i at lancere og markedsføre, end de
Helt afgørende for bibliotekernes virke som bruger på selve musikken.
formidlere af musikkulturelle oplevelser
fremover bliver, hvordan musikindustrien, de Også musikscenen er afgørende forandret. De
politiske beslutningstagere, rettighedsorgani- toneangivende, multinationale selskaber
sationer, teknologien og ikke mindst sidder på mellem 75-90 % af markedet. Disse
forbrugerne forholder sig til internet, MP3-filer selskaber var i kraft af deres opkøb af mindre
og kopiering. producenter i løbet af 1990’erne indenfor
eksempelvis det rytmiske område i stand til
Flere udgivelser, mindre udvalg at lancere nye musikalske bølger og dermed
skabe en kontakt mellem den kreative
Teknologien har åbnet nye muligheder, men undergrund og flertallet af forbrugerne
også givet nye problemstillinger. Der er indenfor genrer som grunge, britpop, rave og
sikkert dage, hvor mange ønsker sig tilbage gangsta rap. Denne forbindelse er som følge
til LP’ens tid. Musik i fast form, der kan af nedskæringer i antallet af kunstnere og
udlånes, få et par ridser og så genanskaffes underselskaber på de fem multinationale
efter grundig konsultation i diverse mastodonter, UMG, Sony, Warner, BMG og
håndbøger. Denne proces kunne gentages, da EMI, nu ikke længere til stede.
CD’en kom på markedet fra 1983 og siden
placerede sig centralt på markedet sammen Markedsføringen og dermed forbrugernes
med kassettebåndet. Men hvad nu? orienteringsevne koncentreres om færre og
Overgangen til musik i frit flydende form bredere udgivelser som greatest hits og
synes at være et langt større skridt ud i det compilations, boybands og popstars, der
uvisse med en enorm udgivelsesmængde, langes over varebåndet i supermarkedet i
afvikling af det eksisterende distributions- og massevis, men kræver dyre tv-kampagner,
formidlingssystem og en fremtidig musik, der fordi de henvender sig til et publikum, der
ikke har et hovedmedium, men kan placeres ikke er musikkens "kernevælgere" og ikke
hvor som helst som ringetone på selv holder sig orienterede. Samtidig stiger
mobiltelefoner, i tv-programmer, DVD, MP3, altså udgivelsesmængden og den musikalske
reklamer, radio og så videre. specialisering i en vildtvoksende underskov.
Resultatet er et mere uoverskueligt
Den ny teknologi og digitaliseringen på musikmarked og en øget fokusering på færre
producentsiden sampler og computersoftware udgivelser.
September-oktober 2009
2
5. Det digitale format kan aldrig sikres Denne krise i salget er startskuddet til at
fremskynde overgangen til et nyt marked, der
Musikhistorien viser, at de nye medier, som dog stadig forudsætter, at et flertal af
slår igennem - radio, grammofon, fjernsyn, forbrugerne er klar med hurtigere internet-
single, LP, MC, CD og MTV - altid ender med forbindelser og opdaterede CD- eller MP3-
at skabe stor fremgang for salget af musik. afspillere – eller den sammensmeltning af
Teknologien er det eksprestog, der fører medierne, som fremtiden peger hen imod.
forbruget frem, og internet og digitale lydfiler
har allerede nu resulteret i en markant Denne overgang rummer meget komplekse
stigning af musikforbruget. I 2006 blev der på problemstillinger, og involverer på et større
verdensplan delt rundt regnet fem milliarder plan afgørende politiske beslutninger om
sange via fildelingstjenester, mens der blev borgernes adgang til information. Danmark
købt omkring 509 millioner sange på vedtog i 1995 verdens strammeste
internettet. Man kan roligt sige, at brugerne ophavretslov, hvor al form for digital
har vist sig villige til at hente musik over kopiering blev forbudt. Det gav
nettet. Problemet for branchen er så, hvordan musikbranchen gode kort på hænderne og
de sikrer sig indtjening for denne trafik af kriminaliserede i princippet samtlige, der
musikfiler. surfede på internettet. Sommeren 2001 blev
ophavsretsloven justeret for at bringe
Digital lyd i langt bedre kvalitet end analoge Danmark på niveau med de andre EU-lande.
kassettebånd kan let kopieres, pakkes og Loven blev ændret igen i 2003, således at
distribueres over internettet eller brændes på digital kopiering nu kun må ske af egne
en CD og gives væk eller sælges. Alle eksemplarer og kun til eget privat brug.
eksperter er enige om, at enhver form for
kryptering kan brydes. Det digitale format er Fremtidens musikmarked
ikke sikkert. I fremtiden vil ulovlige
nettjenester i det område af nettet forskerne Overgangen til det nye musikmarked er ikke
kalder Darknet eksistere side om side med enkel og kommer sandsynligvis ikke så
lovlige. hurtig, som IT-branchen håber på.
Musikindustrien står med en meget kompleks
Der er lavet flere undersøgelser om, hvordan problemstilling og har været i gang med en
kopiering påvirker salget. Konklusionen er langsom holdningsændring. Fra at frygte
dog uklar. Nogle mener, kopiering stimulerer forbrugerne og fokusere på problemerne ved
interessen og dermed øger købelysten. Andre den private kopiering, er branchen på vej
mener, at forbrugerne kopierer i stedet for at mod at koncentrere sig om at bekæmpe den
købe. Faktum er dog, at der i løbet af få år er organiserede piratkopiering og udvikle
der sket en eksplosion i det digitale salg, og brugbare betalingsalternativer til
fra 2007 til 2008 steg omsætningen med ikke fildelingstjenesterne.
mindre end 91,2 %.
Kort fortalt handler det for musikindustrien
Pladesalget er langt fra stabilt. Det svinger i om at kunne overføre den kontrol, de har nu
takt med, hvilke kunstnere og bølger, der slår via ejerskab af CD-fabrikker, studier, via gode
igennem, og ikke mindst hvilke medier, der er kontakter med de traditionelle medier, tv,
på banen. Netop i disse år, synes markedet radio og presse, detailhandel og kontrakter
for genudgivelser på CD’er at være ved at med musikere, på det nye marked med
være mættet og antallet af nye, lydfiler.
langtidsholdbare kunstnere dalende, og det
kan forklare en del af salgsnedgangen.
September-oktober 2009
3
6. Samtidig er det tydeligt, at branchen forsøger Hvis ellers der er politisk vilje til det, står
at forlænge CD’ens liv ved at berige mediet musikbibliotekerne over for en lysende
med nye generationer af lydkvalitet og fremtid med en stor lyst til musikken blandt
desuden satser stort på DVD. Sandsynligvis lånerne. Mens bogudlånet går tilbage, stiger
vil musik i fast form findes et godt stykke tid udlånet af multimedier og musik.
på markedet endnu og gradvis blive suppleret Nøglespørgsmålet er frikøbet af rettigheder til
med internetbaseret distribution. den digitalt baserede musik, og en
holdningsændring hos pladeselskaberne og
I stedet for en mastodont af en global rettighedshaverne, der - sat på spidsen -
jukeboks alle musikbrugere i hele verden er opfatter musikbibliotekerne som statsstøt-
koblet på, vil der fremover findes musik på tede, ulovlige kopicentraler.
mange medier, og branchen vil skifte fra at
leve af salg af fysiske medier til at leve af at Da man i 1700-tallets England for første gang
indkradse rettigheder på musik. begyndte at udlåne bøger, blev det set som
dødsstødet til forlagsbranchen. I forrige
Om der så etablerer sig et enkelt populært, århundrede med introduktionen af fotokopien,
gennemslagskraftigt format på nettet i stil musikkassetten og videobåndet frygtede
med CD’en må tiden vise, men både IT- forlag-, musik- og filmindustrierne, at deres
mastodonter som Apple, Microsoft m.fl. samt indtjeningsmuligheder forsvandt, men der
pladeselskaberne håber de sidder med en skete lige det modsatte. Markedet blev
vinder med deres respektive modeller som styrket.
iTunes eller Windows Media Player.
Musikken er den bedste
Musikken i biblioteket reklame for sig selv.
I den allerede accelererende informations- Kopiering og udlån stimulerer interessen og
verden, der kun kommer til at gå hurtigere, dermed salget af CD’er, koncertbilletter,
vil formidlere af viden og information blive merchandising, DVD’er, ringetoner,
vigtigere og vigtigere. Der er altså ingen radiolytning, afspillere, højtalere. For
grund til at tro, at fordi producenterne bibliotekernes vedkommende er det nu af
fremover kan handle direkte med afgørende vigtighed, at de politiske
forbrugerne, at bibliotekerne bliver beslutninger omkring ophavsretsloven ikke
overflødige. Tværtimod bliver rollen som strammer yderligere til, at
vidensorganisator og informationssøger forhandlingsklimaet mellem industri og
endnu vigtigere. Kampen om forbrugerne i et folkebibliotek er mere end tempereret, at den
velfærdssamfund som Danmark handler lige igangværende automatisering af væsenet
så meget om deres opmærksomhed og ikke affolker bibliotekerne, og at udviklingen
sparsomme tid, som det handler om deres af de nationale portaler, musikbibliotek.dk og
pengepung. netmusik.dk styrkes. Det er vejen frem mod
fremtidens musikbibliotek, der lige nu ligner
Hvis musikken bliver netbåren, er der ikke en sund kombination af cyberspace og god
grænser for, hvad vi kan skaffe. gammeldags kundebetjening i et bibliotek af
Mangfoldigheden bliver øget, og musikbiblio- mursten. Ligesom musikindustrien har
tekerne kan vise deres reelle styrke som et bibliotekerne med de nye medier alle tiders
alternativ til ”den fra tv”. Biblioteket kan og chance for at nå endnu flere lånere med et
skal først og fremmest levere forhistorien, endnu bredere udbud af musik.
bagkataloget, sammen-hængen og meget
mere end de mest indlysende hits. Artiklen er bragt første gang i Bibliotekspressen, 2/2003.
Opdateret september 2009.
September-oktober 2009
4
7. findes sangerinden Björk, som er meget
Intuitivt begejstret for de musikalsk uudforskede
muligheder, der ligger i systemet.
musikmageri Se demonstrationsvideoer på
youtube.com/reactable og læs mere på
Af Camilla Thomsen, red. musikbibliotek.dk reactable.com.
Det er det 21. århundrede og der skal I samme ombæring bør også næves
nye boller på den musikalske suppe. En Microsofts Surface, som er deres bud på en
ny slags instrumenter er begyndt at se tastatur- og museløs computer, hvor man
dagens lys – instrumenter der ikke ligeledes kan være flere om at skabe indhold
kræver træning for at kunne deltage i og på samme tid. Den er ikke udelukkende til
udvikle musikken. musikalske formål, men der er allerede
udviklet flere spændende applikationer, som
Center for playware på Danmarks Tekniske fokuserer på musikken. Blandt andet et DJ-
Universitet har i samarbejde med RoboCluster modul og trommesæt.
udviklet RoboMusic, som er en slags
musikalske byggeklodser. Ideen bag Læs mere på microsoft.com/surface.
RoboMusic er, at komponisten skaber musik,
som rummer mulighed for, at brugerne kan Så hvis du, ligesom undertegnede, går rundt
variere det musikalske forløb og skabe deres med en spirende musiker i maven uden at
egne personlige udtryk ved at sætte besidde hverken det fornødne talent eller
klodserne sammen på forskellige måder. Med temperament til at lære at spille, så fortvivl ej
brug af robotteknologi forandres – fremtiden er her!
musikoplevelsen til en dynamisk proces, hvor
brugeren bliver en aktiv medskaber.
Underprojektet RockBlocks kan opleves på
det kommende Rockmuseum i Roskilde. Her
sættes der fokus på udviklingen i den danske
rock fra 1950’erne og frem til i dag, og de
besøgende kan skabe egne udgaver af deres
foretrukne genre.
Læs mere på danmarksrockmuseum.dk
Et andet bud på interaktiv musikproduktion er
det såkaldte Reactable, som skaber og
modificerer elektronisk musik ved hjælp af en
base, en slags lysbord, og en række brikker Foto fra Robocluster:
http://www.robocluster.dk/nyheder/robonews/20060825_r
med forskellige musiskalske funktioner. Når
obomusic
brikkerne placeres på basen, interagerer de
med hinanden og skaber derved musik. Lyden
der fremkommer, afhænger helt af hvordan
og hvor langt fra hinanden de er placeret.
Reactable åbner desuden for multi-user-
funktioner, så flere kan arbejde sammen ved
bordet ad gangen. Blandt Reactables fans
September-oktober 2009
5
8. fysiske medier. Men virkeligheden så
Et forsigtigt anderledes ud.
Der er stadigvæk f.eks. inden for det
skud fra hoften klassiske område meget, der ikke kan skaffes
som filer men kun ligger i fastformsmedier.
Her er det aktuelt at prøve Bibliotek.dk, fordi
- om musikken de danske biblioteker ikke kun satser på den
aktuelle toptimusik, men søger at dække
musikgenrerne bredt og dybt
i fremtiden - også retrospektivt!
Koncerter og samvær
Med den udstrakte brug af nettet søger
mange alternativt og socialt samvær. Det ser
Af Gitte Lose, red. musikbibliotek.dk
vi allerede nu på bibliotekerne, hvor der er
stor tilstrømning, når bibliotekerne for en
På opfordring af vores redaktør har vi
sluttet kreds tilbyder samvær i musikcafeer,
lovet i redaktionen at give et bud på
læseklubber, og lokale anmelderklubber der
fremtiden og musikken. Det er utroligt
fokuserer på spil, romaner eller musik eller en
svært at være spåkone på musikområdet
kombination.
ved jeg af erfaring, men her følger mit
Bibliotekernes rolle i fremtiden vil dels være
forsigtige og hurtige skud fra hoften.
som den er i dag: at give brugerne mulighed
for adgang til plysninger og oplevelser på
Hvordan vil vi konsumere musikken i
forskellige medier og af specialister at blive
fremtiden?
guidet sikkert gennem informationerne til et
godt resultat. Men bibliotekerne vil også i
Nettet
langt højere grad end nu blive kulturcentre,
Nettet vil få den helt store rolle i fremtiden,
hvor man kan dele gode musikoplevelser,
lige nu har vi nationale sites f.eks.
blive inspireret og opleve musikken live under
bibliotekernes nettjeneste Netmusik.dk med
koncerter eller i møder og foredrag med
adgang til at låne den klingende musik og
musikere og komponister, der fortæller om
noder og Musikbibliotek.dk. Herudover er der
deres musik.
internationale sites bl.a. Spotify.com, som du
måske har set omtalt på Times Online. Vi vil
Musikkens indhold – gensidig påvirkning
på kort sigt trække musikken ned til mobilen
De store folkevandringer giver afsmitning.
og PC’en og på lang sigt til en fremtidig
Politisk forfulgte søger til andre himmelstrøg
sammensmeltet kombination af de medier, vi
med friere forhold, fattige søger bedre
hører og ser musikken igennem i dag. En
livsbetingelser. I de økonomisk bedre stillede
oversigt Online steder over diverse
lande bevæger den del af befolkningen der
nettjenester finder du på Musikbibliotek.dk
har tilstrækkelige økonomiske resourcer sig
under links.
ud på ferierejser i udlandet og modtager
musikinspiration fra de lande, de rejser til.
Musik i fysisk form
Nettet ikke mindst - giver i alle IT-lande
I en del år vil nostalgien og hangen til de
mulighed for, at musikere og komponister
fysiske materialer – CD, DVD, vinyl - stadig
hurtigt kan orientere sig fagligt og blive
have en vis gennemslagskraft. I årene
inspireret af kolleger over hele verden.
omkring årtusindeskiftet var vi en del, der
Nettet har også været brugt til et projekt som
troede, at nettet og filerne ville slå igennem
Youtube Symphony Project.
langt hurtigere og reelt udkonkurrere de
September-oktober 2009
6
9. Den gensidige påvirkning vil være frugtbar for
musikken. I tidligere århundreder har vi set
påvirkning fra folkemusikken på komposi-
tionsmusik inden for det klassiske område og
fra jazzen i 1900-tallet. I sidste århundrede
oplevede vi, hvordan vestlig musik
inspirerede afrikanske musikere og omvendt
jvf i Highlife m.fl. musikgenrer. I dag ser vi,
hvordan crossover-fænomenet har resulteret i
verdensmusik, ligesom vi ser f.eks.
kvartetter med oprindeligt klassisk afsæt
spille rock f.eks. Brodsky- Kvartetten folk
eller Kronos Kvartetten eller jazz.
Definitionen af rock, jazz og ny
kompositionsmusik udvides på den måde
kraftigt.
Men fusionerne vil blive forstærket og give
spændende frugtbare konstellationer på sigt,
der vil være til glæde for os alle. Sideløbende
vil de enkelte genrer nok også overleve i
deres oprindelige former, men et er sikkert
musikken vil stadig være der, for mennesket
kan ikke leve uden musik!
September-oktober 2009
7
10. Fremtidens Vejen går mod større sammenhæng i
medieforbruget. Bøger, film, musik, nyheder
format og anden information kan hentes ind og
konsumeres via en lang række apparater,
som hver dag bliver mindre og kan mere.
Af Jens Laigaard, red. musikbibliotek.dk Engang, måske inden så længe, kommer der
en lille håndholdt ting på markedet, som
Cd'en kom på markedet i 1982. Et kvart simpelthen kan det hele - tv, internet, sms,
århundrede senere er lp’en endnu ikke gps, radio, billedtelefoni, you name it - og der
forsvundet. venter en fed formue til den producent, der
kommer først med denne dingenot. En enkelt
Den er ude på et sidespor, javist, men altså modtager til alverdens information og
ikke væk. Store pop-udgivelser kommer underholdning, altid ved hånden. Og måske
typisk både som cd, dvd og lp, og vinylen for meget på én gang. Kan øjne, ører og
dyrkes inderligt inden for bl.a. electronica. hjerne blive ved at følge med maskinerne?
Derfor skal man heller ikke vente, at cd'en er Forbruget af musik samles i et eller nogle få
forsvundet til næste år, sådan som kloge apparater – og mainstream-musikken bliver
hoveder har påstået siden årtusindskiftet. koncentreret om stadig færre, stadig større
Men at den i en nær fremtid vil indtage navne, hvis nye udgivelser præsenteres som
samme ydmyge plads, som vinylen har nu, er verdens ottende vidunder og lanceres i alle
der ingen tvivl om. Fremtiden tilhører medier på én gang. Udviklingen går på den
download. Og måske bliver dette så ene side mod sammensmeltning og
endestationen for musikkens udvikling som forenkling, mens musikmarkedet som helhed
håndgribelig vare – fra valser og voks over derimod vil blive ganske kaotisk. Det skyldes
lakplader, vinyl og cd-skiver – til noget den gør-det-selv mulighed, som de
uhåndgribeligt. Musik bliver noget, man elektroniske medier tilbyder. Allerede nu er
køber, låner eller stjæler i elektronisk form. der meget musik, som indspilles på en pc
hjemme i soveværelset, og som kunstneren
selv distribuerer via nettet. Det er en
tendens, som givetvis vil eksplodere i de
kommende år. Stadig flere håbefulde
musikere vil sende ufærdig, underlig og
unødvendig musik ud på nettet. Så vi får en
uoverskuelig elektronisk jungle, hvor der
selvfølgelig også kan gøres gode fund.
Hvordan lyder mon fremtidens musik? Her
kan man kun gætte, og udmale scenarier,
som altid vil være påvirket af ens personlige
smag. Det bliver som man håber – eller
frygter. Mit eget (dødkedelige) gæt er, at de
tendenser, vi ser nu, simpelt hen vil
fortsætte. Altså ...
At der stadig vil være et stort publikum til
Bach, Mozart og de andre gamle drenge, men
at indtagelsen af klassisk musik vil blive
September-oktober 2009
8
11. stadig mindre højtidelig og ritualiseret. Bare
fødder og t-shirts i Den Kongelige Opera.
At populærmusikken vil fortsætte i et utal af
genrer og undergenrer, som dels dyrkes af
fans i ren form, og dels befrugter hinanden og
flyder sammen i nye klange. Sambametal.
New age folk. Countryjazz med et skvæt punk
og arabisk sang.
At nye generationer vil blive ved at
genopdage Abba, The Beatles, Duke Ellington
og Miles Davis. Og at gammel vin fortsat vil
blive hældt på nye flasker – fx som vi for
nylig har genhørt heavyrock fra 1970-
80'erne, nu blot med betegnelsen "true
metal".
At populærmusikken vil blive markedsført i
stadig skrappere indpakning, både på scenen
og i musikvideoen. Mere vold, mere porno,
dybere ind. Se på Madonna, gang med Triers
"Antichrist" og læg tyve procent til hvert år.
Intet er os helligt, for det handler jo om
penge.
Og selvfølgelig vil Bob Dylan stadig være på
landevejen med sin neverending tour, uanset
hvor langt vi kigger ud i fremtiden ...
September-oktober 2009
9
12. Lady GaGa har tilbudt at skrive sange til
Fremtiden Michael Bolton, så han kan få sit comeback.
Og nåja, Josh Groban sælger plader by the
truckload, i hvert fald i USA.
tilhører Diane Inden længe vil vi se Richard Marx fylde
Warren! stadions. Marc Cohn vil atter indtage
radiobølgerne. Gloria Estefan vil begynde at
indspille igen, og Curtis Stigers vil droppe
Af Jakob Wandam, red. musikbibliotek.dk jazzen og lave den pop-plade, vi alle venter
på! Michael Bolton og Natalie Cole vil vende
Det vil næppe være nogen chokerende tilbage, og Mariah Carey vil smide rapperne
påstand, at populærmusikkens udvikling er på porten og igen synge glatte ballader.
præget af bølger, og at de bølger, vi har set
gennem det seneste årti, har bestået dels af Og Diane Warren, power-balladens betvinger,
forskellige subgenrers indtog i mainstream- vil blive hyldet som tidernes største
musikken (hiphop, r&b, country (americana), sangskriver. Kvinden, som gav os ”Because
reggae, electronica), dels af en optagethed af you loved me” (Céline Dion), ”I don’t want to
en tidligere periodes populærmusik (70’ernes miss a thing” (Aerosmith), “How do I live”
punk og singer/songwriter, 80’ernes synthpop (LeAnn Rimes), “How can we be lovers?”
og new wave og sågar 90’ernes designer- (Michael Bolton), “(I’d lie for you) and that’s
bands). the truth” (Meat Loaf), “Just like Jesse James”
(Cher), “There you’ll be” (Faith Hill), “Un-
En forudsigelse af fremtidens musik kunne break my heart” (Toni Braxton), “We’re not
således være et gæt på, hvilken subgenre der makin’ love anymore” (Barbra Streisand) og
næste gang bliver dominerende, eller hvilken mange, mange andre tårepersere vil endelig
periode der nu skal tages op til revision. indtage sin retmæssige plads i rampelyset.
Som nævnt har vi allerede taget hul på 90’er- Eller måske får vi bare post-post-grunge…
nostalgien. Pige- og drengegrupper gen-
dannes i ét væk: Take That, Spice Girls, Lån musikken på netmusik.dk
Boyzone og New Kids on the Block har alle
været gendannet for kortere eller længere tid
(herhjemme venter vi spændt på en EyeQ-
reunion…). Europop-”kunstnerne” er også på
vej tilbage: Aqua, Dr. Alban og Ace of Base
har alle stukket næsen frem.
Men det synes mig, som om vi har sprunget
noget over. For hvad blev der af de adult
contemporary-kunstnere, der i så høj grad
dominerede radiobølgerne i slutningen af
80’erne og begyndelsen af 90’erne – inden
grunge-bølgen tog livet af dem?
Jeg forudser derfor en renæssance for den
bløde radio-pop. Vi er begyndt at se
konturerne: Whitney Houston er vendt tilbage Foto af Diane Warren:
til balladerne på sit nye album, I look to you. http://www.americansongwriter.com/2007/01/diane-
warren-real-songs-for-real-people/
September-oktober 2009
10
13. musikken, vi kom for at høre, og den kunne
ikke have været mere alsidig.
2012 startede torsdag aften med to bands fra
London, Micachu & the Shapes og The xx,
hvoraf sidstnævnte var en af afløserne for
Mongrel. Man kan undre sig over, om
nutidens talentpøl bliver stadigt yngre, eller
om det er undertegnede, der bliver
proportionalt ældre, men jeg var bestemt
imponeret over den generelle standard, der
viste sig i løbet af weekenden, og Micachu &
the Shapes var ingen undtagelse. De spiller
energisk powerpop, ikke ulig bands som The
Mae Shi og Best Fwends. Jovist udstrålede de
en vis uerfarenhed, men det var også en del
af charmen.
‘2012’
The xx løb dog med aftenens guldmedalje.
Havde med vilje ikke lyttet til dem på
forhånd, da jeg i så høj grad som muligt ville
Jeg har hørt
gå ind til koncerterne uden alt for mange
forventninger og meninger. Og de slog
fuldstændigt sokkerne af mig – jeg kan ikke
fremtiden – huske, hvornår jeg sidst har hørt så rendyrket
en lyd fra så nyt et band. The xx består af fire
20-årige skolekammerater, som bare oser af
den er smuk talent. De var denne aften noget så sjældent
som et rockband uden trommeslager, men
det fungerede til fulde med guitar, bas,
Af Camilla Thomsen, red. musikbibliotek.dk keyboard og drumpad. Tænk Calexico fra
South London. Atmosfærisk, støvet post-rock
Under fanen '2012' præsenterer Århus tilsat lækre duetter og vokalharmonier – og
Festuge hvert år en række dugfriske masser af elektroniske effekter.
musikere, som de mener, er bud på
morgendagens stjerner. Fredag stod i de unge, sorte kvinders tegn.
De to første koncerter med henholdsvis MPHO
I år i så frisk en grad, at et af de bookede (endnu en Mongrel-afløser) og VV Brown var
bands, Mongrel, nåede at gå i opløsning før ganske udmærkede. MPHO finder man i den
den planlagte koncert. På trods af aflysningen post-glam-rockede afdeling (hvis der ellers
og omlægning af programmet var det alt i alt findes sådan en), og hun leverede et super-
tre spændende og inspirerende koncertdage, energisk sæt med god kontakt til publikum,
som bød på en blandet landhandel af spirende mens VV Brown var mere tilbagetrukket,
talenter fra de britiske øer… Og Schweiz. soulet og eftertænksom. Hendes musik var
klart inspireret af navne som Amy Winehouse
Af uvisse grunde var 7/8 af feltet i år fra og Duffy og mindede derfor desværre lidt for
England og Irland, kun infiltreret af en enkelt meget om noget, man havde hørt mange
sangfugl fra Zürich. På trods af den gange før.
begrænsede geografiske spredning var det
September-oktober 2009
11
14. en fremtidens genre – selvfølgelig kan den
Det kan man til gengæld ikke sige om forgrene sig i mere interessante retninger,
aftenens sidste deltager, Ebony Bones!. som vi i disse år ser med fx freak folk
Første indtryk var en mere tilgængelig, men (Devendra Banhart, Animal Collective m.fl.),
lige så dyster udgave af Fever Ray – men men innovativ kan man ikke kalde den mere.
man blev hurtigt klar over, at det her var ulig Men som bud på en fremtidens musiker er de
noget man nogensinde havde oplevet før. tre sidstnævnte lige så gode som de
Tænk Beyoncé på syre. Og speed. Showet var foregående seks. Musik er musik, og den skal
vildt, men velkoreograferet (var der lige nok overleve. Selv i fremtiden.
nogen, der sagde freak show de luxe), og
kørte på denne aften kun med halv Lån musikken på netmusik.dk.
bemanding, da hun havde ladet halvdelen af
sit ellers 10 mand stærke backingband blive
hjemme i London. Men det lod de sig
heldigvis ikke mærke af. Det var vilde
afrobeats, dybe basgange, rockede vokaler og
en insisteren på at få publikum revet med,
indtil samtlige ører blødte og ringede – og det
betalte sig i sidste ende. Man levede sig helt
med på bandets præmisser, og pludselig
virkede det nye Mew-album uendelig langt
væk. John Lennon og George Harrisson kunne
stå op af deres grave og gendanne Beatles,
og det ville være fuldstændig lige meget. For
vi var sammen med Ebony Bones!. Og hun
viste vejen ind i fremtiden, hvor hun er
dronning og hendes utæmmede lyd sætter
standarden for alle andre at følge.
Sidste aften var helt ovre i den modsatte
grøftekant med velkendte akkorder og tre
kvindelige singer/songwriters. Som program-
mets eneste kontinental-europæer startede
schweiziske Sophie Hunger lørdag med sine
delikate kompositioner, der klingede fint, men
også en anelse intetsigende. Undtagelsen var
sættets to tysksprogede sange, der var
smukke og poetiske. Gemma Hayes og Laura
Marling udstrålede talent og overskud og
leverede fængende folk-pop-sange. Alle tre
optrådte i ret minimalistiske opsætninger med
den akustiske guitar i centrum og kun et
enkelt eller to instrumenter til at bakke op.
Problemet med guitaren er, at uanset
hvordan man vender eller drejer den, så er
lyden ligesom udforsket der. Man ved, hvad
man går ind til. Og ikke et ondt ord om det.
Alligevel ser jeg ikke folk-rock som værende
September-oktober 2009
12
