SlideShare uma empresa Scribd logo
1 de 31
Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori.  Mogens K. Skadborg Overlæge   Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk terapi exam.art.phil., MEVO (Master i Etik og Værdier i Organisationer) Respirationscenter Vest Århus Sygehus
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Menneskesyn Vores menneskesyn udtrykker vores  grundlæggende  forestillinger om, hvad det vil sige at være et menneske. (En  ontologisk  forståelse af mennesket)
Menneskesyn (filosofiske ex.) Dualistisk menneskesyn:  Mennesket er en borger i to adskilte verdener - Det materialistiske legeme og sjælen. Sjælen er idealverdenen, som kun kan nås ad tankens vej, og legemet repræsenterer en konkret fysisk verden. Naturalistisk menneskesyn:  Mennesket er et stykke natur som kan forklares ved hjælp af naturens lovmæssigheder. Eksistentialistisk menneskesyn:  Individet er i centrum. Mennesket kan selv skabe en mening med sit eget liv. Mennesket som individuelt erfaringsvæsen
Mange spørgsmål ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
Menneskesyn Brugen af begrebet menneskesyn afhænger således af  konteksten  – sammenhængen med den menneskelige praksis som vi aktuelt og faktuelt beskæftiger os med. Tænk på alle de menneskesyn som forskellige fag repræsenterer!
Det almene menneskesyn (Det etiske?) Princippet  om ansvaret for den svage
Lægeløftet ,[object Object]
Results Note: 12 984 physicians answered the question, i.e. 92,7% of the 14014 physicians returning the  questionnaire   Have you done ethically problematic choices or treatment decisions in your work?
Ethical problems by speciality Note: 10 most ethically troubled medical specialities of the 49 medical specialities in Finland
Reported reasons for ethically problematic desicions N =5 051 445 810 931 1445 2067 2178 2200 0 500 1000 1500 2000 2500 Other Law Local rules or guidelines Rush Pressure from patient Pressure from relatives Inadequate resources Number of responses
Retfærdighed i sundhedsvæsenet? ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
Retfærdighed : Enhver får hvad vedkommende kan tilkomme ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
Autonomi ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Autonomi
[object Object],[object Object],Autonomi
Problemer med autonomiprincippet DE 4 PRINCIPPER ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
[object Object]
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
Conclusions  As with many interventions intended to prevent ill health, the effectiveness of parachutes has not been subjected to rigorous evaluation by using randomised controlled trials.  Advocates of evidence based medicine have criticised the adoption of interventions evaluated by using only observational data . We think that everyone might benefit if the most radical protagonists of evidence based medicine organised and participated in a double blind, randomised, placebo controlled, crossover trial of the parachute.
Evidensbegrebet i publikationer Publikationstype Evidens STYRKE Metaanalyse, systematisk oversigt,  Randomiseret kontrolleret studie 1a 1b A Kontrolleret ikke randomimiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte) 2a 2b B Casekontrol studie Diagnostisk test Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse 3 C Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel 4 D
Erfaringens subjektive karakter ,[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],[object Object]
[object Object],[object Object],[object Object],[object Object],Erfaringens subjektive karakter
Erfaringens subjektive karakter ,[object Object]

Mais conteúdo relacionado

Semelhante a Medfilintrohold2

ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!
ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!
ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!Mads Astvad
 
Funktionsevne og icf uddel
Funktionsevne og icf uddelFunktionsevne og icf uddel
Funktionsevne og icf uddelMaribo Thomas
 
Antropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandling
Antropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandlingAntropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandling
Antropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandlingSFI-slides
 
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiverMarie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiverkoradk
 
Team 2 tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313
Team 2   tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313Team 2   tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313
Team 2 tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313chrisidk1
 
Etik i organisationer og den etiske leder
Etik i organisationer og den etiske lederEtik i organisationer og den etiske leder
Etik i organisationer og den etiske lederMaya Drøschler
 
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011danielblicher
 
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSocialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSFI-slides
 
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne LevinsenFremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne LevinsenLederforeningen i DSR
 
Bargman Nye Veje For Evidensbegrebet
Bargman Nye Veje For EvidensbegrebetBargman Nye Veje For Evidensbegrebet
Bargman Nye Veje For EvidensbegrebetScott Miller
 
ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?
ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?
ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?Mads Astvad
 
Socialpædagogik i den palliative omsorg
Socialpædagogik i den palliative omsorgSocialpædagogik i den palliative omsorg
Socialpædagogik i den palliative omsorgPer Jørn Olsen
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskMargrethe Bennike
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskMargrethe Bennike
 
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrumBrugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrumMindLab
 
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddensPædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddensPGUUCSJ
 

Semelhante a Medfilintrohold2 (20)

Det kvalitative forskningsinterview
Det kvalitative forskningsinterviewDet kvalitative forskningsinterview
Det kvalitative forskningsinterview
 
ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!
ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!
ETIK2016 - Døden kræver en teambeslutning!
 
Summary, resume (PDF)
Summary, resume (PDF)Summary, resume (PDF)
Summary, resume (PDF)
 
Funktionsevne og icf uddel
Funktionsevne og icf uddelFunktionsevne og icf uddel
Funktionsevne og icf uddel
 
Antropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandling
Antropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandlingAntropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandling
Antropologiske perspektiver på effekt i stofmisbrugsbehandling
 
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiverMarie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
Marie Brandhøj Wiuff fra KORA - borger og lægeperspektiver
 
Team 2 tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313
Team 2   tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313Team 2   tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313
Team 2 tværfagligt forløb - pecha kucha, 150313
 
Etik i organisationer og den etiske leder
Etik i organisationer og den etiske lederEtik i organisationer og den etiske leder
Etik i organisationer og den etiske leder
 
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011
Vensi nyhedsmagasin 3. udgave januar 2011
 
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenetSocialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
Socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet
 
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne LevinsenFremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
Fremtidens sundhedsshoppere og sundhedsvæsen - Marianne Levinsen
 
Bargman Nye Veje For Evidensbegrebet
Bargman Nye Veje For EvidensbegrebetBargman Nye Veje For Evidensbegrebet
Bargman Nye Veje For Evidensbegrebet
 
ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?
ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?
ETIK2016 - Hvad laver hjertestarteren på plejehjemmet?
 
Socialpædagogik i den palliative omsorg
Socialpædagogik i den palliative omsorgSocialpædagogik i den palliative omsorg
Socialpædagogik i den palliative omsorg
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - dansk
 
Presentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - danskPresentation Istanbul - Final - dansk
Presentation Istanbul - Final - dansk
 
Synstræning kea 230913
Synstræning kea 230913Synstræning kea 230913
Synstræning kea 230913
 
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrumBrugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
 
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddensPædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
 
Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed Vital går tæt på telesundhed
Vital går tæt på telesundhed
 

Mais de Martin Klüssendorf

Mais de Martin Klüssendorf (20)

Chapter25 reprofemalemarieb
Chapter25 reprofemalemariebChapter25 reprofemalemarieb
Chapter25 reprofemalemarieb
 
Chapter23 digestivepart2marieb
Chapter23 digestivepart2mariebChapter23 digestivepart2marieb
Chapter23 digestivepart2marieb
 
Chapter22 respiratorymarieb
Chapter22 respiratorymariebChapter22 respiratorymarieb
Chapter22 respiratorymarieb
 
Chapter21 lymphimmunemarieb
Chapter21 lymphimmunemariebChapter21 lymphimmunemarieb
Chapter21 lymphimmunemarieb
 
Chapter20 bloodvesselsmarieb
Chapter20 bloodvesselsmariebChapter20 bloodvesselsmarieb
Chapter20 bloodvesselsmarieb
 
Chapter19 heartmarieb
Chapter19 heartmariebChapter19 heartmarieb
Chapter19 heartmarieb
 
Chapter18 bloodmarieb
Chapter18 bloodmariebChapter18 bloodmarieb
Chapter18 bloodmarieb
 
Chapter17 endopart2marieb
Chapter17 endopart2mariebChapter17 endopart2marieb
Chapter17 endopart2marieb
 
Chapter17 endopart1marieb
Chapter17 endopart1mariebChapter17 endopart1marieb
Chapter17 endopart1marieb
 
Chapter16 specialsensesmarieb
Chapter16 specialsensesmariebChapter16 specialsensesmarieb
Chapter16 specialsensesmarieb
 
Chapter15 autonomicns marieb
Chapter15 autonomicns mariebChapter15 autonomicns marieb
Chapter15 autonomicns marieb
 
Chapter14 peripheralns marieb
Chapter14 peripheralns mariebChapter14 peripheralns marieb
Chapter14 peripheralns marieb
 
Chapter13 cns part2marieb
Chapter13 cns part2mariebChapter13 cns part2marieb
Chapter13 cns part2marieb
 
Chapter13 cns part1marieb
Chapter13 cns part1mariebChapter13 cns part1marieb
Chapter13 cns part1marieb
 
Chapter12 neuraltissuemarieb
Chapter12 neuraltissuemariebChapter12 neuraltissuemarieb
Chapter12 neuraltissuemarieb
 
Chapter11 musclespart2marieb
Chapter11 musclespart2mariebChapter11 musclespart2marieb
Chapter11 musclespart2marieb
 
Chapter11 musclespart1marieb
Chapter11 musclespart1mariebChapter11 musclespart1marieb
Chapter11 musclespart1marieb
 
Chapter10 muscletissuemarieb
Chapter10 muscletissuemariebChapter10 muscletissuemarieb
Chapter10 muscletissuemarieb
 
Chapter9 jointsmarieb
Chapter9 jointsmariebChapter9 jointsmarieb
Chapter9 jointsmarieb
 
Chapter8 appendicularskeletonmarieb
Chapter8 appendicularskeletonmariebChapter8 appendicularskeletonmarieb
Chapter8 appendicularskeletonmarieb
 

Medfilintrohold2

  • 1. Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori. Mogens K. Skadborg Overlæge Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk terapi exam.art.phil., MEVO (Master i Etik og Værdier i Organisationer) Respirationscenter Vest Århus Sygehus
  • 2.
  • 3.
  • 4.
  • 5.
  • 6.
  • 7.
  • 8.
  • 9.
  • 10. Menneskesyn Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være et menneske. (En ontologisk forståelse af mennesket)
  • 11. Menneskesyn (filosofiske ex.) Dualistisk menneskesyn: Mennesket er en borger i to adskilte verdener - Det materialistiske legeme og sjælen. Sjælen er idealverdenen, som kun kan nås ad tankens vej, og legemet repræsenterer en konkret fysisk verden. Naturalistisk menneskesyn: Mennesket er et stykke natur som kan forklares ved hjælp af naturens lovmæssigheder. Eksistentialistisk menneskesyn: Individet er i centrum. Mennesket kan selv skabe en mening med sit eget liv. Mennesket som individuelt erfaringsvæsen
  • 12.
  • 13. Menneskesyn Brugen af begrebet menneskesyn afhænger således af konteksten – sammenhængen med den menneskelige praksis som vi aktuelt og faktuelt beskæftiger os med. Tænk på alle de menneskesyn som forskellige fag repræsenterer!
  • 14. Det almene menneskesyn (Det etiske?) Princippet om ansvaret for den svage
  • 15.
  • 16. Results Note: 12 984 physicians answered the question, i.e. 92,7% of the 14014 physicians returning the questionnaire Have you done ethically problematic choices or treatment decisions in your work?
  • 17. Ethical problems by speciality Note: 10 most ethically troubled medical specialities of the 49 medical specialities in Finland
  • 18. Reported reasons for ethically problematic desicions N =5 051 445 810 931 1445 2067 2178 2200 0 500 1000 1500 2000 2500 Other Law Local rules or guidelines Rush Pressure from patient Pressure from relatives Inadequate resources Number of responses
  • 19.
  • 20.
  • 21.
  • 22.
  • 23.
  • 24.
  • 25.
  • 26.
  • 27. Conclusions As with many interventions intended to prevent ill health, the effectiveness of parachutes has not been subjected to rigorous evaluation by using randomised controlled trials. Advocates of evidence based medicine have criticised the adoption of interventions evaluated by using only observational data . We think that everyone might benefit if the most radical protagonists of evidence based medicine organised and participated in a double blind, randomised, placebo controlled, crossover trial of the parachute.
  • 28. Evidensbegrebet i publikationer Publikationstype Evidens STYRKE Metaanalyse, systematisk oversigt, Randomiseret kontrolleret studie 1a 1b A Kontrolleret ikke randomimiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte) 2a 2b B Casekontrol studie Diagnostisk test Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse 3 C Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel 4 D
  • 29.
  • 30.
  • 31.

Notas do Editor

  1. So to the results of our survey. Approximately 40% of physicians say they have done ethically problematic choices or treatment desicions in their work. What does this mean? Is it a lot or a little? Due to the conseptual difficulties inherent in measuring ”ethical problems” as such, Ipersonally think this figure is very difficult to interpret.
  2. This table reports the 10 specialities with highest frequency of ethical problems. (There are alltogether 49 medical specialities in Finland) Of the different medical specialities, geriatrics reported most often ethical problems (71%), followed by child psychiatrists (59%), neurosurgeons (56%), psychiatrists (54%) and oncologists (48%). The results are quite intuitive (Printaa koko lista, josta löytyvät myös vähiten ongelmalliset alat!