SlideShare uma empresa Scribd logo
1 de 22
Baixar para ler offline
Hvis man skal lave en bæredygtig transformation, skal man vide, hvad
man har, der kan genbruges,
Hvis man vil vide, hvad der kan genbruges, skal man vide, hvad man vil have
Skal man vide det, skal det tegnes af en arkitekt.
Arkitekten har dog brug for at vide, hvad konstruktionen kan holde til
Ingeniøren skal først lige vide, hvordan bygningen skal opdeles og når der også skal
regnes på energi, skal man vide, hvad man putter ind i bygningerne, hvilket kræver
at man kender sine udstillinger.
Og når man vil arbejde med integreret design og design for adskillelse, skal man
vide, hvad det er, man vil skille ad.
Det er krævende at være grøn!
Alt det vi kunne være, hvis vi kan
indsamle 300 mio.
Hvornår er du bæredygtig/grøn
Når du har meldt ud at du vil være det
Når du har lavet dit første grønne regnskab
Når du har en Green Attraction certificering
Når du følger klimamål og er complient
Når du er net zero
Når du er zero, zero
Når du er regenererende
Eller når det er grundlaget for hele din forretning
Hvorfor starter man
Fordi hele samfundet kæfter op om bæredygtighed
For at blive complient (lov, branche, kunder)
For at minimere risiko og imødekomme fremtiden
For at opsøge forretningsmuligheder
For at transformere forretningen
Fordi det er virksomhedens Værdigrundlag.
Hvor starter man?
Der, hvor det giver bedst PR
Der hvor det kræver mindst ressourcer
Lavthængende frugter (hurtig ROI)
Der, hvor det har størst CO2 besparelse no matter
Efter en ordnet ledelsespraksis med prioriteter
Hvordan starter man
Begynder forfra☺
Værktøjskassen:
GHG Protocol
ESG (de tre bundlinjer) Brundtland på speed
SDG
SBT (EU taksonomi)
Cirkularitet (uorganisk)
Design for adskillelse
Egne paradigmer og regler
Værktøjer – GHG Protocol
Scope 1 – vores indgående forsyning, El fra vindmøller og
vandkraft. Varme fra naturgas. Kan ændres med nyt
forsyningsanlæg
Scope 2 – Vores forbrug. Højt varmeforbrug grundet dårlige
bygninger.
Scope 3 – faktisk der vi er startet.
Scope 3 - værdikæden
Politikker
Governance
Kontrakter
Café/butik
Udstilling
Tryksager
Vi vil være Danmarks mest
bæredygtige museum
og CO2 neutrale i 2026 eller 27 eller
28 eller…..
Fonden for Nyt
Energimuseum
en transformation af
ENERGIMUSEET
HUSET
TANGEVÆRKET
SOLSKÅLEN
KORRIDOREN
HALLEN
ALLÉEN
VANDSØJLEN
“Prospektet omtaler 3 bygninger og
4 landskabelige nedslag”
VINDCIRKLEN
TÅRNE
T
JORDTRIBUNE
N
STEDSSPECIFIK BELIGGENHED
ET MUSEUM I ET KULTURLANDKAB VED GUDENAACENTRALEN
“Energimuseet er et naturskønt
udflugtsmål beliggende ved den
historiske Gudenaacentral(1921),
hvor tangeværket stadigvæk
udnytter gudenaaens fald til at
danne elektricitet. Med
placeringen i sådan et
kulturlandskab er museets
ansvarsområde understøttet af
sin nære kontekst og samtdigt et
oplagt mål for grøn turisme ”
BÆREDYGTIG TRANSFORMATION - HUSET
90% DIREKTE GENBRUG AF EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE
“Museumsbygning på 3.465 m2 :
Danner bl.a ramme om 3 faste
udstillinger, der fortæller om
energiens vej til danskernes
hjem gennem tiden – vejen fra
fysisk grundforskning til den
nyeste smartphone”
TESLASPOLEN - HUSET
NY TESLASPOLE PÅ MERE END 1.000.000 volt
“I hjertet af “Huset” udstilles en
ny og kraftfuld teslaspole – her
inviteres der til lynshow og
strømmens pricipper formidles
med høj spænding”
BÆREDYGTIG TRANSFORMATION - HALLEN
2. GENERATIONS TRANSORMATION - TIDLIGERE MONTAGEHAL TJÆREBORGMØLLEN
“Museumsbygning på 1.416 m2 :
Formidler sort- til grøn omstilling
med brug af store genstande og
3D-mapping projection”
SOLSKÅLEN
ISCENESÆTTES MED NATUR OG DIGITALE VIRKEMIDLER
“Ved ankomsten står Solskålen –
en konkav og blankpoleret skål,
der reflekterer himmelen,
opsamler overfladevand
(underjorisk reservoir) og
fungerer som rutchebane
afgrænset af et sidemøbel. Et
AR-lag (Augmented Reality)
formidler solens potentiale for
vedvarende energi”
JORDTRIBUNEN
ISCENESÆTTES MED NATUR OG DIGITALE VIRKEMIDLER
“Gæsten følger det knitrende
elektriske luftlag mellem
bygningerne. I en lang korridor
bugter en sti sig ned i terræn og
skaber siddepladser. En 3m høj
jernsøjle, kan med håndkraft
hæves op og ned af jorden. Et
AR-lag (Augmented Reality)
formidler jordens potentiale for
vedvarende energi”
VINDCIRKLEN
3 HISTORISKE DANSKE VINDMØLLER
“I vindcirklen står 3
banebrydende danske møller:
Møllerne kan sammenlignes med
størrelsen på en tidssvarende
mølle vha. et AR-lag (Augmented
Reality). I belægningen, der
afgrænser cirklen, integreres en
lysinstallation svarende til
vingernes hastighed på en
tidssvarende mølle i realtid”
“Gedsermøllen (den første moderne
vindmølle, 1957) , Riisagermøllen(en af
de første seriefremstillede Møller, 1979)
og Vindebymøllen (fra verdens første
havmøllepark)”
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf

Mais conteúdo relacionado

Semelhante a 110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf

Workshops i Den Selvforsynende landsby
Workshops i Den Selvforsynende landsbyWorkshops i Den Selvforsynende landsby
Workshops i Den Selvforsynende landsby
PiaDuusJensen
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Rune Klitgaard
 
Energiteknologen som samarbejdspartner
Energiteknologen som samarbejdspartnerEnergiteknologen som samarbejdspartner
Energiteknologen som samarbejdspartner
Mikkel Føge Jensen
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapportAfgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
acld2006
 
Dokumentation forkantsmøde #01
Dokumentation forkantsmøde #01Dokumentation forkantsmøde #01
Dokumentation forkantsmøde #01
Anders Wik
 
Artikel_maskinmestren_sten_hesselholt
Artikel_maskinmestren_sten_hesselholtArtikel_maskinmestren_sten_hesselholt
Artikel_maskinmestren_sten_hesselholt
Sten Hesselholt
 

Semelhante a 110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf (20)

The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectThe future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
 
Nationale perspektiver for cirkulær økonomi
Nationale perspektiver for cirkulær økonomiNationale perspektiver for cirkulær økonomi
Nationale perspektiver for cirkulær økonomi
 
Workshops i Den Selvforsynende landsby
Workshops i Den Selvforsynende landsbyWorkshops i Den Selvforsynende landsby
Workshops i Den Selvforsynende landsby
 
7 Cases
7 Cases7 Cases
7 Cases
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
 
Energiteknologen som samarbejdspartner
Energiteknologen som samarbejdspartnerEnergiteknologen som samarbejdspartner
Energiteknologen som samarbejdspartner
 
Mette Skjold, CEO, SLA
Mette Skjold, CEO, SLAMette Skjold, CEO, SLA
Mette Skjold, CEO, SLA
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapportAfgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
 
Præsentation af Refurb
Præsentation af RefurbPræsentation af Refurb
Præsentation af Refurb
 
Adfærd og energiforbrug
Adfærd og energiforbrugAdfærd og energiforbrug
Adfærd og energiforbrug
 
Dokumentation forkantsmøde #01
Dokumentation forkantsmøde #01Dokumentation forkantsmøde #01
Dokumentation forkantsmøde #01
 
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
 
Entasis firmaprofil
Entasis firmaprofilEntasis firmaprofil
Entasis firmaprofil
 
Entasis firmaprofil
Entasis firmaprofilEntasis firmaprofil
Entasis firmaprofil
 
Artikel_maskinmestren_sten_hesselholt
Artikel_maskinmestren_sten_hesselholtArtikel_maskinmestren_sten_hesselholt
Artikel_maskinmestren_sten_hesselholt
 
Anders Lindhardt, Senior Specialist, Teknologisk Institut | Kemisk genanvende...
Anders Lindhardt, Senior Specialist, Teknologisk Institut | Kemisk genanvende...Anders Lindhardt, Senior Specialist, Teknologisk Institut | Kemisk genanvende...
Anders Lindhardt, Senior Specialist, Teknologisk Institut | Kemisk genanvende...
 
DGNB Speciale
DGNB SpecialeDGNB Speciale
DGNB Speciale
 
Alternativ byggepladsrapport
Alternativ byggepladsrapportAlternativ byggepladsrapport
Alternativ byggepladsrapport
 
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette SkjoldLet it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
 
Fremtidssikring+af+velfærdsbyen.small
Fremtidssikring+af+velfærdsbyen.smallFremtidssikring+af+velfærdsbyen.small
Fremtidssikring+af+velfærdsbyen.small
 

Mais de Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer

Mais de Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer (20)

99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf
99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf
99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf
 
97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf
97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf
97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf
 
96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf
96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf
96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf
 
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
 
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
 
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
 
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
 
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
 
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
 
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
 
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
 
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
 
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
 
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
 
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
 
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
 
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
 
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
 
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
 
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
 

110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf

  • 1.
  • 2. Hvis man skal lave en bæredygtig transformation, skal man vide, hvad man har, der kan genbruges, Hvis man vil vide, hvad der kan genbruges, skal man vide, hvad man vil have Skal man vide det, skal det tegnes af en arkitekt. Arkitekten har dog brug for at vide, hvad konstruktionen kan holde til Ingeniøren skal først lige vide, hvordan bygningen skal opdeles og når der også skal regnes på energi, skal man vide, hvad man putter ind i bygningerne, hvilket kræver at man kender sine udstillinger. Og når man vil arbejde med integreret design og design for adskillelse, skal man vide, hvad det er, man vil skille ad. Det er krævende at være grøn!
  • 3. Alt det vi kunne være, hvis vi kan indsamle 300 mio.
  • 4.
  • 5. Hvornår er du bæredygtig/grøn Når du har meldt ud at du vil være det Når du har lavet dit første grønne regnskab Når du har en Green Attraction certificering Når du følger klimamål og er complient Når du er net zero Når du er zero, zero Når du er regenererende Eller når det er grundlaget for hele din forretning
  • 6. Hvorfor starter man Fordi hele samfundet kæfter op om bæredygtighed For at blive complient (lov, branche, kunder) For at minimere risiko og imødekomme fremtiden For at opsøge forretningsmuligheder For at transformere forretningen Fordi det er virksomhedens Værdigrundlag.
  • 7. Hvor starter man? Der, hvor det giver bedst PR Der hvor det kræver mindst ressourcer Lavthængende frugter (hurtig ROI) Der, hvor det har størst CO2 besparelse no matter Efter en ordnet ledelsespraksis med prioriteter
  • 8. Hvordan starter man Begynder forfra☺ Værktøjskassen: GHG Protocol ESG (de tre bundlinjer) Brundtland på speed SDG SBT (EU taksonomi) Cirkularitet (uorganisk) Design for adskillelse Egne paradigmer og regler
  • 9. Værktøjer – GHG Protocol Scope 1 – vores indgående forsyning, El fra vindmøller og vandkraft. Varme fra naturgas. Kan ændres med nyt forsyningsanlæg Scope 2 – Vores forbrug. Højt varmeforbrug grundet dårlige bygninger. Scope 3 – faktisk der vi er startet.
  • 10. Scope 3 - værdikæden Politikker Governance Kontrakter Café/butik Udstilling Tryksager
  • 11. Vi vil være Danmarks mest bæredygtige museum og CO2 neutrale i 2026 eller 27 eller 28 eller…..
  • 14. HUSET TANGEVÆRKET SOLSKÅLEN KORRIDOREN HALLEN ALLÉEN VANDSØJLEN “Prospektet omtaler 3 bygninger og 4 landskabelige nedslag” VINDCIRKLEN TÅRNE T JORDTRIBUNE N
  • 15. STEDSSPECIFIK BELIGGENHED ET MUSEUM I ET KULTURLANDKAB VED GUDENAACENTRALEN “Energimuseet er et naturskønt udflugtsmål beliggende ved den historiske Gudenaacentral(1921), hvor tangeværket stadigvæk udnytter gudenaaens fald til at danne elektricitet. Med placeringen i sådan et kulturlandskab er museets ansvarsområde understøttet af sin nære kontekst og samtdigt et oplagt mål for grøn turisme ”
  • 16. BÆREDYGTIG TRANSFORMATION - HUSET 90% DIREKTE GENBRUG AF EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE “Museumsbygning på 3.465 m2 : Danner bl.a ramme om 3 faste udstillinger, der fortæller om energiens vej til danskernes hjem gennem tiden – vejen fra fysisk grundforskning til den nyeste smartphone”
  • 17. TESLASPOLEN - HUSET NY TESLASPOLE PÅ MERE END 1.000.000 volt “I hjertet af “Huset” udstilles en ny og kraftfuld teslaspole – her inviteres der til lynshow og strømmens pricipper formidles med høj spænding”
  • 18. BÆREDYGTIG TRANSFORMATION - HALLEN 2. GENERATIONS TRANSORMATION - TIDLIGERE MONTAGEHAL TJÆREBORGMØLLEN “Museumsbygning på 1.416 m2 : Formidler sort- til grøn omstilling med brug af store genstande og 3D-mapping projection”
  • 19. SOLSKÅLEN ISCENESÆTTES MED NATUR OG DIGITALE VIRKEMIDLER “Ved ankomsten står Solskålen – en konkav og blankpoleret skål, der reflekterer himmelen, opsamler overfladevand (underjorisk reservoir) og fungerer som rutchebane afgrænset af et sidemøbel. Et AR-lag (Augmented Reality) formidler solens potentiale for vedvarende energi”
  • 20. JORDTRIBUNEN ISCENESÆTTES MED NATUR OG DIGITALE VIRKEMIDLER “Gæsten følger det knitrende elektriske luftlag mellem bygningerne. I en lang korridor bugter en sti sig ned i terræn og skaber siddepladser. En 3m høj jernsøjle, kan med håndkraft hæves op og ned af jorden. Et AR-lag (Augmented Reality) formidler jordens potentiale for vedvarende energi”
  • 21. VINDCIRKLEN 3 HISTORISKE DANSKE VINDMØLLER “I vindcirklen står 3 banebrydende danske møller: Møllerne kan sammenlignes med størrelsen på en tidssvarende mølle vha. et AR-lag (Augmented Reality). I belægningen, der afgrænser cirklen, integreres en lysinstallation svarende til vingernes hastighed på en tidssvarende mølle i realtid” “Gedsermøllen (den første moderne vindmølle, 1957) , Riisagermøllen(en af de første seriefremstillede Møller, 1979) og Vindebymøllen (fra verdens første havmøllepark)”