110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
1.
2. Hvis man skal lave en bæredygtig transformation, skal man vide, hvad
man har, der kan genbruges,
Hvis man vil vide, hvad der kan genbruges, skal man vide, hvad man vil have
Skal man vide det, skal det tegnes af en arkitekt.
Arkitekten har dog brug for at vide, hvad konstruktionen kan holde til
Ingeniøren skal først lige vide, hvordan bygningen skal opdeles og når der også skal
regnes på energi, skal man vide, hvad man putter ind i bygningerne, hvilket kræver
at man kender sine udstillinger.
Og når man vil arbejde med integreret design og design for adskillelse, skal man
vide, hvad det er, man vil skille ad.
Det er krævende at være grøn!
3. Alt det vi kunne være, hvis vi kan
indsamle 300 mio.
4.
5. Hvornår er du bæredygtig/grøn
Når du har meldt ud at du vil være det
Når du har lavet dit første grønne regnskab
Når du har en Green Attraction certificering
Når du følger klimamål og er complient
Når du er net zero
Når du er zero, zero
Når du er regenererende
Eller når det er grundlaget for hele din forretning
6. Hvorfor starter man
Fordi hele samfundet kæfter op om bæredygtighed
For at blive complient (lov, branche, kunder)
For at minimere risiko og imødekomme fremtiden
For at opsøge forretningsmuligheder
For at transformere forretningen
Fordi det er virksomhedens Værdigrundlag.
7. Hvor starter man?
Der, hvor det giver bedst PR
Der hvor det kræver mindst ressourcer
Lavthængende frugter (hurtig ROI)
Der, hvor det har størst CO2 besparelse no matter
Efter en ordnet ledelsespraksis med prioriteter
8. Hvordan starter man
Begynder forfra☺
Værktøjskassen:
GHG Protocol
ESG (de tre bundlinjer) Brundtland på speed
SDG
SBT (EU taksonomi)
Cirkularitet (uorganisk)
Design for adskillelse
Egne paradigmer og regler
9. Værktøjer – GHG Protocol
Scope 1 – vores indgående forsyning, El fra vindmøller og
vandkraft. Varme fra naturgas. Kan ændres med nyt
forsyningsanlæg
Scope 2 – Vores forbrug. Højt varmeforbrug grundet dårlige
bygninger.
Scope 3 – faktisk der vi er startet.
15. STEDSSPECIFIK BELIGGENHED
ET MUSEUM I ET KULTURLANDKAB VED GUDENAACENTRALEN
“Energimuseet er et naturskønt
udflugtsmål beliggende ved den
historiske Gudenaacentral(1921),
hvor tangeværket stadigvæk
udnytter gudenaaens fald til at
danne elektricitet. Med
placeringen i sådan et
kulturlandskab er museets
ansvarsområde understøttet af
sin nære kontekst og samtdigt et
oplagt mål for grøn turisme ”
16. BÆREDYGTIG TRANSFORMATION - HUSET
90% DIREKTE GENBRUG AF EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE
“Museumsbygning på 3.465 m2 :
Danner bl.a ramme om 3 faste
udstillinger, der fortæller om
energiens vej til danskernes
hjem gennem tiden – vejen fra
fysisk grundforskning til den
nyeste smartphone”
17. TESLASPOLEN - HUSET
NY TESLASPOLE PÅ MERE END 1.000.000 volt
“I hjertet af “Huset” udstilles en
ny og kraftfuld teslaspole – her
inviteres der til lynshow og
strømmens pricipper formidles
med høj spænding”
18. BÆREDYGTIG TRANSFORMATION - HALLEN
2. GENERATIONS TRANSORMATION - TIDLIGERE MONTAGEHAL TJÆREBORGMØLLEN
“Museumsbygning på 1.416 m2 :
Formidler sort- til grøn omstilling
med brug af store genstande og
3D-mapping projection”
19. SOLSKÅLEN
ISCENESÆTTES MED NATUR OG DIGITALE VIRKEMIDLER
“Ved ankomsten står Solskålen –
en konkav og blankpoleret skål,
der reflekterer himmelen,
opsamler overfladevand
(underjorisk reservoir) og
fungerer som rutchebane
afgrænset af et sidemøbel. Et
AR-lag (Augmented Reality)
formidler solens potentiale for
vedvarende energi”
20. JORDTRIBUNEN
ISCENESÆTTES MED NATUR OG DIGITALE VIRKEMIDLER
“Gæsten følger det knitrende
elektriske luftlag mellem
bygningerne. I en lang korridor
bugter en sti sig ned i terræn og
skaber siddepladser. En 3m høj
jernsøjle, kan med håndkraft
hæves op og ned af jorden. Et
AR-lag (Augmented Reality)
formidler jordens potentiale for
vedvarende energi”
21. VINDCIRKLEN
3 HISTORISKE DANSKE VINDMØLLER
“I vindcirklen står 3
banebrydende danske møller:
Møllerne kan sammenlignes med
størrelsen på en tidssvarende
mølle vha. et AR-lag (Augmented
Reality). I belægningen, der
afgrænser cirklen, integreres en
lysinstallation svarende til
vingernes hastighed på en
tidssvarende mølle i realtid”
“Gedsermøllen (den første moderne
vindmølle, 1957) , Riisagermøllen(en af
de første seriefremstillede Møller, 1979)
og Vindebymøllen (fra verdens første
havmøllepark)”