Landbruget på den politiske dagsorden

1. August, 2022
Den Åbne Lobby
Landbruget på den politiske dagsorden

2. Baggrund
Det danske landbrug skal i fokus
De økonomiske vismænd har talt og konklusionen er ikke til at tage fejl af;
landbruget står idag for over 22% af Danmarks samlede udledning af
drivhusgasser. Så skal vi nå i mål med regeringens ambitioner om en 70%
reduktion af udledninger inden 2030, er det helt afgørende at rette fokus mod
landbrugssektoren. Herunder et kritisk blik på måden vi dyrker vores jord og
kødkvægsproduktion idag, samt en decideret beskatning af landbrugsektoren
- ligesom alle andre industrier i Danmark blev pålagt tidligere på året.

3. En 2-delt indsats
At sætte det danske landbrug på den politiske dagsorden bliver en 2-delt indsats:
1. Første indsats skal sikre at det kommende valg, bliver et valg om landbruget
og dets klimaaftryk.
2. Anden indsats skal sikre en ambitiøs klimabeskatning op til forhandlingerne
om landbruget umiddelbart efter Folketingsvalget for at fremskynde en grøn
omlægning af industrien.

4. Overordnet kampagnemålsætninger
Hvad skal kampagne indsats #1 lykkes med?
• Til det kommende folketingsvalg skal landbruget på dagsordenen. Vi skal
have partierne til at stille skarpt på hvad de konkret har tænkt sig at stille op.
Hvad er deres handlingsplan når det kommer til landbrug og klimaaftryk?
• Vi skal sikre at der bliver givet så ambitiøse løfter som muligt når det kommer
til en reducering af landbrugets klimaaftryk.

5. Fakta
Hvad ved vi?
• Skal vi nå DK’s ambition om en 70% reduktion inden 2030, peger de økonomiske
vismænd på at det vi har tilbage at justerer på er landbruget, bl.a. via klimaafgifter
ligesom alle andre danske industrier nu er underlagt.
• Landbruget står for over 22% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
• Over 60% af Danmarks areal er i dag landbrug.
• Det danske landbrug, som det er i dag, er langt fra bæredygtigt. Hverken for klimaet eller
økonomisk. I særdeleshed er vores kødproduktion en kæmpe underskudsforretning for
Danmark. F.eks. bliver der hver dag fragtet tusindvis af smågrise (som har levet under
kummerlige forhold) over grænsen til Tyskland for at blive slagtet og pakketeret: dvs. de
danske landmænd tjener få penge på grisene, men er til gengæld dybt afhængige af de
o
ff
entlige tilskud de modtager fra staten og fra EU til at drive griseproduktionen.

6. Fakta
Hvad ved vi?
• Køer udleder mest metan, en drivhusgas som påvirker klimaet meget mere end CO₂
• En omlægning af landbruget skal bl.a. indebære: mere grøn madproduktion og
innovation heraf, mere vild natur + øget biodiversitet.
• Venstre vil gerne synes at de er pro-klima. Men de er også mere eller mindre købt af
de danske landmænd. Det er dem som
fi
nansierer Venstres valgkamp.
• Omend Venstre synes ambitiøse på klimaområdet - er det stadig ikke udtalt hvorvidt
de er mere pro landbrug end de er pro klima.
• Derudover er både Landbrug & Fødevarer, samt Bæredygtigt Landbrug (udbryder
organisationer fra L&F ) + DI blandt de største lobbyorganisationer som modarbejder
en (grøn) omstilling af landbruget.

7. Fakta
Hvad er modargumenterne for en grøn omstilling af landbruget?
• Modargumenterne for en grøn omlægning af landbruget vil bygge på at det vil være katastrofalt for
dansk økonomi i forhold til arbejdspladser mm. Desuden vil modstandere argumentere at innovationen
skal ske på landmændenes egne præmisser og initiativer igennem bl.a.
fl
ere tilskudsordninger.
• Fakta: Alle økonomiske vismænd har regnet på det, og en total nedlukning af det danske landbrug som
det eksisterer idag, vil ikke have dybdegående konsekvenser for dansk økonomi. Tværtimod kunne de
mange milliarder der i dag bliver brugt til at støtte en kæmpe underskudsforretning blive brugt langt
mere e
ff
ektivt ift. at skabe en langt mere ambitiøs og grøn omlægning af landbruget. Desuden kunne
pengene bruges langt mere e
ff
ektivt på andre hårdtramte områder i det danske samfund. Tag
sundhedssektoren som et oplagt eksempel på et område som har behov for øget økonomisk støtte.
• Et andet modargument vil være tab af arbejdspladser: Modparten vil påstå at en nedlægning af det
eksisterende landbrug vil give tab af en masse ”følge erhverv” såsom f.eks. transport af dyr, slagtning
mm. Det vil dog være misvisende, da en omlægning til et mere bæredygtigt landbrug vil skabe mindst
lige så mange følgehverv: Om en fragtmand transporterer kødkvæg eller plantebø
ff
er er sådan set
underordnet.

8. Fakta
Hvad er modargumenterne for en grøn omstilling af landbruget?
• Men kan vi øge produktionen i DK af grøn kost har vi i stedet mulighed for
både at være foregangsland ift. eksport samt mulighed for at eje hele
værdikæden ift. produktion (i stedet for at sende kød til Tyskland for at blive
slagtet) og dermed skabe en langt mere gunstig forretning for dansk erhverv.
• Et sidste modargument vil være at landbruget selv bør være ansvarlige for at
innovere og mindske sit klimaaftryk igennem tilskudsordninger. Realiteten er
bare at dette initiativ har løbet i mange år, landmændende har modtaget
tilskud til at omlægge deres produktion og innoverer i en mere klimavenlig
retning, det har bare endnu ikke båret frugt. Snart udkommer en ny rapport
som vil påpege at det absolut ingen e
ff
ekt har haft. Der bliver med andre ord
ikke innoveret som forventet på indsatsen.

9. Målgruppen
Hvem skal kampagnen primært henvende sig til?
• 1. Danske veluddannet og relativt ressourcestærke
storbyvælgere.
Dem som kan rykkes alt efter hvem som kommer
frem med den mest ambitiøse og konkrete dagsorden
på området . Dem som allerede går op i klima, er
bevidste og velinformeret, og som i forvejen køber
f.eks. økologi og forsøger at træ
ff
e mere klimavenlige
valg uden nødvendigvis at have et mere
dybdegående kendskab til hvor meget vores
nuværende landbrug forurener - og hvordan
landbrugssektoren idag hænger sammen med
diverse politiske og økonomiske dagsordener. Det er
en målgruppe som ikke er politisk loyale, men som
stemmer ud fra en overbevisning om hvad som er
bedst for klimaet.

10. Kreative indsigter
Hvad kunne være nogle veje ind for at skabe en kampagne som appellere til følelserne?
• Vi danskere har en selvforståelse og narrativ omkring hvordan vi er førende når det kommer til den
grønne omstilling. At vi er et foregangsland. Sandheden er at vi er blandt det folk som har størst
klimaaftryk per indbygger i Verden.
• Vi har også en selvforståelse og et narrativ omkring at være ’et landbrugs samfund’ – og at den
fortælling nemt kan forenes med en ’grøn fortælling’. At vi er innovative når det kommer til at dyrke
jorden, dyrevelfærd, mm. Måske især iblandt vores målgruppe fordi de i forvejen køber øko,
frilands, dyrevelfærd, og dermed ikke har forholdt sig til hvordan størstedelen af dansk landbrug
bliver dyrket i dag.
• Med udgangspunkt i krigen i Ukraine og klimakrisen, er det blevet tydeligt for de
fl
este at vi
generelt skal blive mere selvforsynende. Den måde vi dyrker vores jord på i dag, er langt fra holdbar
– og langt fra e
ff
ektiv. Vi skal udnytte vores jord anderledes og langt mere klogt end vi gør i dag for
at blive 1. selvforsynende på sigt og 2. være bæredygtige på klimaets vejene. Det vil desuden
skabe en reel mulighed for at være et foregangsland og skabe grobund for øget eksportmuligheder.

11. Spørgsmål til den kreative tilgang
Hvilke scenarier kunne være spændende at udforske?
• Kan man gå ind og pille ved den selvforståelse om at være et grønt
foregangsland? Udfordre den?
• Kan vi sætte fokus på hvor lidt vi innoverer i dag i landbruget ift. hvor mange
af vores skattekroner går til at holde hånden under industrien? Og kan vi
fremhæve hvor stor en mulighed vi går glip af ved ikke at omstille os i tide? Vi
går glip af et sandt nyt eksporteventyr.
• Hvordan kan vi skabe en debat som hedder (traditionel) landbrug VS klima, og
i særdeleshed få Venstre til at melde ud hvilken side de står på?

12. Forventet leverancer, formater og deadlines
- Valget kan blive udskrevet inden for kort tid, og vi forventer, at det kommer i slutningen af september. Derfor sætter det
begrænsninger ift. produktion og formater
• Vi vil gerne se en kort beskrivelse af rationalet bag den kreative retning. Hold det kort. Hvis vi har
sprøgsmål, eller vil have det uddybet, tager vi naturligvis fat i jer.
• Vores primære platforme bliver print, OOH og sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn.
Hvis I har en retning, der dækker alle platforme, må I gerne eksekvere på alle platforme. Hvis I har
en idé, der passer til en enkelt platform, så sender I narturligvis også det.
• I behøver ikke gå i detaljen med eksekveringen. Hvis vi vælger at bruge jeres retning, får I mulighed
for at færdigeksekvere den. Her hjælper vi gerne med eksterne ressourcer, hvis der skulle være
brug for det.
• Deadline er allerede mandag 5.9., så vi har tid til at færdiggøre den endelige retning, og udkomme
med noget, der kommer til at gøre en forskel.
I skal sende jeres retning til: info@denåbnelobby.dk

13. Vi sætter pris på din indsats og din tid.
Lad os få sat endnu mere skub i den grønne omstilling i Danmark!
Tak!