HIMYM opgave

1
Barney
Stinson

This paper is gonna be legen… wait for it… dary!
Gruppe 5:
Cecilie Kierkegaard Thomsen - 251291 - ceki
Anna Emilie Clausen - 220292 - anem
Anne Lundov - 080193 - annlu
Sofie Amalie Anker - 160890 - soan
Julie Ejdsvold Christensen - 181192 - julc
Anslag: 77429
Vejledere:
Dan Pedersen
Klaus Svarre Christensen
Online versioner:
Cecilie: http://www.cekith.dk/himym-opgave/
Anna: http://
annaec.dk/crossmedia/how-i-met-your-mother-opgave/
Anne: http://annelundov.dk/crossmedia/how-i-met-your-mother-opgave/
Sofie: http://sofieanker.dk/?page_id=1453
Julie: http://www.julieec.dk/its-gonna-be-legen-wait-for-it-dary/

2
INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning...................................................................................................................................................................................3

Problemformulering.............................................................................................................................................................4

Problemstillinger...............................................................................................................................................................4

Definition
af
begreber.....................................................................................................................................................5

Afgrænsning...............................................................................................................................................................................5

Metode...........................................................................................................................................................................................6

Publicering
af
spørgeskema ........................................................................................................................................8

Udarbejdelse
af
spørgeskema.................................................................................................................................. 10

Fejlkilder.............................................................................................................................................................................. 12

Induktiv
metode .............................................................................................................................................................. 14

Teori ............................................................................................................................................................................................ 15

Sitcom..................................................................................................................................................................................... 15

How
I
Met
Your
Mother
og
Barney
Stinson ...................................................................................................... 15

Tværmedialitet
og
flermedialitet.......................................................................................................................... 17

Storytelling ......................................................................................................................................................................... 18

Fankultur ............................................................................................................................................................................. 20

Analyse....................................................................................................................................................................................... 22

Karakterisering
af
respondenter........................................................................................................................... 22

Resultater ............................................................................................................................................................................ 23

Hypoteser............................................................................................................................................................................. 25

Tværmedialitet,
flermedialitet
og
storytelling.............................................................................................. 27

Fantyper ............................................................................................................................................................................... 31

Vurdering.................................................................................................................................................................................. 34

Konklusion............................................................................................................................................................................... 37

Litteraturliste......................................................................................................................................................................... 40

Bilag ............................................................................................................................................................................................. 43

3
INDLEDNING

Når et koncept bliver lanceret på tværs af flere medier er der tale om tværmedialitet eller
flermedialitet. Flere tv-serier og shows gør i højere grad end tidligere brug af flere
medieplatforme i lanceringer af nye mediestrukturer og -produkter. Matrix-triologien, Harry
Potter-filmene og tv-serien Desperate Housewives er eksempler herpå. I denne opgave har vi
valgt at undersøge brugen af tværmedialitet i den amerikanske sitcom How I Met Your Mother
(forkortet HIMYM) med fokus på karakteren Barney Stinson.
Serien havde premiere d. 19. september 2005 på det amerikanske tv-netværk CBS. Serien kører
nu på 8. sæson og har over 23 mio. likes på Facebook (pr. d. 09.04.13). Serien har været
nomineret til talrige awards. I 2012 vandt serien People’s Choice Award for ‘Favorite TV
Comedy’1
. Samtidig vandt Neil Patrick Harris, der spiller Barney Stinson, en award for ‘Favorite
TV Comedy Actor’. HIMYM’s hovedperson er Ted Mosby, der igennem flashbacks fortæller sin
søn og datter om de begivenheder, der i sidste ende leder frem til hans møde med deres mor. Ted
Mosby er en del af en vennegruppe bestående af Marshall Eriksen, Robin Scherbatsky, Barney
Stinson og Lily Aldrin, der alle følger ham i tykt og tyndt i hans søgen efter kærligheden.
Selvom Ted Mosby oprindeligt er hovedpersonen i HIMYM, har karakteren Barney Stinson med
tiden opnået en mere central rolle i serien. Med næsten en halv million følgere på Twitter og over
3,7 mio. likes på Facebook (pr. d. 21.03.13) har Barney-karakteren opnået stor popularitet. Han
er alment kendt for sine catchphrases som: “Suit up!” og “It’s gonna be legen.. Wait for it..
Dary”2
.
I denne opgave vil vi undersøge, hvilken betydning det har haft for HIMYMs popularitet, at
Barney Stinson-karakteren er blevet udvidet på flere forskellige medieplatforme. Derefter vil vi
vurdere, hvordan fanskaren oplever, at Barney Stinson-karakteren bidrager til HIMYM-
universet. Karakteren Barney Stinson er udgangspunkt for de fleste af medieudvidelserne
produceret i forbindelse med serien, og disse bygger videre på Barney’s karakteristiske
væremåde. Barney Stinson-karakteren er bl.a. udgangspunkt for bøgerne “The Bro Code”, “Bro

1
People’s Choice Award 2012: http://www.peopleschoice.com/pca/awards/nominees/index.jsp?year=2012
2
Barney’s catchphrases: http://www.youtube.com/watch?v=HcQJJ9CHXOw

4
On The Go”, “The Playbook”, flere hjemmesider, blandt andet notafathersday.com samt en
Twitter profil, en blog, en Facebook-fanside og offline eventet “Suit Up Day”.
PROBLEMFORMULERING

Hvordan oplever fansene, at Barney Stinson karakteren bruges til at udvide How I Met Your
Mother-universet?
PROBLEMSTILLINGER

● Redegørelse for sitcomgenren, How I Met Your Mother, Barney Stinson, tværmedialitet,
flermedialitet, storytelling og online fankultur.
● Analyse af hvordan CBS har udvidet HIMYM-universet på tværs af medieprodukter og -
strukturer samt, hvordan fans af serien benytter sig af disse medier.
● Vurdering af hvilken betydning udvidelsen af Barney Stinson-karakteren på forskellige
medier har haft for fansenes opfattelse af HIMYM-universet.
*

5
*Figur 1 er en oversigt over de officielle mediestrukturer og -produkter, som CBS har udviklet i
forbindelse med Barney Stinson-karakteren. Det er disse medier, vi har haft fokus på gennem
opgaven. Dog formoder vi, at eventet “Suit Up Day” er opfundet af fans, og ikke CBS, men vi
har ikke været i stand til at finde kilder, der bekræfter dette.
DEFINITION
AF
BEGREBER

Bro: Forkortelse af det engelske ord “brother”. Ordet bruges af Barney Stinson om hans gode
mandlige venner. Disse venner ser han som brødre.
HIMYM: Forkortelse for serien How I Met Your Mother.
Mediestrukturer: Begrebet dækker over de forskellige medier, som fungerer dynamisk. Det kan
eksempelvis være hjemmesider, tv-udsendelser eller lignende. (Bechmann og Rasmussen, 2007)
Medieprodukter: Begrebet dækker over de medier, der fungerer statisk. Det kan eksempelvis
være bøger, artikler og netaviser. (Bechmann og Rasmussen, 2007)
AFGRÆNSNING

Af de karakterer der er med i HIMYM, har vi i vores opgave valgt at fokusere på karakteren
Barney Stinson, da Barney er udgangspunktet for de fleste af de mediestrukturer og - produkter,
som er blevet skabt i forbindelse med HIMYM.
Vores kvantitative analyse har vi afgrænset til at fokusere på Barney Stinsons Facebook fanside.
Vi er hermed klar over, at vi fravælger andre tilgange til projektet, da vi eksempelvis kunne have
valgt at fokusere på HIMYM’s Facebook fanside, hvor der er større aktivitet end på Barney’s
Facebook fanside. Derudover kunne vores fokus også have været placeret hos en af de andre
karakterer fra serien, hvilket ville have givet en anden vinkel på opgaven. Vi er bevidste om, at
idet man vælger noget, vælger man samtidigt også noget fra.

6

METODE

I opgaven benytter vi os af den kvantitative metode. Indledningsvis har vi foretaget en
indholdsanalyse af Barney Stinsons Facebook fanside.
Vi har foretaget en indholdsanalyse af Barney Stinsons Facebook fanside for at finde relevante
områder at spørge ind til i det derefter udarbejdede spørgeskema. Det er vigtigt for os at
undersøge, hvordan Barney Stinsons fanside bruges til at henvise til andre medieplatforme samt
hvilke medier, der bliver referet til. Bell beskriver formålet med en indholdsanalyse således:
“Content analysis allows researchers to make quantitative generalizations about visual and
other forms of representation, on the basis of reliable classification and observation” (Bell, s.
34).
I indholdsanalysen har vi analyseret al indhold på Barney Stinsons Facebook fanside, der derfor
er vores datamængde. Indholdet på siden strækker sig fra d. 28. september 2008
(oprettelsesdatoen) frem til d. 26. februar 2013 (sidste indlæg på siden). Vi har været i stand til at
medtage og analysere data fra så lang en årrække, da aktiviteten på Barney Stinsons Facebook
fanside ikke på noget tidspunkt har været særlig stor. Med 53 indlæg på 4 år og 5 måneder er der
i gennemsnit blevet postet 1 indlæg pr. måned. Dette må betegnes som lav aktivitet. Når der er så
få indlæg på Facebook fansiden, skal vi selvfølgelig huske på, at der kan være en vis grad af
tilfældighed i vores indholdsanalyse. Årsagen til at der er så få indlæg på Barney Stinsons
Facebook fanside, vil vi give vores bud på senere i analysen.
“To analyse is to break things down into its constituent elements.” (Bell, s. 15). Dette citat
beskriver tydeligt hvad man gør, når man foretager en indholdsanalyse, og det er også den
tilgang vi har haft til vores indholdsanalyse. Vi har delt alt indholdet, på Barney Stinsons
Facebook fanside, ind i forskellige kategorier (variabler). De relevante variabler, i forhold til
sidens indhold er:

7
- Videoer (links til YouTube-klip eller videoer på CBS.com)
- Billeder (billeder med tilhørende statusopdateringer er også kategoriseret som “billeder”)
- Spørgsmål (når Barney stiller et åbent spørgsmål ud på fansiden)
- Statusopdateringer
- Civilstatusopdateringer
Ud fra variablerne har vi udarbejdet statistikker og diagrammer for at opnå en forståelse for
aktiviteten på siden. Da antallet af opdateringer er så forholdsvis lavt, kan en enkelt variabel fra
eller til være med til at rykke billedet af hvad det er for en type indhold, og hvilke referencer der
er flest af. Dette har vi selvfølgelig taget højde for i vores efterfølgende brug af indholdsanalysen
i udarbejdelsen af spørgeskemaet. Vi har udarbejdet statistik og medfølgende diagrammer over
følgende:
- Fordeling af indhold (antallet af hver variabel på siden)
- Brugeraktivitet inden for variablerne (Antallet af kommentarer, likes og delinger inden for
variablerne)
- Antal posts fordelt pr. år
(Se resultater i bilag 1.1-1.3)
For at få et overblik over hvilke medier, der bliver referet til i Barney Stinsons indlæg på
fansiden og hvilke variabler, der bliver refereret med, har vi udarbejdet forskellige kategorier og
underkategorier og inddelt hver enkelt statusopdatering i de forskellige kategorier. Nogle af
indlæggene hører under flere kategorier. Eksempelvis refererer “Happy Not a Father’s Day”
både til “HIMYM-Begivenheder” og “Serien”, og er derfor kategoriseret under begge kategorier.
Kategorierne og underkategorierne er som følger:
- Serien
- Billeder
- Statusopdateringer
Refererer til handlingen i HIMYM-afsnit
Refererer ikke til handlingen i et HIMYM-afsnit

8
Citat fra serien
- Civilstatus
- Videoer
- Musik
- Albums
- HIMYM-begivenheder
- HIMYM-hjemmesider
- Merchandise
- Tøj
- Bøger
(Se resultater i bilag 2.1 og 2.2)
Inddelingen af mediereferencer har givet os et konkret og systematisk indblik i, hvad Barney
Stinsons indlæg omhandler, hvilke medier han bruger til at referere med, og i hvilket omfang han
referer til forskellige medieplatforme inden for HIMYM-universet.
“Content analysis, by itself, does not demonstrate how viewers understand or value what they
see or hear. Still, content analysis shows what is given priority or salience and what was not”
(Bell, s. 26). Ifølge Bell finder vi med en indholdsanalyse altså ud af, hvad der prioriteres som
vigtigt indhold men også, hvad der ikke gør. Vi finder dog ikke ud af, hvad seeren, i vores
tilfælde dem, der har liket Barney Stinson på Facebook, synes om indholdet. Til at få indblik i
hvad disse personers holdning til Barneys Facebook fanside er, samt deres holdning til øvrige
medier udviklet i forbindelse med Barney Stinson, har vi udarbejdet et spørgeskema.
PUBLICERING
AF
SPØRGESKEMA

Oprindeligt var det vores plan at benytte Barney Stinsons Facebook fanside som udgangspunkt
for distribuering af vores spørgeskema, da fantilslutning på siden er stor (3.770.149 fans pr. d.
21.03.13). I så fald ville vores stikprøveenhed være en person som har liket Barney Stinson
Facebook fanside, vores population ville være alle fans af Barney Stinson og vores
stikprøveramme ville være de 3.770.149 fans, som har liket Barney Stinson på Facebook (pr. d.
21.03.13). Vores stikprøve ville således bestå af de personer, som havde besvaret spørgeskemaet

9
på Barney Stinsons Facebook fanside. En repræsentativ stikprøvestørrelse svarer i dette tilfælde
til 385 personer. En sample size på den størrelse giver et confidence level på 95 %3
. (Se bilag 3).
Vi fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var en mulighed at publicere spørgeskemaet på Barney
Stinsons Facebook fanside, da det ikke var muligt at poste indhold på siden. Vi prøvede som
sidste udvej at publicere spørgeskemaet som kommentar til allerede eksisterende indlæg på
siden, men vi blev hurtigt anmeldt for spam. Af den grund søgte vi over til HIMYM’s fanside
(23.320.736 likes pr. d. 09.04.13), da vi gik ud fra, at dem der havde liket HIMYMs Facebook
fanside højst sandsynligt havde en holdning til Barney Stinson som karakter, selvom de ikke
nødvendigvis havde liket hans Facebook fanside. Her var det dog heller ikke muligt at publicere
spørgeskemaet, da vi igen blev anmeldt for spam.
For at indhente besvarelser på vores spørgeskema, endte vi derfor med at kontakte de af vores
Facebook venner, som har liket enten HIMYM eller Barney Stinson på Facebook. Vi skrev hver
især en privat besked til dem, hvor vi bad dem om at besvare vores spørgeskema. Med henblik
på at indhente yderligere svar lavede vi alle en statusopdatering på Facebook, hvor vi opfordrede
de af vores venner, der er fan af Barney Stinson til at besvare spørgeskemaet.
Resultaterne bærer tydeligt præg af, at vi har publiceret spørgeskemaet fra gruppemedlemmernes
Facebook profiler. 97 % af respondenterne er fra Europa, og 80 % befinder sig i aldersgruppen
19-24 år, hvilket både stemmer overens med gruppens geografiske tilhørsforhold og alder.
I det at vi har været tvunget til at publicere vores spørgeskema via gruppens Facebook-profiler i
stedet for på Barney Stinsons Facebook fanside, har vores strikprøveramme, stikprøveenhed og
population ændret sig. Vi definerer nu vores strikprøveramme som værende
gruppemedlemernes samlede antal kontakter/”venner” på Facebook. I alt har gruppen 2501
venner på Facebook pr. 18.05.13. Stikprøverammen forventes dog at være større, da vores
netværk har/kan have delt spørgeskemaet med deres netværk. Vi ved derfor ikke præcist, hvor
mange vores spørgeskema er nået ud til. Vores stikprøveenhed defineres som en person, der

3
“LifeLine Help Center: Survey Design Tool for Calculating the Appropriate Sample Size”:
http://www.polarismr.com/research-lifeline/sample-size-calculator

10
definerer sig selv som fan af HIMYM. Vores population er alle fans af HIMYM, og kan ikke
angives i præcist antal, da populationen er meget stor og desuden international. Dog må vi
formode, at populationen er på minimum 23.320.736, da det er antallet af personer, der har liket
HIMYM’s Facebook fanside. Da vi senere har valgt at fokusere på den danske fanskare, i stedet
for den internationale fanskare, kan TV3+’s seertal være retningsgivende for, hvor stor
populationen af HIMYM-fans er i Danmark. TV3+’s seertal viser, at op imod 88.000 danskere
ser HIMYM når der vises et afsnit af serien på TV3+ (se bilag 4). Derfor er vores bedste skøn, at
vores population befinder sig et sted omkring disse tal. Vores stikprøve er de 423 besvarelser, vi
har fået på spørgeskemaet.
Facebook er ikke et repræsentativt medie at bruge til publicering af vores spørgeskema, da det
kun er vores eget og vores venners netværk, der således er blevet en del af undersøgelsen. Vi er
således klar over, at stikprøven ikke er fremkommet gennem simpel tilfældig udvælgelse, men
mener stadigvæk af vores undersøgelse kan bruges til at påvise nogle interessante tendenser.
UDARBEJDELSE
AF
SPØRGESKEMA

Vores spørgeskema er udarbejdet på baggrund af vores indholdsanalyse. Spørgeskemaet er på
engelsk for også at kunne nå ud til internationale fans. Se det færdige spørgeskema i bilag 5.
Spørgeskemaet indeholder 20 spørgsmål af forskellig karakter. Spørgeskemaet består af
demografiske spørgsmål, hvor der spørges ind til køn og alder, uddybende spørgsmål og
holdningsspørgsmål. Spørgeskemaet danner grundlag for vores analyse af, hvordan fansene
oplever at Barney Stinson bruges til at udvide HIMYM-universet. I spørgeskemaet har vi valgt,
at stille lukkede spørgsmål, som er karakteriseret ved, at vi har lagt nogle faste rammer for
svarmulighederne. Dette har vi gjort, da det dermed er lettere at behandle dataene efterfølgende
og foretage statistiske analyser ud fra disse. Lukkede spørgsmål er gode til at opnå svar, som
nemt kan bruges til at udføre analyser på tværs af respondenterne, da alle får de samme
spørgsmål og kan vælge mellem de samme svarmuligheder. Ydermere har vi ved alle de
uddybende spørgsmål angivet svarmuligheden ”Other” (andet) eller “None of the above” (ingen
af de ovenstående svarmuligheder), da vi umuligt kan have medtaget alle tænkelige og
utænkelige svarmuligheder i vores undersøgelse.

11
Målgruppen for spørgeskemaet har vi fordelt over aldersgrupper fra 13 år og mindre og op til 49
og derover. Aldersgrupperne har vi inddelt i intervaller på 5 år. Vi har valgt at lave
aldersintervaller på 5 år, da aldersinddelingen på Barney Stinsons Facebook fanside, viser at de
mest aktive på siden hører til i aldersintervallet 19 til 24 år.4
Inden for hvert interval har vi en
antagelse om, hvad der kendetegner lige præcis den aldersgruppe. Gruppen under 13 år er, hvad
vi betegner som børn, og personer i dette interval burde derfor ikke befinde sig på Facebook
endnu, da man skal være minimum 12 år for at oprette en profil på Facebook. Aldersgruppen 13-
18 år er kendetegnet ved at være teenagere, der typisk sætter meget tid af til at se tv-serier såsom
HIMYM. Aldersgruppen 19-24 år er unge, mere selvstændige voksne, som oftest studerer eller er
under oplæring. Kendetegnende for de 25-30 årige er, at de bygger rede, stifter familie og måske
ikke har så meget tid til at se tv-serier såsom HIMYM. Ved respondenter der er 30 år eller ældre,
kan det diskuteres, om det er nødvendigt at intervallerne er så differentierede.
I de uddybende spørgsmål har vi spurgt ind til, om de responderende fans kender til og bruger
mediestrukturerne og -produkterne udviklet i forbindelse med HIMYM. Derudover har vi spurgt
vores respondenter, om de citerer Barney Stinson, samt om de deltager i “Suit Up Day” for at få
et indblik i, om vores respondenter inddrager elementer fra HIMYM i deres eget liv. Som
baggrund for udformningen af de uddybende spørgsmål, har vi gjort brug af resultaterne, som vi
nåede frem til i vores indholdsanalyse. Indholdsanalysen har givet os et indblik i, hvilke af de
andre medier produceret i forbindelse med HIMYM, der bliver refereret til på Barney Stinsons
Facebook fanside. De medier, der bliver refereret til på fansiden, er hovedsageligt de
hjemmesider, som CBS har lavet i forbindelse med serien (f.eks. www.notafathersday.com,
www.theweddingbride.com) samt bogen “Bro Code for Parents”. Det er blandt andet disse
referencer, vi har undersøgt, om fansene har kendskab til og/eller benytter sig af, i
spørgeskemaet.
Vi har opstillet fem enighedsspørgsmål til sidst i spørgeskemaet, som skal bruges til at analysere
vores problemstilling. Inden for de fem enighedsspørgsmål har vi givet de responderende fem
svarmuligheder (Strongly agree, agree, neither agree or disagree, disagree, strongly disagree),
da vi mener, at disse svarmuligheder er nuancerede nok. Vi har erfaret, at svarmulighederne ikke

4
Barneys Facbook fanside: https://www.facebook.com/BarneyStinson/likes

12
behøver at være meget nuancerede, da mennesket alligevel kun kan overskue og orientere sig
inden for få muligheder af gangen.5
Reliabiliteten af vores undersøgelse er tvivlsom da en ny undersøgelse foretaget af en anden
person, som benytter sig af samme metode, muligvis ikke ville resultere i de samme tendenser.
Personens Facebook netværk vil naturligvis ikke være identisk med vores, da de højst
sandsynligt ville benytte deres eget Facebook netværk. Hvis de derimod benyttede vores
Facebook netværk til undersøgelsen, ville der være større sandsynlighed for, at de samme
tendenser ville forekomme.
FEJLKILDER

Til spørgsmål 2, “What is your age”, burde vi have lavet en drop down-menu, hvor
respondenten selv kunne vælge sin eksakte alder i stedet for at have inddelt de responderendes
alder i intervaller på forhånd. På den måde havde vi efterfølgende kunnet gruppere svarene i de
intervaller, vi fandt interessante.
I spørgsmål 3, “What is your continent of origin?”, er svarmulighederne inddelt i kontinenter,
hvilket ikke giver et indblik i, hvilket land de responderende kommer fra. I stedet for at inddele
respondenternes svar i kontinenter, skulle vi have inddelt svarmulighederne i lande, ved hjælp af
en drop down-menu. Vi går ud fra at langt de fleste af de respondenter, der har svaret, at de
kommer fra Europa, kommer fra Danmark. Havde spørgsmål 3 været inddelt i lande, ville vi
være i stand til at fastslå dette og ikke blot formode, at de responderende kommer fra Danmark,
fordi de udgør vores netværk på Facebook.
For at give respondenten de bedste og mest overskuelige forudsætninger for at besvare vores
spørgeskema, skulle vi have skrevet svarmulighederne i spørgsmål 5,“How many seasons of
How I Met Your Mother have you watched?”, med tal i stedet for med bogstaver. Det ville have
været hurtigere at læse og mere overskueligt for den responderende. Derudover mangler
svarmuligheden “I don’t know”, da mange følger serien på tv, og derfor ikke er bevidste om,
hvor mange sæsoner de har set af serien.

5
Designer du til hulemænd?: http://www.afdeling18.dk/blog/2008/8/8/designer-du-til-hulemaend.aspx

13
I gruppen diskuterede vi meget, om det var relevant at spørge ind til, om respondenten har set en
eller flere af sæsonerne gentagne gange. Vi kunne dog have tilføjet et spørgsmål i stil med: “Did
you watch one or more seasons of HIMYM more than once?”. Selvom det er et binært spørgsmål,
ville det have givet et indblik i respondentens engagement i serien.
Ulempen ved at vi kun har benyttet os af lukkede spørgsmål i vores spørgeskema er, at
respondenterne ikke har haft mulighed for at skrive supplerende og uddybende kommentarer til
spørgsmålene. Dette havde været med til at øge forståelsen for og indsigten i respondenternes
holdninger til mediestrukturerne og -produkterne udviklet i forbindelse med HIMYM.
Spørgsmål 20, “Without the media concepts involving Barney Stinson the series would not have
become as popular as it is today”, kan være svært for fansene at svare på, da det er et meget stort
spørgsmål, der kan være svært for en almindelig fan af HIMYM at svare på. Spørgsmålet er
nærmere noget, forskere i medier kan besvare, eller som vi kan analysere os frem til gennem
denne opgave.
Efter at have analyseret dataene fra vores spørgeskema, er det gået op for os, at det havde været
nemmere, hvis vi havde spurgt respondenterne om, hvilken grad af fan de vil definere sig selv
som. På den måde ville vi kunne have fået klarlagt, hvorvidt de anser sig selv som store eller små
fans af HIMYM. Svarene på spørgsmålet havde været nyttige i forbindelse med vores
korrelationsberegninger, der hovedsageligt har gået ud på at undersøge eventuelle sammenhænge
mellem, hvor store fans vores respondenter er af HIMYM, og hvor meget de engagerer sig i
HIMYM universet. Som målestok for hvor stor fan man er af HIMYM, har vi benyttet spørgsmål
5: “How many seasons of How I Met Your Mother have you watched?”.
Når det kommer til antallet af mediekoncepter, de responderende har haft mulighed for at vælge,
har vi ikke været konsekvente. I spørgsmål 7, “How many of the following media concepts have
you heard of?”, har vi ikke angivet bogen “Bro Code for Parents”, det har vi til gengæld i
spørgsmål 11: “Have you read or partially read any of the following books?” . Dette er ikke
noget vi har gjort bevidst, men er en fejl, der opstået på grund af uopmærksomhed i
udarbejdelsen af spørgeskemaet.

14
INDUKTIV
METODE

Vi har benyttet os af den induktive metode, hvor man ved at observere og undersøge enkelte
tilfælde, konkluderer noget generelt (Dideriksen m.fl. 2009). Ud fra vores empiri har vi opstillet
tre hypoteser, som vi ved hjælp af korrelationsberegninger enten vil be- eller afkræfte.
Korrelationsberegningerne er udført i Excel, ved hjælp af KORRELATION-funktionen. Ud fra
korrelationsberegningerne har vi forsøgt at fastlægge nogle mønstrer, for at være i stand til at
identificere forskellige sammenhænge og tendenser, i forbindelse med mediestrukturerne og -
produkterne udviklet i relation til Barney Stinson. Hypoteserne er opstillet ud fra den antagelse,
at jo større fan man er, jo mere tilbøjelig er man til at engagere sig i medieudvidelserne i
forbindelse med serien. Hypoteserne vi har opstillet lyder således:
Hypotese 1: Jo mere man har set serien, jo mere tilbøjelig er man til at opsøge og følge
mediestrukturerne udviklet i forbindelse med serien.
Hypotese 2: Jo flere mediestrukturer man følger, jo større er sandsynligheden for at man citerer
Barney Stinson.
Hypotese 3: Jo flere mediestrukturer man følger, des oftere citerer man Barney Stinson.
Udover at opstille hypoteser har vi benyttet os af den Den Hermeneutiske Spiral (Dideriksen
m.fl., 2009), hvor vi gennem analyse og fortolkning har forsøgt at opnå en større og bredere
forståelse for vores case. Til at starte med havde vi en grundlæggende forforståelse af serien, og
efter at have undersøgt teksterne og datamaterialet nærmere, opnåede vi en ny viden via
fortolkning, som blev til en ny udvidet forståelse. Det har været hensigtsmæssigt at benytte sig af
denne metode i forhold til analysen af vores indsamlede data fra spørgeskemaet samt til analyse
af relevante tekster. På den måde har fortolkningsprocessen været en vekselvirkning mellem del
og helhed.

15

TEORI

SITCOM

How I Met Your Mother er en sitcom, hvilket er en forkortelse for “situation comedy”. På dansk
oversættes sitcom til “situationskomedie”. Kendetegnende for genren er korte, ugentlige episoder
med fortællinger centreret omkring enkeltpersoner eller par (Baker, 2003). Sitcom-genren
stammer fra USA, hvor ordet oprindeligt blev brugt om visse former for komiske
radioudsendelser. Sitcom genren er kendetegnet ved dåselatter og ved at blive optaget med
publikum i studiet, selvom dette dog ikke er tilfældet med HIMYM. Alligevel hører HIMYM til i
sitcom-genren, da serien udspiller sig omkring en række faste personer og deres humoristiske
historier6
. Handlingsstrukturen i et sitcom afsnit er som regel cirkulær, hvilket vil sige, at
karaktererne altid vender tilbage til det oprindelige udgangspunkt i slutningen af et afsnit.
Yderligere er et af karakteristikaene for en sitcom, at den klassiske narrative stil hyppigst går fra
ro til uro til løsning, hvilket også kan observeres i serien HIMYM, hvor et afsnit ofte er bygget
op om en af karakterernes problemer med kærlighed, venskaber, arbejde eller andet. I slutningen
af afsnittet bliver problemet som regel løst, og således kan et nyt problem tages op og løses i det
næste afsnit.
HIMYM kan karakteriseres som en “familie/arbejdsplads-sitcom” (Baker, 2003), da den
udspiller sig omkring interne relationer mellem en gruppe venner, primært på en fast location,
som enten er baren McLaren’s eller i karakterernes lejligheder.
HOW
I
MET
YOUR
MOTHER
OG
BARNEY
STINSON

HIMYM handler hovedsageligt om Ted Mosby og hans lange søgen efter den eneste ene og
moderen til sine børn. Historien bliver fortalt af Ted selv til sine børn i år 2030 og er en
gengivelse af alle de begivenheder, der leder frem til mødet med sine børns mor. Deraf stammer

6
Om HIMYM: http://www.cbs.com/shows/how_i_met_your_mother/about/

16
titlen How I Met Your Mother. Serien kører på nuværende tidspunkt på 8. sæson, og det er netop
blevet afsløret, hvem moderen til Teds børn er.
Da Teds bedste ven, Marshall Eriksen, i sæson 1 frier til sin kæreste, Lily Aldrin, som han har
været sammen med siden high school, får Ted pludselig travlt og indser, at han hellere må
komme i gang, hvis han også skal nå at finde den eneste ene. Da Ted i starten af serien møder
Robin Scherbatsky, er han sikker på, at det er kærlighed ved første blik, men skæbnen har andre
planer, og Ted og Robin ender i stedet med at blive nære venner 7
. Til at hjælpe Ted med at finde
sin kommende hustru, har han sin ven Barney Stinson.8
Barney er en helt igennem inkarneret
single-fyr, med en forkærlighed for jakkesæt og sportsgrenen laser tag. Et godt eksempel på
Barney Stinsons typiske jargon og lidt kyniske syn på kvinder, er følgende citat, hvor Barney på
ironisk vis beskriver en seksuel oplevelse han har haft med en kvinde i en taxa: “I was present
for the whole thing and definitely not banging whatever-her-name-was reverse side-saddle in the
back of a taxi”9
.
Figur 2 viser HIMYM-holdet.
Kilde: http://youngspringforme.blogspot.dk/2012/03/have-you-met-ted.html
Barney Stinson-karakteren blev især taget godt imod af HIMYMs publikum og har fået en stor
del af æren for showets succes. I følge Wikipedia bliver Barney betragtet som showets breakout

7
8
9
Barney’s Blog: The Astray:http://www.cbs.com/shows/how_i_met_your_mother/barneys_blog/1000366/

17
character. En breakout character har oprindeligt spillet en mindre rolle i en serie, men ender
med at blive den mest fremtrædende og populære karakter, som herefetr bliver diskuteret og
imiteret af fanskaren. En af Barneys mest velkendte catchphrases er “suit up!”, og fungerer som
en opfordring til andre om, at de skal tage et jakkesæt på og tage med i byen. Udtrykket har ført
til den internationale “Suit Up Day”, der ligger 13. oktober hvert år og oprindeligt blev startet på
Facebook.10
Barneys måde at score kvinder på er ikke helt traditionel. Hans metoder involverer ofte meget
detaljerede og gennemarbejdede løgne, hvor han tit bruger et andet alias. Alle disse skuespil har
han valgt at samle i sin selvskrevne bog ”The Playbook”. Han har desuden skrevet bogen “The
Bro Code”, der indeholder regler for, hvordan en “bro” skal opføre sig. Begge bøgerne er siden
blevet trykt, hvilket har givet fans mulighed for at købe dem i butikkerne.11
TVÆRMEDIALITET
OG
FLERMEDIALITET

I arbejdet med mediekoncepter på tværs af platforme, er det vigtigt at skelne mellem om
kommunikationen er flermedial eller tværmedial. Medialitet er en samlet betegnelse for de
muligheder og begrænsninger, der eksisterer ved det enkelte medie for at præge
kommunikationen i de kommunikationssituationer, hvor mediet anvendes (Rasmussen og
Bechmann, 2007). Bo Hovgaard Thomasen skelner mellem de to begreber: “Det væsentligste
kendetegn ved flermedialitet i forhold til tværmedialitet er således, at der i forbindelse med
kommunikation i flere medier ikke eksisterer kommunikative relationer eller henvisninger mellem
budskaberne i de enkelte medier; medierne benyttes sammen og “samtidig” - men ikke på tværs”
(Hovgaard Thomasen, 2007, s. 43). Tværmedialitet dækker over når platformene og
mediestrukturerne indenfor et koncept er afhængige af hinanden. Flermedialitet derimod er
kendetegnet ved, at platformene og mediestrukturerne er uddeligeret på mange forskellige
områder og kan stå alene. Vi vil senere i opgaven vende tilbage til en analyse af, hvorvidt
HIMYM konceptet kommunikerer flermedialt eller tværmedialt.

10
Om Barney Stinson: http://en.wikipedia.org/wiki/Barney_Stinson
11
Om Barney Stinson: http://en.wikipedia.org/wiki/Barney_Stinson

18
Tværmedialitet kan betegnes som tværgående kommunikation i Bechmann Petersens seks
medieforståelser, som skal forstås som det medielandskab, der kommunikeres på tværs af
(Bechmann Petersen, 2007). De seks medieforståelser betegnes som: Symbolskeformater (lyd
,billed, tekst), mediestrukturer (radioaviser, netaviser), medieprodukter (hjemmeside, rss-feed,
tv-udsendelser, tekst-tv), medieplatforme (trykte avis, fjernsynsapparat, mobil, pc, PMP, laptop)
mediedistribution (radiofrekvens, LAN, GPRS) og mediehuse (DR, JP/Politiken, TV 2)"
(Bechmann Petersen, 2007, s. 20). Tværmedialitet kendetegnes altså som værende tværgående
kommunikation, der forbinder designer og bruger. Fænomenet tværmedialitet er blevet en
populær markedsføringsstrategi: (...) medievirksomheder og medieinstitutioner udvider i stigende
grad deres virksomhed til at omfatte flere medier end tidligere” (Hovgaard Thomasen, 2007).
Tværmedialitet som fænomen har en række beslægtede begreber såsom mediekonvergens,
mediedivergens, mediediffusion, flermedialitet, transmedialitet, intermedialitet og
hybridmedialitet (Bechmann Petersen, 2007). I opgaven vil vi hovedsageligt benytte begrebet
tværmedialitet. Tværmedialitet er en kommunikations- og produktionsform, hvis tværgående
relationer tager udgangspunkt i, at de involverer mindst to forskellige platforme (Bechmann
Petersen, 2007). Platforme kendetegnes som: (...) “den fysiske dimension af mediet (herunder tid
og rum-forhold)” (Bechmann Petersen, 2007, s. 21). Platforme kan supplere hinanden, og er
designet til at sprede medieret kommunikation mellem brugere og designere. De er producerede
af mediehuse og forbundet via. et distributionsnetværk (Bechmann Petersen, 2007). Platformene
har den egenskab, at de kan lede brugerne hen til der, hvor der er relevant indhold, hvilket går
under navnet cross promotion.
“Cross promotion er måden, hvorpå man binder platformene sammen eller leder brugerens
opmærksomhed videre til andre platforme” (Bechmann Petersen, 2007, s. 24). Cross promotion
er en strategi for at opdele kommunikationskampagnen på flere platforme/medier. Fænomenet
kan både være tværmediel eller flermediel og er en del af cross media storytelling (Bechmann
Petersen, 2007).
STORYTELLING

19
Begrebet storytelling defineres som kunsten at fortælle historier (Kofoed, 2006). Storytelling
består af en skelnen mellem begrebets to delelementer ‘story’ og ‘telling’. Fænomenet består
således af en historie (story), som indeholder et konfliktelement, der driver plottet gennem en
start, en midte og en slutning. Historien fortælles (telling) mundtligt eller igennem et medie som
eksempelvis kan være et skrevet dokument, tv eller internet (Kofoed, 2006).
Begrebet tværmediel storytelling kom frem i offentlig dialog i 1999, da tilskuere og kritikere
forsøgte at finde årsagen til den fænomenale succes bag ”The Blair Witch Project” (Jenkins,
2008). “What we learned from Blair Witch is that if you give people enough stuff to explore, they
will explore” (Jenkins, 2008, s. 105). Der blev oprettet en hjemmeside, mere end et år før filmen
kom i biografen, hvor interesserede havde mulighed for at udforske mysteriet. På siden blev der
uploadet detaljer til historien, vha. “spor”, som gamle bøger, fotografier, malerier osv. (Jenkins,
2008). Filmen handler om tre unge filmskoleelever, der forsvinder i en skov under optagelserne
til en dokumentarfilm om den lokale legende ”The Blair Witch”.12
Tværmediel storytelling er en markedføringsstrategi, hvormed en historie fortælles over flere
forskellige platforme og formater, som hver især har en værdifuld indflydelse på helheden og
forståelsen af det enkelte koncept. Ideen er at kreere en forenet underholdningsoplevelse for
publikum ved eksempelvis at bruge sociale og analoge platforme til at udvide det pågældende
univers. Ved at distribuere universet over flere kanaler, er det muligt at nå ud til, og fastholde et
bredere publikum. (Jenkins, 2007). Det handler grundlæggende om en enkelt historie, men som
varierer en smule på hvert nye medie (Kommunikationsforum).
I Jenkins opdaterede udgave af teksten “The Origami Unicorn” kaldet “The Revenge of the
Origami Unicorn ” (2009) opstilles der 7 principper, som forklarer, hvad storytelling indebærer.
Jesper Balslev fortolker Jenkins principper, hvilke vi tager udgangspunkt i. Med udgangspunkt i
de principper, som er relevante i forhold til vores case, har vi inddraget princip 2 (Systematisk
distribution), 3 (Giv noget, forbrugeren kan tage med ud i hans/hendes virkelighed) og 7 (Inviter
til handling). Princip 2 indebærer en enkel grundfortælling, hvor der skabes parallelle universer
med udgangspunkt i denne. Det er nemt at genkende grundfortællingen i paralleluniverserne.
Princip 3 indbefatter, at historien bliver noget, vi kan tage med os i form af materielle ting, som
brander historien. Princip 7 indbefatter, at vi som fans er motiverede til at skabe og

12
The Blair Witch Project: http://da.wikipedia.org/wiki/The_Blair_Witch_Project

20
videreudvikle universet, så man selv kan føle sig som en del af det.
Hvert nyt medie er en invitation til at skabe en ny indgangsvinkel til den grundlæggende historie.
For en optimal storytelling må der ikke være konflikt mellem, hvordan karakterer opfører sig på
de forskellige mediestrukturer og -produkter. Der skal være en sammenhæng (Jenkins, 2007).
Storytelling er som et kæmpe puslespil, hvor den enkelte brik skal bidrage til det store billede.
Det er en samlet proces, hvor hver del bidrager med detaljer til historien. (Jenkins, 2008).
Storytelling handler ikke kun om at få spredt information, men angiver også regler og mål, som
brugerne kan performe ud fra samt bygge videre på med egne historier (Jenkins, 2008).
Andrea Phillips udvider Jenkins definition af tværmedial storytelling som en historie over flere
medier, hvor hver yder et enestående bidrag. Phillips skelner mellem “East Coast” transmedia
og “West Coast”/”Hollywood” transmedia. “East Coast” transmedia har vægt på samspil og
mindre historie-stykker. Her kan der være tale om en tweet stream, e-mail interaktioner og blogs
som en del af historien. “East Coast” transmedia har en tendens til at være mere interaktiv og
digital. West Coast defineres som indebærende større historie-stykker som i Star Wars og
Indiana Jones, hvor en film, et tv-show og en bog, udgør helheden, der forstås bedst jo flere
stykker af historie, som du kender til (Philips, 2012).
FANKULTUR

Lewis definerer en fan som værende et implicit resultat af et objekts (skuespiller, sanger, film
osv.) berømmelse. ”Fans are believed to be obsessed with their objects, in love with celebrity
figures (…)” (Lewis, 1992, s. 20). Hvad det vil sige at være en fan kan relateres til at ”(…)
desire, cherish, seek, long, admire, envy, celebrate, protect, ally with others” (Lewis, 1992, s.
27). En fans dyrkelse af en berømthed kan ses som en form for hengivenhed og en besættelse
involverende en overflod af følelser. Besættelsen indebærer stor interesse i berømtheden samt et
ønske om at skabe en tilknytning til berømtheden (Lewis, 1992). Ofte opfatter fans den
berømthed, de er fan af, som et idol eller forbillede.

21
Begrebet ”One-click fandom” introduceres i Sandvoss’ tekst fra 2011 med udgangspunkt i John
Fiskes definition (Sandvoss, 2011). ”One-click fandom” dækker over de Facebookbrugere, der
går ind og ’liker’ en specifik side. Dette er en måde at vise sin anerkendelse af et givent produkt
eller person på uden at involvere sig yderligere.
I Sandvoss’ tekst skelnes der mellem tre typer af productivity blandt fans. John Fiske adskiller
dem på følgende måde:
1 “Semiotic productivity - The act of reading/watching/listening (...)” (Sandvoss, 2011, s.
50)
Semiotic productivity er den “milde” og mest hyppige fangrad. Fans i denne kategori er
forholdsvis passive i deres fremtoning sammenlignet med fans i de to andre deltagerkulturer.
2 Enuciative productivity - “Describes the interaction between fans surrounding their fan
object such as fantalk, gossip, banter and speculation” (Sandvoss, 2011, s. 50).
Enuciative productivity beskriver den form for deltagerkultur, hvor man som fan praktiserer at
evaluere tv-showet eller tale om og citerer showet med andre fans i ens omgangskreds
(Sandvoss, 2011).
3 Textual productivity - Found in fans’ creation of new texts such as fan fiction, music,
remixes, or fanzines” (Sandvoss, 2011, s. 50).
Textual productivity repræsenterer de fans, som deltager mest aktivt i forhold til produktivitet.
Disse fans skriver for eksempel selv nye afsnit eller afslutninger til serien og påtager sig dermed
rollen som “prosumer” (producer).
Sandvoss inddeler yderligere fans i tre forskellige typer på baggrund af Abercrombie og
Longhurst’ definitioner alt efter, hvilken deltagerkultur de er en del af og ynder at praktisere.
Disse kan opstilles i en pyramide; Abercrombie og Longhurst opstiller det således (Sandvoss,
2011, s. 64):

22
Enthusiasts - Korresponderer textually, og
repræsenterer den mindste gruppe i toppen af
pyramiden.
Cultists - Korresponderer enunciatively og
repræsenterer den mellemstore gruppe i
pyramiden.
Fans - Korresponderer semiotically og
repræsenterer den største gruppe i bunden af
pyramiden.
Figur 3 viser Abercrombie og Longhurst’
opdeling af fans i tre forskellige typer.
Illustreret i en pyramide.
ANALYSE

KARAKTERISERING
AF
RESPONDENTER

Vores spørgeskema har fået 423 besvarelser, hvoraf 248 af de responderende er mænd, og 175 er
kvinder (Bilag 6.1). Som tidligere nævnt har vi indhentet vores besvarelser via
gruppemedlemmernes Facebook profiler. Ud af gruppens samlede antal venner er cirka
halvdelen kvinder og halvdelen mænd. Af den grund er det naturligt at tro, at antallet af mandlige
og kvindelige respondenter på spørgeskemaet ville være nogenlunde i overensstemmelse. Det
viste sig dog ikke at være tilfældet, da 73 flere mænd end kvinder er endt med at besvare
spørgeskemaet. Kønsfordelingen i vores spørgeskema har stemt fint overens med
kønsfordelingen i de seertal, vi har indsamlet fra TV3+. Når TV3+ sender et afsnit af serien i

23
fjernsynet, ses det i gennemsnit af dobbelt så mange mænd som kvinder. Vi har indsamlet
statistik der viser seertallene fra d. 07.01.13 frem til d. 16.04.13 og tallene viser, at der i
gennemsnit sidder 10.000 mænd placeret foran TV’et, når der sendes et nyt afsnit af HIMYM på
TV3+, mens kun 5.000 kvinder gør det samme. Dette er aflæst fra Rtg(000) i bilag 6.2, der viser
rating i antal tusinde seere.
80 % af vores respondenter er mellem 19-24 år (bilag 6.3). 12 % af de responderende fans er
mellem 13-18 år, og 6 % er mellem 25-30 år. Kun 2 % af de besvarende er 30 år eller derover.
Aldersintervallet i vores gruppe er 20-22 år, og størstedelen af vores Facebook venner hører til i
samme aldersinterval. Det er derfor naturligt at tro, at netop dét er årsagen til, at størstedelen af
vores respondenter er mellem 19 og 24 år. Vores største aldersgruppe stemmer ikke overens med
den dominerende aldersgruppe blandt seerne af HIMYM på TV3+. Her er størstedelen af
HIMYM seerne mellem 25-30 år, og i snit er 5.000 af seerne af et HIMYM-afsnit på TV3+
mellem 25-30 år (bilag 6.4). I den forbindelse skal det dog siges, at mange unge i dag streamer
serier online, og benytter derfor ikke tv-platformen TV3+ til at se serien. Vi har ikke statistik på,
hvor mange der streamer HIMYM, eller hvilken alder de har, men vi kunne forestille os, at det
specielt er den aldersgruppe, der er dominerende blandt vores respondenter (19-24 år), der
streamer serien.
Overordnet ser vi, at de responderende fans har fået kendskab til serien enten gennem venner og
familie (53%) eller ved at se TV (38%). Kun 4% har opdaget serien gennem online
mediestrukturer som Facebook, Twitter eller blogge. Vi kan derfor udlede, at kendskabet til
HIMYM ikke er kommet som følge af de mediestrukturer og produkter, CBS har udviklet i
forbindelse med serien (Bilag 6.5).
97 % af vores responderende fans kommer fra Europa, og heraf må vi gå ud fra, at langt
størstedelen kommer fra Danmark, da størstedelen af vores Facebook venner er fra Danmark
(bilag 6.6).
RESULTATER

24
Ud fra vores spørgeskema har vi været i stand til at udpege en række tendenser. Overordnet
danner der sig et klart billede af, at den mest populære HIMYM-karakter er Barney Stinson. Hele
51 % af vores respondenter har svaret, at Barney Stinson er deres favorit HIMYM-karakter,
mens de øvrige procenter er fordelt ud over seriens fire øvrige hovedkarakterer samt i
svarmuligheden “I do not have af favourite HIMYM character” (bilag 6.7). Det stemmer overens
med at alle de mediestrukturer og -produkter, som er udviklet i forbindelse med serien, tager
udgangspunkt i karakteren Barney Stinson.
På trods af Barneys popularitet svarer 76 % af vores respondenter i spørgeskemaet, at de hverken
følger Barneys Facebook profil, hans Twitter profil eller hans blog på CBS’ hjemmeside (bilag
6.8). Endnu færre er aktive på de ovenstående mediestrukturer. Hele 373 (87 %) af
respondenterne, svarer at de ikke er aktive på nogle af mediestrukturene (bilag 6.9). De
responderende fans benytter sig således ikke i så stor grad af de mediestrukturer, der er udviklet i
forbindelse med serien. På trods af denne observation har hele 98 % af de besvarende hørt om en
eller flere af de online mediestrukturer og offline medieprodukter, der findes i forlængelsen af
serien. Disse inkluderer Barneys Twitter profil, Barneys blog, hans Facebook profil online, samt
de tre bøger ”The Play Book”, ”The Bro Code” og ”Bro on the Go” offline (bilag 6.10). Det er
altså lykkedes CBS at udvide HIMYM-konceptet til flere medieplatforme, som mange har hørt
om, men som et fåtal følger eller er aktive på. Alligevel er der 3.770.149, der har liket Barney
Stinsons Facebook fanside (pr. d. 21.03.13). Derfor antager vi, at billedet kunne have set
anderledes ud, hvis vi tog fat i det internationale publikum. I den forbindelse undrer vi os over,
hvorfor der er så lav aktivitet på Barney Stinsons Facebookside, men er kommet frem til, at CBS
i højere grad har valgt at fokusere på How I Met Your Mother’s egen Facebook fanside. Her ser
vi daglig aktivitet i form af statusopdateringer, billeder m.m., samt et højere antal likes på over
23 mio (pr. d. 09.04.13)13
.
I spørgeskemaet spurgte vi vores respondenter, om de har læst eller delvist læst en eller flere af
de fire bøger, der er udkommet med Barney Stinson som forfatter (“The Play Book”, “The Bro
Code”, “Bro on the Go” og “Bro Code for Parents”). 65 % af respondenterne har læst eller
delvist læst én eller flere af disse bøger (bilag 6.11). Svarene viser at bøgerne, blandt vores

13
HIMYM’s Facebook fanside: https://www.facebook.com/HowIMetYourMotherCBS?fref=ts

25
respondenter, uden sammenligning, er de mest populære af de mediekoncepter, der er udviklet i
forbindelse med serien. 36 % af de besvarende har læst eller delvist læst ”The Bro Code”, hvilket
derfor er den mest læste bog ud af de fire.
40 % af de adspurgte har besøgt en eller flere af de hjemmesider, der er udviklet i forbindelse
med serien, og som enten refererer til eller ligger i forlængelse af et specifikt afsnit af HIMYM
(www.notafathersday.com, www.theslapbetcountdown.com osv.). Det har altså til dels lykkedes
CBS at skabe opmærksomhed omkring hjemmesiderne, da en del af fansene tilsyneladende har
været ind og kigge nærmere på siderne. Dog kan der ikke udpeges nogen tendenser i forbindelse
med websiderne, da det kun er under halvdelen af fansene, der har besøgt disse sider (Bilag
6.12).
Til spørgsmål 14, “Have you ever participated in “Suit Up Day”?”, har 25 % af vores
respondenter svaret “Yes”, og 71 % svaret “No” (bilag 6.13). I den forbindelse var det også
muligt at svare“I do not know what “Suit Up Day” is”, hvilket kun 4 % har angivet som deres
svar. Kendskabet til “Suit Up Day” er altså stort både blandt mænd og kvinder. Dette er et godt
eksempel på, at HIMYM har haft succes med at få fans til at hive aspekter fra HIMYM-universet
ind i den virkelige verden.
HYPOTESER

Med det formål at undersøge eventuelle sammenhænge mellem hvor store fans vores
respondenter er af HIMYM, og hvor meget de engagerer sig i HIMYM-universet, har vi opstillet
tre hypoteser. Dette har vi gjort ved at kigge på, hvor meget de responderende følger med på
mediestrukturerne samt citerer Barney Stinson.
Hypotese 1: Jo mere man har set serien, jo mere tilbøjelig er man til at opsøge og følge
mediestrukturerne udviklet i forbindelse med serien.
Vores resultater viser tydeligt, at der tilsyneladende ingen sammenhæng er mellem, hvor mange
sæsoner af serien man har set, og hvor mange af mediestrukturerne man følger. Ifølge vores
beregninger ligger korrelationen i dette tilfælde på 0,178 (bilag 7). Det er en meget svag
korrelation, hvilket vil sige at fans, der har set mange sæsoner af serien altså ikke følger

26
mediestrukturerne udviklet i forbindelse med serien mere end fans, der har set få sæsoner af
serien. At fansene primært ikke er tilbøjelige til at opsøge og følge diverse mediestrukturer, kan
man antage er fordi, at fansenes interesse i HIMYM-konceptet ikke rækker yderligere end til blot
at se serien. Fanengagementet ligger således inden for TV-serien primært og ikke hos de øvrige
medieudvidelser.
Hypotese 2: Jo flere mediestrukturer man følger, jo større er sandsynligheden for, at man citerer
Barney Stinson.
Sammenhængen mellem ens engagement i de mediestrukturer, der eksisterer i forlængelse af
serien, og om man citerer Barney Stinson, er tilsyneladende helt fraværende. Korrelationen
ligger på 0,034 (bilag 7), hvilket er meget lavt. Da meget af indholdet på mediestrukturerne,
udviklet i forbindelse med HIMYM, tager udgangspunkt i Barney Stinsons catchphrases, er det
naturligt at tro, at jo flere af mediestrukturerne man følger, jo mere tilbøjelig er man til at citere
Barney. Det er dog ikke tilfældet blandt vores responderende fans. Det spiller således ikke nogen
rolle, hvor mange mediestrukturer, man følger i forhold til sandsynligheden for, at man citerer
Barney Stinson. Dette kan man formode er fordi, at Barney Stinsons udtryk allerede introduceres
i serien, som de fleste af vores adspurgte allerede kender til og har set. På den måde vil de være i
stand til at citere Barney Stinson ved blot at have set TV-serien.
Hypotese 3: Jo flere mediestrukturer man følger, des oftere citerer man Barney Stinson.
I dette tilfælde ligger korrelationen på 0,267 (Bilag 7). Korrelationen er selvfølgelig kun
beregnet ud fra de respondenter, der har svaret ”yes” til spørgsmål 13 og dermed citerer Barney
Stinson. Korrelationen er så lav, at det ikke kan fastslås, at der er nogen sammenhæng mellem,
hvor mange mediestrukturer vores respondenter følger, og hvor ofte de citerer Barney Stinson.
Dog er korrelationstallet højere end ved de førnævnte hypoteser. I forhold til denne observation,
kan man formode, at mængden af brugen af Barney Stinson-citater i princippet ikke har noget at
gøre med, hvor meget kendskab, man har til de forskellige mediestrukturer. I forlængelse med
konklusionen fra hypotese 2, kan man forestille sig, at det derfor blot er nok at have kendskab til
Barney Stinson-karakteren ud fra kun at have set serien eksempelvis for kende til Barneys jargon
og dermed inkorporere den i eget sprogbrug.

27
Overordnet er korrelationstallene fra alle tre hypoteser så lave, at der ikke kan identificeres nogle
sammenhænge mellem, hvor stor fan man er af HIMYM, og hvor tilbøjelig man er til at engagere
sig i HIMYM universet udenfor serien. Det er overraskende, da det ikke stemmer overens, med
den måde folk typisk forholder sig til et objekt, de er fan af. Ud fra korrelationsberegningerne, er
der tilsyneladende ikke en stor interesse blandt vores respondenter for at udvide kendskabet til
seriens univers gennem mediestrukturerne og -produkterne, som er skabt i forbindelse med
serien. Dette er uafhængigt af, om fansene har set serien meget eller lidt, eller om de citerer, og
hvis de gør, hvor ofte de citerer Barney Stinson.
TVÆRMEDIALITET,
FLERMEDIALITET
OG
STORYTELLING

Kommunikationen i How I Met Your Mother-konceptet er til dels flermedialt, da de forskellige
mediestrukturer og -produkter ikke synes at være afhængige eller relaterede til hinanden, men i
højere grad individuelle udvidelser af Barney Stinsons karakter. Dog lever dele af konceptet op
til definitionen af tværmedialitet, da der her er mere end én platform involveret, og disse er
afhængige af hinanden. Til udvidelsen af HIMYM, har folkene bag serien både benyttet sig af
den analoge platform (bøgerne), tv-platformen (serien) samt internet-platformen (Twitter,
Facebook, Barneys blog, samt hjemmesiderne).
Bøgerne kommunikerer flermedialt, da de som medieprodukter godt kan stå alene. Det kræver
altså ikke kendskab til serien at forstå eller blive underholdt af dem. De online mediestrukturer
kommunikerer derimod tværmedielt, da de ikke kan stå alene, fordi brugen af catchphrases og
referencerne til serien er så markant, at der kræves kendskab til serien for at forstå dem. Det giver
altså ikke mening at følge med på de online mediestrukturer, hvis ikke man kender til serien.
I forbindelse med de online mediestrukturer bliver der gjort brug af cross promotion, hvor et af
medierne henviser til en eller flere af de øvrige mediestrukturer og -produkter. På den måde
skabes der en større sammenhæng imellem medierne. På Barney Stinsons Facebook fanside
henvises der til tv-platformen, den analoge platform og til yderligere mediestrukturer såsom
Barney Stinsons egen blog. Barneys blog henviser til andre mediestrukturer såsom HIMYM’s
Facebook fanside og HIMYM’s Twitter-profil. Barneys Twitter-profil henviser til tv-platformen
blandt andet gennem catchphrases. På Barneys Twitter-profil henvises der også til andre

28
internetstrukturer i form af merchandise-siden www.brobibs.com14
. Ideelt set har alle disse
henvisninger hver især en værdifuld indflydelse på fansenes forståelse for Barney Stinson og
HIMYM generelt. CBS bruger i nogen grad storytelling til at udvide historien om Barney
Stinson, på tværs af forskellige platforme og strukturer, men en mere udpræget tendens er, at
CBS bruger medierne til at referere til de andre medier, der er kreeret i forbindelse med serien.
Alle de medier som er skabt i forbindelse med Barney Stinson, fungerer mere som en forlængelse
af serien end en egentlig udvidelse af forståelsen af serien. Det er ikke nødvendigt at følge
Barney på hans blog eller Twitter- og Facebookprofil, for at forstå handlingen i serien, men man
er nødt til at have set serien for at forstå indholdet på de øvrige medier. Serien er udgangspunkt
for alle mediestrukturerne, da alle medierne hovedsageligt henviser til serien, som
grundfortælling.
Barney Stinson er den eneste af karaktererne i HIMYM, som folkene bag serien har valgt at
udvide ved hjælp af storytelling. Enten har Barney Stinson været populær, før hans karakter blev
udvidet ved hjælp af storytelling, og er derfor blevet udvidet, eller også har brugen af storytelling
været med til at øge hans popularitet. I hvert fald har 51 % af vores responderende fans svaret, at
Barney Stinson er deres favorit HIMYM-karakter.
Phillips “East Coast” definition passer på HIMYM-konceptet, da det består af mange små
historie-stykker. De små historie-stykker indebærer eksempelvis hjemmesiderne, som der
henvises til i afslutningen af seriens afsnit, bøgerne som ikke er rigtige fortællinger men mere
omløbende jokes samt Twitter og Facebook profilerne. Ingen af disse små historie-stykker er en
stor del af fortællingen. De er blot små stykker, som tilføjer noget til helheden uden at være
uafhængige fortællinger, hvilket er med til at gøre, at HIMYM-konceptet er i stil med “East
Coast” definitionen af storytelling.
Målet med storytelling er at gøre en karakter eller et univers mere autentisk og virkelig.
Indholdsanalysen af Barneys Facebook fanside viser, at der er taget højde for dette aspekt i
udvidelsen af Barney Stinson blandt andet ved, at Barney ændrer sin civilstatus på Facebook,

14
Hjemmsiden Brobibs: http://www.brobibs.com/

29
hver gang, der sker en ændring i hans kærlighedsliv i serien. Barney optræder tilmed som et
rigtigt menneske på Facebook og Twitter. At det er lykkedes folkene bag serien at gøre Barney
Stinson mere virkelig og autentisk, kommer til dels til udtryk i svarene på dette
holdningsspørgsmål fra vores spørgeskema (spørgsmål 16.3): “Barney Stinsons appearence in
different media concepts besides the series has made his character more real”. 43% af de
besvarende fans erklærer sig enten enige eller stærkt enige i denne antagelse (bilag 10.3).
For at storytelling skal fungere, må der ikke være konflikt mellem, hvordan karakteren opfører
sig på de forskellige koncepter og strukturer. I tilfældet med Barney Stinson må der i høj grad
siges at være overensstemmelse mellem, hvordan Barney opfører sig på de forskellige medier.
Det kan vi blandt andet observere ved, at Barney altid er iført jakkesæt, og hans kendte
catchphrases går igen på de forskellige medieplatforme. Faktisk kan Barney’s opførsel, i forhold
til venskaber (bros), kvinder, sex og sprog, siges at være hele udgangspunktet for de
mediestrukturer og koncepter, der er udviklet i forbindelse med hans karakter.
I Barney Stinsons bog ‘The Bro Code’ kommer dette meget konkret til udtryk ved, at der i bogen
bliver givet nogle klare retningslinjer for, hvordan en ægte ‘bro’, ifølge Barney, bør opføre sig.
Bøgerne giver fansene mulighed for at komme tættere på eller kopiere Barney Stinson opførsel.
Ud fra vores respondenters svar på spørgsmål 15, “What do you think of Barney Stinson?”, er det
tydeligt, at folkene bag HIMYM har formået at skabe en karakter, som fansene har en klar
holdning til. Barney er som karakter meget karikeret og yderliggående i sine holdninger til
kvinder og sex. Vores respondenters samlede svar på, hvad de tænker om Barney Stinson kan ses
i nedenstående figur.

30
Figur 4 viser fordelingen af svarene på spørgsmål 15 (What do you think of Barney Stinson?) (se
evt. bilag 5).
Langt størstedelen af vores respondenter finder Barney Stinson sjov, hvorimod fordelingen af
respondenter, der anser ham som henholdsvis en rollemodel, inspirerende i sin opførsel over for
kvinder, en mandschauvinist eller som stødende i sin opførsel over for kvinder ligger nogenlunde
ligeligt fordelt omkring de 10 %. Kun 1 % ved ikke, hvordan de opfatter Barney Stinson. Ved
hjælp af en chi-i-anden test har vi undersøgt, om der er afhængighed mellem køn, og hvordan
man opfatter Barney Stinson. Resultatet viser, at der i meget høj grad er afhængighed mellem
køn og opfattelsen af Barney Stinson, da sandsynligheden for uafhængighed er meget tæt på nul
(1,98196E-07) (se bilag 8).
Et eksempel på en svarmulighed, hvor afhængigheden mellem køn og ens holdning til Barney
Stinson kommer til udtryk, er ved svarmuligheden “I consider him a role model”. 77 % af dem,
som har svaret dette, er mænd. Mænd opfatter altså i langt højere grad Barney Stinson som en
rollemodel end kvinder. Ved svarmuligheden “I find his behavior towards women inspiring” er
90 % af dem, der har svaret, også mænd. Barney Stinson fungerer altså som en inspirationskilde
for en del mænd. Dette må formodes at være med på grund af hans mange og omfattende
scoreteknikker og sjove catchphrases.
Mediestrukturerne og koncepterne lavet i forbindelse med Barney Stinson kommunikerer altså
både tværmedialt og flermedialt, ligesom elementer af storytelling er blevet brugt i udvidelsen af
Barney Stinsons karakter.

31

FANTYPER

Før vi kan afgøre vores respondenters fangrad, skal det lige fastslås, hvordan vi definerer vores
respondenter som fans. I forhold til vores respondenter vurderer vi, at nogle af de tidligere
nævnte teoretikeres definitioner af fangrader muligvis er for omstændige til at tildele de fans,
som har besvaret vores spørgeskema. Selvom vi anser vores respondenter som værende fans,
tager vi denne beslutning på baggrund af den dedikering, som vi opstillede for vores adspurgte,
inden de besvarede vores spørgeskema. Når vi benytter betegnelsen “fan”, vil det i vores tilfælde
dække over de respondenter, der har defineret sig selv som fans, inden de besvarede vores
spørgeskema: “(...) Besvar vores spørgeskema, hvis du er fan af Barney Stinson”. (Indlæg fra
vores individuelle facebookprofiler). Det var bevidst, at vi valgte at lægge indlæggene op med
førstående tekst. På den måde mener vi, at have været i stand til at selektere de personer fra, som
intet kendskab eller holdning har til HIMYM og Barney Stinson. Samtidigt så vi det som en
mulighed for kun at få respons fra personer, som rent faktisk definerer sig selv som fan af Barney
Stinson-karakteren.
Ud fra spørgsmål 8, “Which of the following media concepts, do you follow?” (bilag 6.8), kan vi
observere, at 86 (19%) af vores respondenter har besvaret, at de følger Barney Stinsons
Facebookprofil. Denne svarmulighed repræsenterer derfor den højeste svarrate i ovenstående
spørgsmål næst efter kategorien “None of the above” (326 svar eller 72%). John Fiske nævner
begrebet “One-click fandom”, som kan siges at komme til udtryk i dette tilfælde. At 19% har
liket Barney Stinson på Facebook viser således, hvordan vores adspurgte kan udtrykke deres
engagement i karakteren på en nem og hurtig måde uden at yde yderligere. Dette illustrerer
derfor en meget mild og lidt overfladisk måde at vise sin interesse for fanobjektet, der er i dette
tilfælde er Barney Stinson.
Med udgangspunkt i førnævnte spørgsmål: “Which of the following media concepts, do you
follow?” kan det som sagt ses, at flertallet af vores respondenter henvender sig i kategorien
“None of the above”. I forhold til dette spørgsmål betyder det ikke, at respondenterne ikke har
nogen interesse i serien, og at de ikke kan defineres som værende fans i mindre grad. Da fansene

32
i første omgang valgte at besvare vores spørgeskema via Facebook, definerede de sig selv som
fans, netop fordi spørgeskemaet decideret var henvendt til dem, der ser sig selv som fan af
Barney Stinson.
Selvom det ser ud til, at de fleste af vores adspurgte personer ikke engagerer sig i vores opstillede
mediestrukturer og -produkter, kan de for eksempel stadigvæk have en interesse i at følge med i
tv-serien. På baggrund af vores specifikt henvendte spørgeskema, må man antage, at størstedelen
af vores respondenter, samlet set, har en form for interesse i HIMYM primært med udgangspunkt
i tv-serien, da serien er grundfortællingen i HIMYM-universet. I forhold til denne antagelse kan
man inddrage spørgsmål 5 fra spørgeskemaet, “How many seasons have you watched?” (bilag
9), hvoraf kun 7 (2 %) har svaret, at de ikke har set nogle sæsoner. Dette bevidner om et stort
engagement i selve serien, og man kan således antage at de resterende 413 respondenter (98 %),
som har set serien, repræsenterer den semiotiske produktivitet som minimum. For at tilhøre
denne kategori, skal man som minimum se/høre/læse det pågældende fanobjekt, hvilket netop gør
sig gældende i vores tilfælde.
Yderligere fremgår det af vores spørgeskemaundersøgelse, at 19 % af vores respondenter følger
Barney på Facebook (bilag 6.8), og at i hvert fald 65% har læst eller delvist læst HIMYM-
bøgerne (The Playbook, The Bro Code etc.) (bilag 6.11), hvilket også underbygger antagelsen
om tilstedeværelsen af semiotic productivity. At semiotic productivity kommer til udtryk blandt
vores respondenter betyder ligeledes, at vi kan tillade os at tildele nogle af brugerne titlen “fan”
på baggrund af Abercrombie og Longhurst’ definitioner. Da man ikke kan opdele graden af
semiotic productivity yderligere, må vi formode, at de af vores respondenter, som eksempelvis
læser bøgerne eller følger Barney Stinson på Facebook, kan ses som en “stærkere grad” af typen
“fan” (Abercrombie og Longhurst’ definition), da disse strukturer ikke er de primære i forhold til
HIMYM-universet. På den måde kan man forvente, at brugerne har en yderligere interesse i
HIMYM end blot at se tv-serien. Ligeledes kan man formode, at disse fans også vil bidrage til en
stærkere grad af semiotic production.
I forhold til Fiskes teori om enuciative productivity, kan man analysere sig frem til, at denne type
også kommer til udtryk i blandt vores adspurgte fans. Enuciative productivity dækker over den

33
interaktion, der finder sted i blandt fans omkring et givent fanobjekt samt viser et større
engagement i forhold til deltagerkultur.
I spørgsmål 13, “Do you ever quote Barney Stinson?” (Bilag 9.1), fremgår det, at 82 % af vores
adspurgte personer har svaret, at de citerer HIMYM-karakteren. At flertallet af vores
respondenter quoter Barney Stinson kan dermed betyde, at Barney som fanobjekt bliver kilden til
“fantalk” (Sandvoss, 2011). For at kunne forstå Barneys sprogbrug og jargon, kræves en form for
intern forståelse dvs., at man kender til HIMYM og Barney Stinson som karakter. På den måde
kan man sige, at man skal opfylde kriterierne for semiotic productivity for yderligere at kunne
opfylde kravene for enuciative productivity. Idet man vælger at citere Barney Stinson, kan man
argumentere for, at man overfører dele af HIMYM-universet til sin dagligdag, hvilket også er et
element, der afspejler Fiskes enuciative producitvity.
Det fremgår af spørgsmål 13.1: “If yes, how often would you say you quote Barney Stinson?”
(bilag 9.2), at fordelingen mellem, hvor ofte vores adspurgte citerer Barney Stinson er meget
spredt. Very often: 13 (3 %), Regularly: 70 (18 %), Sometimes: 179 (46 %), Almost never: 124
(32%). Selvom der er tegn på, at der er enuciative productivity til stede iblandt vores
respondenter, kan man således se, at størstedelen af vores adspurgte kun citerer Barney Stinson
”sometimes”. Da enuciative producitivity afspejler den mellemste grad af fanproduktivitet, kan
man forestille sig, at der skal mere til at repræsentere denne gruppe end blot at citere Barney
Stinson “sometimes” for eksempel. For at kunne repræsentere den fangrad, som Abercrombie og
Longhurst omtaler som cultist og for at leve op til definitionen for enuciative producitivity,
vurderer vi, at de adspurgte minimum skal citere Barney Stinson “regularly” - og gerne “very
often”. Som inkarneret fan, hævder teoretikeren Lewis, at man er besat samt har en stor interesse
i et givent fanobjekt. I forhold til HIMYM kan denne store interesse forventes at resultere i, at
Barneys kendte catchphrases bliver implementeret i den pågældende fans sprog og daglige tale.
Dette er grunden til, at vi anser vores “very often”-besvarelser som passende i forhold til
enuciative productivity.
Yderligere kan enuciative productivity siges at være repræsenteret af de fans (cultists), der støtter
op omkring og deltager i offline eventet “Suit Up Day”. Eventet “Suit Up Day” er inspireret af
Barneys kendte catchphrase “suit up” og bygger videre på Barneys mani med altid at være iført

34
jakkesæt. Man kan formode, at eventet er skabt af fans i Barneys ånd, da konceptet er baseret på
nogle regler og mål omkring Barney’s opfattelse af korrekt dresscode. I og med at fansene
vælger at iføre sig jakkesæt og klæde sig som Barney, kan man sige, at eventet bliver en hyldest
til Barney og interaktionen/handlingen sker således på baggrund af HIMYM. Af den grund kan
der ses en sammenhæng mellem de personer, der “suit’er up” og den produktivitet, som Fiske
omtaler som enuciative.
Størstedelen af vores adspurgte er hverken aktive eller følger mediestrukturerne, der eksisterer i
forbindelse med serien (Facebook, Twitter, Barneys blog), hvilket er et væsentligt element for at
vise sit engagement i HIMYM-konceptet. For at producere textually (textual productivity) og
dermed repræsentere enthusiast-titlen kræves det, at man eksempelvis påtager sig rollen som
“prosumer”. Som “prosumer” skriver man nye slutninger til afsnittene, og deler det man har
produceret med øvrige fans online. Da vores respondenter ikke er aktive på diverse
mediestrukturer, forventes det derfor ikke, at der deles selvskabt materiale på baggrund af serien
med andre. Desuden har vi, i vores spørgeskema, ikke spurgt ind til om nogle af fansene
producerer materiale textually i forbindelse med HIMYM, hvilket reelt set betyder, at vi ikke har
noget kendskab til vores respondenters textual productivity.
VURDERING

Som udgangspunkt for vurderingen har vi kigget på, hvorvidt Barney Stinson er blevet
omdrejningspunkt for alle medieudvidelserne, fordi han er den mest populære karakter i
HIMYM eller om han er blevet den mest populære karakter i serien, fordi han er blevet
omdrejningspunkt for alle medieudvidelserne.
En af de væsentligste ting, som vi i analysen er kommet frem til, er, at de responderende fans
kender til de forskellige mediestrukturer og -produkter, men at langt størstedelen hverken følger
(bilag 6.8) eller er aktive (bilag 6.9) på disse medier. I den forbindelse er det interessant at 72 %
af de responderende fans ikke følger med på mediestrukturerne, men alligevel tilkendegiver 43
%, at de ikke mener, at serien ville være blevet lige så populær uden de forskellige medier
involverende Barney (bilag 10.1). Her må vi gå ud fra at de 43 %, der har svaret, at de ikke

35
mener, at serien ville være blevet lige så populær uden de øvrige medier, hører til blandt de 65
%, som har angivet, at de har læst eller delvist læst bøgerne (bilag 6.11).
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 42 % enten er enige eller stærkt enige i, at udvidelsen af
Barney Stinsons karakter på flere medier har gjort dem til større fans af HIMYM (Bilag 10.2).
Denne procentsats strider imod fansenes tilkendegivelse af, at de ikke benytter sig af de
forskellige medier, der eksisterer i forbindelse med HIMYM. Der er altså ikke sammenhæng
mellem aktiviteten på de forskellige medier og opfattelsen af, at medierne har bidraget til, at
respondenterne er blevet større fans af HIMYM. Årsagen til dette kan være, at selve spørgsmålet
har været formuleret på en sådan måde, at de responderende ikke rigtig har forstået det. I
spørgsmålet er de responderende fans blevet bedt om at tilkendegive, i hvilken grad de er enige
eller uenige i følgende erklæring (spørgsmål 16.1): “The expansion of Barney Stinson as a
character on multiple media platforms has made me a bigger fan of How I Met Your Mother.”
At Barney Stinson er omdrejningspunkt for alle medierne, stemmer i høj grad overens med de
responderende fans tilkendegivelse af, hvem de synes er den vigtigste karakter i serien. Her
tilkendegiver 46 % at fansene, at de er henholdsvis enige eller stærkt enige i påstanden om, at
Barney Stinson er den vigtigste karakter i HIMYM. På trods af at fansene overvejende ser
Barney som den vigtigste karakter, er det kun 23 %, som hævder, at mediestrukturerne og -
produkterne har været med til at forme deres forståelse af Barney Stinson som karakter.
Mediestrukturerne og platformene har altså ikke været med til at udvide forståelsen af Barney
som karakter blandt vores respondenter. I forhold til seriens popularitet mener 43 %, at
udvidelsen af Barney Stinsons karakter har haft indflydelse på den popularitet, som HIMYM
serien har opnået i dag. Denne tilkendegivelse strider igen imod antallet af vores responderende,
der følger eller er aktive på mediestrukturerne. Selvom de responderende i begrænset omfang
følger eller er aktive på mediestrukturerne, er bøgerne, som sagt, de mest populære i blandt vores
respondenter. Det kan have haft indflydelse på den del af vores respondenter, der mener, at
udvidelsen af Barney Stinson på flere forskellige medieplatforme har haft indflydelse på
HIMYM’s popularitet, og at de responderende er blevet større fans af HIMYM på grund af disse.

36
Da de fleste af vores responderende fans ikke benytter sig af medierne udviklet i forbindelse med
serien, kan vi udlede heraf, at Barney Stinsons store popularitet højst sandsynlig er opnået
gennem hans optræden i serien og ikke gennem hans udvidelse på medieplatforme.
Dette kommer også til udtryk i de korrelationsberegninger, vi har foretaget i undersøgelsen af,
om der er en sammenhæng mellem, hvor stor fan man er af HIMYM, og hvor tilbøjelig man er til
at engagere sig i HIMYM-universet udenfor serien. Korrelationsberegningerne viser alle
sammen, at uanset om fansene har set serien, meget eller lidt, eller om de citerer Barney Stinson,
så er interessen for medierne skabt i forbindelse med serien ikke særlig stor.
Selvom de responderende fans tilkendegiver, at medieudvidelserne ikke har bidraget til deres
forståelse af Barney Stinson, i særlig høj grad, kan medierne alligevel siges at have bidraget til
HIMYM-universet. Godt nok har de stort set ikke været med til at forme respondenternes
forståelse af Barney Stinson, men det er tydeligt, at udvidelsen har gjort indtryk på fansene, da
de har kendskab til medierne og især viser interesse for Barneys bøger.
Udvidelsen af Barney på flere medier har til dels forårsaget, at de responderende fans opfatter
universet omkring Barney Stinson og hans liv som mere virkeligt. 43 % har erklæret sig enig
eller stærkt enig i denne påstand. Det tyder på, at medieudvidelserne har haft en betydning for en
relativt stor del af de responderende fans opfattelse af HIMYM-universet og mere specifikt
universet omkring Barney Stinson.
Yderligere fremgår det af vores analyse, at 82 % af vores responderende fans citerer Barney
Stinson (bilag 9.1), heraf gør 3% det “very often”, 18% “regularly” og 46% “sometimes” (bilag
9.2). At inkorporeringen af Barneys sprog er stor blandt fansene, vurderer vi som værende fordi,
at fansene kan identificere sig med Barneys sprogbrug og catchphrases. Udtrykkene er
humoristiske samt kvikke og er et væsentlig karakteristika for Barneys Stinsons personlighed. På
den måde vurderer vi, at brugen af Barney Stinson catchphrases og HIMYM-bøgerne blandt
fansene (cultists) er med til at illustrere tilstedeværelsen af enuciative productivity blandt
fansene.

37
I forhold til “Suit Up Day”, vurderer vi, at Barney Stinsons dresscode i serien også har haft en
indflydelse på fansenes opfattelse af Barney Stinson. Da eventet “Suit Up Day” er bygget op
omkring Barney’s mani med altid at være iført jakkesæt, vurderer vi, at konceptet er skabt som
en hyldest til Barney Stinson. Ved at fejre denne dag har fans mulighed for at vise deres
engagement i serien og Barney Stinson-karakteren. På den måde kan man se, at serien har haft
betydning blandt fans i forhold til at overføre dele af serien til deres virkelige liv.
Generelt har en stor del af vores respondenter svaret “neither agree or disagree” til alle fem
holdningsspørgsmål til sidst i spørgeskemaet. Antallet af respondenter, der har svaret dette til de
fem holdningsspørgsmål, ligger mellem 25 % og 47 % (bilag 10.3). Der er altså en stor del af
fansene, der slet ikke har taget stilling til, hvilken betydning udvidelsen af Barney Stinson på
forskellige medier har haft for deres opfattelse af HIMYM-universet. Dette kan skyldes, at disse
medier ikke har gjort det store indtryk på fansene, og derfor ikke har nogen betydning.
Det er svært at konkludere noget endeligt omkring, hvilken betydning udvidelsen af Barney
Stinsons karakter på forskellige medier har haft for fansenes opfattelse af HIMYM-universet, da
tilkendegivelserne fra fansene peger i mange modstridende retninger. Ydermere er det svært, at
lave en saglig vurdering, når en stor del af vores respondenter har svaret “neither agree or
disagree” til vores fem holdningsspørgsmål og dermed forholdt sig neutrale.
Dog har vi vurderet, at fansenes opfattelse af HIMYM-universet til dels er blevet påvirket af
HIMYM’s udvidelse af Barneys karakter på de forskellige medieplatforme. Dette kommer til
udtryk ved, at en stor del af fansene har erklæret sig enig i, at udvidelsen af Barney Stinson
karakteren på flere medier har gjort dem til større fans af HIMYM, samt at udvidelsen har fået
dem til at opfatte universet omkring Barney Stinson som mere virkeligt. Dog står det i skarp
kontrast til, at de responderende fans hverken følger eller er særlig aktive på de fleste af
medieudvidelserne udarbejdet i forbindelse med Barney Stinsons karakter.
KONKLUSION

38
Barney Stinson bliver defineret som HIMYM’s breakout character, og vi konkluderer, at det må
være årsagen til, at hans karakter er udgangspunktet for de fleste af seriens medieudvidelser.
Medieudvidelserne, der findes i forbindelse med HIMYM, kommunikerer delvist flermedielt og
delvist tværmedielt. Bøgerne fungerer flermedielt, da de godt kan forstås uafhængigt af serien og
benytter sig tilmed ikke af cross promotion. Mediestrukturerne er derimod opbygget tværmedielt,
da de fungerer som en forlængelse af serien, og det derfor er nødvendigt at have set HIMYM for
at få det fulde udbytte heraf. Ved at lade Barney optræde på flere forskellige platforme gøres
karakteren mere autentisk og detaljeret, hvilket størstedelen (43 %) af de responderende fans er
enige i (bilag 10.3).
HIMYM-konceptet hører i forbindelse med storytelling under “East Coast”-definitionen, da
konceptet består af en masse små historiestykker, der hver især bidrager til helheden uden at
være uafhængige fortællinger.
Korrelationsberegningerne, foretaget i forbindelse med de tre hypoteser, viser tydeligt, at der
tilsyneladende ingen sammenhæng er mellem, hvor mange sæsoner af serien man har set, og
hvor mange af mediestrukturerne, man følger. Tilsyneladende er der heller ingen sammenhæng
mellem, hvor mange mediestrukturer fansene følger, og om man citerer Barney Stinson. Årsagen
til dette må man formode er, at Barney Stinsons catchphrases bliver introduceret i serien. Det
kan heller ikke fastslås, at der er nogen sammenhæng mellem, hvor mange mediestrukturer vores
respondenter følger, og hvor ofte de citerer Barney Stinson. Overordnet er korrelationstallene fra
alle tre hypoteser så lave, at der ikke kan identificeres nogle sammenhænge mellem, hvor stor
fan man er af HIMYM, og hvor tilbøjelig man er til at engagere sig i HIMYM-universet udenfor
serien.
Ud fra analysen fremgår det, at der både forekommer semioctic- og enuciative productivity
blandt vores responderende fans. Det er tydeligt at den primære interesse for HIMYM-konceptet
ligger i TV-serien, på trods af at bøgerne også benyttes. At fansene ser TV-serien og læser
bøgerne underbygger teorien om semiotic productivity samt tilstedeværelsen af Abercombie og
Longhurst’ begreb “fan”. Ydermere har 19% svaret, at de følger Barney Stinson på Facebook
(bilag 6.8), hvilket betyder at “One-click fandom”-fænomenet også er til stede. På baggrund af

39
dette ser vi, at den primære grad af engagement, blandt vores responderende fans, forekommer i
en forholdsvis mild og passiv form.
Størstedelen af de responderende fans citerer Barney Stinson på baggrund af at have set serien,
og har derigennem fået skabt et kendskab til udtrykkene. Vi vurderer herudfra, at fansene
inkorporerer udtrykkene i deres eget sprog og heraf kommer tilstedeværelsen af enuciative
productivity til udtryk blandt fansene (cultists). Ydermere vurderer vi, at Barney Stinsons
dresscode også har haft en indflydelse på fansenes opfattelse af Barney Stinson. Dette kommer
til udtryk ved at fansene deltager i offline eventet “Suit Up Day”, hvilket hører under enuciative
productivity. Vi formoder, at textual productivity ikke er udbredt blandt vores responderende
fans, da produktionsformen er for omfattende i forhold til det fanengagement, vores adspurgte
fans udviser.
Det er lykkedes folkene bag HIMYM at skabe opmærksomhed og en stor succes omkring serien,
men tilsyneladende ikke på baggrund af storytelling-aspektet og den tværmediale- samt
flermediale kommunikation. Vores reponderende fans udnytter ikke, i særlig høj grad, de
forskellige platforme til at udvide deres forståelse og oplevelse Barney og dermed HIMYM-
universet. Overordnet kan vi konkludere, at størstedelen af de responderende fans kender til de
forskellige mediestrukturer og -produkter, men relativt få af dem følger (bilag 6.8) eller er aktive
(bilag 6.9) på dem. Dette gælder dog ikke bøgerne, da det tyder på, at ud af de mange
medieudvidelser, er det bøgerne, som har haft den største indflydelse på fansenes opfattelse af
Barney Stinson.

40

LITTERATURLISTE

Hjemmesider
(Ingen forfatter) (årstal ikke opgivet). “LifeLine Help Center: Survey Design Tool for Calculating the
Appropriate Sample Size” på Research Lifeline:
http://www.polarismr.com/research-lifeline/sample-size-calculator [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (2008). ”Barney Stinson” på Facebook.
https://www.facebook.com/BarneyStinson/likes [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (19.02.2013). “Barney’s Blog: The Astray” på CBS:
http://www.cbs.com/shows/how_i_met_your_mother/barneys_blog/1000366/ [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (årstal ikke opgivet). “About” på CBS:
http://www.cbs.com/shows/how_i_met_your_mother/about/ [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (07.02.2008). ”How I Met Your Mother” på Facebook:
https://www.facebook.com/HowIMetYourMotherCBS?fref=ts [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter). (årstal ikke opgivet). ”Brobibs”: http://www.brobibs.com/ [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (2008). “Barney Stinson” på Facebook:
https://www.facebook.com/BarneyStinson/likes [Tilgået d. 20.04.13]
Letsdigin (16.04.11). “Barney Stinson BEST TOP TEN quotes - How I Met Your Mother” på Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=HcQJJ9CHXOw [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (09.01.2013). “Peoples Choice Awards 2013”:
http://www.peopleschoice.com/pca/awards/nominees/index.jsp?year=2012 [Tilgået d. 18.05.13]

41
Sprogø, S. (08.08.2008). “Designer du til hulemænd?” I Afdeling 18:
http://www.afdeling18.dk/blog/2008/8/8/designer-du-til-hulemaend.aspx [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (årstal ikke opgivet). “Barney Stinson” på Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Barney_Stinson [Tilgået d. 18.05.13]
(Ingen forfatter) (årstal ikke angivet). “The Blair Witch Project” på Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/The_Blair_Witch_Project [Tilgået d. 20.05.13]
Artikler på nettet
Baslev, J. (26.10.11). “Fra Social Media til Cross-media” på Kommunikationsforum:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/fra-social-media-til-cross-media
Jenkins,
H.
(12.12.09).
“The
Revenge
of
the
Origami
Unicorn:
Seven
Principles
of
Transmedia

Storytelling
(Well,
Two
Actually.
Five
More
on
Friday)”
på
The
Official
Webblog
of
Henry
Jenkins:

http://henryjenkins.org/2009/12/the_revenge_of_the_origami_uni.html
[Tilgået
d.
21.05.13]

Jenkins,
H.
(12.12.09).
“Revenge
of
the
Origami
Unicorn:
The
Remaining
Four
Principles
of

Transmedia
Storytelling”
på
The
Official
Webblog
of
Henry
Jenkins:

http://henryjenkins.org/2009/12/revenge_of_the_origami_unicorn.html
[Tilgået
d.
19.05.13]

Jenkins,
H.
(2007).
“Transmedia
Storytelling
and
Entertainment
—
A
Syllabus”
på
The
Official

Webblog
of
Henry
Jenkins.
http://henryjenkins.org/2009/08/transmedia_storytelling_and_en.html

[Tilgået
d.
21.05.13]

Kofoed, L. (2006). “Storytelling – en analyse af et modebegreb” på Kommunikationsforum:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/storytelling-en-analyse-af-et-modebegreb [Tilgået d.
21.05.13]

42
Philips, A. (3/6-2012). “Transmedia Storytelling, Fan Culture and the Future of Marketing” på
Knowledge Wharton: http://knowledge.wharton.upenn.edu/article.cfm?articleid=3039 [Tilgået d.
19.05.13]
Bøger
Baker, J. (2003). “Teaching TV Sitcom” (s. 17-23). London: British Film Institute.
Bechmann A. P. og Rasmussen S. K. (2007). ”Tværmedialitet som kommunikationsform” (s. 16-39) i På
tværs af medierne. Århus: Ajour.
Bell, P. (2001). “Content Analysis of Visual Images” (s. 10-34) I Handbook of Visual Analysis. London:
SAGE publications.
Jenkins, H. (2008). “Searching for the Origami Unicorn” I Convergence Culture (s. 95-134). New York
og London: N.Y. University Press.
Sandvoss, C. (2011). “Fans Online: Affective Media Consumption and Production in the Age of
Convergence” (s. 49-74) I Online Territories – Globalization, Mediated Practice and Social Space. New
York: Peter Lang Publishing.
Thomasen, B, H (2007). “Tværmedial kommunikation i flermedie-koncepter” i På tværs af medierne.
Århus: Ajour
E-bøger:
Lewis, L. A. (1992) ”The Adoring Audience: fan culture and popular media”. New York: Routledge:
http://site.ebrary.com.bib101.bibbaser.dk/lib/copenhagenkb/docDetail.action?docID=5001951 (s. 9-49).
Dideriksen, M., Olsen, M., Witze, A. (2009) “AT-håndbogen”. Århus: Systime:
https://konto.systime.dk/?eID=systimeebooks&identifier=61625106
(s. 76 og s. 31)

43

BILAG

Bilag 1.1
Indholdsanalyse af Barney Stinsons Facebook fanside
Variabler Antal
Billede 12
Video 4
Link 9
Spørgsmål 3
Statusopdatering 15
Civil status 10
i alt 53
23%

7%

17%

6%

28%

19%

Fordeling
af
indhold

Billede

Video

Link

Spørgsmål

Statusopdatering

Civil
status

44
Bilag 1.2
År Posts i alt
2008 5
2009 7
2010 11
2011 8
2012 18
2013 5
0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

2008
2009
2010
2011
2012
2013

Antal
posts

Årstal

Antal
posts
fordelt
pr.
år

45
Bilag 1.3
Brugeraktivitet inden for variablerne (Antallet af kommentarer, likes og
delinger af inden for hver variabel)
Variabler Likes Kommentarer Delinger
Billede 208856 3856 10279
Video 14.593 743 855
Link 19051 975 3200
Spørgsmål 30019 1490 387
Statusopdatering 32002 861 422
Civil status 24721 1747 0

50
Bilag 5
Questionaire
about
Barney
Stinson

We are a group of students studying at the IT-University in Copenhagen. We are writing a paper on How I Met Your
Mother, with focus on how Barney Stinson's character has been promoted on several media platforms, such as
Twitter, Facebook, a blog and several books and websites. We would really appreciate if you spend 5 minutes filling
in the questionnaire. Thank you!
*Påkrævet
What is your gender? * (1)
Male
Female
What is your age? * (2)
13 years old or less
13-18 years old
19 - 24 years old
25 - 30 years old
31 - 36 years old
37 - 42 years old
43 - 48 years old
49 years old or more
What is your continent of origin? * (3)
Europe
North America
South America
Asia
Australia
Africa

51
How did you first hear about How I Met Your Mother? * (4)
Friends or family
Television
Through online media platforms (ex. Facebook, Twitter, blogs)
Through offline events (ex. Suit Up Day)
Barney Stinson's books
None of the above
How many seasons of How I Met Your Mother have you watched? * (5)
None
Less than one season
Between one and two seasons
Between tree and four seasons
Between five and six seasons
Between seven or eight seasons
All eight seasons
Who is your favorite How I Met Your Mother character? * (6)
Ted Mosby
Robin Scherbatsky
Marshall Erikson
Lily Aldrin
Barney Stinson
I do not have a favorite HIMYM character
How many of the following media concepts have you heard of? (check all that apply) * (7)
Barney Stinson's Twitter profile
Barney Stinson's blog

52
Barney Stinson's Facebook profile
"The Play Book"
"The Bro Code"
"Bro on the Go"
None of the above
Which of the following media concepts do you follow? (check all that apply) * (8)
Barney Stinsons's blog
None of the above
Which of the following media concepts are you active on? (check all that apply) * (9)
"Active" meaning that you either ‘like’, comment or share content from one or more of the sites below.
None of the above
Which of the following media concepts are you most active on? * (10)
"Active" meaning that you either ‘like’, comment or share content from one or more of the sites below.
I am not active on any of the media concepts
Have you read or partially read any of the following books? (check all that apply) * (11)
”The Play Book”
"The Bro Code"

53
"Bro on the Go"
"Bro Code for Parents"
I have not read any of them
Have you visited any of the following websites? (Check all that apply) * (12)
The websites are all references to different How I Met Your Mother episodes.
weddingbridemovie.com
linsonbreastlawsuit.com
puzzlesthebar.com
theslapbetcountdown.com
heynannynanny.com
brobibs.com
None of them
Do you ever quote Barney Stinson? * (13)
Examples: ”It is gonna be legen - wait for it - dary”, ”Haaave you met Ted?”, “Challenge accepted” etc.
Yes
No
If yes, how often would you say you quote Barney Stinson? (13.1)
Very often
Regularly
Sometimes
Almost never
Have you ever participated in "Suit Up Day"? * (14)
Yes
No
I do not know what "Suit Up Day" is

54
What do you think of Barney Stinson? (Check all that apply) * (15)
I consider him a role model
I find his behavior towards women offensive
I find his behavior towards women inspiring
I consider him a male chauvinist
I find him funny
I find him sad
I don't know
None of the above

55
Please state to what extent you agree or disagree with the following statements * (16)
Strongly
agree
Agree
Neither
Agree or
Disagree
Disagree
Strongly
Disagree
The expansion of Barney Stinson
as a character on multiple media
platforms has made me a bigger
fan of How I Met Your Mother.
(16.1)
The different media concepts
involving Barney Stinson has
helped to construct my
understandig of Barney Stinson
(16.2)
Barney Stinson’s appearance in
different media concepts besides
the series has made his character
more real. ('Real' meaning a real
life person) (16.3)
I consider Barney Stinson the
most important character in How I
Met Your Mother. (16.4)
Without the media concepts
involving Barney Stinson the
series would not have become as
popular as it is today. (16.5)

56
Bilag 6.1
Bilag 6.2
Bilag 6.3

57
Bilag 6.4
0-12
13-18
19-24
25-30

59
Bilag 6.5
Bilag 6.6
Bilag 6.7

60
Bilag 6.8
Bilag 6.9
Bilag 6.10

61
Bilag 6.11
Bilag 6.12
Bilag 6.13

62
Bilag 7
Kan findes online på:
https://docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0Akmp2yg2iBMVdHJ6NHF0RHNXS09BY1RTL
UJmWDd2RkE#gid=0
Bilag 8

63
Bilag 9
Bilag 9.1
Bilag 9.2

64
Bilag 10.1
Bilag 10.2
Bilag 10.3

HIMYM opgave

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Destaque

Destaque (20)

HIMYM opgave