1. AARHUS
UNIVERSITET
JOURNALISTIK I NYE MEDIER
v. Anders Hjortskov Larsen
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

2. AARHUS
UNIVERSITET
PROGRAM
1. Vilkår for journalistikken
2. Journalistik og produsage
3. Journalistik i sociale
medier
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

3. AARHUS
UNIVERSITET
VILKÅR I NYE MEDIER
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

4. CPH:dox
Kronvidner i skattesagen USA er i
AARHUS Få råd, ro er blevet forfremmet krig om
og retning.
UNIVERSITET 200 film og
kvinders
Ring 70 10 10 31
events på 1
og book en Blå time.
krop
dage
DANMARK Side 6 INTERNATIONALT Side 10
WORLD’S BEST DESIGNED NEWSPAPER
To
VILKÅR I NYE MEDIER Vi får flere Interview med Thure Lindhardt »Det provokerede mig at skulle være så blød hele tiden«
ligegyldige
nyheder
› Faldende avisoplag Nyhedsmængden er
eksploderet, men journali-
sterne graver færre vigtige
historier frem. Mediernes
› Større informationsmængder
økosystem er i krise.
medier
SANDRA BROVALL OG MIKKEL VUORELA
H
› Mediehuse
istorierne om PET-agenten Mor-
ten Storm blev skabt af Jyllands-
Posten på basis af over et års ar-
bejde. Siden historien kom frem 7. okto-
ber, har de øvrige danske medier bragt
mere end 1.000 artikler og indslag om sa-
gen. Og det er del af en tendens, som teg-
ner sig overalt i mediebilledet:
Mængden af nyheder eksploderer, men
der bliver gravet færre journalistiske sco-
› Journalister som
op frem. Det er et af de foreløbige resulta-
ter fra en undersøgelse af danske medier,
som medieprofessor ved CBS Anker Brink
Lund udkommer med til marts.
»I forhold til 1999 er der færre af de hi-
storier, som har, hvad man kan kalde Cav-
ling-potentiale, hvor journalister har gra- FILM Forsiden
vet noget frem fra grunden og så sætter Thure Lindhardt storroses internationalt for sin første hovedrolle i en amerikansk film, hvor han spiller den homoseksuelle Erik. En mand, som Lindhardt synes er en »vatpik«.
dagsorden i hele systemet«, siger Anker Men han er også fascineret af den selvdestruktive historie om Erik, der elsker sin narkomisbrugende mand så meget og så desperat, at han mister sig selv. Foto: Martin Bubandt
mediearbejdere
Brink Lund.
Fra 1999 til 2008 er mængden af nyhe-
der mere end fordoblet. Men paradoksalt
nok fæstner de sig ikke, forklarer han.
Nydanske betjente bliver
»Samtidig med at mængden af nyheder
eksploderer, falder opmærksomheden
hos publikum. Nyhedseksplosionens
konsekvens er, at en stor del af befolknin-
gen nok følger med i nyhederne, men det
› Professionalisering af kaldt »perker« af kolleger
lagrer sig ikke. Det er en relevansproble-
matik«, siger Anker Brink Lund.
En af forklaringerne er, at samme antal
journalister nu laver dobbelt så mange
historier, hvoraf mange er nye versioner
af andre mediers historier. Det giver min-
dre tid til at grave egne nyheder frem. Ud
af de 75.000 nyheder, professoren under- Politiets daglige jargon om de fleste politibetjente sætter pris på Den bramfri tone, som kan »tangere linger til Rigspolitiets ledelse. For eksem-
søgte i 2008, var over tre fjerdedele »gen- det hårde frisprog i korpsets interne jar- chikane i retlig forstand«, bør politiledel- pel bør politiet gøre noget ved de talemå-
tagelser, ran og lån«. Af den originale jour- kan virke nedgørende på gon, støder omgangsformen nogle. sen gribe ind over for, siger John Ander- der i den interne jargon, som virker kræn-
kommunikationsmedarbejdere
nalistik kom 71 procent fra dagbladene. nydanske betjente, siger »Når der i politiet bliver talt med brug sen, professor i sociologi på Roskilde Uni- kende. Politiet bør også gøre undervis-
Men netop dagbladenes rolle som vagt- af ’perkerrelaterede’ begreber og også versitet med speciale i beskæftigelsespoli- ning i ligebehandling og chikanebestem-
hund og nyhedsskaber er i forvejen un-
rapport. Rigspolitiet vil med ordet perkerbetjent, kan betjente tik og ligestilling. melserne til en del af lederuddannelsen.
der pres af faldende indtægter. Det kan indføre et etisk kodeks. med minoritetsbaggrund opleve det som »Det er vigtigt at få det her op til overfla- Og politiet skal øge rekrutteringen af mi-
blive et demokratisk problem, hvis ingen manglende respekt og anerkendelse fra den, og at politiet som koncern arbejder noritetsbetjente og sikre alle lige behand-
har råd til at finde og efterforske historier kollegaerne«, siger specialkonsulent Line bevidst med det. Både på grund af politi- ling ved forfremmelser.
som Morten Storm-sagen, siger professor chikane i politiet Vikkelsø, der har gennemført undersø- ets legitimitet som institution, men også Rigspolitiet har et nye etisk kodeks på
ved Syddansk Universitet Peter Bro. gelsen for IMR. for ikke at komme til at virke attraktivt trapperne, som medarbejdere fremover
»Som tingene udvikler sig i øjeblikket, FRANK HVILSOM Hun påpeger dog, at politiets jargon over for profiler, som kunne være tiltruk- vil få udleveret, og som sandsynligvis og-
› Behov for interaktion
er vi ved at udfordre en af vores demokra- snarere er udtryk for uopmærksomhed ket af den omgangsform«, siger han. så kommer til at indeholde nogle ret-
tiske grundstøtter, hvis vi bare lader tin- end ond vilje. Men resultatet er det sam- Den nye undersøgelse bygger på inter- ningslinjer for god omgangstone.
H
gene stå til, og medierne ikke selv kan ej perkerbetjent«. me: »Mit indtryk er, at det er et problem. view med 36 betjente gennemført inden Også formanden for Politiforbundet,
overvinde den krise, de er blevet bragt i«. Sådan hilses nydanske betjen- Mange bliver faktisk berørt af det, og det for det seneste år. Minoritetsbetjentene Peter Ibsen, tager pænt imod rapporten.
I de aktuelle forhandlinger om medie- te ikke kun, når de er på arbejde i er ikke med til at gøre det mere spænden- fortæller, at de i forvejen er pressede, når »Vi kan være hårde ved hinanden, men
støtte vil det politiske flertal tage støtte- samfundets mere udsatte områder, men de at være i politiet. Snarere tværtom«. de er på opgave blandt borgere af anden vi skal ikke mobbe hinanden, og hvis nog-
kroner fra dagblade og i stedet give dem også blandt etnisk danske kollegaer, når HR-chef i Rigspolitiet Anne Erlandsen etnisk herkomst end dansk, som blandt le af anden etnisk herkomst oplever det
til netmedier. de møder ind på politistationen. anerkender rapporten og kalder eksem- andet kalder dem »forrædere«. her som et problem, er det et problem for
sandra.brovall@pol.dk Det fremgår af en rapport fra Institut plerne i den for »ikke acceptable«. I 2011 udgjorde betjente med etnisk mi- os alle«, siger han.
mikkel.vuorela@pol.dk for Menneskerettigheder, IMR, som i sam- »Vi mener, det giver mening at arbejde noritetsbaggrund 1,4 procent af korpsets frank.hvilsom@pol.dk
arbejde med Rigspolitiet har undersøgt, videre med den. Der er behov for, at vi alle i alt 10.700 betjente – mod næsten 10 pro-
Plask! Så ruller en nyheds-tsunami hvordan det står til med den etniske lige- tænker over sprogbrugen i det daglige og cent af befolkningen generelt. Læs dagens tema
2. sektion forsiden stilling i politiet. Rapporten viser, at selv sætter nogle grænser«, siger Erlandsen. IMR-rapporten munder ud i syv anbefa- 1. sektion side 4
SPAR I DAG KL. 19.15-22.00
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
299 KR. 20%
VEJRET. Først lidt sol,
senere regn. 7-9 grader
og frisk til hård vind fra
sydøst.
Meld dig ind i dag og spar
På massevis af mærkevarer, for dig som
299 kr. på startpakken*
er ILLUM Key kunde. Se mere på illum.dk
17. NOV. – 22. DEC.

5. AARHUS
UNIVERSITET
HVOR SKABES NYHEDERNE?
Antal nyheder:
1999 - 32.000
2008 - 75.000
Anker Brink Lund &
Jonas Gabrielsen,
2010
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

6. AARHUS
UNIVERSITET
HVOR SKABES NYHEDERNE?
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010

7. AARHUS
UNIVERSITET
TVÆRMEDIALITET
-Anja Bechmann Petersen – Tværmedialitet som kommunikationsform 2007
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

8. AARHUS
UNIVERSITET
KONVERGENS-KRYDSFELTET
Superdesk - Österreich
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

9. AARHUS
UNIVERSITET
NY OFFENTLIGHED?
Panoptikon Omnopticon
• Alle overvåger alle (Linaa Jensen)
• Borgerne bliver apatiske (Mckee)
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

10. AARHUS
UNIVERSITET
NYHEDSKRITERIER
Traditionelt: Tilføjelser:
› Aktualitet › Eksklusivitet
› Væsentlighed › Klik
› Identifikation › Delbarhed
› Sensation › Breaking News
› Konflikt
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

11. AARHUS
UNIVERSITET
NYE MEDIER – NY JOURNALISTIK?
“Netjournalistik bør
snarere ses som en
tabloidisering, frem for en
ny og revolutionerende
journalistik i tæt kontakt
med læserne som
deltagere i den
journalistiske proces og
medproducenter af den
producerede journalistik.”
-Jannie Møller Hartley,
2009
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

12. AARHUS
UNIVERSITET
IRONISK OG VIRAL JOURNALISTIK
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

13. AARHUS
UNIVERSITET
INTERNETTETS POTENTIALE
› Det interaktive potentiale
› Arkiv-potentiale
› Det multisemiotiske potentiale
› Nettets potentialer som medie for både offentlig og
privat kommunikation
› Nettets potentialer som både et lokalt, regionalt,
nationalt og transnationalt medie
› Nettets potentialer for differentieret kommunikation
-Nils Ole Finnemann, 2005
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

14. AARHUS
UNIVERSITET
POTENTIALERNE I NETJOURNALISTIK
› Dokumentation
› Tematisering af
emneområder
› Tværmediel
kommunikation
› Abonnement på nettet
› Læsere, lyttere og seere
som medskabere
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

15. AARHUS
UNIVERSITET
MULTISEMIOTISK POTENTIALE
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

16. AARHUS
UNIVERSITET
PRODUSAGE
› Produkt Artefakt
› Brugeren som medskaber
› Konstant udvikling af artefakt
› Forøgelse af værdien
I journalistik:
› Interactive Journalism
› Participatory Journalism
› Citizen Journalism
- Paulussen et. Al 2007
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

17. AARHUS
UNIVERSITET
PRODUSAGE
Gatekeeping Gatewatching
Statisk, flaskehals Udviklende, dynamisk
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

18. AARHUS
UNIVERSITET
GATEWATCHING
“Gatewatching merely compiles one
or a number of related reports on a
newsworthy event, thereby publicizing
the event and the stories which covers
it rather than publishing a news
report.”
-Axel Bruns - “The Active Audience: Transforming Journalism
from Gatekeeping to gatewatching”
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

19. AARHUS
UNIVERSITET
PRODUSAGE I JOURNALISTIK
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

20. AARHUS
UNIVERSITET
PRODUSAGE?
Politiken.dk: Dr.dk:
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

21. AARHUS
UNIVERSITET
TWITTER SOM NYHEDSKANAL
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

22. AARHUS
UNIVERSITET
@DRONESTAGRAM
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

23. AARHUS
UNIVERSITET
STORIFY
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

24. AARHUS
UNIVERSITET
MOBILE MEDIER
”While citizens can and do make much use of
mobile media for political purposes, they
cannot be seen as equivalent to mainstream
media – the latter still have a greater control
over visability and setting the agenda, given
their resources and professionalism.”
-Siapera 2012
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

25. AARHUS
UNIVERSITET
SPØRGSMÅL?
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER