SlideShare uma empresa Scribd logo

Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)

•
•
T
Timo Kvamme
1 de 70
Baixar para ler offline
Rapportens samlede antal tegn : 138.660 Svarende til antal normalsider: 57,7 6. Semester, Psykologi Bachelorafhandling Navn: Casper Schmidt, studienr.: 20115204 Navn: Timo Kvamme, studienr.: 20115127 Vejleder: Jørn Ry Hansen Aalborg Universitet 28. maj 2014
Abstract The present thesis investigates an intradisciplinary and interdisciplinary perspective on Antonio Damasios Somatic Marker Hypothesis. The intradisciplinary perspective on the Somatic Marker Hypothesis (SMH) is concerned with outlining and discussing the historical background, rationale, clinical implications, and evidence behind the SMH. The interdisciplinary perspective seeks to compare the hypothesis to several social scientific theories and to investigate the problems and potentials for an eclectic integration of social science and neuroscience. In accounting for the historical background behind the hypothesis, the disagreement between the James-Lange and Cannon-Bard theories are outlined which has formed the modern neuroscientific perspective on emotion. In explaining the rationale behind the SMH, an examination of its primary proposed ideas and concepts are undertaken. The SMH proposes a mechanism by which emotional processes can guide response behavior and in particular decision- making through, what is defined by Damasio as Body Loops and As-If Loops. Furthermore, the hypothesis has an interdisciplinary strength in integrating the earlier theories on emotion originally proposed by James-Lange and Cannon-Bard. The investigation of SMH’s clinical implications leads to an examination of phantom limb pain, anosognosia and polyneuritis. These clinical examples stress how afferent neural feedback is critical in the connection between body and brain. In reviewing the evidence behind the SMH, it is shown how the SMH has been operationalized through the experimental paradigm, the Iowa Gambling Task (IGT). The paradigm has largely confirmed the link between somatic markers in the form of anticipatory skin conductance responses, which leads to successful performance on the IGT. The interpretation of SMH is undermined by cognitive penetrability, ambiguity surrounding interpretation of psycho-physiological data and causal evidence linking peripheral feedback to the IGT. The review indicates that although Damasio may have correctly identified the neural substrate of decision- making, the SMH lacks a criterion of falsification and further evidence to support it.
The second matter of the thesis contributes with an interdisciplinary treatment of the SMH, which discusses how the SMH is able to explain both social and biological aspects of emotion. Within a situated perspective, emotions are regarded as being embedded within a social context and likewise as being dynamically coupled to the environment. Theories from Albert Bandura and Erving Goffman are applied to discuss SMH in a situated perspective. The experimental method in Iowa Gambling Task can be said to exclude context and to define the advantageous nature of somatic markers. The theoretical pluralism in utilizing both the SMH and the situated perspective can be beneficial in forming an interdisciplinary account of emotion. There are both problems and potentials associated with an interdisciplinary method of investigating social scientific and neuroscientific approaches to emotion. These problems altogether represent an epistemological breach. The potential for an interdisciplinary account of emotion can be said to be fruitful in describing hybrid phenomenons such as the social and embodied aspects of emotion. To reach a satisfactory understanding of the object of interest, the interdisciplinary account of emotion turned out to be beneficial in recognizing the different interests of knowledge in social science and neuroscience, respectively. Damasios SMH can be said to form part of a hybrid cognitive science through the use of interdisciplinary accounts of social and embodied aspects of human nature.
Indholdsfortegnelse FORORD .............................................................................................................................................. 1 1. INTRODUKTION............................................................................................................................ 2 1.1 Opgavens anliggende.............................................................................................................. 2 1.2 Problemformulering ............................................................................................................... 3 1.3 Begrebsafklaring .................................................................................................................... 3 1.4 Begrundelse for valg af emne ................................................................................................. 5 1.5 Opgavens opbygning og fremgangsmåde ............................................................................... 6 1.6 Afgrænsning............................................................................................................................ 7 2. OPGAVENS FØRSTE ANLIGGENDE - INTRADISCIPLINÆR ANSKUELSE AF SMH.. 8 2.1 Psykologihistorie .................................................................................................................... 8 2.2 James-Lange teorien............................................................................................................... 9 2.3 Cannon-Bard teorien............................................................................................................ 11 2.4 Det moderne neurobiologiske synspunkt .............................................................................. 12 2.5 Delkonklusion for kapitel 2................................................................................................... 13 3. SOMATIC MARKER HYPOTHESIS......................................................................................... 14 3.1 Hypotesen ............................................................................................................................. 14 3.2 Damasios definition af emotion ............................................................................................ 14 3.3 Body Loop og As-If Loop...................................................................................................... 15 3.4 Deldiskussion........................................................................................................................ 17 3.5 Delkonklusion for kapitel 3................................................................................................... 17 4. KLINISK RELEVANS.................................................................................................................. 18 4.1 Fantomsmerter...................................................................................................................... 18 4.2 Anosognosia.......................................................................................................................... 21 4.3 Polyneuritis........................................................................................................................... 22 4.4 Delkonklusion for kapitel 4................................................................................................... 23 5. EVALUERING AF SMH ............................................................................................................. 24 5.1 Patienten Elliot..................................................................................................................... 24 5.2 Somatiske ændringer ............................................................................................................ 25 5.3 Iowa Gambling Task............................................................................................................. 26 5.4 VMPFC-læsioners relation til IGT....................................................................................... 27 5.5 Evidens for SMH................................................................................................................... 28 5.6 Deldiskussion af kerneproblematikker.................................................................................. 32 5.7 Delkonklusion for kapitel 5................................................................................................... 33
6. OPGAVENS ANDET ANLIGGENDE - INTERDISCIPLINÆR ANSKUELSE AF SMH.... 34 6.1 Somatiske markører i et situeret perspektiv.......................................................................... 34 6.2 Karakteristika ved det situerede perspektiv.......................................................................... 35 6.3 Kontekstspecificitet for somatiske markører......................................................................... 37 6.4 Eksklusion af kontekst i Iowa Gambling Task ...................................................................... 39 6.5 Konteksten for fordelagtig beslutningstagning..................................................................... 40 6.6 Deldiskussion for somatiske markører i et situeret perspektiv ............................................. 41 6.7 Delkonklusion for kapitel 6................................................................................................... 43 7. MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER VED SMH I ET INTERDISCIPLINÆRT PERSPEKTIV .................................................................................................................................... 44 7.1 Problematikker ved integrationen af social- og neurovidenskaben...................................... 44 7.2 Konceptuelle problematikker................................................................................................ 46 7.3 Metodologiske problematikker ............................................................................................. 48 7.4 Deldiskussion på problematikker.......................................................................................... 50 7.5 Potentialer ved integrationen af social- og neurovidenskaben............................................. 51 7.6 Varme-kulde metaforen ........................................................................................................ 52 7.7 Årsagsforklaringen på varme-kulde metaforen .................................................................... 53 7.8 Diskussion af problematikker og potentialer........................................................................ 55 7.9 Delkonklusion for kapitel 7................................................................................................... 57 8. KONKLUSION .............................................................................................................................. 59 9. PENSUMLISTE ............................................................................................................................. 62 10. REFERENCELISTE ................................................................................................................... 64
1 Forord Tid til en lille øvelse; overvej de følgende tre aktiviteter: - At have en menstruations periode - At tage anabolske steroider - At spise for meget junkfood Hvad har de tilfælles? Det sikre valg er, at sige, at de har nogle fællestræk ud fra et biologisk perspektiv. Et andet svar kunne være, at de alle har det tilfældes, at de kan anskues ud fra en adfærdsmæssig og emotionel tilgang. Svaret på øvelsen er dog, at hver af dem er bragt frem for en domstol af en forsvarsadvokat som en forklaring på en klients voldelige handlinger (Sapolsky, 2005, p. 70f). Pointen er central for denne bachelorafhandling. Ændrede kropslige begivenheder såsom et hormon, et næringsstof eller en celle i immunsystemet, er i stand til at påvirke hjernens følelsestilstande. Sammenfletningen af hjerne og krop og deres fælles kapacitet til at regulere hinanden, understreger, at mennesket er et produkt af dette forhold. Hjernen er blot et andet organ, omend meget komplekst, og dermed er dens funktion uadskillelig fra dens tilstedeværelse i den menneskelige krop (ibid.). For at citere Antonio Damasio: ”The mind is embodied, in the full sense of the term, not just embrained.” (Damasio, 1994, p. 118).
2 1. Introduktion 1.1 Opgavens anliggende Denne opgave vil belyse Antonio Damasios Somatic Marker Hypothesis (fremover forkortet som SMH), og dens forbindelse til menneskelig emotionel erkendelse. I den forbindelse opstilles der i opgaven to anliggender, hvoraf det første undersøger, hvad SMH er i stand til at forklare samt, hvad dens begrænsninger er indenfor grænserne af sin egen disciplin. Andet anliggende vil i et interdisciplinært perspektiv belyse SMH’s forklaring af emotion i forhold til socialvidenskabelige teoridannelser. Opgavens første anliggende vil bidrage med en intradisciplinær forståelse af SMH, og vil belyse, hvordan SMH integrerer teorier inden for samme neurovidenskabelige erkendelsesinteresse (Sonne-Ragans, 2013, p. 36). Der vil gives et psykologihistorisk overblik over teorier af James-Lange og Cannon-Bard samt den moderne neurovidenskab med henblik på at beskrive, hvilke teoridannelser der har ført til dannelsen af SMH. Efterfølgende vil rationalet for SMH introduceres samt dens begrebsapparat og evne til at integrere de forrige teorier. Endvidere vil der inddrages en række kliniske eksempler for at illustrere SMH klinisk relevans og begrænsninger ved dens antagelser. Det første anliggende afsluttes med en diskussion af, hvilke former for evidens, der støtter og kritiserer SMH’s konklusioner. Opgavens andet anliggende vil behandle SMH i et interdisciplinært perspektiv. Først vil et situeret perspektiv illustrere andre aspekter af emotion i forhold til SMH, her med inddragelse af socialpsykologiske teorier af Albert Bandura og Erving Goffman. Det vil endvidere diskuteres, hvorvidt og i hvilken grad somatiske markører er afhængige af den kontekst, de befinder sig i. Endvidere argumenteres der for, at SMH med fordel kan komplementeres af et situeret perspektiv. Dernæst vil SMH’s potentialer og problematikker diskuteres ved at betragte SMH i en interdisciplinær tilgang til emotion. Der vil diskuteres en række konceptuelle og metodologiske problematikker, som vanskeliggør den eklektiske og interdisciplinære tilgang til integrationen af social- og neurovidenskaben. Det vil i denne relation diskuteres, hvordan man hensigtsmæssigt kan anvende SMH i en interdisciplinær forståelse af emotion. Afslutningsvis vil der fremlægges en argumentation for, hvordan SMH kan indgå teoretisk i en mulig hybridvidenskab.
3 1.2 Problemformulering Opgavens to anliggender kan omsættes til en tredelt problemformulering: 1) Hvilke historiske teoridannelser har bidraget til fremkomsten af SMH? 2) Hvilken klinisk relevans og hvilken evidens eksisterer i forhold til SMH? 3) Hvorledes kan SMH forklare sociale og biologiske faktorer ved emotion? 1.3 Begrebsafklaring Dette afsnit har til hensigt at forklare og definere de begreber, som anvendes kontinuerligt gennem opgaven. Menneskets nervesystem er opdelt i to dele; det centrale nervesystem (CNS), og det perifere nervesystem (PNS) (Pinel, 2009, p. 51f). Det centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem indeholder endvidere to underdelinger; det somatiske nervesystem (SNS), som er den del af PNS, der interagerer med de fysiske omgivelser. SNS har endvidere afferente nerver, som videregiver sensorisk information fra hud, muskler, led, øjne, øre til CNS samt efferente nerver, som sender motorsignaler fra CNS til muskler. Det autonome nervesystem (ANS) er den del af PNS, som regulerer kroppens interne omgivelser. ANS er opbygget af afferente nerver, der videresender sensoriske signaler fra interne organer til CNS og efferente nerver, som sender motorsignaler fra CNS til interne organer (ibid.). Det autonome nervesystem kan siges at være det viscerale, da det videregiver information til og fra interne organer. SNS bliver derfor også kaldt den non-vicerale del af PNS (ibid.). Eftersom SNS er den del af PNS, som CNS har kontrol over, kaldes det også det voluntære nervesystem, og ligeledes det kaldes ANS for det involuntære nervesystem (Sapolsky, 2005, p. 71). Modellen på næste side er en visuel illustration af nervesystemets opdeling.
4 Figur 1.1 - Opdelingen af nervesystemet I underdelingen af PNS findes altså både SNS og ANS. Her defineres det viscerale som det, der hører til ANS, og det non-viscerale som det, der hører til SNS (Damasio, 1994, p. 86 ; 173). Begrebet interoception dækker over de signaler, der kommer fra afferente nervebaner og forbindes til personens opfattelse af interne organers tilstand såsom hjertets banken eller blodtryk (Pinel, 2009, p. 174f). Begrebet exteroception er fornemmelsen for hud, temperatur og smerte. Dette finder sted i afferente nerver, der leder fra SNS. Begrebet proprioception dækker over følelse af hud, led og muskler, som informerer hjernen om enkelte kropsdeles position. Dette finder sted i de afferente nerver fra SNS (ibid.). For at sikre en systematisk anvendelse af teorierne vil det afklares, hvilket niveau opgavens analyse af emotion befinder sig på. Der anvendes gennem opgaven en eklektisk tilgang for at skabe en integrativ forståelse af genstandsfeltet (Sonne- Ragans, 2013, p. 39f). Der anvendes herunder videnskabsteoretiske begreber gennem opgaven, herunder intradisciplinære og interdisciplinære perspektiver på emotion. Et intradisciplinært perspektiv dækker over integrationen af teorier fra samme disciplin. Et interdisciplinært perspektiv dækker over integrationen af teorier fra forskellige discipliner (ibid., p. 36).
5 Der sondres endvidere mellem de videnskabsteoretiske begreber empirisk objekt og analytisk objekt. Det empiriske objekt kan defineres som det objekt eller genstandsfelt, der undersøges udenfor menneskelig stræben efter forståelse og fortolkning, og er således den objektive virkelighed, som den eksisterer (ibid., p. 27ff). Dette knytter sig til ontologi, som er læren om det værende, og det, der virkelig findes (ibid., p. 209). Det analytiske objekt kan defineres som det erkendende objekt, der anskuer det empiriske objekt og er præget af interesser og synspunkter (ibid., p. 27ff). Dette knytter sig til epistemologien, som er læren om det primære grundlag for erkendelsen af virkeligheden (ibid., p. 187ff). Det analytiske objekt er altså en epistemologisk eller erkendelsesmæssig størrelse, som afspejler anskuerens interesse. Endvidere har opgaven en teoretisk erkendelsesinteresse og ønsker at analysere de sociale og neurovidenskabelige tilgange til genstandsfeltet emotion. Der vil gennem opgaven anvendes et metateoretisk plan, der består af formuleringen af SMH’s metateoretiske og metodologiske overvejelser (ibid., pp. 53-58). Der vil løbende i opgaven anvendes en semantisk adskillelse af sociale og biologiske faktorer, vel vidende, at de to faktorer er indbyrdes sammenflettet. Adskillelsen har til formål at skabe analytisk klarhed og overblik over, hvordan sociale og biologiske faktorer gensidigt påvirker hinanden (Breedlove & Watson, 2013, p., 8f). 1.4 Begrundelse for valg af emne Emnet somatiske markører er valgt på baggrund af en undren over, hvordan kroppen indgår i menneskets oplevelse af emotion, og hvorledes erfaring og erkendelse heraf kan siges at være konstitueret af interne neurobiologiske processer. Ligeledes skyldes det en fascination af, hvordan behandling af kroppen kan føre til en forbedring af sindstilstande. Lige så vigtigt som erkendelsen af, at kropslige tilstande påvirker sindstilstande, er erkendelsen af sindets psykosomatiske evne til at forandre kropslige tilstande. Opgaven omhandler dog den førstnævnte del af den sammenhæng, der eksisterer mellem kroppens påvirkning på det menneskelige sind. Mennesket lever i en privilegeret tid, hvor det har midlerne til at erhverve sig ny viden om sammenhængen mellem krop og sind. I bogen, Descartes’ Error (1994), fremlægger Antonio Damasio evidens imod den karteianske dualistiske opdeling mellem krop og sind samt den dualistiske opdeling mellem følelse og rationalitet
6 (Damasio, 1994, p. 248). Fokus i opgaven vil være på dualismen mellem sociale og biologiske faktorer samt faktorernes gensidige påvirkning af hinanden. Opgaven vil dels behandle metateoretiske forskelle mellem social- og neurovidenskabelige årsagsforklaringer og dels, hvorledes SMH kan indgå i dette perspektiv. Endvidere vil opgaven reflektere over social- og neurovidenskabelige årsagsforklaringer, der skelner mellem sociale og biologiske faktorers påvirkning af individet. Opgavens hensigt er således at illustrere nuancerne i forskellige teoriers forklaring af samme genstandsfelt ved at påvise deres forskelle og ligheder. Derudover giver opgaven mulighed for at gå i dybden med genstandsfeltet, hvori formålet er at skabe refleksion over den metateoretiske forståelsesramme. Det gøres gennem analysen af den psykologiske teori SMH og dens årsagsforklaringer. I den forbindelse synes det interessant at påpege, hvordan kroppens perifere nervesystem påvirker beslutningstagning. Dette skaber grundlag for overvejelsen om, hvorvidt somatiske markører kan inkluderes i terapeutiske og kliniske sammenhænge. 1.5 Opgavens opbygning og fremgangsmåde Opgaven er delt op i to anliggender, der hver er opdelt i kapitler, som begynder efter det indledende kapitel 1. Opgavens første anliggende indledes med kapitel 2, der har til hensigt at redegøre for den psykologihistoriske baggrund for SMH med inddragelse af James-Lange og Cannon-Bard teorierne om emotion. Dernæst vil der i kapitel 3 gives en redegørelse for SMH’s rationale samt for begreberne Body Loop og As-If Loop. Kapitel 3 diskuterer ligeledes, hvordan SMH intradisciplinært er i stand til at integrere disse teorier. I kapitel 4 udforskes SMH’s kliniske relevans og begrænsninger. Ud fra SMH’s kliniske relevans er det valgt at belyse kliniske eksempler som fantomsmerter, anosognosia og polyneuritis. Første anliggende afsluttes med kapitel 5, som omhandler emotioners betydning i den neurobiologiske forståelse af rationalitet. Det vil undersøges, hvorledes SMH er operationaliseret ved den såkaldte Iowa Gambling Task (IGT). Opgavens første anliggende afsluttes med en diskussion af, hvilke former for evidens, der både støtter og kritiserer SMH’s konklusioner på resultaterne fra IGT. I afhandlingens andet anliggende vil kapitel 6 beskæftige sig med, hvorledes emotion og somatiske markører i et situeret perspektiv menes at være forbundet til den sociale
7 kontekst, som de dynamisk udfoldes i. Kapitel 6 vil endvidere omhandle, hvorledes SMH kan komplementeres af et situeret perspektiv på emotion. Dernæst vil SMH i kapitel 7 anskues i et metateoretisk perspektiv for at diskutere metateoretiske forskelle mellem den social- og neurovidenskabelige erkendelsesinteresse. Kapitel 7 inddrager forskningseksempler, der illustrerer sociale og biologiske faktorers gensidige påvirkning af individet. Kapitel 7 vil endvidere diskutere, hvorvidt SMH kan anskues som en hybridvidenskab, her med inddragelse af fordele og begrænsninger ved valget af en eklektisk tilgang. Afslutningsvis vil kapitel 8 opsummere de konklusioner, der er draget gennem opgaven. 1.6 Afgrænsning Afhandlingen vil primært behandle Somatic Marker Hypothesis (SMH) i et intra- og interdisciplinært perspektiv. Den handler ligeledes om kroppens påvirkning af sindet, med inddragelse af psykologihistoriske-, kliniske- og forskningsmæssige eksempler samt et socialvidenskabeligt perspektiv på årsagsforklaringer af emotion. Opgaven kunne have haft andre foci, der ligeledes relaterer sig til SMH. Herunder kan nævnes diskussionen vedrørende en dualistisk opdeling af krop og sind. Endvidere kan nævnes beslutningstagning som helhed. Ydermere kunne SMH’s integration af kognitive og somatiske elementer have været inddraget. Der kunne også have været anvendt andre psykologihistoriske teorier, der har ført til dannelsen af SMH. Endvidere kunne diskussionen mellem social- og neurovidenskabens forskellige erkendelsesinteresser have taget udgangspunkt i en myriade af forskellige eksempler, såsom sproglige diskurser, konstruktivisme, reduktionisme eller metodologiske problematikker. I denne forbindelse bør læsere af opgaven være opmærksomme på, at der er foretaget en række nødvendige afgrænsninger. Der vil foreligge en diskussion af dele af SMH’s betydning for den teoretiske tilgang til emotion, hvorved visse aspekter og eksempler er nøje udvalgt, for at fyldestgørende at kunne besvare problemformuleringen. Gennem diskussionen anvendes SMH som det primære begrebsapparat, og socialvidenskabelige teorier danner fundament for det supplerende begrebsapparat, hvor kun de mest relevante dele herfra inddrages (Sonne-Ragans, 2013, p. 73). I relation til de udvalgte teorier vil det primære fokus lægges på besvarelsen af opgavens anliggender og problemformulering, hvor der ses bort fra andre vigtige aspekter, som disse teorier indeholder.
8 2. Opgavens første anliggende En intradisciplinær anskuelse af SMH Opgavens første anliggende vil bidrage med en intradisciplinær forståelse af SMH og vil belyse, hvordan SMH er i stand til at integrere teorier fra den neurovidenskabelige erkendelsesinteresse. Der vil først gives et psykologihistorisk overblik over relevante teorier, som er gået forud for dannelsen af SMH. Herefter vil rationalet udlægges for SMH’s begrebsapparat og evne til at integrere de forudgående teorier. Endvidere vil der inddrages en række kliniske eksempler der relatere sig til SMH for at illustrere dens kliniske relevans og begrænsninger. Opgavens første anliggende afsluttes med en diskussion af, hvilke former for evidens, der både støtter og kritiserer SMH’s konklusioner på resultaterne fra IGT. 2.1 Psykologihistorie I det følgende beskrives de tidlige teorier om emotioner og den psykologihistorie, der ligger til grund for SMH. Dette gøres for at besvare første del af problemformulering; 1) Hvilke historiske teoridannelser har bidraget til fremkomsten af SMH? Der vil her fokuseres på udviklingen af den teoretiske forståelse hos en række forskellige teoretikere omkring overgangen fra det 19. til det 20. århundrede. Samtidigt vil der inddrages dagligdagseksempler på, hvad de enkelte teorier forudsiger om menneskelig emotionel erkendelse. I den psykologihistoriske redegørelse tages der afsæt i James-Lange teorien (1884, 1894) omkring emotion. For at beskrive en nutidige anvendelse af teorien, inddrages Robert Sapolsky (2005). Dernæst vil der redegøres for Cannon-Bard teorien (1927) om emotion. Afslutningsvis anvendes Pinel (2009) som opsamlende forklaring på den nuværende neurobiologiske forståelse af emotion. For at danne et overblik over de forskellige teorier anvendes der illustrationer af disse modellers syn på emotion. James-Lange og Cannon-Bard teorierne er valgt, fordi de bedst belyser den historiske uenighed om, hvordan emotion forklares. De to teorier er ligeledes valgt, da de har samme genstandsfelt og erkendelsesinteresse. Dette danner grundlag for kapitel 2, som vil tilbyde et reflekterende afsnit over, hvorvidt SMH er i stand til at integrere de to teorier.
9 2.2 James-Lange teorien Den første fysiologiske teori om emotion blev fremsat af William James og Carl Lange uafhængigt af hinanden i 1884 (Pinel, 2009, p. 444ff). I følge teorien bliver emotionel sensorisk stimuli fortolket i hjernen, hvilket forårsager ændringer i de viscerale organer via ANS og SNS. Derefter er det de autonome- og somatiske sensationer fra kroppen, som skaber den emotionelle oplevelse i hjernen. Således reagerer hjernen ikke blot på omgivelserne gennem sanserne, men også på kroppens reaktion, hvilket James-Lange teorien anskuer som årsagen til emotionel oplevelse. Dette blev anset for et brud med den almene antagelse om, at emotionel oplevelse påvirker kroppen, eftersom James-Lange teorien hævder, at dette finder sted i den omvendte rækkefølge (ibid.). Ifølge James er den almene antagelse ofte, at kropslige ændringer er en manifestation af emotion. Følgende citat illustrerer James’ tese om, at kropslige ændringer er lig oplevelsen af emotion: The hypothesis here to be defended is that this order of sequence is incorrect, that the one mental state is note immediately induced by the other, that the bodily manifestations must first be interposed between, and that the more rational statement is that we feel sorry because we cry, angry because we strike, afraid because we tremble and not that we cry, strike, or tremble, because we are sorry, angry, or fearful, as the case may be (James, 1884, p. 190). Hvis man introspektivt i sin bevidsthed abstraherer fra alle følelsers kropslige karakteristiske træk, vil der ifølge James i sidste ende ikke eksistere noget (James, 1884, p. 193). Der eksisterer med andre ord ikke længere noget sindsmæssigt, der kan konstituere emotion, og kroppen kan derfor i James’ forståelsesramme siges at være ”[...] sine qua non [...]” for emotionel oplevelse, eller foruden det [kroppen] ville [emotion] være ingenting. (James, 1884, p. 193). Følgende model er en illustration af James-Lange teorien. Figur 2.1 - Model af James-Lange teorien
10 James-Lange teorien hævder, at der med emotionelle stimuli nødvendigvis medfølger specifikke og forskellige mønstre af autonom- og somatisk nerveaktivitet, som medfører forskellige emotionelle oplevelser (Pinel, 2009, p. 446f). Der er med andre ord ikke en grad af emotion, omend ubetydelig, der ikke har en medfølgende kropslig tilstand, som er ligeså unik som den mentale oplevelse (James, 1884, p. 192). Dette medfører, at trods det at et individ enten løber fra en bjørn eller en regnsky, efterlader dette ikke samme emotionelle oplevelse. De kropslige tilstande, der betinger emotioner, er i James’ terminologi specifik i forhold til den totale situation, og altså ikke blot af enkelte elementer såsom at løbe. Eksempelvis er den emotion, der følger af at løbe fra en regnsky, suppleret af genkaldelsen af utilpashed over at blive våd eller af vådt tøj (James, 1894, p. 518f). For at forstå emotion, må man altså ifølge James betragte den givne situation, og den variabilitet i de forskellige kropslige sensationer, der skaber emotionen. James-Lange teoriens hovedpointe er dermed, at afferent feedback fra kroppen sker først, og leder til oplevelsen af en emotion (James, 1884, p. 193; James, 1894, p. 516f). Et eksempel på, hvordan James-Lange teoriens forklaring stadig kan anvendes i det nutidige samfund er ved, et af de mest almindeligt medicinske præparater benzodiazepin, som anvendes til at regulere emotion (Sapolsky, 2005, p. 85f). Hvis man lider af angst, nervøsitet eller søvnløshed, vil en læge typisk ordinere et angstdæmpende præparat. I tilfældet af, at en idrætsudøver får en skade og medfølgende muskelspasmer vil den samme læge typisk ordinere et muskelafslappende middel. Forbavsende nok er både det muskelafslappende- og det angstdæmpende middel det samme præparat såsom valium eller andre former for benzodiazepiner (Shader & Greenblatt, 1993, p. 1398f). Den typiske angstprægede patient har ofte bekymringer og eller somatisering (kløen, smerter og muskelspændinger) (ibid.). James-Lange teorien vil hævde, at spændte muskler via sensoriske nerver vil give en person oplevelsen af, at noget er galt (Sapolsky, 2005, p. 85f). Benzodiazepinernes virkning medfører mindskede muskelspændinger, og den angstprægede person vil nogle timer efter indtagelse af præparatet konkludere, at angsten er forsvundet på grund af den ændrede afferente feedback fra kroppen (ibid.). James-Lange teorien kommer således med en forklaring på menneskelig emotion, der bryder med den almene antagelse, og anser kroppen som den eneste årsag til emotion.
11 2.3 Cannon-Bard teorien Walter B. Cannon fremlagde i 1927 en kontrasterende teori til James-Lange teorien om emotion (Cannon, 1927, p. 106f). Teorien er efterfølgende blevet suppleret og udvidet af Philip Bard, hvorfor teorien kaldes Cannon-Bard. Cannon-Bard teorien hævdede, i modsætning til James-Lange teorien, at emotionelle stimuli påvirker både følelsen af emotion i hjernen og følelsens kropslige udtryk i det autonome og somatiske nervesystem uafhængigt af hinanden (Pinel, 2009, p. 444f). Teorien blev dannet i forbindelse med en række eksperimenter, der omhandlede at udvide denne tese. Heriblandt var en række dyreforsøg, hvor kattes ANS blev fjernet. (Cannon, 1927, p. 109ff). Gennem eksperimenter viste Cannon, at dyr, hvis sympatiske del af ANS var blevet fjernet, stadig var i stand til at udtrykke emotion gennem deres adfærd (ibid.). James-Lange teorien hævdede, at afferent feedback via både sympatiske- og parasympatiske nerver i ANS samt nerver i SNS betingede emotionel oplevelse og adfærd. Det strider mod James-Lange teorien, eftersom sympatisk afferent feedback manglede uden at påvirke kattenes emotionelle adfærd. Endnu en udfordring til James-Lange teorien er hastigheden, hvormed en emotion finder sted. Her hævder Cannon, at både efferent og afferent respons mellem hjerne og krop tager væsentligt længere tid, end visse emotioner nogle gange varer, og at denne feedback alene ikke kan forklare alle typer af emotioner. Det skyldes, at efferente signaler starter fra somatosensorisk cortex, hvorefter afferente signaler sendes tilbage fra det viscerale. Dette er en proces, der forløber over adskillige hundrededele af et sekund, og der argumenteres dermed for, at viscerale forandringer er for langsomme til at være eneste kilde til den emotionelle oplevelse (ibid., p. 112f). Udover den udfordring, som James-Lange teorien mødte i forhold til viscerale forandringer, blev teorien endvidere udfordret på thalamus’ rolle i emotionelle stimuli. Argumentationen har flere punkter, herunder, at kliniske, eksperimentelle observationer har vist, at den optiske thalamus indeholder neural organisering for forskellige emotionelle udtryk. Evidensen kom i (1925), da Cannon og Britton fandt at katte, hvis hjerneområder over thalamus blev fjernet, stadig var i stand til at udtrykke sig emotionelt. Dette var de dog ikke i stand til, når områder under halamus blev fjernet, hvilket påpegede thalamus’ rolle i behandlingen af emotionelle stimuli (ibid.). På næste side ses en visuel illustration af Cannon-Bard teorien.
12 Figur 2.2 - Model over Cannon-Bard teorien Her kritiserer Cannon, at James-Lange teorien anskuer cortex som en refleksiv overflade, og det perifere nervesystems nerveender som kilde til tilbagevendende signaler. Den er ifølge Cannon-Bard teorien ikke i stand til at forklare resultaterne vedrørende kattenes emotionelle adfærd, hastigheden hvormed emotion finder sted og thalamus’ rolle i emotionel udtryk. I stedet anskuer Cannon-Bard teorien emotionelle oplevelser og det kropslige emotionelle udtryk som parallelle processer, der ingen kausal sammenhæng har til hinanden. Teorien var dermed det første videnskabelige brud med James-Langes teori om emotion. 2.4 Det moderne neurobiologiske synspunkt Begge de ovenfor beskrevne synspunkter har dog vist sig at være ukorrekte (Pinel, 2009, p. 444f). På den ene side har der været adskillige studier, der underbygger, at autonom og somatisk respons til emotionelle stimuli kan påvirke den emotionelle oplevelse (ibid.). På den anden side lader det til, at hverken autonom eller somatisk feedback er nødvendig for at opleve emotioner. Eksempelvis viser studier, at patienter, hvis autonome og somatiske nervesystem er elimineret, efter at de har brækket nakken, stadig er i stand til at opleve en fuld vifte af følelser (ibid.). På trods af dette er James-Lange teorien igennem tiden forblevet betydningsfuld ved dens betoning af det kropslige ved emotioner (Dalgleish, 2004, pp. 583-586). Nutidige hjerneforskere godtager en modificeret udgave af James-Lange teorien, hvorved afferent feedback fra kroppen interagerer med andre former for information og
13 modulerer oplevelsen af emotion (ibid.). Dette kaldes det moderne neurobiologiske syn på emotioner, og kan siges at integrere de ekstreme positioner, som James-Lange og Cannon-Bard teorierne har antaget før i historien (Pinel, 2009, p. 444f). Figur 2.3 - Model over det moderne neurobiologiske synspunkt Man kan anskue, at James-Lange og Cannon-Bard teorierne har emotion som fælles genstandsfelt, men at de har forskellige forudsigelser om feedback fra kroppen. Endvidere kan man se, at teorierne udspringer af samme neurovidenskabelige erkendelsesinteresse (Sonne-Ragans, 2013, p. 109ff). Trods teoriernes forskelligheder, har de samme målsætning, som er at forklare det fysiologiske substrat for emotion i relation til nervesystemet (Pinel, 2009, p. 444f). 2.5 Delkonklusion for kapitel 2 Kapitel 2 har givet en historisk gennemgang af James-Lange og Cannon-Bard teorierne om emotion. James-Lange teorien repræsenterer en forklaring på menneskelig emotion, der sætter kroppen som den eneste årsag til emotionelle oplevelser. Dette står imod Cannon-Bard teorien, der argumenterer for, at emotionelle oplevelser og kropslige emotionelle udtryk er parallelle processer, der ingen kausal sammenhæng har til hinanden. På baggrund af den historiske gennemgang er det blevet belyst, hvordan teoriernes uenighed er kulmineret i det moderne neurobiologiske perspektiv på emotion. I den forbindelse har kapitel 2 beskrevet, hvordan SMH’s dannelse er betinget af tidligere teorier om emotion.
14 3. Somatic Marker Hypothesis I følgende kapitel 3 præciseres Antonio Damasios Somatic Marker Hypothesis (SMH) og dens centrale begreber. Der fokuseres særligt på en række eksempler fra Damasios bog Descartes’ Error (1994). Der vil i dette kapitel lægges vægt på SMH’s intradisciplinære og neurovidenskabelige beskrivelse af emotion. Afsnittet vil gennemgå Damasios somatiske tilgang til emotion samt begreberne Body Loop og As-if Loop. Rationalet for inddragelsen af begreberne beror på at undersøge SMH’s evne til at integrere James-Lange og Cannon-Bard teorierne fra kapitel 2. Kapitel 3 har således til formål at introducere SMH’s rationale og begrebsapparat samt at belyse dens intradisciplinære anvendelse. 3.1 Hypotesen SMH foreslår en mekanisme, hvormed emotionelle processer i kroppen påvirker eller skaber bias for menneskelig responsadfærd og beslutningstagning (Damasio, 1994, p. 174f). Hypotesen hævder, at når mennesker tager beslutninger, anvendes ikke blot kognitive-, men også emotionelle mentale processer. En antagelse er ofte, at ræsonnering udelukkende gør brug af kognitive aspekter såsom logik og arbejdshukommelse. Ifølge Damasio kan alt beslutningstagning, som kulminerer i handlinger, ikke alene forklares ud fra disse kognitive aspekter (ibid., p. 171ff). Eksempelvis vil et fald i blodsukkerniveau, opfanges af neuroner i hypothalamus, der i sidste ende kulminere i beslutningen om at spise. Damasio understreger her det fysiologisk følte og det automatisk udførte respons, som aktiveres. Der handles i dette eksempel uden åbenlys viden og uden at drage en slutning om, hvilken beslutning der bør tages (ibid., p. 166f). 3.2 Damasios definition af emotion Emotioner er af Damasio defineret som de ændringer, som både krop og hjerne foretager sig i respons til stimuli fra omgivelserne. Velvidende, at hjernen som er en del af kroppen, anvendes kroppen her til at betegne hele den menneskelige organisme undtaget CNS. Fysiologiske ændringer af eksempelvis hjerterytme, muskelspændinger, hormonændringer og peptidmodulatorer finder kontinuerligt sted i kroppen og opfanges derefter af hjernen, der fortolker disse ændringer som en
15 emotionel oplevelse (ibid., pp. 129-139). Damasio trækker teoretisk på William James ved sin definition af primære følelser, som kan siges at være både instinktive og præorganiserede. Disse afhænger af limbiske hjerneområder, amygdala og anterior cingulate cortex, som alle besidder en dispositionel repræsentation, der igangsætter en kropslig tilstand, der er karakteristisk for den pågældende følelse. Over tid er egen erfaring medvirkende til at udbygge primære følelser og skabe sekundære følelser, som associeres til de pågældende situationer samt tidligere udfald og minder. Ifølge Damasio er disse sekundære følelser afhængige af præfrontal- og somatosensorisk cortex til at forårsage de samme emotionelle responser og fysiologiske tilstande. I beslutningstagning er disse somatiske markører og deres bevidste og ubevidste emotionelle processer associeret med tidligere udfald. Dette medfører at somatiske markører påvirker beslutninger i retningen af den mest adaptive adfærd (ibid., pp. 129-139, 152). Damasio formulerer med SMH, at der finder en vigtig proces sted, før man er i stand til at tage en logisk og rationalebaseret beslutning. Når en dårlig løsning kommer op i bevidstheden, følger en kropsligt følt utilpashed (ibid.). I daglig tale ville man kunne anvende udtrykket mavefornemmelse eller intuition om, hvad somatiske markører fornemmes som (Goleman, 1997, pp. 40-46). Somatiske markører er ifølge Damasio både viscerale fra ANS og non-viscerale fra SNS. Eftersom det er kroppen, der markerer en fornemmelse, afleder det navnet Somatic Marker Hypothesis (Damasio, 1994, p. 171ff). 3.3 Body Loop og As-If Loop I henhold til hypotesen er der to måder, hvormed mennesket kan erkende oplevelsen af en somatisk markør. Emotioner kan blandt andet fremkaldes gennem ændringer i kropslige tilstande, hvad Damasio betegner som et Body Loop (Damasio, 1994, p. 155f). Denne forklaring er teoretisk på linje med James-Lange teorien om kroppens privilegerede rolle som primær årsag til menneskelig emotion (James, 1884, p. 193f). Udgangspunktet for SMH har i James-Lange traditionen ledt til, at teoretikere identificerer SMH som en neo-James’sk teori om emotion (Aydede & Robbins, 2009, p. 437). Damasio er dog imødekommende overfor kritikken af James-Lange teorien, eftersom Damasio anerkender, at emotion kan finde sted uden for kroppens
16 påvirkning (Damasio, 1994, p. 155f). Med andre ord er hjernen i stand til at opdigte et sløret billede af en kropslig tilstand. Denne mekanisme for en emotionel proces betegner Damasio som et As-If Loop. Følgende model er en illustration af et Body Loop og et As-If Loop: (Dunn et. al., 2006, p. 242). Figur 3.1 - Model over et Body Loop og et As-If Loop As-If Loop’et er udviklet gennem associationen mellem et bestemt mentalt billede og den tilhørende kropslige tilstand (Damasio, 1994, p. 155f). Damasio understreger, at for at et mentalt billede kan aktivere et As-If Loop, er det nødvendigt først at køre processen gennem kroppen, som den oprindeligt var. Damasio peger her på aktiveringen af neurotransmitter-nuclei i hjernestammen som nødvendige for, at et As-If Loop kan finde sted (ibid.).
17 3.4 Deldiskussion Man kan argumentere for, at As-If Loop’et fra SMH’s begrebsapparat kan siges at gå i overensstemmelse med Cannon-Bard teorien, som argumenterer for, at processer i thalamus er en kilde til emotionel oplevelse (Cannon, 1927, p. 118). SMH’s As-If Loop er dermed i stand til at forklare, hvordan thalamus som en del af hjernestammen kan indgå i menneskets emotionelle proces (Pinel, 2009, p. 64ff). Det kan diskuteres, om Damasios syntese af Body Loop og As-If Loop er i stand til at løse konflikten mellem James-Lange og Cannon Bard teorierne. SMH forklarer, ligesom James-Lange teorien, emotion som opstået af somatiske Body Loops. Derudover forklarer SMH, ligesom Cannon-Bard teorien, begrebet As-If Loop i overensstemmelse hermed. Damasio anerkender desuden Cannon-Bard teoriens påstand om, at kropslige ændringer kan finde sted parallelt med emotionelle oplevelser, snarere end at være primær årsag til dem (Damasio, 1994, pp. 155-158). Der kan argumenteres for at en styrke ved SMH som teori, er dens evne til at integrere de tidligere teoridannelser om emotion. 3.5 Delkonklusion for kapitel 3 Kapitel 3 har redegjort for SMH’s begrebsapparat der beskriver, hvordan somatiske markører fra kroppen påvirker menneskelig responsadfærd og beslutningstagning. Damasios somatiske tilgang til emotion knytter sig således til beslutninger, eftersom den foreslår, at beslutninger ikke blot er kognitive, men afhænger af emotionelle mentale processer. Det blev vist, hvordan emotioner fremkaldes gennem ændringer i kropslige tilstande gennem Body Loop’et, og hvordan dette begreb teoretisk er på linje med James-Lange teorien. Desuden blev det belyst, hvordan Damasio’s SMH anerkender, at emotionelle oplevelser kan finde sted uden om kroppens påvirkning. Dette finder sted gennem As-If Loop’et, hvilket er i overensstemmelse med Cannon- Bard teorien. Kapitel 3 har således belyst SMH’s evne til at integrere teorier indenfor samme disciplin, hvilket er dens intradisciplinære tilgang.
18 4. Klinisk Relevans For at få et pragmatisk indblik i SMH og dens anvendelsespotentiale som begrebsapparat, vil kapitel 4 gennemgå relevante kliniske eksempler. Afsnittet vil derved besvare den første halvdel af andet spørgsmål i problemformuleringen 2) Hvilken klinisk relevans og hvilken evidens eksisterer i forhold til SMH? Det primære fokus i kapitel 4 er at undersøge relevante kliniske eksempler såsom fantomsmerter, anosognosia og polyneuritis. Disse eksempler er valgt for at belyse forskellige kliniske tilfælde, der alle relaterer sig til afferent feedback som nødvendigt for, at hjernen kan modtage somatiske markører. De kliniske eksempler er således en illustration af både kommunikationen og fejlkommunikationen mellem krop og hjerne. Som afsæt for kapitlets analyser anvendes Ramachandran og Blakeslees (1998) studier af fantomsmerter, Doidges (2007) forståelse af hjernens plasticitet, samt Sacks (1985) belysning fra et førstepersons perspektiv af de kliniske tilfælde. Endvidere anvendes Damasio (1994) for at inddrage SMH’s forståelse af disse tilfælde. Der fokuseres særligt på et fænomenologisk perspektiv på de kliniske tilfælde for at bidrage med et førstepersons perspektiv på disse lidelser. Derudover fokuseres der på behandlingsmetoder til de kliniske tilfælde for at få et indblik i den dynamiske struktur af både hjernen og afferent feedback. 4.1 Fantomsmerter Fantomsmerter kan defineres som perceptioner, der opleves som kommende fra et legeme, der er blevet fjernet fra kroppen (Pinel, 2009, p. 264f). Det er vigtigt at understrege, at patienter med fantomsmerter er bevidste om, at legemet ikke eksisterer, trods fantomsmerten forbliver tilstede (ibid.). Som et fænomenologisk eksempel beskriver Oliver Sacks (1985), hvordan en mand, der havde fået fjernet sit ene ben fik følelsen af, hvad han beskrev som en spøgelsesfod, der pludseligt kunne give svære smerter og føltes, som om den gik i spasmer (Sacks, 1985, p. 37f). V.S. Ramachandran beskriver, hvordan fantomsmerter kan kureres gennem en simpel behandlingsmetode (Doidge, 2007, p. 177). Ramachandran illustrerer hvordan den menneskelige hjerne kan ændres kortvarigt og smertefrit, drevet af patientens egen kognition og perception (ibid., p. 178). Behandlingsmetoden er rettet mod
19 patienter med fantomsmerter og skabes gennem en visuel illusion (Ramachandran, & Blakeslee, 1998, pp. 38-44). Patienten ser ind i en kasse med åben top, hvor et spejl reflekterer et billede af patientens raske hånd. Ved at iagttage den raske hånds bevægelser igennem spejlet forsvinder fantomsmerten i det manglende lem, eftersom hjernen stimuleres til at tro, at den manglende hånd bevæges frivilligt og bevidst. Hjernen forsøger stadig at kommunikere ved at sende signaler til den manglende kropsdel, men uden at få feedback fra den, eftersom den ikke længere eksisterer. Ramachandrans behandling udmærker sig ved at erstatte den manglende feedback til patienter med fantomsmerter med visuel feedback, der dæmper smerten. Dette sker ved, at illusionen fra spejlboksen snyder hjernen til at tro, at den får feedback fra den manglende kropsdel (ibid.). Man kan altså sige, at man kurerer illusionen om fantomsmerter med endnu en illusion i form af spejlboksen hvilket har muliggjort at neurologer kan behandle fantomsmerter. Med udgangspunkt i SMH ville antagelsen være, at kroppen sender signaler til hjernen, som er nødvendigt for sansning og kontrol, og at man ikke kan sanse kroppen uden en krop. Dette sker gennem somatiske markører fra kroppen (Damasio, 1994, p. 66). Behandling af fantomsmerter kan opfattes som en udfordring for SMH, idet ren visuel feedback er i stand til at forandre hjernens sansning af kroppen uden signaler herfra. Der er altså en feedback fra hjernen i form af visuel perception, der ikke er af somatisk karakter, som er i stand til at behandle patienter med fantomsmerter. Her mener Damasio at have en forklaring på fantomsmerter, ved at anvende begreber om online og offline kropslige repræsentationer (Damasio, 1994, p. 151f). Online repræsentationer er udtryk for kroppens status i nuet, hvor offline repræsentationer er en idé om, hvordan kroppen normalt er. Her påpeger Damasio, at der udover de dynamiske online kropslige tilstande også findes mere stabile tilstande af generel kropslig struktur såsom proprioception af muskler og led og interoception i form af visceral sansning (ibid.). Disse menes at konstituere vores kropsbillede som det plejer at være. Damasio beskriver disse tilstande som, at de befinder sig i en slags offline tilstand, men at de kan aktiveres i topografisk organiserede somatosensoriske hjerneområder. Dette sker sideløbende med online repræsentation af kropslige tilstande, som de føles i øjeblikket. Dette muliggør tilsammen erkendelsen af, hvordan kropslige tilstande plejer at være,
20 snarere end, hvordan de er i nuet (ibid.). Man kan diskutere hvorvidt Damasios konceptualisering af fantomsmerter som værende forårsaget af stabile offline repræsentationer er i stand til at forklare hvordan patienters oplevelse af fantomet kan ændres gennem erfaring efter amputationen (Carruthers, 2008, p. 1307; Damasio 1994, p. 154). Ramachandrans nyere studier peger på, at visuel information og andre former for stimuli kan ændre oplevelsen af fantomet, hvilket går imod påstanden om, at offline repræsentationer alene er årsagen til fantomet (ibid.). Ramachandrans forklaring tager udgangspunkt i Wilder Penfields kortlægning af det topografisk organiserede somatosensoriske cortex, hvilket også kaldes somatosensory homunculus (Pinel, 2009, p. 177f). Penfields kortlægning af denne region har vist, at hjernens kort for eksempelvis hånd og ansigt er topografisk placeret, eller placeret side om side (Doidge, 2007, p. 324f). Ramachandrans forklaring af fantomsmerter er således, at anatomisk nærtliggende regioner på homonculus kortet spreder sig ind i den nu inaktive fantomregion (Carruthers, 2008, p. 1307f; Ramachandran & Blakeslee, 1998, pp. 24-27). De to forklaringer af Damasio og Ramachandran er forskellige, i forhold til om det er online eller offline repræsentation der er årsag til fantomsmerter. I Damasios forklaring er det den stabile offline repræsentation, hvor det i Ramachandrans forklaring er online repræsentation fra nærtliggende områder, der er årsag til fantomsmerten. Det er stadig muligt, at offline repræsentationer spiller en rolle i oplevelsen af fantomsmerter, men dog at fænomenet ikke udelukkende skyldes offline repræsentationer (ibid.). Det er i denne modstilling vigtigt at pointere, at Damasios bog Descartes’ Error er fra 1994, og at Ramachandrans studier fandt sted i 1998. Herved har Damasio på daværende tidspunkt ikke haft adgang til denne nyere evidens. Ramachandrans nyere studier kan derfor siges at komplementere Damasios teori om somatiske markører, snarere end at kritisere den. På baggrund af de gennemgåede emner vedrørende SMH’s relation til fantomsmerter kan det konkluderes, at hjernen og kroppen befinder sig i en dynamisk relation til hinanden. Eksemplet med fantomsmerter peger endvidere på, at offline repræsentationer kan ændres gennem visuel information. I lyset af disse studier kan somatiske markører således siges at være dynamiske og at være genstand for ændringer op gennem menneskets liv.
21 4.2 Anosognosia Et andet klinisk tilfælde, hvor den kropslige bevidsthed er ændret kan ses hos patienter med anosognosia (Damasio, 1994, p. 153f) Anosognosia er en lidelse, hvor patienten ikke er bevidst om sin egen sygdom, og med andre ord har en manglende sygdomserkendelse (ibid., pp. 62-69.) Tilfældet opstår ofte ved en hjerneblødning i højre hemisfære, som forårsager en lammelse af venstre side af kroppen. Patienter med anosognosia beskrives ofte som glemsomme og fornægtende omkring deres lidelse. Ved samme skade på den venstre side medfører det lammelse af højre side. Dette vil dog ikke medføre manglende sygdomserkendelse, men i stedet ofte sproglige deficit. Ifølge Damasio opstår anosognosia systematisk ved skader på den højre hemisfære. Det kliniske tilfælde tyder på, at når evnen til at mærke kroppen forsvinder, forsvinder også evnen til at erkende sin sygdom. Neurologiske undersøgelser af patienter med anosognosia viser, at tilfældet optræder systematisk ved skader på det somatosensoriske system på højre hemisfære (ibid.). Denne manglende sygdomsindsigt rammer altså ikke ved skader i eksempelvis primærmotorisk cortex i højre hemisfære, men er en selektiv hjerneskade (ibid.). En udfordring i dette tilfælde er at indtage et førstepersons perspektiv på denne lidelse, da patienten ikke selv er i stand til at erkende deres egen lidelse. Undersøgelser af denne patientgruppe tyder også på, at de oftere undgår at holde sig til behandlingsforskrifter og undviger at deltage i behandlingen (Prigatano, 2005, pp. 22-26). Behandling er kompliceret, da patienterne ofte går i en forsvarsposition omkring deres tilstand og modarbejder indsigt i deres sygdom. Eksempelvis ses det ved fremvisning af video-optagelser for sådanne patienter af dem selv, hvor de kan se sig selv fejle i en række øvelser, hvilket medfører at de ofte bliver irriterede (ibid.). Damasio nævner dette som et eksempel på et menneske uden somatisk feedback fra kroppen (Damasio, 1994, p. 153ff). Manglen på et opdateret kropsligt signal leder ikke blot til irrationelle forestillinger om eget kropsbillede og helbred, men også til en hæmmet evne til beslutningstagning vedrørende ens krop. Patienter med anosognosia illustrerer altså de kliniske konsekvenser af at have en hjerne, der ikke er i stand til at sanse kropslige tilstande, og understreger samtidig vigtigheden af denne evne (ibid.). Med andre ord understreger eksemplet, hvordan somatiske markører afhænger af hjernens modtagelighed over for det signal, der afsendes.
22 4.3 Polyneuritis Vigtigheden af proprioception kan illustreres i endnu et klinisk tilfælde, hvor ophøret af sensorisk feedback fra kroppen kan skabe forstyrrelser i de mentale processer (ibid., p. 153). Sådan et tilfælde nævner Oliver Sacks (1985) med patienten Christina, hvis krop gav efter på en måde, så hun ikke længere kunne føle sin krop (Sacks, 1985, p. 27f). Anskuer man tilfældet på fænomenologisk vis, og reflektere over den psykofysiologiske virkelighed som hun oplevede, kan man undre sig over hvor besynderligt det må føles, at miste sin kropsfølelse, og at føle sig ”[...] disembodied [...]”, som Christina beskriver det (ibid.). Undersøgelsen af Christina viste, at hendes somatosensoriske cortex fungerede, men at det ikke fik nogen information fra PNS. Det viste sig, at hun havde polyneuritis, som er inflammation i adskillige nerver på den dorsale del af rygraden, så kun de sensoriske nerver var ramt (Pinel, 2009, p. 63). Oliver Sacks beskriver, hvordan menneskets kropslige sans er styret af dets synssans, balancesans og proprioception, hvor Christina manglede den sidste af disse sanser (Sacks, 1985, p. 28f). Normalt fungerer disse sanser sammen, men Christina måtte lære at kompensere for den manglende proprioceptive del af sin kropslige sans. Otte år efter sin diagnose har hun skullet leve et liv med mange justeringer og tilpasninger, emotionelle såvel som neurologiske (Sacks, 1985, pp. 28-31). Christina har langsomt lært at bruge andre sanser som erstatning for proprioceptionen, hvilket gjorde et normalt fungerende liv delvist muligt for hende (ibid.). Christina forbedrede sig funktionelt, men følte stadig ingen proprioception, og beskrev sin krop som død, uvirkelig og ikke sin egen. Christina var ikke i stand til at huske eller identificere sig selv med sin krop efter tabet af proprioception. Her mente hun at have tabt noget mere fundamentalt med tabet af kroppen, nemlig sin identitet, eller ”[...] body-ego [...]” (ibid.). Christina havde således en generel følelse af et deficit i individualitetsfølelse samt et tab af selvfølelse (ibid.). Eksemplet med polyneuritis illustrerer, hvorledes en manglende kommunikation mellem krop og hjerne kan være katastrofalt for menneskers daglige funktion. Endvidere illustrerer det fænomenologiske perspektiv på Christinas tilfælde med polyneuritis, hvordan sansningen af ens krop er tæt forbundet med ens identitetsfølelse.
23 4.4 Delkonklusion for kapitel 4 Dette afsnit har eksemplificeret den kliniske relevans af SMH med et perspektiv på fantomsmerter, anosognosia og polyneuritis. Fælles for eksemplerne er, at viden om dem har en neurovidenskabelig erkendelsesinteresse, og at de relaterer sig til kommunikationen mellem krop og hjerne. Ved fantomsmerter viste det sig, at sansningen af en kropsdel kan vedvare selv efter den er væk, og at hjernen er i stand til at repræsentere den manglende kropsdel. Ved anosognosia blev det understreget, hvordan en defekt i hjernens erkendelse af kroppen førte til en manglende sygdoms- og kropserkendelse. Hvor fantomsmerter repræsenterer hjernens fejlperception af en manglende kropsdel, illustrerer anosognosia omvendt et eksempel på en hjerne, der ikke erkender kroppens tilstedeværelse. Polyneuritis viste sig at være en mellemting mellem ansognosia og fantomsmerter, efter som beskadigede afferente nerver ikke længere tillod krop og hjerne at kommunikere. Endvidere førte det fænomenologiske perspektiv til en værdsættelse af særtrækkene ved en førstepersons oplevelse af sygdommen. Perspektivet benævnede, hvordan det opleves at have fantomsmerter og at føle et legeme uden at have et, samt ved polyneuritis at have et legeme uden at føle det. Anosognosia viste sig at være et fænomenologisk særtilfælde gennem mangel på sygdomserkendelse. Ramachandrans behandling af fantomsmerter viste, hvordan visuel feedback kunne kompensere for den manglende kropssans, ligesom de visuelle og vestibulære sanser kompenserede for Christinas manglende proprioception. Sammenlagt har disse kliniske eksempler understreget, hvordan et dysfunktionelt nervesystem kan belyse, hvordan det normale nervesystem fungerer. Ramachandrans studier belyste det dynamiske forhold mellem krop og hjerne, hvilket kunne komplementere SMH’s forståelse af on- og offline repræsentationer. Med eksemplet vedrørende anosognosia viste Damasio et eksempel på, hvorledes en manglende kropsans ledte til hæmmet sygdomserkendelse og irrationelle beslutningstagning. Endvidere viste eksemplet med anosognosia, at somatiske markører, der kommer fra kroppen, er afhængige af en hjerne, der er modtagelig overfor kropslige signaler. Desuden understregede Christinas tilfælde vigtigheden af den kropslige sans for identitetsfølelse. Somatiske markører kunne anvendes som et perspektiv på kliniske eksempler til at understrege vigtigheden af et velfungerende nervesystem. Kapitel 4 har således behandlet SMH’s relevans ved kliniske eksempler til at belyse den dynamiske kommunikation og rehabilitering, der finder sted mellem krop og hjerne.
24 5. Evaluering af SMH Det primære fokus i det følgende kapitel er at undersøge, hvorledes SMH er operationaliseret samt at illustrere, hvad forskningen indenfor SMH har medført for psykologien. Afsnittet har til formål at besvare den sidste del af problemformuleringens andet spørgsmål; 2) er der evidens for SMH? Den overordnede testning af SMH benytter sig af patienter med læsioner i ventromedial præfrontal cortex (VMPFC). Derfor vil afsnittet indeholde en beskrivelse af patienten Elliot for at belyse, hvilke neurologiske konsekvenser, der medfølger af en læsion i denne hjerneregion. Dernæst redegøres der for operationaliseringen af SMH samt rationalet bag dens primære undersøgelsesmetode, Iowa Gambling Task (IGT). Dette er valgt for at belyse hvilken evidens, der bakker op om hypotesen for at vurdere, hvor robust SMH er som teori. Gennemgangen af den eksperimentelle forskning er endvidere valgt for at belyse, hvorledes SMH er forankret i en neurovidenskabelig og eksperimentel tradition, hvilket senere kapitler vil tage afsæt i. Afslutningsvis vil kapitel 5 diskutere resultaterne fra IGT samt, hvordan nyere studier har sået tvivl om validiteten af SMH. Der er udvalgt tre kerneproblematikker forbundet til SMH. Diskussionen vil således omhandle, hvilken evidens der både støtter og kritiserer SMH’s konklusioner på resultaterne fra IGT. 5.1 Patienten Elliot Damasio beskriver i Descartes’ Error (1994) patienten Elliot, som efter at have fået en hjernesvulst skulle gennem en operation og have fjernet en stor del af sit præfrontale cortex (Damasio, 1994, pp. 34-45). Operationen viste sig på overfladen at være vellykket, eftersom Elliot efter operationen var i stand til at bevæge sig og tale som før (ibid.). Dog var der en ændring i Elliots personlighed. Fra et neurologisk perspektiv var Elliots tilfælde interessant, da de fleste mentale kapaciteter var intakte, mens hans evne til at tage beslutninger var væsentligt forringet. De traditionelle neuropsykologiske testbatterier og instrumenter som IQ-tests viste, at Elliot kognitivt var bedre fungerende end de fleste. Andre tests viste, at Elliot havde fortræffelig hukommelse, både verbalt og visuelt, og at han havde en normalt fungerende opmærksomhedsevne og arbejdshukommelse (ibid.). Med andre ord havde han normale logiske kompetencer, og Elliot syntes på overfladen som en velfungerende
25 person. Dog kunne han på sit arbejde ikke længere motivere sig selv, samt at holde sig til den del af arbejdet, han var i gang med og skiftede i stedet vilkårligt opgaver. Elliots eksempel illustrerer, at der er mere til beslutningstagning end blot eksekutive funktioner og logiske processer. Endvidere var Elliot dæmpet i sit emotionelle udtryk, eftersom han ved genkaldelse af sin hjernesvulst ikke fortrak en mine. Elliot fremstod både lidenskabsløs og emotionelt uinvolveret. Skaden i Elliots hjerne havde begrænset sig til de ventromedial præfrontal cortex (VMPFC) (ibid.). Damasio har siden Elliot fundet flere patienter med samme skader, som udviste samme kombination af forringet beslutningstagning og et fladt emotionelt udtryk (ibid., p. 54). Resultaterne gav Damasio anledning til en dybere undersøgelse af, hvordan emotion spiller en afgørende rolle i måden, hvorpå mennesker ræsonnerer og tager beslutninger (ibid., p. 51f). Dermed var søgen efter at forstå patienter som Elliot forbundet til forståelsen af neurobiologien bag rationalitet. 5.2 Somatiske ændringer For at genopfriske SMH foreslår den, at når en ændring af kroppens tilstand finder sted, såsom modifikationer af viscera og muskler, vil dette påvirke en kombineret emotionel og kognitiv beslutningstagning (ibid., p. 205ff). For at undersøge hypotesen eksperimentelt, måtte der udvælges et mål for en somatisk ændring i kroppen. Her valgte Damasio at måle ændring i hudens egenskab til at lede en elektrisk strøm, kaldt skin conductance response (SCR). Princippet bag SCR er, at når kroppen gennemgår en ændring i forhold til en given stimuli eller tanke i forbindelse med en emotion, vil ANS forårsage en subtil forøgelse i udskillelsen af sved hen over hudens svedkirtler (ibid.). Ændringen i svedproduktion er så lille, at den ikke er synlig for det blotte øje, men er dog nok til at reducere modstanden ved passagen af en elektrisk strøm (ibid.). Damasio ønskede at stille spørgsmålet om, hvorvidt patienter som Elliot var i stand til at generere et SCR, og om sådanne patienters hjerner stadig var i stand til at aktivere en somatisk markør og anvende markøren bevidst eller ubevidst i forbindelse med en beslutningstagning (ibid., p. 208f). Det viste sig, at patienter med VMPFC-læsioner kunne generere en SCR under eksperimentelle betingelser, hvor de blev udsat for noget overraskende, et såkaldt startle response. Damasio undersøgte dernæst, om patienter med VMPFC-læsioner kunne generere samme respons ved at blive udsat for emotionelle stimuli. I eksperimenterne blev patienter med præfrontale skader vist foruroligende billedserier
26 af skræk og smerte, mens SCR blev målt i forhold til en kontrolgruppe (ibid.). Resultaterne viste, at patienter med VMPFC-læsioner ikke genererede et SCR, når de foruroligende billeder blev præsenteret, i kontrast til kontrolgruppen (ibid., p. 209ff). Patienter med VMPFC-læsioner havde været opmærksomme, eftersom de kunne forklare, hvornår billederne blev præsenteret, og de fleste kunne endda berette, hvad billederne viste, såsom en mordscene, og endda også, at billederne blev vist for at forskrække dem. En af patienterne forklarede desuden, at han vidste, at billederne var foruroligende, men at det ikke påvirkede ham. Kognitivt kunne han forklare at billederne havde en emotionel betydning, men han kunne ikke føle denne betydning. Resultater som disse støtter hypotesen om, at patienter med VMPFC-læsioner mangler de kropslige responser såsom SCR, der er karakteristisk for at opleve en given emotion (ibid., pp. 208-211). Damasio betegner denne manglende respons som indikationen på en manglende somatisk markør. Det næste mål undersøgelsen var at teste, hvorvidt neurologisk raske med somatiske markører klarede sig bedre i beslutningsprocesser end patienter med VMPFC-skader uden somatiske markører. 5.3 Iowa Gambling Task En tilgang til testningen af SMH er blevet kendt som Iowa Gambling Task (IGT) som er designet af Damasios kollega, Antoine Bechara (ibid., p. 212f). IGT har til formål at undersøge en beslutningsproces, der er så tæt på virkeligheden som muligt. I det basale eksperiment præsenteres en forsøgsdeltager for fire kortbunker, med mærkaterne A, B, C, og D. Forsøgsdeltageren får et lån på $2.000 i spillepenge og bliver fortalt, at vedkommende skal forsøge at tjene så mange penge så muligt. Forsøgsdeltageren skal vende kortene et ad gangen, indtil eksperimentet ophører, hvor hvert kort indeholder belønning, men også enkelte gange kan indeholde en straf. De første sæt kortbunker A og B giver en stor belønning på $100, hvor D og C kun giver $50. Til trods for, at A og B virker mest fordelagtige, giver A løbende uforudsigeligt høje straffe mellem $35 og $150, hvor B løbende giver straffe op imod $1.250. I kontrast hertil indeholder C og D kun sandsynlighed for mindre straffe, hvor C har mellem $25 og $75 og D løbende giver straffe op imod $75. Neurologisk normalt fungerende individer og patienter med VMPFC-læsioner udviser ofte begge først en præference for sæt A og B på grund af deres høje belønning. Dog er det kun de neurologisk normalt fungerende individer der lærer at A og B indeholder højere
27 straf, hvilket medfører, at de gradvist vælger flere kort fra C og D, da det er mere fordelagtigt på langt sigt. Kritisk for eksperimentet er, at forsøgsdeltageren ikke kan regne sandsynligheden ud for det mest fordelagtige valg, men derimod fornemmer det rigtige valg gennem erfaring (ibid.). Her viser Damasios undersøgelser, at patienter med VMPFC-læsioner trækker systematisk og vedblivende flere ufordelagtige kort fra bunke A og B og færre fordelagtige kort fra bunke C og D på trods af, at det på langt sigt leder til større økonomisk straf (ibid., p. 214f). Følgende model illustrerer belønning og straf i IGT samt sandsynligheden herfor udtrykt ved p. Figur 5.1 – Model af Iowa Gambling Task (IGT) belønning og staf 5.4 VMPFC-læsioners relation til IGT En af de vigtigste menneskelige kapaciteter beslutningstagning, relaterer sig til fremtidige mulige belønninger i stedet for kortsigtede belønninger. Ifølge Damasio er de beskadigede neurale systemer hos patienter med VMPFC-læsioner kritiske i erhvervelsen af mentale scenarier vedrørende fremtidige belønninger (ibid., p. 218f). En traditionel neuropsykologisk fortolkning er, at arbejdshukommelse og opmærksomhed ikke fungerer som normalt i forhold til langsigtede fremtidige belønninger. I Damasios fortolkning er, at det er VMPFC hjerneregionen, der er afgørende for modtagelsen af somatiske markører gennem enten Body- eller As-If Loop, og som gør mennesker i stand til at rette opmærksomheden og arbejdshukommelsen mod mentale scenarier, der vedrører fremtidige belønninger.
28 Efterfølgende blev eksperimentet gentaget, hvor SCR blev målt for både kontrolgruppen der bestod af neurologisk normale individer og patienterne med VMPFC-læsioner (ibid., pp. 219-222). Her var der i starten for begge grupper et mindre udsving i SCR ved både belønning og straf for alle fire kortbunker. Efter en række spillerunder i IGT skete der noget bemærkelsesværdigt. I perioden lige forud for, at forsøgsdeltagerer fra kontrolgruppen valgte et kort fra de ufordelagtige kortbunker A og B, udviste deres SCR et stort udsving. Størrelsen af SCR for kontrolgruppen blev større i løbet af eksperimentet. Kontrolgruppen lærte med andre ord langsomt at forudsige et ufordelagtigt udfald, og deres SCR gav dem den somatiske markør, som viste sig at korrelere med fordelagtig beslutningstagning. De VMPFC-skadede patienter udviste ikke anticipatoriske SCR og dermed ingen tegn på at udvikle en forudsigelse om et ufordelagtigt fremtidigt udfald. Damasio formulerer, at neural ubevidst ræsonnering er tilstede før den kognitive proces via somatiske markører såsom SCR. Somatiske markører skaber en tilbøjelighed hos neurologisk normalt fungerende forsøgsdeltagere til at undvige kort fra kortbunkerne A og B. IGT fungerer således som det empiriske fundament for SMH, eftersom somatiske markører hjælper til at tænke, eller med andre ord retter kropslige fornemmelser arbejdshukommelsen væk fra ufordelagtige beslutninger imod fordelagtige langsigtede beslutninger (ibid.). Beslutningstagning kan i SMH’s perspektiv ses som kombinationen af kognitive cost-benefit-analyser og somatiske markører, der indikerer belønning og straf for en given handling i en situation, hvor cost-benefit- analyse ikke er mulig på kort reaktionstid (Dunn et. al., 2006, p. 242). 5.5 Evidens for SMH For at give et indblik i evidensen for SMH, forklares her hvad forskningen vedrørende IGT-paradigmet har ledet til af evidens for og imod SMH. IGT som mål for beslutningstagning har vist sig at styrke Damasios SMH på en række punkter (ibid., p. 245). Både i replikationstudier af IGT og i varianter, hvor visse parametre ved eksperimentet er ændret, har resultaterne vist sig at støtte SMH. IGT har endvidere vist sig at have en forudsigelig validitet i forhold til forringet beslutningstagning i den virkelige verden (ibid.). I et studie med HIV-positive og stofmisbrugere viste resultater i IGT at forudsige deres risiko for at have usikker sex og at falde tilbage i et stofmisbrug (Wardle et. al., 2010, p. 1110ff).
29 På trods af dens styrker, er der en række problematikker vedrørende resultaterne fra IGT, som underminerer dens evne til at bakke op om SMH. I det følgende afsnit vil fokus være på tre kerneproblematikker ved IGT, hvoraf den første vedrører kognitiv gennemskuelighed, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den implicitte læring, der finder sted i IGT. Den anden kerneproblematik vedrører den anticipatoriske SCR og hvorvidt SCR påvirker beslutningstagning kausalt. Den tredje kerneproblematik vil omhandle patienter uden somatiske markører, som stadig præsterer normalt i IGT. 5.5.1 Kognitiv gennemskuelighed Et spørgsmål vedrørende evidens for SMH er, hvor kognitivt gennemskueligt IGT er i forhold til belønning og straf. En central påstand ved SMH er, at forsøgsdeltageren udvikler en fornemmelse eller gisning om, hvilke kort der er fordelagtige via emotionel læring. Med andre ord foregår læring via emotionsbaserede somatiske signaler, og påvirker derved forsøgsdeltageren inden vedkommende har eksplicit indsigt i sandsynligheden for belønning og straf. Et spørgsmål i denne forbindelse er om forsøgsdeltagerne kognitivt har gennemskuet spillets regler. Et studie har undersøgt hvorvidt forsøgsdeltageren, var bevidste om spillets regler, ved at spørge forsøgsdeltageren ind til deres forståelse af spillet (Bechara et al., 1997, p. 1293f). Resultaterne fra studiet viste, at selvom forsøgsdeltageren klarede sig godt, kunne vedkommende ikke regne spillet ud (ibid.). Andre forskere har ved brug af mere fokuserede spørgsmål i et replikationstudie fundet, at de forsøgsdeltagere, der klarede sig bedst ofte verbalt, havde en bedre forståelse for de fire kortbunker (Dunn et. al., 2006, p. 248). I det tilfælde, hvor forsøgsdeltagere tidligt i eksperimentet har gennemskuet spillets belønning og straf, vil det sætte spørgsmålstegn ved SMH konklusioner. En alternativ fortolkning kunne være, at det anticipatoriske SCR kommer som konsekvens af, at forsøgsdeltageren kognitivt har gennemskuet spillet snarere end, at SCR som somatisk markør er kausalt forbundet med beslutningsprocessen (ibid.). Generelt er denne kritik rettet mod validiteten af påstanden om, at der udelukkende finder en form for implicit læring sted i IGT. Hvis IGT udføres gennem adgang til en bevidst kognitiv forståelse af opgaven, gør det IGT kognitiv gennemskuelig, hvilket gør det utilstrækkeligt at hævde, at opgaven nødvendigvis kræver ubevidste somatiske markører. De forskellige resultater fra de to undersøgelser henvender sig til en overordnet problematik om, hvorledes man hensigtsmæssigt kan måle bevidsthed i eksperimentelle situationer.
30 Shanks (2005) argumenterer for, at uhensigtsmæssige målemetoder underminerer vurderingen af, om folk er bevidste om den opgave de bliver stillet (ibid., pp. 204- 207). Der kan argumenteres for, at metoden, hvormed man undersøger bevidst opmærksomhed for en given stimuli, er metodeafhængig (Overgaard & Mogensen, 2014, p. 2f). Svaret på kritikken har været, at emotionsbaseret læring snarere end ubevidst læring er kernen i SMH, og at dette ikke er problematisk for SMH, hvis IGT er kognitivt gennemtrængelig (Dunn et. al., 2006, p. 249f). Dog lader det ikke til, at fordelagtige beslutninger i IGT udelukkende gør brug af ubevidst læring, men at forsøgsdeltagere i en hvis grad er bevidste om belønning og straf i eksperimentet (ibid.). Ifølge Damasio har somatiske markører evnen til at operere både gennem- og udenfor bevidstheden som bias for kognitive processer (Damasio, 1994, p. 184f). Man kan dermed argumentere for, at SMH stadig er valid, eftersom den ikke udelukker, at læringen i IGT er kognitivt gennemtrængelig. Det er med andre ord somatiske markører, snarere end ubevidst læring, der primært forklarer resultaterne. 5.5.2 Anticipatorisk SCR Et væsentligt aspekt ved SMH er, at det anticipatoriske SCR hjælper neurologisk normale forsøgsdeltagere til at vælge fordelagtige, frem for ufordelagtige kortsæt i eksperimentet (Dunn et. al., 2006, p. 249f). Resultaterne ser ud til at være pålidelige, eftersom andre studier der rapporterer om psykofysiologiske data, viser et forhøjet anticipatorisk SCR inden valget af ufordelagtige sæt af kort i bunkerne A og B relativt i forhold til de fordelagtige bunker C og D. I fortolkningen af SCR, er det usikkert, hvilken rolle signalerne spiller, og om de er direkte involverede i beslutningsprocessen (ibid., p. 251f). Nogle studier indikerer, at SCR er et korrelat for forventningen om belønning eller straf, snarere end direkte at lede til den mest fordelagtige beslutning. En alternativ fortolkning, kunne være at SCR ikke direkte leder til beslutningstagningen, men er blot et resultat af, at beslutningen allerede er taget. Udsvinget i SCR sker således på grund af forventningen om enten belønning eller straf. Dette er et potentielt problem for SMH, da replikationen af samme resultater med SCR stadig vil medføre tvivl om, hvad SCR egentlig kan siges at være udtryk for. Det kan være udtryk for respons på feedback fra selve valget, en indikator på risiko eller blot en markør for, at en beslutning allerede er taget, som medfører forventningen om enten belønning eller straf (ibid.). Det er her væsentligt at understrege, at psykofysiologiske data såsom
31 SCR er korrelationelle og ikke kausale ved fordelagtige beslutninger i IGT. Ændringer i SCR kan reflektere slutproduktet af beslutningsprocessen snarere end starten, og kan derfor være udtryk for forventningen om det givne udfald. 5.5.3 Manglende affektiv feedback Der er foretaget en række studier med patienter med manglende affektiv feedback i IGT paradigmet, blandt andet, patienter med et skadet ANS kaldt Bradbury- Eggleston Syndrome. Ifølge SMH’s forudsigelse burde disse patienter klare sig dårligere grundet deres manglende somatiske markører. Dog viste patienterne at performe bedre end en kontrolgruppe i IGT. Endvidere viser forskningsresultaterne, at nogle raske forsøgsdeltagerer kunne mestre IGT uden at vise den psykofysiologiske skelnen mellem de fordelagtige og ufordelagtige kortbunker. Et modargument er, at andre ikke målte former for perifer affektiv feedback fra kroppen hjælper på anden vis. Dette kunne være hormonelle feedback-mekanismer eller andre former for feedback fra det perifere nervesystem såsom feedback fra ansigtet (ibid., pp. 249-253). I den forbindelse peger en mængde evidens på, at vagus nerven, som er en del af ANS, kan være en betydningsfuld feedback-mekanisme og vigtig i genereringen af somatiske markører (ibid.). Patienter, der fik vagus nervestimulation som behandling af epilepsi tog mere fordelagtige beslutninger i IGT, når de fik stimulation kontra, når de ikke gjorde. Desuden har studier af patienter med rygmarvsskader ikke ført til opbakning af SMH på trods af, at disse skader ofte leder til reduktion i intensiteten af emotionel oplevelse (ibid.). Resultaterne kan forenes med Damasios hypotese, hvis det antages, at andre former for feedback såsom hormonel feedback eller nerver fra ansigtsmuskler kompensere for den manglende afferent feedback. Et støttende argument for SMH er, at folk med rygmarvsskader har kunnet kompensere for deres deficit. Det blev ligeledes illustreret i de kliniske tilfælde med Christina hvordan rehabilitering af afferent feedback er muligt efter en skade. Her kunne det tænkes, at patienter med manglende feedback fra PNS gør mere omfattende brug af As-If Loop’et. Dette argument bruges ofte af tilhængere af SMH, hvor der i tilfælde af manglende affektiv feedback peges på As-If Loop’et som en mulig forklaring. På linje med Popper kan man her argumentere for, at SMH ikke længere indeholder muligheden for at kunne tilbagevises, og at falsifikationskravet bliver brudt i SMH, hvis alle negative resultater kan forklares som at være en form for ikke målt perifer feedback, hormonel feedback eller et muligt As-If Loop (ibid.).
32 Her kan man argumentere for at, James-Lange teorien, gennemgået i kapitel 2, er en teori, som i dens forklaring af emotion ikke indeholder et As-If Loop, ligesom SMH gør. James (1884) opstiller en afgørende test for sin hypotese, hvori han udpeger de betingelser, der skal være til stede for, at teorien ikke er korrekt (ibid., p. 203). I lyset af de førnævnte eksempler på patienter med manglende affektiv feedback ville James-Lange teorien blive afvist, eftersom den har tydeliggjort sit eget falsifikationskriterium. Det samme falsifikationskriterium for SMH kalder på et scenarie, hvor al perifer- og hormonel feedback mangler og As-If Loop’et ikke kan anvendes som forklaring (Dunn et. al., 2006, p. 252f). Disse betingelser, om end svære at fremskaffe, må siges at være nødvendige for at kunne stille dette kriterium. Det problematiske aspekt ved dette er, at det gør SMH særdeles svær at afvise (ibid.). 5.6 Deldiskussion af kerneproblematikker På trods af kerneproblematikkerne vedrørende SMH’s konklusion på IGT, må Damasios forslag ved VMPFC-skadede patienter og relationen til beslutningstagning siges at være korrekt (Dunn et. al., 2006, p. 265f). SMH ser ud til nøjagtigt at have identificeret de hjerneregioner, der er involveret i beslutningstagning, selvom det stadig er uklart, hvordan disse interagere på et psykologisk niveau. På trods af, at der er behov for at revidere Damasios hypotese, såsom de tre før beskrevne kerneproblematikker, er disse ikke et bevis for falsifikationen af SMH. Problematikkerne peger derimod på, at der stadig er ubesvarede spørgsmål i forbindelse med SMH, og at andre former for evidens bør fremskaffes for fortsat at kunne bakke op om hypotesen. Et hidtil ubesvaret spørgsmål, som fremtidig forskning inden for emnet kunne undersøge er betingelserne for, hvornår Body Loop og As-If Loop er involveret i beslutningstagning. Som en af kerneproblematikkerne omhandlede, vil en person i tilfælde af manglende affektiv feedback gøre brug af As- If Loop’et i stedet for. Dette skyldes, at beslutninger i SMH’s perspektiv er taget på baggrund af kombinationen af både kognitiv cost-benefit-analytisk ræssonering og somatiske markører, der leder denne beslutningstagning i usikre situationer (Damasio, 1994, p. 173f; Dunn et. al., 2006, p. 242). SMH understreger således, hvordan patienter med manglende affektiv feedback gør brug af As If Loop’et, fordi Body Loop’et ikke kan stå alene ved beslutningstagning (ibid.). Et forslag til fremtidig forskning kunne vedrøre at undersøge, om forsøgsdeltagere i forskellige situationer, usikre eller sikre, gør forskelligt brug af Body- og As-If Loop.
33 5.7 Delkonklusion for kapitel 5 Kapitel 5 har haft fokus på SMH’s operationalisering i form af IGT, som undersøger, hvordan feedback fra kroppen bidrager til fordelagtig beslutningstagning i usikre situationer. Endvidere er IGT både økologisk- og prædiktivt valid, eftersom den er i stand til at identificere ufordelagtige beslutningstagere i virkeligheden, som set i forbindelse med studiet vedrørende HIV-smittede og stofmisbrugere. Desuden har IGT vist sig at bakke op om SMH ved at være en pålidelig og evidensmæssigt robust undersøgelsesmetode for beslutningstagning. På trods af dette blev der i forrige diskussionsafsnit belyst tre kerneproblematikker i IGT i forhold til SMH. Den første omhandlede kognitive gennemtrængelighed i IGT, hvilket satte spørgsmålstegn ved den implicitte læring, der kan finde sted i IGT. Ifølge Damasio kan somatiske markører operere både eksplicit og implicit, hvilket bevirker, at SMH ikke udelukkes på trods af, at IGT er kognitivt gennemtrængelig. Den anden kerneproblematik tog udgangspunkt i den anticipatoriske SCR, hvor modstandere af SMH har sået tvivl om, hvad SCR repræsenterer, og om den kausalt påvirker beslutningstagning. Det viste sig, at de psykofysiologiske data, såsom SCR er korrelationelle og ikke kausale ved beslutningstagning i IGT. Det er således uvist, om SCR påvirker beslutningen inden den er taget, eller, om den reflekterer slutproduktet for beslutningsprocessen. Den tredje kerneproblematik viste, at SMH er undermineret af en række studier af patienter med forringelser i deres afferente feedback uden forringelser af deres beslutninger i IGT. Tilhængere af SMH argumenterede for, at perifer og hormonel feedback eller brug af As-If Loop kan forklare patienternes manglende forringelser på IGT. Her blev der argumenteret for, at et scenarie der vil kunne falsificere teorien, er vanskeligt at fremskaffe, hvilket gør SMH svær at afvise. Der blev afslutningsvis argumenteret for, at SMH korrekt havde identificeret hjerneregioner involveret i beslutningstagning, og dette på trods af, at der er behov for at revidere Damasios SMH. Problematikkerne ved IGT peger derimod på, at der stadig er ubesvarede spørgsmål i forbindelse med SMH, og at andre former for evidens bør fremskaffes for fortsat at kunne støtte op om SMH. Diskussionen pegede på, at fremtidig forskning med fordel kan undersøge, om forsøgsdeltagere i usikre eller sikre situationer gør forskelligt brug af Body- og As-If Loop.
34 6. Opgavens andet anliggende En interdisciplinær anskuelse af SMH Opgavens andet anliggende vil behandle SMH i et videnskabsteoretisk og interdisciplinært perspektiv i dens forståelse af emotion. Overordnet er hensigten med det andet anliggende at pege på SMH som analytisk objekt i dens afgrænsning af- og tilgang til emotion som empirisk objekt. Der vil inddrages et situeret perspektiv på emotion og endvidere med teoretisk inddragelse fra socialpsykologien. Der argumenteres for, at der kan drages teoretisk udbytte af at komplementere SMH med et situeret perspektiv på emotion. Der vil endvidere blive inddraget en diskussion af de problematikker, som vanskeliggør en interdisciplinær tilgang til integrationen af social- og neurovidenskaben samt de mulige potentialer ved integrationen. Afslutningsvis byder opgavens andet anliggende på en diskussion af, hvorvidt SMH kan skabe en interdisciplinær forståelse af emotion, samt hvordan SMH kan indgå teoretisk i en mulig hybridvidenskab. 6.1 Somatiske markører i et situeret perspektiv Dette kapitel 6 vil tage udgangspunkt i, hvorledes et situeret perspektiv lægger vægt på forskellige aspekter end SMH i tilgangen til det empiriske objekt emotion. Dette gøres for at besvare tredje spørgsmål af problemformulering; 3) Hvorledes kan SMH forklare sociale og biologiske faktorer ved emotion? Aydede og Robbins (2009) vil anvendes til at belyse, hvordan SMH kan ses i forhold til et situeret perspektiv på emotion, her med inddragelse af socialpsykologiske teorier fra Erving Goffman (1959) og Albert Bandura (1978). Kapitel 6 vil endvidere diskutere, hvorvidt konteksten kan inddrages i en analyse af somatiske markørers fordelagtighed. Afslutningsvis argumenteres der for, at SMH med fordel kan komplementeres af et situeret perspektiv. Følgende afsnit vil belyse de overordnede videnskabelige traditioner vedrørende emotion. Overordnet har der været tre perspektiver på emotion; det kognitivistiske perspektiv, det neo-James’ske somatiske perspektiv som SMH tilhører, samt det situerede perspektiv på emotion (Aydede & Robbins, 2009, p. 437). Kognitivister identificerer emotion med vurderinger og repræsentationer af stimuli, og beskriver
35 dem som evaluerede bedømmelser. Den tilgang, som SMH tilhører, er beskrevet i opgavens kapitel 3.1, og identificerer emotion med kropslige tilstande, der opfattes af hjernen som en affekt. I både det kognitivistiske og somatiske perspektiv anskues emotioner som interne processer som bidrager til opretholdelsen af en organismes interne psykologiske velbefindende (ibid.). Begge perspektiver kan ses som en kontrast til det situerede perspektiv på emotion, som anskuer emotion som en dynamisk funktion af de fysiske omgivelser og den sociale kontekst. De tre perspektiver har det samme empiriske objekt, og undersøger altså emotion, som det eksisterer i virkeligheden (Sonne-Ragans, 2013, pp. 27-31). I dette tilfælde er det analytiske objekt henholdsvis det somatiske- og situerede perspektiv på emotion. (Aydede & Robbins, 2009, p. 437; Sonne-Ragans, 2013, pp. 27-31). Det er hensigten med afsnittet at diskutere SMH i et situeret perspektiv på emotion som analytisk objekt i dens undersøgelse af det empiriske objekt emotion (ibid.). Det undersøges således, hvorvidt og i hvilken grad SMH inddrager kontekst i forklaringen af emotion set i forhold til det situerede perspektiv. Den kognitivistiske tradition er udelukkende inddraget i den indledende del, eftersom det er det somatiske- og situerede perspektiv, der er kapitlets primære fokus. Afsnittet behandles ud fra en eklektisk tilgang for at skabe en integrativ forståelse af, hvorledes de analytiske objekter anskuer det empiriske objekt. Udgangspunktet tages i både det somatiske- og situerede perspektivs vægtning af forskellige aspekter i undersøgelsen af emotion samt, hvordan perspektiverne kan supplere hinanden. Diskussionen argumenterer for, at de teoretiske traditioner ikke udelukker hinanden, og at SMH med fordel kan komplementeres af et situeret perspektiv på emotion. 6.2 Karakteristika ved det situerede perspektiv Det situerede perspektiv på emotion har en række særtræk, som vægter andre aspekter ved emotion end det somatiske perspektiv. Emotion bliver i dette perspektiv anskuet som et signal, der har til hensigt at fungere i en social kontekst. Tankegangen inden for det situerede perspektiv er ligeledes, at omgivelserne danner en form for stillads, som emotioner kan udfolde sig på. Endvidere ses emotion i perspektivet som værende dynamisk koblet til omgivelserne, hvilket tillader en transaktionel analyse af, hvordan emotion og omgivelser påvirker hinanden.
36 Et vigtigt eksperimentelt paradigme for det situerede perspektiv på emotion er studier af publikumseffekter med fokus på, hvordan forskelle i emotionel respons til en konstant stimulus, fortolkes af modtagere af emotionen (ibid., p. 438). En af disse publikumseffekter er belyst ved studier af Duchenne-smilet, det pankulturelle ansigtsudtryk for glæde. Her ses det, hvordan professionelle bowlere sjældent smiler efter at have scoret en strike, når de vender væk fra deres medspillere, hvorimod de langt oftere smiler, når de vender hen imod deres medspillere, selv efter kun at have væltet et par kegler (ibid., p. 439). Det samme mønster ses hos fodboldspillere, som ofte kun smiler efter scoringer, når de vender hen imod medspillere. Endvidere sås det til Olympiaden i 1992, hvordan OL- guldvindere udviste store tegn på emotionel bevægethed under medaljeceremonien, men at de stort set udelukkende smilede, når de interagerede med publikum og komitéen (ibid.). Dette eksempel kan ses på linje med Erving Goffmans begreb impression management, der vedrører menneskers bevidste eller ubevidste målrettede forsøg at påvirke andres opfattelse af en. Dette gøres gennem regulering og kontrol af den information der gives af individet i sociale interaktioner (Goffman, 1959, p. 109ff). Som et eksempel kan pinlighed anses for at være en emotion, der er både situeret og strategisk i sin natur (Aydede & Robbins, 2009, p. 437f). Studier viser blandt andet, at folk der har handlet socialt upassende og derefter skal evalueres af observatører, bliver evalueret mere favorabelt, hvis de i situationen lige efter den socialt upassende handling har udvist skam. Et centralt aspekt ved andres accept af en socialt utilpasset adfærd er altså forbundet til at udvise bevidsthed om en brudt norm (ibid.). Andre er villige til at acceptere socialt utilpasset adfærd, hvis og kun hvis, de får indtrykket af, at den anden udviser erkendelse om at have brudt normen (ibid.). På denne måde rummer emotioner et strategisk og situeret aspekt, gennem de indtryk som der afgives i sociale kontekster. Med udgangspunkt i det situerede perspektiv kan der drages visse paralleller til Banduras begreb reciprok determinisme (Bandura, 1978, p. 344f). I Banduras forklaring kan menneskelig adfærd forstås ud fra en gensidig interaktion mellem adfærdsmæssige-, kognitive- og kontekstuelle faktorer. Bandura anser psykologiske funktioner som involverede i en vedvarende reciprok interaktion med kontekstuelle
37 indflydelser på samme måde som, at emotion i impression management fungerer som et signal i en social kontekst. Endvidere viste Bandura, at børn som observerede en voksen, der var aggressiv mod en dukke, efterlignede den voksnes adfærd, hvis de selv fik muligheden (Bandura et. al., 1963, p. 3f; Fraser & Burchell, 2001, p. 196). Der kan drages paralleller mellem Bandura og et situeret perspektiv på emotion ved, at det i begge perspektiver er den sociale kontekst og omgivelserne, som fungerer som stillads for den emotionelle adfærd. Forholdet mellem omgivelserne og menneskets emotioner befinder sig både i Banduras teori og i det situerede perspektiv i en transaktionel relation til hinanden (Aydede & Robbins, 2009, p. 37). Individets emotioner skal derved forstås transaktionelt, og dermed som udfoldelsen af et signal, der både påvirker- og påvirkes af den sociale kontekst, og derved er forankret i en reciprok determinisme med dets omgivelser. Overordnet kan det siges om det situerede perspektiv på emotion, at emotioner kan fungere som signaler i en social kontekst, og at de er dynamisk koblet omgivelserne, da disse fungerer som et stillads for emotion. Endvidere blev der givet eksempler på publikumseffekter og pinlighed for at underbygge det situerede perspektiv på emotion. Afslutningsvis blev der draget en parallel mellem det situerede perspektiv, Goffmans impression management og Banduras reciprokke determinisme. 6.3 Kontekstspecificitet for somatiske markører Der opstilles i SMH en model for emotion, der forklarer hvordan emotionelle processer gennem Body Loop og As-If Loop, påvirker menneskelig beslutningstagning, som beskrevet i kapitel 3. Det er vigtigt at pege på, at SMH er et erkendelsesmæssigt redskab, og at SMH derfor ikke kan betragtes som en virkelig entitet. Snarere er det en model, der analytisk beskriver sammenhænge ved virkeligheden (Sonne-Ragans, 2013, pp. 81-84). Videnskabelige modeller kan overordnet klassificeres i fire typer; en kausal-, en funktionel-, en kontekstuel- og en strukturel model (ibid.). SMH er en kausal model, da den foreslår et årsag- /virkningsforhold mellem somatiske markører og beslutningstagning. Endvidere er SMH en funktionel model, grundet somatiske markørers funktion i beslutningstagning. Derudover er den strukturel, hvilket ses i dens forklaring af strukturerne i nervesystemets indvirkning på- og opretholdelse af somatiske markører. Et eksempel på dette ses i kapitel 5, hvor det eksperimentelle paradigme
38 IGT blev gennemgået. Her medførte strukturelle forskelle i VMPFC-skadede patienter ændringer i deres funktion og beslutningsevne, hvilket understreger SMH’s kausale forklaringsmetode. Man kan argumentere for, at SMH ikke har fokus på konteksten i den sammenhæng, somatiske markører har ved beslutningstagning. Teoretisk kan man anskue SMH’s fokus på det intrapsykiske og somatiske, hvilket gør modellen kontekstuafhængig. Dette kan ses i kontrast til det situerede perspektiv, som skifter fokus fra det intrapsykiske til det interpsykiske, hvilket gør den kontekstafhængig (Aydede & Robbins, 2009, p. 448f). I forbindelse med testningen af SMH bestemmes konteksten som værende en gambling-situation, hvilket tillader somatiske markører at blive undersøgt. Den eksperimentelle tilgang tjener det formål, at isolere en variabel ved en given empirisk genstand for at undersøge den (Cromby, 2007, p. 163f). På trods af, at denne metode er nyttig til at isolere den genstand man undersøger, har den som analytisk objekt en tendens til at konfigurere det empiriske objekts måde at udtrykke sig på (Sonne- Ragans, 2013, p. 28). Endvidere inddrager den eksperimentelle tilgang typisk et kontrolleret design, som kontrollerer for- eller fjerner variable, som skønnes at være forstyrrende for undersøgelsen af genstanden (Cromby, 2007, p. 163f). Logikken inden for den eksperimentelle tilgang er, at den målte forskel mellem undersøgelsesgruppen og kontrolgruppen opnås gennem kunstige eksperimentelle omgivelser. Dette kan ses som vanskeligt at forene med det situerede perspektiv, som understreger, at konteksten eller de variable der er kontrolleret for, dynamisk kan påvirke genstanden (ibid.). Med andre ord er det empiriske objekt formet af et analytisk objekt og dets erkendelsesinteresse (Sonne-Ragans, 2013, p. 28). Man kan her argumentere for, at IGT isolerer somatiske markørers måde at optræde på, og kontrollerer for- eller fjerner den kontekst, som den i virkeligheden er en del af. Der vil i følgende afsnit fokuseres på to eksempler, hvormed konteksten for emotion bliver kontrolleret for i forbindelse med IGT. Den første drejer sig om IGT’s eksklusion af den kontekst, som gambling normalt finder sted i. Det andet eksempel vil illustrere, hvordan konteksten definerer, hvorvidt en somatisk markør er fordelagtig. Der vil her anvendes et situeret perspektiv til at belyse de transaktionelle og kontekstafhængige aspekter af emotion.
39 6.4 Eksklusion af kontekst i Iowa Gambling Task I det eksperimentelle paradigme IGT er der en bestemt kontekst, hvormed gambling bliver undersøgt i. Man kan skelne imellem IGT som det analytiske objekt, der undersøger det empiriske objekt, som er somatiske markøres bidrag til beslutningstagning i en gambling-kontekst. Der er i den eksperimentelle metode i IGT fokuseret på visse aspekter ved gambling, som både forenkler og ekskluderer visse aspekter ved gambling som helhed. Rationalet bag IGT er at undersøge, om skader på neurale strukturer såsom VMPFC påvirker beslutningstagning i gambling- situationer i forhold til undersøgelse af neurologiske raske forsøgsdeltagere. Et situeret perspektiv på emotion vil argumentere for, at IGT’s anvendelse af den eksperimentelle tilgang til gambling resulterer i en mangel på økologisk validitet (Aydede & Robbins, 2009, p. 7f). Eksempelvis kunne gambling i virkeligheden foregå i et spil poker, som spilles i en social kontekst. Her vil hver af spillerne vælge en strategi på baggrund af informationen omkring egne kort samt andre spilleres tendenser. Med udgangspunkt i SMH kan man argumentere for, at pokerspilleren påvirkes af somatiske markører til at overveje, hvilken responsmulighed, der er mest fordelagtig. I et situeret perspektiv på emotion er spillet poker situeret i en aktivitet, hvor individer engagerer sig i en social interaktion. Et eksempel kunne være det at bluffe, hvormed pokerspilleren enten over- eller underspiller styrken af sin spillehånd (Kim & Suzuki, 2011, p. 183f). En pokerspiller vil i denne sociale kontekst forsøge at kontrollere sin ansigtsmimik for at vildlede andre pokerspillere (ibid., p. 190f). I tilfælde af, at poker spilleren får en god hånd, vil vedkommende forsøge at holde sin begejstring i ave. En sådan betragtning underbygger, hvordan en transaktionel analyse er i stand til at forklare mere af den helhed emotion er en del af. Pokerspillerens bluff er et forsøg på at kontrollere sine emotioner for at sende et signal til sine modspillere. Denne strategiske anvendelse af emotionelle udtryk bakker op om det situerede perspektiv på emotion og impression management. Den transaktionelle analyses fokus vedrører de ydre interpsykiske signaler, der udveksles pokerspillere imellem. Dette står i kontrast til IGT, hvis analytiske fokus er intrapsykiske neurale strukturer. Her kan det påpeges, hvordan IGT som analytisk objekt, med dens eksperimentelle metode, er med til at kontrollere for den kontekst, som det empiriske objekt emotion optræder i. IGT fjerner altså kontekstuelle variable ved den eksperimentelle metode og udelukker dermed disse faktorers indflydelse.
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)
Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)

Recomendados

Speciale
SpecialeSpeciale
SpecialeKirsten Grube Juul
 
!Voon_TK_recommendation
!Voon_TK_recommendation!Voon_TK_recommendation
!Voon_TK_recommendationTimo Kvamme
 
CV_Timo
CV_TimoCV_Timo
CV_TimoTimo Kvamme
 
CV_Timo
CV_TimoCV_Timo
CV_TimoTimo Kvamme
 
Timo Kvamme MSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme MSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme MSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme MSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme
 
Timo Kvamme BSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme BSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme BSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme BSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme
 
The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)
The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)
The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)Timo Kvamme
 
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by HubspotMarius Sescu
 

Recomendados

Speciale
SpecialeSpeciale
SpecialeKirsten Grube Juul
 
!Voon_TK_recommendation
!Voon_TK_recommendation!Voon_TK_recommendation
!Voon_TK_recommendationTimo Kvamme
 
CV_Timo
CV_TimoCV_Timo
CV_TimoTimo Kvamme
 
CV_Timo
CV_TimoCV_Timo
CV_TimoTimo Kvamme
 
Timo Kvamme MSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme MSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme MSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme MSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme
 
Timo Kvamme BSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme BSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme BSc Diplom ENG White CPR
Timo Kvamme BSc Diplom ENG White CPRTimo Kvamme
 
The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)
The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)
The Potential of Neurofeedback - Timo L. Kvamme (2016)Timo Kvamme
 
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by HubspotMarius Sescu
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTExpeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsPixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfmarketingartwork
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Technologies
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsKurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summarySpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentLily Ray
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations Rajiv Jayarajah, MAppComm, ACC
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data ScienceChristy Abraham Joy
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesVit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementMindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...RachelPearson36
 
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...Applitools
 

Mais conteúdo relacionado

Destaque

Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTExpeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsPixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfmarketingartwork
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsKurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summarySpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentLily Ray
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesVit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementMindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...RachelPearson36
 
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...Applitools
 

Destaque (20)

Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPT
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture Code
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data Science
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best Practices
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project management
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
 
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
Unlocking the Power of ChatGPT and AI in Testing - A Real-World Look, present...
 

Bachelor Thesis - Følelsernes Fornuft - Kvamme & Schmidt (2014)

  • 1. Rapportens samlede antal tegn : 138.660 Svarende til antal normalsider: 57,7 6. Semester, Psykologi Bachelorafhandling Navn: Casper Schmidt, studienr.: 20115204 Navn: Timo Kvamme, studienr.: 20115127 Vejleder: Jørn Ry Hansen Aalborg Universitet 28. maj 2014
  • 2. Abstract The present thesis investigates an intradisciplinary and interdisciplinary perspective on Antonio Damasios Somatic Marker Hypothesis. The intradisciplinary perspective on the Somatic Marker Hypothesis (SMH) is concerned with outlining and discussing the historical background, rationale, clinical implications, and evidence behind the SMH. The interdisciplinary perspective seeks to compare the hypothesis to several social scientific theories and to investigate the problems and potentials for an eclectic integration of social science and neuroscience. In accounting for the historical background behind the hypothesis, the disagreement between the James-Lange and Cannon-Bard theories are outlined which has formed the modern neuroscientific perspective on emotion. In explaining the rationale behind the SMH, an examination of its primary proposed ideas and concepts are undertaken. The SMH proposes a mechanism by which emotional processes can guide response behavior and in particular decision- making through, what is defined by Damasio as Body Loops and As-If Loops. Furthermore, the hypothesis has an interdisciplinary strength in integrating the earlier theories on emotion originally proposed by James-Lange and Cannon-Bard. The investigation of SMH’s clinical implications leads to an examination of phantom limb pain, anosognosia and polyneuritis. These clinical examples stress how afferent neural feedback is critical in the connection between body and brain. In reviewing the evidence behind the SMH, it is shown how the SMH has been operationalized through the experimental paradigm, the Iowa Gambling Task (IGT). The paradigm has largely confirmed the link between somatic markers in the form of anticipatory skin conductance responses, which leads to successful performance on the IGT. The interpretation of SMH is undermined by cognitive penetrability, ambiguity surrounding interpretation of psycho-physiological data and causal evidence linking peripheral feedback to the IGT. The review indicates that although Damasio may have correctly identified the neural substrate of decision- making, the SMH lacks a criterion of falsification and further evidence to support it.
  • 3. The second matter of the thesis contributes with an interdisciplinary treatment of the SMH, which discusses how the SMH is able to explain both social and biological aspects of emotion. Within a situated perspective, emotions are regarded as being embedded within a social context and likewise as being dynamically coupled to the environment. Theories from Albert Bandura and Erving Goffman are applied to discuss SMH in a situated perspective. The experimental method in Iowa Gambling Task can be said to exclude context and to define the advantageous nature of somatic markers. The theoretical pluralism in utilizing both the SMH and the situated perspective can be beneficial in forming an interdisciplinary account of emotion. There are both problems and potentials associated with an interdisciplinary method of investigating social scientific and neuroscientific approaches to emotion. These problems altogether represent an epistemological breach. The potential for an interdisciplinary account of emotion can be said to be fruitful in describing hybrid phenomenons such as the social and embodied aspects of emotion. To reach a satisfactory understanding of the object of interest, the interdisciplinary account of emotion turned out to be beneficial in recognizing the different interests of knowledge in social science and neuroscience, respectively. Damasios SMH can be said to form part of a hybrid cognitive science through the use of interdisciplinary accounts of social and embodied aspects of human nature.
  • 4. Indholdsfortegnelse FORORD .............................................................................................................................................. 1 1. INTRODUKTION............................................................................................................................ 2 1.1 Opgavens anliggende.............................................................................................................. 2 1.2 Problemformulering ............................................................................................................... 3 1.3 Begrebsafklaring .................................................................................................................... 3 1.4 Begrundelse for valg af emne ................................................................................................. 5 1.5 Opgavens opbygning og fremgangsmåde ............................................................................... 6 1.6 Afgrænsning............................................................................................................................ 7 2. OPGAVENS FØRSTE ANLIGGENDE - INTRADISCIPLINÆR ANSKUELSE AF SMH.. 8 2.1 Psykologihistorie .................................................................................................................... 8 2.2 James-Lange teorien............................................................................................................... 9 2.3 Cannon-Bard teorien............................................................................................................ 11 2.4 Det moderne neurobiologiske synspunkt .............................................................................. 12 2.5 Delkonklusion for kapitel 2................................................................................................... 13 3. SOMATIC MARKER HYPOTHESIS......................................................................................... 14 3.1 Hypotesen ............................................................................................................................. 14 3.2 Damasios definition af emotion ............................................................................................ 14 3.3 Body Loop og As-If Loop...................................................................................................... 15 3.4 Deldiskussion........................................................................................................................ 17 3.5 Delkonklusion for kapitel 3................................................................................................... 17 4. KLINISK RELEVANS.................................................................................................................. 18 4.1 Fantomsmerter...................................................................................................................... 18 4.2 Anosognosia.......................................................................................................................... 21 4.3 Polyneuritis........................................................................................................................... 22 4.4 Delkonklusion for kapitel 4................................................................................................... 23 5. EVALUERING AF SMH ............................................................................................................. 24 5.1 Patienten Elliot..................................................................................................................... 24 5.2 Somatiske ændringer ............................................................................................................ 25 5.3 Iowa Gambling Task............................................................................................................. 26 5.4 VMPFC-læsioners relation til IGT....................................................................................... 27 5.5 Evidens for SMH................................................................................................................... 28 5.6 Deldiskussion af kerneproblematikker.................................................................................. 32 5.7 Delkonklusion for kapitel 5................................................................................................... 33
  • 5. 6. OPGAVENS ANDET ANLIGGENDE - INTERDISCIPLINÆR ANSKUELSE AF SMH.... 34 6.1 Somatiske markører i et situeret perspektiv.......................................................................... 34 6.2 Karakteristika ved det situerede perspektiv.......................................................................... 35 6.3 Kontekstspecificitet for somatiske markører......................................................................... 37 6.4 Eksklusion af kontekst i Iowa Gambling Task ...................................................................... 39 6.5 Konteksten for fordelagtig beslutningstagning..................................................................... 40 6.6 Deldiskussion for somatiske markører i et situeret perspektiv ............................................. 41 6.7 Delkonklusion for kapitel 6................................................................................................... 43 7. MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER VED SMH I ET INTERDISCIPLINÆRT PERSPEKTIV .................................................................................................................................... 44 7.1 Problematikker ved integrationen af social- og neurovidenskaben...................................... 44 7.2 Konceptuelle problematikker................................................................................................ 46 7.3 Metodologiske problematikker ............................................................................................. 48 7.4 Deldiskussion på problematikker.......................................................................................... 50 7.5 Potentialer ved integrationen af social- og neurovidenskaben............................................. 51 7.6 Varme-kulde metaforen ........................................................................................................ 52 7.7 Årsagsforklaringen på varme-kulde metaforen .................................................................... 53 7.8 Diskussion af problematikker og potentialer........................................................................ 55 7.9 Delkonklusion for kapitel 7................................................................................................... 57 8. KONKLUSION .............................................................................................................................. 59 9. PENSUMLISTE ............................................................................................................................. 62 10. REFERENCELISTE ................................................................................................................... 64
  • 6. 1 Forord Tid til en lille øvelse; overvej de følgende tre aktiviteter: - At have en menstruations periode - At tage anabolske steroider - At spise for meget junkfood Hvad har de tilfælles? Det sikre valg er, at sige, at de har nogle fællestræk ud fra et biologisk perspektiv. Et andet svar kunne være, at de alle har det tilfældes, at de kan anskues ud fra en adfærdsmæssig og emotionel tilgang. Svaret på øvelsen er dog, at hver af dem er bragt frem for en domstol af en forsvarsadvokat som en forklaring på en klients voldelige handlinger (Sapolsky, 2005, p. 70f). Pointen er central for denne bachelorafhandling. Ændrede kropslige begivenheder såsom et hormon, et næringsstof eller en celle i immunsystemet, er i stand til at påvirke hjernens følelsestilstande. Sammenfletningen af hjerne og krop og deres fælles kapacitet til at regulere hinanden, understreger, at mennesket er et produkt af dette forhold. Hjernen er blot et andet organ, omend meget komplekst, og dermed er dens funktion uadskillelig fra dens tilstedeværelse i den menneskelige krop (ibid.). For at citere Antonio Damasio: ”The mind is embodied, in the full sense of the term, not just embrained.” (Damasio, 1994, p. 118).
  • 7. 2 1. Introduktion 1.1 Opgavens anliggende Denne opgave vil belyse Antonio Damasios Somatic Marker Hypothesis (fremover forkortet som SMH), og dens forbindelse til menneskelig emotionel erkendelse. I den forbindelse opstilles der i opgaven to anliggender, hvoraf det første undersøger, hvad SMH er i stand til at forklare samt, hvad dens begrænsninger er indenfor grænserne af sin egen disciplin. Andet anliggende vil i et interdisciplinært perspektiv belyse SMH’s forklaring af emotion i forhold til socialvidenskabelige teoridannelser. Opgavens første anliggende vil bidrage med en intradisciplinær forståelse af SMH, og vil belyse, hvordan SMH integrerer teorier inden for samme neurovidenskabelige erkendelsesinteresse (Sonne-Ragans, 2013, p. 36). Der vil gives et psykologihistorisk overblik over teorier af James-Lange og Cannon-Bard samt den moderne neurovidenskab med henblik på at beskrive, hvilke teoridannelser der har ført til dannelsen af SMH. Efterfølgende vil rationalet for SMH introduceres samt dens begrebsapparat og evne til at integrere de forrige teorier. Endvidere vil der inddrages en række kliniske eksempler for at illustrere SMH klinisk relevans og begrænsninger ved dens antagelser. Det første anliggende afsluttes med en diskussion af, hvilke former for evidens, der støtter og kritiserer SMH’s konklusioner. Opgavens andet anliggende vil behandle SMH i et interdisciplinært perspektiv. Først vil et situeret perspektiv illustrere andre aspekter af emotion i forhold til SMH, her med inddragelse af socialpsykologiske teorier af Albert Bandura og Erving Goffman. Det vil endvidere diskuteres, hvorvidt og i hvilken grad somatiske markører er afhængige af den kontekst, de befinder sig i. Endvidere argumenteres der for, at SMH med fordel kan komplementeres af et situeret perspektiv. Dernæst vil SMH’s potentialer og problematikker diskuteres ved at betragte SMH i en interdisciplinær tilgang til emotion. Der vil diskuteres en række konceptuelle og metodologiske problematikker, som vanskeliggør den eklektiske og interdisciplinære tilgang til integrationen af social- og neurovidenskaben. Det vil i denne relation diskuteres, hvordan man hensigtsmæssigt kan anvende SMH i en interdisciplinær forståelse af emotion. Afslutningsvis vil der fremlægges en argumentation for, hvordan SMH kan indgå teoretisk i en mulig hybridvidenskab.
  • 8. 3 1.2 Problemformulering Opgavens to anliggender kan omsættes til en tredelt problemformulering: 1) Hvilke historiske teoridannelser har bidraget til fremkomsten af SMH? 2) Hvilken klinisk relevans og hvilken evidens eksisterer i forhold til SMH? 3) Hvorledes kan SMH forklare sociale og biologiske faktorer ved emotion? 1.3 Begrebsafklaring Dette afsnit har til hensigt at forklare og definere de begreber, som anvendes kontinuerligt gennem opgaven. Menneskets nervesystem er opdelt i to dele; det centrale nervesystem (CNS), og det perifere nervesystem (PNS) (Pinel, 2009, p. 51f). Det centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem indeholder endvidere to underdelinger; det somatiske nervesystem (SNS), som er den del af PNS, der interagerer med de fysiske omgivelser. SNS har endvidere afferente nerver, som videregiver sensorisk information fra hud, muskler, led, øjne, øre til CNS samt efferente nerver, som sender motorsignaler fra CNS til muskler. Det autonome nervesystem (ANS) er den del af PNS, som regulerer kroppens interne omgivelser. ANS er opbygget af afferente nerver, der videresender sensoriske signaler fra interne organer til CNS og efferente nerver, som sender motorsignaler fra CNS til interne organer (ibid.). Det autonome nervesystem kan siges at være det viscerale, da det videregiver information til og fra interne organer. SNS bliver derfor også kaldt den non-vicerale del af PNS (ibid.). Eftersom SNS er den del af PNS, som CNS har kontrol over, kaldes det også det voluntære nervesystem, og ligeledes det kaldes ANS for det involuntære nervesystem (Sapolsky, 2005, p. 71). Modellen på næste side er en visuel illustration af nervesystemets opdeling.
  • 9. 4 Figur 1.1 - Opdelingen af nervesystemet I underdelingen af PNS findes altså både SNS og ANS. Her defineres det viscerale som det, der hører til ANS, og det non-viscerale som det, der hører til SNS (Damasio, 1994, p. 86 ; 173). Begrebet interoception dækker over de signaler, der kommer fra afferente nervebaner og forbindes til personens opfattelse af interne organers tilstand såsom hjertets banken eller blodtryk (Pinel, 2009, p. 174f). Begrebet exteroception er fornemmelsen for hud, temperatur og smerte. Dette finder sted i afferente nerver, der leder fra SNS. Begrebet proprioception dækker over følelse af hud, led og muskler, som informerer hjernen om enkelte kropsdeles position. Dette finder sted i de afferente nerver fra SNS (ibid.). For at sikre en systematisk anvendelse af teorierne vil det afklares, hvilket niveau opgavens analyse af emotion befinder sig på. Der anvendes gennem opgaven en eklektisk tilgang for at skabe en integrativ forståelse af genstandsfeltet (Sonne- Ragans, 2013, p. 39f). Der anvendes herunder videnskabsteoretiske begreber gennem opgaven, herunder intradisciplinære og interdisciplinære perspektiver på emotion. Et intradisciplinært perspektiv dækker over integrationen af teorier fra samme disciplin. Et interdisciplinært perspektiv dækker over integrationen af teorier fra forskellige discipliner (ibid., p. 36).
  • 10. 5 Der sondres endvidere mellem de videnskabsteoretiske begreber empirisk objekt og analytisk objekt. Det empiriske objekt kan defineres som det objekt eller genstandsfelt, der undersøges udenfor menneskelig stræben efter forståelse og fortolkning, og er således den objektive virkelighed, som den eksisterer (ibid., p. 27ff). Dette knytter sig til ontologi, som er læren om det værende, og det, der virkelig findes (ibid., p. 209). Det analytiske objekt kan defineres som det erkendende objekt, der anskuer det empiriske objekt og er præget af interesser og synspunkter (ibid., p. 27ff). Dette knytter sig til epistemologien, som er læren om det primære grundlag for erkendelsen af virkeligheden (ibid., p. 187ff). Det analytiske objekt er altså en epistemologisk eller erkendelsesmæssig størrelse, som afspejler anskuerens interesse. Endvidere har opgaven en teoretisk erkendelsesinteresse og ønsker at analysere de sociale og neurovidenskabelige tilgange til genstandsfeltet emotion. Der vil gennem opgaven anvendes et metateoretisk plan, der består af formuleringen af SMH’s metateoretiske og metodologiske overvejelser (ibid., pp. 53-58). Der vil løbende i opgaven anvendes en semantisk adskillelse af sociale og biologiske faktorer, vel vidende, at de to faktorer er indbyrdes sammenflettet. Adskillelsen har til formål at skabe analytisk klarhed og overblik over, hvordan sociale og biologiske faktorer gensidigt påvirker hinanden (Breedlove & Watson, 2013, p., 8f). 1.4 Begrundelse for valg af emne Emnet somatiske markører er valgt på baggrund af en undren over, hvordan kroppen indgår i menneskets oplevelse af emotion, og hvorledes erfaring og erkendelse heraf kan siges at være konstitueret af interne neurobiologiske processer. Ligeledes skyldes det en fascination af, hvordan behandling af kroppen kan føre til en forbedring af sindstilstande. Lige så vigtigt som erkendelsen af, at kropslige tilstande påvirker sindstilstande, er erkendelsen af sindets psykosomatiske evne til at forandre kropslige tilstande. Opgaven omhandler dog den førstnævnte del af den sammenhæng, der eksisterer mellem kroppens påvirkning på det menneskelige sind. Mennesket lever i en privilegeret tid, hvor det har midlerne til at erhverve sig ny viden om sammenhængen mellem krop og sind. I bogen, Descartes’ Error (1994), fremlægger Antonio Damasio evidens imod den karteianske dualistiske opdeling mellem krop og sind samt den dualistiske opdeling mellem følelse og rationalitet
  • 11. 6 (Damasio, 1994, p. 248). Fokus i opgaven vil være på dualismen mellem sociale og biologiske faktorer samt faktorernes gensidige påvirkning af hinanden. Opgaven vil dels behandle metateoretiske forskelle mellem social- og neurovidenskabelige årsagsforklaringer og dels, hvorledes SMH kan indgå i dette perspektiv. Endvidere vil opgaven reflektere over social- og neurovidenskabelige årsagsforklaringer, der skelner mellem sociale og biologiske faktorers påvirkning af individet. Opgavens hensigt er således at illustrere nuancerne i forskellige teoriers forklaring af samme genstandsfelt ved at påvise deres forskelle og ligheder. Derudover giver opgaven mulighed for at gå i dybden med genstandsfeltet, hvori formålet er at skabe refleksion over den metateoretiske forståelsesramme. Det gøres gennem analysen af den psykologiske teori SMH og dens årsagsforklaringer. I den forbindelse synes det interessant at påpege, hvordan kroppens perifere nervesystem påvirker beslutningstagning. Dette skaber grundlag for overvejelsen om, hvorvidt somatiske markører kan inkluderes i terapeutiske og kliniske sammenhænge. 1.5 Opgavens opbygning og fremgangsmåde Opgaven er delt op i to anliggender, der hver er opdelt i kapitler, som begynder efter det indledende kapitel 1. Opgavens første anliggende indledes med kapitel 2, der har til hensigt at redegøre for den psykologihistoriske baggrund for SMH med inddragelse af James-Lange og Cannon-Bard teorierne om emotion. Dernæst vil der i kapitel 3 gives en redegørelse for SMH’s rationale samt for begreberne Body Loop og As-If Loop. Kapitel 3 diskuterer ligeledes, hvordan SMH intradisciplinært er i stand til at integrere disse teorier. I kapitel 4 udforskes SMH’s kliniske relevans og begrænsninger. Ud fra SMH’s kliniske relevans er det valgt at belyse kliniske eksempler som fantomsmerter, anosognosia og polyneuritis. Første anliggende afsluttes med kapitel 5, som omhandler emotioners betydning i den neurobiologiske forståelse af rationalitet. Det vil undersøges, hvorledes SMH er operationaliseret ved den såkaldte Iowa Gambling Task (IGT). Opgavens første anliggende afsluttes med en diskussion af, hvilke former for evidens, der både støtter og kritiserer SMH’s konklusioner på resultaterne fra IGT. I afhandlingens andet anliggende vil kapitel 6 beskæftige sig med, hvorledes emotion og somatiske markører i et situeret perspektiv menes at være forbundet til den sociale
  • 12. 7 kontekst, som de dynamisk udfoldes i. Kapitel 6 vil endvidere omhandle, hvorledes SMH kan komplementeres af et situeret perspektiv på emotion. Dernæst vil SMH i kapitel 7 anskues i et metateoretisk perspektiv for at diskutere metateoretiske forskelle mellem den social- og neurovidenskabelige erkendelsesinteresse. Kapitel 7 inddrager forskningseksempler, der illustrerer sociale og biologiske faktorers gensidige påvirkning af individet. Kapitel 7 vil endvidere diskutere, hvorvidt SMH kan anskues som en hybridvidenskab, her med inddragelse af fordele og begrænsninger ved valget af en eklektisk tilgang. Afslutningsvis vil kapitel 8 opsummere de konklusioner, der er draget gennem opgaven. 1.6 Afgrænsning Afhandlingen vil primært behandle Somatic Marker Hypothesis (SMH) i et intra- og interdisciplinært perspektiv. Den handler ligeledes om kroppens påvirkning af sindet, med inddragelse af psykologihistoriske-, kliniske- og forskningsmæssige eksempler samt et socialvidenskabeligt perspektiv på årsagsforklaringer af emotion. Opgaven kunne have haft andre foci, der ligeledes relaterer sig til SMH. Herunder kan nævnes diskussionen vedrørende en dualistisk opdeling af krop og sind. Endvidere kan nævnes beslutningstagning som helhed. Ydermere kunne SMH’s integration af kognitive og somatiske elementer have været inddraget. Der kunne også have været anvendt andre psykologihistoriske teorier, der har ført til dannelsen af SMH. Endvidere kunne diskussionen mellem social- og neurovidenskabens forskellige erkendelsesinteresser have taget udgangspunkt i en myriade af forskellige eksempler, såsom sproglige diskurser, konstruktivisme, reduktionisme eller metodologiske problematikker. I denne forbindelse bør læsere af opgaven være opmærksomme på, at der er foretaget en række nødvendige afgrænsninger. Der vil foreligge en diskussion af dele af SMH’s betydning for den teoretiske tilgang til emotion, hvorved visse aspekter og eksempler er nøje udvalgt, for at fyldestgørende at kunne besvare problemformuleringen. Gennem diskussionen anvendes SMH som det primære begrebsapparat, og socialvidenskabelige teorier danner fundament for det supplerende begrebsapparat, hvor kun de mest relevante dele herfra inddrages (Sonne-Ragans, 2013, p. 73). I relation til de udvalgte teorier vil det primære fokus lægges på besvarelsen af opgavens anliggender og problemformulering, hvor der ses bort fra andre vigtige aspekter, som disse teorier indeholder.
  • 13. 8 2. Opgavens første anliggende En intradisciplinær anskuelse af SMH Opgavens første anliggende vil bidrage med en intradisciplinær forståelse af SMH og vil belyse, hvordan SMH er i stand til at integrere teorier fra den neurovidenskabelige erkendelsesinteresse. Der vil først gives et psykologihistorisk overblik over relevante teorier, som er gået forud for dannelsen af SMH. Herefter vil rationalet udlægges for SMH’s begrebsapparat og evne til at integrere de forudgående teorier. Endvidere vil der inddrages en række kliniske eksempler der relatere sig til SMH for at illustrere dens kliniske relevans og begrænsninger. Opgavens første anliggende afsluttes med en diskussion af, hvilke former for evidens, der både støtter og kritiserer SMH’s konklusioner på resultaterne fra IGT. 2.1 Psykologihistorie I det følgende beskrives de tidlige teorier om emotioner og den psykologihistorie, der ligger til grund for SMH. Dette gøres for at besvare første del af problemformulering; 1) Hvilke historiske teoridannelser har bidraget til fremkomsten af SMH? Der vil her fokuseres på udviklingen af den teoretiske forståelse hos en række forskellige teoretikere omkring overgangen fra det 19. til det 20. århundrede. Samtidigt vil der inddrages dagligdagseksempler på, hvad de enkelte teorier forudsiger om menneskelig emotionel erkendelse. I den psykologihistoriske redegørelse tages der afsæt i James-Lange teorien (1884, 1894) omkring emotion. For at beskrive en nutidige anvendelse af teorien, inddrages Robert Sapolsky (2005). Dernæst vil der redegøres for Cannon-Bard teorien (1927) om emotion. Afslutningsvis anvendes Pinel (2009) som opsamlende forklaring på den nuværende neurobiologiske forståelse af emotion. For at danne et overblik over de forskellige teorier anvendes der illustrationer af disse modellers syn på emotion. James-Lange og Cannon-Bard teorierne er valgt, fordi de bedst belyser den historiske uenighed om, hvordan emotion forklares. De to teorier er ligeledes valgt, da de har samme genstandsfelt og erkendelsesinteresse. Dette danner grundlag for kapitel 2, som vil tilbyde et reflekterende afsnit over, hvorvidt SMH er i stand til at integrere de to teorier.
  • 14. 9 2.2 James-Lange teorien Den første fysiologiske teori om emotion blev fremsat af William James og Carl Lange uafhængigt af hinanden i 1884 (Pinel, 2009, p. 444ff). I følge teorien bliver emotionel sensorisk stimuli fortolket i hjernen, hvilket forårsager ændringer i de viscerale organer via ANS og SNS. Derefter er det de autonome- og somatiske sensationer fra kroppen, som skaber den emotionelle oplevelse i hjernen. Således reagerer hjernen ikke blot på omgivelserne gennem sanserne, men også på kroppens reaktion, hvilket James-Lange teorien anskuer som årsagen til emotionel oplevelse. Dette blev anset for et brud med den almene antagelse om, at emotionel oplevelse påvirker kroppen, eftersom James-Lange teorien hævder, at dette finder sted i den omvendte rækkefølge (ibid.). Ifølge James er den almene antagelse ofte, at kropslige ændringer er en manifestation af emotion. Følgende citat illustrerer James’ tese om, at kropslige ændringer er lig oplevelsen af emotion: The hypothesis here to be defended is that this order of sequence is incorrect, that the one mental state is note immediately induced by the other, that the bodily manifestations must first be interposed between, and that the more rational statement is that we feel sorry because we cry, angry because we strike, afraid because we tremble and not that we cry, strike, or tremble, because we are sorry, angry, or fearful, as the case may be (James, 1884, p. 190). Hvis man introspektivt i sin bevidsthed abstraherer fra alle følelsers kropslige karakteristiske træk, vil der ifølge James i sidste ende ikke eksistere noget (James, 1884, p. 193). Der eksisterer med andre ord ikke længere noget sindsmæssigt, der kan konstituere emotion, og kroppen kan derfor i James’ forståelsesramme siges at være ”[...] sine qua non [...]” for emotionel oplevelse, eller foruden det [kroppen] ville [emotion] være ingenting. (James, 1884, p. 193). Følgende model er en illustration af James-Lange teorien. Figur 2.1 - Model af James-Lange teorien
  • 15. 10 James-Lange teorien hævder, at der med emotionelle stimuli nødvendigvis medfølger specifikke og forskellige mønstre af autonom- og somatisk nerveaktivitet, som medfører forskellige emotionelle oplevelser (Pinel, 2009, p. 446f). Der er med andre ord ikke en grad af emotion, omend ubetydelig, der ikke har en medfølgende kropslig tilstand, som er ligeså unik som den mentale oplevelse (James, 1884, p. 192). Dette medfører, at trods det at et individ enten løber fra en bjørn eller en regnsky, efterlader dette ikke samme emotionelle oplevelse. De kropslige tilstande, der betinger emotioner, er i James’ terminologi specifik i forhold til den totale situation, og altså ikke blot af enkelte elementer såsom at løbe. Eksempelvis er den emotion, der følger af at løbe fra en regnsky, suppleret af genkaldelsen af utilpashed over at blive våd eller af vådt tøj (James, 1894, p. 518f). For at forstå emotion, må man altså ifølge James betragte den givne situation, og den variabilitet i de forskellige kropslige sensationer, der skaber emotionen. James-Lange teoriens hovedpointe er dermed, at afferent feedback fra kroppen sker først, og leder til oplevelsen af en emotion (James, 1884, p. 193; James, 1894, p. 516f). Et eksempel på, hvordan James-Lange teoriens forklaring stadig kan anvendes i det nutidige samfund er ved, et af de mest almindeligt medicinske præparater benzodiazepin, som anvendes til at regulere emotion (Sapolsky, 2005, p. 85f). Hvis man lider af angst, nervøsitet eller søvnløshed, vil en læge typisk ordinere et angstdæmpende præparat. I tilfældet af, at en idrætsudøver får en skade og medfølgende muskelspasmer vil den samme læge typisk ordinere et muskelafslappende middel. Forbavsende nok er både det muskelafslappende- og det angstdæmpende middel det samme præparat såsom valium eller andre former for benzodiazepiner (Shader & Greenblatt, 1993, p. 1398f). Den typiske angstprægede patient har ofte bekymringer og eller somatisering (kløen, smerter og muskelspændinger) (ibid.). James-Lange teorien vil hævde, at spændte muskler via sensoriske nerver vil give en person oplevelsen af, at noget er galt (Sapolsky, 2005, p. 85f). Benzodiazepinernes virkning medfører mindskede muskelspændinger, og den angstprægede person vil nogle timer efter indtagelse af præparatet konkludere, at angsten er forsvundet på grund af den ændrede afferente feedback fra kroppen (ibid.). James-Lange teorien kommer således med en forklaring på menneskelig emotion, der bryder med den almene antagelse, og anser kroppen som den eneste årsag til emotion.
  • 16. 11 2.3 Cannon-Bard teorien Walter B. Cannon fremlagde i 1927 en kontrasterende teori til James-Lange teorien om emotion (Cannon, 1927, p. 106f). Teorien er efterfølgende blevet suppleret og udvidet af Philip Bard, hvorfor teorien kaldes Cannon-Bard. Cannon-Bard teorien hævdede, i modsætning til James-Lange teorien, at emotionelle stimuli påvirker både følelsen af emotion i hjernen og følelsens kropslige udtryk i det autonome og somatiske nervesystem uafhængigt af hinanden (Pinel, 2009, p. 444f). Teorien blev dannet i forbindelse med en række eksperimenter, der omhandlede at udvide denne tese. Heriblandt var en række dyreforsøg, hvor kattes ANS blev fjernet. (Cannon, 1927, p. 109ff). Gennem eksperimenter viste Cannon, at dyr, hvis sympatiske del af ANS var blevet fjernet, stadig var i stand til at udtrykke emotion gennem deres adfærd (ibid.). James-Lange teorien hævdede, at afferent feedback via både sympatiske- og parasympatiske nerver i ANS samt nerver i SNS betingede emotionel oplevelse og adfærd. Det strider mod James-Lange teorien, eftersom sympatisk afferent feedback manglede uden at påvirke kattenes emotionelle adfærd. Endnu en udfordring til James-Lange teorien er hastigheden, hvormed en emotion finder sted. Her hævder Cannon, at både efferent og afferent respons mellem hjerne og krop tager væsentligt længere tid, end visse emotioner nogle gange varer, og at denne feedback alene ikke kan forklare alle typer af emotioner. Det skyldes, at efferente signaler starter fra somatosensorisk cortex, hvorefter afferente signaler sendes tilbage fra det viscerale. Dette er en proces, der forløber over adskillige hundrededele af et sekund, og der argumenteres dermed for, at viscerale forandringer er for langsomme til at være eneste kilde til den emotionelle oplevelse (ibid., p. 112f). Udover den udfordring, som James-Lange teorien mødte i forhold til viscerale forandringer, blev teorien endvidere udfordret på thalamus’ rolle i emotionelle stimuli. Argumentationen har flere punkter, herunder, at kliniske, eksperimentelle observationer har vist, at den optiske thalamus indeholder neural organisering for forskellige emotionelle udtryk. Evidensen kom i (1925), da Cannon og Britton fandt at katte, hvis hjerneområder over thalamus blev fjernet, stadig var i stand til at udtrykke sig emotionelt. Dette var de dog ikke i stand til, når områder under halamus blev fjernet, hvilket påpegede thalamus’ rolle i behandlingen af emotionelle stimuli (ibid.). På næste side ses en visuel illustration af Cannon-Bard teorien.
  • 17. 12 Figur 2.2 - Model over Cannon-Bard teorien Her kritiserer Cannon, at James-Lange teorien anskuer cortex som en refleksiv overflade, og det perifere nervesystems nerveender som kilde til tilbagevendende signaler. Den er ifølge Cannon-Bard teorien ikke i stand til at forklare resultaterne vedrørende kattenes emotionelle adfærd, hastigheden hvormed emotion finder sted og thalamus’ rolle i emotionel udtryk. I stedet anskuer Cannon-Bard teorien emotionelle oplevelser og det kropslige emotionelle udtryk som parallelle processer, der ingen kausal sammenhæng har til hinanden. Teorien var dermed det første videnskabelige brud med James-Langes teori om emotion. 2.4 Det moderne neurobiologiske synspunkt Begge de ovenfor beskrevne synspunkter har dog vist sig at være ukorrekte (Pinel, 2009, p. 444f). På den ene side har der været adskillige studier, der underbygger, at autonom og somatisk respons til emotionelle stimuli kan påvirke den emotionelle oplevelse (ibid.). På den anden side lader det til, at hverken autonom eller somatisk feedback er nødvendig for at opleve emotioner. Eksempelvis viser studier, at patienter, hvis autonome og somatiske nervesystem er elimineret, efter at de har brækket nakken, stadig er i stand til at opleve en fuld vifte af følelser (ibid.). På trods af dette er James-Lange teorien igennem tiden forblevet betydningsfuld ved dens betoning af det kropslige ved emotioner (Dalgleish, 2004, pp. 583-586). Nutidige hjerneforskere godtager en modificeret udgave af James-Lange teorien, hvorved afferent feedback fra kroppen interagerer med andre former for information og
  • 18. 13 modulerer oplevelsen af emotion (ibid.). Dette kaldes det moderne neurobiologiske syn på emotioner, og kan siges at integrere de ekstreme positioner, som James-Lange og Cannon-Bard teorierne har antaget før i historien (Pinel, 2009, p. 444f). Figur 2.3 - Model over det moderne neurobiologiske synspunkt Man kan anskue, at James-Lange og Cannon-Bard teorierne har emotion som fælles genstandsfelt, men at de har forskellige forudsigelser om feedback fra kroppen. Endvidere kan man se, at teorierne udspringer af samme neurovidenskabelige erkendelsesinteresse (Sonne-Ragans, 2013, p. 109ff). Trods teoriernes forskelligheder, har de samme målsætning, som er at forklare det fysiologiske substrat for emotion i relation til nervesystemet (Pinel, 2009, p. 444f). 2.5 Delkonklusion for kapitel 2 Kapitel 2 har givet en historisk gennemgang af James-Lange og Cannon-Bard teorierne om emotion. James-Lange teorien repræsenterer en forklaring på menneskelig emotion, der sætter kroppen som den eneste årsag til emotionelle oplevelser. Dette står imod Cannon-Bard teorien, der argumenterer for, at emotionelle oplevelser og kropslige emotionelle udtryk er parallelle processer, der ingen kausal sammenhæng har til hinanden. På baggrund af den historiske gennemgang er det blevet belyst, hvordan teoriernes uenighed er kulmineret i det moderne neurobiologiske perspektiv på emotion. I den forbindelse har kapitel 2 beskrevet, hvordan SMH’s dannelse er betinget af tidligere teorier om emotion.
  • 19. 14 3. Somatic Marker Hypothesis I følgende kapitel 3 præciseres Antonio Damasios Somatic Marker Hypothesis (SMH) og dens centrale begreber. Der fokuseres særligt på en række eksempler fra Damasios bog Descartes’ Error (1994). Der vil i dette kapitel lægges vægt på SMH’s intradisciplinære og neurovidenskabelige beskrivelse af emotion. Afsnittet vil gennemgå Damasios somatiske tilgang til emotion samt begreberne Body Loop og As-if Loop. Rationalet for inddragelsen af begreberne beror på at undersøge SMH’s evne til at integrere James-Lange og Cannon-Bard teorierne fra kapitel 2. Kapitel 3 har således til formål at introducere SMH’s rationale og begrebsapparat samt at belyse dens intradisciplinære anvendelse. 3.1 Hypotesen SMH foreslår en mekanisme, hvormed emotionelle processer i kroppen påvirker eller skaber bias for menneskelig responsadfærd og beslutningstagning (Damasio, 1994, p. 174f). Hypotesen hævder, at når mennesker tager beslutninger, anvendes ikke blot kognitive-, men også emotionelle mentale processer. En antagelse er ofte, at ræsonnering udelukkende gør brug af kognitive aspekter såsom logik og arbejdshukommelse. Ifølge Damasio kan alt beslutningstagning, som kulminerer i handlinger, ikke alene forklares ud fra disse kognitive aspekter (ibid., p. 171ff). Eksempelvis vil et fald i blodsukkerniveau, opfanges af neuroner i hypothalamus, der i sidste ende kulminere i beslutningen om at spise. Damasio understreger her det fysiologisk følte og det automatisk udførte respons, som aktiveres. Der handles i dette eksempel uden åbenlys viden og uden at drage en slutning om, hvilken beslutning der bør tages (ibid., p. 166f). 3.2 Damasios definition af emotion Emotioner er af Damasio defineret som de ændringer, som både krop og hjerne foretager sig i respons til stimuli fra omgivelserne. Velvidende, at hjernen som er en del af kroppen, anvendes kroppen her til at betegne hele den menneskelige organisme undtaget CNS. Fysiologiske ændringer af eksempelvis hjerterytme, muskelspændinger, hormonændringer og peptidmodulatorer finder kontinuerligt sted i kroppen og opfanges derefter af hjernen, der fortolker disse ændringer som en
  • 20. 15 emotionel oplevelse (ibid., pp. 129-139). Damasio trækker teoretisk på William James ved sin definition af primære følelser, som kan siges at være både instinktive og præorganiserede. Disse afhænger af limbiske hjerneområder, amygdala og anterior cingulate cortex, som alle besidder en dispositionel repræsentation, der igangsætter en kropslig tilstand, der er karakteristisk for den pågældende følelse. Over tid er egen erfaring medvirkende til at udbygge primære følelser og skabe sekundære følelser, som associeres til de pågældende situationer samt tidligere udfald og minder. Ifølge Damasio er disse sekundære følelser afhængige af præfrontal- og somatosensorisk cortex til at forårsage de samme emotionelle responser og fysiologiske tilstande. I beslutningstagning er disse somatiske markører og deres bevidste og ubevidste emotionelle processer associeret med tidligere udfald. Dette medfører at somatiske markører påvirker beslutninger i retningen af den mest adaptive adfærd (ibid., pp. 129-139, 152). Damasio formulerer med SMH, at der finder en vigtig proces sted, før man er i stand til at tage en logisk og rationalebaseret beslutning. Når en dårlig løsning kommer op i bevidstheden, følger en kropsligt følt utilpashed (ibid.). I daglig tale ville man kunne anvende udtrykket mavefornemmelse eller intuition om, hvad somatiske markører fornemmes som (Goleman, 1997, pp. 40-46). Somatiske markører er ifølge Damasio både viscerale fra ANS og non-viscerale fra SNS. Eftersom det er kroppen, der markerer en fornemmelse, afleder det navnet Somatic Marker Hypothesis (Damasio, 1994, p. 171ff). 3.3 Body Loop og As-If Loop I henhold til hypotesen er der to måder, hvormed mennesket kan erkende oplevelsen af en somatisk markør. Emotioner kan blandt andet fremkaldes gennem ændringer i kropslige tilstande, hvad Damasio betegner som et Body Loop (Damasio, 1994, p. 155f). Denne forklaring er teoretisk på linje med James-Lange teorien om kroppens privilegerede rolle som primær årsag til menneskelig emotion (James, 1884, p. 193f). Udgangspunktet for SMH har i James-Lange traditionen ledt til, at teoretikere identificerer SMH som en neo-James’sk teori om emotion (Aydede & Robbins, 2009, p. 437). Damasio er dog imødekommende overfor kritikken af James-Lange teorien, eftersom Damasio anerkender, at emotion kan finde sted uden for kroppens
  • 21. 16 påvirkning (Damasio, 1994, p. 155f). Med andre ord er hjernen i stand til at opdigte et sløret billede af en kropslig tilstand. Denne mekanisme for en emotionel proces betegner Damasio som et As-If Loop. Følgende model er en illustration af et Body Loop og et As-If Loop: (Dunn et. al., 2006, p. 242). Figur 3.1 - Model over et Body Loop og et As-If Loop As-If Loop’et er udviklet gennem associationen mellem et bestemt mentalt billede og den tilhørende kropslige tilstand (Damasio, 1994, p. 155f). Damasio understreger, at for at et mentalt billede kan aktivere et As-If Loop, er det nødvendigt først at køre processen gennem kroppen, som den oprindeligt var. Damasio peger her på aktiveringen af neurotransmitter-nuclei i hjernestammen som nødvendige for, at et As-If Loop kan finde sted (ibid.).
  • 22. 17 3.4 Deldiskussion Man kan argumentere for, at As-If Loop’et fra SMH’s begrebsapparat kan siges at gå i overensstemmelse med Cannon-Bard teorien, som argumenterer for, at processer i thalamus er en kilde til emotionel oplevelse (Cannon, 1927, p. 118). SMH’s As-If Loop er dermed i stand til at forklare, hvordan thalamus som en del af hjernestammen kan indgå i menneskets emotionelle proces (Pinel, 2009, p. 64ff). Det kan diskuteres, om Damasios syntese af Body Loop og As-If Loop er i stand til at løse konflikten mellem James-Lange og Cannon Bard teorierne. SMH forklarer, ligesom James-Lange teorien, emotion som opstået af somatiske Body Loops. Derudover forklarer SMH, ligesom Cannon-Bard teorien, begrebet As-If Loop i overensstemmelse hermed. Damasio anerkender desuden Cannon-Bard teoriens påstand om, at kropslige ændringer kan finde sted parallelt med emotionelle oplevelser, snarere end at være primær årsag til dem (Damasio, 1994, pp. 155-158). Der kan argumenteres for at en styrke ved SMH som teori, er dens evne til at integrere de tidligere teoridannelser om emotion. 3.5 Delkonklusion for kapitel 3 Kapitel 3 har redegjort for SMH’s begrebsapparat der beskriver, hvordan somatiske markører fra kroppen påvirker menneskelig responsadfærd og beslutningstagning. Damasios somatiske tilgang til emotion knytter sig således til beslutninger, eftersom den foreslår, at beslutninger ikke blot er kognitive, men afhænger af emotionelle mentale processer. Det blev vist, hvordan emotioner fremkaldes gennem ændringer i kropslige tilstande gennem Body Loop’et, og hvordan dette begreb teoretisk er på linje med James-Lange teorien. Desuden blev det belyst, hvordan Damasio’s SMH anerkender, at emotionelle oplevelser kan finde sted uden om kroppens påvirkning. Dette finder sted gennem As-If Loop’et, hvilket er i overensstemmelse med Cannon- Bard teorien. Kapitel 3 har således belyst SMH’s evne til at integrere teorier indenfor samme disciplin, hvilket er dens intradisciplinære tilgang.
  • 23. 18 4. Klinisk Relevans For at få et pragmatisk indblik i SMH og dens anvendelsespotentiale som begrebsapparat, vil kapitel 4 gennemgå relevante kliniske eksempler. Afsnittet vil derved besvare den første halvdel af andet spørgsmål i problemformuleringen 2) Hvilken klinisk relevans og hvilken evidens eksisterer i forhold til SMH? Det primære fokus i kapitel 4 er at undersøge relevante kliniske eksempler såsom fantomsmerter, anosognosia og polyneuritis. Disse eksempler er valgt for at belyse forskellige kliniske tilfælde, der alle relaterer sig til afferent feedback som nødvendigt for, at hjernen kan modtage somatiske markører. De kliniske eksempler er således en illustration af både kommunikationen og fejlkommunikationen mellem krop og hjerne. Som afsæt for kapitlets analyser anvendes Ramachandran og Blakeslees (1998) studier af fantomsmerter, Doidges (2007) forståelse af hjernens plasticitet, samt Sacks (1985) belysning fra et førstepersons perspektiv af de kliniske tilfælde. Endvidere anvendes Damasio (1994) for at inddrage SMH’s forståelse af disse tilfælde. Der fokuseres særligt på et fænomenologisk perspektiv på de kliniske tilfælde for at bidrage med et førstepersons perspektiv på disse lidelser. Derudover fokuseres der på behandlingsmetoder til de kliniske tilfælde for at få et indblik i den dynamiske struktur af både hjernen og afferent feedback. 4.1 Fantomsmerter Fantomsmerter kan defineres som perceptioner, der opleves som kommende fra et legeme, der er blevet fjernet fra kroppen (Pinel, 2009, p. 264f). Det er vigtigt at understrege, at patienter med fantomsmerter er bevidste om, at legemet ikke eksisterer, trods fantomsmerten forbliver tilstede (ibid.). Som et fænomenologisk eksempel beskriver Oliver Sacks (1985), hvordan en mand, der havde fået fjernet sit ene ben fik følelsen af, hvad han beskrev som en spøgelsesfod, der pludseligt kunne give svære smerter og føltes, som om den gik i spasmer (Sacks, 1985, p. 37f). V.S. Ramachandran beskriver, hvordan fantomsmerter kan kureres gennem en simpel behandlingsmetode (Doidge, 2007, p. 177). Ramachandran illustrerer hvordan den menneskelige hjerne kan ændres kortvarigt og smertefrit, drevet af patientens egen kognition og perception (ibid., p. 178). Behandlingsmetoden er rettet mod
  • 24. 19 patienter med fantomsmerter og skabes gennem en visuel illusion (Ramachandran, & Blakeslee, 1998, pp. 38-44). Patienten ser ind i en kasse med åben top, hvor et spejl reflekterer et billede af patientens raske hånd. Ved at iagttage den raske hånds bevægelser igennem spejlet forsvinder fantomsmerten i det manglende lem, eftersom hjernen stimuleres til at tro, at den manglende hånd bevæges frivilligt og bevidst. Hjernen forsøger stadig at kommunikere ved at sende signaler til den manglende kropsdel, men uden at få feedback fra den, eftersom den ikke længere eksisterer. Ramachandrans behandling udmærker sig ved at erstatte den manglende feedback til patienter med fantomsmerter med visuel feedback, der dæmper smerten. Dette sker ved, at illusionen fra spejlboksen snyder hjernen til at tro, at den får feedback fra den manglende kropsdel (ibid.). Man kan altså sige, at man kurerer illusionen om fantomsmerter med endnu en illusion i form af spejlboksen hvilket har muliggjort at neurologer kan behandle fantomsmerter. Med udgangspunkt i SMH ville antagelsen være, at kroppen sender signaler til hjernen, som er nødvendigt for sansning og kontrol, og at man ikke kan sanse kroppen uden en krop. Dette sker gennem somatiske markører fra kroppen (Damasio, 1994, p. 66). Behandling af fantomsmerter kan opfattes som en udfordring for SMH, idet ren visuel feedback er i stand til at forandre hjernens sansning af kroppen uden signaler herfra. Der er altså en feedback fra hjernen i form af visuel perception, der ikke er af somatisk karakter, som er i stand til at behandle patienter med fantomsmerter. Her mener Damasio at have en forklaring på fantomsmerter, ved at anvende begreber om online og offline kropslige repræsentationer (Damasio, 1994, p. 151f). Online repræsentationer er udtryk for kroppens status i nuet, hvor offline repræsentationer er en idé om, hvordan kroppen normalt er. Her påpeger Damasio, at der udover de dynamiske online kropslige tilstande også findes mere stabile tilstande af generel kropslig struktur såsom proprioception af muskler og led og interoception i form af visceral sansning (ibid.). Disse menes at konstituere vores kropsbillede som det plejer at være. Damasio beskriver disse tilstande som, at de befinder sig i en slags offline tilstand, men at de kan aktiveres i topografisk organiserede somatosensoriske hjerneområder. Dette sker sideløbende med online repræsentation af kropslige tilstande, som de føles i øjeblikket. Dette muliggør tilsammen erkendelsen af, hvordan kropslige tilstande plejer at være,
  • 25. 20 snarere end, hvordan de er i nuet (ibid.). Man kan diskutere hvorvidt Damasios konceptualisering af fantomsmerter som værende forårsaget af stabile offline repræsentationer er i stand til at forklare hvordan patienters oplevelse af fantomet kan ændres gennem erfaring efter amputationen (Carruthers, 2008, p. 1307; Damasio 1994, p. 154). Ramachandrans nyere studier peger på, at visuel information og andre former for stimuli kan ændre oplevelsen af fantomet, hvilket går imod påstanden om, at offline repræsentationer alene er årsagen til fantomet (ibid.). Ramachandrans forklaring tager udgangspunkt i Wilder Penfields kortlægning af det topografisk organiserede somatosensoriske cortex, hvilket også kaldes somatosensory homunculus (Pinel, 2009, p. 177f). Penfields kortlægning af denne region har vist, at hjernens kort for eksempelvis hånd og ansigt er topografisk placeret, eller placeret side om side (Doidge, 2007, p. 324f). Ramachandrans forklaring af fantomsmerter er således, at anatomisk nærtliggende regioner på homonculus kortet spreder sig ind i den nu inaktive fantomregion (Carruthers, 2008, p. 1307f; Ramachandran & Blakeslee, 1998, pp. 24-27). De to forklaringer af Damasio og Ramachandran er forskellige, i forhold til om det er online eller offline repræsentation der er årsag til fantomsmerter. I Damasios forklaring er det den stabile offline repræsentation, hvor det i Ramachandrans forklaring er online repræsentation fra nærtliggende områder, der er årsag til fantomsmerten. Det er stadig muligt, at offline repræsentationer spiller en rolle i oplevelsen af fantomsmerter, men dog at fænomenet ikke udelukkende skyldes offline repræsentationer (ibid.). Det er i denne modstilling vigtigt at pointere, at Damasios bog Descartes’ Error er fra 1994, og at Ramachandrans studier fandt sted i 1998. Herved har Damasio på daværende tidspunkt ikke haft adgang til denne nyere evidens. Ramachandrans nyere studier kan derfor siges at komplementere Damasios teori om somatiske markører, snarere end at kritisere den. På baggrund af de gennemgåede emner vedrørende SMH’s relation til fantomsmerter kan det konkluderes, at hjernen og kroppen befinder sig i en dynamisk relation til hinanden. Eksemplet med fantomsmerter peger endvidere på, at offline repræsentationer kan ændres gennem visuel information. I lyset af disse studier kan somatiske markører således siges at være dynamiske og at være genstand for ændringer op gennem menneskets liv.
  • 26. 21 4.2 Anosognosia Et andet klinisk tilfælde, hvor den kropslige bevidsthed er ændret kan ses hos patienter med anosognosia (Damasio, 1994, p. 153f) Anosognosia er en lidelse, hvor patienten ikke er bevidst om sin egen sygdom, og med andre ord har en manglende sygdomserkendelse (ibid., pp. 62-69.) Tilfældet opstår ofte ved en hjerneblødning i højre hemisfære, som forårsager en lammelse af venstre side af kroppen. Patienter med anosognosia beskrives ofte som glemsomme og fornægtende omkring deres lidelse. Ved samme skade på den venstre side medfører det lammelse af højre side. Dette vil dog ikke medføre manglende sygdomserkendelse, men i stedet ofte sproglige deficit. Ifølge Damasio opstår anosognosia systematisk ved skader på den højre hemisfære. Det kliniske tilfælde tyder på, at når evnen til at mærke kroppen forsvinder, forsvinder også evnen til at erkende sin sygdom. Neurologiske undersøgelser af patienter med anosognosia viser, at tilfældet optræder systematisk ved skader på det somatosensoriske system på højre hemisfære (ibid.). Denne manglende sygdomsindsigt rammer altså ikke ved skader i eksempelvis primærmotorisk cortex i højre hemisfære, men er en selektiv hjerneskade (ibid.). En udfordring i dette tilfælde er at indtage et førstepersons perspektiv på denne lidelse, da patienten ikke selv er i stand til at erkende deres egen lidelse. Undersøgelser af denne patientgruppe tyder også på, at de oftere undgår at holde sig til behandlingsforskrifter og undviger at deltage i behandlingen (Prigatano, 2005, pp. 22-26). Behandling er kompliceret, da patienterne ofte går i en forsvarsposition omkring deres tilstand og modarbejder indsigt i deres sygdom. Eksempelvis ses det ved fremvisning af video-optagelser for sådanne patienter af dem selv, hvor de kan se sig selv fejle i en række øvelser, hvilket medfører at de ofte bliver irriterede (ibid.). Damasio nævner dette som et eksempel på et menneske uden somatisk feedback fra kroppen (Damasio, 1994, p. 153ff). Manglen på et opdateret kropsligt signal leder ikke blot til irrationelle forestillinger om eget kropsbillede og helbred, men også til en hæmmet evne til beslutningstagning vedrørende ens krop. Patienter med anosognosia illustrerer altså de kliniske konsekvenser af at have en hjerne, der ikke er i stand til at sanse kropslige tilstande, og understreger samtidig vigtigheden af denne evne (ibid.). Med andre ord understreger eksemplet, hvordan somatiske markører afhænger af hjernens modtagelighed over for det signal, der afsendes.
  • 27. 22 4.3 Polyneuritis Vigtigheden af proprioception kan illustreres i endnu et klinisk tilfælde, hvor ophøret af sensorisk feedback fra kroppen kan skabe forstyrrelser i de mentale processer (ibid., p. 153). Sådan et tilfælde nævner Oliver Sacks (1985) med patienten Christina, hvis krop gav efter på en måde, så hun ikke længere kunne føle sin krop (Sacks, 1985, p. 27f). Anskuer man tilfældet på fænomenologisk vis, og reflektere over den psykofysiologiske virkelighed som hun oplevede, kan man undre sig over hvor besynderligt det må føles, at miste sin kropsfølelse, og at føle sig ”[...] disembodied [...]”, som Christina beskriver det (ibid.). Undersøgelsen af Christina viste, at hendes somatosensoriske cortex fungerede, men at det ikke fik nogen information fra PNS. Det viste sig, at hun havde polyneuritis, som er inflammation i adskillige nerver på den dorsale del af rygraden, så kun de sensoriske nerver var ramt (Pinel, 2009, p. 63). Oliver Sacks beskriver, hvordan menneskets kropslige sans er styret af dets synssans, balancesans og proprioception, hvor Christina manglede den sidste af disse sanser (Sacks, 1985, p. 28f). Normalt fungerer disse sanser sammen, men Christina måtte lære at kompensere for den manglende proprioceptive del af sin kropslige sans. Otte år efter sin diagnose har hun skullet leve et liv med mange justeringer og tilpasninger, emotionelle såvel som neurologiske (Sacks, 1985, pp. 28-31). Christina har langsomt lært at bruge andre sanser som erstatning for proprioceptionen, hvilket gjorde et normalt fungerende liv delvist muligt for hende (ibid.). Christina forbedrede sig funktionelt, men følte stadig ingen proprioception, og beskrev sin krop som død, uvirkelig og ikke sin egen. Christina var ikke i stand til at huske eller identificere sig selv med sin krop efter tabet af proprioception. Her mente hun at have tabt noget mere fundamentalt med tabet af kroppen, nemlig sin identitet, eller ”[...] body-ego [...]” (ibid.). Christina havde således en generel følelse af et deficit i individualitetsfølelse samt et tab af selvfølelse (ibid.). Eksemplet med polyneuritis illustrerer, hvorledes en manglende kommunikation mellem krop og hjerne kan være katastrofalt for menneskers daglige funktion. Endvidere illustrerer det fænomenologiske perspektiv på Christinas tilfælde med polyneuritis, hvordan sansningen af ens krop er tæt forbundet med ens identitetsfølelse.
  • 28. 23 4.4 Delkonklusion for kapitel 4 Dette afsnit har eksemplificeret den kliniske relevans af SMH med et perspektiv på fantomsmerter, anosognosia og polyneuritis. Fælles for eksemplerne er, at viden om dem har en neurovidenskabelig erkendelsesinteresse, og at de relaterer sig til kommunikationen mellem krop og hjerne. Ved fantomsmerter viste det sig, at sansningen af en kropsdel kan vedvare selv efter den er væk, og at hjernen er i stand til at repræsentere den manglende kropsdel. Ved anosognosia blev det understreget, hvordan en defekt i hjernens erkendelse af kroppen førte til en manglende sygdoms- og kropserkendelse. Hvor fantomsmerter repræsenterer hjernens fejlperception af en manglende kropsdel, illustrerer anosognosia omvendt et eksempel på en hjerne, der ikke erkender kroppens tilstedeværelse. Polyneuritis viste sig at være en mellemting mellem ansognosia og fantomsmerter, efter som beskadigede afferente nerver ikke længere tillod krop og hjerne at kommunikere. Endvidere førte det fænomenologiske perspektiv til en værdsættelse af særtrækkene ved en førstepersons oplevelse af sygdommen. Perspektivet benævnede, hvordan det opleves at have fantomsmerter og at føle et legeme uden at have et, samt ved polyneuritis at have et legeme uden at føle det. Anosognosia viste sig at være et fænomenologisk særtilfælde gennem mangel på sygdomserkendelse. Ramachandrans behandling af fantomsmerter viste, hvordan visuel feedback kunne kompensere for den manglende kropssans, ligesom de visuelle og vestibulære sanser kompenserede for Christinas manglende proprioception. Sammenlagt har disse kliniske eksempler understreget, hvordan et dysfunktionelt nervesystem kan belyse, hvordan det normale nervesystem fungerer. Ramachandrans studier belyste det dynamiske forhold mellem krop og hjerne, hvilket kunne komplementere SMH’s forståelse af on- og offline repræsentationer. Med eksemplet vedrørende anosognosia viste Damasio et eksempel på, hvorledes en manglende kropsans ledte til hæmmet sygdomserkendelse og irrationelle beslutningstagning. Endvidere viste eksemplet med anosognosia, at somatiske markører, der kommer fra kroppen, er afhængige af en hjerne, der er modtagelig overfor kropslige signaler. Desuden understregede Christinas tilfælde vigtigheden af den kropslige sans for identitetsfølelse. Somatiske markører kunne anvendes som et perspektiv på kliniske eksempler til at understrege vigtigheden af et velfungerende nervesystem. Kapitel 4 har således behandlet SMH’s relevans ved kliniske eksempler til at belyse den dynamiske kommunikation og rehabilitering, der finder sted mellem krop og hjerne.
  • 29. 24 5. Evaluering af SMH Det primære fokus i det følgende kapitel er at undersøge, hvorledes SMH er operationaliseret samt at illustrere, hvad forskningen indenfor SMH har medført for psykologien. Afsnittet har til formål at besvare den sidste del af problemformuleringens andet spørgsmål; 2) er der evidens for SMH? Den overordnede testning af SMH benytter sig af patienter med læsioner i ventromedial præfrontal cortex (VMPFC). Derfor vil afsnittet indeholde en beskrivelse af patienten Elliot for at belyse, hvilke neurologiske konsekvenser, der medfølger af en læsion i denne hjerneregion. Dernæst redegøres der for operationaliseringen af SMH samt rationalet bag dens primære undersøgelsesmetode, Iowa Gambling Task (IGT). Dette er valgt for at belyse hvilken evidens, der bakker op om hypotesen for at vurdere, hvor robust SMH er som teori. Gennemgangen af den eksperimentelle forskning er endvidere valgt for at belyse, hvorledes SMH er forankret i en neurovidenskabelig og eksperimentel tradition, hvilket senere kapitler vil tage afsæt i. Afslutningsvis vil kapitel 5 diskutere resultaterne fra IGT samt, hvordan nyere studier har sået tvivl om validiteten af SMH. Der er udvalgt tre kerneproblematikker forbundet til SMH. Diskussionen vil således omhandle, hvilken evidens der både støtter og kritiserer SMH’s konklusioner på resultaterne fra IGT. 5.1 Patienten Elliot Damasio beskriver i Descartes’ Error (1994) patienten Elliot, som efter at have fået en hjernesvulst skulle gennem en operation og have fjernet en stor del af sit præfrontale cortex (Damasio, 1994, pp. 34-45). Operationen viste sig på overfladen at være vellykket, eftersom Elliot efter operationen var i stand til at bevæge sig og tale som før (ibid.). Dog var der en ændring i Elliots personlighed. Fra et neurologisk perspektiv var Elliots tilfælde interessant, da de fleste mentale kapaciteter var intakte, mens hans evne til at tage beslutninger var væsentligt forringet. De traditionelle neuropsykologiske testbatterier og instrumenter som IQ-tests viste, at Elliot kognitivt var bedre fungerende end de fleste. Andre tests viste, at Elliot havde fortræffelig hukommelse, både verbalt og visuelt, og at han havde en normalt fungerende opmærksomhedsevne og arbejdshukommelse (ibid.). Med andre ord havde han normale logiske kompetencer, og Elliot syntes på overfladen som en velfungerende
  • 30. 25 person. Dog kunne han på sit arbejde ikke længere motivere sig selv, samt at holde sig til den del af arbejdet, han var i gang med og skiftede i stedet vilkårligt opgaver. Elliots eksempel illustrerer, at der er mere til beslutningstagning end blot eksekutive funktioner og logiske processer. Endvidere var Elliot dæmpet i sit emotionelle udtryk, eftersom han ved genkaldelse af sin hjernesvulst ikke fortrak en mine. Elliot fremstod både lidenskabsløs og emotionelt uinvolveret. Skaden i Elliots hjerne havde begrænset sig til de ventromedial præfrontal cortex (VMPFC) (ibid.). Damasio har siden Elliot fundet flere patienter med samme skader, som udviste samme kombination af forringet beslutningstagning og et fladt emotionelt udtryk (ibid., p. 54). Resultaterne gav Damasio anledning til en dybere undersøgelse af, hvordan emotion spiller en afgørende rolle i måden, hvorpå mennesker ræsonnerer og tager beslutninger (ibid., p. 51f). Dermed var søgen efter at forstå patienter som Elliot forbundet til forståelsen af neurobiologien bag rationalitet. 5.2 Somatiske ændringer For at genopfriske SMH foreslår den, at når en ændring af kroppens tilstand finder sted, såsom modifikationer af viscera og muskler, vil dette påvirke en kombineret emotionel og kognitiv beslutningstagning (ibid., p. 205ff). For at undersøge hypotesen eksperimentelt, måtte der udvælges et mål for en somatisk ændring i kroppen. Her valgte Damasio at måle ændring i hudens egenskab til at lede en elektrisk strøm, kaldt skin conductance response (SCR). Princippet bag SCR er, at når kroppen gennemgår en ændring i forhold til en given stimuli eller tanke i forbindelse med en emotion, vil ANS forårsage en subtil forøgelse i udskillelsen af sved hen over hudens svedkirtler (ibid.). Ændringen i svedproduktion er så lille, at den ikke er synlig for det blotte øje, men er dog nok til at reducere modstanden ved passagen af en elektrisk strøm (ibid.). Damasio ønskede at stille spørgsmålet om, hvorvidt patienter som Elliot var i stand til at generere et SCR, og om sådanne patienters hjerner stadig var i stand til at aktivere en somatisk markør og anvende markøren bevidst eller ubevidst i forbindelse med en beslutningstagning (ibid., p. 208f). Det viste sig, at patienter med VMPFC-læsioner kunne generere en SCR under eksperimentelle betingelser, hvor de blev udsat for noget overraskende, et såkaldt startle response. Damasio undersøgte dernæst, om patienter med VMPFC-læsioner kunne generere samme respons ved at blive udsat for emotionelle stimuli. I eksperimenterne blev patienter med præfrontale skader vist foruroligende billedserier
  • 31. 26 af skræk og smerte, mens SCR blev målt i forhold til en kontrolgruppe (ibid.). Resultaterne viste, at patienter med VMPFC-læsioner ikke genererede et SCR, når de foruroligende billeder blev præsenteret, i kontrast til kontrolgruppen (ibid., p. 209ff). Patienter med VMPFC-læsioner havde været opmærksomme, eftersom de kunne forklare, hvornår billederne blev præsenteret, og de fleste kunne endda berette, hvad billederne viste, såsom en mordscene, og endda også, at billederne blev vist for at forskrække dem. En af patienterne forklarede desuden, at han vidste, at billederne var foruroligende, men at det ikke påvirkede ham. Kognitivt kunne han forklare at billederne havde en emotionel betydning, men han kunne ikke føle denne betydning. Resultater som disse støtter hypotesen om, at patienter med VMPFC-læsioner mangler de kropslige responser såsom SCR, der er karakteristisk for at opleve en given emotion (ibid., pp. 208-211). Damasio betegner denne manglende respons som indikationen på en manglende somatisk markør. Det næste mål undersøgelsen var at teste, hvorvidt neurologisk raske med somatiske markører klarede sig bedre i beslutningsprocesser end patienter med VMPFC-skader uden somatiske markører. 5.3 Iowa Gambling Task En tilgang til testningen af SMH er blevet kendt som Iowa Gambling Task (IGT) som er designet af Damasios kollega, Antoine Bechara (ibid., p. 212f). IGT har til formål at undersøge en beslutningsproces, der er så tæt på virkeligheden som muligt. I det basale eksperiment præsenteres en forsøgsdeltager for fire kortbunker, med mærkaterne A, B, C, og D. Forsøgsdeltageren får et lån på $2.000 i spillepenge og bliver fortalt, at vedkommende skal forsøge at tjene så mange penge så muligt. Forsøgsdeltageren skal vende kortene et ad gangen, indtil eksperimentet ophører, hvor hvert kort indeholder belønning, men også enkelte gange kan indeholde en straf. De første sæt kortbunker A og B giver en stor belønning på $100, hvor D og C kun giver $50. Til trods for, at A og B virker mest fordelagtige, giver A løbende uforudsigeligt høje straffe mellem $35 og $150, hvor B løbende giver straffe op imod $1.250. I kontrast hertil indeholder C og D kun sandsynlighed for mindre straffe, hvor C har mellem $25 og $75 og D løbende giver straffe op imod $75. Neurologisk normalt fungerende individer og patienter med VMPFC-læsioner udviser ofte begge først en præference for sæt A og B på grund af deres høje belønning. Dog er det kun de neurologisk normalt fungerende individer der lærer at A og B indeholder højere
  • 32. 27 straf, hvilket medfører, at de gradvist vælger flere kort fra C og D, da det er mere fordelagtigt på langt sigt. Kritisk for eksperimentet er, at forsøgsdeltageren ikke kan regne sandsynligheden ud for det mest fordelagtige valg, men derimod fornemmer det rigtige valg gennem erfaring (ibid.). Her viser Damasios undersøgelser, at patienter med VMPFC-læsioner trækker systematisk og vedblivende flere ufordelagtige kort fra bunke A og B og færre fordelagtige kort fra bunke C og D på trods af, at det på langt sigt leder til større økonomisk straf (ibid., p. 214f). Følgende model illustrerer belønning og straf i IGT samt sandsynligheden herfor udtrykt ved p. Figur 5.1 – Model af Iowa Gambling Task (IGT) belønning og staf 5.4 VMPFC-læsioners relation til IGT En af de vigtigste menneskelige kapaciteter beslutningstagning, relaterer sig til fremtidige mulige belønninger i stedet for kortsigtede belønninger. Ifølge Damasio er de beskadigede neurale systemer hos patienter med VMPFC-læsioner kritiske i erhvervelsen af mentale scenarier vedrørende fremtidige belønninger (ibid., p. 218f). En traditionel neuropsykologisk fortolkning er, at arbejdshukommelse og opmærksomhed ikke fungerer som normalt i forhold til langsigtede fremtidige belønninger. I Damasios fortolkning er, at det er VMPFC hjerneregionen, der er afgørende for modtagelsen af somatiske markører gennem enten Body- eller As-If Loop, og som gør mennesker i stand til at rette opmærksomheden og arbejdshukommelsen mod mentale scenarier, der vedrører fremtidige belønninger.
  • 33. 28 Efterfølgende blev eksperimentet gentaget, hvor SCR blev målt for både kontrolgruppen der bestod af neurologisk normale individer og patienterne med VMPFC-læsioner (ibid., pp. 219-222). Her var der i starten for begge grupper et mindre udsving i SCR ved både belønning og straf for alle fire kortbunker. Efter en række spillerunder i IGT skete der noget bemærkelsesværdigt. I perioden lige forud for, at forsøgsdeltagerer fra kontrolgruppen valgte et kort fra de ufordelagtige kortbunker A og B, udviste deres SCR et stort udsving. Størrelsen af SCR for kontrolgruppen blev større i løbet af eksperimentet. Kontrolgruppen lærte med andre ord langsomt at forudsige et ufordelagtigt udfald, og deres SCR gav dem den somatiske markør, som viste sig at korrelere med fordelagtig beslutningstagning. De VMPFC-skadede patienter udviste ikke anticipatoriske SCR og dermed ingen tegn på at udvikle en forudsigelse om et ufordelagtigt fremtidigt udfald. Damasio formulerer, at neural ubevidst ræsonnering er tilstede før den kognitive proces via somatiske markører såsom SCR. Somatiske markører skaber en tilbøjelighed hos neurologisk normalt fungerende forsøgsdeltagere til at undvige kort fra kortbunkerne A og B. IGT fungerer således som det empiriske fundament for SMH, eftersom somatiske markører hjælper til at tænke, eller med andre ord retter kropslige fornemmelser arbejdshukommelsen væk fra ufordelagtige beslutninger imod fordelagtige langsigtede beslutninger (ibid.). Beslutningstagning kan i SMH’s perspektiv ses som kombinationen af kognitive cost-benefit-analyser og somatiske markører, der indikerer belønning og straf for en given handling i en situation, hvor cost-benefit- analyse ikke er mulig på kort reaktionstid (Dunn et. al., 2006, p. 242). 5.5 Evidens for SMH For at give et indblik i evidensen for SMH, forklares her hvad forskningen vedrørende IGT-paradigmet har ledet til af evidens for og imod SMH. IGT som mål for beslutningstagning har vist sig at styrke Damasios SMH på en række punkter (ibid., p. 245). Både i replikationstudier af IGT og i varianter, hvor visse parametre ved eksperimentet er ændret, har resultaterne vist sig at støtte SMH. IGT har endvidere vist sig at have en forudsigelig validitet i forhold til forringet beslutningstagning i den virkelige verden (ibid.). I et studie med HIV-positive og stofmisbrugere viste resultater i IGT at forudsige deres risiko for at have usikker sex og at falde tilbage i et stofmisbrug (Wardle et. al., 2010, p. 1110ff).
  • 34. 29 På trods af dens styrker, er der en række problematikker vedrørende resultaterne fra IGT, som underminerer dens evne til at bakke op om SMH. I det følgende afsnit vil fokus være på tre kerneproblematikker ved IGT, hvoraf den første vedrører kognitiv gennemskuelighed, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den implicitte læring, der finder sted i IGT. Den anden kerneproblematik vedrører den anticipatoriske SCR og hvorvidt SCR påvirker beslutningstagning kausalt. Den tredje kerneproblematik vil omhandle patienter uden somatiske markører, som stadig præsterer normalt i IGT. 5.5.1 Kognitiv gennemskuelighed Et spørgsmål vedrørende evidens for SMH er, hvor kognitivt gennemskueligt IGT er i forhold til belønning og straf. En central påstand ved SMH er, at forsøgsdeltageren udvikler en fornemmelse eller gisning om, hvilke kort der er fordelagtige via emotionel læring. Med andre ord foregår læring via emotionsbaserede somatiske signaler, og påvirker derved forsøgsdeltageren inden vedkommende har eksplicit indsigt i sandsynligheden for belønning og straf. Et spørgsmål i denne forbindelse er om forsøgsdeltagerne kognitivt har gennemskuet spillets regler. Et studie har undersøgt hvorvidt forsøgsdeltageren, var bevidste om spillets regler, ved at spørge forsøgsdeltageren ind til deres forståelse af spillet (Bechara et al., 1997, p. 1293f). Resultaterne fra studiet viste, at selvom forsøgsdeltageren klarede sig godt, kunne vedkommende ikke regne spillet ud (ibid.). Andre forskere har ved brug af mere fokuserede spørgsmål i et replikationstudie fundet, at de forsøgsdeltagere, der klarede sig bedst ofte verbalt, havde en bedre forståelse for de fire kortbunker (Dunn et. al., 2006, p. 248). I det tilfælde, hvor forsøgsdeltagere tidligt i eksperimentet har gennemskuet spillets belønning og straf, vil det sætte spørgsmålstegn ved SMH konklusioner. En alternativ fortolkning kunne være, at det anticipatoriske SCR kommer som konsekvens af, at forsøgsdeltageren kognitivt har gennemskuet spillet snarere end, at SCR som somatisk markør er kausalt forbundet med beslutningsprocessen (ibid.). Generelt er denne kritik rettet mod validiteten af påstanden om, at der udelukkende finder en form for implicit læring sted i IGT. Hvis IGT udføres gennem adgang til en bevidst kognitiv forståelse af opgaven, gør det IGT kognitiv gennemskuelig, hvilket gør det utilstrækkeligt at hævde, at opgaven nødvendigvis kræver ubevidste somatiske markører. De forskellige resultater fra de to undersøgelser henvender sig til en overordnet problematik om, hvorledes man hensigtsmæssigt kan måle bevidsthed i eksperimentelle situationer.
  • 35. 30 Shanks (2005) argumenterer for, at uhensigtsmæssige målemetoder underminerer vurderingen af, om folk er bevidste om den opgave de bliver stillet (ibid., pp. 204- 207). Der kan argumenteres for, at metoden, hvormed man undersøger bevidst opmærksomhed for en given stimuli, er metodeafhængig (Overgaard & Mogensen, 2014, p. 2f). Svaret på kritikken har været, at emotionsbaseret læring snarere end ubevidst læring er kernen i SMH, og at dette ikke er problematisk for SMH, hvis IGT er kognitivt gennemtrængelig (Dunn et. al., 2006, p. 249f). Dog lader det ikke til, at fordelagtige beslutninger i IGT udelukkende gør brug af ubevidst læring, men at forsøgsdeltagere i en hvis grad er bevidste om belønning og straf i eksperimentet (ibid.). Ifølge Damasio har somatiske markører evnen til at operere både gennem- og udenfor bevidstheden som bias for kognitive processer (Damasio, 1994, p. 184f). Man kan dermed argumentere for, at SMH stadig er valid, eftersom den ikke udelukker, at læringen i IGT er kognitivt gennemtrængelig. Det er med andre ord somatiske markører, snarere end ubevidst læring, der primært forklarer resultaterne. 5.5.2 Anticipatorisk SCR Et væsentligt aspekt ved SMH er, at det anticipatoriske SCR hjælper neurologisk normale forsøgsdeltagere til at vælge fordelagtige, frem for ufordelagtige kortsæt i eksperimentet (Dunn et. al., 2006, p. 249f). Resultaterne ser ud til at være pålidelige, eftersom andre studier der rapporterer om psykofysiologiske data, viser et forhøjet anticipatorisk SCR inden valget af ufordelagtige sæt af kort i bunkerne A og B relativt i forhold til de fordelagtige bunker C og D. I fortolkningen af SCR, er det usikkert, hvilken rolle signalerne spiller, og om de er direkte involverede i beslutningsprocessen (ibid., p. 251f). Nogle studier indikerer, at SCR er et korrelat for forventningen om belønning eller straf, snarere end direkte at lede til den mest fordelagtige beslutning. En alternativ fortolkning, kunne være at SCR ikke direkte leder til beslutningstagningen, men er blot et resultat af, at beslutningen allerede er taget. Udsvinget i SCR sker således på grund af forventningen om enten belønning eller straf. Dette er et potentielt problem for SMH, da replikationen af samme resultater med SCR stadig vil medføre tvivl om, hvad SCR egentlig kan siges at være udtryk for. Det kan være udtryk for respons på feedback fra selve valget, en indikator på risiko eller blot en markør for, at en beslutning allerede er taget, som medfører forventningen om enten belønning eller straf (ibid.). Det er her væsentligt at understrege, at psykofysiologiske data såsom
  • 36. 31 SCR er korrelationelle og ikke kausale ved fordelagtige beslutninger i IGT. Ændringer i SCR kan reflektere slutproduktet af beslutningsprocessen snarere end starten, og kan derfor være udtryk for forventningen om det givne udfald. 5.5.3 Manglende affektiv feedback Der er foretaget en række studier med patienter med manglende affektiv feedback i IGT paradigmet, blandt andet, patienter med et skadet ANS kaldt Bradbury- Eggleston Syndrome. Ifølge SMH’s forudsigelse burde disse patienter klare sig dårligere grundet deres manglende somatiske markører. Dog viste patienterne at performe bedre end en kontrolgruppe i IGT. Endvidere viser forskningsresultaterne, at nogle raske forsøgsdeltagerer kunne mestre IGT uden at vise den psykofysiologiske skelnen mellem de fordelagtige og ufordelagtige kortbunker. Et modargument er, at andre ikke målte former for perifer affektiv feedback fra kroppen hjælper på anden vis. Dette kunne være hormonelle feedback-mekanismer eller andre former for feedback fra det perifere nervesystem såsom feedback fra ansigtet (ibid., pp. 249-253). I den forbindelse peger en mængde evidens på, at vagus nerven, som er en del af ANS, kan være en betydningsfuld feedback-mekanisme og vigtig i genereringen af somatiske markører (ibid.). Patienter, der fik vagus nervestimulation som behandling af epilepsi tog mere fordelagtige beslutninger i IGT, når de fik stimulation kontra, når de ikke gjorde. Desuden har studier af patienter med rygmarvsskader ikke ført til opbakning af SMH på trods af, at disse skader ofte leder til reduktion i intensiteten af emotionel oplevelse (ibid.). Resultaterne kan forenes med Damasios hypotese, hvis det antages, at andre former for feedback såsom hormonel feedback eller nerver fra ansigtsmuskler kompensere for den manglende afferent feedback. Et støttende argument for SMH er, at folk med rygmarvsskader har kunnet kompensere for deres deficit. Det blev ligeledes illustreret i de kliniske tilfælde med Christina hvordan rehabilitering af afferent feedback er muligt efter en skade. Her kunne det tænkes, at patienter med manglende feedback fra PNS gør mere omfattende brug af As-If Loop’et. Dette argument bruges ofte af tilhængere af SMH, hvor der i tilfælde af manglende affektiv feedback peges på As-If Loop’et som en mulig forklaring. På linje med Popper kan man her argumentere for, at SMH ikke længere indeholder muligheden for at kunne tilbagevises, og at falsifikationskravet bliver brudt i SMH, hvis alle negative resultater kan forklares som at være en form for ikke målt perifer feedback, hormonel feedback eller et muligt As-If Loop (ibid.).
  • 37. 32 Her kan man argumentere for at, James-Lange teorien, gennemgået i kapitel 2, er en teori, som i dens forklaring af emotion ikke indeholder et As-If Loop, ligesom SMH gør. James (1884) opstiller en afgørende test for sin hypotese, hvori han udpeger de betingelser, der skal være til stede for, at teorien ikke er korrekt (ibid., p. 203). I lyset af de førnævnte eksempler på patienter med manglende affektiv feedback ville James-Lange teorien blive afvist, eftersom den har tydeliggjort sit eget falsifikationskriterium. Det samme falsifikationskriterium for SMH kalder på et scenarie, hvor al perifer- og hormonel feedback mangler og As-If Loop’et ikke kan anvendes som forklaring (Dunn et. al., 2006, p. 252f). Disse betingelser, om end svære at fremskaffe, må siges at være nødvendige for at kunne stille dette kriterium. Det problematiske aspekt ved dette er, at det gør SMH særdeles svær at afvise (ibid.). 5.6 Deldiskussion af kerneproblematikker På trods af kerneproblematikkerne vedrørende SMH’s konklusion på IGT, må Damasios forslag ved VMPFC-skadede patienter og relationen til beslutningstagning siges at være korrekt (Dunn et. al., 2006, p. 265f). SMH ser ud til nøjagtigt at have identificeret de hjerneregioner, der er involveret i beslutningstagning, selvom det stadig er uklart, hvordan disse interagere på et psykologisk niveau. På trods af, at der er behov for at revidere Damasios hypotese, såsom de tre før beskrevne kerneproblematikker, er disse ikke et bevis for falsifikationen af SMH. Problematikkerne peger derimod på, at der stadig er ubesvarede spørgsmål i forbindelse med SMH, og at andre former for evidens bør fremskaffes for fortsat at kunne bakke op om hypotesen. Et hidtil ubesvaret spørgsmål, som fremtidig forskning inden for emnet kunne undersøge er betingelserne for, hvornår Body Loop og As-If Loop er involveret i beslutningstagning. Som en af kerneproblematikkerne omhandlede, vil en person i tilfælde af manglende affektiv feedback gøre brug af As- If Loop’et i stedet for. Dette skyldes, at beslutninger i SMH’s perspektiv er taget på baggrund af kombinationen af både kognitiv cost-benefit-analytisk ræssonering og somatiske markører, der leder denne beslutningstagning i usikre situationer (Damasio, 1994, p. 173f; Dunn et. al., 2006, p. 242). SMH understreger således, hvordan patienter med manglende affektiv feedback gør brug af As If Loop’et, fordi Body Loop’et ikke kan stå alene ved beslutningstagning (ibid.). Et forslag til fremtidig forskning kunne vedrøre at undersøge, om forsøgsdeltagere i forskellige situationer, usikre eller sikre, gør forskelligt brug af Body- og As-If Loop.
  • 38. 33 5.7 Delkonklusion for kapitel 5 Kapitel 5 har haft fokus på SMH’s operationalisering i form af IGT, som undersøger, hvordan feedback fra kroppen bidrager til fordelagtig beslutningstagning i usikre situationer. Endvidere er IGT både økologisk- og prædiktivt valid, eftersom den er i stand til at identificere ufordelagtige beslutningstagere i virkeligheden, som set i forbindelse med studiet vedrørende HIV-smittede og stofmisbrugere. Desuden har IGT vist sig at bakke op om SMH ved at være en pålidelig og evidensmæssigt robust undersøgelsesmetode for beslutningstagning. På trods af dette blev der i forrige diskussionsafsnit belyst tre kerneproblematikker i IGT i forhold til SMH. Den første omhandlede kognitive gennemtrængelighed i IGT, hvilket satte spørgsmålstegn ved den implicitte læring, der kan finde sted i IGT. Ifølge Damasio kan somatiske markører operere både eksplicit og implicit, hvilket bevirker, at SMH ikke udelukkes på trods af, at IGT er kognitivt gennemtrængelig. Den anden kerneproblematik tog udgangspunkt i den anticipatoriske SCR, hvor modstandere af SMH har sået tvivl om, hvad SCR repræsenterer, og om den kausalt påvirker beslutningstagning. Det viste sig, at de psykofysiologiske data, såsom SCR er korrelationelle og ikke kausale ved beslutningstagning i IGT. Det er således uvist, om SCR påvirker beslutningen inden den er taget, eller, om den reflekterer slutproduktet for beslutningsprocessen. Den tredje kerneproblematik viste, at SMH er undermineret af en række studier af patienter med forringelser i deres afferente feedback uden forringelser af deres beslutninger i IGT. Tilhængere af SMH argumenterede for, at perifer og hormonel feedback eller brug af As-If Loop kan forklare patienternes manglende forringelser på IGT. Her blev der argumenteret for, at et scenarie der vil kunne falsificere teorien, er vanskeligt at fremskaffe, hvilket gør SMH svær at afvise. Der blev afslutningsvis argumenteret for, at SMH korrekt havde identificeret hjerneregioner involveret i beslutningstagning, og dette på trods af, at der er behov for at revidere Damasios SMH. Problematikkerne ved IGT peger derimod på, at der stadig er ubesvarede spørgsmål i forbindelse med SMH, og at andre former for evidens bør fremskaffes for fortsat at kunne støtte op om SMH. Diskussionen pegede på, at fremtidig forskning med fordel kan undersøge, om forsøgsdeltagere i usikre eller sikre situationer gør forskelligt brug af Body- og As-If Loop.
  • 39. 34 6. Opgavens andet anliggende En interdisciplinær anskuelse af SMH Opgavens andet anliggende vil behandle SMH i et videnskabsteoretisk og interdisciplinært perspektiv i dens forståelse af emotion. Overordnet er hensigten med det andet anliggende at pege på SMH som analytisk objekt i dens afgrænsning af- og tilgang til emotion som empirisk objekt. Der vil inddrages et situeret perspektiv på emotion og endvidere med teoretisk inddragelse fra socialpsykologien. Der argumenteres for, at der kan drages teoretisk udbytte af at komplementere SMH med et situeret perspektiv på emotion. Der vil endvidere blive inddraget en diskussion af de problematikker, som vanskeliggør en interdisciplinær tilgang til integrationen af social- og neurovidenskaben samt de mulige potentialer ved integrationen. Afslutningsvis byder opgavens andet anliggende på en diskussion af, hvorvidt SMH kan skabe en interdisciplinær forståelse af emotion, samt hvordan SMH kan indgå teoretisk i en mulig hybridvidenskab. 6.1 Somatiske markører i et situeret perspektiv Dette kapitel 6 vil tage udgangspunkt i, hvorledes et situeret perspektiv lægger vægt på forskellige aspekter end SMH i tilgangen til det empiriske objekt emotion. Dette gøres for at besvare tredje spørgsmål af problemformulering; 3) Hvorledes kan SMH forklare sociale og biologiske faktorer ved emotion? Aydede og Robbins (2009) vil anvendes til at belyse, hvordan SMH kan ses i forhold til et situeret perspektiv på emotion, her med inddragelse af socialpsykologiske teorier fra Erving Goffman (1959) og Albert Bandura (1978). Kapitel 6 vil endvidere diskutere, hvorvidt konteksten kan inddrages i en analyse af somatiske markørers fordelagtighed. Afslutningsvis argumenteres der for, at SMH med fordel kan komplementeres af et situeret perspektiv. Følgende afsnit vil belyse de overordnede videnskabelige traditioner vedrørende emotion. Overordnet har der været tre perspektiver på emotion; det kognitivistiske perspektiv, det neo-James’ske somatiske perspektiv som SMH tilhører, samt det situerede perspektiv på emotion (Aydede & Robbins, 2009, p. 437). Kognitivister identificerer emotion med vurderinger og repræsentationer af stimuli, og beskriver
  • 40. 35 dem som evaluerede bedømmelser. Den tilgang, som SMH tilhører, er beskrevet i opgavens kapitel 3.1, og identificerer emotion med kropslige tilstande, der opfattes af hjernen som en affekt. I både det kognitivistiske og somatiske perspektiv anskues emotioner som interne processer som bidrager til opretholdelsen af en organismes interne psykologiske velbefindende (ibid.). Begge perspektiver kan ses som en kontrast til det situerede perspektiv på emotion, som anskuer emotion som en dynamisk funktion af de fysiske omgivelser og den sociale kontekst. De tre perspektiver har det samme empiriske objekt, og undersøger altså emotion, som det eksisterer i virkeligheden (Sonne-Ragans, 2013, pp. 27-31). I dette tilfælde er det analytiske objekt henholdsvis det somatiske- og situerede perspektiv på emotion. (Aydede & Robbins, 2009, p. 437; Sonne-Ragans, 2013, pp. 27-31). Det er hensigten med afsnittet at diskutere SMH i et situeret perspektiv på emotion som analytisk objekt i dens undersøgelse af det empiriske objekt emotion (ibid.). Det undersøges således, hvorvidt og i hvilken grad SMH inddrager kontekst i forklaringen af emotion set i forhold til det situerede perspektiv. Den kognitivistiske tradition er udelukkende inddraget i den indledende del, eftersom det er det somatiske- og situerede perspektiv, der er kapitlets primære fokus. Afsnittet behandles ud fra en eklektisk tilgang for at skabe en integrativ forståelse af, hvorledes de analytiske objekter anskuer det empiriske objekt. Udgangspunktet tages i både det somatiske- og situerede perspektivs vægtning af forskellige aspekter i undersøgelsen af emotion samt, hvordan perspektiverne kan supplere hinanden. Diskussionen argumenterer for, at de teoretiske traditioner ikke udelukker hinanden, og at SMH med fordel kan komplementeres af et situeret perspektiv på emotion. 6.2 Karakteristika ved det situerede perspektiv Det situerede perspektiv på emotion har en række særtræk, som vægter andre aspekter ved emotion end det somatiske perspektiv. Emotion bliver i dette perspektiv anskuet som et signal, der har til hensigt at fungere i en social kontekst. Tankegangen inden for det situerede perspektiv er ligeledes, at omgivelserne danner en form for stillads, som emotioner kan udfolde sig på. Endvidere ses emotion i perspektivet som værende dynamisk koblet til omgivelserne, hvilket tillader en transaktionel analyse af, hvordan emotion og omgivelser påvirker hinanden.
  • 41. 36 Et vigtigt eksperimentelt paradigme for det situerede perspektiv på emotion er studier af publikumseffekter med fokus på, hvordan forskelle i emotionel respons til en konstant stimulus, fortolkes af modtagere af emotionen (ibid., p. 438). En af disse publikumseffekter er belyst ved studier af Duchenne-smilet, det pankulturelle ansigtsudtryk for glæde. Her ses det, hvordan professionelle bowlere sjældent smiler efter at have scoret en strike, når de vender væk fra deres medspillere, hvorimod de langt oftere smiler, når de vender hen imod deres medspillere, selv efter kun at have væltet et par kegler (ibid., p. 439). Det samme mønster ses hos fodboldspillere, som ofte kun smiler efter scoringer, når de vender hen imod medspillere. Endvidere sås det til Olympiaden i 1992, hvordan OL- guldvindere udviste store tegn på emotionel bevægethed under medaljeceremonien, men at de stort set udelukkende smilede, når de interagerede med publikum og komitéen (ibid.). Dette eksempel kan ses på linje med Erving Goffmans begreb impression management, der vedrører menneskers bevidste eller ubevidste målrettede forsøg at påvirke andres opfattelse af en. Dette gøres gennem regulering og kontrol af den information der gives af individet i sociale interaktioner (Goffman, 1959, p. 109ff). Som et eksempel kan pinlighed anses for at være en emotion, der er både situeret og strategisk i sin natur (Aydede & Robbins, 2009, p. 437f). Studier viser blandt andet, at folk der har handlet socialt upassende og derefter skal evalueres af observatører, bliver evalueret mere favorabelt, hvis de i situationen lige efter den socialt upassende handling har udvist skam. Et centralt aspekt ved andres accept af en socialt utilpasset adfærd er altså forbundet til at udvise bevidsthed om en brudt norm (ibid.). Andre er villige til at acceptere socialt utilpasset adfærd, hvis og kun hvis, de får indtrykket af, at den anden udviser erkendelse om at have brudt normen (ibid.). På denne måde rummer emotioner et strategisk og situeret aspekt, gennem de indtryk som der afgives i sociale kontekster. Med udgangspunkt i det situerede perspektiv kan der drages visse paralleller til Banduras begreb reciprok determinisme (Bandura, 1978, p. 344f). I Banduras forklaring kan menneskelig adfærd forstås ud fra en gensidig interaktion mellem adfærdsmæssige-, kognitive- og kontekstuelle faktorer. Bandura anser psykologiske funktioner som involverede i en vedvarende reciprok interaktion med kontekstuelle
  • 42. 37 indflydelser på samme måde som, at emotion i impression management fungerer som et signal i en social kontekst. Endvidere viste Bandura, at børn som observerede en voksen, der var aggressiv mod en dukke, efterlignede den voksnes adfærd, hvis de selv fik muligheden (Bandura et. al., 1963, p. 3f; Fraser & Burchell, 2001, p. 196). Der kan drages paralleller mellem Bandura og et situeret perspektiv på emotion ved, at det i begge perspektiver er den sociale kontekst og omgivelserne, som fungerer som stillads for den emotionelle adfærd. Forholdet mellem omgivelserne og menneskets emotioner befinder sig både i Banduras teori og i det situerede perspektiv i en transaktionel relation til hinanden (Aydede & Robbins, 2009, p. 37). Individets emotioner skal derved forstås transaktionelt, og dermed som udfoldelsen af et signal, der både påvirker- og påvirkes af den sociale kontekst, og derved er forankret i en reciprok determinisme med dets omgivelser. Overordnet kan det siges om det situerede perspektiv på emotion, at emotioner kan fungere som signaler i en social kontekst, og at de er dynamisk koblet omgivelserne, da disse fungerer som et stillads for emotion. Endvidere blev der givet eksempler på publikumseffekter og pinlighed for at underbygge det situerede perspektiv på emotion. Afslutningsvis blev der draget en parallel mellem det situerede perspektiv, Goffmans impression management og Banduras reciprokke determinisme. 6.3 Kontekstspecificitet for somatiske markører Der opstilles i SMH en model for emotion, der forklarer hvordan emotionelle processer gennem Body Loop og As-If Loop, påvirker menneskelig beslutningstagning, som beskrevet i kapitel 3. Det er vigtigt at pege på, at SMH er et erkendelsesmæssigt redskab, og at SMH derfor ikke kan betragtes som en virkelig entitet. Snarere er det en model, der analytisk beskriver sammenhænge ved virkeligheden (Sonne-Ragans, 2013, pp. 81-84). Videnskabelige modeller kan overordnet klassificeres i fire typer; en kausal-, en funktionel-, en kontekstuel- og en strukturel model (ibid.). SMH er en kausal model, da den foreslår et årsag- /virkningsforhold mellem somatiske markører og beslutningstagning. Endvidere er SMH en funktionel model, grundet somatiske markørers funktion i beslutningstagning. Derudover er den strukturel, hvilket ses i dens forklaring af strukturerne i nervesystemets indvirkning på- og opretholdelse af somatiske markører. Et eksempel på dette ses i kapitel 5, hvor det eksperimentelle paradigme
  • 43. 38 IGT blev gennemgået. Her medførte strukturelle forskelle i VMPFC-skadede patienter ændringer i deres funktion og beslutningsevne, hvilket understreger SMH’s kausale forklaringsmetode. Man kan argumentere for, at SMH ikke har fokus på konteksten i den sammenhæng, somatiske markører har ved beslutningstagning. Teoretisk kan man anskue SMH’s fokus på det intrapsykiske og somatiske, hvilket gør modellen kontekstuafhængig. Dette kan ses i kontrast til det situerede perspektiv, som skifter fokus fra det intrapsykiske til det interpsykiske, hvilket gør den kontekstafhængig (Aydede & Robbins, 2009, p. 448f). I forbindelse med testningen af SMH bestemmes konteksten som værende en gambling-situation, hvilket tillader somatiske markører at blive undersøgt. Den eksperimentelle tilgang tjener det formål, at isolere en variabel ved en given empirisk genstand for at undersøge den (Cromby, 2007, p. 163f). På trods af, at denne metode er nyttig til at isolere den genstand man undersøger, har den som analytisk objekt en tendens til at konfigurere det empiriske objekts måde at udtrykke sig på (Sonne- Ragans, 2013, p. 28). Endvidere inddrager den eksperimentelle tilgang typisk et kontrolleret design, som kontrollerer for- eller fjerner variable, som skønnes at være forstyrrende for undersøgelsen af genstanden (Cromby, 2007, p. 163f). Logikken inden for den eksperimentelle tilgang er, at den målte forskel mellem undersøgelsesgruppen og kontrolgruppen opnås gennem kunstige eksperimentelle omgivelser. Dette kan ses som vanskeligt at forene med det situerede perspektiv, som understreger, at konteksten eller de variable der er kontrolleret for, dynamisk kan påvirke genstanden (ibid.). Med andre ord er det empiriske objekt formet af et analytisk objekt og dets erkendelsesinteresse (Sonne-Ragans, 2013, p. 28). Man kan her argumentere for, at IGT isolerer somatiske markørers måde at optræde på, og kontrollerer for- eller fjerner den kontekst, som den i virkeligheden er en del af. Der vil i følgende afsnit fokuseres på to eksempler, hvormed konteksten for emotion bliver kontrolleret for i forbindelse med IGT. Den første drejer sig om IGT’s eksklusion af den kontekst, som gambling normalt finder sted i. Det andet eksempel vil illustrere, hvordan konteksten definerer, hvorvidt en somatisk markør er fordelagtig. Der vil her anvendes et situeret perspektiv til at belyse de transaktionelle og kontekstafhængige aspekter af emotion.
  • 44. 39 6.4 Eksklusion af kontekst i Iowa Gambling Task I det eksperimentelle paradigme IGT er der en bestemt kontekst, hvormed gambling bliver undersøgt i. Man kan skelne imellem IGT som det analytiske objekt, der undersøger det empiriske objekt, som er somatiske markøres bidrag til beslutningstagning i en gambling-kontekst. Der er i den eksperimentelle metode i IGT fokuseret på visse aspekter ved gambling, som både forenkler og ekskluderer visse aspekter ved gambling som helhed. Rationalet bag IGT er at undersøge, om skader på neurale strukturer såsom VMPFC påvirker beslutningstagning i gambling- situationer i forhold til undersøgelse af neurologiske raske forsøgsdeltagere. Et situeret perspektiv på emotion vil argumentere for, at IGT’s anvendelse af den eksperimentelle tilgang til gambling resulterer i en mangel på økologisk validitet (Aydede & Robbins, 2009, p. 7f). Eksempelvis kunne gambling i virkeligheden foregå i et spil poker, som spilles i en social kontekst. Her vil hver af spillerne vælge en strategi på baggrund af informationen omkring egne kort samt andre spilleres tendenser. Med udgangspunkt i SMH kan man argumentere for, at pokerspilleren påvirkes af somatiske markører til at overveje, hvilken responsmulighed, der er mest fordelagtig. I et situeret perspektiv på emotion er spillet poker situeret i en aktivitet, hvor individer engagerer sig i en social interaktion. Et eksempel kunne være det at bluffe, hvormed pokerspilleren enten over- eller underspiller styrken af sin spillehånd (Kim & Suzuki, 2011, p. 183f). En pokerspiller vil i denne sociale kontekst forsøge at kontrollere sin ansigtsmimik for at vildlede andre pokerspillere (ibid., p. 190f). I tilfælde af, at poker spilleren får en god hånd, vil vedkommende forsøge at holde sin begejstring i ave. En sådan betragtning underbygger, hvordan en transaktionel analyse er i stand til at forklare mere af den helhed emotion er en del af. Pokerspillerens bluff er et forsøg på at kontrollere sine emotioner for at sende et signal til sine modspillere. Denne strategiske anvendelse af emotionelle udtryk bakker op om det situerede perspektiv på emotion og impression management. Den transaktionelle analyses fokus vedrører de ydre interpsykiske signaler, der udveksles pokerspillere imellem. Dette står i kontrast til IGT, hvis analytiske fokus er intrapsykiske neurale strukturer. Her kan det påpeges, hvordan IGT som analytisk objekt, med dens eksperimentelle metode, er med til at kontrollere for den kontekst, som det empiriske objekt emotion optræder i. IGT fjerner altså kontekstuelle variable ved den eksperimentelle metode og udelukker dermed disse faktorers indflydelse.