FDB - Muligheder og udfordringer i CSR-partnerskaber
•
0 gostou•440 visualizações
Præsentation af Specialkonsulent i CSR Brian S. Sundstrup fra FDB holdt til Socialøkonomisk Netværksarrangement om 'CSR møder Socialøkonomi' den 9. november 2011. FDB har en historisk forankring i andelsbevægelsen og geninvesterer dele af overskuddet i at løfte konkrete sociale udfordringer og andre samfundsgavnlige formål. Præsentationen af Specialkonsulent Brian S. Sundstrup fokuserer på FDB’s CSR-indsats samt de muligheder og udfordringer der opstår, når man agerer samfundsansvarligt. Få indsigt i hvordan man arbejder med CSR og partnerskaber i en stor dansk virksomhed.
Recomendados
Recomendados
Mais conteúdo relacionado
Semelhante a FDB - Muligheder og udfordringer i CSR-partnerskaber
Semelhante a FDB - Muligheder og udfordringer i CSR-partnerskaber (20)
FDB - Muligheder og udfordringer i CSR-partnerskaber
- 1. Socialøkonomiske virksomheder i spændingsfeltet mellem Socialøkonomi og CSR Muligheder og udfordringer i CSR partnerskaber. Brian Sønderby Sundstrup Specialkonsulent CSR, FDB.
- 2. FDB 2
- 3. Samvirke: Danmarks største magasin Et af de mest trovædige medier Skriver om klima og miljø, mad sundhed og etisk handel Mest til Børnefamilier … 3
- 4. Mere end 450.000 måltider fortæller historien om danskernes forbrug, holdninger og vaner 4
- 5. Mere end Mere end 125.000 40.000 elever elever bliver klogere på kemi laver mad i 2011 5
- 6. 15 mio. kr + på udvikling af ansvarlighedsområdet. 6
- 7. Vi fortsætter 114 års arbejde …. 7
- 9. FDB´ formål: • Eje Coop, Danmarks største og mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. • På vegne af 1,7 mio. medlemmer arbejder FDB for at fremme mærkesager om ansvarlighed inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel. • Arbejdet udmøntes i Coops kæder og/eller gennem støtte til aktiviteter, der fremmer bæredygtighed og ansvarligt forbrug – globalt, nationalt og i din lokale butik. 9
- 10. Spændingsfelt mellem CSR og Socialøkonomi 10
- 11. Socialøkonomi definition: • Socialøkonomisk virksomhed - en not-for-profit virksomhed En socialøkonomisk virksomhed er overrodnet kendetegnet ved, at den: • Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål • Har et salg af ydelser og / eller produkter • Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet • Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor • … har et CVR-nr. Innovation herunder nye produkter, ydelser eller nye måder at involvere samarbejdspartnere Brugerinvolvering og lokal forankring Partnerskaber på tværs af sektorer 11
- 12. Visionen for Novo Nordisk 12
- 13. Vision for Merkur Bank 13
- 14. 14
- 15. 15
- 16. CSR rapportering giver et positivt image 97%: CSR-Rapportering = positiv opfattelse af virksomheden. 60%: Positiv ændret tilknytning/loyalitet til virksomheden/virksomhedens produkter. PricewaterhouseCoopsers ”Reporting Change: Readers & Reporters survey 2010” 16
- 17. 17
- 18. CSR – fra legalitet til legitimitet DO GOOD Proactive DO NO HARM Compliance OBAY THE LAW Legality 18
- 19. Social ansvarlighed og kerneforretning Rolle i samfundet Ansvarlighed Risiko styring Markeds position & forretning ? Virksomhed og medarbejdere 19
- 20. I fremtiden er det ikke nok at have byens billigste butik, hvis man ikke samtidig er ansvarlig. Det er ikke nok at have det største udvalg, hvis man ikke samtid er ansvarlig. Det er ikke nok at have de smarteste varer på hylden, hvis man ikke er ansvarlig. 20
- 21. 21
- 22. Vores mærkesager er ikke “vores” …. Konkurrenter Konkurrenter Myndigheder Medier Myndigheder Medier Virksomhed Leverandør Kunder NGO NGO Leverandør Virksomhed Kunder 22
- 23. Ansvarlighed er i konstant forandring Kerne- forretningen Frivillige ???? aftaler Legalitet Legitimitet i dag Fremtidens forventninger 23
- 24. Flyt jer fra den issues-orienterede tilgang til CSR ...og sæt ind med en analyse af, hvilke muligheder I har som virksomhed, til at skabe en forandring gennem jeres kerneforretning. Tag udgangspunkt i lande og sektorer som Coop befinder sig i osv. 24
- 25. Skub ikke ansvaret over på kunderne Coop vælger selv, hvilke varer der skal markedsføres i butikkerne eller promoveres gennem slagtilbud. Der er varer, som man skal sælge mere af, og varer som man ikke kan sælge, hvis man ønsker at være en ansvarlig detailhandelskæde. 25
- 26. Bekæmp fattigdom! Lave en analyse af i hvilket omfang Coop bidrager til at bekæmpe den globale fattigdom og se på muligheder for at styrke indsatsen gennem indkøb, investeringer, videns og teknologioverførsler, samarbejder m.v. 26
- 28. 20 % af verdens samlede C02 Op mod 80 % af træ i hårde træsorter er illegalt 28 produceret.
- 30. Hvis emballagen eller tilbudsavisen havde en skærm? 30
- 31. Skabe udvikling i Afrika gennem handel 31
- 32. Hvorfor Afrika? • 15 pct. af verdens befolkning, men kun ca. 3 pct. af verdens handel. • Den største modtager af dansk bistandshjælp. • Handel er en forudsætning for vækst og vækst er en forudsætning – men ingen garanti - for udvikling. • Afrikanske varer har potentiale: God kvalitet og gode historier. • Varer fra Afrika udgør en meget lille andel af Coops – og danskernes - indkøb. 32
- 33. 33
- 34. driver Konkrete udviklingsprojekter leverer varer til: Varer fra Afrika 34
- 35. 35
- 36. Bedst i verden Eller Bedst for verden? 36
- 37. CSR aktualitet Kommunikeret CSR profil Forankring CSR politik Stakeholder involvering Strategi Implementering 37
- 38. Opsamling: • De færreste virksomheder har formuleret løsninger af ”samfundsmæssige udfordringer” som deres primære formål - vision. Men involverer sig i problemet i kraft af forandringer i markedet, forretningsområder … • Virksomheder bliver udfordret (kompetencer, ressourcer, selvforståelse, arbejdskultur) når de bevæger sig ind på en CSR arena eller socialøkonomisk kontekst. • Behov for gensidig anerkendelse af kompetencer som findes på tværs blandt virksomheder, sociale netværk og interesseorganisationer. Problemerne findes ”derude” – løsningerne findes inden for og imellem virksomheder og vidensinstitutioner og myndigheder. • Vigtige indikatorer for strategiske samarbejder: - fælles udgangspunkt: fra filantropi til kerneforretning. - fælles orienteringspunkt – fra ”bedste i verden” til ”bedst for verden”. - innovation: At angribe nye arenaer og arbejdsformer, sammen. - Bæredygtighed – i bred forstand, ikke mindst økonomisk. < De største forhindringer for at skabe forandring er virksomheder og interesse/vidensorganisationerne selv! 38