Recomendados
Mais conteúdo relacionado
Destaque
Semelhante a Sansestærk Magasinet
Semelhante a Sansestærk Magasinet (20)
Sansestærk Magasinet
- 1. Senesteartikler: Når vi savner alternativer Ledighed: Roden til alt godt? Modig & Sansestærk Om selvværd Vi tæppebomber hinanden med sanseindtryk Derfor er det svært at være sansestærk Træf en beslutning Styr selv dit liv Venlig eller svag? Det er naturligt at være sansestærk Om selvrespekt Sanse stærkET MAGASIN FOR SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER
- 2. 3SANSESTÆRK2 SANSESTÆRK Kolofon Magasinet Sansestærk er et magasin. der især er lavet til særligt sensitive mennesker. Og af sær- ligt sensitive mennesker. Eller rettere: Fra nu af hedder vores karaktertræk ikke særligt sensitiv, men... Sansestærk! For jeg ser det som et privilegium at have det karak- tertræk, vi har. Jo, der er helt klart også ulemper og svagheder forbundet med at være sansestærk. Det tror jeg, at vi alle har oplevet. Og oplever hver dag. Alligevel opfatter jeg det grundlæggende som en stor styrke, at vi har det udvidede sanseapparat, vi har. Tænk at kunne fornemme stemninger i rum, at kunne se, hvordan andre mennesker trives – eller ikke trives, at have glæde af lyde, dufte og så mange andre sanseindtryk. Det er ikke sådan, at andre mennesker slet ikke kan det, vi kan. Vi har bare en ekstra styrke i det sanselige. Rigtig mange sansestærke er slet ikke klar over, at de er sansestærke. Og når man er ubevidst om sine styrker, oplever man ofte kun de svagheder og problemer, der følger med at være sansestærk. Det er helt naturligt, at det må være sådan. Den rigtig gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Du har en række virkelig spændende potentialer, du formentlig ikke har aktiveret i dag. Dels fordi du ikke er klar over, at du har dem. Dels fordi du når at bruge al din energi på at håndtere dine svagheder, så der ikke er energi tilbage til det, du virkelig har dine styrker i. Tænketanken for Særligt Sensitive er til for netop at aktivere dine potentialer. Når tænketanken ikke hedder ”Tænketanken for Sansestærke” er det fordi den nuværende betegnelse stadig er den gængse. Men mit mål er at begrebet, før eller siden, skifter til at være sansestærk. Et lidt anderledes magasin Magasinet Sansestærk er lidt anderledes end alle andre (ligesom os). For der bliver kun udgivet ét magasin. Men det bliver til gengæld større og stør- re! Der kommer løbende nye artikler og inspiration i magasinet. Hvorfor er det en god idé? Det er det fordi vores karaktertræk ikke er et modefænomen, der skifter med årstiden. Så i stedet for at inddele alt det spændende, der er at skrive om sansestærke mennesker og værktøjer i mindre magasiner, bliver det hele samlet her. Magasinet bliver løbende opda- teret på nettet. Men når det får en vis størrelse, vil magasinet også blive trykt, så det kan ligge på kaffe- bordet, klar til at blive læst. Hvis du synes, at det er værd at støtte udviklin- gen af magasinet, må du meget gerne dele linket eller det fysiske magasin med andre, så de også kan blive inspireret. Udgivet af Tænketanken for Særligt Sensitive Lamavej 4 DK-8400 Ebeltoft Tlf. +45 21 25 37 67 mail@aktiverditpotentiale.dk www.aktiverditpotentiale.dk Find den (bogen, altså) på www.aktiverditpotentiale.dk kr. 179,- ANNONCE
- 3. 4 5SANSESTÆRK SANSESTÆRK Modig & Sansestærk DET GÅR MERE OG MERE OP FOR MIG, AT MOD ER DET HANDLINGS PARAMETER, DER ER NØGLEN TIL STORT SET ALT HVAD EN SANSESTÆRK GÅR OG TUMLER MED. HVAD SKAL DET NU BETYDE, VIL DU MÅSKE SPØRGE. HVAD HAR “MOD” MED DET AT VÆRE SANSESTÆRK AT GØRE? DET HAR UTROLIG MEGET AT GØRE MED VORES LIV SOM SANSESTÆRKE. Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Der findes mange gode og vel- menende værktøjer, tips og tricks og inspirerende læsning og foredrag, der kan hjælpe san- sestærke på vej ind i et lykkeligt liv. Jeg gør selv hvad jeg kan på den bane. Samtidig har jeg altid siddet tilbage efter f.eks. et fore- drag (også mine egne) og tænkt, at gad vide om det her egentlig rykker noget. Sådan i praksis. For en ting er at blive inspireret og forstå noget nyttigt, man kan bruge og som kan hjælpe os. No- get andet er at gøre noget ved det i praksis. Ude i virkelighe- den. Og det er gået op for mig, at det netop er her, vores achilles- hæl ligger. Der er såmænd ikke noget at sige til, at vi ikke er så modige. Ja, nu laver jeg den præmis, at vi san- sestærke ikke er så modige. Det vil måske provokere nogle. Og ja, der er faktisk utrolig mange i vores land, der absolut ikke er modige på nogen måde. Men til forskel fra os, har de ikke de samme grundlæggende proble- mer, vi møder verden med (eller er det omvendt). Hvis vi møder verden fra nyfødte med en stør- re eller mindre skræk for livet og omgivelserne – fordi det er for overvældende, er det ikke så mærkeligt hvis vi ikke er så mo- dige som voksne. Jeg tror på, at den bedste måde at turde kaste sig ud i noget på, er ved at have en grundlæggende erfaring i, at livet er spændende, givende og møder en på en tiltalende måde. Det er gode forudsætninger for at kaste sig ud i det. Men hvis det tilsvarende opleves som noget, man ikke helt forstår eller navi- gerer sikkert i, giver en ubehage- lige minder og overvælder en på den forkerte måde, er det ikke længere opskriften på modigt at kaste sig ud i livet. Alene det faktum at vi san- sestærke oplever mange ting mere intenst end de fleste, kan være nok til ikke at turde kaste sig ud i livet. Det er helt simpelt. Der findes faktisk mennesker (og jeg kender en del af dem), der først føler at de begynder at leve når de er på vej ned ad en bakke på deres mountainbike med fuld fart, mens de tænker, at nu skal det her helst ikke gå galt, for så bliver det meget al- vorligt. Prøv at tænke et ud- gangspunkt! Der er helt anderle- des højt til loftet, når det kommer til mod end vi sansestærke ty- pisk kan præstere. Vi kan blive tilsvarende bekymrede bare ved tanken. Men mit argument er alligevel, at begrebet “mod” er helt afgø- rende for vores succes i livet. Mod er en personlig ting. Og det er iøvrigt gratis. Det er forskel- len på at gå og tænke alting ihjel og drømme sig i søvn – og så ak- tivere sine potentialer. Det er ikke spor sjovt at have et hav af inspirerende tanker og samtaler med andre om at det, der kunne være spændende at gøre – og så ikke gøre noget af det. Derfor er vores mod nøglen til vores suc- ces. Jeg vil udvikle et forløb netop om det at blive mere modig. Og det skal være noget, vi skal ar- bejde med i fællesskab. For vi er i samme båd. Og er der noget, der virker, er det at vide, at an- dre arbejder med de samme op- gaver. Så bliver det sjovt og me- get nemmere at udfordre sig selv og ikke mindst få anerkendelse og støtte fra andre, der vil det samme. Ledighed: Roden til alt godt? MANGE AF OS SANSESTÆRKE ER ENTEN PÅ KANTEN AF DET ORDINÆRE ARBEJDSMARKED – ELLER UDEN FOR. ELLER MÅSKE ER VI BLEVET SELVSTÆNDIGE. ER DU BLEVET LEDIG, KAN DET VÆRE, AT DET ER DIT LIVS CHANCE FOR AT KOMME IND PÅ DET RIGTIGE SPOR I DIT ARBEJDSLIV. Simon Taus Philip Nielsen, mail@ aktiverditpotentiale.dk Her kommer den meget korte version af mit eget forhold til ar- bejdsmarkedet. Det kan være, at du kan genkende nogle træk i dit eget? Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville, når jeg blev stor. Jo, land- mand eller opfinder. Landmand nok mest fordi mine venners fædre havde nogle store og seje traktorer. Og opfinder fordi jeg havde nemt ved at blive inspire- ret. Det skulle nok ende med en ingeniøruddannelse. Jeg holdt to måneder. Der gik det op for mig, at jeg slet ikke egnede mig til at gøre en passion for elektronik til en lang teoretisk uddannelse. Det var en af de bedste dage i mit liv, da jeg stoppede. Jeg har stor respekt for ingeniører. Det var bare slet ikke det, jeg selv skulle være – eller kunne blive. Jeg endte selvfølgelig som selvstændig. Egentlig havde jeg en lidt diffus tanke om at jeg skulle være en eller anden form for virksomhedskonsulent. For jeg havde i mellemtiden taget en erhvervsuddannelse. Det var nemt for mig at gennemskue alle de steder og situationer i virk- somheder, der bare ikke funge- rede i mange virksomheder. Og jeg havde en optimistisk tro på, at private virksomheder som det mest naturlige var interesseret i folk, der netop kunne gøre deres virksomhed bedre. Men det var nu ikke lige den oplevelse, jeg fik ud af det. I stedet endte jeg som selvstændig med et lille reklame- bureau. Det var perfekt. For så kunne jeg selv bestemme over meget af dagen, indretningen, kollegaer (eller mangel på dem), mine egne standarder for godt arbejde, valg af computer etc. Dem, der passer ind Det må være fantastisk at høre til dem, der rent faktisk passer ind i arbejdsmarkedet. Dem, der trives, udvikler sig, forstår den måde, vi indretter os på og så vi- dere. Det er ikke deres skyld, at andre ikke trives specielt godt på vores arbejdsmarked. De gør bare det, de er bedst til og bliver samtidig belønnet for netop det. Der hvor vi sansestærke kom- mer ind i billedet er, når det kommer til vores egen trivsel. Jo, vi er langt mere responsive og følsomme end langt de fleste. Men det er også vores egen opga- ve at ”sælge” os på netop de kva- liteter. Hvis vi vælger at betragte vores karaktertræk som noget, enhver virksomhed og arbejds- giver helt klart har brug for, kan det netop være, at der ligger et job forude. Vi kan nemlig noget, de fleste ikke kan. Prøv at sam- menligne det med for eksempel en it-specialist. Han kan også no- get, de færreste kan. Og han sy- nes måske heller ikke, at han passer helt ind på arbejdsmarke- det. Men mon ikke han alligevel er attraktiv for netop dem, der har brug for det, han kan? Og at han nok ikke har problemer med at markedsføre sig som ham, der er den sjældne vare. Den værdifulde vare. Det kan vi også gøre. Så læn- ge vi er overbeviste om, at vi rent faktisk er det. Og det kniber det tydeligvis med blandt mange sansestærke. Man skal bare gå en tur på Facebook. Langt de fle- ste indlæg om sansestærke handler mest af alt om frustrati- oner, problemer og undren over verden og sig selv. Det er der ingen grund til. Hvis vi virkelig vil noget med os selv, har vi alverdens mulighe- der for at forstå os selv – og så gøre noget ved det. Også når det kommer til at få et arbejde, man både trives i og som er målrettet de potentialer, vi indeholder.
- 4. 6 7SANSESTÆRK SANSESTÆRK Vi tæppebomber hinanden med sanseindtryk HVAD DRIVER VORES ØKONOMI OVERALT I VERDEN? NOGLE VIL SIGE AT DET ER DEN ØKONOMISKE VÆKST, FORBRUGET, OPTIMISMEN OG ANDRE FAKTORER. MEN HVAD BUNDER DER ALT SAMMEN I? JEG SIGER, AT DET ER VORES SANSER! Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Hvordan får vi adgang til hinanden? Hvordan får vi adgang til hinandens pengepunge? Hvordan får vi mennesker oplevelser og indtryk? Det gør vi gen- nem vores sanser. Ganske banalt. Når man laver en marketingkampagne, er det altid med appelerende overskrifter, stimulerende billeder, flot indpak- ning, og såkaldte ”call to action”, så vi kan sikre os, at modtagerne ikke bare nøjes med nyde, men også at yde. Hvad gør medierne? De stimulerer vores sanser. Især øjnene og ørerne. Hvad gør politikere og meningsdannere? De stimulerer også vores san- ser, igen øjnene og ørerne. Hvad gør bageren? Sti- mulerer vores lugtesans. Hvad gør de unge på nat- klubberne? De stimulerer andres sanser med det bedst mulige udseende, bedste parfume, bedste trin på dansegulvet og så videre. Pointen er, at vores verden er drevet fremad af vores sanser. Uden dem ville vi ikke købe mere end vi rent faktisk behøver. Og ikke vælge folk til ledere på andet end deres faktiske præstationer. Derfor er det ikke så mærkeligt, at så mange helt igennem velfungerende og kloge mennesker lægger sig ned med stress: Det hele bliver alt for meget. Vi bliver tæppebombet med sanseindtryk, der har til formål at ville have vores opmærksomhed og pen- ge. Og langt hen ad vejen elsker vi det! Men det er ikke uden omkostninger. Vi bliver fristet til at købe nærmest hvad som helst. Og vi bliver nemt ofre for manipulation. For det er efterhånden svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Bare så hvad der sker på nyhedsfronten. Vi stoler ikke længere på vores eeget sanseapparat. Og da slet ikke det, der kaldes intuition og mavefornemmelse. Men som Einstein sagde, er vores intuition det eneste værdifulde, vi mennesker har. Og det mener jeg også. Men tag en tilfældig politisk eller faglig debat. Hvis nogen kom- mer til at nævne mavefornemmelse eller måske in- tuitionen som det, man er drevet af, er man færdig. Med andre ord: Du kan ikke stole på dig selv og dine sanser længere. Det er i hvert fald det, vi ret hurtigt lærer. Og hvor er det synd. Ingen mennesker ville gå ned med stress, hvis de både lyttede og reagere- de på deres egne sanser. Vi ville ikke få de ledere, verden i højere og højere grad bliver udstyret me, hvis vi rent faktisk stolede på intuition. Og vores selvværd ville i den grad stryge til himmels hvis vi selv stolede på vores egne sanseindtryk. Og et højt selvværd er noget af det mest værdifulde, vi men- nesker kan opnå. Sansestærke oplever det samme. Bare meget krafti- gere. Selvfølgelig. Så når jeg oplever, at mindst 8 ud af 10 sansestærke har væ- ret nede med stress, er det ikke så mærkeligt. Det er naturligt. Løsningen ligger i os selv. Sig nej til manipu- lation. Sig nej til de fleste af dem, der vil eje din op- mærksomhed. Så stol på dine sanser. Kort og godt. HAR DU TÆNKT OVER, HVAD DET MODSATTE AF DIG ER? HVIS DU ER SANSESTÆRK – ELLER SÆRLIGT SENSITIV, OM DU VIL, LIGGER DU NOK I DEN ØVERSTE DEL AF SANSESKALAEN. I DEN BREDE MIDTE LIGGER DE FLESTE MENNESKER, MEN HVAD LIGGER EGENTLIG NEDERST PÅ SANSESKALAEN? Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Selvom det er almindeligt anerkendt at 15-20 % af befolkningen er sansestærke, er det vist ikke tilsva- rende anerkendt, at 15-20 % af befolkningen er til- svarende non-sensitive. Men lad os prøve at lege med tanken. Det efterlader i så fald cirka 60-70 % til de almindeligt sansende. Grunden til at jeg tror på kurven neden for er, at den afspejler en typisk na- turlig varians af levende væsener, altså dyr og plan- ter. Der er nogle, der flest af. Og så er der nogle, der afviger fra normalbilledet. Måske man kunne forestille sig en karakteristik af en non-sensitiv på denne måde: • Er mest optaget af de store linjer • Lægger ikke mærke til detaljer • Er resultatorienteret, ikke procesorienteret • Har ikke den store empati og menneskeforståelse, men er dygtig til at skabe resultater • Er modig. Og er det fordi der skal stærke sanse påvirkninger til, før vedkommende bliver bekymret eller bange • Søger udfordringer og har ikke noget imod konflikter • Ses ofte på chefgangene Der er noget galt med non-sensitive. På samme måde som der ikke er noget galt med sansestærke. For der er lige så meget brug for mennesker, der tør, der ikke er bange for verden, der kan lede an- dre uden at ligge søvnløs hver nat og som som kan skabe resultater. I virkeligheden ligger guldet nok begravet i, at vi mennesker arbejder på at forstå hinanden. Prøv at forestil dig en virksomhed, der rykker fremad dre- vet af non-sensitive, der har sin tyngde i de almin- deligt sansende og som sikrer kvaliteten og den gode stemning, drevet af de sansestærke. Hvad er det modsatte af at være Sansestærk? 15-20 % non-sensitive 15-20 % sansestærke 60-70 % ”almindeligt” sansende
- 5. 8 9SANSESTÆRK SANSESTÆRK Når vi savner alternativer os ved at stemme ekstreme mennesker ind på de tunge poster i samfundet, har vi et reelt problem. Det er min oplevelse, at mange af os er afmægti- ge over for, hvad der foregår omkring os. Ikke kun sansestærke mennesker. Skalaen er blevet for stor. Vi ved ikke længere, hvor vi skal starte og slutte, hvis vi vil påvirke eller ændre noget. Samtidig er rigtig mange dele af vores hverdag bliver ”produkt- gjorte”. Vi ”abonnerer” på alting. Det er meget læk- kert, egentlig. Men dels får vi hurtigt brugt vores penge. Og dels distancerer vi os som ansvarlige mennesker. Tag bare vores skattesystem. Når vi be- taler vores skat, kan vi også godt forvente at kom- munen samler ispapiret op for os og passer vores forældre og bedsteforældre – og børn. Men vi kun- ne også godt bukke os ned og samle ispapiret op selv. Eller lade være med at smide det. Hvad hand- ler det om? Afmagt og manglende tro på at vores indsats gør nogen forskel. Vi kan gøre en forskel Jeg kan jo starte med mig selv. Selvom det er klart nemmere at starte med andre. Jeg kan gøre en for- skel. Jeg kan lade være med at købe noget hos de virksomheder, jeg ikke kan lide. Det gør selvfølgelig ingen forskel for dem. Men hvis nu en million men- nesker holder op med at handle hos virksomheden, sker der noget. De store tals lov. Du kan gøre det samme. For når både du og jeg – og millioner andre mennesker stemmer med pengepungen og fødder- ne, sker der noget. Det er den sikreste – og eneste måde at skabe alternativer på. Tendensen Hvis vi tager nutiden som udtryk for en tendens, ser det skidt ud. Jeg tror, at vi mennesker er indret- tet på den måde, at vi åbenbart skal alt for langt ud ad en tangent før vi skifter retning. Som som jeg ser det, vil der et stykke tid endnu være masser af mu- ligheder for alle de non-sensitive mennesker, der befolker direktionsgangene og ministerkontorerne. Men, men men...: jeg tror også, at der er gode nyhe- der i vente på et tidspunkt. Vi er mennesker, inderst inde. Og det kan vi ikke lave om på. Der vil komme et tidspunkt, hvor tingene vender. Et tidspunkt hvor vi ikke længere vil finde os i at opføre os som alt andet end mennesker. Et tidspunkt hvor det går op for os, at den nuværende livsstil har en pris, der er alt for høj. Lad mig blive helt konkret: Mit bedste bud er, at mindst 8 ud af 10 sansestærke har været nede med stress, er nede med stress eller kommer til at gå ned med stress. Det er klart mere end gen- nemsnittet af mennesker. Men sansestærke er også en slags kanariefugle i kulminen. Stress er ikke det, alting handler om. Men prøv bare at tænk hvad for en bevægelse, der kan skabes alene af alle, der har været nede med stress og som ikke vil leve det liv længere. Så er vi i gang. Der er alternativer Ja, der er nemlig alternativer. Du er et af dem. Du er sansestærk. Du behøver ikke at finde dig i ikke at have glæde af det talent. Og i stedet gå ned med stress som en reaktion på ubalance. Vi er alle sam- men alternativer. Men kun hvis vi vil. Før eller si- den tror jeg at vi sansestærke vil tage os selv tilba- ge. Og resten af verden vil tage sig selv tilbage. Hvad kræves der? Overbevisning, beslutning og handling. Sjovt nok alle sammen ting, der er tilgæn- gelige 24/7 og som er gratis. VI BEFINDER OS I 2017. OG DER SKER NOGLE TING I VERDEN. AMERIKA HAR VALGT DONALD TRUMP. I TYSKLAND HAR ALTERNATIVE FÜR DEUTSCHLAND GODE CHANCER, I UNGARN STYRER ORBAN, I SVERIGE HAR SVERIGESDEMOKRATERNE STOR TILSLUTNING, SELVOM DEN ER PAKKET IND I ET TÅGESLØR, I FRANKRIG HAR MARINE LE PEN EN REALISTISK MULIGHED FOR AT BLIVE PRÆSIDENT OG I ENGLAND HAR MAN MELDT SIG UD AF EU SAMARBEJDET. HVAD SKER DER EGENTLIG? Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Jeg tror på, at det alt sammen er en del af en bevæ- gelse – væk fra noget. Væk fra det etablerede. Væk fra dem, der påstår at de er ærlige, gennemskuelige og og troværdige, men som oftest viser sig at være det modsatte. Væk fra dem, der har uklare holdnin- ger, manglende løsninger og som formentlig mest af alt er der for at berige sig selv. Den bevægelse, jeg ser for mig, er ikke koordine- ret. Det er ikke en, der har en eller flere klare lede- re. Men tendensen er der. Isoleret set er det virkelig skidt, hvad der fore- går. For en ting er, at man trænger til at komme væk fra alt det, der er uægte og sammenfiltret. No- get andet er, hvad alternativet kan være. En mand som f.eks. Donald Trump giver ingen mening, isole- ret set. Men hvis han i virkeligheden bare er ekspo- nenten for den frustration, der er i Amerika, kan det begynde at give mening. Alternativer søges Jeg tror på, at vi mennesker mangler oplevelsen af alternativer. Her taler jeg ikke bare om sansestær- ke, men om alle. Der skal et eller andet til for at be- væge os. Vi har brug for at være en del af et fælles- skab. Og nogle gange er det ikke de rationelle argumenter, der styrer os. Det er det faktisk overra- skende sjældent (og det kan også være meget rart). Men hvis mange af os alligevel vælger at udtrykke
- 6. 10 11SANSESTÆRK SANSESTÆRK HAR DU TÆNKT OVER, HVORFOR SÅ MANGE AF VORES ØNSKER ALDRIG GÅR I OPFYLDELSE? DET GØR DE IKKE, FORDI VI IKKE HAR TRUFFET NOGLE TILSVARENDE BESLUTNINGER OM, AT VORES ØNSKER RENT FAKTISK SKAL VIRKELIGGØRES. Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Vi mennesker bruger uendelig mange penge og tid og opmærksomhed på at forestille os et bedre liv. Det ligger nok helt naturligt til os. Og det er livsbe- kræftende at se sig selv i en bedre situation. Det skal vi blive ved med. Der hvor vores hjerne ikke arbejder helt i samme retning som vores ønsker er når vi skal realisere vores drømme. Hvem kender ikke det med at have et brændende ønske, men ikke gøre noget ved det? Der skal nok være nogen, der slet ikke kender den situation. Mon ikke det er dem, vi ser op til? Har du nogen sinde sat dig ned og lagt en plan for din fremtid? Jeg tænker ikke nødvendigvis på den helt store plan. Men bare en lille og konkret plan? Og har du lige nu en smag i munden af, at det vist ikke bliver til noget, uanset planlægningen og dit ønske om at opnå det, du søger? Det hænger alt sammen sammen med, at vi mennesker ikke træffer beslutninger om det vi vil. For hvis vi rent faktisk traf beslutninger om, hvad vi vil, ville vi i de fleste tifælde også opnå det, vi søger. Jo, vil du måske sige, jeg træffer masser af be- slutninger hver dag om det, jeg vil. Og realiserer beslutningerne. Det kan sagtens være, at du ikke har den slags problemer, jeg beskriver her. Det kan også være, at du er god til at træffe beslutninger om andres mål, for eksempel dit arbejdes. Men rigtig mange af os, inklusive mig selv, ved egentlig godt hvornår vi rent faktisk vil gøre det, vi har ”beslut- tet” og for. For ordet beslutte har meget nemt ved at blive devalueret. Egentlig er det et meget stærkt ord. Tænk at beslutte sig for noget. ”Viskalgiftes!” ”Jegskalværemusiker!” ”Duskalikkelængere bestemmeimitliv!” ”Jegskalværeslankere!” Kan du mærke det? Det, at vi på den ene side virke- lig gerne vil opnå – eller undgå noget. Og på den anden side ikke rigtig har taget den endelige beslut- ning ind under huden. Vi ved godt, at det nok ikke kommer til at ske. Mendeterikkedetsammesom atdetsåikkeKANske! Du har garanteret også været i situationer i dit liv, hvor du ikke var i tvivl om, hvad du skulle gøre. Prøv at tænke tilbage på nogle af de situationer. Hvad var fællesnævneren? Betydning! Du var slet ikke i tvivl om dine beslutninger, for de betød noget for dig. Måske var du nødt til at stoppe et forhold. Måske var du så engageret i keramik, at du bare måtte til London og studere det. Måske var du så træt af ikke at kunne betale huslejen, at du besluttede dig for at blive velhavende. Beslutningen er afgørende. Og rigtige beslutnin- ger er man ikke i tvivl om er rigtige. Træf en beslutning: – måske det vigtigste, du kan gøre. ANNONCE Et skridt i den rigtige retning ”Et skridt i den rigtige retning” er et værktøj, der kan hjælpe dig med at visualisere, hvor du står som sansestærk i dag – og hvordan det føles at være tættere på at have aktiveret dine potentialer. Med værktøjet følger en PDF hvor du kan notere tanker og refleksioner – og visioner. Du bliver også inviteret med i en Facebookgruppe for sansestærke, der også er interesseret i at udvikle sig. Sidst, men ikke mindst, får du en række lydfiler, der fortæller dig, hvad og hvordan du skal anvende værktøjet. Så slipper du for at sidde og læse en masse på skærmen. Find værktøjet på www.aktiverditpotentiale.dk/butik kr. 89,- GÅ TIL VÆRKTØJET Aktivér dit Potentiale TÆNKETANKEN FOR SÆRLIGT SENSITIVE
- 7. 12 13SANSESTÆRK SANSESTÆRK FORVENTNINGERNE TIL OS MODERNE MENNESKER ER HØJE. VI MÆRKER DET I ARBEJDSLIVET, I FORHOLD TIL BØRNENE, I FORHOLD TIL BEHOVET FOR INDKOMST, STATUS OG SÅ VIDERE. MEN FOR SANSESTÆRKE KOMMER DE STØRSTE KRAV SOM REGEL FRA... OS SELV. Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk Sansestærke er som regel kvali- tetsmennesker – ikke kvantitets- mennesker. Vi kan godt lide at gøre tingene rigtigt og i den helt rigtige kvalitet. Det er en stor styrke. For der vil altid være be- hov for mennesker med sans for kvalitet og detaljer. Der, hvor vi samtidig skal være virkelig op- mærksomme er, når vi glemmer hvornår noget er godt nok – frem for helt perfekt. Og så slip- pe det, vi er i gang med og for- tælle os selv, at det er faktisk er færdigt. Det handler om de bagvedlig- gende motiver bag vores kvali- tetssans. For der er kun gode ting at sige om mennesker, der vil kvalitet og har forventninger og krav. Men tænk over, hvorfor du mest af alt har de høje stan- darder. Har det eventuelt noget at gøre med at du som san- sestærk tager indtryk ind på en mere intens måde end de fleste? Hvad er den bedste måde at und- gå kritik på? Det er ved at gøre tingene så godt, at du ikke bliver kritiseret, men rost for din gode indsats. En helt oplagt strategi. Men den har en pris: Så er du nødt til at levere en ”vare”, der er så god, at du helt sikkert er på den sikre side, så du undgår ris – og opnår ros. Det handler om kravene til dig selv. Vi sansestærke er ofte ret dårlige til at vurdere, hvornår noget er godt nok. Men tænk hvis vi var bedre. Tænk på al den tid og energi, vi så ville få til overs. Vi kender nok alle sam- men det med, at det er den sidste finish, der tager uforholdsmæs- sig meget tid i forhold til den før- ste del. Og det er netop det med energien og opmærksomheden, der er mange sansestærkes pro- blem: Vi brænder energien af alt for hurtigt. Hvorfor? Typisk for- di vi lægger alt for meget energi og opmærksomhed i det, vi gør. Og iøvrigt har svært ved at prio- ritere, hvad der skal have vores energi og opmærksomhed. Pointen er, at du som san- sestærk roligt kan sætte dine egne standarder ned. Bare lidt. Vedtag med dig selv, hvornår no- get er færdigt. Og skal du endelig stille krav til dig selv, kunne du jo forsøge dig med at stille krav til dig selv om, at det nogle gange er vigtigere at få noget færdigt, der egentlig godt kunne blive lidt bedre – fremfor at blive ved med at finjustere. Det er ikke no- gen let øvelse, jeg ved det. Slet ikke. Og det kræver øvelse at bli- ve god til det. Og mod. Det kan næsten være angstprovokeren- de at udfordre sig selv på den måde. Men samtidig er det en fantastisk måde at udvikle sig selv på. For hver gang du fri giver en time og en del af din op- mærksomhed på noget, der i bund og grund ikke er vigtigt, får du det samme foræret til det, du meget hellere vil. Der, hvor dine potentialer ligger. Og er det egentlig ikke bedre at bruge sin energi og opmærksomhed på det, der er vigtigt og som virkelig betyder noget – frem for at bru- ge den på noget, der ikke bety- der noget? Det kan jeg godt selv svare på... Sænk kravene ...til dig selv DER ER RIGTIG MANGE SANSE STÆRKE MENNESKER, DER HAR EN DRØMOMATVÆRESELVSTÆNDIGE. SÅ HER KOMMER LIDT PERSPEKTI VER OMKRING DET AT VÆRE SANSESTÆRK OG SELVSTÆNDIG. Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk Jeg tror på, at der er to hoved- grunde til at mange sansestærke mennesker gerne vil være selv- stændige: #1: Vi har noget på hjerte og op- lever, at det ikke er muligt at re- alisere vores idéer på det eksi- sterende arbejdsmarked #2: Vi har nogle andre standar- der for, hvornår noget er godt nok Jeg har selv været selvstændig i 20 år. Det var først da det gik op for mig, at jeg er sansestærk, at det også gik op for mig, at jeg blev selvstændig fordi jeg ikke kunne blive andet! Jeg har læst erhvervsøkonomi og markedsfø- ring, og min omgangskreds har nok altid set mig som iværksæt- ter. Det var ligesom det, man skulle blive. Men selv har jeg al- drig haft nogle som helst ambiti- oner om at skabe en stor virk- somhed med en masse ansatte og fine kontorer. Ambitionen har til gengæld været at have et arbejdsliv, jeg selv styrer og be- stemmer over (til en vis grad) og slippe for al den tvivlsomme le- delse, beslutningstagning, pro- jekter, der er spild af penge, kol- legaer og omgivelser, jeg ikke selv har valgt eller har indflydel- se på, for lave standarder og så videre. Det lyder lidt hårdt. Men realiteterne er, at den eneste måde jeg selv kan realisere nog- le af de ret høje krav, jeg har til mit arbejdsliv, er ved at skabe det selv. Det er samme situation, jeg oplever at mange andre san- sestærke er i. Og jeg kan kun bi- falde, hvis du beslutter dig for at blive selvstændig. Samtidig vil jeg tillade mig at komme med et par vigtige råd til kommende selvstændige: #1:Sørgforattage ditarbejdesåalvor- ligt,atdukanleveaf det #2:Sørgforatdu ikkefortaberdigi opgaverne,sådin timelønenderpå kinesiskniveau Netop fordi mange sansestærke har andre motiver til at blive selvstændige end de fleste, nem- lig friheden til at arbejde som man vil, stiller det ekstra store krav til dit fokus på at kunne leve af det. Jeg har set utrolig mange eksempler på passione- ret arbejde, hvor den efterføl- gende anerkendelse fra kunden nærmest bærer lønnen i sig selv. Og jeg ser jævnligt grelle eksem- pler på sansestærke, der ender med masser af fakturérbare ti- mer. Men med en reel timeløn på omkring 20 kroner. Det er ikke løgn. Og det er sådan set fint nok, hvis ikke lige det var fordi man så skal arbejde omkring 100 timer om dagen for at kunne betale en typisk husleje og ind- køb og børneinstitutionsplads. Så når jeg fremhæver situati- onens alvor, er det fordi jeg så gerne ser dig have succes som selvstændig. Det vil du garante- ret være rigtig god til. Men for- udsætningen for at du kan gå den vej er, at du rent faktisk kan leve af den. Tager du ikke indtje- ningen alvorligt, tager du ikke dig selv alvorligt. Og så bliver du på et tidspunkt nødt til at finde et fuldtidsjob eller måske et del- tidsjob, der ender med at fylde 37 timer om ugen for dig men- talt. Kan du se, hvor jeg vil hen? Du må og skal kombinere passion og penge. Jeg taler af bit- ter erfaring. Men tænk så på, hvor fedt det er at kunne bruge hele dagen på netop det, du rent faktisk brænder for – og er god til. Og som dine kunder tager så alvorligt, at de gerne vil betale dig den pris, du er værd. Det er en utrolig god fornemmelse! Vil du være selvstændig?
- 8. 14 15SANSESTÆRK SANSESTÆRK Derfor er det svært at være sansestærk hvornår noget er færdigt. Så langt, så godt. Hvis du bliver ved med at skrue lidt ned, sker der flere ting. 1. Du begynder så småt at nærme dig dine kollegers niveau for kvalitet. 2. Du får en masse energi og tid til overs. 3. Du be- gynder nok også at stresse over, at du ikke længere lever op til dine egne forventninger. 4. Dine kolleger begynder på et tids- punkt at bemærke, at din stan- dard er dalet lidt. Måske er du ligefrem begyndt at sige nej til at tage ansvaret for andre (og man skal ikke tage ansvaret for andre, for så tager man også ansvaret FRA andre). Så er det umiddelbart et suc- cesoplevelse at gå igang med at udvikle sig som sansestærk? Nej. For du kan ikke forvente at dine kolleger eller ægtefælle kommer hen til dig og anerkender dig for at du er blevet god til ikke længe- re at redde deres bagdel eller at du er blevet god til at sige nej til at tage ekstra opgaver ind, når der er travlt i virksomheden. Det, du har gang i, er umiddel- bart kun godt for dig. Og det på- virker langt hen ad vejen også andre – men ikke nødvendigvis på en positiv måde. Såjo,deterikke problemfritat udviklesigsom sansestærk! Nulpunkter Det handler grundlæggende om nulpunkter. Du kan læse en arti- kel om det her i magasinet. Men vores forventninger til andre – og til os selv – tager udgangs- punkt i de nulpunkter, vi sætter. Hvis en stor, skaldet fyr med ta- toveringer og rygmærke kom- mer målbevidst hen mod dig, vil du nok få lidt sved på overlæ- ben. Hvorfor? Fordi du har ind- stillet dig på at han må være far- lig og vil dig ondt. Det er dit udgangspunkt – dit nulpunkt. Og det er hans brand. Men måske giver han dig et stort kram og fortæller hvor glad han var for at have dig som klasselærer i folkeskolen. Okay, det er nok mest af alt et tænkt eksempel. Men vær sikker på, at du som sansestærk ”bran- der” dig selv i den grad, måske uden at vide det. Hvis du altid er den, der vil have alle detaljerne med, arbejder igennem med et- hvert projekt og er den, der altid hjælper og tager over fra andre, når det brænder på for dem, ja så får du netop det brand. Helt fortjent. Men det er ikke sikkert at det er særligt nyttigt for dig, når du nu arbejder aktivt på no- get andet. Du kan med andre ord næsten ikke andet end skuffe an- dre, fordi dit høje nulpunkt nu bliver justeret ned. Det her er ikke en udfordring, det er et reelt problem. Jeg ville ønske at jeg havde opskriften på den nemme og effektive løsning. Men det har jeg ikke. Og for en gangs skyld vil jeg efterlade dig til refleksion og ikke til et sæt af oplagte løsninger. Det betyder ikke, at det ikke er værd at gå efter at ændre dit liv til et, der bringer dig flere hjemmebaner. For det er det hele værd. Hvis du har en god idé til, hvordan vi bedst kommer om- kring problemet, er du meget velkommen til at skrive på mail@aktiverditpotentiale.dk JEG PLEJER AT FORKLARE ALLE, DER GIDER AT LYTTE, AT DET ER ET PRIVILEGIUM AT VÆRE SANSE STÆRK. OG DET SYNES JEG STADIG. MEN SOM DU NOK OGSÅ OPLEVER, ER DET IKKE NØDVENDIGVIS EN DANS PÅ ROSER AT VÆRE SANSESTÆRK. OG SÅ ALLIGEVEL. Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk Jeg talte med en kvinde, der hav- de besluttet sig for at tabe sig. Så hun var startet op på en slanke- kur. Og den virkede. Nu er hun 10 kilo lettere, ser godt ud og stortrives. Det er netop den op- skrift, de fleste af os nok vil drømme om, når vi har besluttet os for at forandre noget til det bedre i vores liv. Min mission er at hjælpe san- sestærke til at opnå et lykkeligt liv. Og udviklingsforløb – lige- som slankekuren fra før – er op- lagt. Og så alligevel... For hvad er forskellen på at opnå en lavere vægt i forhold til at opnå et lyk- keligere liv som sansestærk? Der er store forskelle. Lad os starte med slankekuren. Slankekuren Når du taber dig (og gerne vil), får du nogle synlige resultater og successer. At slanke sig er et per- sonligt projekt, der ikke generer andre. Og hvis du taber dig syn- ligt, vil venner og kolleger på et tidspunkt anerkende dig for din gode indsats. Vi har alle sammen brug for anerkendelse for det, vi gør en indsats for. Den kan du opnå her. De fleste af os kender til slankekure og er opmærk- somme på at anerkende og moti- vere den, der arbejder med sin vægt – i erkendelse af, at det ikke er helt nemt. Og at man måske også selv burde have fokus på netop det. Sansestærk udvikling Anderledes er det med san- sestærke, der gerne vil aktivere deres potentiale og have nogle flere hjemmebanefordele. For det første er der sjældent synlige resultater af for eksem- pel at blive bedre til at sige nej. For det andet vil mange af de til- tag, sansestærke med fordel kan tage fat på, ikke nødvendigvis attraktive for andre. For det at udvikle sig som sansestærk involverer som regel andre. Forestil dig at du har beslut- tet dig for at sænke dine høje krav til dig selv på arbejdsplad- sen. Du har erkendt, at du bliver stresset af at have så hård en chef (dig selv), der aldrig rigtig synes, at det du laver, er godt nok. Og som forventer at alting skal være perfekt. Og forventer at du tager ansvar for dine kolle- gers kvalitet og aftaleoverholdelse også. Den orker du bare ikke længere. Så du beslutter dig for at skrue en smule ned for,
- 9. 16 17SANSESTÆRK SANSESTÆRK For hvad nu hvis din strategi om at være main- stream produktet viser sig at være det, der er for- kert? Hvad nu hvis det slet ikke er dig, der er for- kert, men den måde, du ser dig selv på? Nu har vi fat i noget! Tager vi igen sammenligningen med produkter- ne: Er det håbløst at sælge produkter, der er lidt anderledes? Nej, slet ikke. Og hvis dem, der står bag produkterne selv tror på værdien og iøvrigt får dem brandet som værdifulde, kan produkter, der er anderledes være yderst værdifulde. Hvorfor væl- ger folk at købe en Porsche? Den lille VW UP kan jo også transportere en fra A til B. Hvorfor vælger folk at købe en liter økologisk mælk fra et lille mejeri? De kunne da bare vælge noget stort og kendt til en lavere pris, der kan det samme. Pointen er, at du er, hvad du gør dig selv til. Hvis du i virkeligheden er en Porsche, men sælger dig selv som en UP, fordi du ikke selv har indset, at du er en Porsche, er det ikke underligt at du føler dig forkert. Hvis du i virkeligheden er en liter nænsomt malket økologisk mælk, men tror at du er en liter almindelig mælk, er det ikke underligt, hvis du har svært at ved at blive værdsat. Nu nærmer vi os virkelig pointen: Duer,hvaddugørdigselvtil! Så hvis du synes, at du bare ikke passer ind hos bil- forhandleren fordi de andre biler ser lidt anderle- des ud – eller ikke rigtig bliver solgt i køledisken sammen med de andre almindelige mælkekarto- ner, er det ikke fordi du ikke er værdifuld: Det er fordi du ikke respekterer dig selv som værdifuld! Det lyder lidt barsk. Men er det alligevel ikke meget rart at få at vide, at du er langt mere værdi- fuld, end du formentlig selv aner. Du er sansestærk. Det kan sagtens være en byrde, det kender vi alle til. Men i bund og grund er det et privilegium. For vi kan noget, de færreste kan. Vi skal bare lære at for- stå det. Og respektere værdien af os selv. Så bliver vores hverdag til dagens bedste nyhed! Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk ER DET NATURLIGT AT FØLE SIG FORKERT SOM SANSESTÆRK? JA, DET ER DET PÅ EN MÅDE. HVIS VI OPLEVER AT VÆRE LIDT ANDERLEDES OG IKKE HELT FUNGERE PÅ SAMME MÅDE SOM DE FLESTE ANDRE, ER TANKEN HELT NATURLIGT. MEN BARE FORDI TANKEN NOK KOMMER HELT AF SIG SELV, ER DET IKKE SIKKERT AT DET ER RIGTIGT, AT DU ER FORKERT. DET HANDLER OM SELVVÆRD! Lad os lave et tankeeksperiment. Lad os et øjeblik forestille os, at du er et produkt. Det kunne være en bil eller måske en liter mælk henne i køledisken. Hvad skal du koste? Hvad er du værd? Der er grundlæggende tre forskellige positioner, man kan arbejde med i forhold til produkter: • Man kan være den prisbillige • Man kan være den anderledes • Man kan være den fokuserede Siden du tilhører 15-20 % af befolkningen med dit karaktertræk, er det nok en dårlig idé at sælge dig som den Prisbillige. Altså den, der er tilgængelig og tilstrækkelig for langt de fleste. Hvis du var en bil, kunne du måske være en lille og prisbillig minibil, f.eks. en VW UP. Hvis du var en liter mælk ville du nok være en pæn, kedelig og konventionel liter Arla mælk. Du ville have nemt ved at blive solgt og passe ind i dagligdagen. Men det er som om, der er noget galt. Du føler dig lidt forkert. Det er naturligt ...at være sansestærk
- 10. 18 19SANSESTÆRK SANSESTÆRK Tilhører fremtiden de sansestærke? HVAD ER DET FOR ET SPØRGSMÅL? DET FORSTÅR JEG IKKE. SÅ LÆS LIDT VIDERE. FOR SELVOM DU NOK VIL BENÆGTE, AT DU SÆTTER ELLER NAVIGERER EFTER NOGLE SOM HELST NULPUNKTER I DIN HVERDAG, VIL JEG GERNE UDFORDRE DET SYNSPUNKT. Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk Lad os starte et tilfældigt sted: Hvor- for virker det som om velhavende mennesker ikke er lykkeligere end dem uden den store indkomst? Jeg var engang i Rio. Der stod en flok tydeligvis ikke særligt velhavende mennesker og dansede ved højlys dag til en gademusikant. Hvorfor det? De havde formentlig mere brug for at sikre sig en indkomst end at danse. Og så alligevel. Der var ingen velhavere i Porscher, der sprang ud af deres bil og begyndte at danse. Men det havde jeg egentlig heller ikke forventet. En del af for- klaringen findes formentlig i. hvor vi sætter vores nulpunkt. I tilfældet med Rio tror jeg at de fattige mennesker var i stand til at glæde sig over noget god musik, må- ske netop fordi musikken fik lov at fylde og at det var gratis at danse. Deres nulpunkt var sat ret lavt. Der- for oplevede de musikken på en an- den måde end ham, der kørte forbi i sin Porsche med hovedet fyldt op af helt andre tanker. Tilsvarende skiftede jeg en peri- ode bilen ud ret ofte. Og de første par måneder med en ny og mere sporty bil, var det en stor oplevelse. Men så begyndte hverdagen at mel- de sig. Det var som om der godt kun- ne være lidt mere skub i bilen. Det var ikke helt så spændende længe- re. Selvom vennerne, der ikke hav- de prøvet den før, var meget impo- nerede. Det var som om det var en skrue uden ende. Og det er her, at det bliver interes- sant. For hver gang jeg skiftede bi- len ud, blev det ret kort tid efter den nye standard. Det nye nulpunkt. Herefter var der kun en vej, og det var fremad. For ellers var det ikke sjovt længere. Til sidste ende det med at jeg skilte mig af de de fancy biler og købte en lille potte, der helt sikkert ikke kunne overhale nogen som helst. Og: Det var faktisk en let- telse! (men sig det ikke til nogen). Har du tænkt over, hvor du sæt- ter dine nulpunkter i livet? Har du tænkt over om nogle af dine nul- punkter trænger til at blive ”nulstil- let”? Et eksempel mere Lad os tage et klassisk emne for san- sestærke: Vores høje standarder for os selv. Vi kan godt lide at tingene skal være nærmest perfekte, før vi betragter dem som færdige eller bare okay. Og vi har tydeligvis en nogen anderledes skala for kvalitet og finish end de fleste. Det er et af de potentialer, sansestærke er be- gunstigede med og som vi helt klart skal udnytte. Men når jeg lægger mærke til det, er dettydeligt, at den standard, vi vi som minimum vil ac- ceptere, er høj – og bliver højere og højere med tiden. Vi ser ikke at vo- res udgangspunkt efterhånden bli- ver så højt, at vi får sværere og svæ- rere ved at trives med os selv og det, vi foretager os. Hvad er det, der sker? Jo, vi bru- ger ubevidst nulpunkter, der defi- nerer vores forholdemåde. Ikke bare til høje standarder, men til alt. Hvordan er vi så lykkelige? Det korte svar må være: Det afhæn- ger af, hvor du sætter dine nulpunk- ter. Hvordan kan f.eks. mennesker, der lider af svære men eller handi- caps efter ulykker være så meget mere i live end os andre? Måske er svaret: Fordi det nulpunkt, de ramte i ulykken, omdefinerede hvad det gode liv vil sige. Hvor sætter du nul- punktet? • DET ER NEMT AT SPÅ OM FREMTIDEN. MEN DET ER IKKE SIKKERT, AT DET BLIVER SOM MAN HAR FORUDSAGT. HAR DU TÆNKT OVER, HVILKE TYPER AF MENNESKELIGE EGENSKABER, DER VIL VÆRE EFTERSPURGT I FREMTIDEN? Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk Mit udgangspunkt er, at der i fremtiden vil være brug for de fleste. Ligesom der altid har væ- ret. Men det gør jo ikke noget at investere lidt tid og opmærk- somhed i, hvad verden vil efter- spørge i fremtiden. Selv tror jeg på, at der vil komme en enorm efterspørg- sel efter menne- sker, der rent faktisk er sig selv. Vi bli- ver allere- de i dag t æ p p e - b o m b e t med fort- ællinger om det gode liv og lykkeli- ge menne- sker. Hvis altså vi køber eller anonnerer på et produkt, der skal fungere som symbol på lykke. Og den slags har det med at være dyre. Indtil videre hopper vi på den. Og på menneskers historier om det lykkelige liv. Dem, der har alle symbolerne på lykke. Men som viser sig at være ulykkelige og tomme inden i, når det hele bryder sammen. Erhvervsmæssigt vil det at være tættest mulig på sig selv utrolig værdifuldt. Ikke forstået sådan, at det bare er bliver et hit at beskæftige sig med sig selv. Det handler om noget helt andet. Det handler om at vi hver i sær kan gøre både os selv og verden en stor tjeneste ved at være i ba- lance med os selv. Og opbygge et højt selvværd. Først da er vi i stand til også at være noget for andre. Og for os selv. Det er imponerende hvad big data kan komme frem til i kend- skabet om hver af os. Og der bli- ver kun mere af den slags. Men samtidig vil ingen server kunne erstatte den menneskelige intui- tion og mavefornemmelse. Eller evne til at fornemme omandre trives eller om grupper af men- nesker fungerer godt sammen og så videre. Sansestærke har rigtig man- ge af de kvaliteter, fremtiden ef- terspørger. Vores opgave er at sørge for selv at tro på de egen- skaber, vi er udstyret med. Og at værdsætte dem så meget, at vi kan lave af dem. Sammenlign det med at være musiker og ville leve af det. Det er altså bare nemmere, hvis man er musi- kalsk. Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg er i hvert fald overbevist om, at sansestær- ke går en po- sitiv tid i møde. Så længe vi fasthol- der at det også skal ske på vores hjemme- bane.
- 11. 20 21SANSESTÆRK SANSESTÆRK ANNONCE Hvad vil du gerne anerkendes for? ”Hvad vil du gerne anerkendes for?” er et værktøj, du kan bruge når du f. eks. er ledig og har brug for at blive skarp på hvilken type menneske, du er. Når du ved noget om din mennesketype, ved du også hvordan du får fremhævet den i ansøgninger og til samtaler. Og du sikrer dig samtidig mod at søge jobs i brancher ellervirksomheder, der efterspørger en anden mennesketype. Det ville være ærgerligt at få et job – i den forkerte branche. Undervejs får du også mulighed for at sammenligne det, du gerne vil anerkendes for med det, dine tidligere arbejdspladser fandt anerkendelses- værdigt. Det kan også være en god ledetråd til, om du skal fortsætte jobsøgningen i netop de brancher, eller om du skal søge over i andre brancher. Find værktøjet på www.aktiverditpotentiale.dk/butik kr. 89,- GÅ TIL VÆRKTØJET Aktivér dit Potentiale TÆNKETANKEN FOR SÆRLIGT SENSITIVE DEN NORSKE FORSVARENDE VERDENSMESTER I SKAK HAR FØDSELSDAG I DAG. MEN DET ER OGSÅ I DAG AT HAN SKAL FORSVARE SIT VERDENS MESTERSKAB I SKAK I NEW YORK. MAGNUS BRUGER SIN INTUITION FOR AT VINDE. Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk For langt de fleste af os er skak noget, vi kan spille, men vi har nok ikke rigtig den store forstå- else for spillet. Helt anderledes er det med Nordmanden Mag- nus Carlsen. Ligesom med f.eks. matematiske genier, ser han det for sig. Han erklærer selv, at hans intuition er et stærkt vå- ben. Da han første gang var i fina- len om verdensmesterskabet i skak mod Inderen Anand, stod der uafgjort de første to dage. Og Carlsen var tydeligvis presset. Det var meget tydeligt at se på ham, at han ikke traf de rigtige valg. Anand er en yderst intelli- gent herre, der har en enorm ka- pacitet til at huske alverdens si- tuationer. Udover at han er en fremragende skakspiller, benyt- ter han computere intensivt til at hjælpe ham med at beskrive al- verdens scenarier. På 3. dagen skete der noget. Carlsen havde tilsyneladende valgt en ny strategi. Han havde valgt at stole på sin intuition. Alt- så at bringe sit spil over på sin egen hjemmebane. Derefter var det tydeligt, at Anand var den pressede. For den fornemmelse for de rigtige træk, Carlsen havde, passede ikke så godt ind i den måde An- and spillede på. Det ende med at Carlsen vandt stort. Nu er det her magasin jo ikke et skakmagasin. Men han er et meget interessant eksempel på, hvad der sker, når man tager sine egne talenter alvorligt. Efter blot fire træk i et spil, er der over en milliard muligheder forude. Det er der nok ingen, der har overblikket over. Og det er her at intuitionen tager over. Den for- tæller os noget, der foregår ube- vidst i baghovedet. Sammenligner vi os med computere er vores båndbredde når vi læser og skriver cirka 100 bit. Vores syn og andre sanseor- ganer har derimod en kapacitet på omkring 100 Megabit. Altså en million gange mere. Derfor er det ikke så mærkeligt, at det kan være rigtig fornuftigt at bruge intuitionen i skak. Og efter min mening er det også yderst fornuftigt at bruge intuitionen i alle livets forhold. Som Einstein sagde: Intuitionerivirke- lighedendeteneste værdifulde,vihar. Du kan bruge den med det sam- me. Jo, det kræver øvelse at hu- ske at lytte til den. Men hvis du tænker på f.eks. dit arbejde eller en bestemt ven eller veninde, kan du hurtigt mærke, hvad din intuition fortæller dig. Prøv også at lytte til, hvordan du trives. Er du lykkelig? Er du okay? Bruger du din energi og opmærksom- hed på det, der virkelig betyder noget? Mon Carlsen vinder i dag? Lige nu står der uafgjort. Det be- tyder at han og Russeren Karja- kin nu skal afgøre det hele med lynskak. Så er der ikke tid til at tænke så meget over tingene. Mon ikke det er en fordel at kun- ne bruge sin intuition her? Det siger min intuition mig. Skakmester med intuition Magnus Carlsen
- 12. 22 23SANSESTÆRK SANSESTÆRK DET HER ER ET STORT EMNE. SÅ DET VIL JEG DELE OP EN DEL ARTIKLER. OGSÅ FORDI DET ER VIRKELIG INTERESSANT. MEN LAD OS KOMME IGANG. Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Har du tænkt over, hvad der styrer dig? Hvad for nogle fyrtårne, du bliver ledt igennem livet af? Det første spørgsmål, det er oplagt at stille sig selv er, om det dig selv, der er et af fyrtårnene. Vi lever i en verden, der i den grad er gået hen og blevet både meget faktuel – og postfaktuel. Fak- tuel fordi der konstant kommer analyser, undersø- gelser, rapporter, studier og andet godt, der skal dokumentere det ene og det andet. Med evidens og empiri i ryggen. Det er efterhånden gået hen og ble- vet sådan, at ingenting er som vi alle sammen ved at det er, hvis ikke der er solide, evidensbaserede undersøgelser, der viser netop det. Og samtidig er fakta gået hen og blevet nærmest ligemeget. Det er reduceret til et spørgsmål om, hvad man vælger at synes. Alle har deres egne fakta. Derfor er det ikke så svært at regne ud, at vores stenalderhjerne kommer i problemer. Intuition og mavefornemmelse som fyrtårne Jeg tror på at videnskaben og alle forskerne virkelig kan no- get. Dem kan vi lære meget af (hvis vi kan forstå dem). Men de- res verdensbillede og ”spillepla- de” er ret præcist afgrænset til det, man definerer som akade- misk. Meget naturligt og oplagt. Men verden er langt større end det. Og det er min oplevelse, at vi mennesker efterhånden tror så lidt på os selv, at vi lader os redu- cere til forbrugere. Og det er ef- ter min mening en af de lavelste fællesnævnere. Vi er selv ude om det. For vi har alle sammen noget meget værdifuldt. Nemlig vores intuiti- on og mavefornemmelse. Det er det, der handler om at vi egentlig godt ved, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er det rigtige valg, hvad der er godt og skidt for os selv og så videre. Men langt de fleste af os vælger at undertrykke vores intuition og maveforfornemmelse. De ra- tionelt tænkende mennesker kan iøvrigt også hurtigt feje de to begreber af banen med en hur- tig vits om, at ingen vist tror på, at vi rent faktisk tænker med maven eller hjertet. Og så er den ikke længere. Men det er den. Min påstand er, at ingen vil gå ned med stress i al fremtid, hvis vi både lyttede og reagerede på vores intuition og mavefor- nemmelse. Vores krop og sind er eminent til at fortælle os, hvad der foregår og hvordan vi bedst trives. Så hvis vi begyndte at tage os selv så alvorligt, at vi lyt- tede og reagerede på vores egne signaler, ville verden se anderle- des ud. Meget anderledes. Et af problemerne er, at vi nemt lader os styre af alt det ra- tionelle. Vi kan behandle utrolig mange fakta, tal, kurver, og spe- cifikationer. Og så er det klart, at det er den slags, der nemt styrer retningen for os. Men inde bag- ved foregår der nogle langt mere komplekse processer, der i sidste ende fortæller os, hvad vi skal vælge. Nemlig vores intuition og mavefornemmelse. Og hvad de fortæller os, er langt mere væ- sentligt. Det kan sagtens være, at du ikke synes, at du selv ligger inde med nogle svar, hvis du prøver at lytte efter dig selv. Måske er det rigtigt. Måske er det fordi du ikke har rutinen. På samme måde som vi tager uddannelser i alverdens ting for at opnå nogle kompetencer – på samme måde er det vigtigt, at vi også løbende holder os opdaterede på at være selv-kompetente. Altså at være gode til aktivt at lytte til os selv og tage de svar, vi får, alvorligt. Rigtig mange sansestærke har ikke nogen stor selvrespekt. Nok mest fordi vi er vant til, at det, vi rent faktisk føler er det rigtige for os, langt fra altid aner- kendes som det tilsvarende rigti- ge for andre. Altså de 85 % ikke sansestærke. Men når du er be- vidst om hvem du er, og hvad du står for, og du respekterer dig selv for det – ja, så er du gået hen og blevet et fyrtårn. For andre, men især for dig selv.
- 13. 24 25SANSESTÆRK SANSESTÆRK Selv respekt kan jeg godt lide at se som selvværd betragtet udefra. Egentlig er ordet selvværd rigtig godt – isoleret set. Men det er et meget ladet ord. På samme måde som ”særligt sensitiv”. Der er store fordele ved at se sig selv udefra. Vi har masser af erfaring i at se alle andre udefra. Den erfaring kan vi med fordel også bruge, når vi arbejder med os selv. Og det er ikke navlebeskuende at arbejde med sig selv. Det er der sikkert mange, der vil mene. Måske gør du det også selv. Men der er kun godt at sige om at pleje sig selv, så man trives. Og nej, det er ikke det samme som ikke at interessere sig for andre, men kun for sig selv. For rent faktisk kan du kun være noget for andre, hvis du peajer dig selv. Respekterer dig selv. Som sansestærk er du sikkert hjælp- som af natur. Men din evne til at hjælpe andre er betinget af at du selv har en stor kapacitet. Hvis du går ned med stress i din iver for at hjælpe andre og gøre tingene helt perfekt, har du ikke hjulpet nogen. Så opfordringen herfra skal lyde: Respektér dig selv. Du er et stort aktiv for verden. Det er meget nemt at falde i og glemme at respektere sig selv. Men det er et valg, du har. Valget er egentlig nemt. Udførelsen er svære- re. Men det er heldigvis en træningssag. Du kan blive rigtig god til at respektere dig selv. Start i dag. Start med at lytte til din intuition og mavefornemmelse. Den kan bringe dig langt. Og ikke mindst i den rigtige retning. Nemlig i din retning. Det ligger helt naturligt til langt de fleste sansestærke at hjælpe andre. Vores hjælpe-gen er vir- kelig udviklet. Det kan være alt fra at give manden foran en i køen i Netto en plasticpose, fordi du kan se, at han får brug for den om lidt – til at køre igennem hele natten på et projekt, du ger- ne vil glæde andre med. Så lad mig slå fast: Heltnaturligtat villehjælpeandre,er enenormstyrke! Tænk hvis hele verden var skru- et sådan sammen, at man over- alt oplevede hjælpsomhed. Når jeg skriver om sansestær- ke og hjælpsomhed er det ikke bare for at rose os selv og klappe os selv på skulderen. Så er det også med en opfordring til, at netop DU sørger for at respekte- re dit talent. Jeg ser rigtig mange sansestærke mennesker, der bruger alt for meget tid og ener- gi på at sikre sig, at de har hjul- pet andre. Og til gengæld efterla- der sig selv i nødsporet. Det er en styrke at kunne se andres be- hov. Men den styrke har også en bagside, vi skal være opmærk- somme på. Nemlig at vi skal hjælpe i de rigtige mængder. Og at vi med stor fordel kan reflek- tere over, hvorfor vi hjælper. Er det fordi det føles godt inde i os selv? Er det fordi vi kan lide at se andre mennesker blive glade? Ja, det er det selvfølgelig. Men er det også fordi det er en måde at undgå konflikt og kritik på? Og er det i bund og grund dig, der ”betaler” for at gøre andre gla- de? Det kan du nemt teste ved at spørge dig selv om andre er lige så hjælpsomme over for dig? Så min opfordring er at blive ved med at hjælpe andre. Den bedste måde at hjælpe andre på er ved at være sikker på at din energi og opmærksomhed ikke går ud over dig selv. Og husk iøv- rigt at sætte pris på din hjælp- somhed. Også i rent økonomiske termer. Jeg oplever, at mange sansestærke har svært ved at sætte pris på hjælpsomhed i kro- ner og øre. For det er den ubeha- gelige situation, vi gerne undgår. Og i stedet trives med al den an- erkendelse og ros, vores hjælp kan give os. Det skal ikke lyde negativt, men jeg ved, at din hjælpsomhed er rigtig mange penge værd. Husk på det. DU HAR EN KÆMPE STYRKE I AT KUNNE SE ANDRES BEHOV. OG FORNEMME STEMNINGER. DET ER EN STYRKE, DU KAN VÆLGE AT BRUGE I STORT SET ALT HVAD DU LAVER, DER HAR MED MENNESKER AT GØRE. Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Du er god til at hjælpe andre – men dårlig til at hjælpe dig selv
- 14. 26 27SANSESTÆRK SANSESTÆRK Selvværd. Hvor høj en kurs synes vi selv, vi har? Jo, hvis vi har så høje standarder for os selv og det vi laver, at vi helt sikkert ikke kan leve op til kravene selv, ja, så er der dømt lavt selvværd. Og hvis vi lige kombinerer det med en følelse at at være lidt forkert i dagligdagen - så er det ikke mærke- ligt, hvis sensitive mennesker har et dårligt selvværd. Heldigvis behøver det ikke at være sådan. For vi kan ændre udebaneneder- lag til hjemmebanesejre. Hvis vi har den tilstrækkelige indsigt - og øver os (og er vedholdende). Det, der ødelægger vores selvværd, er i virkeligheden potentialer, vi anvender forkert, så de får det modsatte fortegn og bliver til problemer og forhindringer - og dårligt selvværd. Tænk i at aktivere dine potentialer. Der er ikke noget som helst galt med dig. Der er kun noget galt med den måde, vi sensitive forholder os til vores fantastiske karaktertræk på. Og det styrer vi heldigvis selv. BECAUSEYOUAREWORTHIT I DEN DEL AF VERDEN, VI LEVER I, ER DER EN KLAR, MEN UBEVIDST, TENDENS TIL AT VI GÅR MERE OG MERE I DYBDEN MED VORES PROBLEMER FOR AT FINDE LØSNINGER. DET HANDLER OM AT SKILLE DET HELE AD. DET GIVER JO MEGET GOD MENING AT ZOOME MERE OG MERE IND – ANALYSERE MERE OG MERE PÅ DE MINDSTE ELEMENTER AF ENHVER SITUATION OG SÅ VIDERE. DEN METODE BRUGER JEG OFTE SELV. DEN HAR NOGLE KLARE FORDELE. MEN DET ER SAMTIDIG EN MÅDE AT PRØVE AT FORSTÅ TING PÅ – ALT SÅ TING. HVIS DIN BIL IKKE KAN KØRE, GIVER DET GOD MENING AT MEKANIKEREN ZOOMER LÆNGERE OG LÆNGERE IND PÅ DET STED, FEJLEN FORMENTLIG FINDES. MEN NÅR DET GÆLDER MENNESKER, KAN DET VÆRE EN STOR FORDEL I STEDET AT ZOOME UD! Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk ”Hvisdinhester død,såstigaf!” Giver det mening? Det er et gam- melt udtryk, der handler om at hvis du gør det samme, du altid har gjort – så får du det samme, du altid har fået. Hvis du er stresset på arbejdet, vælger rig- tig mange at møde ind endnu tidligere og forsøgre at være endnu mere effektive. Ofte med det resultat, at man så bliver endnu mere stresset. Måske var det en bedre idé at zoome ud og tage et kig på, hvad det egentlig handler om. • Hvor vigtige er mine opgaver egentlig? • Hvorfor kan jeg arbejde med mine opgaver i en uendelighed uden nogen sinde at blive rigtig tilfreds? • Hvorfor synes chefen nogle gan ge at mine fremragende præstationer og resultater nærmest er gået hen og blevet en belasting frem for en gevinst? • Stresser jeg i bund og grund mig selv? Vi søger som udgangspunkt mange af svarene på vores spørgsmål ved at zoome ind og gå ned i detaljen. Men prøv i ste- det at zoome ud. Spørg for eksempel dig selv: •Hvadgørmigglad? •Hvadbetyder noget? •Hvembetyder noget? •Hvaderværdifuldt formig? Når du zoomer ud, får du over- blik. Når du zoomer ind får du deltaljeret kendskab, men mi- ster overblikket. Så min opfor- dring til dig er at fjerne det pres, du lægger på dig selv om at for- stå noget om dig selv ved kun at zoome ind: Prøv i stedet at zoome ud! Zoom ud!
- 15. 28 29SANSESTÆRK SANSESTÆRK Simon Taus Philip Nielsen, mail@aktiverditpotentiale.dk Jeg tror på, at der er to komponenter i høje standar- der for sig selv: 1. At vi sansestærke rent faktisk har høje standarder og er kvalitets- mennesier – ikke kvantitets mennesker 2. At vi lader os påvirke alt for meget af andre Se, det første kan vi ikke gøre så meget ved. Det lig- ger dybt i os at gå efter løsninger i topkvalitet og fi- nish. Det kan sagtens være, at det er irriterende. Både for os selv og for andre. Og det er klart, at det også er noget, vi skal finde et passende leje for. For eksempel er det de færreste arbejdsgivere – eller ægtefæller, der synes om, at du bruger uendelig lang tid på at gøre selv det mindste færdigt. Men måske efterspørger en lidt mere realistisk og virke- lighedsnær tilgang til, hvor meget krudt, der skal lægges i aktiviteterne. Og du ender også nemt med at gå ned med stress og depression, hvis du sætter barren for højt. Derimod kan du nemmere arbejde med de for- ventninger, du skaber om andres syn på dig. Prøv at tænk over, hvordan mixet af dine standarder er. Hvis du drejer knappen helt til venstre, er det kun dine egne forventninger til dig selv, der betyder no- get. Hvis du drejer knappen helt til højre, er du helt styret af, hvad du mener at andre har af forventnin- ger til dig. Er du med så langt? Sålukøjneneogbrug30sekun- derpåkunatoverveje,hvordan denindreknapstår.Oglæsså videre.Værs´go. Scenarie #1: Din knap står helt til venstre Det er tegn på, at du udelukkende oplever høje for- ventninger fra dig selv. Og groft sagt ikke lader dig påvirke af andre. Det er rigtig godt. Arbejd med at sænke forventningerne til dig selv. Bare engang imellem. #2: Din knap står i midten Det er tegn på, at du både sætter dine høje standar- der ud fra dit indre kvalitetsmenneske, men også lader forestillingen om, hvad andre synes, påvirke dig. Det er en acceptabel situation. For det er til en vis grad udmærket at lytte til sine omgivelser. #3: Din knap står helt til højre Når din indre knap står helt til højre, er du i den si- tuation, at du udelukkende sætter din kvalitets- overligger udfra, hvad du mener at andre nok har af forventninger til dig. Det er en rigtig skidt situati- on. Hvem siger egentlig, at dine omgivelser har samme høje forventninger til dig som du går og forestiller dig? Har du spurgt dem? Og hvis de vir- kelig har, er det så et resultat af årelang ”branding” fra din side? Altså at det i virkeligheden er dig selv, der har skabt et billede af det, du kan og gør – som kvalitet med høj finish og noget, der i den grad ta- ger tid for dig? Behøver jeg at sige, at hvis du ople- ver netop det, er det på høje tid at forandre noget i dit liv. Det her emne handler i bund og grund om selv- værd. Hvis dit selvværd er højt, har du ikke brug for at lade andres forventninger styre dit liv. Så er det kun dine egne forventninger til dig selv, der skal styre. Husk at du er rigelig god i forvejen, så du be- høver ikke at stress over, om det, du gør, er godt nok. Det er det. Er dit selvværd lavt, vi nok nok op- leve, at din indre knap står ret langt til højre, altså hvor det er andres forventninger, der skal styre dig. Er du der, så start med at holde øje med, hvilken standard andres arbejde eller opførsel har. Det kan du bruge som ledetråd til, hvad der er godt nok. Og hvis det hjælper noget, kan jeg supplere med. at du er god nok. Ja, faktisk rigelig god. Så luk øjnene en gang mere i 30 sekunder, mens du tænker og siger: ”Jeg er rigelig god!” Styr selv dit liv Simon Taus Philip Nielsen mail@aktiverditpotentiale.dk HER KOMMER EN LILLE ANEKDOTE FRA DET VIRKELIGE LIV. EN ANEKDOTE OM EN OPLEVELSE, DER GÅR IGEN OG IGEN I MIT. DEN HANDLER OM, HVORDAN ANDRE OPFATTER EN. Det ligger i vores natur som sansestærke at have et veludvik- let hjælpegen. Vi ser andres be- hov og situation. Det er værdi- fuldt. Samtidig er det naturlige talent som regel noget forurenet af vores behov for at undgå kon- flikter og ballade. Det hele er meget rarere, hvis vi nu alle sammen er gode venner. Og mange af os sansestærke er ikke så gode til at passe på os selv på den front. Vi prøver at skabe harmoni. Jeg har hele livet oplevet, at mange mennesker forveksler venlighed og svaghed. Jo, mit eget selvværd kune bestemt godt være højere, så det er nok en del af forklaringen. Men det er som om en del mennesker gri- ber den vilje, jeg har til at hjælpe og forholder sig til den som en svaghed. En ret ubehagelig ople- velse. Det handler om at give give andre lillefingeren, hvoref- ter de så tager hele hånden. Mit eget problem er, at jeg sjældent er hurtig nok til at fange situati- onen her og nu. Men først bliver bevidst om, hvad der foregik da- gen efter. Og så er det lidt sent. Jeg tror på at løsningen ligger hos mig selv. Det handler som så meget andet om selvværd. Om at gøre den anden part opmærk- som på, at den lillefinger, man tilbyder, er værdifuld. De kan godt byde ind på at få hele hån- den, men så bliver det en dyr omgang. Altså at synliggøre sig s e l v som værdifuld. Vi sansestærke kan godt lide at hjælpe. Og anerkendelsen, der kommer retur, er betalingen. Men jeg tror på, at mis- forståelsen ligger i, at vi selv er for dårlige til at gøre os værdifulde. Og på den måde reducerer vi os selv til en uvæsentlig ressource, der jo alligevel står til rådighed og samtidig smiler. Det skal vi stadig gøre. Men vi skal i den grad også holde af den, vi er. Og af det, vi kan. Måske har du allerede fået tanken: Hvis du nogle gange fø- ler, at du bliver overstimuleret og har svært ved at vælge, hvad der skal fylde i din hverdag, har du et godt udgangspunkt her: Sørg for at vurdere, hvem der opfatter dig som venlig – og hvem der opfatter dig som svag. Og sørg så for, at den sidste gruppe kommer længst muligt ud af dit liv. Det vil gøre dig glad. Og give dig endnu mere mod på ate være det venlig menneske, du er. Venlig eller svag?
- 16. 31SANSESTÆRK SANSESTÆRK Aktivér dit Potentiale TÆNKETANKEN FOR SÆRLIGT SENSITIVE Sanse stærk