Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

tiske
›
Samarbejde
ialdemokratiet og$00n
parti 1966
-
1967
Tømredorbundet9
LBlB xoxEKE
O
Snedker-
'1
1
arlamenta
3
tisk Folke

Danmarks første arbejderflertal
Kilder til belysning af det parlamentariske
samarbejde mellem Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti 1966-1967
© Indledning og tekstudgave: Vagn Oluf
Nielsen/Fremad, København 1974 I
Udgivet i samarbejde med Selskabet til forskning
i arbejderbevægelsenshistorie under redaktion
af Sven Sødring Jensen, Claus Larsen, Leif
Larsen, Vagn Oluf Nielsen og Johan Klinge
Sørensen
Omslag: Michael Clante
Bogen er sat med Times og trykt hos Th.
Laursens Bogtrykkeri a-s
Printed in Denmark 1974
ISBN 87557 0525 1
r
SELSKABET TIL FORSKNING I
'
ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE
Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv
Folkets Hus
Rejsbygade 1
1759 København V.
I serien foreligger:
Dorrit Andersen
STORLOCKOUT OG SEPTEMBERFORLIG
Kilder til belysning af storkonflikten 1899
Gerd Callesen
SOCIALDEMOKRATIET OG
INTERNATIONALISMEN
Kilder til belysning af det danske
socialdemokratis
syn på det Slesvigske spørgsmål
Mogens Nielsen
ENHED I ARBFJDERBEVÆGELSEN
Kilder til belysning af forhandlingerne mellem
Danmarks kommunistiske Parti og
Socialdemokratiet 1945
Jørgen Olsen og Bjarne Schoubye
REFORMPOLITIK ELLER REVOLUTION
Kilder til belysning af brydninger i dansk
arbejderbevægelse1908-22
Personliste
(i parentesangives personernes status i
perioden 1966-67) MF =
medlem af
folketinget.
Socialdemokratiet
K. B. Andersen (undervisningsminister, MF)
Kaj Andresen (boligminister, MF)
Julius Bomholt (formand for folketinget, MF)
Erling Dinesen (arbejdsminister, MF)
Henry Grünbaum (finansminister, MF)
Urban Hansen (overborgmester i København)
Per Hækkerup (politisk ordfører, MF)
Erhard Jacobsen (borgmester i Gladsaxe, MF)
Frode Jacobsen (MF)
Eiler Jensen (formand for LO til maj 1967)
Anker Jørgensen (MF)
Jens Riisgaard Knudsen (fisker-iminister, MF)
Jens Otto Krag (partiets formand,
statsminister, MF)
Thomas Nielsen (formand for LO efter maj
1967)
Ivar Nørgaard (økonomiminister,MF)
Carl Petersen (MF)
Hans Rasmussen (partiets næstformand,
formand for Dansk Smede- og
Maskinarbejderforbund
Hans Sølvhøj (minister uden portefølje)
Viggo Wivel (formand for Dansk
Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund)
Socialistisk Folkeparti
Willy Brauer (borgmester i København, xx,
senere VS'er)
Freddy Brech (xx, senere VS'er)
Pia Dam (MF, xx, senere VS'er)
Poul Dam (MF)
Gunhild Due (MF)
Holger Foss (Bryggeriarbejdernes formand,
xx)
Ove Krog Hansen (MF)
Andreas Jørgensen (xx, senere VS'er)
Morten Lange (MF, x)
Aksel Larsen (partiets formand, MF, xxx)
Arne Larsen (MF, x)
Bjørn Larsen (MF, senere VS'er)
Thomas Lund (xx, senere VS”er)
Jens Maigaard (x)
Kai Moltke (MF, xxx, senere VS'er)
Harry Mortensen (senere VS”er)
Hartvig Møller (landssekretærfør kongressen i
juni 1967)
Gert Petersen (redaktør af SF-bladet, MF, x)
Hanne Reintoñ (MF, xx, senere VS'er)
Ejvind Riisgaard (senere VS'er)
Erik Sigsgaard (MF, xxx, senere formand for
VS)
J. Skræppenborg-Nielsen (MF, x)
Holger Vivike (MF, xx) ;
Preben Wilhjelm (xx, senere VS'er)
Sigurd Ømann (MF)
x = medlem af hovedbestyrelsen før
kongressen i juni 1967
x =
medlem af hovedbestyrelsen eñer
kongressen i juni 1967
xxx =
medlem af hovedbestyrelsenbåde før og
efter kongressen i juni 1967
Det radikale Venstre
Hilmar Baunsgaard (politisk ordfører, MF)
K. Helveg Petersen (MF)
Karl Skytte (MF)
Venstre
Anders Andersen (MF)
Henry Christensen (politisk ordfører, MF)
Poul Hartling (partiets formand, MF)
Det konservative Folkeparti
Poul Møller (politisk ordfører, MF)
Erik Ninn-Hansen (MF)
Poul Sørensen (formand for
folketingsgruppen, MF)
Andre partier
Niels Westerby (MF for Liberalt Centrum)
..

W
;W
1'
n
.
«
.
u

1

..;'..on........-o......o...-..-..a
'
lNDLEDNINGERI
_
,
.
v
1;
DenpoliljskeudviklingiDanmark1945-1966 . . . . . . . .
.
2."1Denøkonomiske.og materielleudvikling i Danmark 1945: 1966
'VALGET 0G REGERINGSDANNELSEN
(Valgresultatet
KoMentarer'tilvalgresult/atet
Nogle fremstillinger af forhandlingerne mellem
Socialdemokratiet
ogSocialistiskFolkeparti
'Pr'otokollen
iRegeringsdannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . '. . . . . . . .
:Zerg
Forskellige politikeres opfattelse af forholdet mellem
Socialdemokratiet,5
/ i
og Socialistisk Folkeparti efter regeringsforhandlingemesafslutning! i;.
,3. ,
i'
.A
SKATTEREFORMEN OG SAMARBEJDSAFTALEN
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis indstilling til en
skattereform før de endelige forhandlinger . . . . . . . . . . . .
._
. 4'.
Nogle. fremstillinger af forhandlingerne om skattereformen
'
⁄
/
Samarbejdsañalenpr.12.3. 1967 . . . . . . . . . . . .
.'r. .
Folketingsdebatten d. 15. 3. 1967, 2. behandling af skattereformen i
Andremeningeromskatteforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . .
sens. i
2"
-S'l'RIDENI SF
SF's kongres den 16.-18juni 1967 . . . . . . . . . . . . . . .
Nogle dagblades fremstillinger af kongressens forløb . .
'
'
Nogle hovedtræk i debatten efter SF's juni-kongres . .
Opinionsundersøgelser
SPLITTELSENI SF OG REGERINGENS FALD
Nogle fremstillinger af begivenhederne i december 1967 . . .
Folketingsdebatten d. 15. december 1967 . . . . . . . .
K ..
Litteraturliste

I
Forord
Denne bog er ikke resultatet af en histo-
risk, videnskabelig grundforskning. Den
fremlægger ikke ny viden om emnet.
Bogen er' først og fremmest et pædago-
gisk redskab i den forstand, at den inde-
holder materialer, kilder og fremstillingeri
uddrag, som er placeret i et sådant ind-
byrdes forhold, at det falder naturligt at
arbejde systematisk sammenlignende og
fortløbende med dem. Bogen sigter mod,
at elever i gymnasium og HF og eventuelt
andre under uddannelse, f.eks. på høj-
skole og seminarium, kan tilegne sig en
viden om- centrale begivenheder under S-
SF samarbejdet 1966-67, en dybere ind-
sigt i baggrunden for og konsekvenserne
af splittelsen i dansk arbejderbevægelse og
en færdighed i at arbejde selvstændigt og
kritisk med et alsidigt historisk materiale.
Også de to indledninger har et pæda-
gogisk sigte: de skal medvirke til at give
eleverne en forståelse af, hvor forskellige
forklaringer der kan gives på en historisk
udvikling.
Materialet er naturligvis ikke tilfældigt
sammensat. Sigtet har især været at præ-
sentere mange forskellige opfattelser af de
behandlede begivenheder og handlings-
forløb, først og fremmest dog forskellige
opfattelser inden for arbejderbevægel-
sens egne rækker. Meget andet materiale
end det valgte kunne have været anvendt
med samme sigte.
Bogen indeholder mange opfattelser.
Pædagogisk har bogen nået sit mål, hvis
den kan bidrage til, at den enkelte elev
danner sin egen opfattdse på et mere
nuanceret grundlag end for arbejdet med
bogen.

/

r
ål,-Den
;Datvdetyske tropper i Nordvesttyskland,
iHolland og Danmark den 4. maj 1945
over-gavsig til de allierede, havde Dan-
marks Frihedsr'âdog de ledende danske
.
politikere afsluttetderes forhandlinger om
,sammensætningen af den regering, som
skulle træde frem efter befrielsen og funge-'
re i en
overgangsperiode,indtil der kunne
,holdes folketingsvalg. Man var bl.a. ble-
›
vet enige om, at befrielsesregeringenskulle
bestå af lige mange modstandsfolk og'
politikere fra de gamle partier: Socialde-
mokratiet, Venstre, Det konservative
*
Folkeparti og Det radikale Venstre, ialt 18
medlemmer, og at socialdemokraten Vil-
helm Buhl skulle være statsminister. Det
'
var først og fremmest regeringens opgave
at sikre Danmarksplacering i det interna-
tionale samarbejde, at gøre op med dem,i
som på en eller anden måde havde hjulpet
tyskerne under besættelsen, og at gen-
'
nemføre de økonomiske, sociale og finan-
1sielle foranstaltninger, som trængte sig på
efter tyskernes kapitulation. Bag befriel-
sesregeringens 50 : 50 sammensætninglå
:de ansvarlige lederes ønske om at undgå
len splittelse ,i befolkningen, som ville
kunne vanskeliggøre løsningen af de vig-
tige opgaver.i
5 Det blev imidlertid en bevæget og uro-

lig sommeri 1945. Det viste sig snart, at de
politiske partier og grupper, som var re-
'
præsenteret i regeringen, havde meget for-
'
skellige interesser og synspunkter, og at de
derfor havde svært ved at finde en fælles
“
politik. Store dele af befolkningen, især i
byerne, var modstandere af at vende til-
bage til det politiske og økonomiske sys-
tem fra før' 1940 og var stærkt utilfredse
3 med, at der ikke blev taget hårdere fat på
alle dem, der havde samarbejdet med
tyskerne. Det var ofte folk, der havde
,
været aktivt med i modstandsbevægel-
sen, og som sympatiserede med kommu-
nisteme, som jo havde spillet en frem-
,trædende rolle i kampen' mod tyskerne.
*
Men også andre modstandskredse, først
og fremmest med tilknytning til partiet
Dansk Samling, ønskede et opgør med de
'
»gamle«politikere. Utilfredsheden gav sig
, udslagi en veldsomdebat, i en række store
demonstrationer og i frihedskæmperes
forsøg på at tage retssagerne ideres egen
hånd. Dertil kom, at mangel på råstoffer i
sommeren 1945 medførte en stigende ar-
bejdsløshed, som skabte uro på arbejds-
markedet. Resultatet var en del mindre
strejker og nogle store arbejderdemon-
strationer ved Christiansborg i Køben-
havn.
Den politiske uro i befolkningen af-
spejledes i regeringen. Ikke blot var der
naturligvis stigende uenighed mellem på
Tabel 1
politiske udviklingiDanmark 1945- 1966
'i
den ene side kommunisteme og Dansk
Samling, som begge var repræsenteret i rç-
geringen, og på den anden side de fire
gamle partier. Men også mellem disse ind-
-
byrdes kneb det mere og mere med enig-
heden. Det føltes derfor som en lettelse, da
der blev udskrevet folketingsvalg til den
l
30. oktober.
Sommerens utilfredshed slog kun i
begrænset omfang igennem ved 'folke-
tingsvalget.
Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i 1939, 1943 og 1945.
19451939 1943
Socialdemokratiet 64 66 48
Radikale Venstre 14 13 1 1
Konservative Folkeparti 26 3 1 26
Venstre 30 28 38
Danmarks Kommunistiske Parti 3 forbudt 18 _
Retsforbundet 3 2
'
3
V
Dansk Samling 0 3 4
Bondepartiet 4 2 opløst
Nazisterne 3 3 opløst
Slesvigske Parti 1 0 0 ›
Færøerne 1 1 1
Ialt 149 149 149
Som det ses i tabel 1, fik de fire gamle par-
i
tieri 1945 tilsammen 123 mandater, mens
de i 1943 havde fået 138 og i 1939 134
mandater. Det var først og fremmest Soci-
aldemokratiet, som gik tilbage. De miste-
de ikke mindre end 18 mandater, nøjagtig
det samme antal, som kommunisteme frk.
Kommunistemes succes i 1945 var nok
først og fremmest udtryk for mange men-
neskers ønske om at prøve nye økono-
miske veje til at skabe et mere retfærdigt
samfund end det kapitalistiske. Dertil kom,
at det kommunistiske Sovjetunionen, som
havde bidraget stærkt til nedkæmpelsen af
det nazistiske Tyskland, var meget popu-
lært i vide kredse af befolkningeni den før-v
ste tid efter verdenskrigen. -
Det lykkedes
ikke det andet modstands-parti, Dansk
Samling, at slå igennem ved valgeti 1945.
Den parlamentariske situation var en
helt anden efter valget i oktober 1945, end
den havde været før krigen. Fra 1929 til
Danmarks besættelse i april 1940 havde
Danmark haft en ñertalsregering af Soci-
'
aldemokratiet og Det radikale Venstre,
ledet af statsminister Th. Stauning (S) og
udenrigsminister P. Munch (RV), og det
socialdemokratisk-radikale parlamen-
tariske samarbejde gik helt tilbage til Det
radikale Venstres start i 1905. I 30,erne

'
8 Den politiske udvikling i Danmark 1945-1966
bestod oppositionen til den ene side først
og fremmest af Venstre og Det konserva-
tive Folkeparti, som ikke udgjorde en
samlet blok, og til den anden side kom-
munisterne, som imidlertid aldrig fik mere
end 3 mandater. Den socialdemokratisk-
radikale regering havde derfor i 30'erne et
stabilt parlamentarisk grundlag at arbej-
de på, ikke mindst efter at de to partier
også havde vundet flertallet ilandstingeti
september 1936.
Den ændrede situation, som besæt-
telsestiden havde medført, og resultatet af
valget i oktober 1945 -gav ikke Socialde-
mokratiet og Det radikale Venstre anled-
ning til eller mulighed for at genskabe
regeringssamarbejdet fra 30ierne. For det
første havde de nu langt fra et flertal sam-
men. For det andet ønskede de radikale
ledere Bertel Dahlgaard og Jørgen Jør-
gensen ikke at samarbejde for snævert
med Socialdemokratiet, som i somme-
'
rens løb havde forhandlet med korn-
munisterne om at slutte de to arbejder-
partier sammen, og som i august efter
disse forhandlingers sammenbrud havde
vedtaget et program, Fremtidens Dan-
mark, der satte det som et mål at sociali-
sere store dele af erhvervslivet.
Nogen mulighed for at danne en social-
demokratisk-kommunistisk regering var
der ikke, idet de to partier kun havde 66
mandater tilsammen, en del under halv-
delen. Nogen vilje til at danne en sådan
regering var der formentlig heller ikke, i
hvert fald ikke hos socialdemokraterne.
I den situation blev det da muligt for
Venstre at udnytte den store fremgang,
partiet havde ved valget. Partiets leder,
Knud Kristensen, der nød ry som en af de
få oprigtige og konsekvente modstandere
af for store indrømmelser over for tysker-
ne under besættelsen, dannede en ren Ven-
stre-regering, som fik parlamentarisk støt-
te af' Det radikale Venstre og de konser-
vative, ialt 75 mandater og altså lige over
halvdelen. Knud Kristensens mindretals-
regering fik kun lov til at leve i to år. Den
faldt ikke på de økonomiske foranstalt-
ninger, som den gennemførte for at brin-
ge finanseme og næringslivetpå fode efter
krigen, men på Sydslesvigspørgsmålet.
Efter Tysklands nederlag syntes tilslut-
ningen til danskheden at vokse i Sydsles-
vig, og mange politikere, først og frem-
mest Dansk Samling-folk og konserva-
tive, dog ikke partiets leder Christmas
Møller, men også en del Venstre-folk med
statsministeren i spidsen, gik ind for en
grænserevision,eventuelt efter en afstem-
ning i Sydslesvig. Folketingets store fler-
tal mente dog, at grænsen burde ligge fast,
idet man var skeptisk over for oprigtig-
heden i sindelagsskiftet hos ,sydslesviger-
ne, og folketinget vedtog ved flere lejlig-
heder en politik, som i hvert fald ikke inde-
bar ønsket om en gr'ænseflytning. Da
Knud Kristensen imidlertid fortsatte med
at tale for en aktiv grænsepolitik, blev det
de radikale for meget, og de stillede et mis-
tillidsvotum til statsministeren personligt.
Da det blev vedtaget natten mellem den 3.
Tabel2
i
og 4. oktober' 1947,
måttiän
Kristen-
sen opløsefolketinget og
'
i
den 28. oktober.
Naturligvis blev
valgkampenisær præ-
get af det sydslesvigskel;spørgsmål, og
valgresultatet kan da også for nogle par-
tiers vedkommende i nogengrad forkla-
res af deres holdning tiltdenne sag. (Se
tabel 2). r
krive lvalgtil
Mandatfordelingen i folketinget ved valgenei 1945, 1947, 1950 og 1953.
1945 1947 1950
i
1953
._________________,___
Socialdemokratiet 48 5 7 5 9 6 1
Radikale Venstre 1 l 10 12 13
Konservative Folkeparti 26 17 27 26
Venstre ›
38 49 3 2 33
Danmarks komm. Parti 18 9 7 7
Retsforbundet 3 6 12 9
Dansk Samling 4 0 0 0
Slesvigske Parti O 0 0 0
Færøerne l 2 2 2
Ialt 149 150 1 5 1 15 l
De to mest betydningsfulde resultater af
valget blev, at Socialdemokratiet tilbage-
erobrede ni mandater fra kommunister-
ne, og at Venstre gik yderligere 11 man-
dater frem, især på de konservatives be-
kostning. Dertil kom, at Dansk Samling
forsvandt ud af folketinget, og at Retsfor-
bundet fordoblede sit mandattal. Kom-
munisternes tilbagegang kan nok især for-
klares som virkning af den kolde krig.
Venstres store fremgang og de konserva-
tives næsten tilsvarende tilbagegang
havde uden tvivl sin baggrund i det syd-
slesvigske spørgsmål. Mange tidligere
konservative vælgere stemte på Venstre,
fordi de mente, at de bedre fik deres ønske
om en grænseflytning varetaget, når de
støttede Knud Kristensens parti, end når
de støttede Det konservative Folkeparti,
hvis hidtidige leder Christmas Møller net-
op havde brudt med partiet på grund af
uoverensstemmelser om det sydslesvig-
ske spørgsmål.
Med en fremgang på 11 mandater men-
te Knud Kristensen, at det måtte være
naturligt og rimeligt, at hans venstrerege-
ring fortsatte. Men en sådan regering
kunne ikke få tilstrækkelig parlamen-
tarisk støtte, idet de radikale ikke kunne
anbefale den. Efter en del forhandlinger
dannede Hans Hedtoft d. 13. november
1947 en socialdemokratisk mindretals-
regering, mere fordi alle andre mulig-
heder havde vist sig at være uigennemfør-
lige, end fordi Hedtoft havde sikret sig et
parlamentarisk flertal til støtte for rege-
ringen. Sammen med kommunisterne og
de radikale havde Socialdemokratiet dog
flertallet i folketinget. Men de radikale ville
kun støtte regeringen fra sag til sag og kun
på den betingelse, at Hedtoft ikke ville ar-
bejde for at gennemføre Socialdemokra-
tiets socialiseringsprogram fra 1945.
Langt de fleste love i den socialdemokra-
tiske regerings levetid fra 1947-1950 blev
gennemført i enighed mellem de fire gamle
partier, mens kommunister-ne blev holdt
uden for samarbejdet.
Den mest betydningsfulde beslutning,
som folketinget tog under regeringen
Hans Hedtoft, var beslutningen om Dan-
marks indmeldelse i NATO i 1949. Da
den kolde krig mellem Øst og Vest tilspid-
sedes i løbet af 1947 og begyndelsen af'
1948, indledte Sverige, Norge og Dan-
mark forhandlinger om oprettelsen af et
skandinavisk forsvarsforbund. Disse for-
handlinger fandt sted i sommeren og ef-
teråret 1948 og kulminerede i januar
1949. Samtidig pressede USA på for at
samle de vesteuropæiskestater i et fælles
forsvar. Da de skandinaviske forhand-
linger mislykkedes i slutningen af januar
1949, bl.a. fordi Norge og Sverige havde
forskellige udenrigspolitiske interesser,
besluttede først den norske og derefter den

l
'.
l
a
,
'i
»
,.
H
Nord-Atlantiske?Rabat-Organisation.
-Forslagetkom 'til endelig behandling i
folketinget d. 24. marts 1949 og blev ved-
,
taget af Socialdemokratiet,Venstre, Det
konservative ;Fdlkepartiog Retsforbun-
dets leder Viggo Starcke, ialt 119 med-
lemmer, mens Det radikale Venstre,
kommunisterne, en venstrede og nog-
le medlemmer af Retsforbundet stemte
mod: Denne afstemning blev ikke blot af-
gørende for Danmarks udenrigspolitik,
men fik også en vis betydning for den par- _
lamentariske situation i mange år frem,
idet den vanskeliggiordeen yderligere til-
nærmelse mellem de radikale og Social-
demokratiet.
Den socialdemokratiske mindretalsre-
gering havde i de første år forholdsvis gun-
stige økonomiske forhold at arbejde
under, ikke mindst takket være Marshall-
hjælpen.I slutningen af 1949 og iløbet af
1950 medførte først en engelsk devalue-
ring og derefter Korea-krigen imidlertid
vanskeligheder for den danske økonomi.
Hedtoñ kunne ikke skaffe sig tilstrække-
lig støtte i folketinget til sine forslag til løs-
ning af vanskelighederne, og han udskrev
-
derfor valg, som afholdtes d. 5. september
1950.
Selv om valgresultatet viste ret store
udsving for nogle af partierne, må det
alligevel betegnes som dødt løb. (se tabel
.
2). Venstre og de konservative, som havde
fundet hinanden i opposition mod den so-
cialdemokratiske regering, og som havde
'
ført en valgkamp i enighed, havde tilsam-
men det samme antal mandater som Soci-
aldemokratiet. Også Retsforbundet, som
ønskede at støtte en eventuel liberal rege-
ring, og Det radikale Venstre, som
nær-
mest hældede til en socialdemokratisk og i
hvert fald ikke ønskede at støtte en rege-
ring, hvor de konservative var med, var
lige stærke. Kommunisternes syv man-
dater ønskede ingen at bruge direkte i det
parlamentariske regnestykke, men allige-
.
vel var deres tilstedeværelse medvirkende
til, at Hans Hedtoñ kunne fortsætte som
statsminister for den socialdemokratiske
regering.
Det varede dog kun kort. I slutningen af
oktober rejste Retsforbundet krav om, at
smørrationeringen fra krigens tid skulle
ophæves.Det ville regeringenikke gåmed
til, og da den ved en afstemning om dette
spørgsmål kom i mindretal i folketinget,
(Venstre, de konservative og Retsforbun-
det stemte for at ophæve smørrationerin-
gen snarest muligt, Socialdemokratiet
stemte imod, mens de radikale og kom-
munisteme undlod at stemme), beslut-
tede Hedtoft at gå af. Efter få dages for-
danske regeitilrg-çat søge optagelse i den
'

/
i
Den politiske udvikling i Danmark1945-1966 9,
:handlingerdannede Venstre og Det kon-
servative Folkeparti en fælles regering, et
r
klart udtryk for den tilnærmelse, der var
sket mellem de to partier under henholds-
vis Erik Eriksens og Ole Bjørn Krañs
ledelse. Det var den første Venstre-kon-
servative regering nogensinde.
Erik Eriksens regering var en mindre-
talsregering, som ikke havde noget sik-
kert parlamentarisk grundlag. Når den
alligevel kom til at sidde ved magten i tre
år, skyldtes det først og fremmest, at de
'
radikale og i nogen grad også Social-
demokratiet ønskede at frede den, mens
den gennemførte en ny grundlov og der-
med bl.a. afskaffede landstinget, grund-
lovfæstede parlamentarismen og indførte
kvindelig arvefølge til tronen. Af erfaring
vidste man, at det var vanskeligt at få de
nødvendige 45 %”s tilslutning ved folke-
afstemningen om grundlovsændringen,og
man frygtede, at det ikke ville lykkes, hvis
det skete under en socialdemokratisk re-
Tabel 3
gering, fordi mange venstre-folk og kon-
servative vælgere så ville stemme imod,
hvilket ville undgås, når afstemningen
foregik under en borgerlig regering.
Det lykkedes kun lige at få det nødven-
dige stemmetal halet i land (45,76 %), og
på grundlovsdagen d. 5. juni 1953 kunne
den nye grundlov underskrives. Forinden
havde der imidlertid været afholdt valg,
fordi grundlovsændringenikke blot skulle
godkendes ved en folkeafstemning, men
også i den gamle rigsdag (folketing og
landsting) og i et nyvalgt folketing. ,Som
det fremgår af tabel 2, skete der ikke store
forskydninger i folketinget i forhold til val-
geti 1950.
Ifølge den nye grundlov skulle der også
afholdes valg til folketinget efter folkeaf-
stemningen. Dette valg fandt sted d. 22.
september, og som det ses af tabel 3 var
folketinget nu udvidet til ialt 179 manda-
ter, og det er derfor vanskeligt at sam-
menligne de to sæt mandattal fra 1953.
Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i april 1953, september 1953 og i 1957.
Socialdemokratiet
Radikale Venstre
Konservative Folkeparti
Venstre
Danmarks komm. Parti
Retsforbundet
Slesvigske Parti
Færøerne
Grønland
Ialt
Procentvis betød valget en fremgang for
Socialdemokratiet, Venstre og Slesvigske
Parti, mens de øvrigepartier gik mere eller
mindre tilbage, Retsforbundet mest.
Afgørende for regeringsdannelsen blev
det imidlertid, at Socialdemokratiet nu
havde to mandater mere end Venstre og
konservative tilsammen, at de radikale
ledere Bertel Dahlgaard og Jørgen Jør-
gensen stadig væk under ingen omstæn-
digheder ville støtte en regering, hvori de
konservative deltog, og at Venstres leder
Erik Eriksen ikke ville danne regering
uden de konservative. Resultatet af rege-
ringsforhandlingerne blev, at Social-
demokratiet igen dannede en mindretals-
regering med Hans Hedtoñ som leder.
Hedtoft havde gerne set de radikale del-
tage i regeringen, men de ønskede at stå
frit. Når der ses bort fra mandaterne fra
Slesvigske Parti, Færøerne og Grønland,
april 1 953 sept. 1 953 195 7
61 74 70
13 14 14
26 30 30
33 42 ,45
7 8 6
9 6 9
0 1 1
2 2 2
0 2 2
151 179
'
179
ville en sådan regering have haft flertallet
bag sig, 88 af 174 mandater.
I den socialdemokratiske mindretals-
regerings levetid fra 1953 til 1957 kom
Danmark ud i alvorlige økonomiske van-
skeligheder, som bl.a. indebar kraftige
underskud på betalingsbalancen og deraf
følgendesvind i valutabeholdningen. Både
i 1954 ogi 1955 gennemførte folketinget
forskellige økonomiske indgreb på grund-
lag af kriseforlig mellem Socialdemokra-
tiet og de radikale, mens Venstre og de
konservative demonstrativt valgte at
stemme imod. Venstres tidligere finans-
minister Thorkild Kristensen stemte dog
for forliget i 1955, fordi han mente, for-
slagene var sagligt velbegrundede. Mere
og mere tydeligt tegnede der sig et billede
af to store blokke i folketinget: på den ene
side Socialdemokratiet og de radikale og
på den anden side Venstre og de konser-

l
vative. Flere gange inviterede social-
demokraterne de radikale til at gå med i
'
regeringen. Bade Hedtoft og H. C. Han-
sen, som blev statsminister efter Hedtofts
død i januar 1955, forsøgte at overtale
dem.- Men de radikale ledere sagde fortsat
,nej tak, selv om især J ørg'en Jørgensen så
småt begyndte at vakle, bl.a. fordi han
mente, det ville være lettere at sam arbejde
med H. C. Hansen end med Hans Hed-
toft.
I
I 1957 skulle der være valg, fordi rege-
ringens frreårigeperiode udløb i septem-'
*
ber. H. C. Hansenbesluttede at udskrive
valget i maj, og valgkampen drejede sig
først og fremmest om de økonomiske pro-
blemer. Resultatet blev bl.a. (tabel 3), at
Socialdemokratiet gik fire mandater til-
'
bage og Venstre tre frem. Dermed havde
Venstre og de konservative tilsammen
flere mandater end Socialdemokratiet,
samtidig med at dette parti og de radikale
mistede deres flertal i forhold til de øvrige
partier. Det var derfor ikke nogen selv-
følge, at H. C. Hansen skulle fortsætte
som
statsminister.Efter en række meget
'indviklede og langvarige forhandlinger,
hvorunder Erik Eriksen ligesomi 1953 fik
,mulighed for at danne en ren Venstre-
regering, men ligesom dengang nægtede at
danne regering uden de konservative, ›
fremtrådte den såkaldte »trekantsrege- ,
ring«af Socialdemokratiet, de radikale og
Retsforbundet. Den havde et solidt flertal i
folketinget bag sig, 93 mandater, og kunne
'
derfor føre en fast økonomisk politik uden
at tage særlig megen hensyn til oppositio-
nen, for hvem regeringsdannelsen var
kommet som en overraskelse, ikke mindst
fordi det stærkt liberale Retsforbundet gik
.med i en socialdemokratisk domineret
regering.
I »trekantsregeringen«s levetid fra
195 7 til 1960 skete der en række afgøren-
de økonomiske og politiske forandringer,
som fik stor betydning for udviklingen i
'
Danmark i 1960'erne. Først og fremmest
indtrådte der i løbet af 1958 en betydelig
bedring i Danmarks økonomiske situa-
v
tion. Det skyldtes en kombination af en
række faktorer, hvoraf et gunstigt bytte-
forhold til udlandet og indførelsen af om-
fattende afskrivningsregler for erhvervsli-
vet var et par af' de vigtigste. Resultatet
'blev bl.a. en stærkt øgetindustriproduk-
tion og fuld beskæñigelse. Regeringens
opgave på det økonomiske område blev
derfor efterhånden snarere at lægge en
dæmper på den ,økonomiskeaktivitet end
at stimulere den, en helt ny situation i
dansk økonomi. Samtidig medførte Dan-
marks tilslutning til frihandelssammen- ,
slutningen EF TA i 1960 gode muligheder
;ro benpáliirské'udviklihg:Danmark19454968W,...
for at øge eksporten af industrivarer, især.
til de
øvrigenordiske lande.
i
'
På det partipolitiske'område rykkede
Venstre og de, konservative yderligere
sammen i en fælles opposition. Den 4.
oktober 1959 udsendte de to partier en
økonomisk udtalelse, som var
udarbejdet i '
fællesskab. I Venstre var det først og frem-
mest partiets leder Erik Eriksen, der
ønskede det nære samarbejde med de kon-
servative. En fløj i partiet var stærkt util-
freds med Erik Eriksens politik. Thorkil
Kristensen brød endeligt med Venstre i fe-
bruar 1960, og inden for partiet dannedes
en fraktion, Liberal Debat, i protest mod
VK-programmet.
-
Også i Danmarks kommunistiske Par-
ti var der uro i denne periode. I 1958 blev
den mangeårige formand Aksel Larsen
udstødt af partiet, fordi han tog afstand fra
Sovjetunionens politik og ønskede, at de
danske kommunister skulle arbejde uaf-
hængigt af Moskva. Allerede året efter
stiftede Aksel Larsen og en række andre
tidligere fremtrædende kommunister et
Tabel 4
'
'nyt m,soaausask F f' : ° somså- _
ledes nåede at blive .
1960.
*
mål at opnå enighed de fem par-
tier. I marts 1960 gennemførtesen for-
svarsordning, og 'det saårligtbemærkel-k
I
sesværdige ved forliget gar,at både de
radikale og de konservativekunne stem-
me for ordningen. De radikalehavde efter-
hånden accepteret Danråarksmedlems-
skab af NATO. L '
Den 19. februar 19® .døde Social-
demokratiets leder, statsminister H. C.
Hansen. Alle tre regeñngspartierenedes .
uden problemer om, at Viggo Kamp-
mann, den hidtidige socialdemokratiske
finansminister, skulle overtage statsmini-
'
sterposten. Det blev derfor Kampmann,-
som udskrev folketingsvalgtil d. 15.
november 1960.
Valget medførte ret store forskydnin- '
ger i folketinget (se tabelf4).
Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i 1957, 1960, 1964 og 1966.
1957 1960 1964 1966
Socialdemokratiet 70 76 76 69
Radikale Venstre 14 l 1 10 13
Konservative Folkeparti 30 32 3 6 34
Venstre 45 3 8 38 ›
35 4
Danmarks komm. Parti 6 0 0 0
Socialistisk Folkeparti o 11' 10 20
Retsforbundet 9 0 0 0
De Uafhængige 0 6 5 0 _
Liberalt Centrum 0 0 0 4
Slesvigske Parti l l 0 ,
0
Færøerne 2 2 2 2
Grønland 2 2 2 2
179 179 179 .
179
Selv om Socialdemokratiet havde en be-
tydelig fremgang, kunne »trekantregerin-
g'en« ikke fortsætte, alene af den grund, at
Retsforbundet mistede alle sine manda-
ter. Men da et af de færøske mandater var
socialdemokrat, og da Kampmann gjor-
de et af de grønlandske mandater, Mikael
Garn, som havde sympati for de radikale,
til grønlandsminister,kunne der dannes en
socialdemokratisk-radikal regering, som
hvilede på et skrabet flertal i folketinget på
89. Venstre gik stærkt tilbage på grund af
uroen i partiet. De Uafhængige kom ind
med seks mandater. Det var et parti, som
den tidligere Venstre-mand og statsmini-
ster Knud Kristensen havde 'danneti 1953
i protest mod grundlovsændn'ngen, og
som nu var gået til valg på en stærk kritik
af Venstres og de konservatives for lidt
markante oppositionspolitik. Partiets seks
mandater hvilede uden tvivl først og frem-
mest på stemmer fra Venstres højrefløj.
Kommunisterne mistede alle deres man-
dater. Til gengæld kom«- det nystiftede
Socialistiske Folkeparti ind med 1 1 mand,
ligeså mange som de radikale. Et muligt
samarbejde mellem Socialdemokratiet og
SF, eventuelt på regeringsplan, blev klart
Selv om der var stor '
'
'
mellem regeringen.og 'n borgerlige
'
opposition, lykkedes det i , -, i ét spørgs-

-ZJ'WAer=.::-aa.á›
77
inde:arVi'gl
i:
_
:Fampmannbádefør _
l. 'i
i' -
'
i
.
regeringssamarhejdemed Socialdemo-
T kratiet uderrstore betænkeligheder. Par-

tiethavdemistet'tre mandater ved valget,
og de to gamleledere, Jørgen Jørgensen og
Bertel Dahlgaard,havde forladt folketin-
get.›Afgørendefor den positive beslut- ⁄
ning blev det bl.a., at de to erfarne politi-
kere erklærede sig villige til at fortsætte
som henholdsvis undervisnings- og øko-
Inomiminister et stykke tid endnu. Da de
forlod regeringeni efteråret 1961, og der
'samtidig skete en omfattende omdannel-
se af regeringen, rykkede bl.a. de radikale
K. Helveg Petersen og Hilmar Bauns-
gaard ind i regeringen.

I perioden' '1960-64 kom to-blok-syste-
met til fuld udfoldelse: på den ene side
regeringspartieme Socialdemokratiet og
de radikale med SF som en outsider, som
regeringen ikke ønskede at støtte sig be-
vidst til, og på den anden side den borger-
ligeopposition Venstre-Konservative med
De Uafhængige som et besværligt an-
hæng. Systemet trådte klarest frem ved
regeringens gennemførelse af en omfat-
tende indkomstpolitik, den såkaldte »hel-
hedsløsning«, i foråret 1963, og ved jord-
lovsafstemningen om sommeren* samme
år. Regeringen støttet af SF havde i folke-
tinget vedtaget en række jordlove, som
skulle give det offentlige større indflydel-
1
se på anvendelsen af dansk jord. De bor-
gerlige oppositionspartier benyttede deres
ret til ifølge grundloven at bringe jord-
lovene til folkeafstemning, og efter en
voldsom agitation mod lovene, faldt de
ved afstemningen. I behandlingen af »hel-
hedsløsningen«og jordlovene stod rege-
ringen og den borgerlige opposition sær-
deles skarpt over for hinanden. Men et vist
samarbejde fandt dog også sted. I juni
1962 gennemførte efter særdeles vanske-
lige forhandlinger de fire gamle partier et
omfattende økonomisk forlig, som først
og fremmest indebar indførelsen af en om-
sætningsafgift på varer og tjenesteydel-
ser, den såkaldte »oms«.
Midt under forhandlingerne om oms-
forliget blev statsminister Viggo Kamp-
mann så alvorligt syg, at han måtte ned-
lægge sin ministerpost. I hans sted blev
Jens Otto Krag, der hidtil havde været
udenrigsminister, leder af regeringen. Det
skete i september 1962. Per Hækkerup
blev derefter ny udenrigsminister.
Selv om regeringssamarbejdet i nogle
situationer sled hårdt på de to partier, især
de
radikale,holdt regeringen stort set hele
'
sin fireårigeperiode ud. Først til d. 22. sep-
'
tember
1964blev der udskrevet valg. De
,radikalehavde forhåndudtalt, at de
Deradikålieliavdeikke indledt et nyt
'
_
kun ville fortsætte regeringssamarbejdet
med Socialdemokratiet, hvis de sk frem-
gang ved valget, og hvis de to partier sta-
dig væk havde flertal i folketinget sam-
men. Ingen af betingelserne blev opfyldt,
idet de radikale gik et
mandattilbage,
mens Socialdemokratiet bevarede sine 76
'
mandater. Selv om de konservative gik fire
mandater frem, kunne der ikke blive tale
om en VK-regering som i 1950-53, dels
fordi de to partier tilsammen ikke havde så
mange mandater som Socialdemokratiet,
og dels fordi de radikale endnu engang
nægtede at støtte en regering, hvori de
konservative deltog. De havde derimod
gerne set en ren Venstre-regering eller en
Venstre-socialdemokratisk regering, men
ingen af delene ville Erik Eriksen være
med til. Den eneste mulighed var
dermed
en socialdemokratisk mindretalsrege-
ring, som Jens Otto Krag dannede d. 26.
september. Noget samarbejde med SF
ønskede Krag lige så lidt i 1964, som
Kampmann havde gjort i 1960.
I løbet af 1950”erne og første halvdel af
1960'erne dannedes der efterhånden to
blokke i dansk politik, S-R og V-K. I
perioden 1964-66 kom der opbrud i blok-
dannelseme, og nye konstellationer be-
gyndte så småt at vise sig.
Uroen i Venstre fortsatte. ,Kredsen om-
kring Liberal Debat var særdeles utilfreds
med, at Erik Eriksen og hans fløj havde
bundet partiet så stærkt til de konserva-
tive og to gange, i 1957 og 1964, havde
sagt nej til at danne en ren Venstre-rege-
ring, skønt de radikale ville støtte den. Ved
valget i 1964 var to af de valgte Venstre-
mænd fremtrædende medlemmer i Libe-
ral Debat. I foråret 1965 indgik de et
økonomisk krisefong med Socialdemcr
kratiet og de radikale, som derved sikrede
sig et flertal i folketinget. Det skete imod
Venstres folketingsgruppes vilje, og da det
senere kom frem, at de to Liberal Debat-
folk havde fået tilbudt ministerposter iden
socialdemokratiske regering og alvorligt
havde overvejet at modtage tilbudet, uden
at Venstres ledere var underrettet, blev de
tvunget ud af partiet. De stiftede derefter
partiet Liberalt Centrum, som opstillede
ved valget i 1966.
Men uroen i Venstre omfattede ikke
blot nogle få Liberal Debat-folk. Da Erik
Eriksen i maj 1965 luftede tanken om at
slå Venstre og Det konservative Folke-
parti sammen, blev den mødt med mod-
stand i Venstres folketingsgruppe, og Erik
Eriksen trådte tilbage som gruppefor-
mand og senere som partiformand. Han
blev afløst af Poul Hartling. Det satte
åbenbart skred i udviklingen. I en tale på
Den politiskeudviklingi Danmark1945-1966 ,,
Hindsgavl d. .26. juli l965sagde' Hilmar
Baunsgaard, som mere og mere klart teg- «
nede Det radikale Venstre, at hans parti
ikke ville gennemføreletforslag om
at ind-
føre moms med Socialdemokratiet og
Liberal Debat-folkene alene; et af de store
borgerlige partier skulle være med. Denne, .
udtalelse kunne kun forstås som en invi-
tation til Venstre og en vis afstahdtagen H
fra den tidligere regeringspartner Social-
demokratiet. Den 4. august holdt Poul 1
Hartling sin berømte tale i Svanninge Bak-
'
ker på Fyn. Han udtalte, at efter hans
mening burde Venstre og de radikale ar- v
bejde snævert sammen, da de jo i mange
væsentlige spørgsmål havde samme libe- V
rale synspunkter. De radikale modtog 1
talen positivt, og i de efterfølgendeuger
førte de to partiers ledere en række sam-
taler, som resulterede i en fælles politisk
erklæring i oktober 1965. Erklæringenud-
trykte en omfattende enighed, især om de ,
økonomiske problemer; men samtidig
markerede den en forskellig opfattelse af
“
'
samarbejdsmulighederne: de radikale
ønskede et samarbejde mellem Social-
demokratiet, DCI radikale Venstre og
Venstre, mens Venstre ønskede en liberal
regering, støttet af Venstre, de radikale og
De konservative Folkeparti. De, konser-
vative så med skepsis på den nye tilnær-
melse mellem Venstre og Det radikale
Venstre og frygtede, at de selv skulle blive
isolerede.
Kort før jul 1965 forsøgte den social-
demokratiske regering at overtale de radi-
kale til at være med til at gennemføreen
række nye afgiñslove. De radikale sagde
imidlertid nej, og først d. 21. januar'1966
kunne der sluttes økonomisk forlig, men
nu var også Venstre' med, mens de kon-
servative ikke kunne tilslutte sig forliget.:
For første gang i mange år havde Venstre
og radikale stemt sammen, og Venstre og.
konservative mod hinanden. I samme
måned gennemførtes en boliglov, som alle
de fire gamle partier stemte for, mens SF
stemte imod. Den indebar bl.a. en stig-
ning i huslejerne i den gamle boligmasse*
og indførelsen af en boligsikring for
mindrebemidlede.
Efter at kommunalvalget var overstået
d. 8. marts med tilbagegang for Socialde-
mokratiet og stor fremgang for SF, bl.a.
på grund af boligforliget, som især mange
arbejdervælgere var utilfreds med, fort-
satte de politiske sonderinger foråret og
'
sommeren igennem. Uklart var både for-
holdet mellem Venstre og de konservati-
ve, mellem de radikale og Venstre, og mel- 1
lem Socialdemokratiet og radikale. Un-
der forhandlingerne i efteråret 1966 om en
skattereform med kildeskat. besluttede

12 Den økonomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-1966
Krag pludselig at opløsefolketinget og ud-
.
skriv/e valg til d. 22. november. Baggrun-
den for beslutningen var, at Krag mente,
at kildeskatten var populær i store dele af
befolkningen, og at Socialdemokratiet vil-
le kunne hente stemmer hjem på grund af
uklarheden om de borgerlige partiers ind-
byrdes forhold. Noget forlig med de bor-
gerlige partier uden om SF ønskede Krag
ikke igen. Boligforliget og reSultatet af
kommunevalget var tydelige spor, som
skræmte.
Som det fremgåraf tabel 4 skabte val-
get i november 1966 et flertal i folketinget
.mellem Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti. Dette nye parlamentariske
flertal i forbindelse med ülnærmelsen mel-
lem Venstre og Det radikale Venstre åbne-
de muligheder for skabelsen af to helt nye
Tabel 5 ,
I
'
.
-
'
i ,
De største partiers procentvise del af' stemmerne ved
folketingsvalgenei1945-
1966.
__-_-__-______g______
,
45 47 50 53 53 57 .611 64 66
_-_-__--_-_______VL___“___
39,4 42,1 41,9 38,2Socialdemokratiet ,
32,8 40 39,6 40,4 4 1,3
Radikale Venstre 8,1 6,9 8,2 8,6 7,8 7 ,8 5,8 5,3 7,3
Kons. Folkeparti 18,2 12,4 17,8 17,3 16,8 16,6 17,9 20,1 18,7
Venstre 23,4 27,6 21,3 22,1 23,1 25,1 21,1 20,8 19,3
Danmarks komm. Parti 12,5 6,8 4,6 4,8 4,3 3,1 1,1 1,2 0,8
Soc. Folkeparti 6,1' 5,8 10,9
Retsforbundet 1,9 4,5 8,2 5,6 3,5 5,3 2,2-'1,3 0,7
_________
blokke i folketinget,S-F og VKR. Ved
samarbejdetmed SF drog Jens Otto Krag
konsekvensen af Hilmar Baunsgaards og
Poul Hartlings kursændring i 1965-66.
'2. Den økonomiske og materielle udvikling
i Danmark 1945 -
1966
Siden den 2. verdenskrigs afslutning i
1945 er der sket en række markante for-
andringer i de økonomiske og produk-
tionsmæssige 'forhold i Danmark. Langt
de fleste af disse forandringer har Dan-
mark tilfælles med de lande, som vi har
stærke handelsmæssige forbindelser med,
især Norden og Vesteuropa, og for-
andringerne må da også siges at være
overvejende betinget af internationale fak-
torer såsom bytteforhold og markeds-
dannelser. Det er derfor yderst betænke-
ligt at beskrive og forklare Danmarks
økonomiske og materielle udvikling uden
at tage tilbørligthensyn til den internatio-
nale sammenhæng, hvor'i den er sket.
Efter den 2. verdenskrig var Danmark i
'nogle henseender endnu et landbrugs-
land. Ganske vist var der ifølge folketæl-
lingeni 1950 kun beskæftiget 23 % af be-
folkningen ved landbrug, gartneri, skov-
brug og fiskeri, mens 34 % var beskæf-
tiget ved industri, håndværk og byggeri,
og ganske vist boede ca. 2,9 mill. men-
nesker i byerne, mens kun ca. 1,4 mill.
boede i rene landdistrikter. Men landbru-
gets betydning afspejlede sig i tallene for
produktion og især eksport. Endnui 1950
udgjorde landbrugets andel af den sam-
lede produktion 19,1 %, næsten lige så
meget som industriens andel med 20,9 %.
Med hensyn til eksporten tegnede de rene
landbrugsvarer i 1948 (mælke- og kød-
konserves ikke medregnet) sig for ikke
mindre end 58,4 %, og egentlige industri-
varer kom kun op på 31 %. I 1966 var si-
tuationen anderledes. Væsentlig færre
mennesker var beskæftiget i landbruget,
og landbrugsproduktionen udgjorde en
forholdsvis mindre del af den samlede pro-
duktion. Omkring 1960 passerede in-
dustrien landbruget som det vigtigste eks-
porterhverv.
Forudsætningeme for de ændringer,
som er sket i disse forhold i perioden 1945-
1966, skal først og fremmest søges i en
kraftig udvikling af produktivkræfterne i
perioden. I landbruget er der sket en 0m-
fattende mekanisering, som har betydet,
at hestekræfter og menneskelig arbejds-
kraft i vid udstrækning er blevet afløst af
maskiner, og som det ses af tabel 6, er det
en udvikling, som var accelererende.
Tabel 6
Antal af nogle maskiner, arbejdsheste over 3 år og karle i landbruget.
1944 1952 1966
Antal traktorer 4400 32400 166000
Antal mejetærskere -
'
700 34000
Antal ejend. med malkeanlæg 30400 105900 123000 ( 1965)
Antal grønthøstere - -
44000
Antal heste 420000 350000 32000
Antal karle 134000 92000 24000
Inden for industrien er der sket en meget
betydelig forøgelse af produktionen. (Se
tabel 7).
Tabel 7
Produktionsindeks for industrien. 1955 = 100.
1951 1955 1958 1960 1961 1964 1965
produktioni
hele industrien 92 100 112 136 142 176 188

i
1.
især: 195 8,at udviklingen tog
fart. Mens den årlige stigning 1955-1958
'
var gennemsnitlig 3-4 %, kunne årene ,
eñer 1958 friem'viseen forøgelse i indu-
'striproduktioneripå ca. 11 % i gennem-
snit.. Denne ;hurtige udvikling skyldtes
ikke så meget, at der blev flere mennesker
ansat i industrien, eller at de ansatte be-
stilte mere. Fra31950-1967steg arbejds-
Tabel 8
Den økonomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-19661
13
styrken i industrien (arbejdereog funktio-
nærer) med kun ca. 28 %, mens industri-
produktionen steg omtrent fire gange så
meget. Dertil kommer, at arbejdstiden er
gået noget ned for den enkelte arbejder og
-
funktionær i perioden. Den' væsentligste
del skyldtes en forøgelse i produktivite-
ten, således som det også fremgår af tabel
8.
Indeks for industriens produktion, beskæftigelse og produktivitet.
1955 1960 1965 1968
Produktion 100 136 188 216
Beskæftigelsen(kun arbejdere)
(arbejdstimer) 100 115 119 104
Produktivitet 100 118 158 208
Produktiviteten er udtryk for produktio-
nen pr. beskæftiget pr. time, og når den
steg 108 96 i perioden 1955-68, og stig-
ningen var klart accelererende, kan det
kun forklares med, at der er sket en stadig
hurtigere mekanisering og automatise-
ring i industrien, at der altså blev investe-
ret i flere og flere og bedre og bedre maski-
ner.
Den stadig hurtigere udvikling i pro-
duktivkræfteme inden for Danmarks to
vigtigste erhverv, landbrug og industri,
har naturligvis medført en betydelig for-
Tabel 9
andring i produktionsforholdene, i hvert
fald på nogle områder. Først og fremmest
er den vandring fra land til by, som alle-
rede var i gang før den 2. verdenskrig, fort-
sat med øget styrke efter krigen, især efter
1955. Det hænger naturligvis sammen
med, at flere og flere mennesker er blevet
overflødigei landbruget, samtidig med at
den voksende industri har kunnet opsuge
en del af arbejdskraften fra landet. Men
som det ses af tabel 9, er stigningen i be-
skæftigelsen inden for industrien dog ikke
tilnærmelsesvis så stor som nedgangen
inden for landbruget.
*Befolkningens fordeling på erhverv, procent af befolkningen.
1940 1950 1960 1965
Landbrug, gartneri,
skovbrug, fiskeri 23 19 15
Industri, håndværk, byggeri 34 35 35
Handel og omsætning 12 12 12
1, Transport 7 7 7
Administration', liberale
erhverv,servicevirksomhed
hotel og restaurant 11 14 16
Uoplyst, ude af erhverv 13 13 15
Tabel 10
Erhvervsmæssigtbeskæftigedesprocentvise fordeling på arbejdsstilling.
1940 1950 1960 1965
Selvstændige(incl.
direktør, bestyrer) 24 22 19
Funktionærer og tjenestemænd 24 29 32
Arbejdere 52 49 49
Det ser ud til, at det snarere er den er-
hvervsgruppe, der hovedsagelig produce-
rer tjenesteydelser, som har været i stand
til at skabe beskæftigelsen for den vok-
sende bybefolkning; En oversigt over de r
beskæftigedes fordeling på arbejdsstilling
viser da også, at mens antallet af selv-
stændige og arbejdere er gåetforholdsvis
tilbage, er antallet af funktionærer og tje-
nestemænd gåetforholdsvis stærkt frem
(tabel 10).
Sideløbende med den her skitserede ud-
vikling i produktionsforholdene foregik
der både i landbrug og industri en udvik-
ling hen imod en større koncentration af
produktionen i færre og større virksom-
heder. I landbruget blev tendensen til at
udstykke store landbrugsejendomme i Q
små (husmandsbevægelsen)afløst af en
udvikling i retning af at slå små brug sam-
'
men til større ejendomme (se tabel ll),
fordi sådanne var mere rentable, ikke
mindst på grund af den øgede mekanise-
nng.
Også i industrien gjorde en lignende ten-
dens sig gældende. Der var også her tale
om en stadig kraftigere udvikling hen mod
større virksomhedsenheder (se tabel 12).
Denne udvikling skyldes ligesom i land-
bruget, at større virksomheder mere ratio-
nelt kan udnytte mekaniseringen og auto-
matiseringen, som kræver stadig større ar-
bejdsdeling inden for den enkelte virk-
somhed.
Man kunne måske have ventet, at den
økonomiske ekspansion, især efter 1958,
med fuld beskæftigelse og deraf følgende
store reallønstigningerfor lønmodtagere
havde medført en udligning i fordelingen
af indkomster og formuer. Ifølge Bent
Hansens bog »Velstand uden velfærd« er
det ikke sket. Det fremgår af nedenståen-
de tabeller 13 og 14, som er hentet fra Bent
Hansens bog (Fremad 2. oplag 1969 s. 33
og s. 47).
Den 1. tiendedel er den laveste indtægt,
henholdsvis formue. Går vi ind itabel 13,
skal den forstås på den måde, at feks. den
4. laveste tiendedel af skatteyderne i 1949
tjente 6,0 % af de samlede opgivne ind-
tægter, mens den tilsvarende tiendedel i
1965 tjente 6,2 % af indtægterne. Tallene
er naturligvis mangelfulde og vanskelige
at drage slutninger af, bl.a. fordi de ikke af-
slører fradragsmuligheder og skatteund-
dragelser og lignende forhold, men alt
taget i betragtning drager Bent Hansen
den konklusion, at hverken når det drejer

I

Tabel 11
Landbrugsejeridommefordelt på størrelse.
.14, Den økonomiskeog materielleadvilçlingDanmark 1945-.1966'
1951
_
1960 -
1966 1970
_-__________________
0,55 -
5,0ha 42.900 37.140 .
“
21.779 14.528
5 --10 ha 55.200 54.346 40.102 29.510
10-30ha 82.000 81.153 79.001 68.625
30- 60 ha 21.400 19.622 20.870 22.061
60haog derover 4.300 3.815 4.554 5.473
Tabel 12
Industriensstørrelsesfordeling
virksomheder med personel på
under20 20- 99 100 og derover
1958 1969 1958 1969 1958 1969
Andel af antal
virksomheder .
92,1 43,0 6,3 44,0 1,6 13,0
Andel af samlet
personel 30,2 7,4 24,0 29,0 45,8 63,6
Tabel 13' Tabel 1 4
Skatteydemes procentvise andel i
opgiven indkomst:
Skatteydernes procentvise andel i op-
'
given formue:
1949 1965 1950 1963
l .
tiendedel) 1,5 1,6 l. tiendedel) 0 0
2. tiendedel) 3,3 3,6 2.tiendedel) 0 0
3 .
tiendedel) 4,5 4,7 3. tiendedel) 0 0
4. tiendedel) af skatte- ,
6,0 6,2 4. tiendedel) af skatte- 0 0,3
5. tiendedel) yderne 7,2 7,8 5. tiendedel) yderne 0,5 1,1
6.tiendedel 9,1 9,4 6. tiendedel) 1,5 2,8
'7. tiendedel) 10,7 1 1,2 7. tiendedel) 4,2 5,2
8. tiendedel) 12,7 13,1 8. tiendedel) 7,8 8,1
9. tiendedel) 15,5 16,0 9. tiendedel) 14,8 16,0
10. tiendedel) 29,5 26,4 .- 10. tiendedel) 7 1,2 65,5
sig om fordeling af indtægter eller formue
er der sket nogen særlig ændringfra den 2.
'verdenskrig til op midt i 1960*erne.
Sammenfattende kan det da konsta-
teres, at i produktionsforholdene i Dan-
mark har i perioden 1945 -
1966 følgende
tendenser gjort sig gældende:
1. Der er sket en væsentlig forskydning
fra landbrug til industri med hensyn til
beskæftigelse,produktion og eksport.
2. Der er i forbindelse hermed sket en
yderligere befolkningsvandring fra
land til by.
I
3. Inden for byerhvervene er især grup-
pen administration, liberale erhverv,
servicevirksomhed og hotel og restau-
rant gået betydeligt frem.
4. Dette og andre forhold har betydet, at
funktionærer og tjenestemænd udgør
en stadig voksende del af den beskæf-
tigede befolkning.
5. Både inden for landbrug og industri er
der sket en koncentration i større pro-
duktionsenheder.
6. Der synes ikke at have været nogen
særlig ændring i fordelingen af ind-
tægter og formuer.
De påvistetendenser inden for produk-
tionsforholdene er hovedsagelig affødt af
en voldsom udvikling i produktivkræfter-
'
i'
ne, og dennendyiklings.i v
5
_
af ændringernei pr 0
.«"3"w'sf0rholdene.,
_
Udviklingeniproduktiva.
nngerne 1 produktionst .
dene har bl.a
Å
.haft betydning for den po .
,"keudviklingi
Danmark, de politiske pj"ers program-
mer og kampen om
magtenpå*Chris-
tiansborg. V
"
8
V
Landbrugets forholdsmæssigtilbage-
gang i beskæftigelse,prokluktionog eks-
port og den vandring fraglandtil by, som
,
fulgte med denne udvikling,tik isærlbe-
tydning for det parti, som
fradets stiftelsei
forrige århundrede til tiden efter den 2.
verdenskrig har hañ særligtilknytning til
landbruget, nemlig Venstre. Partiet løb ind
i store vanskeligheder, daiudviklingenbe-
gyndte at tage fart efter 1957. Som det ses
aftabel 5, gik partiet konstant tilbage ved
valgene i 1960, 1964 og 1966, og ogsâde
to efterfølgendevalg i 1968 og 1971 tabte
Venstre, således at det i 1971 kun havde
15,6 % af stemmerne. I den vanskelige
periode med tilbagegang opstod der uro i
partiet, idet en særlig gruppe Venstre-folki
Liberal Debat ønskede at tvinge partiets
ledelse over i en mere moderne, midt-
punktsøgende politik, som ikke blot land-
mænd, men også f.eks. den voksende
gruppe af tjenestemændog funktionæreri
byerne kunne føle sig tiltrukket af. I 1965
skiftede partiet leder. Landmgmden Erik
Eriksen måtte gå af, og tjenestemanden
Poul Hartling trådte til. Han indledte
straks en tilnærmelse til Det radikale Ven-
stre og løsnede den nære forbindelse med
Det konservative Folkeparti.
Funktionæremes og tjenestemænde-
nes voksende andel af den beskæftigede
befolkning på bekostning af selvstændige
og arbejdere (se tabel 10) har givetvis haft
betydning for andre partier end Venstre.
En nærmere analyse af partiernes prö-
grammer og valgmaterialer i perioden
1945 -
1966 ville afsløre en bevægelsebort
fra de klare socialistiske og konservative
standpunkter hen mod en social-liberal ›
midterpolitik, som man mente, funktio-
nærer og tjenestemændkunne tilslutte sig.
Både Socialdemokratiet og Det konser-
vative Folkeparti har således bejlet stærkt
til de nye vælgere i midten. For de konser-
vatives vedkommende gav det sig kon-
kret udslag i, at Poul Møller og Poul
Sørensen i 1965 omend tøvende viste sig
villige til at følge venstre i dets tilnær-
melse til de radikale,fordi de var bangefor
,
at blive isolerede tilbage påhøjrefløjen.Pâ
'
venstrefløjendukkede det nye parti Socia-
listisk Folkeparti op i 1959, og i forhold til
kommunisternes politik måtte denne par- _
tidannelse også siges at være udtryk for et
skridt mod midten. Efterhånden som den
4
W
.t

Z,
l970feknelellei:gsofningi
edeeat neglendeluklgernndie?
i 1966!:
entere for det?ogargum
J
árdpolitiske'situation
,men således at'noue, forklaringer et overordnet ao 2 -
mén; Danmarkshistorie, Tage Kansted og H.
WenergârdAndersen
,aogiverpå'd'enændri'eüe
'4911a
*
'
'
jer; .m
kb'
mo".

*tillæggerdudenstøntevægt'lë
ll forsøge at dokumentere dit standpunkt

OPGAVER til valget og regeringsdannelsen
«
I. Giv ud fra det udvalgte materiale en så nuanceret og fyldestgørende besvarelse af følgende spørgsmål som muligt:
a. hvem tog initiativet til forhandlingerne om regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti?
b. hvad ville de to partiers ledere opnå ved samarbejdet?
c. hvorledes forløb forhandlingerne, og hvorfor førte de ikke til en fælles regering?
d. hvilke forskellige opfattelser var der af perspektivet i samarbejdet mellem S og SF?
e. hvis politiske mål tilgodeser den såkaldte protokol mest, Socialdemokratiets eller SF's?
II. I hvilken slags materiale ville du søge flere oplysninger, hvis du ønskede at undersøge spørgsmålene mere indgående?
l. Valgresultatet
Aktuelt d. 24. 11. 66
Folketinget består af 179 mandater, hvor-
af dog to valgt på Færøerne og to i Grøn-
land. Går man ud fra, at de grønlandsk
valgte ikke deltager i afstemninger om
regeringsspørgsmâl vil 89 mandater
udgøre et rent flertal.
Aktuelt d. 24. 11. 66
Regeringsmuligheder
K rags Skyttes
forslag: forslag:
S+R+VS+R+SF+LC
Soc. 69 mandater
Rad. 13 mandater
SF 20 mandater
LC 4 mandater
Ialt/106mandater
Soc. 69 mandater
Rad. 13 mandater
Venstre 35 mandater
Ialt 117 mandater
Samlet resultat for hele landet
1964
A Socialdem. 1.103.667
B Radikale Venstre 139.702
C Konservative 527.798
D Venstre 547.770
E Retsforbundet 34.25 8
F Soc. Folkeparti 15 1.697
K Kommunisteme 32.3 90
L Liberalt Centrum -
U De Uafhængige ,
65 .7 56
Uden for partierne 25 5
Ialt 2.603.293
Westerbys
forslag: _
S+R+V+K+LC
Soc. 69 mandater
Rad. 13 mandater
Venstre 35 mandater
Stemmer
1966
1.070.043
203.257
522.051
539.237
19.848
304.243
21.536
68.950
44.890
114
2.794.169
Kons. 34 mandater
LC 4 mandater
Ialt 155 mandater
Mandater pct. af.
stemmerne
+ eller + 1964 1966 +el.+ 1964 1966
+33.624 76 69 -:- 7 41,9 38,3
+ 63.555 10 13 +3 5,3 7,3
+ 5.747 36 34 L
20,1 18,7
+ 8.533 36 35 -:- 1 20,8 19,3
+ 14.410 0 -
1,3 0,7
+ 152.546 10 20 +10 :5,8 10,9
+ 10.854 0 -
1,2 0,8
68.950 2 4 + 2 -
2,5
+ 20.866 5 -
+ 5 2,5 1,6
0 _ _
.
175 175
Endnu Uændret
ikke stilling:
foreslået: S
S+SF
Soc. 69 mandater
SF 20 mandater
Ialt 89 mandater
Soc. 69 mandater
Ialt 69 mandater

i
“i 4 7M.1, .3,
'
z
o
A
|
*Aktueltsleder id,23. 11. 66
Kildeskat blev sikret
Statsminister.:Jens Otto Krag handlede
rigtigt, da han udskrev valg om gennem-
førelsen af en skattereform med kilde-
skat. Den rekordagtige valgdeltagelse gav
bevis herfor. 0g, vælgernesagde klart ja til
denne skattereform. Der er nu skabt sik-
,kerhed for hurtig genfremsættelse af for-
slaget herom og også for dets vedtagelse.
Det næste sikre efter valget er, at rege-
ringen fortsætter under statsminister Jens
Otto Krags ledelse.
Den anden mulighed, der var en bor-
gerlig regering, led det størst tænkelige
nederlag. Både de Konservative, der har
ført an i socialistforskrækkelsen, og Ven-
;stre under den nye ledelse, gik procentvis
tilbage i stemmer -
og så vidt det kan skøn-
nes ved midnatstid også i mandater. Og
den såkaldte borgerlige fronts sikre støtte i
j de Uafhængige gledud af Folketinget. Det
var et af valgets opmuntrende resultater.
Den socialdemokratiske regerings poli-
tik sejrede. Men det skal ikke skjules, at
det er en skuffelse, at Socialdemokratiet
_måtte notere procentvis tilbagegang,
størst i hovedstadsområdet, noget mindre
i de større byer og mindst i Jylland, hvor
der noglesteder, ikke mindst i Sønderjyl-
land, endog var pæn fremgang.
Men tabet er til at overse og til at over-
vinde. Hovedsagen er, at det fortsat vil
være Socialdemokratiet, der er retnings-
givende og leder af landets politik.
Socialistisk Folkeparti havde frem-
gang over alt i landet og mest i hovedsta-
den, hvor boligforligets gode sider endnu
ikke er blevet erkendt af betydningsfulde
vælgergrupper. Men sålænge SF vil stem-
,
me for regeringens forslag, kan partiets
I' mandatgevinst kun anvendes på en
god
måde.
Det er formentlig overraskende for de
Radikale, at de også vandt mandater -
og
det kan kun fortælle dem, at der ikke er
noget at hente i et videre samarbejde med
Venstre.
Så vidt man kan se, da dette skrives, vil
Liberalt Centrum blive repræsenteret i det
nye Folketing. Kun tiden vil vise, om dette
'
at de var nær ved overtagelsen af den poli-
/
Politiken d. 19. ll. 66
USKER DU DET VALG HVOR JEG FREMAD 1 STEMMER om,
'deDU saw EN ORDEN'l'LJGEN Fx FRAKKEN HK 2*
FALDT DET DIG Ed PÅ SIND,
T DU VAR HIDTIL BLlND?
âlGMIG nu, JENS or-ro: HVAD MENTE nu DA?
Q?
HUSKER nu DE GANGE,|lEG eNuaeED'Mte 0mm DIG 3-
MEN Du VAR FOR FIN ru. AT LEGE MøRKELEG/l
;år
NED PÅ MIG DU
åtJEG GlK RENT' I T .
sne MIG Nu, JENS orm: HVAD MENTE DU DA ?
go
SE,NU KOMMER VALGET' os CHANCERNE menes UD'
HVIS VI 'ro BZR
FåE'RTALNIL
DU SÅ VÆR' MIN BRUD?
iâkpögâtfåeäâán#193.m
.st we så, asus orm: HVAD MENER nu NU ? ,
FRIT EFTER CARL PLOUG 49W
Socialistisk Folkeparti går til valg med elskovssang på læben.
(Bo Bojesen i Politiken d. 10. 11. 1966)
'
vil være til gavn for en fremskridtsvean
politik.
Valget var spændende. Dets resultat
var en sejr for den reformpolitik, der for
længe er hindret af VK-partiernes tro på,
SF-bladets ledér d. 24. 11. 66
Arbejdere og lønmodtagere'
mødte frem og viste deres ..
styrke, fordi Socialistisk Fol-1
keparti var der og kan sikre, at'
det store skred til venstre kun
er en begyndelse.
Valget den 22. november 1966 blev et
historisk valg. For første gang i dansk
tiske ledelse. I dag er de fjernere derfra end
nogen sinde.

18 Kommentarer til valgresultatet
politisk historie opnåede arbejder- og løn-
modtagerpartieme flertal i det danske
folketing. Samtidig blev valget et nyt gen-
nembrud for venstrefløjeni-dansk arbej-
derbevægelse,for Socialistisk Folkeparti,
og det blev udtryk for et almindeligt ryk til
venstre.
.
Venstre-rykket kom klart til udtryk i
mandatfordelingen i folketinget. Social-
demokratiet má afgive 7 mandater, men
Socialistisk Folkeparti har taget 10 nye
mandater hjem. VK-partierne mister til-
sammen 3 mandater -
de konservative to
og Venstre et -
og det mest reaktionære
parti i moderne dansk politik, de Uafhæn-
gige, glider ud af folketinget. Til gengæld
rykker Liberalt Centrum ind igen, nu med
4 mandater, og de radikale forøger deres
styrke fra 10 til 13.
Venstre-bevægelsen er altså ganske
klar. Den er foregået over hele linien: mel-
lem arbejderpartierne indbyrdes, udtrykt
ved SF s valgsejr, i forholdet mellem arbej-
derpartierne og de borgerlige, idet 3 man-
dater er vandret fra højre til venstre i sa-
len, og mellem de borgerlige indbyrdes,
derved at den borgerlige venstrefløj -
de
radikale og Liberalt Centrum -
er styrket
på CDU-partiernes (Venstres, konserva-
tive og Uafhængiges) bekostning.
Sjældent har vælgerbefolkningen i
Danmark givet den borgerlige politik et så
drønende mistillidsvotum. Man skal for-
modentlig søge tilbage til forrige århund-
rede, da Venstre virkelig var venstre, for at
finde en parallel. Og dette mistillidsvotum
skal ses på baggrund af den fantastiske
kampagne, de borgerlige partier havde
iværksat før valgdagen. Den skal ses på
baggrund af de enorme og uudtømmelige
pengeressourcer, de og deres bagmænd
havde at kaste ind i valgkampen. Vi vil
ikke nu -
bagefter -
misbruge de borger-
liges egen propaganda og hævde, at dette
var et valg mellem socialisme og kapi-
talisme. Men det er helt klart, at socialis-
men ikke mere er noget skrækindjagende
spøgelse for befolkningensflertal. Flere
og flere forstår, at socialisme -
det er ikke
noget at lade sig skræmme af, for det er en
god og gavnlig indretning' af samfundet.
Valget den 22. november 1966 blev
oprejsningen for nederlaget ved jordlovs-
afstemningen i 1963. Den 22. november
1966 blev dagen, da vælgerbefolkningen
beviste og demonstrerede, at den havde
lært af jordlovsafstemningen. Vælgerne
viste, at de nu forstod, hvem der virkelig er
»den sorte hånd« og hvem der politisk tje-
ner spekulanternes interesser.
Den 22. november blev også en stor
dag fordansk arbejderklasse. Der er sam-
menhæng 'mellem valgets udfald og den
høje /stemme6rocent.I modsætning til
'hvad der skete ved jordlovsafstemningeni
1963, da uforholdsmæssigtmange by- og
arbejdervælgereblev hjemme, så mødte
de op denne gang. Det var lønmodtager-
ne der endelig fandt sammen og brugte
den styrke, de alene har i kraft af deres
antal. De fandt, at nu skulle det være slut
med ballet i den borgerlige -
og lod tæppet
gå.
Hvorfor? Hvorfor dette massive frem-
møde? Fordi de havde noget at stemme på.
Det var jo i hvert fald en af grundene til, at
så mange af dem blev hjemme ved jord-
lovsafstemningen i 1963 -
de havde lige
oplevet en »helhedsløsning«og ventede
sig ikke noget godt fra den regering.
Med Socialistisk Folkeparti er der
skabt et alternativ til venstre for Social-
demokratiet, et alternativ med en politik,
som søger at forene det praktikable med et
socialistisk perspektiv, som bygger på
princippolitik og ideer, som siger nej til
borgerlig politik og ja til fremskridtspoli-
tik -
og som ikke vil splitte, men samarbej-
de om denne fremskridtspolitik.
Forståelsen heraf blandt vælgerne er
grunden til Socialistisk Folkepartis valg-
sejr -
og til, at SF var i stand til at indvinde
mere for arbejderbevægelsensom helhed,
end Socialdemokratiet satte over styr.
Et sådant parti skulle Socialistisk
Folkeparti være. Det var det mål, dets stif-
tere satte sig den 22. november 1958 -
nøj-
agtigt otte år før dette SFs andet gennem-
brudsvalg. Et sådant parti vil det vedblive
at være: surdejgen i venstreudviklingen,
garanten for det stedfundne skred til ven-
stre kun er en begyndelse.
Gert Petersen
Land og Folk d. 25. 11. 66, på forsiden
Kommunistisk Partis forretningsudvalg:
Flertallet må ,
udnyttes
Valget blev et slag mod de borgerlige par-
tier og skabte et nyt flertal i folketinget.
Forventningerne står nu til, at dette flertal
udnyttes i overensstemmelse med det ryk
til venstre, som befolkningen tilkendegav.
I valgkampen fremhævede vi betyd-
ningen af et arbejderflertal, hvor korn-
munisterne var med. Det er en svaghed for
venstrefløjen,at det ikke opnåedes.Allige-
vel forbliver kommunisterne og deres op-
Jens Otto K rag taler i kantinen hos B& W
fattelser en faktor, som det under det nye
flertal bliver vanskeligt at se bort fra.
Det bliver nu aktiviteten pâ arbejds-
pladserne og i fagbevægelsen,som bliver
afgørende for, om forventningerne skal
opfyldes eller valgløfterneiglemmes. Der-
for opfordrer vi til mere aktiv medleven i
det politiske liv. Arbejdspladsememå
fremsætte deres ønsker og føre kontrol
med de politiske afgørelser. Arbejderpar-
tiernes repræsentanter må løbende disku-
tere og udtale sig om den kurs, der må føl-
ges. Så kan der føres politik på en ny måde
i Danmark.
Ophævelse af boligforliget. For en social
boligpolitik.
Demokratisk skattereform uden moms,
med afskaffelse af fradragsreglen, omfor-
V
deling af skattebyrden og medkildeskat.
Overenskomstkravene skal opfyldes. De
»vise mænd«s 2 pct. afviæs.
Militærudgifterne skal nedsættes. Afvik-
ling af NATO. Ingen deltagelse i Fælles-
markedet.
Fordømmelse af USAs krig i Vietnam.
Nu er tiden til at få forventningerneop-
fyldt. Før kravene frem med samlet styr-
ke. *
Danmarks kommunistiskeParti
F orretningsudvalget

.,
i.
n,...
...mt-.aan
:
.<1
Jun-.á
»mn-Mi*
n...
r
fremstillingeraf forhandlingernemellem"
So'cialdemokratietog Socialistisk Folkeparti
l
AKTUELT
Aktuelt d. 24. 11. 1966
SF med i en
ny regering
Regering af Socialdemokratiet og SF i
forgrunden efteråatde Radikale og Libe-
ralt Centrum i gårafviste samarbejde med
folkesocialisterne -
Statsminister Krag fortsætter spændende
regeringsforhandlinger i dag
Statsminister Jens Otto Krag forsøger
nu at danne en flertalsregering under so-
cialdemokratisk ledelse. Krags første ud-
spil i går henvendte sig til de partier, der
havde fremgang ved folketingsvalget i tirs-
dags: SF, Det radikale Venstre og Libe-
ralt Centrum. Krag forsøgte på dette
grundlag at. danne »en bred, folkelig rege-
ring«,men i dagens løb afvistes denne mu-
lighed af både de Radikale og Liberalt
Centrum. Interessen samler sig derfor nu
om dannelse af en flertals-koalition be-
stående af Socialdemokratiet og Socialis-
tisk Folkeparti. Denne regering vil tilsarn-
men råde over 89 mandater i Folketinget,
og det er lige netop et flertal.
Valgnatten udtalte statsminister Krag,
at han gik ud fra, at den socialdemokra-
tiske regering ville fortsætte. Forhandlin-
gerne i går om dannelse af en flertalsrege-
ring kom derfor overraskende, sikkert
også for flere af de implicerede.
Det første møde på Christiansborg
Det begyndte onsdag formiddag kl. 10
med et møde i ministerværelset på Chris-
tiansborg mellem tre regeringsrepræsen-
tanter: statsminister Jens Otto Krag,
udenrigsminister Per Hækkerup og ar-
bejdsminister Erling Dinesen på den ene
side samt SFs formand fhv. minister Aksel
Larsen på den anden side.
Mødet blev aftalt, da partilederne valg-
natten traf sammen i TVs valgstudie i Fal-
koner-Centret, og det var i særliggrad be-
mærkelsesværdigt, fordi Aksel Larsen
hermed i konsekvens af det klare valg-
resultat for første gang havde opnået so-
cialdemokratisk anerkendelse som for-
handlingspartner.
Senere på dagen fortsattes disse for-
handlinger i statsministeriet i Nybrogade
og Aksel Larsen var nu ledsaget af sin
næstformand Morten Lange (med ildrødt
slips) samt af højskoleforstander Poul
Dam.
'
Dette møde, der indledtes kl. 15, kom til
at vare en time, og det genoptages i for-
middag i statsministeriet. Efter mødeti går
erklærede Aksel Larsen: -
Vi er ikke parat
til at gå ind i en regering og heller ikke til at
sige nej.
Aksel Larsen oplyste, at man havde
diskuteret lovgivningsarbejdet i Folketin-
get, mens der ikke var snakket minister-
poster. For Socialistisk Folkeparti var
spørgsmålet om et regeringssarnarbejde
iøvrigt på overvejelsernes stadium, og Ak-
sel Larsen ville ikke i går påtage sig at be-
dømme mulighedeme. Morten Lange be-
mærkede: -
Alt er tænkeligt, kun ikke at
De Uafhængige kommer ind i regeringen.
Aksel Larsen om
Nato-spørgsmålet
En vurdering af SF-ledemes udtalelser
synes iøvrigt at pege mod, at de på ingen
måde stiller sig afvisende over for et even-
tuelt regeringssamarbejde. Det bliver i så
fald alene med Socialdemokratiet, idet
såvel Det radikale Venstre som Liberalt
Centrum i går afviste at deltage i en rege-
ring, hvor SF er med.
De SF-udtalelser der søges som ud-
lægning for en regeringsinteresse, vedrør-
te de politiske hovedopgaver. Aksel Lar-
sen understregede, at det jo var de inden-
rigspolitiske spørgsmål, der var mest
brændende. Skattepolitikken, boligpoli-
tikken og markedspolitikken blev nævnt. -
Om Nato-spørgsmålet, hvor afstanden
nok er størst mellem Socialdemokratiet og
SF, sagde Aksel Larsen, at man fortsat
lægger uhyi'evægt på denne sag.
-
Men, til-
føjedehan, vi har bare forstået, at der står i
traktaten om Nato, at det først er i 1969,
man kan opsige den. Iøvrigt stiller vi os på
det standpunkt, at befolkningen til den tid
får lov at ytre sig om spørgsmåletgennem
en folkeafstemning eller ved et folketings-
valg.
Krag: fremgang og ansvar
Dermed gik Aksel Larsen, og de andre
SF-ledere hjem for at sunde sig oven på
deres første forhandlingsmøde i stats-
ministeriet og for yderligere at overveje
SFs stilling. Men en kendsgerning var det,
at SF med Krags indbydelse til en »folke-
lig regering« rykkede frem i forgrunden
som regeringsparti, og det havde næppe
mange troet muligt for blot en måned
siden.
Om dette første skridt mod samarbej-
de med SF udtalte statsminister Jens Otto
Krag i går over for AKTUELT: -
Jeg
mener det er i overensstemmelse med
folkestyrets idé, at de tre partier, der har
fået fremgang ved valget også får et an-
svar. Derfor bliver de spurgt.
Udtalelse af Eiler Jensen
LO-formanden Eiler Jensen kommente-
rede i en udtalelse i går valgresultatet og
regeringsforhandlingerne. -
Valget viser,
at de partier, der er gåetind for kildeskat -
og som ikke har haft en mindretalsrege-
rings byrdefulde ansvar -
har vundet val-
get, udtalte Eiler Jensen. En almindelig
vælger vil ved konsekvent tænkning mene,
at valgets sejrherrer nu må være med til at
dele det byrdefulde ansvar.
Sådan gik det i går:
Kl. 10.00: Møde mellem statsminister
Krag, 'udenrigsminister Per
Hækkerup, arbejdsminister
Erling Dinesen og SF-for-
manden Aksel Larsen på
Christiansborg.
Ministermøde i statsministe-
riet.
Krag hos kongen på Amali-
enborg for at orientere om val-
get. Siger bagefter, at folkelig
tlertalsregering bliver forsøgt.
SF'erne Aksel Larsen, Mor-
ten Lange og Poul Dam til mø-
de hos Krag.
De Radikale, Karl Skytte og
Hilmar Baunsgaard, hos
Krag.
Kl. 10.30:
Kl. 11.00:
Kl. 15.00:
Kl. 16.00:

i
Kl. 17.00: Nyt ministermme, hvor rege-
ringen orienteres.
Kl. 18.00: Wésterby0g Diderichsen fra
Liberalt Centrum hos Krag.
-
og dette sker i dag:
ling til møde med Krag.
Krag.
Kl. 11.00: 'Ministermøde i statsministe-
riet.
Kl. 11.30: De Radikale ledere hos stats-
minister Krag.
Kl. 12.00: Krag til nyt referat hos kon-
gen på Amalienborg.
Kl. 13.00: Møde i Socialdemokratiets
forretningsudvalg.
kratiets hovedbestyrelse og
folketingsgruppe.
Kl. 14.00: Møde i den Radikale folke-
tingsgruppe.
Kl. 18.00: LC-lederne tilmøde hos Krag
i statsministeriet.
Kl. 18.00: LO-ledeme til møde hos Krag
i statsministeriet.
Aktuelt d. 25. 11. 1966
Der ventes afgørelsei løbet af i
dag -
den anden mulighed er,
at regeringen Krag fortsætter
Forhandlingerne omkring dannelsen af en
, flertalsregering af Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti gennemløbi går en
række dramatiske faser. Aksel Larsen var
flere gange på vej ind i og på ny ud af rege-
ringen. Inden de to partiers forhandlere
ved midnatstid gav sig nattehvilen i vold,
i
var Aksel Larsen nærmest på vej ind i
regeringen påny. Om det virkelig lykkes at
få etableret en tlertalsregering på S + SFs
sammenlagte 89 mandater afgøres for-
mentlig i dag. Forhandlerne mødes igen i
formiddag kl. 11 hos statsminister Jens
Otto Krag i statsministeriet.
Både statsminister Krag og SF-for-
manden Aksel Larsen måtte gennem an-
strengende og højspændte forhandlinger
med deres egne folketingsgrupper og par-
hårdest for Aksel Larsen, hvis ønsker om
en SF -deltagelse i regeringen mødte hård
modstand først i folketingsgruppen og
derefter i aftes på et fællesmøde mellem
gruppen og hovedbestyrelsen. Til hoved-
bestyrelsen indløb iøvrigt talrige protest-
-telegrammer mod regeringssamarbejdet
fra en række SF-vælgerforeninger. En
Kl. 9.00: Venstres formand Poul Hart-i
Kl. 10.00: SF-ledeme til nyt møde hos «
Kl. 14.00: Fællesmøde af Socialdemo-
tiledelser i går. Programmet var dog nok
I
20 Nogle fremstillingeraf forhandlingermellem Socialdemokratiet og SocialistiskFolkeparti

Fra samtalerne med repræsentanter for Socialistisk Folkeparti. Fra v. sesJens Otto Krag
(S), Per Hækkerup (S), Carl Petersen (S), Aksel Larsen (SF), Kaj Moltke (SF), Kaj An-
dresen (S). Med ryggen til ses Erling Dinesen (S) og Helge Nielsen (S), mens Morten Lan-
ge (SF) rækker frem mod askebægeret.
protestdelegation fra SF i Køge-kredsen
mødte selv i Folketinget.
Over for så megen modstand måtte Ak-
sel Larsen give op, og kl. 22,15 oplæste
han over for pressen en erklæring om, at
det nu var klart, at samarbejdet mellem
Socialdemokratiet og Socialistisk Folke-
parti »kun kunne blive af begrænset orn-
fang og uden regeringsfællesskab«. Som
årsag angav Aksel Larsen, at Social-
demokratiet ikke ville give »væsentlige
indrømmelser på boligområdet og uden-
rigspolitikken«.
Aksel Larsen bekræftede, at regerings-
spørgsmålet hermed var lagt på hylden. -
Det hele kunne ikke føre til noget, når
begge partier havde hellige køer som
boligpolitikken, udenrigspolitikken og for-
holdet til meromsen. Aksel Larsen hæv-
dede, at SF på disse punkter havde været
rede til at give indrømmelser.
-
Bliver der ikke flere forhandlinger, lød
et afsluttende spørgsmål til Aksel Larsen.
-
Det kan der da godt blive, sagde han.
Nu skal vi jo afgive vort svar til Social-
demokratiet.
Og der blev nye forhandlinger. De fore-
gik i udenrigsministeriet og sluttede halv-
anden time senere med at statsminister
Krag og Aksel Larsen sammen trådte ud
af Per Hækkerups kontor.
Vi mener stadig, der er muligheder
Krag sagde: -
Vi har talt om tingeneog er
'enigeom at genoptage forhandlingerne i
morgen kl. 11.
Aksel Larsen bemærkede: -
Vi har haft
lyst til at snakke noget mere om det.
Endelig sagde Kragpá begges vegne:
-
Vi mener stadig, der er muligheder.
Det blev i nat anset for sandsynligt, at
en afklaring vil kunne foreligge i løbet af
fredagen.
Socialdemokratiets folketingsgruppe
og hovedbestyrelse er foreløbig indkaldt
til møde kl. 14 og også SFs kompetente
forsamlinger ventes at være rede til nye
møder i dag.
SF-ledelsens
nej-erklæring
Den erklæring, Socialistisk Folkepartis
formand, Aksel Larsen, oplæste eñer det
over tre timer lange møde i SFs hovedbe-
styrelse og folketingsgruppe lød sâledes:
»Socialistisk Folkepartis hovedbesty-
relse har fået forelagt referat om rege-
ringsdannelse. Det fremgik af referatet, at
forhandlerne fra Socialistisk Folkeparti
havde stillet sig positivt til at indtræde i en
regering, hvis der kunne opnås enighed
om et regeringsprogram i overensstem-
melse med vælgerflertalletsafgørelse.Det
fremgik af forhandlingerne at en sådan
enighed kunne opnås på en række punk-
ter. Socialdemokratiet ville imidlertid ikke
give væsentlige indrømmelser på bolig-
området og udenrigspolitikken«,
Det er herefter klart, at samarbejdet
mellem Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti herefter kun kan blive af be-
grænset omfang og uden regeringsfælles-
skab. Hovedbestyrelsen sætter imidlertid
sin lid til, at der efterhånden vil blive mu-
lighed for at udvide dette samarbejde. Det
nyvundne flertal bør bruges til konstruk-
tiv politik.
'

eAâ-MWWÅ.v
...p
;Juma
,
»eu-:V
«a«v.ümmm.
»_0:›.;...›-.:.zsw.,u4,.v.a
.savage-.;-
..
...rawapc
-..
144:.:
päw-
4
..,,.,«..
i
i
'i
i,
sam-sum.”
var
.
.v.
.
mtr.
»Mn-,ah
»435%
s
5....
l,
v
.
-
ble”går?niegethurtigtklart, at'der'
'
I
kunforelå to
regeringsmuligheder:
'
.
1)%en' rense lse af den hidtidiges'o-
cialdemokratisk* mindretalsregering,
somformentligi de fleste vigtige lovgiv-
ningsspørgsI'ål må'skaffe sig flertal på
SFs 'stemm 1.3
L 2) en
flertalsregeringbestående af So-
cialdemokratiet og Socialistisk Folke-
parti'. Denneregering vil i givet fald kunne
lovgive på grundlagaf et mere langsigtet
program og uden at være udsat for det
dobbeltsidede pres, en mindretalsrege-
ring›måregne med.
Krag fik tanken på valgnatten
StatsministerKrag forklarede i går, at tan-
ken om en regering på basis af det nye par-
lamentariske flertal gradvis var kommet
til ham i løbet af valgnatten. Han havde
dog ikke drøñet den med nogen, men
'
havde foretrukket at sove på det. Onsdag
morgen stod situationen imidlertid stats-
ministeren helt klar, og han begyndte sine
undersøgelser,hvis første fase var mulig-
heden for en S-R-SF-LC-regering. Denne
mulighed strandede dog hurtigt på afvis-
ning fra de Radikale og 'Liberalt Cen-
trum.
Ekspertudvalg og forhandlingsgruppe
Allerede onsdag gik Krag så i gang med at
forhandle med Aksel Larsen og andre SF-
ledere om Socialistisk Folkepartis med-
virken i en flertalsregering, og disse for-
handlinger fortsattes i går. Først holdtes et
,nyt møde i statsministeriet, senere drøf-
tede to specialistgrupper mulighederne for
1) et fælles skattereformprogram (det var
finansminister Henry Grünbaum og
SFierne Aksel Larsen og Sigurd Ømann),
og 2) en fælles boligpolitik (boligminister
Kaj Andresen og SF'erne Kaj Moltke og
Arne Larsen). Desuden nedsattes iløbet af
dagen et særligtforhandlingsudvalgmed
tre repræsentanter for hvert parti, nemlig
fra Socialdemokratiet: udenrigsminister
Per Hækkerup, arbejdsminister Erling
Dinesen og den fungerende gruppefor-
mand Carl Petersen -
fra SFs side: Aksel
Larsen, Morten Lange og Poul Dam. Ud-
valget mødtes i udenrigsministeriet.
SF-lederne interesseret
Allerede tidligt lå det ret klart at SFs top-
ledere var stærkt interesserede i 'at nå til af-
tale om en fælles-regering med Social-
demokratiet Efter mødet onsdag formid-
dag hos Krag, sagde Aksel Larsen og
Morten Lange, at drøftelserne havde
været orienterende og uforpligtende.
'Aksel Larsen forklarede, at to partier, hvis
'
de'vil ien fællesregering,må se din pro-
grarnmemc falder sammen og ligner hin-
anden. Hvis der er
diverg'enser,må man
'om muligt søge at afdæmpesine syns-
punkter for at komme hinanden i møde.
Disse overvejelser var nu i gang vedrør-
r
'
ende skattepolitikken og boligpolitikken.
Aksel Larsen blev spurgt, om SF i givet
fald som regeringspartner var rede til at
stemme for de årligemilitærbevillingerpå
finansloven. Hidtil har SF undladt at
stemme. -
Det ,har vi ikke engang over-
vejet endnu, svarede Aksel Larsen.
Boligfond og sociallove
Det forlød i går, at regeringsforhandIin-l
gerne mellem de to partier førtes på grund-
lag af en folkesocialistisk accept af blandt
andet:
1) Boligforliget røres ikke, men
antagelig etableres et statslig boligfond.
Muligvis forbedres boligsikringsordnin-
gen.
-
2) Skattereform med kildeskat og af-
skaffelse af skattefradragsreglen.
3) 10 procents merværdiafgift med alle
nødvendige sociale kompensationer og
samtidigt bortfald af en gros-omsen.
4) Uændret videreførelse af forsvars-
og udenrigspolitikken. Vælgerne spørges
til sin tid om fortsat Nato-samarbejde.
5) En række sociale love med ATP,
bedre arbejdsløshedsunderstøttelse og
bedre sygedagpengeordning som de vig-
tigste.
Krag understregede i går, at en even-
tuel aftale mellem de to partier tænkes
nedfældet i en underskrevet protokol, der
offentliggøres.
Før forhandlingerne kunne nå til virke-
lige realiteter måtte de to partiers ledere
have grønt lys fra deres kompetente for-
samlinger. Og her viste der sig at være
betydelig modstand i begge partier mod en
fælles regering.
Allerede i regeringen har der været
store betænkelighederved at spille ud med
en invitation til SF. Kulturminister Hans
Sølvhøj har taget klart forbehold med hen-
›
syn til fortsat regeringsdeltagelse, mar-
kedsminister Tyge Dahlgaard menes også
at have gjort det, og flskeriminister Jens
Risgaard Knudsen har været så skarp en
modstander af fællesregerings-tanken,at
han skal være rede til at sætte sin stilling
ind på det.
Statsminister Krag fik i går enstemmig
tilslutning i Socialdemokratiets forret-
ningsudvalg til at søge at få SF med i rege-
ringen. Med denne indstilling gik han se-
nere på dagen til partiets hovedbestyrelse
/
,J 1. ,lv
v v
1);. .Vil I
'VHWÅIV xr 'AVN n/ r.
Nogleyrerñstilitnger»afforhandlingernemellem Sacialdemokratiêtog SocialistiskFolkeparti 21,',
5-
og den nye folketingsgruppe.Her'var me-
/
Å
ningerne meget delte. -
Bagefter sagde
statsminister Krag: -
Det er
klart,at vi har
folk, der er betænkelige.
'
For og imod hos socialdemokraterne
Betænkelighederne fremførtes især af en
række folketingsmedlemmer både fra pro-
vinsen og hovedstaden. Ministrene Per
Hækkerup,Erling Dinesen, og K. B. An-
dersen anbefalede stærkt at gøre for-
søget, og det samme gjorde en række af
fagbevægelsens topledere, som LO-for-
manden Eiler Jensen, DASFs formand
Viggo Wivel og smedeformanden Hans
Rasmussen. Anbefalingerne blev givet ud
fra en realpolitisk vurdering af situatio-
nen. Socialdemokraternes følelser over for
SF er velkendte og iøvrigtuændrede. Den
tre timer lange diskussion i den social-
demokratiske folketingsgruppe sluttede
med, at der blev givet grønt lys for rege-
ringsforhandlinger med SF. Fører for-
handlingerne til et resultat skal regerings-
grundlaget godkendes på et nyt social-
demokratisk hovedbestyrelses- og grup-
pemøde i eftermiddag.
Også på Socialistisk Folkepartis'
gruppemødegik bølgernehøjt.Det varede
tre timer, og sluttede uden nogen endelig
beslutning om, hvorvidt man skulle gå i
realitetsforhandlinger eller ej. Folke-
tingsgruppen overlod
afgørelsentil hoved-
bestyrelsen, der trådte sammen i aftes.
Forrest i modstanden' mod et regerings-
samarbejde stod Holger Viveke, Skræp-
penborg-Nielsenog Erik Sigsgaard -
tre af «
de mest aktive folk i den gamle 10-mands
SF-gruppe. Deres modstand gik især på
spørgsmålet om militærbevillingerneog'
en mand som Skræppenborg-Nielsenskal
være blevet stærkt rystet ved tanken om at .
stemme for de
forsvarsbevillinger,han
hidtil har taget så skarp afstand fra.
Aksel Larsen kunne altså ikke i første' ,
omgang få sin folketingsgruppes sank-
tion, men fik i stedet afgørelsen lagt hen til
partiets hovedbestyrelse, hvor fagbe-,
vægelsens SF-folk er stærkere repræsen-
teret end i gruppen. Også i SF synes der
hos fagforeningsfolkene at være en be-
tydelig stemning til fordel for et regerings- .
i
samarbejde. ›
Antagelig vil selv de stærkeste mod-
standere i folketingsgruppen af et rege-
ringssamarbejde loyalt bøje sig for en ho-
vedbestyrelsesafgørelse til fordel for et
regeringsfællesskab med Socialdemokra-
tiet.
Socialistisk Folkepartis hovedbesty-
relse begyndte sit møde kl. 19 i aftes. Det
foregik på Christiansborg.

Aktuelt d.126.11. 1966
Efter de dramatiske begivenheder på
Christiansborg sent torsdag aften, dafor-
handlingerne først brød sammen og trå-
den derejter knyttedes igen, skete der i går
visse fremskridt i regeringsforhandlin-
gerne mellem Socialdemokratiet og So-
cialistisk Folkeparti. Udviklingen i går
var af en sådan karakter, at det nu be-
tragtes som sandsynligt, at resultatet en-
ten bliver en fællesregering med Krag som
chefog Aksel Larsen som en af ministre-
ne -
eller en samarbejdsaftale mellem de to
partier om løsningenaf visse konkrete lov-
givningsopgaver. I dette tilfælde vil den
nuværende socialdemokratiske mindre-
talsregering altsa' fortsætte.
Forhandlingerne mellem de to partier
videreførtes i går på flere møder både i
statsministeriet og udenrigsministeriet.
Forhandlingerne er overordentlig van-
skelige. -
Forhandlinger af denne art er et
at de vanskeligste eksperimenter, der
overhovedet kan tænkes gennemført i
politik, sagde således en af SF-lederne
professor Morten Lange i går. -
Efter
møder i SFs forretningsudvalg og for de
tilstedeværende folketingsmedlemmer
fremsatteden nybagte folketingsmand, re-
daktør Gert Petersen en erklæring, hvori
han bl.a. udtrykte bekymring over det
tempo, der fra socialdemokratisk side
ønskes sat på forhandlingerne -
eller som
Gert Petersen foretrak at sige det: »son-
deringerne«.
Tre hovedområder for forhandlingerne
Hovedemneme i'disse forhandlingsson-
deringer, som afgør om landet skal have
en Hertalsregering eller ej, er: 1) skattepo-
litikken, 2) boligpolitikken, 3) forsvars- og
udenrigspolitikken.
Inden den nye forhandlingsrunde be-
gyndte i aftes, var situationen på de tre
områder:
I) skattepolitikken:
-
Vi er nogenlunde enige om de vigtigste
punkter i skatteprogrammet, sagde Mor-
ten Lange i går. Han tilføjede, at SF er
parat til at se på en omlægning af de indi-
rekte skatter -
altså en afløsningaf en gros-
omsen med noget andet. Om dette skal
være en merværdiafgift vil man først
undersøge nærmere. Meromsen afvistes
imidlertid ikke.
2) boligpolitikken:
På dette område gjordes betydelige frem-
skridt i går, og møderne formiddag og ef-
termiddag drejede sig hovedsagelig om
1
22 Noglefremstillinger af forhandlingernemellemSocialdemokratietog SocialistiskFolkeparti
boligpolitikken. Antagelig vil det være
muligt at opnå enighed om noget, som vel
nærmest må b"etegnessom en overbyg-
ning på boligforliget. Heri skal formentlig
bl.a. indgå en statslig boligfond, der sættes
ved siden af forligets to fonde for det so-
ciale og det private byggeri. Desuden vil
man forsøge at løse problemer omkring de
mindstbemidledes boligindskud, om sane-
ringen og om byggemodningen i kom-
muneme.
3) forsvars- og udenrigspolitikken.'
Forsvaret og Nato er en af SFs allerhel-
ligste køer, og her ligger formentlig rege-
rings-forhandlingernes største problem.
-
Der er forbandet langt mellem vore
synspunkter, sagde Morten Lange i går. -
En anden af SFs topledere, cand. mag.
Jens Maigaard, der er medlem af partiets
forretningsudvalg, erklærede helt katego-
risk: »Der skal skæres i militæret«. Og
Morten Lange bemærkede lidt senere: -
Vi
skal have afgørende indrømmelser.
Men Morten Lange gav dog også en in-
teressant fortolkning af, 'hvad militærned-
skæringer kan være. En virkelig nedskæ-
ring af den militære tjenestetid vil også
kunne betragtes som en »nedskæring«,
selv om det i virkeligheden kan koste
penge at uddanne de værnepligtigemere
rationelt på den kortere tid. -
Her er måske
et punkt, hvor parterne kan mødes. I for-
vejen har regeringen jo igangsat en under-
søgelse med henblik på rationaliseringer i
forsvarsapparatet.
Kan ikke slippe for ansvaret
Folkesocialisterne brugte i øvrigt megen
tid til at forklare de pludselige vendinger,
der torsdag aften foregik i partiets hold-
ning til regeringsforhandlingerne. Først
vedtog SF-hovedbestyrelsen en erklæ-
ring, som sagde nej til en fællesregering,
men efter et møde med statsminister Krag
senere på aftenen mente Aksel Larsen, at
der alligevel var visse muligheder. På dette
møde skal Krag i øvrigt have understre-
get overfor SF”erne, at et parti med tyve
mandater ikke sådan kan slippe uden om
at tage et politisk medansvar.
Misforstâelser
i SF's hovedbestyrelse
I går forklarede SFs talsmænd, at der var
fuldstændig overensstemmelse mellem
hovedbestyrelsens erklæring og Aksel
Larsens vending senere på aftenen.
Hovedbestyrelsens erklæring var nemlig
blevet vedtaget på grundlag af noget, som
åbenbart har været en misforståelse af
hvilke betingelser, der var stillet fra so-
cialdemokratisk side. Et RB-telegram,
krævet SF-accept af 1)êboligforliget,2)
uændret forsvarSpolitik, i)meroms på 10
pct. ,
Aksel Larsen og SFsl'andreforhand-
lere havde på et møde bl.a. udenrigs-
minister Per Hækkerup fbrudfor mødeti
SFs hovedbestyrelse fåelsamme indtryk.
af at disse krav var ultimative. Derfor
måtte SF-hovedbestyrelsen vedtage sin
erklæringi den afvisendeiform. Senere på
aftenen fik Aksel Larsenlså opklaret hos
statsminister Krag, at derlihvert fald ikke i
første omgang var stilletiultimative krav,
'
og herved blev tråden sålknyttet igen.
SF-lederne havde i går mange bebrej-
delser til pressen i anledning af den måde,
hvorpå hovedbestyrelseserklæringenblev
udlagt. Hvis I vil være sikre på,der bliver
givet rigtig besked, må I nok lade os over-
være hovedbestyrelsesmøderne, sagde en
journalist til Morten Lange. -
Jeg er så-
mænd ikke sikker på, det bliver bedre, lød
svaret.
SF s hovedbestyrelse er en om ikke udi-
sciplineret så i hvert fald meget livlig for-
samling. Det fik man i fjor en fornem-
melse af, da folketingsmand Gunhild Due
på SFs kongres trak sig ud af hovedbesty-
relsen efter fire år med en udtalt lettelse
over nu »at blive fri for at høre på de
ustandselige stridighederm
Hovedbestyrelsen holdt ikke møde i
går, men det gjorde som nævnt forret-
ningsudvalget og de tilstedeværende
folketingsmedlemmer. Eller mødet frem-
satte redaktør Gert Petersen en udtalelse
om, at det var en misforståelse at tro, at SF
for enhver pris ville i regering. På '
den
anden side ville man gerne være med til at
›
føre arbejderpolitik også i givet fald som
regeringsparti. -
Men vi agter ikke at sælge
ud af vore synspunkter, sagde Gert Peter- .
sen. Heri ligger imidlertid ikke, at vi uden'
videre kræver hele vort program gennem-
ført.
Kort møde
På et kun tre kvarter langt møde i går ef-
termiddags i Socialdemokratiets hoved-
bestyrelse og folketingsgruppe rede-
gjorde statsminister Krag, udenrigsmini-
ster Hækkerup, boligminister Kaj Andre-
sen og arbejdsminister Erling Dinesen for
forhandlingerne med SF. Der var fore-
løbig intet at tage stilling til, men nyt møde
fastsattes til i añes kl. 22. -
I SFs forret-
ningsudvalg og gruppe refererede Aksel
Larsen på samme måde forhandlingerne,
og også her blev fastsat nyt møde til i aftes
efter endnu en to-parti runde i statsmini-
steriet.
M
A
H
M
L

.s
.._
(var,
..
.
i Søndags-Aktiielt.1527. 11. 1966
l
2:!
Ferhandlingerneom flertals-
gregeringëbrødsammen, da SF
skærpedekravene om
nedskæringaf forsvars-
bevillingerne.
Krag beklager sammenbrud-_
det
Af Ole Andersen
Sammenbruddet af regeringsforhandlin-
gerne mellem Socialdemokratiet og So-
cialistisk Folkeparti betragtes først og
fremmest som et personligt nederlag for
den 69-årige SF-formandAksel Larsen.
Sammen med sin næstformand Poul
Dam, stred Aksel Larsen forgæves for at
få sit forretningsudvalg og sin 20 mand
store folketingsgruppe til at acceptere et
regeringssamarbejde med Socialdemo-
kratiet. Men de mest yderligtgáendefor-
svarsmodstandere nægtede at bøje af) ja
skærpede nærmest deres krav om køn-
tante nedskæringer af forsvarsbevillin-
gerne. Og så var der ikke noget at gøre.
Socialdemokratiet kunne ikke acceptere
SF 'ernes ultimative krav om forsvarsned-
skæringer. SF-kravene escalerede i går
(for nu at bruge et populært Vietnam-ud-
tryk) under et møde ipartiets forretnings-
udvalg og folketingsgruppe.
Da den udvidede forhandlingsdelega-I
tion fra SF mødtes ved 14,30-tiden lørdag
eftermiddag i statsministeriet medbragte
de et krav om en fortløbende nedskæring
af forsvarsbudgetterne med 10 procent pr.
år tre år i træk fra 1968-69 til 1970-71.
Desuden krævedes militærets og civilfor-
svarets tjenestetid nedskáret til 8 måne-
der.
-
Så bastante formuleringer har vi fra
Socialdemokratiets side ikke kunnet kon-
statere, erklærede statsminister Jens Otto
Krag, da han lørdag eftermiddag klokken
1
17,10 med beklagelse meddelte at for-
handlingerne mellem Socialdemokratiet
og SF var endt uden resultat.
Fra socialdemokratisk side havde man
søgt at strække sig vidt på forsvarspoli-
tikken. I forslaget til et fælles arbejds-
grundlag for topartiregeringen hed det at
en yderligere nedsættelse af tjenestetiden
skulle tilstræbes ved en fortsat rationa-
lisering af uddannelsen. SF skulle stemme
for fmanslovens forsvarsudgifter i 1967-
,
68. Såfremt den internationale udvikling
_
derefter gør det muligt vil besparelser bli-
ve gennemførti de følgendefinansår, hed
det.
_
,
En sådan formulering kunne 'imidlertid'
ikke tilfredsstille SF-erne. Det var klart at
partiformanden, Aksel Larsen, og hans
nærmeste medarbejdere var rede til at
strække sig meget vidt, men på et næsten
fire timer langt møde i SFs hovedledelse
lørdag formiddag besluttedes det at ud-
vide SFs forhandlingsdelegation med tre
af de mest kompromisløse forsvarsmod-
standere: folketingsmand Erik Sigsgaard
og de to nybagte folketingsmænd:redak-
tør Gert Petersen samt fællestillidsmand
Ove Krog Hansen, fra Helsingør. -
Aksel
Larsen udtalte efter dette møde at der sta-
dig var muligheder for en fælles regering,
men det stod klart at vanskelighederne var
forøget meget betydeligt. -
Lettere blev det
ikke at SF også havde strammet sine krav
vedrørende boligpolitikken.
Den sidste runde
Den sidste og afgørende forhandlings-
runde i statsministeriet varede fra kl.
14,30 til 17,10.
Statsminister Krag konstaterede efter
sammenbruddet at man havde stillet et
dokument på benene, som et fælles for-
handlingsgrundlag. -
Meget store dele, der
står i dette papir, har der kunnet opnås
enighed om, sagde Krag. Flere steder har
der været nuancer, men ikke nødvendig-
vis større end at de kunne løses.
Krag gjorde opmærksom på, at de af-
gørende vanskeligheder i forhandlingerne
først dukkede op delvis i løbet af freda-
gen, men især for alvor lørdag, da SF
fremlagde de meget stærke standpunkter
vedrørende forsvaret.
Mindretalsregering
Regeringen fortsætter nu som mindre-
talsregering sagde Krag. Regeringen
demissionerer ikke, og der er ikke grund-
lag for at indlede regeringsforhandlinger
til anden side. Krag afviste med denne ud-
talelse opfordringer fra Venstre og Det
konservative Folkeparti om dannelse af en
bred sarnlingsregering »til højre« i Folke-
tinget.
Regeringen vil nu fremlægge forslag i
Folketinget, og det papir, der udgjorde
grundlaget for forhandlingerne med SF vil
blive bragt videre i regeringens politik.
Statsministeren understregede, at So-
cialistisk Folkeparti ikke er noget støtte-
parti for regeringen. Der foreligger ingen
samarbejdsaftaler, hverken åbne eller
hemmelige. Krag beklagede imidlertid
endnu engang at regeringsforhandlinger-
ne ikke var lykkedes.
1 1
Å
;
i 'i i«'
_NogIe'fremstillingeraf forhandlingernemellem Socialdemokratiet og' Socialistisk Folkeparti
A
23
.
'
'V
[
1
;SF-bladet
SF -
bladet d. 30. 11. 1966
Fire dage med
højspænding
Krags dristige udspilsatte Christians-
borg idøgndrijt. -
Trojkaen, der blev til en
kvartet og endte som septet. -
F ællesrege-
ring eller samarbejdsaftale? -
Konklu-
sion: Vi skal ikke stjæle stemmer fra hin-
anden, men sammen forberede en ny gf-
fensiv mod de borgerlige.
Det var fire dage, der rystede det borger-
lige Danmark (plus SF og Socialdemo-
kratiet, omend på en anden måde). Begi-
venhederne var hektiske og flimrende, r
dagspresse og RTV kunne dårligt følge
med, og da mange ting ifølge sagens natur
måtte ske bag lukkede døre blandedes rig-
tige referater og forlydender på forbløf-
fende vis med de værste røverhistorier.
Det vil sikkert være praktisk med en
samlet oversigt over, hvad der skete i de
fire døgn,da Jens Otto Krag og Aksel Lar-
sen fik hele Danmark til at holde vejret.
Undervejs kan det måske lykkes at ram-
me en pæl gennem nogle af de værste af
røverhistorierne.
En onsdag med optakt
Det hele begynder onsdag formiddag.
Krag begynder at sondere mulighederne
for dannelse af en »bred folkelig rege-
ring« af Socialdemokratiet, SF, de radi-
kale og Liberalt Centrum.
Under disse sonderinger tilkalder Krag
bl.a. SFs formand, Aksel Larsen, som
skyndsomst får fat i Morten Lange og
Poul Dam for at have dem med som bisid-
dere under forhandlingerne. (Disse tre be-
nævnes herefter som TROJKAEN). Ved
middagstid forhandler de med Krag. Mor-
ten Lange udtaler bagefter, at man da er
villig til at overveje tanken, men at der er
meget store vanskeligheder at overvinde,
fordi de to partier på visse principielle om-
râder har ganske forskellige synspunkter.
I løbet af dagen forhandler Krag med
politikere fra LC og de radikale, og det
står mere og mere klart, at skal SF deltage
i en regering, bliver det kun med Social-
demokratiet som partner. Hverken de
radikale eller LC vil sidde i regering med
SF. Den radikale Skytte foreslår atind-
drage Venstre i forhandlingerne med hen-
blik på en VRS-regering.
SFs partiformand og hans bisiddere
râdfører sig samme aften med bl.a. parti-
sekretær Hartvig Møller, borgmester
Willy Brauer og chefredaktør Gert Peter-
sen. Disse tilråder, at sonderingerne fort-
sættes, og at man især undersøger, hvilke

›
24,, Noglefremstillingeraf forhandlingernemellem SocialdemokratietogLSOcialisiisk'Follceparti
!
i
1 y
1
'
'Intet nyt frofolkefronten
Hverken inden for Socialdemokratieteller'SF var der udelt begejstring for Jens Otto Krags
og Aksel Larsens forhandlinger om en fælles regering.
'
-
Nå ja, men så slutter vi dette møde med en konstatering af, at vi har vore partier bag os . . .
(Bo Bojesen i Politiken d. 27. 11. 1966)
indrømmelser den anden part er villig til at
yde på de afgørende områder.
Den forrygende torsdag
Kl. 10 mødes »trojkaen« til forhandling
med bl.a. Krag og Hækkerup. Man præ-
senteres ,for et udspil fra Krag, og folke-
tingsmændene Kai Moltke, Arne Larsen
og Sigurd Ømann inddrages i forhandlin-
gerne,de to første for at særforhandle med
boligministeren, den sidstnævnte for at
tale med finansministeren.
'
Kl. 14 træder SFs forretningsudvalg
sammen. Her redegøres der for de hid-
,
tidige samtaler, og der drøftes især en
række udenrigs- og markedspolitiske
spørgsmål. Forretningsudvalget godken-
der, at forhandlingerne er optaget, ogat de
fortsætter. Fra flere sider kritiseres dog, at
udvalget ikke er blevet samlet på et tid-
ligere tidspunkt.
Kl. 14 træder iøvrigt den socialdemo-
kratiske hovedbestyrelse sammen til
møde. Efter mødet oplyses i pressen, at
den socialdemokratiske hovedbestyrelse
kun tillader forhandlinger med SF under
forudsætning af, at der ikke pilles ved
udenrigs- og militærpolitikken,boligfor-
liget og moms-planerne. Statsministeren
udtaler til RTV, at SF ikke kan stille be-
tingelser, og at Socialdemokratiet ikke
kan yde indrømmelser på disse tre felter.
Kl. 15 træder SFs folketingsgruppe
sammen til møde. I dette som alle de føl-
gende gruppemøder deltager også par-
tiets forretningsudvalg. På gruppemødet
er der endnu ingen, der har kendskab til
stemningen på det socialdemokratiske ho-
vedbestyrelsesmøde og statsministerens
udtalelser. Der afgives rapport fra »troj-
kaen« og fra de særforhandlinger, som
Kai Moltke, Arne Larsen og Sigurd
Ømann har ført med fagministrene. På
mødet gives der fra alle sider tilslutning til,
'
at
samtalerne o
_
sættes; men mødet efter-l
__*et klart ind-
'
tryk af, at der er betydelig _ stand mellem
SF og Socialdemokratiet 'u isâ vidt-angâr
regeringssamarbejde, me 'derimodmeget
stor interesse for et
samarbejdepå ,
det parlamentariske plani r
,
Efter gruppemødet,
dejzareri godt to
timer, går »trojkaen«,11 L sammensæt-
ning er godkendt af til nye for-
handlinger, nu i udenrigsministeriet.Den _
socialdemokratiske delegation består af
Per Hækkerup, Carl Petersenog Erling
Dinesen. Som Morten Lahge senere sag- _
de til pressen, bekræftedeådettemøde det
"
indtryk, vi senere fik gerinem oplysnin-
gerne om de tre hellige køer på det social-
'
demokratiske hovedbestytelsesmøde.
Kl. 19 træder SFs hovedbestyrelse
sammen til et møde, der varer til omkring _
kl. 22. Morten Lange rapporterer fra for-
handlingerne. Efter at have peget på,at so-
cialdemokraterne åbenbart har tre hellige
køer, slutter han med at indstille, at for-
handlingsdelegationen bemyndiges til at
gå videre med samtalerne for at under-
søge mulighedeme for et begrænset sam-
arbejde mellem A og F. Fra alle sider i for-
samlingen bliver det godkendt, at man har
stillet sig positivt til Krags udspil om for-
handlinger, og at man bør gå videre som
'foreslået af »trojkaen« gennem Morten
Lange. Selve spørgsmålet om regerings-
samarbejde berøres mange gange under
diskussionen, og der er almindelig enig-
hed om, at selvfølgeligkan SF indtræde i
en regering, men at der i så fald má ydes
betydelige indrømmelser til de principiel-
le synspunkter, SF hylder. Især er skatte-
og boligpolitik, militærpolitikvog uden-
rigspolitik af afgørende betydning.
På mødet siger Aksel Larsen, at det er
helt urimeligt blot at være mod regerings;
samarbejde, sådan som nogle indkomne
telegrammer fra SF-partiforeningeme
havde givet udtryk for. Det afgørende er
den politik, man bliver enig om. Folk ven-
ter, at arbejdertlertallet bliver brugt, og i
og for sig er det naturlige, at det udkry-
stalliserer sig i en regering, som repræsen-
terer hele arbejdertlertallet. Derfor vil han
ikke være med til at føre forhandlinger
herom med det formål at prænge dem.
Det kommer der ikke noget godt ud af.
Men selvfølgelig kan vi heller ikke sælge
ud af vore principper, ogvmed den hold-
ning, Socialdemokratiets (hovedbestyrel-
se har indtaget -
og den afspejlede sig ifor-
handlingerne i eftermiddags -
er vi klare
over, at der kommer ikke nogle bukser ud
af det skind. Men så må vi søge at sikre, at
der skabes et nært parlamentarisk samar-
bejde mellem de to arbejderpartier, og at
'i
-r
de Børm?
_
g
:;3
›
2
L
,
z

Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Mais procurados

Mais procurados (8)

Destaque

Destaque (20)

Semelhante a Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

Semelhante a Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal (20)

Mais de SFAH

Mais de SFAH (20)

Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal