Aarbog 12 1982

Årbogfor
arbejderbevægelsens
historie
Udgivet af
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie
ved
Svend Aage Andersen, Birte Broeh, Niels Senius Clausen
Hannelene Toft Jensen og Lars Torpe
1982

Mhiv
Copyright by SFAH og forfatterne
ISSN: 0106-5912
1. udg. 1982
Sats: Werks Fotosats ApS, (06) 19 93 10
Tryk: Werks Offset, (06) 19 ll 39
Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd
og Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
Manuskripter og bøger til anmeldelse bedes sendt til:
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie,
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
Reisbygade 1, 1759 Kbh. V.
Forsidetegning: Per Marquard Otzen
Arbejderbevægelsens
Bibliotek Om Arkw

Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Henning Grelle:
Tag Parti -
Landarbejderforbundet og arbejderbevægelsen1906-1917 . 7
Hanne Damsholt:
Landarbejderforbundet og landarbejderstrejken 1921 . . . . . . . . . . .. 63
Birgitte Possing:
Arbeidsdeling, kvinder og patriarkalsk tradition
på landet i det 19. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 111
Anette Eklund Hansen:
Landarbejderkvindernes arbejdsforhold ca. 1870-1900 . . . . . . . . . .. 145
Anna-Birte Ravn og Maren Bak:
En kvinde og hendes næste
Kønsarbejdsdeling og patriarkat i danske husmandsfamilier . . . . . . 153
Alun Howkins:
»Ingen verden uden ham«: Den engelske landarbejders historie
og historiograñ gennem de sidste 150 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
Thorkil Ørum:
Jord, brød og arbejde
Agrare bevægelser i Italien 1880-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201
Anmeldelser
Bernt Schiller:
Anmeldelse af: Hans-Norbert Lahme:
Sozialdemokratie und Landarbeiter in Dänemark 1871-1900 . . . . . 211
Per Boje:
Anmeldelse af: Hans-Norbert Lahme:
Sozialdemokratie und Landarbeiter in Dänemark 1871-1900 . . . . . 219
Niels Senius Clausen:
Tidsskriftoversigt 1981/82 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 235
Forfatterfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240

Forord
Arbejdernes historie opfattes traditionelt som byarbejdemes historie, og
forskningen har med enkelte undtagelser været samlet om arbejderne i by-
erne. Når vi denne gang har valgt landarbejdere som årbogenstema, skyldes
det for det første, at der i landbrugslandet Danmark indtil for få årtier siden
har eksisteret en meget stor underklasse pålandet. For det andet mener vi, det
er væsentligt at vide noget om denne store gruppe landarbejdere for at forstå
den danske arbejderbevægelsesudvikling. På denne baggrund er det glæde-
ligt, at den første danske doktordisputats inden for arbejderbevægelsenshi-
storie netop omhandler landarbejderspørgsmålet.Det drejer sig om Hans-
Nobert Lahmes afhandling Sozialdemokratie und Landarbeiter in Dänemark
(1871 -1900).
Vi bringer i årbogen indlæggene fra de to officielle opponenter, professor
Bernt Schiller, Roskilde Universitets Center, og lektor Per Boje, Odense Uni-
versitet.
Landarbejderbegrebet er langt fra entydigt. Der er tale om en meget stor og
sammensat gruppe, som vanskeligt lader sig afgrænse.Vi var derfor i redak-
tionen meget i tvivl om, hvilken titel årbogenskulle have. Til landarbeideme
hører bl.a. karle og piger, husmænd med eller uden jord samt daglejere af
mange slags. Gruppen er endvidere vanskelig at afgrænse, fordi mange kun
tilhørte den i en periode af deres liv. Dette gælder f.eks. for karle og piger,
hvoraf mange senere drog til byerne og blev arbejdere her. Det er således ikke
muligt at belyse temaet i alle dets aspekter i en enkelt årbog,hvilket vi heller
ikke prætenderer at gøre.
Organiseringen af landarbejderne antog forskellige former. Efter 1900 gjor-
des forsøg herpå såvel fra arbejderbevægelsens som fra landarbejdernes egen
side. Inden for arbejderbevægelsen var især Dansk Arbejdsmandsforbund
optaget af sagen, da landarbejderne jo sad »i forstuen til DAF«.
Årbogenindeholder to artikler om organiseringen af landarbejdeme. Hen-
ning Grelle behandler perioden 1906-17, hvor den organiserede landarbej-
derbevægelse var splittet mellem et socialdemokratisk/fagpolitisk og et radi-
kalt/georgistisk ståsted. Henning Grelle belyser uenigheden mellem socialde-
mokratiet og fagbevægelsen med hensyn til formålet med at organisere
landarbejderne. Skulle der dannes fagforeninger eller politiske foreninger på
landet?
I Hanne Damsholts artikel undersøges den senere udvikling inden for land-
5

arbejderforbundet, herunder den store strejke i 1921 . Artiklen behandler bag-
grunden for de store vanskeligheder, der var forbundet med at organisere
landarbeiderne.
De kvindelige landarbei dere spillede ikke nogen rolle inden for den organi-
serede landarbeiderbevægelse.Årbogenindeholder tre artikler om de kvinde-
lige landarbeideres vilkår på forskellige tidspunkter.
Birgitte Possing har undersøgt kvindearbeidet på landet i det 19. århund-
rede og den kvindeopfattelse, der udsprang heraf. Hun afgrænser sit emne ud
fra en køns- og klasseopfattelse, som har sin baggrund i hendes kvindespeci-
fikke udgangspunkt.
Derefter følger en artikel af Anette Eklund Hansen, hvori hun påbaggrund
af et nyligt afleveret universitetsspeciale kort redegør for landarbeiderkvin-
dernes stilling i slutningen af det 19. århundrede.
Efter 2. verdenskrig og især i 1960'erne forsvandt mange af de traditionelle
arbejdspladser for landarbeideme på grund af omstruktureringen inden for
landbruget. I stedet for at gå på løsarbeide på de større gårde tog bla. hus-
mandskvindeme på arbejde i byerne. Kvindernes stilling i disse landarbeider-
⁄husmandsfamilier belyses i en artikel af Anna-Birte Ravn og Maren Bak. På
baggrund af bl.a. interviews med husmandskoner undersøger de autoritets-
strukturen i familierne og den materielle baggrund herfor.
De udenlandske forhold er repræsenteret gennem artikler om de italienske
og engelske landarbejdere. Artiklerne er skrevet af henholdsvis Thorkild
Ørum og Alun Howkins.
Vi kan i denne årbogikke bringe den traditionelle forskningsoversigt, hvil-
ket vi beklager. Flere aftalte artikler er desværre af forskellige årsagerudeble-
vet. Årbogenafsluttes med den årligetidsskriftsoversigt udarbejdet af Niels
Senius Clausen.
Redaktionen

Tag Parti -
Landarbejderforbundet
og arbejderbevægelsen 1906-1917
Henning Grelle
Indledning
I 1917 fik dansk fagbevægelseet nyt medlem. Landarbejderforbundet blev
optaget i De samvirkende Fagforbund (D.s.F.). Selvom Landarbejderfor-
bundet ikke var et »rigtigt«fagforbund, som betalte fuldt kontingent og var
pligtig til at udrede strejkebidrag eller berettiget til at modtage sådanne, var
der tale om en vigtig begivenhed for både landarbeiderbevægelsen og dansk
arbeiderbevægelse.11 år tidligere havde en lille flok tjenestefolk taget initiativ til
at oprette en organisation, som siden gennem mange kampe og splittelser
skulle blive til Landarbejderforbundet. Dengang i 1906 havde man anmodet
byarbejdeme om økonomisk hjælp, og man havde fået en håndsrækning, der
indeholdt et ønske om at byernes og landbrugets arbejdere måtte finde samme
og kæmpe sammen henimod det fælles mål.
Følgende artikel er et bidrag til tjenestefolkenes og landarbej dernes organi-
sations historie i perioden 1906-1917 og den lægger særlig vægt påarbejderbe-
vægelsens, dvs. D.s.F,s, Dansk Arbejdsmands Forbunds og Socialdemokra-
tiets bestræbelser på at holde landarbejderbevægelsenpåen kurs, som sikrede
den en plads blandt byarbejdemes organisationer.
Organisationsforsøg blandt tyende og landarbej-
dere indtil 1905
Organisering af tyende: tjenestedrenge, karle og piger og landarbejdere: da-
glejere og jordløse husmænd havde ikke været nogen større succes for hverken
arbejderbevægelsen eller for tjenestefolkene og landarbejderne selv.
Socialdemokratiet havde ivrigt siden 1871 forsøgte at hverve især de gifte
landarbejdere og mindre husmænd som medlemmer til partiafdelingerne,
men trods gode jordprogrammer og politiske tiltag var meget lidt lykkedes i
denne retning ved indgangen til det 20. århundredel.
Bedre var det ikke gået for fagbevægelsen. Et spændende forsøg på en
egentlig faglig organisering af landarbejdeme blev foretaget af den køben-
havnske fællesorganisationi beg. af 1890'erne, men det løb ud i sandet som
følge af intern uenighed mellem den politiske og faglige del af arbejderbevæ-
gelsen om hvorvidt landarbejderne skulle organiseres fagligt eller politiskz.
I slutningen af 90'erne blev initiativet overladt til Dansk Arbejdsmandsfor-
bund, som tvungen af den voksende industrialisering og indvandring til by-
erne måtte tage problemet op. På grund af den uløste uenighed i arbejderbe-
7

vægelsen blev det henstillet til DAF, at man koncentrerede sig om landindu-
strieme -
primært teglværkerne -
men nogen synderlig succes blev det ikke til.
Den manglende enighed i arbejdervægelsensyntes at virke hæmmende påini-
tiativer. Skuffelsen kom frem i Arbejdsmændenes Fagblad d. 15. februar
1898:
»Fra Partiets ledende Mænds Side synes man at mene, at Landarbejderne kun kan organi-
seres politisk, og der er ingen grunde til her at skjule, at vore politiske Ledere tilsynela-
dende har set med Ligegyldighed herpaa, og enkelte Gange har bebrejdet os, at vi danner
Fagforeninger paa Landet«.
På disse betingelser kan det ikke undre at resultaterne udeblev og DAF's
oplysninger om medlemstallene på landet taler da også sit tydelige sprog:
1904(283), 1906(336), l910(583)3.
Resultatet af anstrengelserne var at landarbejdeme stod uorganiseret og
uden for fagbevægelsen.
For tjenestefolkene på landet var den organisatoriske situation om muligt
endnu værre. Til tjenstefolkene var der gode ord i de socialdemokratiske pro-
grammer, men reelle forsøgpå at gøre noget ved -
eller helt at fjerne den bru-
tale tyendelov af 1854 kunne socialdemokratiet ikke opvise.
Derimod havde tjenestefolkene i København allerede i 1870'erne dannet
foreninger og fortsat hermed i 80'erne og 90'erne, men skønt deres virksom-
hed er forholdsvis ukendt så kan de næppe siges at have haft stor tilslutning.
Nævnes må Tjenestetyende -
foreningen »Enighed« stiftet 1885. Denne kø-
benhavnske forening, som var den største i et Tjenestetyendeforbund (stiftet
1896), indmeldte sig enestående i De samv. Fagforbund i april 1898. I hen-
hold til D.s.F.'s love skulle foreningen kun udrede administrationsudgifter,
ialt 20 øre for de 131 medlemmer årligt.Desværre blev medlemsskabet kort. I
1902 blev foreningen slettet og både forbund og forening forsvandt'.
For de unge piger i København gik det bedre. Den 15. november 1899 op-
rettede Marie Christensen Københavns Tjenestepigeforening. Denne fore-
ning viste sig levedygtig og kunne allerede i 1904 efter en aktiv indsats arbejde
henimod en større landssammenslutning.
Gik det bedre for organiseringen i byerne, så måtte tjenestefolk på landet
trøste sig med, at der efter århundredskiftet kom gang i en offentlig debat om
deres elendige forhold. Æren herfor havde især socialrealistiske forfattere som
Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, der i en række kritiske samfundsromaner
og artikler skildrede underklassens hverdag og dens fortvivlede livsvilkårS.
Skønt pressen siden 1860”erne og den socialistiske presse i 1870'erne havde
skrevet om tyendeforhold og tyenderetsager, var der først tale om et gennem-
brud efter århundredskiftet. På dette tidspunkt var også store dele af den ar-
bejdende befolkning organiseret. Bønderne var organiseret i andelsbevægel-
sen, de større husmænd i husmandsforeningeme og byernes industriarbej-
dere og håndværkere i arbejderbevægelsen.
Sidste led i kæden var landarbejdere og tjenestefolk. En broget og spredt

hær på ca. 350.000 sjæle fordelt på over 100.000 husmænd og daglejere-(for-
sørgere) og 240.000 tjenestefolk, heraf 148.000 ved landbruget. Denne store
del af befolkningen havde meget tilfælles: landarbejderne havde dårlige løn-
ninger, lang arbejdstid og slette sociale forhold. Husmændene havde for lidt
eller dårligjord og flertallet måtte ernære sig ved dagleje. Tjenestefolkene var
primært unge mennesker af begge køn som var underlagt tyendelovens ydmy-
gelser. Både landarbejdere og tjenestefolk havde berettigede krav om ændrin-
ger i deres forhold, men af mange naturlige grunde var det dem umuligt at føre
dette frem.
I tilfældet tjenestefolkene var denne kendsgerning erkendt af De samv.
Fagforbund. I år 1900 skrev Jens Jensen og Martin Olsen særdeles ram-
mende:
'
Den for Tyendet gældende Undtagelseslov, Tyendeloven, lægger de allerstørste Hindrin-
ger i Vejen for Tilvejebringelsen af en kraftigere Organisation for de mandlige og kvinde-
lige Arbejdere, det staar i Tyendeforhold. Den rent vilkaarlige Arbejdstid, den, som of-
test, lige saa vilkaarlige Behandling, de mindre hyggelige Sove- og Opholdsrum virker
altsammen nedtrykkende, og paa Grund af de tjenende Arbejderes hele afhængigeStilling
er de i Reglen afskaarne fra Adgang til det almindelige Oplysningsarbejde, der sker gen-
nem Aviser og Bøger eller Foredrag. Og Arbejdsgiverne eller »Herskaberne«, som mange
af dem selv holder af at kalde sig, benytter som oftest i fuldt Maal -
eller lidt til -
det Herre-
dømme, Tyendeloven har givet dem over deres Arbejdere. Det er derfor en af Tyendefor-
bundets fornemste Opgaver at bekæmpe denne Rest af Slaveriet og søge den ljærnet°.
Det var således D.s.F.-ledemes opfattelse, at tjenestefolkenes organisation
som primært formål måtte have afskaffelsen af ryendeloven. Da Tjenestetyen-
deforbundet kort efter blev opløst var der ingen rammer indenfor arbejderbe-
vægelsen hvorfra et sådant arbejde kunne udgå-
bortset fra DAF og Socialde-
mokratiet.
›
Nye initiativer kom imidlertid ikke fra ovennævnte organisationer, men fra
byernes ungdom, nærmere bestemt det i 1904 oprettede Socialistisk Ung-
domsforbund (SUF).
I vinteren 1904 nedsatte SUF et tyendeudvalg og indledte en oplysning-
kampagne med henblik på at få dannet et tyendeforbund. I et opråb fra de-
cember 1904 indkaldtes der til et stort møde for at diskutere de nærmere be-
tingelser og muligheder herfor. I indledningen blev det understreget, at SUF
betragtede en organisering af landarbejdere og tyende som en livsnødvendig
opgave for arbejderbevægelsen:
De daarlige sociale og økonomiske Forhold, hvorunder den danske Landarbejderklasse og
Tyendestand lever, medens den samtidigt stiller sig uforstaaende overfor den faglige Or-
ganisations Betydning, bevirker, at store Dele af den drager til Byerne, og der optager
Konkurrencen med de fagorganiserede Arbejdere, og som de fagligt stiller sig paa Over-
klassens Side, saaledes ogsaa politisk. Den danske landarbejder og Tyendeklasse er ikke
vaagnet til Selvbevidsthed og staar derfor som Hindring for den samlede Arbejderklasses
kulturelle og politiske Fremskridt. Det ligger derfor i de organiserede Arbejderes dybeste
9

Interesse hurtigst muligt ved alle Midler at faa vækket den udeltagende Landarbejder-
klasse og Tyendestand op til faglig og politisk Bevægelse.
Grunden til Landarbejdemes og Tjenestetyendets hele Stilling, maa nærmest søges i
det Afhængighedsforhold,hvori de staar til den besiddende Klasse, hvorved enhver selv-
stændig Optræden hæmmes. Dette gør sig særlig gældende overfor de ældre, medens de
unge lettere vil kunne samles til fælles Handling paa samme Tid, som de er mest modtage-
lige for nye Tanker".
Den 18. december var der møde i Rømersgade med deltagelse af bl.a. Jeppe
Aakjær og Johan Skjoldborg, Marie Christensen fra de københavnske tjene-
stepigers organisation og sekretær C.F. Madsen fra De samv. Fagforbund.
Ifølge Social-Demokratens referat fra 20. december ønskede SUF at vælgeen
bestyrelse i København, som skulle koordinere oplysnings- og agitationsar-
bejdet ude i landet. Det var endelig SUF's hensigt at formå D.s.F. til at give
tilsagn om støtte.
Dette tilsagn fik man, men det blev givet på D.s.F.'s egne præmisser og
uden større forventning om, at ungdomsforeningeme var i stand til at være
primus motor i arbejdet. Af interne notater fremgårdet, at D.s.F. havde svært
ved at se, hvordan SUF skulle magte opgaven alene. Skulle der ske noget
måtte det foregåi samarbejde med de endnu eksisterende tyendeforeninger,
Dansk Arbejdsmandsforbund og D.s.F.,s forretningsudvalg. Det fremgik
endvidere, at D.s.F.'s almindelige holdning var, at tjenestefolkenes organise-
ring først og fremmest måtte udgå fra dem selv.
I denne opfattelse havde D.s.F. en god støtte iJeppe Aakjær, som ifølge
avisreferatet udtalte, at en bestyrelse i hovedstaden skulle have fat i de stedlige
dygtigheder på landet:
»Naar Bevægelsen blev rejst, skulde de nok mælde sig til Tjeneste blot de havde et fast
Støttepunkt i Hovedstaden, og kun de vilde være i Stand til at samle Tyendet på Landet.«
SUF*s videre arbejde med sagen kendes ikke, men SUF blev snart plaget af
indre politiske modsætninger og den russiske revolution i 1905 henledte i høj
grad diskussionerne på denne begivenheds.
Man kan konstatere, at tjenestefolkene på landet havde et muligt støtte-
punkt i København i først og fremmest D.s.F. og DAF, men initiativet var
overladt til tjenestefolkene selv hvis der skulle ske et afgørende gennembrud.
D.s.F. og Tjenestefolkenes Forening
Fagbevægelsens beslutning om at afvente situationen betød ikke at debatten
om tjenestefolkenes sociale stilling forstummede. I januar 1905 lykkedes det
Socialdemokratiet med Peter Sabroe som ordfører i folketinget at få venstre-
regeringen til at nedsæte en tyendekommision, som skulle kulegrave tyende-
klassens leve- og arbejdsvilkår.Kommissionen indledte sit arbejde i somme-
ren 1905, men kom først med en betænkning i 19109.
10

Derimod var der ikke i 1905 mange tegn på bevægelseblandt tjenestefol-
kene selv, men i 1906 ændredes situationen.
I december 1906 skrev en ung tienestekarl til D.s.F.'s hovedkontor og an-
modede om 200,00 kr. til et agitationsskrift og til en agitationsturné for at
stifte tyendeforeninger. Den unge mand hed Carl Westergaard, og han under-
skrev sig på Tjenestefolkenes Forenings vegne, p.t. formand.
Hvem var nu denne Westergaard og hvad var Tienestefolkenes Forening?
Carl Westergaard (1885-1954) var 20 år, havde ingen rod i arbejderbevægel-
sen, men kom, som søn af en husmandsfamilie, fra underklassen på landet.
Allerede som ll-årig tog han tjeneste på bønder- og herregårdeog prøvede
det omskiftelige liv som landarbeider, tørvegraver og fodermester i sine tidlige
ungdomsår.I perioden 1904-06 lykkedes det ham at komme påhøjskole, først
i Kiøng og senere på Askov”.
På Askov var der i 1906 en livlig debat om tyendesagen, og det var uden
tvivl Askov-opholdet, som for alvor kastede Westergaard ind i et dybt engage-
Carl Westergaard i 1907, ABA
ll

ment for denne. I april indsendte han en artikel til det i januar nystartede
»Tienestefolkenes Blad« redigeret af Johan Sandberg. Heri slog Westergaard
til lyd for sammenslutning af tjenestefolkene på landet. Hans forslag bar hur-
tigt frugt og allerede d. 27. april kunne Westergaard samle en kreds af tilhæn-
gere og arbejdskammerater fra hele landet og påAskov stifte en Tienestefolke-
nes Forening. På mødet vedtog man et foreløbigt program på9 korte punkter.
Hovedkravene var afskaffelse af tyendeloven, nedlæggelse af usunde karle-
kamre, valgret og valgbarhed til alle valg og afskaffelse af skudsmålbøger.I
lovene hed det, at foreningen kunne optage kvinder og mænd, der var fyldt 15
år og at den skulle ledes af en bestyrelsen. Foreningens organ skulle være Tie-
nestefolkenes Blad.
Foreningen var tænkt som en landsforening, som skulle have repræsentan-
ter og ikke lokalafdelinger i amterne. En sådan opbygning var formålstjenlig
eftersom medlemmerne var unge og ofte skiftede arbejdsplads.
Både program og love lagde en forsigtig holdning for dagen. Ikke så meget
hvad angik målet, men i omtalen af midlerne. Stifteme var formentlig bevid-
ste om, at sagen
-
hvor vigtig og rigtig den end var -
kunne strande af mangel
på tilslutning og enthusiasme. Man var enig om at tyendeloven skulle afskaf-
fes og allerede heri lå der en begyndende afstand til den almindelige holdning i
Tienestefolkenes Blad. Men der blev som nævnt ikke sagt meget om, hvordan
der skulle arbejdes for tyendets frigørelse-
kun at der skulle virkes for oplys-
ning.
Et beskedent program og en smal organisatorisk platform. Gik det godt
kunne tingene vokse og føjes til -
gik det i modsat retning blev ingen anklaget
for at bruge for store ord. Og bedre gik det. I brevet til D.s.F. kunne Wester-
gaard oplyse et medlemstal på 200 tjenestefolk fra især Jylland og Fyn, og han
kunne forsikre, at ansøgningen skulle anvendes til at honorere medlemmernes
voksende ønsker om at få oprettet lokalafdelinger af Tienestefolkenes Fore-
ning”.
I D.s.F. var foreningen og dens formand Carl Westergaard et ukendt navn,
men man var som nævnt interesseret i at få reist en tyende- og landarbejderbe-
vægelse,og det var måske Westergaards chance. Brevet blev omgåendebesva-
ret med et ønske om flere oplysninger. Disse indløb kort efter i et brev fra
Westergaard, hvori han dels gav en fremstilling af begivenhedemes siden dan-
nelsen af foreningen og dels præciserededens ønsker om fremtidig virksom-
_
hed. I brevet understregede Westergaard, at der var et stort behov for at ud-
sende en agitator, som kunne bistå med at oprette lokale afdelinger.
Blev afdelingerne tilstrækkeligstore ville det ifølgeWestergaard medføre,
at de kunne få en mere faglig karakter. I slutningen af brevet, som var stilet til
formanden Martin Olsen hed det:
»Jeghaaber, at De af disse Oplysninger kan se hvorledes Tienestefolkenes Forening arbej-
der -
og De vel forstaa, at det gælder om at faa handlet iTide. Jeg tror, at det er den eneste
virkelige Begyndelse til, at organisere Landarbejdeme, da det hele er kommen fra denne
Klasse selv uden Medvirkning ude fra -
og jeg tror, det vilde have sin store Betydning for
12

de organiserede Arbejdere, om Landarbeideme kunne komme med, og skal det lykkes
maa det være vi unge der skal begynde, og til dette Arbejde venter vi støtte fra de organise-
rede Arbejdere i Byeme«”.
Store, men rigtige ord, som nok før var hørt i D.s.F. bortset fra at røsten
denne gang kom fra en hidtil ubemærket repræsentant fra landarbejderklas-
sen. Det er derfor ingen tvivl om, at en anbefaling fra forfatteren Jeppe Aakjær
til Martin Olsen talte til Westergaard fordel, når man i D.s.F. skulle drøfte
hans sag.
I brevet skrev Aakjær blandt andet:
»Jeghar aldrig hørt ham som Taler, men i private Samtaler har han røbet en klar og sober
Dømmekraft og en Indsigt i sociale Foreteelser, der er usædvanlig i hans Alder. Jeg tvivler
ikke paa, at han er i Besiddelse af Evner, der kan blive af den største Betydning under en
Land-Agitation for Tyendets bedre Kaar.
Tyendet -
landarbejdeme -
Husmændene -
det er de store uopdyrkede Heder og Moser
i vort Folkesamfund, længe har de ventet på Agitationens Plov for at blive jævnbyrdige
med de andre Folkeslag. Her melder sig nu en ung, bondefødt Mand -
opvoxet ved Hyrde-
kæppen og tungt legemligt Arbej de -
som har Lyst til at lægge Haanden paa denne Plov.
De skulle sætte ham i stand dertil uden alt for nøjeregnendeat undersøge, om han nu også
kan pløje lige -
en Kunst man dog først nemmer ved Øvelsen« ' 3
Aakjærs karakteristisk af Westergaard er tankevækkende, idet D.s.F. i de
kommende år måtte udvise en bemærkelsesværdigtålmodighedmed Wester-
gaards til tider noget slingrende plovfurer, men herom senere. Westergaard
kunne få sine penge påden betingelse, at han udarbejdede en plan for agitatio-
nen og forelagde et regnskab når pengene var opbrugt. D.s.F. henstillede
samtidig til Tjenestefolkenes Forening, at den skulle arbejde henimod en til-
slutning til D.s.F..
»Naar først Foreningen staar som Led i De samvirkende Fagforbund vil man have lettere
ved i Fremtiden at hjælpe Foreningen i dens Bestræbelser for at organisere Tjenestefol-
kene og til at gennemføre deres berettigede Krav, og vi tror at Tjenestefolkenes Forening
vil kunne høste megen Gavn af at være i vedvarende og så nær forbindelse med Arbejder-
nes faglige Landsorganisation som muligt.«“
Et mere positivt svar kunne Westergaard næppe have forventet og som sagen
stod, lovede det godt for fremtiden -
for tyendesagen og for landarbejderklas-
sen.
Tyendeforbundet og kampen mod tyendeloven
1907 -
1909
Tjenestefolkenes første kongres (repræsentantmøde)fandt sted i Odense d.
10.-1 1. februar 1907. Her var mødt 15 tjenestefolk som repræsentanter for 515
medlemmer, hvoraf 202 var medlemmer af hovedforeningen: Tjenestefolke-
nes Forening. Oprindelig var det meningen, at der skulle vedtages et nyt pro-
gram og nye love, men kongressen fik ikke forelagt noget udkast. Den diskute-
13

'filen DE.-
LQVGNS
“95%”“4
r
s.
.
Vi ønsker Tyendeloven af 1854 ophævet og ikke erstattet af nogen lign. Lov, og vi
stiller Krav om Beskyttelseslov for Børn og unge Mennesker. Alle, som er
enige med
os heri' beder Vi støtte 05'
Agitation mod Tyendeloven af 1954 (postkort) ABA
rede istedet en række mundtlige oplæg og vedtog resolutioner, der kunne
indgåi det fremtidige programarbejde og som samlet var retningsgivende for
den vej tyendeorganisationen ville gå”.
Kongressen indledtes med en diskussion om Tjenstefolkenes Blad. Johan
Sandbergs redaktionelle linje blev voldsomt kritiseret af Westergaard og an-
dre. Sandberg fedtede for gårdmændeneog fyldte bladet med digte og stads
uden betydning for tjenestefolk. Med 11 stemmer for og ingen imod vedtoges
det, at bladet ikke længere var at betragte som foreningens organ. I stedet be-
sluttede man at udgive et eget blad og valgte en redaktion på 7, der skulle un-
dersøge muligheden herfor, og evt. forhandle med Sandberg om en overta-
gelse af Tienestefolkenes Blad”.
Stillingen til de politiske partier og til D.s.F. blev ogsådiskuteret, omend
man klogeligt undgik at tage dybere fat om problemet. I dette spørgsmål øn-
skede man ikke at skabe uro hverken udadtil eller indadtil. Alligevel fremtræ-
der debatten som en begyndende markering af politiske synspunkter, der
kunne få afgørende betydning for tienestefolkenes fremtidige virksomhed.
Der var sympati for Socialdemokratiets arbejde for tyendeklassen, men der
blev udtrykt betænkelighed, hvis partiet i tyendekommissionen gik ind for en
revision af tyendeloven. Kravet var en absolut afskaffelse. Der blev endelig
udtrykt tillid til Det radikale Venstre og det blev understreget, at det alene var
fra socialdemokrater og radikale man kunne forvente støtte. D.s.F.'s tilbud
om medlemsskab blev derimod pure afvist uden fyldig begrundelse. Det skin-
nede dog igennem, at der var tjenestefolk, som ikke mente, at tyendebevægel-
sen skulle følgefagbevægelsensvej, men istedet vælge den jordpolitiske ideo-
logi -
georgismen.
Kongresforhandlingerne viste, at tyendebevægelsen foreløbigville arbejde
14

alene og opbygge en organisation med den støtte og sympati man kunne få fra
det samlede demokrati, dvs. Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Man
ønskede ikke at indgå en alliance til fordel for en bestemt politisk retning, men
en uforbindende alliance med de kræfter, der ville medvirke i kampen mod
tyendeloven. Afvisningen af D.s.F.'s tilbud var ikke en afvisning af fagbevæ-
gelsen som organisation, men et afslag på at foretage et valg af midler og til-
hørsforhold. Medlemsskab ville indebære at tyendebevægelsen fik fagfore-
ningskarakter og herom var der langt fra nogen afklaring.
Tyendet ville frigøre sig selv, men den resterende del af kongressen gav ikke
noget svar på hvordan og i hvilken retning det skulle ske. Derimod var der
enighed om hvilke krav der skulle stilles til gavn for klassen og det var natur-
ligvis ikke uden betydning, organisationens korte historie taget i betragtning.
Kongressen kom imidlertid ikke med meget nyt, men bekræftede mere eller
mindre de krav som stod at læse i foreningens første program. Ud over at for-
kaste tyendeloven og skudsmålsbøgerne og kræve frie kontrakter indført iste-
det, debatterede man oprettelsen af en egen højskole. Det blev endelig over-
ladt til Westergaard at skrive et agitationsskrift.
Organisatorisk vedtog man at bibeholde hovedforeningen som en forening
udelukkende for tjenestefolk. Derimod kunne lokalafdelingerne optage sym-
patisører, hvilket først og fremmest betød ungdomsforeningerne. Endelig
skiftede foreningen navn til Tyendeforbundet, som fik Westergaard til både
formand og kasserer. Kongressens vigtigste konkrete resultat var bruddet
med Tjenestefolkenes Blad.
Det tomrum, det trods alt gav bevægelsens kommunikation udadtil, var det
op til Westergaard at udfylde.
Det gjorde han på blændende vis ipjecen »Tyendets Stillingi Samfundet«,
som udkom i slutningen af maj 1907. Heri skildrede og dokumenterede han
tjenestefolkenes elendige sociale levevilkår og påvistetyendelovens urimelig-
heder. Endelig rettede han en anklage mod landbrugets besiddende klasser,
der trods en økonomisk velstand bød deres arbejdere vilkår langt under den
standard der blev tildelt kreaturerne. Pjecen var holdt i enkelt sprog, men ikke
uden entusiasme. Om Tyendeforbundets mål og midler hed det:
Vejen, der for Tyendeklassen fører fremad mod mere Lys, gaar gennem Organisation. Der
skal sættes haardt mod haardt. Og dem, der skal begynde Arbeidet er vi unge Tjenestefolk.
Vi har jo ikke Lyst til at leve det Liv om igen, som vore Fædre har levet. Vi vilde helst have
lidt mere ud af von Liv -
det eneste -
end kun slide og slæbe fra Vuggen til Graven. Vi vilde
gæme føle, at vi er Mennesker, og som Følge deraf leve som Mennesker. Vi er sikre paa
Sejr, naar vi slutter os sammen og til enhver tid Tid kræver vor Ret. Hvorfor er Husbon-
den saa bange for vor Organisation? Fordi han kan se, at naar vi slutter os sammen og
kræver bedre Kamre, kortere Arbejdstid, højere Løn 0.1. -
ja, saa maa han bøje sig. Vi skal
ikke være bange for at bruge den Magt, som vor Organisation giver os i Hænde, hvis de
ikke vil bøje sig for disse simple Krav. En Strejke paa Landet vil altid ende til Fordel for
Arbejderne, fordi at den Virksomhed, som foregaar der, ikke kan taale at staa stille.
Vi har Magten, men det ved vi endnu ikke alle, men Tyendeklasen er en slumrende
Kæmpe, der snart vil vaagne
-
og naar det sker -
ja, da kan den blæse alle -
baade store og
smaa -
Agrarer over Ende”.
15

Det kunne lyde provokerende i mangen bondes ører, men foreløbighavde
Westergaard ikke megen mulighed for at sætte magt bag ordene. Bevægelsen
havde dog en betydelig fremgang. I sommeren 1907 kunne Westergaard
melde om 1000 medlemmer og 12 afdelinger og mange velbesøgte møder”.
Agitation og atter agitation, det var Tyendeforbundets eneste arbejdsmiddel,
og derved levede man op til det nytrykte program og høstede gode resultater”.
Med udgivelsen af 1. nummer af Tyendebladet d. 6. oktober 1907 fik agita-
tionen og oplysningsarbejdet endnu en indsprøjtning. Bladet var financieret
af forbundets midler og man havde modtaget 300 kr. fra Dansk Arbejds-
mandsforbund og 200 kr. fra Socialdemokratisk Forbund”. Udgivelsen af
bladet skulle fremover sikres økonomisk på basis af aktietegninger. Wester-
gaard stod som redaktør og han havde sikret sig en række prominente forfat-
tere og politikere som faste bidragydere til bladet. B1.a. kan nævnes Jeppe
Aakjær og P. Munch. På forsiden af 1. nummer var trykt tyendets slagsang
skrevet af Jeppe Aakjær: Første vers lød:
Her kommer fra dybet den mørke armê
og fordrer af verden et svar;
skønt dagningens glimt i vor dryppende le
er al den fane, vi har,
vi vover en kamp for vor nedtrådte ret
og løfter i vejret på skændselens bræt
den tusindårs-lænke, vi har.
Bladet var først og fremmest fagblad for tjenestefolk, men der appeleredes al-
lerede i det første nummer til de faste landarbejdere og til husmændene. Bla-
det skulle være talsmand for tjenestefolkenes krav og være kommunikations-
kanal og debatforum for medlemmerne og iøvrigt bringe oplysninger om for-
bundets og afdelingernes virksomhed ude i landet.
Selvom bladet under Westergaards redaktion til tider kunne forekomme
stereotypt og iøvrigt var vel rigt på Westergaard-artikler, så lykkedes det at
skabe et slagkraftigt organ, som på en læseværdig måde talte tjenestefolkenes
sag, og dermed uden tvivl bidrog til bevægelsens fremgang. Men Westergaard
ville mere. Efter hans opfattelse var forbundets og bladets virksomhed et eks-
empel på,at tyendebevægelsenvar på vej til at danne sin egen særlige og selv-
stændige kultur. Tyendebevægelsen var den ny kulturbevægelse". Foreløbig
viste udviklingen i året 1908, at tyendebevægelsenvar en klassebevægelse,der
var kommet for at blive.
På forbundets 2. kongres i april 1908 deltog 80 delegerede og Westergaard
kunne stolt oplyse om 35 afdelinger og et medlemstal påover 2000. Arbejder-
bevægelsen var rigt repræsenteret til lejligheden. Fra D.s.F. (Carl F. Madsen)
fra DAF (Lyngsie) og fra Socialdemokratisk Forbund (P. Sabroe). Endelig
var der gæster fra tjenestepigeforeningen i Århus,samt repræsentanter fra
henholdsvis det radikale parti og husmandsforeningeme.
Kongressen behandlede en lang række emner hvoraf tre skal nævnes her,
16

nemlig forholdet til de politiske partier, jordspørgsmåletog tyendeloven.
Hvad det første spørgsmål angår,så lignede taktikdebatten til forveksling den
forrige års diskussion. I en enstemmig vedtaget resolution hed det:
»Kongressen udtaler som sin Mening, at den fomuftigste Taktik for Tiden er ikke nu at
slutte sig til et bestemt politisk Parti«22
Mere interessant var det, at både Sabroe og Lyngsie hver på deres måde på
den ene side accepterede dette forhold, men påden anden side understregede,
at Tyendeforbundet på et tidspunkt ville indgå som led i arbejderbevægelsen.
Sabroe udtalte sig ud fra argumentet om, at Socialdemokratiet var underklas-
sens parti og Lyngsie fremhævede, at tyendet var forstuen til arbejdsmænde-
nes organisation.
De socialdemokratisk orienterede repræsentanter Johs. Johansen og Niels
Mortensen forelagde et jordprogram. Allerede forud for kongressen havde
Westergaard i Tyendebladet kaldt iordspørgsmålet for det vigtigste for
tyende- og landarbejderbevægelsen”. Der var da ogsåtilslutning til oplægget,
hvis hovedtanke var iordudstykning af de store godser og frit valg mellem
selveie eller offentlig fæste på gunstige betingelser".
Når diskussionen om tyendeloven fik en fremtrædende plads skyldtes det
alene Sabroes tilstedeværelse og egenskab som medlem af tyendekommissio-
nen. Kongressens store flertal -
herunder ogsåLyngsie -
krævede tyendeloven
afskaffet totalt, hvilket betød at den under ingen omstændigheder måtte er-
stattes af en ny lov -
uanset om den var bedre. Denne alt eller intet politik lå
ikke for Sabroe. Han forsvarede sig med, at en afskaffelse af loven ville betyde,
at tyendet i tvistigheder blot ville blive dømt efter gammel sædvane. Det var et
spørgsmålom at ændre mentalitet og hele retsplejen. Men Sabroes henstilling
om »at optræde fornuftigt i denne sag« havde ingen virkning. Kongressen
vedtog en udtalelse, der skarpt fordømte loven og krævede den totalt fjernet. I
tilslutning hertil udtalte man sin protest mod den nye kommunale valglov,
som på papiret gav tjenestefolkene valgret, men i praksis ophævede den på
grund af opholdsbestemmelsenzs.
Kongressen udviste ingen større interne uenigheder. De delegerede afslø-
rede forskellige opfattelser, men der var fodslag i alle store spørgsmål.Wester-
gaards position blev styrket. Han blev genvalgt til formand og redaktør og
modtog kongressens fulde anerkendelse for veludført arbejde. Han kvitterede
med følgende:
»Lad os nu atter gaa ud at tage fat paa vort Organisations- og Oplysningsarbeide, og vi vil
hurtigere end nogen aner naa det Samfund, hvor der raader den Frihed og Lighed som vi
tilstræber. Vær forberedt paa Modgang, og Modstand, men husk at derigennem fødes
Fremgang og Seiren.«2°
Seiren lå et stykke ude i fremtiden og forbundet mødte både modstand og
modgang i sin agitation. Den gamle landarbeideragitator og forhenværende
redaktør Jacob Ragne beretter i sine erindringer:
17

Drengen hørte Carl Westergaard første gang ved et møde, som den nystiftede forening i
Brønderslev havde indkaldt til. Det var i 1908. Der var kun kommen syv tilhørere, og af
dem var de to ikke landarbeidere, men faglige tillidsmænd i byen, der var kommen af in-
teresse og for at stifte bekendtskab med den ny bevægelse.
Carl Westergaard var kun faa aar ældre end dregen blandt tilhørene, men han var alle-
rede præget af svære ar paa halsen efter kirtelsaar, tidens fattigmands stempel paa mange
børn fra arbeiderhjemmene, fordi de ikke havde faaet den nærende og afvekslende kost,
deres opvækst krævede. Westergaard talte langsomt og ligesom søgende efter ordene, men
talte sig efterhaanden i gang. Alligevel virkede det -
paa baggrund af mødets tilslutning -
noget tamt, da han sluttede med at lufte tanken om en høststreike for derigennem at tvinge
husbøndeme til at gaa ind paa tyendeforeningemes berettigede krav. Det var i betragtning
af, at hele bevægelsen vel kun talte et par hundrede medlemmer. Og tienestefolkenes hele
retsstilling, der gjorde en streike ulovlig, som en knytnæve i en halmstak. Det saa altsam-
men saa magtesløst ud. Og inden sommeren var gaaet havde Tyendeforeningen for
Brønderslev-egnen ophørt at eksistere.
Det var dog ikke alle steder, det gik saa pauert”.
Pioneren Marius Olsen udtalte bl.a. følgende i et interview til Social-
Demokraten i 1944:
-
Var det haardt Arbejde at faa organiseret Landarbciderne? spørger vi Marius Olsen.
-
ja, det har man vist Lov til at sige. Man kunde maaske naa at faa bygget en Afdeling op,
saa den var saa nogenlunde, men saa reiste de Unge ved en af Skiftedagene, og saa kunde
man være naaet lige vidt paa det Sted.
-
Hvorledes tog man Arbeidet op?
-
Gennem »Tyendebladet«agiteredes der, og saa ved Møder. Man var rundt paa Cyk-
len fra Sted til Sted. Om Sommeren for at klæbe Plakater op paa Træer og Telefonstolper
18
Carl Westergaard i sit arbeidsværelse 1908, ABA

om, at der den og den Aften var Møde ved Landsbykæret eller et andet Sted, hvor vi nu
kunde samles, altid i fri Luft om Sommeren, og saa skulde man ud til Mødet, naar Plaka-
terne havde virket.
-
Virkede Plakaterne?
-
Ikke altid -
det maa jeg indrømme. Jeg husker ved et »Møde« iAllerslev i Sydsjælland
-
der kom kun én Mand -
og han var Skrædder: Der var ogsaa en hel Del Møder, hvor der
kun kom 4-5 Stykker, men saa talte man med dem, og det kunde der godt komme noget ud
af. Men mange Møder var der nu ogsaa mødt en hel Del til, og kunde man saa faa lagt
Grunden til en Afdeling, var jo meget naaet. Men de Møder, der kom flest Folk til, var de
Møder, der havde Tilknytning til en eller anden »Affære«. Der havde vi jo lært en Del af
Sabroe, der tog det op, der var aktuelt, lige oppe i Dagen".
På trods af disse problemer, meldte forbundet om fortsat stor fremgang. I
november 1908 oplyses om en fordobling af både medlemstal og antal afdelin-
ger og bladets abonnementer opgives til 1600”. Denne fremgang for Tyende-
forbundet betød flere ting. For det første begyndte forbundet at skifte karak-
ter. Som oprindelig bevægelse for og af tjenestefolk ville man nu have fat i
husmændene og de ældre og faste landarbejdere. Begyndelsen hertil var alle-
rede lagt med kongressens vedtagelse af et jordprogram. I slutningen af 1908
blev det ogsåtydeligt understreget, at man ville skabe et forbund for alle land-
brugets arbejdere, med undtagelse af de under DAF organiserede landarbej-
dere. I en udtalelse fra hovedbestyrelsesmødet d. 8. november 1908 hed det:
»Da Tyendet og Landarbeidere har samme faglige og politiske Interesser og hver Klasse
for sig er forholdsvis spredt, anser vi det for heldigt, at de organiserer sig sammen i
Tyende- og Landarbeiderforbundet, bortset fra de bymæssig bebyggede Landsbyer og
ved industrielle Virksomheder paa Landet, hvor Landarbejdeme er stærke nok til at
kunne danne selvstændige Organisationer under Dansk Arbeidsmandsforbund.«3°
Udvidelsen af forbundets rekrutteringsområdebetød, at formål og pro-
gram måtte gennemgå en revision. Men væksten i medlemstallet gav også
indre problemer. En revision af lovene var særdeles tiltrængt. Hertil korn at
bevægelsen havde fostret en række unge talenter med ideer og initiativ, der
ønskede indflydelse på virksomheden. Westergaards stilling som både for-
mand og redaktør og dermed hans dominerende position som Forbundets
talsmand og meningsdanner ønskedes ændret. Men der var alvorligere pro-
blemer for tyendebevægelsen som begyndte at trænge sig på. Blandt de væ-
sentlige var den indtil videre totale mangel på konkrete resultater til gavn for
medlemmerne. Organisation og oplysning var ikke nok i længden.
I Tyendeforbundet var der fortsat uklarhed om valg af midler der kunne
give forbundet gennemslagskraft overfor landbrugets arbejdsgivere.
Her var en mulighed i indførelsen af fri kontrakter, og forbundet havde også
ladet sådanne trykke, men der var intet der tydede på, at de var taget i brug. I
de følgende års debatter kan det være vanskeligt at skelne mellem personlige
og principielle uoverensstemmelser i forbundet, men kendsgemingerne kom
til at tale deres tydelige sprog. Enighed blev afløst af uenighed -
fremgang af
tilbagegang.
19

Intern uenighed og »kuppet« mod
Westergaard
Den voksende utilfredshed med Westergaard og hans administration af Tyen-
deforbundet kom til udtryk på 3. kongres som afholdtes d. 8.-9. april 1909 i
Rømersgade, København. Arbejderbevægelsens to hovedorganisationer og
DAF var igen indbudt, men i forhold til forrige kongres var der mødt langt
færre repræsentanter fra tyendebevægelsen.
Kongressen var først og fremmest »organisatorisk«, idet den næsten ude-
lukkende behandlede foreslag til ændringer i lovene. Blandt ændringforsla-
gene hertil var der to centrale. Det ene var spørgsmåletom hvorvidt forman-
den skulle vælges af kongressen eller af hovedbestyrelsen. Til kongressen blev
der stillet forslag om at bestyrelsen skulle vælge formand. Som nævnt tidligere
var Westergaard både formand, kasserer og redaktør. Tilsyneladende var alle
delegerede enige om at foreningen af tre poster påén person var uheldigt, men
man var delt i spørgsmåletom hvilke af forbundets instanser der skulle vælge
den kommende formand. Resultatet blev et kompromis. Kongressen skulle
fremover vælge formand, men han måtte ikke samtidig beklæde posten som
kasserer. Hovedbestyrelsen skulle til gengæld vælge næstformand, kasserer og
div. udvalg.
Den anden væsentlige lovændring drejede sig om ledelsen af forbundets
blad. Det skulle nu ledes af en redaktør og en kontrolkomite, som skulle være
ansvarlige overfor kongressen. Lovændringerne betød en demokratisering af
forbundets love. Det var fortsat muligt at forene formand og redaktør i samme
person, men denne kunne ikke egenhændigføre og kontrollere regnskaberne.
Det var således en sejr for de delegerede, der ønskede større indsigt i forbund-
ets og bladets økonomi. De kritiske røster koncentrede sig især om bladets
økonomi og regnskaber. De ønskede et trykt specificeret og revideret regn-
skab forelagt på fremtidige kongresser således at medlemmerne kunne få klar
besked om redaktørens løn, aktietegning og antal abonnenter.
Trods kritikken, som ogsåbevægede sig ind på bladets redaktionelle linje,
blev Westergaard genvalgt til redaktør med akklamation. Derimod blev han
vraget som formand til fordel for tyendebladets medarbejder HJ. Hansen
Røjle, som fik 20 stemmer mod Westergaards 19. Til bladets kontrolkomite,
som bestod af 3 valgtes A.P. Bjarnholt, A.C. Randers og Johs. Johansen. De to
førstnævnte hørte til Westergaards kritikere”.
Westergaard var skuffet over valgnederlaget og lagde skylden påkongres-
deltagernes geografiske spredning. Der var for mange sjællændere og for få
fynboer, skrev han i Tyendebladet, som efter kongressen tog navneforandring
til »Arbejderbladet«32.
Der er imidlertid ikke meget der tyder på,at Westergaard havde forstået de
signaler, som kongressen havde udsendt. I betragtning af, at denne ikke havde
20

diskuteret Tyendeforbundets mål og midler, forekommer det bemærkelses-
værdigt, at Westergaard i ugerne efter kongressen totalt ændrede forbundets
formål og taktik.
I en overophedet artikel med den manende titel »Klar til Kamp« skrev We-
stergaard i Tyendebladet:
Det gælder derfor om i de kommende Maaneder at gøre os klar til Kampen!
Vi maa lære de gode Agrarer at forstaa, at de ikke vedblivende kan overse os.
Engang man de belæres Om, at der er andre Magter her iVerden end deres Pengemagt.
Vi maa lære hinanden at kende vor egen umaadelige Styrke, og derefter maa vi lære vore
Modstandere den at kende.
Det er for galt, synes jeg, at vi efter 3 Aars Arbejde ikke er naaet saa vidt, at Bønderne vil
forhandle med os. Ja, deres Blad, »Agrar-Dagbladet«,vil ikke engang referere vor Kon-
gres. Det vil med faa Ord sige, at de ikke endnu anerkender vorMedbesremmelsesret! Læn-
gere er vi ikke naaet efter 3 Aars Arbejde.
Vi ser her tydeligt, at vi ikke naar Maalet ved at tale om det. Nej, der maa handles. Vi
maa ind paa Livet af dem snarest mulig -
helst i denne Sommer!
Efter en omtale af sommerens faglige krav afsluttede Westergaard med føl-
gende:
Men disse Ting naas ikke uden Sværdslag. Det gælder derfor om, at vi snart kan melde
Klar til K amp Landet over! Rust Jer, Ragnarok kommer! Tyraniet og Trælleriet maa nu
snart have en Ende. Det er ikke for tidligt! Og husk det: Vi har intet at tabe, men alt at
vinde!
Sker der noget slemt, er Skylden ikke vor, men de stores. Vi siger som Jeppe Aakjær:
Vi vil ikke Krig, men Fred.
Men for Fredens Skyld kan hænde
man en Dag vi Hanen spænde!33
Westergaard havde tidligere optrådt provokerende i bladets spalter, men
denne gang løb pennen løbsk for ham. Det var naturligvis sympatisk, at We-
stergaard gjorde alt for at få bønderne til at gåind for frie kontrakter, men han
havde ingen våben hverken i direkte eller i overført betydning til at føre kamp
med et godt resultat på nuværende tidspunkt. Som den efterfølgendedebat
udviklede sig burde Westergaard have stoppet op og set mere realistisk påtin-
gene. I Venstrepressen vakte artiklerne furore og flere aviser henvendte sig til
P. Sabroe og Marie Christensen med spørgsmåletom der var høststrejke i
vente. Og til Westergaards forargelse var det først og fremmest Sabroe og
Christensen som dæmpede gemytterne. Begge tog kraftigt afstand fra artiklen
med henvisning til at Tyende- og landarbejderforbundet havde et stort agita-
tionsarbejde at gøre før man skred til kamp".
Westergaard fastholdt og udvidede sine synspunkter og imødegik sine kri-
tikere i en grov og uklog tone. Marie Christensen kaldte han for agrarspion,
fordi hun havde udtalt sig om forbundets kongres til borgerlige blade og Sa-
broe blev betegnet som storbondevenlig og opfordret til at tage et fagfore-
ningskursus. Westergaard forsvarede sig dog ogsåi mere seriøse vendinger. I
21

en artikel betitlet »Fagbevægelse«gav han en nærmere forklaring påsin hand-
len”.
Han henviste til, at tyendebevægelsenindtil for nylig havde været en ren
agitations- og oplysningsbevægelse og han fortsatte:
Det var altsammen udmærket, -
saadan skulde det være, men det var ikke nok i Længden.
En Bevægelse som vor kan ikke bestaa og fortsætte sin Fremgang, hvis vi kun tænker paa
Agitation og Oplysning. Det har vi faaet Beviser for -
og de er mange.
Sagen er nemlig den, at vi i en Bevægelse, som tager Sigte paa at samle alle de fattige paa
Landet, kan ikke -
som Hr. Lyngsie saa rigtig paa Kongressen bemærkede -
vedblive at
tale om, hvad vi vil, det er der kun faa, der spørger om nu, nej, -
nu spørger alle -
særlig
Landarbejdeme, baade de unge og de ældre -: hvad har I udretter? Derpaa kan det ses,
hvad vi vil.
Dermed er Bevægelsentvungen ind paa andre Veje og har herved faaet fastere Former:
Den er bleven en Fagbevægelse,der tager Sigte paa at skaffe Tyendet og Landarbejdeme
økonomiske Fordele -
Ting af haandgribelig Værdi!
Vi er nu kommen til det Resultat, at vi alle kan se, at det først og fremmest gælder om at
skaffe højere løn og kortere Arbejdstid, bedre Boliger osv. -
hvis det skal lykkes os fremde-
les at have Fremgang og underbygge det vundne.
Trangen til at se resultater af flere års agitationsarbejde var stor hos Wester-
gaard, og det deltes uden tvivl af forbundets medlemmer. Men når han ved-
holdende hævdede, at han havde både forbund og medlemmer iryggen så var
det ikke korrekt eftersom artiklemes indhold ikke havde været genstand for
diskussion i større forsamlinger. En så entydig satsen på faglige spørgsmålog
midler havde hverken Westergaard eller nogen kongres givet udtryk for.
Tilbage står at vurdere Westergaards motiver. Ønsket om at se resultater
var uden tvivl ægte, men Westergaard burde have benyttet den netop afslut-
tede kongres til en debat om hvordan de skulles nås. Var det en pludselig be-
gejstring for Lyngsie og fagbevægelsensresultater der havde grebet Wester-
gaard? Var det en slagen formand som ville vise at han forsat kunne udstikke
strategien? Eller var det hele blot et slag for Tyendeforbundet så det kunne
blive citeret i den borgerlige presse? Forklaringen på Westergaards valg af
tidspunkt må stå hen, men nogen fast overbevisning hos Westergaard om Ty-
endeforbundets fremtidige kurs var der ikke tale -
dertil skiftede Westergaard
for mange gange meninger.
I forbundets hovedbestyrelse gav artiklerne ikke anledning til en taktikdis-
kussion. Her var kursen allerede lagt og den gik alene ud på at Westergaard
skulle fjernes og at det skulle ske på grundlag af hans fortvivlede regnskaber.
På hovedbestyrelsesmødet d. 18. april skaffede ledelsen sig eget juridisk
grundlag for at få indsigt i forbundets og bladets økonomi med vedtagelsen af
en omfattende forremingsorden for al aktivitet i forbundet. Den 4. juni ret-
tede Hansen-Røjle en anmodning til D.s.F. om at sende en repræsentant til
forbundets hovedbestyrelsesmøde d. 13. juni for at yde råd og vejledning »Da
flere -
for vort Forbund og vor Sag overordentlige vigtige Spørgsmål skal
drøftes og behandles« 36. Den 12. juni måtte forretningsudvalget konstatere, at
22

det var umuligt at få udleveret alle bøger og bilag og dagen efter havdeet fler-
tal i bestyrelsen taget sin beslutning. På forslag af kontrolkomiteens to med-
lemmer -
Bjarnholt og Randers -
blev det med 7 stemmer mod 4 vedtaget at
fyre Westergaard som redaktør og erstatte ham med A.P. Bjarnholt. Wester-
gaard og Marius Olsen nedlagde herefter deres mandater”.
Med denne kuplignende handling havde hovedbestyrelsen foretaget det
første skridt i en sag, som dog viste sig først at finde en afslutning i 1910.
I sommeren og efteråret arbejdede hovedbestyrelsen med Westergaards
regnskaber, mens den samtidig førte stillingskrig med Westergaard, som i et
anklageskrift med titlen »Min Afskedigelse«og senere iet nystartet blad »Ar-
bejdervennen« (4. aug.) rettede kraftige angreb på forbundets ledelse.
Hovedbestyrelsen havde fjernet Westergaard ved et kup. Den havde kon-
gressens tilslutning til at gennemgåhans regnskaber, men næppe bemyndi-
gelse til at fyre ham. Hertil havde en ekstraordinær kongres været påsin plads.
Imidlertid mødte man ikke samarbejdsvilje når det gjaldt om at få udleveret
regnskaberne og dette forhold itilknytning til de omtalte Westergaard artikler
og deres skadelige følger fik hovedbestyrelsen til at træffe beslutningen. Un-
der alle omstændigheder så førte hele sagen nogle ubehagelige kendsgerninger
frem i lyset og de talte ikke til Westergaards fordel. Forbundets medlemstal på
4000 hørte ikke til virkelighedens verden, men kunne højst ud fra medlems-
protokollen række til lidt over halvdelen, ialt ca. 2400. Bladets økonomi var
også dårligereend forventet. Forbundets situation var således alt andet end
lys selvom man i maj måned havde fået et lån på 800 kr. fra D.s.F.38
Den blev heller ikke bedre af at »Arbejderbladet« fik et konkurrende blad
»Arbejdervennen« som arbejdede for Westergaards genvalg. En ekstraordi-
nær kongres var derfor nødvendig såfremt forbundets virksomhed, dets an-
sættelser og handlinger ikke fortsat skulle have midlertidig karakter.
Denne fandt sted i Odense d. 31. oktober med deltagelse af 60 repræsentan-
ter. Forud for kongressen havde Westergaard bistået af syndikalisten Chr.
Christenen agiteret kraftigt for en tilbagevenden til Tyende- og Landarbej-
derforbundet og kritiseret dets hovedbestyrelse for at underkaste sig Social-
demokratiet.
Forbundet havde ganske rigtigt indledt et samarbejde med både Socialde-
mokratisk Ungdomsforbund og De samv. Tjenestepigeforeninger, men det
meste af dets energi var lagt i kulegravningen af Westergaards regnskaber.
Hovedbestyrelsens 7 medlemmer var imidlertid fast besluttet påat trække sig,
hvis den ikke fik vedtaget sine dispositioner”. Uanset kongressens udfald syn-
tes det derfor udelukket, at der kunne blive tale om et samarbejde med We-
stergaard.
Kongressen var bemærkelsesværdig i sin form og overraskende isit resul-
tat. Eneste punkt på dagsordenen var Westergaards forhold og regnskaber, og
straks fra begyndelsen delte kongressen sig i »De 7's parti« og Westergaards
parti«. Hver part valgte 4 hovedtalere hvoraf-bla Lyngsie og P. Sabroe talte
for de 7 og Chr. Christensen for Westergaard. Der skulle en lang debat og en
23

udvalgsbehandling til før kongressen enstemmigt kunne vedtage en resolu-
tion. I denne hed det, at såvel Bjamholt som Westergaard ville betragte kon-
gressens valg af redaktør som eneste afgørelsei striden. Westergaard ville en-
delig opgive Arbeidervennen og undlade at skrive i eller starte konkurrenter
til Arbejderbladet. Det blev endvidere stillet som betingelse at Sabroe valgtes
til kontrolkomiteen.
Resultat af valget blev 37 st. til Bjamholt mod 19 til Westergaard. I et forsøg
på at undgå en evt. splittelse lykkedes det Lyngsie at fåWestergaardindvalgti
hovedbestyrelsen”.
Selvom Westergaard udadtil var tilfreds med kongressens forløb, så var den
dog udtryk for et nyt nederlag. Westergaard fik lov at skrive i Arbeiderbladet,
men Sabroe fulgte ham som en skygge". Økonomisk kom han i uføre og
kunne ikke leve af at tegne annoncer til bladet mod 25% i provision. Wester-
gaard blev bitter, men holdt en lav profil det næste halve år.
Det samme gjorde forbundet. Ikke pga. interne stridigheder, men som
følge af økonomiske vanskeligheder. Både forbund og blad var i økonomisk
krise.
I denne situation måtte D.s.F. og dets repræsentant Lyngsie træde hjæl-
pende til. Det var Lyngsie, der efter Tyendeforbundets kongres i april 1909
havde anbefalet D.s.F.'s ledelse at holde »denne Organisation tæt ind til sig«
og formidlet et lån på 800 kr. til Tyendeforbundet". Det var ogsåLyngsie der
havde været forsoneren påden ekstraordinære kongres, selv om han havde talt
for »de 7's parti«.Det blev ogsåham, som måtte udrede trådene i begyndelsen
af 1910 mht. Arbejderbladets gæld”. D.s.F. gav henstand påtilbagebetaling
af lånet og forestod udsendelsen af et indsamlingscirkulære til fagforenin-
gerne til fordel for Tyendeforbundet. Imidlertid kunne man ikke forhindre
spiren til en ny splittelse af tyende- og landarbejderbevægelsen. Selvom der
ikke foreligger dokumentation for en sammensværgelse mod Westergaard
forud for kongressen d. 24.-25. marts 1910, så forekommer det bemærkelses-
værdigt, at han totalt blev stemt ud af den organiserede tyendebevægelse.
Kongressen afslørede bevægelsens tilbagevendende problemer. Der kunne
meldes om 94 foreninger, men kun 22 havde betalt kontingent og medlemstal-
let var kun 825. Bladets gæld var 5000 kr. og forbundets 593 kr. Den økono-
miske situation førte til en indgående debat, som medførte vedtagelsen af
kraftige kontingentforhøielsertil både forbund og blad.
Den øvrige debat var velkendt. Den eneste fornyelse var, at Westergaard på
alle punkter var i mindretal. I tyendelovsdebatten stillede han sig positivt til
en begrænset lovgivning påområdet, men blev nedstemt. I sin advarsel imod
et for tæt samarbejde med Socialdemokratiet fik han ingen opbakning, og
hans anbefaling af strejkevåbnet gav ikke tilslutning. Hans angreb påHansen-
Røile for ikke at have indbudt det radikale parti til kongressen havde heller
ingen virkning”.
Alligevel var hans stemmetal overraskende lave. Han blev i kampen om re-
daktørposten slået stort af Bjarnholt og til Hb-valget fik han kun en enkelt
24

stemme. Ellers gav valgene ikke anledning til overraskelser. Hansen-Røjle -
som d. 1. januar var blevet redaktør af Varde Social-Demokrat -
blev genvalgt
til formand. Redaktør af Vestiyllands Social-Demokrat, I.P. Sundbo blev for-
mand for bladets kontrolkomite.
Westergaards optræden på kongressen kunne tyde på, at han på forhånd
havde opgivet Tyende- og Landarbejderforbundet og kongresafslutningen
gav ikke håb om fred. Westergaard og Hansen-Røjle kom i skænderi om det
beløb som forbundet stadig skyldte til Westergaard. Folketingsmand E.
Marott måtte lægge sig imellem med en lille afslutningstale:
»Jeg har opdaget meget godt hos Jer, men ikke alt lige mønsterværdigt.Vi maa haabe det
bliver bedre ad Aare«45.
T0 Forbund -
To Blade -
To tilhørsforhold
Kongressen havde vist tilbagegang og afsløret svære økonomiske problemer,
men ikke mangel påforslag og diskussionslyst blandt de delegerede. For ledel-
sen må kongressen have været et udtryk for en sidste kraftanstrengelse. Der
var fortsat en bevægelse og et blad, men ledelsen gik i dvale og formåede kun at
holde ét bestyrelsesmøde i juli før den blev vækket til live i slutningen af året.
Bjarnholt udgav stadig Arbejderbladet, men han havde ingen forbindelse
til hovedbestyrelsen”. At forbundet var ineffektivt ses ogsåaf, at det intet fo-
retog sig, da Westerng slog igen. Den 18. sept. stiftede han Landarbeider-
nes Fagforbund sammen med de radikale og georgisteme og d. 27. oktober
udsendte han påny »Arbejdervennen« som ugeblad. Der var nu to organisa-
tioner der konkurrede om landarbejdernes gunst.
I denne situation var det D.s.F. der måtte sætte liv iTyendeforbundet. D.
23. august havde man fået et første livstegn fra Hansen-Røjle, der ønskede
besked om resultatet af fagforeningemes indsamling til Tyendeforbundet i
foråret. Beskeden var 566 kr. som kunne udbetales helt eller delvis mod anvis-
ning af pengenes anvendelse”. Herefter skete der ingenting.
At tiden var ved at løbe ud for Tyendeforbundet blev bekendtgjort for
D.s.F. i et brev fra det nyvalgte Hb-medlem Chr. Christiansen. Han var tie-
nestekarl og forretningsfører for De midtsiællandske Landarbeiderforenin-
ger. I brevet ønskede han oplysninger om fagforeningernes indsamling, og det
i sig selv viste med al tydelighed, at hovedbeStyrelsens medlemmer ikke var i
kontakt med hinanden. Han henviste videre til Westergaards »separatbevæ-
gelse« og krævede en ekstra-kongres indkaldt, der kunne vælge ny formand og
kasserer »eller ogsaa gaar Bevægelsen i flere Stykker, maaske derhen hvor Pe-
beret gror«, hed det advarende i brevet”.
D.s.F.'s formand, C.F. Madsen fandt hurtigt Hansen-Røile i Varde og
uden navns nævnelse henviste han til Chr. Christiansens alarmerede oplys-
ninger og henstillede, at Røile indkaldte hovedbestyrelsen. Madsen under-
25

stregede videre, at det var af største betydning at landarbejderne blev organi-
seret for gennem enig optræden at skaffe sig bedre forhold i samfundet”.
Røjle erkendte tingenes sørgeligetilstand og var indstillet pået formands-
skifte, men han ville kun diskutere årsagentil problemerne under 4 øjne”.Et
bestyrelsesmødeblev indkaldt til d. 25. nov. På dette møde blev Chr. Christi-
ansen valgt til formand og kasserer istedet for Hansen-Røjle og Niels Morten-
sen. Arbejderbladets økonomiske problemer var væsentligste punkt på dags-
ordenen og hertil havde arbejderbevægelsenen plan. Denne var udarbejdet af
Demokratens redaktør Harald Jensen, og den gik ud på, at Jensens blad
»Landarbejderen« skulle sammenlægges med Arbejderbladet og udgå som
Tyendeforbundets blad. For Jensen var der først og fremmest tale om en red-
ningsaktion for Landarbejderen, idet den socialdemokratiske Presse havde
besluttet at lade dette blad gå ind fra d. 1. januar 1911. Planen blev omtalt på
Tyendeforbundets hovedbestyrelsesmøde i juli, men den var ikke genstand
for diskussion. Nu kom den frem igen, men pået tidspunkt hvor Harald Jen-
sen syntes kølig over for den. På den ene side skulle der handles hurtigt, hvis
der skulle findes en ordning inden Landarbejderen gik ind, og på den anden
side havde Arbejderbladet en betydelig gæld til dets trykkeri, som måtte brin-
ges ud af verden. På hovedbestyrelsesmødet d. 25. november opstod også et
andet problem. I Tyendeforbundets ledelse var der vaklen i spørgsmåletom
planens konsekvenser, som betød at forbundet blev et led i arbejderbevægel-
sen. Mødets udgang blev derfor, at man fik betænkningstid til et nyt møde d.
7. december”.
Hvad der skulle ske på dette møde blev meddelt af Harald Jensen i et brev
til C.F. Madsen d. 5. dec. Sundbo havde fundet en ordning med Arbejderbla-
dets trykkeri. Bladets gæld på 3800 kr. kunne bringes ud af verden mod beta-
ling af 25% af beløbet dvs. 950 kr. Spørgsmåletfra Harald Jensen var derfor
om D.s.F. ville dække dette beløb. Endvidere skulle Chr. Christiansen være
både redaktør og forretningsfører, selvom hans evner til at varetage jobbet
ikke vurderedes særlig høit. »Man kunne maaske give ham et Kursus i Skriv-
ning« skrev Jensen. Bjarnholt skulle ifølge ordningen være annonceagent”.
På Tyendeforbundets hovedbestyrelsesmøde d. 7. dec. vedtog man oven-
nævnte ordning og accepterede Harald Jensen plan”. Imidlertid begyndte
Harald Jensen og Sundbo nu at trække i hver sin retning. I et brev til D.s.F. d.
10. dec. var Jensen nærmest afvisende. »Jegkan ikke nægte, at jeg efterhaan-
den er bleven noget kølig overfor den Plan« skrev han. Det samme var man
ifølge Jensen i Social-Demokratens kontrolkomite, hvor især udsigten til at
betale Arbejderbladets gæld gjorde sagen vanskelig. Men selvom D.s.F. evt.
ville betale gælden var Jensen ikke tilfreds. Løbet var kørt for sagen eftersom
Landarbejderen skulle lukke 1. januar og den skitserede ordning med Chr.
Christiansen som redaktør duede ikke. »Der burde sættes en anerkendt dygtig
og energisk Mand i Spidsen, en skole: Mand. Kører man videre med det gamle
Forspand, kommer det til at gaa i det gamle Lundetrav og det var jo ikke Me-
26

ningen.«Når alt kom til alt var tiden ifølgeJensen for knap til at noget kunne
lykkes og han konkluderede derfor:
»Følgen af alt dette bliver vel nok, at Tanken maa opgives og Tyendeforbundet og dets
Blad maa sejle eller gaa tilbunds, som det bedst kan. Det gaar vel saa med den Bevægelse
som med saamangen anden, at den rejser sig igen, naar Tiden atter er moden.«54
Sundbo blev først bekendt med Jensens modvilje og endelige afslag d. 16.
december”. Den 12. i samme måned havde han anmodet D.s.F. om at betale
Arbejderbladets gæld. »Jeg henstiller som sagt paa Forbundets (Tyendefor-
bundets, H.G.) Vegne, om I ikke kan betale den mindre Sum, som det dog er,
for at opnaa det ubetingede Gode, som det er, at faa Bladet ind under Partiet.
Harald Jensen er som du ved meget ivrig herfor...«56.
Trods modvilje fra H. Jensens side arbejdede D.s.F. med sagen og resulta-
tet blev afholdelsen af et stort fællesmøde d. 3. januar 1911 med deltagelse af
Tyendeforbundet, D.s.F., Socialdemokratisk Forbund og Kontrolkomiteen
for Social-Demokraten. Efter en indgåendediskussion inclusiv overbevisning
af Harald Jensen vedtoges en skitse til viderebehandling i D.s.F.'s forret-
ningsudvalg og i kontrolkomiteen. I korthed gik den ud på følgende: 1) Den
soc. Presse skulle udgive et ugeblad for Tyendeforbundet eller overtage Ar-
bejderbladet. 2) Arbejderbladets gæld på 950 kr. skulle udredes af den Soc.
Presse. 3) Det ny blad skulle redigeres som socialdemokratisk blad og udgi-
veme skulle ansætte og betale en redaktør”.
Alt var tilsyneladende iorden og den meget positive stemning som herskede
på mødet gav indtryk af, at en endelig konfirmering blot ville være en formsag.
Imidlertid blev der intet ud af bestræbelserne. Spørgsmåletom hvorfor fore-
ligger der ingen officielle forklaringer på. Det kan dog dokumenteres, at
D.s.F. ikke ville betale gælden og henviste hele sagen til kontrolkomiteen.
Hvad der skete her fortaber sig i det dunkle. Alt tyder dog på,at kontrolkomi-
teen ikke har villet dække gælden for et foretagende som lignede et fallitbo.
Man havde lukket Landarbejderen og de 590 abonnementer fra Arbejderbla-
det har ikke givet lyst til nye eksperimenter. Harald Jensens forbehold har
givet også spillet en rolle selvom han d. 3. januar havde lovet at gå ind for
forslaget.
Tyendeforbundets usikkerhed mht. at tilslutte sig den socialdemokratiske
arbejderbevægelse har også spillet ind. For vel accepterede man planen for at
slippe af med bladets gæld,og som helhed var forbundet socialdemokratisk
orienteret, men hvad der var godt for forbundet var måske ikke godt for tyen-
debevægelsen!Usikker var man for konsekvenserne og det irriterede Harald
Jensen og Th. Stauning, som på mødet d. 3. januar krævede at forbundet to-
nede rent flag og bekendte kulør.
Nogen officiel forklaring kom som nævnt ikke frem, men sagen fik heller
ikke en afslutning”. Så sent som d. 30. april 1911 klagede Bjarnholt, som sta-
dig var redaktør, sin nød til D.s.F. og henviste til rygter om at D.s.F. ønskede
at overtage Arbejderbladet. »Selv kan jeg ikke vise mig paa en Talerstol fordi
27

mit tøj er for slidt -De (C.F. Madsen) vil kunde forstaa, at jeg længes efter en
ordning, og det er snarest.« 59
Brevet afslørede bladets fortvivlende økono-
miske forhold og omtalte forbundets manglende aktivitet, og det evindelige
splittelsesarbejde i tyende- og landarbejderbevægelsen.Samarbejdet mellem
Bjarnholt og Chr. Christiansen var på nulpunktet og en udsigt til at sidst-
nævnte evt. skulle være redaktør ville i følge Bjarnholt have alvorlige konse-
kvenser for forbundet. »Det er fortsat min aldeles sikre Overbevisning at et
Redaktørskifte igen vil gøre det af med vort Forbund til stor Moro for de radi-
kale«.
De radikale som Bjarnholt hentydede til var Westergaards forbund, som
var domineret af personer med tilknytning til Det radikale Venstre. Den
strandede bladordning viste imidlertid, at arbejderbevægelsenikke ville be-
tale i kontanter for at bevare en position ityende- og landarbejderbevægelsen.
Men droppe den helt ville man naturligvis heller ikke. I resten af året 1911
bevarede arbejderbevægelsen sin tilknytning til Tyende- og Landarbejderfor-
bundet, men det blev i rollen som tilskuer ved en skueplads hvor der stort set
ikke foregik noget som helst.
Alligevel mødte arbejderbevægelsen talstærkt op på Tyendeforbundets
kongres i København d. 19. november 1911. Sekretær Otto Schmidt fra
D.s.F., Lyngsie fra DAF samt to gæster fra Københavns Tjenestepigefore-
ning. Fra Socialdemokratisk Forbund deltog Th. Stauning.
Kongressen blev Tyende- og Landarbejderforbundets sidste egenkongres.
I 1912 gik forbundet i opløsningog ophørte med at fungere fra efteråret. Kon-
gressens beslutninger blev derfor betydningsløse, da det allerede kort efter
viste sig umuligt at føre dem ud i livet. Til nyvedtagelserne hørte et omfat-
tende program, særdeles fyldige love og en beslutning om at arbejde for en
indmeldelse i D.s.F. Forbundets stilling var ca. status quo i forhold til forrige
kongres og bladet havde fortsat svære økonomiske problemer. Det eneste op-
muntrende var måske, at en række gamle pionerer fra 1907 vendte tilbage til
ledelsen. Det hjalp imidlertid ikke. De opmuntrende taler fra arbejderbevæ-
gelsens ledere indgød måske håb om bedring blandt de delegerede, men lyt-
tede man opmærksomt efter, så indeholdt de heller ingen konkrete tilsagn”.
Efter kongressen var det ogsåsket med den økonomiske støtte fra arbejder-
bevægelsen. Den 6. januar afslog D.s.F. at yde et lån på450,00 kr. under hen-
visning til, at forbundet i forvejen stod som debitor61. Hermed faldt en af kon-
gressens store mærkesager: trykning af medlemsbøger. Den 7. februar næg-
tede D.s.F. at give et bidrag til agitationen. Det samme gjorde DAF d. 2.
februar og Socialdemokratisk Forbund d. 29. februar.
Disse afslag var næppe tilfældigeeftersom formændene fra de tre organisa-
tioner var gensidigt repræsenteret hos hinanden. Arbejderbevægelsenhavde
en anden plan med Tyende- og Landarbejderforbundet. D.s.F. trådte nu i
baggrunden og overlod initiativet til Lyngsie (DAF) med Socialdemokratieti
kulissen.
Den 28. marts 1912 holdt Lyngsie og Johannes Nielsen fra DAF møde med
28

Chr. Christiansen om et nærmere samarbejde. Hvordan mødet var kommet
istand foreligger der intet om, men det foregik i København, og det er tænke-
ligt at invitationen kom fra Lyngsie. Han havde ogsåudarbejdet forslaget som
i forkortet gengivelse gik ud på 1) at DAF sikrede Tyendeforbundets blad
økonomisk 2) at DAF bekostede alle agitationsudgifter 3) at DAF bistod med
Tyendeforbundets administration. Alt dette kunne ske under forudsætning
af, at Tyendeforbundets ledelse indkaldte til en kongres inden udgangen af
1912 og på denne anbefalede a) at forbundets afdelinger indtrådte som passive
afdelinger under DAF b) at forbundets kontor fik sæde i København og c) at
Chr. Christiansen midlertidigt blev valgt som redaktør. Endelig var det en
betingelse, at forbundet vedtog at søge samarbejde med Westergaards for-
bund og blad med DAF som mægler”.
'
Forslaget forklarer arbejderbevægelsens afvisning af økonomisk støtte til
Tyendeforbundet. Arbejderbevægelsen og specielt Lyngsie arbejdede nu for
en sammenslutning og hertil tjente det ikke noget formål at støtte Tyendefor-
bundet, så det kunne holde sig oppe alene.
For Lyngsie var forslaget ikke noget fait accompli. For ham var det vigtigste
på kort sigt en sammenslutning af de to landarbejderforbund og sikring af en
økonomisk støtte som gjorde det muligt for landarbejderne at få skabt en slag-
kraftig organisation med mange medlemmer. En tilslutning til DAF kunne så
senere komme på tale. Derfor kan det heller ikke have været et stort nederlag
for ham, da hans eget forretningsudvalg ikke kunne tilslutte sig forslaget64.
Derimod fik han lov til at deltage i Landarbejdernes Fagforbunds kongres d.
3. april.
Sagen var imidlertid ikke afsluttet hermed. I juli -
mens Lyngsie var bor-
trejst -
skulle den igen behandles i DAF 's forretningsudvalg og i den anled-
ning skrev Lyngsie 18. juli til Stauning:
»DAFs Forretningsudvalg holder imidlertid Møde Tirsdag og Onsdag førstkommende.
Gaa hen og tal med Det. Du kan jo ringe først og aftale Tidspunktet. Du bør navnlig fore-
holde mine Folk to Ting, for det første Sagens store Betydning for hele Socialdemokratiet
og dernæst at Tyende- og Landarbejdemes Organisation vil være en forstue til DAF.
Du skal ikke stikke selve mit Forslag frem igen, men fastholde Grundtanken, der findes
næppe noget andet praktisk brugelig Grundlag.
Hvis Forretningsudvalget henskyder Sagen til Hovedbestyrelsen (vor), vil det være hel-
digst om dennes Møde blev naar jeg kommer Hjem midt i September.
Naa, jeg behøver jo ellers ikke at give dig dessinger, men jeg kender jo bedst mine Folk.
H.M. Hansen var ellers den der var mest imod Sagen, men han er jo nu borte.«|5
Lyngsie interesserede sig brændende for sagen og det lykkedes at få udsat
behandlingen af sagen i DAF til efteråret. I mellemtiden syntes begivenhe-
derne at gå som de skulle. På Tyendeforbundets hovedbestyrelsesmøded. 31.
marts accepteredes forslaget med henvisning til, at der ikke var tale om en
indmeldelse i DAF, men derimod tale om økonomisk støtte og opfordring til
at sondere mulighederne for samling”. Bjarnholdt fratrådte endvidere som
redaktør og erstattedes af Chr. Christiansen. Den 2. juni udkom sidste num-
29

mer af Arbejderbladet. Chr. Christiansen var ingen succes. »C.C. anlagde sig
Lorgnetter, Redaktørmappe og Stok, men glemte helt at tage i Bevægelsenog
kørte helt i staa efter at have redigeret Bladet et halvt Kvartal«, skrev Bjarn-
holdt bittert til Stauning”. Den 8. sept. nedlagde Chr. Christensen sine hverv
-
officielt pga. en ændret holdning til tyendelovsforslaget -
og han erstattedes
af Laurids Nielsen. Forbundets navn opretholdtes, men det stod i en bevidst
venteposition.
Lyngsie fik imidlertid problemer med sit bagland. På et hovedbestyrelses-
møde i DAF d. 2 okt. blev sagen forkastet trods ihærdige anstrengelser fra
både Lyngsie og Johannes Nielsens side. Selvom der var enighed om det rig-
tige i at søge at få de to landarbejderforbund sluttet sammen, så var der ikke
stor tiltro at landarbejder- og tyendeorganisationen kunne udvikle sig til noget
positivt trods økonomisk hjælp fra DAP”. Lyngsie stod tilbage med en halv
sejr. Det lykkedes ham senere at bringe de to landarbejderforbund sammen,
mens resten af hans strategi blev slået itu.
Der blev også udtrykt nogen utilfredshed med Westergaards forbund på
mødet i DAF's hovedbestyrelse. Det blev hævdet, at forbundet arbejdede
imod arbejderbevægelsens interesser. Dette forhold var ikke uden sandhed,
men også her var man på nuværende tidspunkt ved at ændre holdning.
Landarbejdemes Fagforbund havde siden starten været domineret af geor-
gister og folk med tilknytning til Det radikale Venstre. Forbundets program
og politik var på en række punkter forskellig fra Tyende- og Landarbejderfor-
bundets. Den vigtigste forskel var, at den georgistiske idé om jordbeskatning,
som universalmiddel til løsning af det sociale spørgsmål på landet, indtog en
dominerende plads. Hertil kom en mere positiv holdning til en revision af Ty-
endeloven, og forbundets definition af dets placering i forhold til andre orga-
nisationer. Landarbejdernes Fagforbund ville være selvstændigt, men søge
samarbejde med alle venligtsindede politiske partier. Sidstnævnte standpunkt
repræsenterede resterne af Westergaards tidligere holdning. Westergaard og
hans blad »Arbejdervennen« orienterede sig nu henimod georgismen, ind-
ledte et samarbejde med husmændene og forsøgte sig med en kurs uden om
arbejderbevægelsen”. Selvom det gik godt et stykke tid så voksede modsæt-
ningeme støt indenfor forbundet. En rejsning af landarbejderbevægelsen blev
snart gjort vanskelig i et samarbejde med husmændene, som følte sig som un-
derklassens repræsentanter på landet. Husmændene deltog på forbundets
kongres i 1911, men udeblev igen i 1912.
Landarbejdemes Fagforbund havde ligesom Tyendeforbundet en række
faglige krav om kortere arbejdstid, højere løn osv. påprogrammet. I længden
kunne en konfrontation med georgisterne i den rabiate kategori ikke undgås.
Georgisterne havde en tendens til at henvise alle problemers løsen til en jord-
reform. De fandt kampen for højere løn og kortere arbejdstid for ganske util-
strækkelig og de var absolut imod strejker og brød sig heller ikke om fagfore-
ninger. På kongressen i 1912 kom det derfor til en voldsom debat om jordre-
30

Onsdagen d. 1. November Kl. 8 Aften
afholdes
SlllllllllllllMllll
i tilollslu'zmlzt,lautzastateSt,
DBlll'ütllllll'llllTjällllllllüll'llllllñlll.
Frk. Kathrine Jensen,
Næstformand i Københavns Tjenestepigeiorening.
llllllllllllllllllllllllpl'llül'älllll Mill.
Hr. Laurits Nielsen,
Formand for Tyendeiorbundet.
Derefter Sang af Hr. Asbjørn Meyer. (Ved annuum.)
lllllltltttllltlltltNlll'tlllalltlillu. tiloltsiureuiuutn,,fl'tllt“,D.0.f.
Indbydelsetil alle Tjenestefolk!Afholdsfolkenes Ungdomsforening, Københavns Tjenestepigetorening og
Tjenestekarlenes Organisation afholder Fællesmøde Torsd. d. 2. Novbr.
Kl. 4 Eftermiddag, Nørregade 26, 3.
Taler vil blive holdt af: Hr. Poul Lund, Frk. Frida Langwagen og Hr.
jørgen Hansen.
Løbeseddel fra efteråret 1912, ABA
31

form contra fagforeninger og selvom forbundets ledelse fortsat efter
kongressen var domineret af georgister, så var det en kendsgerning, at den
georgistiske ånd som herskede i forbundet blev afkølet en del ude blandt for-
bundets medlemmer. Selv Westergaard havde svært ved at give georgisteme
ret når talen gik ind på nødvendigheden af de fagligt-økonomiskekrav.
Følgen blev en mere åben og positiv holdning til Socialdemokratiet. Den
kom til udtryk i Arbejdervennens spalter og blev båret frem af Westergaard
selv og af nye initiativrige folk som Oscar Levinsen og Rasmus Ankjær, som
begge senere fik høje poster i Landarbejderforbundet. Der kan ikke herske
tvivl om at Lyngsie gjorde sit til at overbevise Westergaard om nødvendighe-
den af sammenslutningen. Selvom splittelsen ikke havde været speciel skade-
lig for tyende- og landarbejderbevægelsen-
de to forbund havde delt marken
mellem sig, Tyendeforbundet på midtsjælland og Landarbejdernes F agfor-
bund ved Odense og på Holbæk-egnen -
så var den på langt sigt et onde.
En sammenslutning var også kun en ydre ramme. Blev den gennemført så
stod alle de gamle stridspunkter endnu tilbage, herunder særlig spørgsmålet
om hvilken kurs landarbejderorganisationen ville følge.
Samling og programdiskussion
Den 2. februar 1913 mødtes 75 repræsentanter fra de to landarbejderforbund
til kongres i Odense. Fra arbejderbevægelsen deltog folketingsmand Marott
og fra DAF, Lyngsie.
Trods de politiske og personlige modsætninger og uenigheden om mål og
midler så gjorde allerede de første taler det klart, at ledelsen fra de to fløje var
kommet til kongres med en positiv holdning til sammenslutning. Denne blev
ikke noget problem for kongressen, men det betød ikke, at landarbejderbevæ-
gelsens problemer var ude af verden.
Bortset fra viljen til sammenslutning så vedstod de to fløje deres tidligere
synspunkter. Carl Westergaard forsøgte dog at være samlende ved at tildele
splittelsen en mindre betydningsfuld rolle og istedet se optimistisk pålandar-
bejderbevægelsens fremtidsmuligheder. Hæmskoen for bevægelsen havde
først og fremmest været arbejdsgivernes modstand og organisationens mangel
på midler. Modgangen havde imidlertid -
ifølge Westergaard -
modnet bevæ-
gelsen og givet den en række erfaringer som var vigtige for dens udviklings-
muligheder.
Formanden for Landarbejdernes Forbund, den ivrige georgist Oluf Ander-
sen, var mindre indstillet på forsoning. Efter hans mening skulle landarbej-
derbevægelsen være upolitisk og istedet hvile på et fagligt grundlag. Med
sidstnævnte mente han det jordfaglige. Den økonomiske kamp og kravene om
bedre arbejdsforhold anså Andersen for utilstrækkelig.L.P. Nielsen fra Ty-
endeforbundet imødegik disse synSpunkter. Vel kunne man ikke pålægge
medlemmerne et bestemt partitilhørsforhold, men det politiske liv var ikke
32

landarbejdeme uvedkommende. Konsekvensen af Oluf Andersens opfattelse
var ensbetydende med, at lovgivningen blev overladt til overklassen, og det
kunne landarbejdere og tjenestefolk ikke være tjent med, hævdede Nielsen.
Af hensyn til det overordnede mål afstod man fra yderlige diskussion. Iste-
det tog man beslutning om, at de to forbunds programmer og love skulle sam-
les af den nyvalgte hovedbestyrelse og forelæggesen kongres i 1914. Videre
vedtog kongressen, at sammenslutningen skulle ske på et rent fagligt-
økonomisk grundlag og at der i programmet skulle læggesvægt herpå.Land-
arbejderforbundet skulle stå uafhængigt af de politiske partier, men påforslag
af Westergaard blev det vedtaget, at forbundet tillige skulle arbejde i tilslut-
ning til det øvrige arbejderparti og at forhandlingerne med DAF skulle fort-
sættes".
Sidstnævnte beslutning var formentlig en alvorlig ment tak til Lyngsie, som
havde været hovedmanden bag samlingsbestræbelserne. Den var udtryk for
en mulighed der skulle prøves igen, ikke et valg af en kurs -
dertil var alt hvad
kongressen havde besluttet kun en prøve på sammenslutning. Indtil videre
var det er år til at bestå den og give den et nærmere bestemt indhold.
Efter kongressen var bevægelsens kraftcenter ingen samlet på navnet We-
stergaard. Til forretningsfører var Carl Westergaards yngre bror Sofus blevet
valgt. Hovedbestyrelsen bestod af navne som Oluf Andersen, Jens Sørensen,
Carl Westergaard, Ingemann, Axel Hansen, L.P. Nielsen og HF. Bertelsen.
En overvægt af folk fra Landarbejdernes Fagforbund, idet kun Nielsen og
Bertelsen korn fra Tyendeforbundet. Det politiske styrkeforhold lod sig imid-
lertid ikke måle på denne måde eftersom Bertelsen var lidenskabelig georgist.
Derimod var Hansen, Ingemann og Nielsen socialdemokrater.
Landarbeidemes Fagforbund var imidlertid kommet til kongres med en
ubetinget fordel. »Arbejdervennen« eksisterede og Westergaard var ogsåefter
kongressen både bladejer og redaktør. Det eneste nye var, at forbundet var
blevet repræsenteret i bladets ledelse med HP. Bertelsen. Carl Westergaard
var således i besiddelse af forbundets kommunikationsmiddel til medlem-
merne og han kunne sammen med sin bror tegne landarbejderbevægelsen.
Konsekvensen heraf blev, at forbundet med raske skridt bevægede sig i ret-
ning af situationen fra 1909.
Foreløbig skulle der diskuteres program og ikke overraskende viste det sig,
at hovedbestyrelsen måtte undlade at samle trådene til ét program, som kunne
forelæggesen kongres.
Programarbeidet blev istedet henlagt til afdelingerne og kredsorganisatio-
nerne. Allerede i efteråret blev det klart, at diskussionen ville komme til at stå
om et georgistisk-radikalt præget program og et socialdemokratisk ditto.
Førstnævnte var med få ændringer identisk med Landarbeidernes Fagfor-
bund program.
Allerede forinden da var der utilfredshed med den »såkaldte sammenslut-
ning«som den blev benævnt. I et brev Stauning d. 20. april oplyste den tidli-
gere forretningsfører for Tyendeforbundet Chr. Christiansen, at bevægelsen
33

på Midtsjælland betragtede sig som indordnet under det Westergaardske for-
bund og at der var stor tilfredshed hermed. I konsekvens heraf ville man for-
søge at udgive sit eget blad og opfordre Socialdemokratiet til at danne et land-
arbejderforbund, og handle mens tiden var moden »... de radikale lurer ved
hver Lejlighed der gives for at dette Parti kan tage Patent paa at Tyendet og
Landarbejdeme skal tilhøre dem, og ikke mindst her paa Midtsjælland.«7l
Stauning tog det roligt og advarede mod et nyt blad hvorefter sagen blev
stillet i bero. Stauning gik imidlertid ikke fri af begivenhedernes gang. Han
blev gradvis den person, som de socialdemokratisk orienterede landarbejdere
satte deres lid til og som snart kom til at spille en hel central rolle i samlingen af
landarbejdeme.
I november 1913 sendte Axel Hansen, landarbeider fra Refsvindinge -
det
socialdemokratiske programudkast for landarbejderforbundet til Stauning,
som senere offentliggjorde det i Den soc. Presse. I brevet gjorde Hansen det
klart, at målet var en kraftig agitation for programmet, således at »radikal-
georgisterne« ikke endnu engang kunne få overtaget på kongressen". Pro-
gramudkastet, der var udarbejdet sammen med Rasmus Ankjær fra Lolland-
Falster, krævede Landarbejderforbundets tilslutning til Socialdemokratiet,
særlig DAF og undlod helt at nævne jordværdiskatten. Istedet krævedes eks-
propriation af storgodser og indførelse af statsfæste.
Til kongressen, som skulle finde sted d. 9.-10. april i Odense, var der lagt op
til en ideologisk konfrontation, hvis udgang måtte anses for vigtig for Landar-
bejderforbundets placering fremover.
Men som allerede nævnt havde sammenslutningen af de to forbund også
medført andre problemer, først og fremmest bladspørgsmålet,hvor der var
lagt op til en strid med Westergaard. Endelig var det oplagt, at den socialde-
mokratisk orienterede fløj, som bestod af folk som Rasmus Ankjær, Axel Han-
sen og Oscar Levinsen, ville forsøge at få større indflydelse i ledelsen. Uanset
udfaldet af programdiskussionen var det således påforhånd en kendsgerning,
at kongressen måtte blive indledning til en ny styrkeprøve i landarbejderbe-
vægelsen.
Programdiskussionen tog hele kongressens første dag”. Efter en udvalgs-
behandling, hvor Stauning og Marott gjorde alt for at forlige parterne vedtog
kongressen et program, som alle kunne gå ind for. I programmet var begge
parters synspunkter tilgodeset, dog var der mindst til Oluf Andersen, som
måtte undvære doktrinen om forbundets politiske uafhængighed.Istedet hed
det, at landarbejderforbundet skulle tilstræbe et tæt samarbejde med de
øvrige arbejderorganisationer. I jordspørgsmåletvar jordværdibeskatningen
bibeholdt side om side med tanker om fællesdrift og ekspropriation af store
godser. Programmet var et kompromis med hældning til den socialdemokrati-
ske arbejderbevægelse. Det var imidlertid temmelig rummeligt og derfor af-
hængig af den valgte ledelses hovedsynspunkter.
For tilhængerne af Landarbejderforbundets politiske uafhængighedviste
34

erfaringerne, at der forløbigikke var noget at frygte for programmets henstil-
ling om at tilstræbe et samarbejde med de øvrige arbejderorganisationer.
Den 19. oktober 1913 havde Landarbejderforbundets ledelse nedsat et ud-
valg bestående af brdr. Westergaard og L.P. Nielsen til at forhandle med DAF
om et samarbejde. Deres mandat lød på at forhandle sig frem til en samar-
bejdsaftale under den forudsætning at Landarbejderforbundet bibeholdt sin
selvstændighed. Hvad der er blevet sagt under forhandlingerne med arbejds-
mændene vides ikke. Carl Westergaard udtalte blot på l4-kongressen, at DAF
ønskede overtagelse af Landarbejderforbundet og ikke et samarbejde. Lyng-
sie var imidlertid blevet særdeles fornærmet. På DAF's kongres i august 1913
sagde han:
Naar Tyendeforbundet ikke er indbudt, ligger det i, at Vestergaard er deres bedst egnede
Mand, men han er en uregerlig Mand, en Mand, der er som et Vejrfløj. Men Evne har han.
Det skulde være en Kusk paa Vognen; hans Evner skulde ledes i den rigtige Retning. Men
han har modarbejdet os, saaret os, og derfor er Forbundet ikke indbudt Nærværelsen
kunde vække en Del Ravage; han vilde spilde vor Tid.
Der har været Spørgsmaal om at etablere Samarbejde mellem Tyendeforbundet og os
paa de Betingelser, at vi økonomisk og moralsk ydede dem Støtte, og at vi fik Indflydelse
efter visse Regler paa dets Ledelse og deres Blad.
Paa de Vilkaar turde vi ikke paa egen Haand slaa til. Men ønsker Kongressen Samar-
bejde, maa den tage Bestemmelser og give Ledelsen den fornødne Bemyndigelse i saa
Henseende".
Som det ses ønskede Lyngsie trods skuffelse fortsat et resultat, men umid-
delbart før Landarbejderforbundets kongres i 1914 afslog hovedbestyrelsen at
forhandle videre og tillige at sende Lyngsie til kongressen. Denne kongres var
således blevet den første uden fagbevægelsensdeltagelse og Stauning og Ma-
rott var alene om at repræsentere arbejderbevægelsen”.
Landarbejderforbundet vedtog alligevel at gøre et nyt forsøg og påkongres-
sens 2. dag pålagdeden hovedbestyrelsen at fortsætte forhandlingerne. Be-
mærkelsesværdigt nok modtog Carl Westergaard ingen kritik for dette for-
handlingssammenbrud med DAF. Kritikken samlede sig alene om Arbejder-
vennen og den var langt alvorligere for Carl Westergaard. Især den
socialdemokratiske fløj var utilfreds med bladet. Man ønskede istedet et for-
bundsorgan hvor ledelsen havde en tilfredsstillende indflydelse. Dette ønske
blev imødekommet af kongressen som på forslag af Stauning vedtog en reso-
lution, hvori det blev pålagtet udvalg at føre de nødvendigeforhandlinger
med Arbejdervennen. Dette udvalg bestod næsten udelukkende af Wester-
gaard-modstandere: Axel Hansen, Ankjær, Ingemann og Lauritz Madsen, S.
Westergaard og Oscar Levinsen. Endelig af Sundbo og Marott fra Socialde-
mokratiet. Heraf havde Carl Westergaard kun sin bror og Lauritz Madsen
samt muligvis Marott at støtte sig til. Det samme gjaldt forbundets hovedbe-
styrelse, hvor Sofus Westergaard ganske vist blev genvalgt til forretningsfø-
rer, men hvor alene Oluf Andersen sad tilbage som Westergaards aktive støtte.
Udadtil var brødrene Westergaard tilfredse med kongressens forløb og i et
35

brev til Stauning udtrykte Sofus Westergaard håbet om at kongressens beslut-
ninger ville danne grundlag for en virksomhed til alles tilfredshed. Brevet var
skrevet 4 dage efter kongressen og det indeholdt samtidig et andragende om
økonomisk støtte til forbundet så det kunne overtage Arbejdervennen. Brevet
var skrevet påegne vegne uden om bladudvalget”. Kampen om forbundet var
begyndt -
snart skulle den forstærkes for siden helt at løbe løbsk.
Kampen om Landarbejderforbundet
Bladspørgsmålethavde været konstant kilde til problemer og strid indenfor
tyende- og landarbejdernes organisation. I betragtning af, at der siden 1908
havde hersket uenighed inden for bevægelsen var det naturligt, da bladet
havde haft svært ved at dele sol og vind lige. Bladet havde endelig -
bortset fra
perioden med to blade -
været stærkt knyttet til navnet Westergaard.
I 1914-15 blev bladsagen endnu engang udgangspunkt for strid inden for
Landarbejderforbundet. Den udviklede sig dog ikke kun til spørgsmåletom at
finde en ordning vedr. Arbejdervennens tilknytning til forbundet, men til en
afgørende kamp om ledelsen i forbundet og dets placering fremover.
Den 7. juni skulle der være møde i bladudvalget angåendeArbejdervennens
overgang til forbundet. Men allerede forinden havde Rasmus Ankjær -
blad-
udvalgets formand -
skrevet til Stauning om flertallets planer. Utilfredsheden
med Arbejdervennen var ved at nå bristepunktet. Det udkom uregelmæssigt,
mistede derfor abonnementer og annonceindtægter, og hovedbestyrelsens
flertal ønskede ifølge Ankjær, at Carl Westergaard blev udskiftet med en an-
den. Bladudvalget var endvidere i besiddelse af oplysninger om, at den radi-
kale bogtrykker Kr. E. Petersen, som længe havde trykt Arbejdervennen,
havde tilbudt at udgive bladet for egen regning. I brevet fortsatte Ankjær:
»Nu beder jeg Dem bidrage til, at vi Socialdemokrater spiller d'Hr. salonradikale Storka-
pitalister en god Trumf ud, saa vi kan vinde Spillet. Dette kan ske ved, at vi socialdemo-
kratiske Landarbej deres Forslag gennemføres: Lad den socialdemokratiske Presse, Soci-
aldemokratisk Forbund, De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsmandsforbund
fmanciere Landarbejderforbundet til straks at forberede et Landarbejderugeblad, saa det
kan udkomme d. 1. Juli. Saa vil den socialdemokratiske Aand (som den bør) præge Land-
arbejderbevægelsen.Og de radikale vil være forhindret i at erobre vor Bevægelse.«77
Selvom bladudvalget ikke på forhånd var begejstret for at overtage Arbej-
dervennen, så var det tvungen til at forhandle med Carl Westergaard herom.
På mødet d. 7. juni viste det sig imidlertid hurtigt, at en overtagelse var ureali-
stisk. Westergaard var nok indforstået med en ordning, men stillede betingel-
ser. Bladets aktionærer skulle have indflydelse på bladets ledelse, og for-
bundet skulle antage Westergaard som redaktør, i det mindste til kongressen i
1915. Disse betingelser -
endskønt de kom passende for flertallets planer -
vakte stormfulde protester. En overtagelse ville betyde, at forbundet måtte
dække bladets gæld, købe aktionærerne ud og lade sig påtvingeen redaktør.
36

Det harmonerede dårligtmed forbundets ønske om indflydelse. Forhandlin-
gerne brød derfor hurtigt sammen og endte endog i tumulter".
På mødet havde Ingemann hævder, at det var bedre og billigere for for-
bundet om Arbejdervennen gik fallit og at forbundet oprettede et nyt blad
herefter. Når dette ikke umiddelbart kunne lade sig gøre så skyldtes det, at
Westerng havde et aktiv, nemlig Arbejdervennens abonnementer. Skulle
forbundet oprette et blad via kontingenteme så krævede det en kontingentfor-
højelse og ikke mindst et samlet forbund. Resultatet var, at begge parter fore-
løbig havde bragt sig selv i en fastlåst situation. Flertallet havde nok fået fri
bane til at søge en anden ordning på bladforholdet, men der skulle skaffes
midler først. Westergaard havde reddet sig selv og Arbejdervennen midlerti-
digt, men også her skulle der skaffes kapital, hvis bladet skulle overleve og
komme ud regelmæssigt.Selvom Westergaard påmødet bekræftede tilbuddet
fra Kr. E. Petersen, så gjorde han dog klart, at han ikke selv var begejstret for
denne løsning.
Begge parter manglede hjælp for at komme videre og de indledte nu en bej-
len til Socialdemokratiet og Stauning. Når Stauning blev centrum skyldtes
det hans optræden på kongressen og de dårlige erfaringer med DAF.
Optakten til en ny splittelse bekom dog ikke Stauning vel. Han havde netop
på kongressen manet til samling og enighed og dette standpunkt måtte han
forsvare. Selvom hans hjerte var hos den socialdemokratiske fløj så ville han
dog ikke slå hånden af Carl Westergaard.
Den socialdemokratiske fløj havde travlt. Den havde initiativet og flertallet
til at skabe noget nyt, men bag dens aktiviteter lurede muligheden for en ny
splittelse af forbundet.
I en række breve til Stauning i perioden juni-august forsøgte Rasmus An-
kjær, at få Stauning til at gå ind for en bladordning. Forslagene varierede fra
brev til brev til brev, men hovedtanken var, at partiet og Den soc. Presse skulle
sikre et nyt blad økonomisk, at det skulle udgåsom led i Den socialdemokrati-
ske Presse og at det ny blads læsergrundlag og abonnementsgrundlag skulle
findes på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, hvor hovedbestyrelsens flertal
havde sin støtte og opbakning".
Stauning var positivt indstillet og fik et møde istand mellem forbundets
bladudvalg og Social-Demokratens kontrolkomite. På mødet blev der fra
begge parter udtrykt enighed om, at landarbejderbevægelsenhavde behov for
et nyt blad og en ny redaktør i særdeleshed. Mødets konkrete resultat blev
imidletid kun, at Stauning skulle sondere muligheden for at opnåen løsning
med Socialdemokratiet så hurtigt det kunne lade sig gøre8°.
I begyndelsen af september kunne Stauning meddele, at man nok var inter-
esseret og ikke ville afvise tanken om at udgive et blad, men at sagen måtte
udsættes til bedre økonomiske tider”.
Selvom det økonomiske argument ikke kan afvises -
1. Verdenskrig var net-
op brudt ud -
så er der ingen tvivl om, at den manglende enighed i landarbej-
37

Axel Hansen (tv) og Oscar Levinsen (th) To af den socialdemokratiske oppositions fremtrædende
skikkelser, ABA.
derbevægelsen var afslagets egentlige årsag.Ikke mindst Rasmus Ankjær må
have forstået afslaget på denne måde. I et brev til Stauning skrev han:
»Jegvil finde det formaalstjcnligt, om vort Bladudvalg benyttede Ventetiden under den
nuværende Situation til i Forening med Socialdemokratiet at forhandle og forberede en
Ordning eller Plan, saa denne er parat naar Krisen er forbi -
enten dette varer kort eller
laenge...«"2
Samtidig med forhandlingerne med bladudvalget havde Carl Westergaard
forsøgt at overtale Stauning til at gennemføre en ordning for Arbeidervennen.
Arbejdervennen var økonomisk på bunden, men også Westergaards ønsker
havde forskellig karakter. Først ansøgte han om mindre beløb til udgivelse af
enkelte numre. Senere anmodede h_an,gennem Marott -
om 1000 kr. og »lidt
driftskapita1«.Nogen løsning blev det ikke til, men Stauning ydede personligt
Arbejdervennen et lån på kr. 70 og forsikrede Westergaard om, at Socialde-
mokratiet gjorde alt for at finde en løsning af forbundets bladspørgsmål”.
Flertallet i hovedbestyrelsen ville imidlertid ikke sidde med hænderne i
skødet og vente. Man ville af med Arbeidervennen og Carl Westerng og
flertallet blev yderligere styrket, da Sofus Westergaard blev indkaldt og Axel
Hansen valgt til midlertidig forretningsfører.Udgive et medlemsblad havde
man som nævnt ikke midler til. Derimod kunne ingen i hovedbestyrelsen for-
hindre, at den besluttede at gøre et lokalt medlemsblad til forbundsorgan -
og
det var netop hvad den gjorde. På et bladudvalgsmøded. 20. sept. vedtoges at
38

omdøbe et lokalt blad påMøn, »Den mønske Landarbejder« til »Landarbej-
deren«, organ for afdelinger under Landarbejderforbundet. Exit Westergaard
og Arbejdervennen.
Den eneste der udtrykte betænkelighed var Rasmus Ankjær. Formentlig så
han nu muligheden for at Socialdemokratiet vill udgive et blad for skudt læn-
gere ud i fremtiden. Han gik dog ikke imod forslaget som hovedbestyrelsen
vedtog samme dag.
Den »Mønske Landarbejder« var redigeret af Vilh. Rasmussen, Stege og
det var oprindelig udgivet pga. utilfredshed med Arbeidervennen. Selvom
bladet skiftede navn og gik over til at være organ for Landarbejderforbundet,
så var bladet fortsat Mønsafdelingens eiendom'". Landarbejderen blev et uge-
blad, som alene blev et led i kampen mod Westergaard, og aldrig et egentlig
agitationsblad. Udgivelsen af bladet betød at bruddet ilandarbejderbevægel-
sen var en kendsgerning. Forbundet stod nu igen med to blade. Opgivende
skrev Marott til Stauning:
»Det gamle Blads Redaktør Carl Westergaard raser, og nu bliver der jo atter Spetakel efter
alle Kunstens Regler -
skønt de siger, at der ikke skal være Strid mellem de to Blade. Hvad
mener du? Skal vi støtte dem begge og lade dem slaas?«"5
Stauning har næppe været begejstret, men Socialdemokratiets nylige afslag
om støtte betød, at man foreløbig måtte lade de to blade slås.
Westergaard var overrasket, men ogsåsærdeles rasende over udviklingen og
gav i en række breve til Stauning udtryk herfor. Han følte sig »kuppet«af 4-5
»urolige hoveder« der tilsidesatte alle regler mht. forbundets ledelse og i blad-
sagen. At Axel Hansen fortsat fungerede som forretningsfører,skønt ogsåhan
var indkaldt, havde fået bægeret til at flyde over. Alligevel var Carl Wester-
gaard fortrøstningsfuld:
»Der er iøvrigt ingen Afdelinger der gaar med til denne Splittelse, dertil har de ofret for
meget paa Arbejdervennen. 0g desuden vil alle vi, der faktisk er i stort Flertal Landet
over, ikke finde os i al den Uro fra de 3-4 Mands Side...«
Westergaard sluttede med følgende tilbud til Stauning:
»Partiet overtager Arbejdervennen, men forpligter Dem ikke til at betale de 1400 kr. før
De har Lyst og Raad. Bladet drives evt. som l4-Dagsblad og til 50 Øre pr. Kvartal. Saa
udsendes det senere oftere til samme Pris, naar Bladet kan bære det.«86
I et brev to dage efter fortsatte Westergaard sin bejlen til Social-
Demokratens forretningsfører Chr. Christiansen og foreslog også ham at
overtage Arbejdervennen. Han skrev videre:
»Der er en Ting til som De bedes lade mig bemærke, det er at jeg nu i 7 Aar hver Dag har
virket som Agitator i Tilslutning til Socialdemokratiet uden at faa noget for mit Arbejde.
Jeg har altid haft det elendigt. Jeg synes jeg ligesom fortjener nu at komme ind i en Smule
fast Stilling ved Partiet«“7.
39

Aarbog 12 1982

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Mais procurados

Mais procurados (12)

Semelhante a Aarbog 12 1982

Semelhante a Aarbog 12 1982 (20)

Mais de SFAH

Mais de SFAH (20)

Aarbog 12 1982