Slides fra fælles symposium på Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konferencen 2016 ved Christian Dalsgaard, Rikke Toft Nørgård, Søren Bengtsen & Anders Hjortskov Larsen

1. IT-Didaktisk Design
Udvikling af Online
Uddannelse
Søren S.E. Bengtsen
Christian Dalsgaard
Anders Hjortskov Larsen
Rikke Toft Nørgård
Center For Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Aarhus Universitet

2. Case:
It-didaktisk
design
Fokus:
Udvikling af
online
uddannelse

3. It-didaktisk design ?
En kandidatuddannelse på Arts,
Aarhus Universitet
Mellem 25-40 studerende pr.
årgang

4. It-didaktisk design ?
Redesignet som primært
netbaseret uddannelse i 2012
Heldagsseminarer med fysisk
fremmøde ca. 1-2 gange pr
semester - resten af tiden online

5. It-didaktisk design ?
Mange professionsbachelorer
især lærere og pædagoger blandt
de studerende
Hovedparten af dem med
deltidsjob ved siden af studiet

6. Udvikling af
online uddannelse
Uddannelse er ikke ‘ONLINE’
ITDD som læringsmiljø for
forskningsbaseret undervisning &
undervisningsbaseret forskning
Udvikling af uddannelsesmiljø og
forskningslaboratorier snarere end
studentermiljø og e-læring
Med udgangspunkt i nedbrydelse af
uproduktive dikotomier

7. Udvikling af
online uddannelse
Uddannelse er ikke ‘ONLINE’
ITDD som læringsmiljø for
forskningsbaseret undervisning &
undervisningsbaseret forskning
Udvikling af uddannelsesmiljø og
forskningslaboratorier snarere end
studentermiljø og e-læring
Med udgangspunkt i nedbrydelse af
uproduktive dikotomier
Offline >< Online
Digitale >< Analoge
Praksis >< Forskning
Campus >< Samfund
...disse kunstige skel kan ikke
længere meningsfuldt opretholdes,
hvis vi ser på hvordan vi er forskere
og studerende i verden

8. Udvikling af online uddannelse?
1. Christian Dalsgaard - Online åbenhed
2. Anders Hjortskov Larsen - Fra platform
til medieøkologi
3. Søren Smedegaard Bengtsen -
Nærvær og tilstedeværelse online
4. Rikke Toft Nørgård - Online akademisk
deltagelseskultur og medborgerskab ud
over institutionen
5. Diskussion omkring udvikling af online
uddannelse
1 2
3 4

9. Online åbenhed
Christian Dalsgaard
Lektor
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Aarhus Universitet

10. Formål
Hvad er formålet med ’open education’?
Hvori består de pædagogiske potentialer ved ’åbenhed’ i uddannelse?

11. Open education
Åbne universiteter
Open University, UK (200.000 studerende)
Open Universiteit, Holland (20.000 studerende)
Hagen FernUniversität, Tyskland (80.000 studerende)
Anadolu University, Tyrkiet (2 mio. studerende)

12. OER
Open Educational Resources

13. MOOC
Massive Open Online Course

14. Skolen i samfundet
“From the standpoint of the child, the great waste in the school comes from his
inability to utilize the experiences he gets outside the school in any complete and
free way within the school itself; while, on the other hand, he is unable to apply in
daily life what he is learning at school. That is the isolation of the school - its
isolation from life.”
(Dewey, The School and Society, 1907)

15. Skolen i samfundet

16. Skolen i samfundet
“Though there should be organic connection between the school and business life,
it is not meant that the school is to prepare the child for any particular business,
but that there should be a natural connection of the everyday life of the child with
the business environment about him ...”
(Dewey, The School and Society, 1907)

17. Pædagogisk potentiale ved “åbenhed”
”[O]penness in education can be defined as a matter of engaging educational
activities in sociocultural practices of a surrounding society.” (Dalsgaard &
Thestrup 2015)
1. Institutioner kan give studerende adgang til praksisser uden for institutionen
2. Institutioner kan udvikle relationer mellem dem selv og eksterne praksisser

18. Dimensioner af åbenhed

23. Diskussion
Hvordan kan uddannelse bevæge sig ud over institutionelle rammer?
Er det muligt at bevæge sig ud over ’kurser’ som den centrale enhed for
uddannelse?
Hvad har vi af argumenter for ikke at skabe åbenhed i højere uddannelse i
Danmark?

24. Fra platform til
medieøkologi
Anders Hjortskov Larsen
Udviklingskonsulent
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Aarhus Universitet

25. Fra platform til medieøkologi
It-Didaktisk Design-studerende årgang ‘13, ‘14 og ‘15
3 runder af indledende it-setup og faget “Digitale Medier”
Case: it-arkitekturen for It-Didaktisk Design

26. Ændret medievirkelighed
Adgang til store vidensmængder via nettet
Transmitterende tilgang Dialogisk tilgang
Tjenester bliver først til vidensmedier via deres brug
Sociale medier fodrer aktivitet fra de studerende via bl.a.
konstruktion, refleksion og deling
-Dalsgaard 2008

27. LMS og PLE
Fremstillelse som modsætningsfyldt forhold mellem formel og uformel
kontekst (Ito et al. 2013)
Digital kløft mellem forskellige mediekulturer (Buckingham 2007)
Bevægelse fra Learning Management Systems (LMS) til Personal
Learning Environments (PLE)

28. LMS og det “virtuelle klasselokale”
Grundlæggende struktur:
Remediering (digitale versioner af fx deltagerlister, opgaver, pensum osv.)
Klasserummet eller kurset som udgangspunkt i en virtuel udgave
Formelt, institutionelle rammer omkring undervisningen
Hierarkisk opbygget ift. disse institutionelle rammer
Lukket omkring det kommunikative rum
Afhængigt af underviseren

29. Personal Learning Environment
Kontinuerlig og ofte uformel læring, hvor den lærende søger forskellige redskaber,
der kan understøtte denne læring (Attwell 2007).
Udgangspunkt i konceptet om livslang læring
Udgangspunkt i individets eget online læringsmiljø (ikke én tjeneste)
Mindre restriktivt og mindre overskueligt fra underviserens synspunkt
Medieøkologi med inddragelse af web 2.0-tjenester (Sclater 2008).
Mere ejerskab fra de studerende
Muligheder for personalisering
LMS-tjeneste som en del af den samme medieøkologi

30. Personal Learning EnvironmentPersonal Learning Environment

31. Distribuerede læringsmiljøer
● Interaktioner via medier som “kommunikative rum” (Finnemann
1999)
● Interaktioner på tværs af online medier som “Distributed
communities” (Baym 2010)
● Sociale interaktioner på tværs af kommunikative rum foregår
også i forhold til læringskonteksten
● Bevægelse fra virtuel klasselokale til distribuerede læringsmiljøer
- disse udgør en samlet medieøkologi omkring de lærende

32. Behov før teknologier
Teknologi Behov Didaktiske overvejelser
Behov Didaktiske overvejelser Teknologiske
muligheder

33. Didaktiske og kommunikative behov
Behov:
Synlighed, samarbejde og diskussion
Tekst-, billede- og videoproduktion, feedback og vejledning
De studerendes ageren og praktiske dimensioner
Syn på mediespecifikke karakteristika (Baym 2010):
Hvordan forholder tjenesterne sig til tid og rum?
Hvilke muligheder er der for interaktion?
Hvordan kan information gemmes og replikeres?

34. Mediespecifikke karakteristika
Synlighed, samarbejde og diskussion
● Blogging, kommentarskrivning, øvelser i
Facebook-gruppe og fælles skriveprocesser
og feedback i Google Docs
Produktion
● Tekst, mundtlige og visuelle oplæg på
Youtube, Hangouts og Prezi

35. Mediespecifikke karakteristika
Feedback
● Skriftlig feedback på Google Docs, blogs,
mundtlig feedback med Hangouts-sessioner
eller små opsamlende Youtube-videoer
Vejledning
● Sessioner med Skype eller Google
Hangouts og chat-funktionen i Google Docs

36. Eksempel på ugeforløb
Litteratur &
online
undervisning
Ugens
opgave
stilles
Udkast og
vejledning
/feedback
Aflevering
af opgaven
&
evaluering
Indlæg på
bloggen
Diskussion

37. Didaktiske formater før teknologi
Anerkendelse af personlige læringsmiljøer.
It-setup som en løbende didaktisk diskussion:
● Diskutere brugen af digitale værktøjer i undervisningen
○ Fx “hvilken rolle skal LMS’et spille ifm. undervisningen?” eller “hvor skal
underviser være til stede?”)
● Valget af it-setup er til forhandling
● En måde at diskutere pædagogiske elementer indirekte

38. Didaktiske formater med digitale værktøjer
Didaktisk formater, der inspirerer andre undervisningsforløb:
● It-vest masterfag
● Fag på Informationsvidenskab og Digital Design
● Profilfag
● Sommerskoler

39. Diskussion
Hvordan forholder underviseren sig til de studerendes samlede
medieøkologi?
Hvordan integrerer man LMS i den studerendes egen personlige
læringsmiljø?
Hvordan tilrettelægger underviseren kommunikative rum, der
imødekommer forskellige didaktiske behov?

40. Nærvær og tilstedeværelse
online
Søren S.E. Bengtsen
Adjunkt, Ph.d.
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Aarhus Universitet

41. Hvad litteraturen siger om digital tilstedeværelse
Digital tilstedeværelse er fravær af nærvær
● Hierarkisering: Fysiske ansigt-til-ansigt-forhold er pædagogisk set mest autentisk, kreativt, og
kritisk. Digital kontakt er mangelfuld: svært at aflæse humør, stemning, temperament, og tavse
markører (Sussex, 2008; De Beer & Mason, 2009; Handal & Lauvås, 2011)
Digital tilstedeværelse er fremmedgørende
● Oplever sig selv og den anden person som usammenhængende og upersonlig, kontakten er
udmattende og dehumaniseret (Simpson, 2003; Sindlinger, 2011; Friesen, 2011)
Digital tilstedeværelse kan skabe nærvær på nye måder
● Fraværet af den (for nogen) intimiderende f2f-kontakt inkluderer og realiserer andre sider af
personen, samt skaber fokuseret og kontinuerligt nærvær (Suler, 2004; Suler, 2008; Turkle,
1996). Skaber sociale mødesteder, kontaktflader og -former, muliggør uforudsete og
tværgående fællesskaber og endda “broderskab” (Crossouard, 2008; Selwyn, 2014)

42. Anvendte platforme, programmer, tjenester
Formel styring af faget og formel kontakt med de studerende
● LMS - Blackboard (tidl. Pages og Google Drive): Arkiv og mappesystem (studieplaner,
pensumtekster, screencasts), videndeling og resursedeling (blog), meddelelser og
spørgsmål/svar, samt dialog og diskussion (discussion board, forum, tråd)
Ugentlige online tutorials og coaching sessions
● Videokonference - Google Hangouts (Skype), grupper med 8 studerende
Tekstfeedback - synkron og asynkron
● Google Docs: Kollaborativ og flerstrenget kontakt (skrivning, redigering, chat, dialog)
Uformel kontakt med studerende, blanding af privat og institutionel sfærer
● Faglig og social kontakt og netværk: Facebook (demokratisk, anarkistisk) og Twitter (åben)

43. Implikationer for kontakt og nærvær
1. Sprængt og iturevet pædagogik
● Holistisk pædagogik er umuliggjort (Bengtsen & Mathiasen, 2014; Bengtsen, 2016)
● Spættet pædagogik, der kan blive flerstrenget og mangeartet, differentieret
● Kræver omstilling, refleksion, og metakognition hos undervisere og studerende
2. Oprør og frihedskamp
● ‘Guerilla didaktik’ (Bengtsen, Mathiasen, & Dalsgaard, 2014)
● Oprør og kidnapning: kommunikation forflyttes til, og forvandles i, andre fora
● Frihedskamp: studerende tager ejerskab over diskurs, bygger fællesskaber

44. Implikationer for kontakt og nærvær
3. Formatet er nærværende
● Formatet, designet, teknologien er en del af nærværet (Bengtsen & Jensen, 2015)
● Kontakten får en ‘tøjhed’ over sig (Heidegger, 2007), der skaber en ‘stemthed’
● Nærvær brydes når formatet spiller tilbage som en ‘tool-being’ (Harman, 2002)
4. Adgang til livsverdenen
● Verdener flettes sammen: Institution, arbejde, transport, offentligt rum, privatsfære
● Studerendes og underviseres “livsverden”: Synlig, tilgængelig, aktiv (Husserl, 1970)
● Uddannelsens ‘verdenslighed’, studerendes ‘samværen’ er synlig (Heidegger, 2007)

45. Diskussion: Udfordringer og muligheder
Mellem nærvær og fravær
● Digital tilstedeværelse balancerer mellem nærvær og fravær; kontakt og iturivning
● Roller, ansvar og magt mellem underviser og studerende forstyrres/forskydes
● Udfordrer organisering af arbejdsbyrde (tid, timeregnskab) og ‘work-life balance’
Dannelse gennem digitale medier
● Kritisk dialog og tænkning: det kritiske element er vævet ind i indhold og form
● Ansvar for tænknings, tales, og handlingers konsekvenser for dem selv og andre
● Fletning af person, studie og omverden: eksistens (‘being’), viden (‘knowing’),
kompetence (‘acting’) (Barnett, 2007; Barnett & Coate, 2006; Batchelor, 2008)

46. Online Akademisk
Deltagelseskultur
Rikke Toft Nørgård
Adjunkt, ph.d.
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Aarhus Universitet

47. 1. Tager udgangspunkt i et værdi-baseret syn
akademisk praksis der anerkender mennesket på
‘the virtuous university’ (Nixon, 2008)
2. Går til undervisningen som en ‘design science’
(Laurillard, 2012) og en ‘refleksiv designproces’
(Schön, 1987) ud fra et visions-drevet ‘design
thinking’ perspektiv (Nelson & Stolterman, 2012)
3. Integrerer teknologier gennem ‘thoughtful
interaction design’ (Löwgreen & Stolterman, 2004)
der anskuer ‘technology as experience’ (McCarthy
& Wright, 2004)
...med det formål at fremme uddannelse som online
akademisk deltagelseskultur og dialogisk-kritisk
medborgerskab ud over institutionen
...gennem værdi-baseret visions-drevet empatisk
didaktisk design tænkning
http://designthinking.co.nz/design-thinking-for-government/
EDT en potent signaturpædagogik?

48. Signaturpædagogik oparbejdet gennem:
Forskningsbaseret undervisning &
Undervisningsbaseret forskning
1. gennemløb 2013: Klassisk asynkron E-læring & ITDD med semesterprojekter for Naturhistorisk Museum
● Becoming Jelly: A call for gelatinous pedagogy within higher education (Bengtsen & Nørgård, 2014)
2. gennemløb 2014: Ud over institutionen & ITDD som forskere på IDC’14
● A connected educator embracing gelatinous pedagogy (Rheingold & Nørgård, 2015)
● Open formations: networked thinking and tinkering - rethinking the people, processes and products of
learning contexts as open formations (Nørgård, 2015)
3. gennemløb 2015: Deltagelseskultur, medborgerskab & ITDD som #MAiCEd fællesskabere
● Participatory Academic Communities: a transdiciplinary perspective on education beyond the
institution (Aaen & Nørgård, 2015)
● Academic Citizenship beyond the campus: a call for the placeful university (Nørgård & Bengtsen,
2016)
4. gennemløb 2016: Designtænkere, fremtidsskabere & ITDD som designere i international forskningspraktik
(Online Hot Seat Tutorial: Wes Shumar, Gwyneth Hughes, Patricia Charlton, Yishay Mor, Martin Exner,
Søren Bengtsen, IWDK)
● ?

49. Signaturpædagogik baseret på bestemte
didaktisk-pædagogiske værdier
1. gennemløb 2013: Klassisk asynkron E-læring & ITDD med
semesterprojekter for Naturhistorisk Museum
● Åbenhed - samarbejde
2. gennemløb 2014: Ud over institutionen & ITDD som forskere på
IDC’14
● Åbenhed - samarbejde - engagement
3. gennemløb 2015: Deltagelseskultur, medborgerskab & ITDD
som #MAiCEd fællesskabere
● Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi -
tilstedeværelse - deltagelseskultur - medborgerskab
4. gennemløb 2016: Designtænkere, fremtidsskabere & ITDD som
designere i international forskningspraktik
● Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi -
tilstedeværelse - deltagelseskultur - medborgerskab -
nærvær - myndighed - frigørelse

50. Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet
på de didaktisk-teknologiske skyggesider
1. gennemløb 2013: Klassisk asynkron E-læring & ITDD med
semesterprojekter for Naturhistorisk Museum:
Åbenhed - samarbejde
=> Det screencastede klasseværelse:
Frakoblet - distance - fravær - monologisk - uigennemskuelighed -
begrænset
Pitfalls:
• students not attending physical seminars were lost & left to drown
• students felt disconnected and that the teacher was absent
• students felt that communication was monologic or static
• students felt constrained and confused by technological set up,
educational activities and course aims
• students felt that the course was a degraded version of ‘the real
thing’

51. Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet
på de didaktiske-teknologiske skyggesider
2. gennemløb 2014: Ud over institutionen & ITDD som forskere på
IDC’14:
Åbenhed - samarbejde - engagement
=> Det online klasseværelse: seminars were streamed live so students
unable to attend weren’t lost/drowned
(Frakoblet) - distance - fravær - monologisk - uigennemskuelighed -
begrænset
Pitfalls:
• students not attending physical seminars were lost & left to drown
• students felt disconnected and that the teacher was absent
• students felt that communication was monologic or static
• students felt constrained and confused by technological set up,
educational activities and course aims
• students felt that the course was a degraded version of ‘the real
thing’

52. Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet
på de didaktiske-teknologiske skyggesider
3. gennemløb 2015: Deltagelseskultur, medborgerskab & ITDD som
#MAiCEd fællesskabere:
Åbenhed - samarbejde - engagement - medieøkologi - tilstedeværelse -
deltagelseskultur - medborgerskab
=> Det online gruppe-samarbejdsrum: students should be able to live-
intervene & it should be dialogic group room not monologic platform
(Frakoblet) - (distance) - (fravær) - monologisk - uigennemskuelighed -
begrænset
Pitfalls:
• students not attending physical seminars were lost & left to drown
• students felt disconnected and that the teacher was absent
• students felt that communication was monologic or static
• students felt constrained and confused by technological set up,
educational activities and course aims
• students felt that the course was a degraded version of ‘the real
thing’

53. Signaturpædagogik der reagerer visions-drevet
på de didaktiske-teknologiske skyggesider
4. gennemløb 2016: Designtænkere, fremtidsskabere & ITDD som
designere i international forskningspraktik: Åbenhed - samarbejde -
engagement - medieøkologi - tilstedeværelse - deltagelseskultur -
medborgerskab - nærvær - myndighed - frigørelse
=> Det globalt-intime forskningsrum: students critically debate (their)
research with supervising researcher peers through hot seat tutorials
(Frakoblet) - (distance) - (fravær) - (monologisk) -
(uigennemskuelighed) - (begrænset) ???
Pitfalls ???
• students not attending physical seminars were lost & left to drown
• students felt disconnected and that the teacher was absent
• students felt that communication was monologic or static
• students felt constrained and confused by technological set up,
educational activities and course aims
• students felt that the course was a degraded version of ‘the real
thing’

54. EDT
=>
Praksis
Forskning
ITDD14
ITDD15ITDD13
Fra
HVAD (teknologi)
&
HVORDAN (aktivitet)
Til
HVORFOR (værdier & visioner)
Online akademisk deltagelseskultur og medborgerskab?

55. EDT:
Valg er værdi-
baserede
visions-drevne
der sigter mod
=>
ITDD14
ITDD15
ITDD13
Online akademisk deltagelseskultur og medborgerskab?
From
academic
waste to
academic
worth
Participatory
Academic
Communities
Academic
Citizenship
Beyond the campus
Connectedness
Futuremaking
Open technologies
Dialogue & presence
Curriculum of desire
Open-ended
institutions

56. Diskussionspunkter
EDT som en ny empatisk design pædagogik/didaktik?
Er EDT overhovedet vigtig når vi tænker fremtidsorienteret på universitetet?
Er kerneværdier og visionsdrevet praksis vigtig i fremtidsorienteret online
undervisning?
Hvordan etablerer man værdifuld og meningsfuld akademisk deltagelseskultur og
medborgerskab ud over institutionen?
Hvordan bevæger vi os mest sikkert fremad fra hvor vi står? Hvordan udvikler,
underbygger, udbreder vi online undervisning på en værdifuld og meningsgivende
måde?

57. Afslutning

58. Potentialer og perspektiver i online uddannelse
Hvordan kan uddannelse bevæge sig ud over institutionelle rammer?
Hvordan forholder underviseren sig til de studerendes samlede medieøkologi?
Hvordan styrkes nærvær og tilstedeværelse inden for online uddannelser?
Hvordan etablerer man værdifuld og meningsfuld akademisk deltagelseskultur og
medborgerskab ud over institutionen?