Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)
1. Visioner og dilemmaer i
udvikling af pædagogisk-digital
strategi
Marianne Riis
lektor, ph.d.
2. Agenda
• Erfaringer fra 5 skolers arbejde med udvikling,
implementering og forankring af pædagogisk-digital
strategi
• Fokus på visioner – hvorfor, hvad og hvordan?
• Fokus på udfordringer, modstillinger og dilemmaer –
hvad forventer I kan være vanskeligt?
3. En innovation er en transformation af praksis i et
fællesskab.
Det er ikke det samme som opfindelsen af en ny ide’
eller et nyt objekt. Det virkelige innovationsarbejde
ligger i tranformationen af praksis.
Peter J. Denning (2004)
4. Hovedpointer
Udvikling, implementering og forankring af pædagogisk-
digital strategi
• Er et fælles ledelsesarbejde, der aldrig stopper ..
• Er et fælles kulturarbejde, der aldrig stopper ..
• Kræver tydelig og kontinuerlig ledelseskommunikation
• Kræver samarbejde og samskabelse både vertikalt og horisontalt
– internt og eksternt
• Kræver systematik og opfølgning
• Kræver viden - og ofte kompetenceudvikling i hele
organisationen
• Byder på dilemmaer, der skal håndteres!
5. Baggrund – CIU webinarrække
E2019
Videndeling om skolernes forskellige
processer og resultater i arbejdet med at
formulere en pædagogisk-digital strategi
↓
Indkredsning af spørgsmål, der er
nødvendige at forholde sig til!
Hvad skal strategien, handleplanen mv.
være et svar på? Hvorfor er den nødvendig?
6. Hvorfor? – STIL (2015, 2019)
4 sigtelinjer:
1. Pædagogisk
ledelse
2. Videndeling
3. Undervisning
4. Skole-
praktikkobling
STIL (2015) STIL (2019)
9. Vision, mission, strategi, handleplan
..
• Digitale transformationsprocesser er noget særligt – og
så alligevel ikke!
• Ønske om og behov for kvalitetsudvikling/-sikring og
gerne effektivisering (særligt administrativt)
• Omrokering af ressourcer, snarere end besparelser
Afhængig af organisationens it-modenhed, kan der være behov for
en decideret digital vision, mission osv. Ellers lyder anbefalingen
at tænke det digitale ind i allerede eksisterende organisatoriske
arbejde – derfor pædagogisk-digital
10. Et fælles
ledelsesarbejde, der
aldrig stopper ..
• Samfundsmæssige udvikling
• Teknologisk udvikling – ‘Industri
4.0’
• Udvikling i elev-/kursistgruppen
↓↑
Vedvarende
organisatorisk udvikling
11. Et fælles
kulturarbejde,
der aldrig
stopper ..
• Kultur spiser også
digital xx til
morgenmad!
• Ledelse af og efter
pædagogik
• Pædagogik før teknik
• Ændringer i:
• Ledelsesrolle/arbejde
• Lærerrolle/arbejde
• Elevrolle/arbejde
12. Tydelig og kontinuerlig
ledelseskommunikation
• Praksisnær ledelse
• Lederen ‘på gulvet’
• Lederen som medudvikler/-skaber
• Distribueret ledelse
• Brug teams og andre
organiseringer til at uddelegere
• Udpeg ‘ambassadører’ – har
typisk et organisatorisk blik, som
lærere ofte mangler
13. Samskabelse som det nye
‘sort’!
• Fra ‘New Public Management’ til
‘Collaborative governance’/samskabelse
• Inddragelse giver større effektivitet
• Interessenter, herunder ikke mindst
elever/kursister som medskabere
• Fra output til outcome (værdi)
• Netværks- og grænsekrydsende ledelse!
• Kurs, koordinering og commitment på
tværs
• Perspektivtagning og
meningsforhandling
14. Samskabelse
- eksternt
• Digitalt medieret
samskabelse med
praktiksteder er stadig
ikke så udbredt
• Skolerne har haft fokus
på den interne
organisationsudvikling
ifm. digital
transformation
• ‘It i undervisningen’
begrænser sig dog ikke
til skolekonteksten i et
vekseluddannelsessyste
m
Skole
Elev
Praktik
IT
?
15. Systematik og opfølgning
• Arbejdet kræver systematik og kontinuerlig opfølgning
• Fx ift. afdækning af kompetencebehov
• Fx ift. hvordan processen og forskellige delinitiativer skrider
frem eller står i stampe
• Fx gennem brug af program-/indsatsteori
Prepare for the expected, so that you can cope with the
unexpected!
Men det gælder også mere generelt ift. kommunikation
gennem alle faser i transformationsprocessen.
16. Viden og kompetenceudvikling
Skolernes vidensgrundlag:
• STIL (2015), FDPG, lokale/regionale udviklingstiltag,
samarbejde med videnscentre – inddragelse af
relevante aktører
Skolernes kapacitetsopbygning og
kompetenceudviklingstiltag:
• Afdækning af behov
• Alle medarbejdere, ledere og direktører
• On- og offline ‘kurser’, sidemandsoplæring, strategisk
brug af DEP, lokale ‘ambassadører’ ...
18. Grus i
maskineriet!?
I praksis er det sjældent, at
(digitale)
transformationsprocesser
forløber som forventet
• Udfordringer, dilemmaer
Anerkendelse er første skridt ...
Og husk at anerkendelse ikke
er det samme som accept!
19. Udfordringer og
modstillinger → dilemmaer
Ledelsesarbejdet består i at navigere i
spændingsfeltet mellem disse
tilsyneladende modstillinger og sørge
for, at de ikke bliver til uproduktive og
uigennemtrængelige grænser.
Vi ønsker, at standardisere/konceptualisere
digitale materialer og forløb, men samtidig
sikre, at ‘lærerne kan boltre sig i deres
faglighed’ (Leder i webinarrækken)
20. 7 ledetråde i dilemmaledelse
• At turde være tydelig uden at blive skråsikker
• At turde dvæle ved kompleksiteten – og gi’ den rum til at
folde sig ud
• At turde erkende og sige højt: Vi slipper aldrig af med ’de
løse ender’
• At turde lade tavsheden tale og se hvad der kommer
• At turde trække tempoet ud af de svære drøftelser
• At turde lytte til de stemmer, der siger noget andet, eller
som ved mere
• At turde gå forrest med tvivlen, eftertænksomheden og
selvrefleksionen
21. Grænser og
grænseobjekter
Grænser defineres som sociokulturelle
forskelle, der leder til diskontinuitet i
handling og interaktion.
Grænseobjekter er de artefakter el.
redskaber, der kan være med til at forbinde
forskellige domæner, praksisser og
kontekster – fx en strategi!
Grænseobjekter bruges til oversættelse,
perspektivtagning og meningsforhandling.
Strategi el.
handleplan
22. Typiske grænser i ledelsesarbejdet
1. Vertikale – på tværs af hierarkier i organisationen
2. Horisontale – på tværs af organisatoriske funktioner og enheder
3. Interessent – på tværs af organisationens ydre rammer fx til
praktiksteder
4. Demografiske – på tværs af forskellige i køn, alder, etnicitet,
nationalitet mv.
5. Geografiske – på tværs af lokaliteter, regioner, lande og tidszoner