2. Historie Ved Columbus' ankomst til Cuba 27.10.1492 var øen beboet af tre indianske folkeslag, ciboney, arawak og taino, der hovedsagelig ernærede sig ved jagt og agerbrug. I 1511 indledtes den spanske erobring og bosættelse under Diego Velazquez, øens første guvernør, og de vigtigste byer blev anlagt i løbet af de følgende år. Allerede omkring 1600 var de indianske folk nærmest udryddet pga. sygdom, tvangsarbejde og spaniernes angreb
3. Fra 1500-t. indtil omkring år 1800 blev der indført over 100.000 afrikanske slaver. På trods af en overenskomst mellem England og Spanien om at standse slavehandelen blev der i løbet af 1800-t. indført omkring en halv million flere.
4. Cubas geografiske position og status som center for skibsfarten mellem Spanien og dets kolonier gjorde særlig i 1600-t. øen til mål for piratangreb. I 1762 blev Havana angrebet og besat af en engelsk flåde, og Spanien måtte afstå Florida for at få byen tilbage.
5. Befolkning og erhverv Den oprindelige indianske befolkning gik til grunde under den spanske kolonisering; Cuba er den tyndest befolkede ø i Antillerne, og tilvæksten har været lav siden 1970'erne .
6. Landbrug er hovederhverv med dyrkning af sukkerrør som den traditionelle hovedafgrøde. Planten blev bragt til øen af Columbus, men først i 1800-t. blev den dominerende som indtægtskilde for plantageejerne. Siden da har Cuba været en af verdens hovedeksportører af sukker.
7. Siden 1959 har sukkerproduktionen været i statslig regi; høst, forarbejdning og transport er i vidt omfang blevet mekaniseret. En meget stor del af sukkeravlen eksporteres, i mange år på langtidskontrakter med Sovjetunionen og Østeuropa. Til hjemmemarkedet dyrkes ris, majs og bønner, hvortil kommer produktion af kvæg og fjerkræ.
8. Industrien Industrien er ret alsidig med hovedvægten på forarbejdning af landbrugets produktion i sukkermøller, tobaksfabrikker, tekstilfabrikker m.m. Cuba er blandt verdens førende nikkelproducenter og har meget store reserver. Endvidere er der begrænsede forekomster af bl.a. kobber, cobalt og mangan.
9. Natur og turisme Klimaet er tropisk, men temperaturerne modereres af det omgivende hav. Regntiden er fra maj til oktober med størst nedbør på nordkysten og i bjergområderne. Landbrugsjorden er rigelig og særdeles frugtbar. Bl.a. dyrkes tobak under ideelle vilkår, og cubanske cigarer fastholder en førende rolle på verdensmarkedet.