Vi skal alle til eksamen mange gange i vores liv. Men hvad kan du gøre for at takle din nervøsitet? Og hvordan forbereder du dig bedst muligt?

1. Eksamen
- hvordan forbereder jeg mig?
- hvordan styrer jeg min nervøsitet?
Vi skal alle til eksamen mange gange i vores liv. Vi skal bevise, at vi kan noget, ved noget,
har lært noget, og er kvalificerede til at påtage os et ansvar i den virkelighed, der venter
os. Og alligevel kan eksamener synes langt fra virkeligheden. Nogle har nemt ved at
håndtere disse kunstige performance situationer, andre har rigtig svært ved det. Men du
kan gøre noget for at takle eksamen bedre.
Før eksamen:
Inden eksamen kan du både forberede dig praktisk og mentalt.
Praktisk forberedelse:
Hvad forventes der ved den slags eksamen, du skal til? Skal du vise, at du har læst og
forstået pensum? Skal du kunne vise, at du har forstået sammenhængen? Eller skal du
kunne lave en analyse? Er det en skriftlig eksamen, hvor du skal vise, at du kan den
juridiske metode; faktum, jus, subsumption, konklusion? Eller er det en mundtlig eksamen
uden forberedelse, hvor det er dit overblik og din paratviden, der bliver afprøvet? Hvordan
sørger du for, at have forberedt et overblik, så du hurtigt kan finde rundt i dine noter og
finde de informationer, du har brug for?
Det første, du skal gøre dig klart er dit mål. Hvis du har et klart og tydeligt mål, kan du
forberede dig efter det. Du kan spare tid og du kan målrette din forberedelsesmetode, så
du styrer mod målet. Derefter skal du skabe dig et overblik og en god og stram plan med
løbende delmål. Hvad skal du have nået hvornår? Ved skriftlig eksamen er det vigtigt, at
du både afsætter tid til at øve praktiske opgaver og at læse teorien. Ved forberedelse til
mundtlig eksamen skal du spørge dig selv, hvorfor er dette sådan og hvordan hænger det
sammen? Stil spørgsmål under timerne, diskuter med studiekammerater, og spørg på
arbejde, hvis du har et studierelevant arbejde. Mange tror, at de skal kunne huske alt
udenad og læser pensum igen og igen. Men det er vigtigere at have et overblik og have
forstået sammenhængene. Så det er bedst at starte med at skabe overblik fra starten. Sæt
evt. små post-its ind i bøgerne, så du hurtigt kan finde de rigtige emner. Hvad er de
vigtigste områder i pensum, og hvordan er sammenhængen mellem dem?
Mental forberedelse:
Føler du dig presset før og under eksamen? Hvis du lader presset blive til nervøsitet, kan
du komme til at fremstå dårligere fagligt til eksamen end du egentlig er.
Ved at forberede dig mentalt kan du slappe mere af før eksamen og under eksamen.
Før eksamen kan du bruge forskellige metoder til at forberede dig mentalt. Grundideen
bag mental forberedelse er at lade positive tanker (mentale sætninger) og billeder
(visualisering) påvirke dine følelser og handlinger i eksamenssituationen - i stedet for at
lade negative tanker være styrende.
Visualisering:
Hvis du laver positive billeder af en ønsket tilstand, har din hjerne allerede accepteret
denne positive tilstand som mulig, hvilket forøger chancen for at opnå denne tilstand. At
visualisere betyder, at man ser og oplever en ønsket tilstand. Så hvis du vil visualisere
skal du sætte dig, lukke øjnene og forestille dig hele eksamenssituationen – og se at alt

2. går godt, så hjernen i forvejen har oplevet eksamen og oplevet, at alt gik godt. Du skal ikke
fokusere på hvilken karakter, du ønsker, men hvordan du vil have det, og hvordan du vil
takle vanskelige situationer – f.eks. hvis de spørger dig om noget, du ikke har styr på.
Mentale sætninger:
Mentale sætninger kan forøge din selvtillid og få dig til at slappe mere af i pressede
situationer. Mentale sætninger er positive sætninger, som du siger til dig selv for at påvirke
dig selv. Du laver en ”aftale” med din hjerne, når du bruger mentale sætninger. Du kan
f.eks. sige til dig selv: ”jeg er rolig og afslappet”. Sætningen virker bedst, hvis du samtidigt
med, at du siger sætningen mærker følelsen af ro og afslappethed. For at det skal virke,
skal du gentage sætningen og følelsen mange gange, så hjernen vænner sig til sætningen
og følelsen. Når først hjernen har vænnet sig til sætningen og følelsen, er det et ”mentalt
skjold”, som du har med dig og kan bruge, når du vil finde ro.
Lav arbejdstider og hold pauser:
Lav arbejdstider. Beslut dig for, at du forbereder eksamen hver dag f.eks. kl. 9-12, kl. 13-
16 og kl. 19-21. Undgå overspringshandlinger! I arbejdstiden er det forbudt at lave noget
andet – du må ikke tage opvasken eller telefonen. Luk din e-mail og facebook helt ned - og
åben dem først i pausen. Men sørg for at holde pauser i din læsning. Hvis du holder en
pause på 10 minutter hver time, hvor du laver noget helt andet (helst noget fysisk – du må
ikke læse i pauserne), vil du have indlært meget mere, når dagen er slut, end hvis du bare
læser hele dagen uden pauser. Stop tidligt dagen før eksamen – helst kl. 12. Gå i
biografen. Lav noget helt andet fra det øjeblik du stopper. Din hjerne er skarpere til
eksamen, hvis den har hvilet sig før eksamen.
Under eksamen:
Overblik:
Start med at danne dig et overordnet overblik. Hvad er målet? Hvad forventes der af dig?
Hvordan er sammenhængene? Hvad er de vigtigste pointer? Lav en skitse over de
personer og tidspunkter, der fremgår af opgaven. Hvad skal du have undersøgt? Vent med
detaljerne, indtil du har et overblik. Husk at planlægge, hvordan du vil fremlægge. Start
med overblikket og sammenhængen før du går i detaljer.
Mentale sætninger
Tænk din mentale sætning flere gange, hvis du bliver nervøs. Mærk følelsen som hænger
sammen med sætningen. Mærk at du begynder at slappe bedre af igen.
Kropssproget
Under eksamen kan du sørge for at sidde som en med selvtillid. Dit kropssprog påvirker
eksaminator. Men det påvirker dig selv endnu mere. Din krop, din hjerne og dine følelser
hænger sammen. Så hvis du sidder som én med selvtillid, sender din krop signaler til din
hjerne om at du har selvtillid. Så ret ryggen og sæt begge ben på jorden. Forsøg at trække
vejret roligt og dybt.
Den sorte klap
Hvis den sorte klap går ned skal du tage den med ro, sige din mentale sætning og sætte
benene i gulvet. Eksaminator er ikke ude på at bedømme din evne til at slappe af under
eksamen, men vil gerne vide, hvor dygtig du er til det faglige. I har samme mål: At du
viser, hvor meget du har forstået af det faglige. Så det er ikke farligt at blive nervøs. Du
kan ikke blive ”afsløret”, da det er helt legitimt at blive nervøs under eksamen. Vær derfor

3. ikke bange for at dele din nervøsitet ved at spørge om hjælp til at fokusere på det faglige
igen. Hvis du sidder helt blank, er det ofte fordi du ikke forstår, hvad spørgsmålet
betyder/hvad de præcist vil have et svar på. Spørg: "Jeg er ikke lige helt med på hvad der
menes med spørgsmålet?"
God fornøjelse!
Erhvervspsykolog Michael Brorsen (cand.psych. aut.)