1. LOF- skoleledertræf Aarhus 25 marts 2011 Knud Schulz

2. Overskrifter Urban Mediaspace Forandringer – forretningsmodellen dør Bibliotekets styrker Medborgercentre Fire rumsmodel Brugerne som omdrejningspunkt Univers tænkning Litteraturunivers - Homo litteratus Fra netværk til partnerskaber Den KompetenteBorger Knud Schulz 2

3. Visionen for Multimediehuset Sted for menneskelig udvikling og interaktion.. som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration.. gennem en flexibel og programmérbar bygning.. med specielt fokus på børn og familier Multimediehuset skal være byens hjerte for viden og kultur – med mennesket i centrum

4. FOF Urban Mediaspace 3. marts 2011 Knud Schulz 4 Et hus for mennesker Et stedhvor man kanmødeideen Fortællinger Læring Innovation Nye mådermenneskermødespå – social innovation Borgerne med til at skabeaktiviteterne

5. Hvilkeforandringersesibibliotekerne Brugerne klarer selv både rutineopgaver og mere avancerede problemer IT understøtter alle funktioner Kravene til medarbejdernes kompetencer flyttes fra at sikre information til at være rådgivere/konsulenter Informationerne digitaliseres og kan repræsenteres gennem forskellige udtryk Biblioteksrummet som opbevaringssted for medier mister sin betydning Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus

6. Biblioteketsstyrker lovbaseretogikkekommercielt (politiskhensigtomfællessamfundsnytte) kommunaltetableret – udtryk for lokalpolitiskvilje lokalsamfund demokratisk neutralt åbent rum masserafbrugere ofte god lokalisering professionellemedarbejdere kendt brand 23. november 2010 Knud Schulz Bibliotekets styrke og rolle som samarbejdspartner 6

7. Kort sagt forretnings- modellen er ved at uddø

8. 3 måder at se bibliotekerpå Medborgercenter 4 rumsmodel Univers-tænkning

9. Medborgercenter Satellit- centre LOKALARKIV UDSTILLINGER NATURGUIDE KULTURELLE AKTIVITETER UNGE UDLÅN LÆRINGS-CENTER STUDIESTØTTE JOBHJØRNET & FAMILIER STILLE-OMRÅDE MEDBORGERCENTER LEKTIE- HJÆLP MØDE- LOKALER BØRN/FOR DE MINDSTE LÆSETRÆ-NING SUNDHEDS- RÅDGIVNING & VEJLEDNING NETADGANG CAFÉ SELV-BETJENING EHVERVS-SERVICE SMV KAMPAGNER SHOP FORBRUGERINFO AVISLÆSESAL/NYHEDSCENTER FOR BESØGENDE 23. november 2010 Knud Schulz Bibliotekets styrke og rolle som samarbejdspartner 9

10. NATURGUIDE LÆSETRÆ-NING LÆRINGS-CENTER UDSTILLINGER LOKALARKIV JOBHJØRNET KULTURELLE AKTIVITETER UDLÅN EHVERVS-SERVICE SMV STUDIESTØTTE UNGE LEKTIE- HJÆLP MEDBORGERCENTER STILLE-OMRÅDE FORBRUGERINFO BØRN/FOR DE MINDSTE CAFÉ NETADGANG SUNDHEDS- RÅDGIVNING & VEJLEDNING MØDE- LOKALER SELV-BETJENING AVISLÆSESAL/NYHEDSCENTER FOR BESØGENDE SHOP Bibliotek & FAMILIER KAMPAGNER 23. november 2010 Knud Schulz Bibliotekets styrke og rolle som samarbejdspartner 10

11. Det moderne bibliotek – 4 rumsmodel Erkendelse/erfaring Læringsrum Inspirationsrum Opleve Opdage Innovation Empowerment Deltage Skabe Performativt rum Møderum D.Skot-Hansen C.H. Rasmussen H. Jochumsen Engagement

12. Inspirationsrum Læringsrum Performativt rum Møderum

13. Læringsrum Inspirationsrum Performativt rum Møderum

14. Læringsrum Inspirationsrum Performativt rum Møderum

15. Læringsrum Inspirationsrum Performativtrum Møderum

16. Brugerne er omdrejningspunkt Brugerne er potentialet til forandring og indgår i innovationsarbejdet fra kreative faser til test og realisering. Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus 16

17. Bruger…innovation Bruger innovation – brugeren står selv for innovationen Brugerdrevet innovation – Eksperten står for innovationen, men med fokus på brugerens behov Virkelighedsdrevet innovation – eksperten står for innovationen, men med fokus på brugerens behov og hele den virkelighed brugeren og produktet indgår i (Designit) Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus 17

18. Litteraturunivers Knud Schulz 18

19. Højlæsning Knud Schulz 19

20. Poesibanko Knud Schulz 20

21. Bogklubber Knud Schulz 21

22. Upcoming – fredagspoeter Knud Schulz 22

23. Rap Knud Schulz 23

24. Højtlæsning Knud Schulz 24

25. Iscenesættelse – detlitteræreparnas Knud Schulz 25

26. Undervisning Knud Schulz 26

27. Vejledning Knud Schulz 27

28. Bogmesse Knud Schulz 28

29. ebog Knud Schulz 29

30. Læseklub Knud Schulz 30

31. Litteratur Knud Schulz 31

32. Studier Knud Schulz 32

33. Rap værksted Knud Schulz 33

34. Fordybelse Knud Schulz 34

35. Skriveværksted Knud Schulz 35

36. Foredrag Knud Schulz 36

37. Digital formidling Knud Schulz 37

38. Forfatterspirer Knud Schulz 38

39. Lektiercaféer Knud Schulz 39

40. Litteratursøjlen Knud Schulz 40

41. Performance Knud Schulz 41

42. Litteraturgallerier Knud Schulz 42

43. Litteratur gaming Knud Schulz 43

44. LitteraturuniversellerHomo litteratus Knud Schulz 44

45. Netværk

46. Franetværktilpartnerskaber Kompetencer – diversitet, kvalitet Ressourcer Viden, inspiration fra andre organisationer Kommunikation og formidling Ambassadører – netværk tager medejerskab af biblioteket

47. Folkeoplysingsudvalget 2010 Udvalget vil pege på flere mulige former for samarbejde: De folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket De folkeoplysende organisationer inddrager bibliotekerne i deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse De folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner De fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, for eksempel foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter Bibliotekerne kan bruges som hvervested for nye kunder til undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer

48. Folkeoplysingsudvalget 2010 En væsentlig barriere for at etablere et værdiskabende samarbejde er, at bibliotekerne gennemfører en række aktiviteter uden betaling fra deltagerne, mens oplysningsforbundene er afhængige af deltagerbetaling. Det er antagelig en forudsætning for at etablere et partnerskab, at der etableres en regulerende aftale mellem parterne herom. En aftale kan enklest etableres, ved at der udarbejdes en kodeks eller rammeaftale, som udmøntes konkret lokalt.

49. Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 4. Undervisning - f.eks. i samarbejde med oplysningsforbund, VUC eller andre uddannelsesinstitutioner Længerevarende undervisningsforløb baseret på en undervisningsplan forekommer kun i begrænset form på bibliotekerne og sker så i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne f.eks. om at levere undervisning i informations- og biblioteksbenyttelse. Men netop på informationssøgningsområdet har biblioteket spidskompetencer, og der er basis for at arbejde yderligere med udbud af undervisning i samarbejde med oplysningsforbund og relevante uddannelsesinstitutioner

50. Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Udvalget anbefaler, at der i kommunerne iværksættes et samarbejde mellem folkebiblioteker og oplysningsforbund om sammen at sikre den bedst mulige udnyttelse af kommunens ressourcer til livslang læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats

51. Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Udvalget anbefaler: At der etableres lokale partnerskaber med oplysningsforbundene At der sker en udbygning af den eksisterende indsats for at udvikle danskernes it-færdigheder At der etableres en indsats for i partnerskaber at fremme læsning blandt læsesvage befolkningsgrupper At der arbejdes målrettet med programsatte aktiviteter i biblioteket.

54. Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Århus, FOF Århus, VUC Århus, Lærdansk Århus, Folkeoplysningssamvirket Århus, Samfund og Fritid samt Borgerservice og Biblioteker

55. Formålet med projektet At bygge bro mellem folkeoplysning og biblioteker At identificere drivkræfter og barrierer for samarbejde At identificere oplagte samarbejdsområder At give input om emnet til policy-niveauet

56. Projektprodukter En rapport: Den kompetente borger – Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker En pjece: Den kompetente borger – Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker En film: Laboratorieforsøget – Et kreativt mødested En blog: www.denkompetenteborger.dk – her findes bl.a. en værktøjskasse med tips og tricks

57. 8 motivationsfaktorer for samarbejde mellem områderne

58. 8 råd om samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

59. Lær hinanden at kende Hvor der ikke samarbejdes skyldes det ofte: Manglende samarbejdsidéer Manglende kendskab til hinandens hinandens områder Forestillinger om konkurrenceforhold Fokus på økonomisk ulige kår Generelle fordomme

60. Koordiner aktivitetsplaner Der er eksempler på, at man udbyder det samme tilbud men til forskellige priser Der er eksempler på, at det ene område dropper aktiviteter, fordi det andet område nærmest overtager Der er eksempler på, at man supplerer hinandens aktiviteter, så borgerne får et bedre tilbud fra områderne

61. Identificér fællesområder og egne områder Vi har identificeret snitfladerne til at være: IT-undervisning Demokratiske mødesteder Kulturelle mødesteder Fælles kommunikationsplatform Realkompetencer Biblioteket som fleksibelt læringsrum Men… bibliotekerne skal f.eks. ikke: være formelle læringsrum lave realkompetence-afklaringer Og… folkeoplysningen skal f.eks. ikke: være specialister i informationskompetence formidle materialer

62. Brug hinandens ressourcer og kompetencer Hvordan kan I lave gode tilbud samtidig med, at I sparer ressourcer ved at samarbejde? Kan noget samarbejde skabe en merværdi ved f.eks. at genere synlighed? Hvordan kan bibliotekernes åbne rum og materialer skabe en ekstra dimension til folke- oplysningens undervisning? Hvordan kan folkeoplysningens undervisning skabe en ekstra dimension til bibliotekets tilbud?

63. Identificer jeres fælles mål Lav en forventningsafstemning: Hvad er det fælles mål? Indgås samarbejdet i et forsøg på at udbygge driften eller for at skabe et ad hoc projekt? Hvis samarbejde ønskes, så skab fælles visioner og forretningsmål

64. Vær opmærksomme på hinandens årshjul Alle har perioder med spidsbelastninger De institutioner, der arbejder med trykte programmer, forbereder deres aktivitets-kalendere i rigtig god tid Nogle institutioner har sommer-stille i flere måneder

65. Italesæt barrierer ved samarbejde Det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på konkurrenceproblematikker, kulturforskelle, udgangspunkter, dagsordener, forudsætninger og vilkår.

66. Skab ligeværdighed i samarbejdet Samarbejdet skal indgås på lige fod Alle skal have en oplevelse af, at alle bidrager Er der klarhed over, hvem der gør hvad hvornår? Har alle påtaget sig en del af opgaverne?

67. 4 forslag til samarbejdsmetoder

68. Skab møder både på leder- og medarbejderniveau Det er vigtigt, at der er god kontakt på lederniveau Medarbejderne udfører samarbejdet i praksis Medarbejderne har fingrene så langt nede i det praktiske, at de får idéerne

69. Skab et videnspolitisk forum Der skal arbejdes målrettet med at sikre: Koordination mellem områderne Politisk fokus på voksen- og efteruddannelse Fokus på vigtigheden af den uformelle læring Læringstilbud – også for de borgere som ikke lige passer ind i det formelle uddannelsessystem Udvikling af nye idéer Informationsflow mellem relevante parter

70. Skab kreative rum Vi kan bruge kreative rum til lære hinanden at kende at skabe alternative læringsrum kompetenceløft borgerinddragelse service-udvikling

71. Gør borgere kompetente og engagerede ved at inddrage dem Borgerinddragelse er værdifuldt ved serviceudvikling Borgerinddragelse giver borgerne en historie om organisationen Men vigtigst er: Borgerinddragelse kan motivere borgere til at være aktive samfunds- borgere

73. Husk konference den 28. apriliKøbenhavn – søgkonferencepladserhos DFS

75. FOF Urban Mediaspace 3. marts 2011 Knud Schulz 75 www.urbanmedaspace.dk