More than Just Lines on a Map: Best Practices for U.S Bike Routes
Bo Grönlunds oplæg v. SSP Odenses årsmøde 2016
1. SSP ÅRSMØDE ODENSE 3.3.2016
TRYGHED OG FYSISK PLANLÆGNING
Om kriminalprævention og tryghedsarbejde
gennem byplanlægning, bygningsudformning og kvarterløft
Bo Grönlund, arkitekt maa, Urbanity & Safety
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 1
2. SITUATIONEL PRÆVENTION – HVAD ER DET ?
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 2
Vi har allerede masser af det – på andre områder i samfundet
Kilde: Paul van Soomeren
Sundhed: Bygget væk epidemier
Kæmpe fremskridt takket være ingeniører,
arkitekter og byplanlæggere, byernes renlighed,
(rent vand, gode spildevands systemer, m.m.).
Indebrande: Bygget væk brand katastrofer
siden 1600-tallet: standarder, bygnings-
reglementer, byplanlægning, arkitektur og teknik
har været den væsentligste løsning
Trafik udformning for trafiksikkerhed
Reduktioner af mennesker dræbt og kvæstet –
tekniske løsninger (airbags, sikrere biler),
byplanlægning og vejteknik / vejudformning:
motorveje, trafikadskillelse, trafiklys, rundkørsler,
vejbump, vejspærringer, delte trafikrum (shared
space).
3. SITUATIONEL KRIMINALPRÆVENTION – HVAD ER DET ?
• Social forebyggelse: vil reducere gerningsmands motivation
• Situationel forebyggelse: vil reducere mulighederne for kriminalitet
• Ronald Clarke definition: "Kriminalitet er resultatet af en interaktion mellem
kriminelle dispositioner og situationelle ”fristelser” og muligheder (opportunities)"
• Eksempel på situationel forebyggelse: startspærre i biler (lov fra 1998) har
reduceret tyveri af biler med op til 80%
• Kriminalitet er opportunistisk – lejlighed gør tyv ! ! !
• De fleste af os er eller kan blive kriminelle (mere eller mindre)
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 3
4. CPTED – STAMMER FRA USA I 1970-ERNE
CPTED, Crime Prevention Through Environmental
Design, stammer fra USA i 1970erne og arbejder
grundlæggende med:
- territorialitet,
- naturlig overvågning,
- adgangskontrol,
- teknisk sikring og robusthed,
- vedligeholdelse og områdeindtryk
- aktivitetsstøtte
Senere er CPTED i USA videreudviklet til 2.
generation CPTED i kombination også med
sociale indsatser.
CPTED tog fart i Europa i 1980-erne og er her
blevet tilpasset forskellige landes forskellige
situationer. I Europa var det sociale med fra
start. Danmark har siden 1990 en egen tilgang
baseret på publikationer fra Dansk Standard.
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 4
6. Side 63.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety
HOLLANDSKE POSITIVE ERFARINGER ! DANSK LADEN STÅ TIL ?
• Holland har certificering af trygge boligområder (siden 1995) og 3
minutters indbrudssikring indskrevet i bygningsreglementet (siden 1999)
• Indbrud er reduceret med op til 90% i områder med begge dele
• Der er ingen netto overflytning af kriminalitet til andre områder
• Områderne bliver også hyggeligere og sikringen kan ikke ses
• Hollandsk forskning har påvist at frivillige løsninger får social slagside
• Danmark har verdens lykkeligste folk, med stor tillid, stor lighed, høj
velfærd – er vi lalleglade mht. tryghed og kriminalitet ?
• Den boligorienterede og personorienterede kriminalitet er fortsat relativt
høj i Danmark (især ejendomsforbrydelser), indbrudsraten er en af
verdens højeste, 4 x større end i Holland, vore låse er kun 40% så gode.
• Vi har ønsket frivillighed - ikke tryghed i forhold til kriminalitet indskrevet
i planloven, ikke indbrudssikring i bygningsreglementet, men mulighed
for certificering undersøges nu.
7. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 7
SEGREGATION OG LOKAL VARIATION I KRIMINALITET
OG VARIATION I BLØDE TRAFIKANTER
Venstre: Københavns indkomstsegregation (grøn=lav indkomst)
Nedenfor: Politianmeldelser/km2 varierer fra 6000 til 0 / år
Fodgængere varierer fra 10.000/time til 0/time
Bebyggelsestæthed, gadestruktur og antallet mennesker i det
offentlig rum spiller stor rolle for kriminalitetsniveauet
8. Politianmeldt kriminalitet/km2 i Odense 2015 – hele straffeloven
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 8
Odense C (til venstre)
op til 1202/km2
Rosengårdscenteret
(for neden til venstre)
360/km2
Vollsmose (til højre)
op til 178/km2
Korsløkkeparken
(for neden til højre)
202/km2
Hele Odense (neden)
9. +,GLM*&NO-#)P&Q*&R+MGM-LM#$#N)-)LON$&
- røverier på integrerede strøg
- indbrud mest på andre steder
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 9
Kilde: Bill Hillier et al 2012
NB! Der kan ske mange røverier/kilometer
samtidig med få røverier/passerande personer
10. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 10
DANMARKS TRYGGE BYER - EMPATI SOM UDGANGSPUNKT
Tryghed gennem byplanlægning handler om at tilrettelægge
udformningen af byens rum og forbindelser i forhold til
brugen af de forskellige steder, herunder den skiftende brug i
løbet af døgnet, ugen og året.
Baggrunden for at det er muligt at skabe tryghed gennem
byplanlægning er:
- At ca. 95% af befolkningen er grundlæggende empatisk
indstillede overfor andre mennesker, ikke kun overfor deres
nærmeste, men også overfor fremmede
- At mennesker helst vil undgå at blive set og fanget i at
gøre noget kriminelt
- At menneskers konkrete adfærd og konkrete handlinger
kan påvirkes af omgivelserne på stedet, herunder
omgivelsernes fysiske udformning
- Situationel kriminalprævention har 10.6.2015 fået
Stockholm Criminology Symposiums pris – kriminologiens
Nobelpris !
11. I Danmark stoler fortsat næsten 70% på hinanden
- men hvor er vi på vej med ligheden og vore boligområder ?
- uligheden og boligsegregationen vokser
Source of inequality correlation graphs: Wilkinson, R & Pickett, K:
The Spirit Level – Why equality is better for everyone, Penguin Books 2010
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 11
12. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety
KRIMINALITETENS TRE FASER I FØLGE JAN VAN DIJK – dansk tolkning
Side 12
14. TRYGHED GENNEM BYPLANLÆGNING - HOVEDPUNKTER
1. Tilstrækkeligt mange til stede i byrummene og forskellige
borgere blandede på stedet, så ingen kan dominere, uønsket
2. God visuel kontakt mellem mennesker i bygninger og
mennesker i de udendørs rum.
3. Synlige mennesker og visuel kontakt mellem ude og inde -
også om aftenen.
4. Byens rum og arkitektur udformes så de fremmer positive
empatiske følelser, dvs. det modsatte af fremmedgørelse og
mistro i forhold til brugerne af byrummene.
5. At byens og arkitekturens udformning understøtter en klar
og tydelig forståelse af passende sociale normer for adfærd
de forskellige konkrete steder.
6. Indretning med attraktive og
civiliserende aktivitetsmuligheder, ikke mindst for de unge -
muligheder som er sjove, spændende, sociale og udviklende
– og samtidig gratis eller økonomisk overkommelige.
7. Potentielle konflikter mellem mennesker reduceres på
steder i rummet, hvor det kan være særligt påkrævet, f.eks.
på grund af trængsel, på grund af meget forskellige
aktiviteter eller forskellige grupper meget tæt på hinanden i
rummet.
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 14
15. Bo Grönlund - Urbanity & Safety
Industrialiseret storskalabyggeri + CIAM’s rum-
lige principper - det modsatte af traditionel by
Resultat 1: Rumlig segregation + social segregation
Resultat 2: Kriminalitet og utryghed
3.3.2016 15
16. PROBLEMSTILLING – EKSEMPEL
Vollsmose, Odense, Danmark
Bygget med CIAM principper i 70-erne
2x1 km enklave uden gennemfart, isoleret
Dårligt fungerende center og udemiljø
Sammenhæng rumlig udformning og kriminalitet
Kvarterløfts projekt – delvis forbedring
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 16
17. Bilvejnet 2002 og forslag 2002 til flere forbindelser – NB! karréstørrelse
Vollsmose Vollsmose
Odense
Centrum
Odense
Centrum
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 17
18. Gang- og cykelnet – tilgængelighed (varme farver) aftager indad
Rumlig segregering vokser indad (kolde farver)
Det grønne og de offentlige bygninger er placeret dybt i bydelen
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 18
19. Vollmose nord – nærpolitiets plot
Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud)
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 19
20. Vollmose syd – nærpolitiets plot
Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud)
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 20
21. Ingen vinduer mod gang- og cykelstrøg
Tæt beplantning / forbuskning langs gang- og cykelstrøg
Dag og nat – to forskellige verdener
Sorte huller ved matrikelskel / ejergrænse
Boligselskab og kommune har ikke koordineret !!
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 21
22. Kvarterløft i Vollsmose
Ny overskuelig indgang til centeret
Individuelle garager - vinkelret på boligstokkene
Aflåsede kælderpassager – mere trygt - men langt
Lås på høje låger til rækkehus-forhaver
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 22
23. Forbedring af gang- og cykelstrøg
Rydning og beskæring af buskadser
Bredere profil for både fodgængere og cyklister
Bedre belysning
Men tomt og ensomt alligevel…..
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 23
24. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 24
VOLLSMOSE AKTUEL PLAN 2015
Ny infrastrukturplan, Vollsmose - EFFEKT
28. TRÆNGSEL, URBAN CENTRALITET, OCH URBANT GRUNDNIVEAU
Trængsel: mindre end 2 kv.
meter / person
(lommetyve)
Urban centralitet:
mindst 1000 personer / time
(mødested, naturlig
overvågning)
Urbant grundniveau: mindst
3 personer synlige indenfor
100 meters synsfelt
(grænse for naturlig
overvågning)
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 28
29. DET DANSKE PLANSYSTEM KAN BRUGES TIL TRYG BYPLANLÆGNING
Sluseholmen, Sydhavnen, København
- de facto tryg byplanlægning
Planloven siger ikke noget om tryghed i
forhold til kriminalitet, men....
DKRs byplanprojekt i 5 kommuner i gen-
nem 3 år har vist, at kommunerne bl.a.
kan bruge følgende i tryghedsarbejdet:
q Arkitekturpolitik
q Målsætninger i kommuneplaner
q Rammebestemmelser
q Lokalplaner
q Omdannelsesplaner, helhedsplaner,
masterplaner, m.v.
q Sektorplaner (f.eks. trafik)
q Konkurrencer (bygnings- og byplan)
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 29
30. DKRs BYPLANPUBLIKATIONER
Mere om DKRs byplanmateriale i guiden http://www.dkr.dk/guide-trygge-byer
og i byplanprojektets store internationale vidensopsamling
– en forskningsoversigt på dansk indenfor området
http://sbi.dk/byudvikling/generelt/kriminalpraeventiv-og-
utryghedsforebyggende-miljo-og-byplanlaegning/sbi-2013-27/at_download/file
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 30
31. Indbrudssikring
og
trygge
boliger
• Den
forrige
regering
igangsaXe
undersøgelser
af
bl.a.
bedre
indbrudssikring
af
boliger
og
muligheden
for
at
indføre
det
i
lovgivningen
(bygningsreglementet)
bl.a.
baseret
på
det
hollandske
PKVW
system
• Den
nuværende
regering
ønsker
mindre
regulering
og
droppede
det.
• Konsulenirmaet
TryggeByer
har
nu
en
fondsfinansieret
opgave
men
at
belyse
mulighederne
for
en
frivillig
cerEfieringsordning
i
Danmark
(deadline
marts
2016)
• Den
forrige
regerings
konsulentrapporter
(af
svingende
kvalitet)
findes
her:
• hXp://bygningsreglementet.dk/file/576421/ENS_2015_07_Analyse-‐af-‐konsekvenserne-‐ved-‐indforelse-‐af-‐indbrudssikringskrav-‐i-‐BR.pdf
• hXp://uibm.dk/publikaEoner/erfaringer-‐med-‐indbrudsforebyggelse-‐i-‐holland-‐england-‐sverige-‐og-‐danmark
• hXp://uibm.dk/publikaEoner/vaerktojskasse-‐El-‐indbrudsforebyggelse-‐i-‐alment-‐boligbyggeri
3.3.2016
Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 31
32. TINGBJERG
–
HUSUM
NORD
3.3.2016
Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 32
72 %
33. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 33
Kriminalitet i og ved udsatte boligområder
- ikke statistisk relateret til andelen dømte, som bor der
Ovenfor: MBBLs liste 1.2.2014 – Pct. dømte er 1 af 5
kriterier
Højre: Ingen relation mellem anmeldelser/km2 i
nærområderne og antallet dømte der – R2=0,005
Tingbjerg
Mjølnerparken
Gellerup
34. EKSEMPLER PÅ POLMAP UDTRÆK – 8 ÅRS DATA 2007-2014
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 34
36. RUMLIG SYNTAKSANALYSE – TILGÆNGELIGHEDEN I NETVÆRKET
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 36
Tingbjerg – Husum Nord i Kbh. netværk Detaljeret undersøgelsesområde
37. VERDEN SET FRA RUTEN HHV. FREDERIKSSUNDSVEJ
Point Depth Maps 2015
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 37
Nærområdet set fra Ruten (rødt) Nærområdet set fra Frederikssundsvej (rødt)
38. BLØDE TRAFIKANTER/TIME MIDT PÅ DAGEN
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 38
100 /time er absolut minimum for naturlig overvågning !
39. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 39
INFRASTRUKTURNETVÆRK I TINGBJERG – HUSUM NORD
Rumlig Syntaksanalyse – Tilgængelighed (= Integration)
44. MANGLENDE FACADER = DYBERE SKYGGER OG MERE MØRKE
3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 44
Steder som mangler facade langs side af gade, vej eller sti = manglende reflekteret lys + mørke huller til siden.
45. 3.3.2016 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 45
Langt de fleste
trygheds-
aspekter er
medtænkt !
46. 3.3.2016
Bo Grönlund - Urbanity & Safety
bo.gronlund@vip.cybercity.dk
Egen
konsulentvirksomhed
CVR/SE
91095254
siden
1988
medlem
af:
Det
KriminalprævenEve
Råd
Den
Trygge
Kommune
EU
COST
acEon
TU
1203
–
Crime
PrevenEon
Through
Urban
Design
and
Planning
ICA
–
InternaEonal
CPTED
AssociaEon
Ekstern
konsulent
i
hXp://tryggebyer.dk/
Nogle af de senere års publikationer med kapitler af mig på dansk, svensk og engelsk
Side 46
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN !