Blitz (9 juli)

BILBRANCHEN JUNI 2013
Indhold
Det hurtige brancheoverblik - et omskifteligt marked........................... 2
Udviklingen i prisindekset peger nedad, også på eftermarkedet............... 2
Omsætningen i branchen er under pres.................................................. 2
Forbrugerforventninger viser positive tegn ............................................ 3
Bilhandlen har fat i de private kunder................................................... 4
Tendensen er negativ, men forventninger positive.................................. 4
Nybilsalget trækkes op af private købere............................................... 5
Brugtbilsmarkedet i stærk forandring og mangler firmabiler................... 8
Varebilsalget ændre karakter................................................................ 9
Lastbilsalget i bund og bestanden bliver stadig ældre ............................10
Eftermarkedet presses og pristigninger udebliver............................... 12
Tendensen og forventninger - hælder til det negative.............................12
Et kort blik på det internationale marked - Europa sakker bagud...... 15

2
Det hurtige
brancheoverblik
Udviklingen i prisindekset
Kampen om markedsandele presser
priserne på personbiler længere ned. På
eftermarkedet er der en ny udvikling, idet
prisstigningerne udebliver.
Prisindekset for personbiler fortsætter tendensen,
og er faldet svagt igennem de seneste 12 måneder.
Niveauet ligger nu i indeks 117,5, hvilket er 0,6
pct. lavere end juni måned sidste år.
Nettoprisindeks
Indeks 2000 = 100
Kilde: Danmarks Statistik
For første gang siden 2000 er indeksene for både
reservedele og tilbehør samt service og reparation
faldet en smule i årets første fem måneder. I maj
2013 lå niveauerne på hhv. 125,5 og 154,2
svarende til et fald på 0,1 pct. siden januar i begge
indeks. Det skal ses i lyset af, at det samlede
prisindeks er steget med 1,9 pct. og ligger nu i
indeks 131,6.
Omsætningen i branchen
Omsætning på personbilsmarkedet
udvikler sig stabilt, mens lastbilsalget
falder tungt. Handlen på eftermarkedet er
samlet set hårdest ramt.
Den indenlandske omsætning er faldet med 2 pct.
i bilhandlen og med 4 pct. på eftermarkedet.
Indenlandsk salg
Ikke sæsonkorrigeret
Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen
45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og
påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder
mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik,
målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-
45.4.
Der er dog forskel på de enkelte dele af branchen
når tallene udspecificeres yderligere ned på
branchekoder.
Med undtagelse af detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser falder omsætningen i de
øvrige udspecificerede dele af bilbranchen i 1.
kvartal af 2013.
Indenlandsk omsætning
Sæsonkorrigeret, indeks 2009 = 100
Note: Påskens placering i år, kan have medvirket til det
markante fald i 1. kvartal 2013 pga. færre arbejdsdage.
100
110
120
130
140
150
160
Nettoprisindeks Personbiler
Reservedele og tilbehør Service og reparation
Periode: Januar til april 2012 2013 Pct. ændring
Bilhandlen (45.1) 21602 21214 -2%
Eftermarkedet (45.1-45.4) 9658 9251 -4%
75
85
95
105
115
125
135
145
1 kvt.
2009
2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt.
2010
2011
2012
2013
Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice
Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv.
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne

3
Tendensen fra seneste udgave af Blitz forsætter.
Der indregistreres et rekord højt antal nye biler,
men salget er primært båret frem af små billige
modeller. Eftersom priserne i både bilhandlen og
på eftermarkedet samtidig har været faldende år-
til-dato, må det forventes, at indtjeningen i
branchen sættes under yderligere pres i 2013.
Forbrugerforventninger
Der er igen forsigtig optimisme at spore.
Tilliden til arbejdsmarkedet vender igen
tilbage. Forbrugerne mener, at det går
bedre med deres egen økonomi end for
landet som helhed, og er mindre
tilbageholdende i deres købsovervejelser.
Den samlede forbrugertillidsindikator stiger igen.
Fra august 2012 har tilliden været svagt negativ,
men i juni måned er den tilbage i et plus på 3,4.
Den samlede indikator belyser befolkningens syn
på den aktuelle og den fremtidige økonomiske
situation.
Forbrugerforventninger
Både forventningerne til Danmarks og familiernes
egen økonomiske situation er positive med hhv.
13,2 og 10,1
Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske
situation i dag er dårligere end for et år siden.
Indikatoren på -1,6 for juni måned i år har dog
forbedret sig væsentlig siden midt i krisen, hvor
den var nede på -53,3 (marts 2009).
Til gengæld oplever forbrugerne, at deres egen
families økonomi er forbedret i forhold til sidste
år. Indikatoren for familiens egen økonomi er for
første gang i 12 måneder igen tilbage i plus 2,0.
Tilliden til arbejdsmarkedet må siges at være
vendt tilbage. Der er igen flest, der tror på, at
arbejdsløsheden vil være lavere om et år
sammenlignet med i dag. I januar i år var
arbejdsløshedsindikatoren oppe på 18,3, men er
sidenhen faldet til -1,7 i juni (her betyder en
positiv indikator stigende arbejdsløshed).
Forbrugerne er stadig skeptiske overfor
anskaffelsen af større forbrugsgoder inden for de
næste 12 måneder (-3,2). Tilsvarende forventer
forbrugerne heller ikke at anskaffe sig større
forbrugsgoder på kort sigt. Dog er forbrugerne i
øjeblikket væsentligt mindre afvisende overfor
anskaffelser af større forbrugsgoder end de var for
blot tre måneder siden. Indikatoren stiger markant
fra -18,2 i april til -6,9 i juni.
I et historisk perspektiv er det dog sjældent, at
forbrugerne er overvejende positive omkring
anskaffelse af større forbrugsgoder. Vi skal helt
tilbage til maj 2007, før en af disse indikatorer var
positive i mere end én måned.
Sidste år oplevede dansk økonomi en tilbagegang
i BNP på -0,5 pct. Seneste prognose viser en
forventet fremgang i BNP på 0,5 pct. i 2013.
Væksten skal primært hentes fra et øget
privatforbrug, som kan forventes at afspejle sig i
bilhandlen. Prognosen peger ikke på et
vendepunkt i erhvervssalget af køretøjer på kort
sigt.
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
Forbrugertillidsindikatoren
Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag
Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr.
Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket

4
Bilhandlen
Tendens og fremsyn
Det omskiftelige marked gør det svært at
spå om bilhandlens fremtid. Den generelle
tendens er negativ, men forhandlernes
forventninger er overvejende positive.
Danmarks Statistik følger i et konjunktur-
barometer udviklingen i detailhandlen, herunder
også i bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt
om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har
været de foregående tre måneder, samt hvordan
deres forventninger ser ud til de kommende tre
måneder.
Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret
på skalaen ’større’, ’omtrent uændret’ eller
’mindre’. Svarene afspejler således ikke omfanget
af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot
forskellen på hvor mange der mener, at
omsætningen er blevet hhv. større eller mindre.
Af grafen til højre kan det ses, at vurderingerne
for de enkelte variable i år har ændret sig en del i
begge retninger. Fælles for dem alle fire er, at de
fortsat ligger i minus.
Omsætningen er både faldet og steget i perioden.
I maj havde kun 18 pct. oplevet en større
omsætning i de foregående tre måneder. For 31
pct. var den faldet, mens den for de resterende 51
pct. havde været uændret i månederne februar-
april.
Forskellen på den positive og den negative
vurdering giver således en negativ
konjunkturindikator for omsætning på -13. Dette
er lidt under niveauet i maj måned sidste år med
nettotal -7, men en klar forbedring i forhold til
april, hvor indikatoren lå på -24.
Tendens – Bilhandlen
Vurdering af de tre foregående måneder
Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
påhængsvogne.
Beskæftigelsessituationen er endnu ikke positiv,
men ligger nu på det højeste niveau siden oktober
2011, hvor indikatoren lå på -2. Måned for måned
har indikatoren igennem et halvt år flyttet sig mod
nul, og ligger nu på -5. Af alle fire indikatorer
udvikler beskæftigelsen sig mindst negativt.
Salgspriserne er fortsat under pres. Som den
eneste af de fire indikator har salgspriserne ligget
under nul i hele den målte periode. I maj lå
salgspriserne på -12.
Ordrer placeret hos leverandører ligger lavest af
alle fire indikatorer både i besvarelserne fra maj
(februar-april). Indikatoren udvikler sig relativt
stabilt i år.
Ser vi fremad, og kigger på, hvad virksomhederne
forventer de kommende tre måneder, ses det af
grafen nedenfor, at flertallet på 60 pct. forventer
en uændret omsætning. Dog tror 31 pct., at
omsætningen vil stige og kun 9 pct. forventer, at
den vil falde. Forventningerne til den kommende
periode er overvejende positive, hvilket dog ikke
er usædvanligt for sæsontidspunktet.
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
Faktisk - omsætning
Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører
Faktisk - salgspriser
Faktisk - beskæftigelse

5
Forventning – Bilhandlen
Forventning til de kommende tre måneder
Forventning, historisk
Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
påhængsvogne.
I maj måned er forventninger til ordre placeret hos
leverandører og beskæftigelsen, for første gang
siden sommeren 2011, overvejende positive og
lægger sig på 5 pct. i maj. Dette er særligt positivt,
idet indikatorerne typisk indikerer, hvad man kan
forvente på lidt længere sigt.
Det er således kun forventningerne til
salgspriserne, som fortsat er i et lille minus på -1.
Dette afspejler en intensiv konkurrencesituation,
idet markedet endnu ikke tror på højere priser til
trods for prisstigninger er udeblevet i de første
fem måneder af 2013.
Nybilsalget
Kun få private forbrugere vælger at lease,
til gengæld køber de biler som aldrig før.
Samtidig mister flere store bilmærker
terræn på firmabilsmarkedet efter
indgrebet mod leasing og demobiler, L94,
trådte i kraft sidste år.
Totalsalget af personbiler er i årets første fem
måneder på 74.363 biler, hvilket er en stigning på
7 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Salgskanaler
Nyregistrerede personbiler, pct. ændring
Note: * 2a Erhverv (uden lease) er fremkommet som FMK-
kode firma fratrukket erhvervslease og privatlease
Kilde: Bilstatistik.dk
Det er privatsalget som bidrager til stigningen i
totalsalget. Hele 65 pct. af alle nyregistrerede biler
i år er købt af private forbrugere. Salget til private
er vokset med 21 pct. Hvis denne udvikling holder
året ud, er der tale om en eksplosiv udvikling i
dette segment.
Erhvervslease
Eftersom L94 først trådte i kraft for biler
afgiftsberigtiget efter d. 28. februar og
indregistreret før d. 31. juli er det endnu for tidligt
at se den fulde effekt af lovindgrebet. Dog er
leasing markedet er under pres, idet bl.a.
erhvervsleasing segmentet falder med 12 pct. i de
første fem måneder af i år sammenlignet med
samme periode sidste år.
Erhvervsleasing er således blevet mindre attraktivt
for erhvervslivet. Dette er et signal om, at L94,
har haft en forventet negativ effekt på
leasingfirmaerne salg. Der er væsentlige forskelle
i, hvordan de enkelte mærker har klaret sig.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning
hos
leverandører
Salgspriser
Større Uændret Mindre
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Forventet - omsætning
Forventet - beskæftigelse
Forventet - ordrebeholdning hos leverandører
Forventet - salgspriser
Salgskanaler Antal Andel Antal Andel
Total 74.363 69.520 7%
1. Privat 48.546 65% 40.227 58% 21%
2. Erhverv 25.817 35% 29.293 42% -12%
2.a Erhverv (uden lease) * 10.440 40% 10.337 35% 1%
2.b Erhvervslease 13.905 54% 15.834 54% -12%
2.c Privatlease 1.472 6% 3.122 11% -53%
Jan. - Maj 2013 Jan. - Maj 2012 Ændring i
antal

6
Generelt har bilmærkerne Volkswagen, Audi,
BMW, Mercedes og Volvo oplevet markant
fremgang i salget, men også Hyundai, Nissan og
Skoda har vundet betydelige markedsandele i
dette segment. Det er sidste års top fem; Ford,
Citroen, Toyota, Opel, og Peugeot, som taber
store segmentandele. Dette indikerer, at de fire
tidligere stærke sydeuropæiske bilmærker samt
Toyota ikke længere har den samme
konkurrenceevne i de segmenter, og er berørt af
lovændringen, L94.
Privatlease
Endnu værre ser det ud for privatleasingmarkedet.
Det er mere end halveret i årets første fem
måneder sammenlignet med samme periode sidste
år. Enkelte mærker har dog fortsat godt fat i
privatleasingsegmentet.
Det er især mærkerne i den høje prisklasse som
Audi og Mercedes, som har blandet sig i kampen
med BMW. De har skåret priserne til samtidig
med, at produktet er gjort mere fleksibelt.
Eksempelvis tilbyder BMW nu 12 måneders
leasing på flere modeller. Disse tre mærker har
således erobret 51 pct. af privatleasingmarkedet. I
samme periode sidste år havde de blot 25 pct.
Erhverv (uden lease)
Den resterende del af erhvervssegmentet, dvs.
biler, som ikke er indregistreret til leasing, men
med et firma som ejer, er steget én pct. i samme
periode og udgør nu 40 pct. af erhvervssegmentet.
Bilmodeller
Nyregistrerede personbiler, antal
Den intensive konkurrence og nye markedsvilkår,
særligt firmabilssegmentet, har store
konsekvenser for spredningen i salget på tværs af
modeller. Antallet af bilmodeller indregistreret i
årets første fem måneder er faldet markant fra 371
stk. i 2008 til kun 310 stk. i 2013. Til gengæld er
der i samme periode kommet lidt flere små biler
på markedet, så der nu er 63 forskellige modeller i
det lille segment.
Det stigende totalsalg skal ses i lyset af
udviklingen i salgskanalerne og afgangen af de
større bilmodeller, der sendes på markedet. Disse
faktorer afspejler således en intensiv konkurrence,
hvor nogle mærker vinder og andre taber.
Segmentfordeling
Det er primært de private bilkøbere, som
er i markedet. De vælger i stigende grad
små billige brændstofbesparende modeller.
Totalmarkedet er i vækst. I årets første fem
måneder steg nybilmarkedet 7 pct. i forhold til
samme periode sidste år.
Det skyldes ikke, at erhvervssalget er kommet
tilbage på sporet. Der er fortsat fald i
efterspørgslen på større biler til familie- og
firmabehov i mellemklasse 2 samt MPV-
segmentet. Det lægger en dæmper på udviklingen
i bilsalget. Begge segmenter er faldet omkring 20
pct. i årets første fem måneder.
Nyregistrerede personbiler, pct. ændring,
erhverv
371
310
56
63
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
280
290
300
310
320
330
340
350
360
370
380
2008 2009 2010 2011 2012 2013
Antal modeller på bilmarkedet (venstre) Antal modeller i Lille segmentet

7
Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment.
Kilde: Bilstatitsik.dk
Det rekordhøje antal indregistreringer er primært
båret frem af en højere interesse for de mindre
biler. Sidste år blev der i årets første fem måneder
indregistreret lige under 40.000 biler i den ’Lille
klasse’. Det tal er steget 18 pct. til næsten 47.000
biler fra januar til maj i år. Det ’lille segment’ er
vokset hurtigere end resten af markedet trods en
meget høj segmentandel på 63 pct.
totalmarkedet
De private kunders relative entydige præferencer
for små billige brændstofbesparende biler er en
væsentlig årsag til, at det ’lille segment’ fortsat
stormer frem. I antal er der i årets første fem
måneder solgt mere end 7.000 flere små biler til
de private bilkøbere. Det svarer til en stigning på
24 pct., hvilket er usædvanligt, særligt henset til
segmentets størrelse på 76 pct.
Selvom de øvrige segmenter er forholdsvis små i
sammenligning med det ’lille segment’, er det
værd at bemærke, at der generelt er store
stigninger på tværs af segmenterne. Samtidig ser
det ud til, at de klassiske kunder begynder at
vende tilbage til ’Mellemklasse 1’, der ligeledes er
steget 24 pct. i årets første fem måneder.
privat
Det lille segment
I takt med flere små biler introduceres på
det danske bilmarked, stiger segmentets
andel. Kunderne til de små biler samler sig
især om enkelte populære modeller.
I løbet af de seneste 11 år er antallet af
nyregistrerede biler i det ’lille segment’ samt
segmentets andel af totalmarkedet fordoblet.
Nyregistrerede personbiler, antal og andel
af totalmarkedet
Note: Der sammenlignes kun årets første fem måneder.
Fra starten af januar til slutningen af maj i år 2000
blev 33 forskellige bilmodeller indregistreret i det
’lille segment’ med en samlet markedsandel på
28,5 pct. I samme periode i år er der indregistreret
63 forskellige bilmodeller i det ’lille segment’. De
udgør 63 pct. af totalmarkedet. Det er en
væsentlig koncentration af markedet på relativt få
modeller.
Lille klasse 9.945 39% 9.860 34% 1%
Mellemklasse 1 6.796 26% 7.165 24% -5%
Mellemklasse 2 4.739 18% 6.397 22% -26%
Stor klasse 812 3% 906 3% -10%
Luksus 69 0% 40 0% 73%
Sport 27 0% 69 0% -61%
MPV 2.335 9% 3.604 12% -35%
Øvrige 1.094 4% 1.252 4% -13%
TOTAL 25.817 29.293 -12%
Segmentnavn Jan. - Maj 2013 Jan. - Maj 2012 Ændring
Lille klasse 46.820 63% 39.657 57% 18%
Mellemklasse 1 12.956 17% 12.151 17% 7%
Mellemklasse 2 6.280 8% 8.044 12% -22%
Stor klasse 1.086 1% 1.152 2% -6%
Luksus 103 0% 50 0% 106%
Sport 46 0% 86 0% -47%
MPV 4.818 6% 5.945 9% -19%
Øvrige 2.254 3% 2.435 4% -7%
TOTAL 74.363 69.520 7%
Segmentnavn Ændring
Jan. - Maj 2013 Jan. - Maj 2012
Lille klasse 36.875 76% 29.797 74% 24%
Mellemklasse 1 6.160 13% 4.986 12% 24%
Mellemklasse 2 1.541 3% 1.647 4% -6%
Stor klasse 274 1% 246 1% 11%
Luksus 34 0% 10 0% 240%
Sport 19 0% 17 0% 12%
MPV 2.483 5% 2.341 6% 6%
Øvrige 1.160 2% 1.183 3% -2%
TOTAL 48.546 40.227 21%
0
10
20
30
40
50
60
70
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
DetLille segments andel (venstre) Antal modeller i Lille segmentet

8
Der har generelt været en tendens til, at de tre
mest indregistrerede biler har haft en mindre andel
af totalmarkedet i de perioder, hvor der har været
flest indregistreringer. Dog ikke i år, hvor de tre
mest sælgende mikrobiler sætter rekord med en
markedsandel på 16 pct. endda på et tidspunkt,
hvor der aldrig er solgt så mange biler.
De tre modeller er Volkswagen up!, Skoda Citigo
og Peugeot 208. De to førstnævnte er også de
mest foretrukne modeller på privatmarkedet, mens
den helt nye Peugeot 208 er placeret lidt længere
nede.
Nyregistrerede personbiler, antal og andel
af totalmarkedet
Noter: Der sammenlignes kun årets første fem måneder.
Der vises andele af totalmarkedet for de tre mest
indregistrerede biler i det lille segment.
Selvom de private kunder synes vanskelige at
mætte med små billige biler, er der grænser for
efterspørgslen. Flere modeller som f.eks. Toyota
Aygo, Kia Picanto og Peugeot 107 oplever endda
større fald. Det skal dog delvis ses i lyset af
introduktioner af lidt større modeller i samme
segment f.eks. kan Peugeot 208, tænkes at have
kannibaliseret på salget af Peugeot 107.
Top-10-modeller
Perioden januar til maj, privates køb
Brugtbilmarked
Salget af større biler tog et stort dyk, da
krisen satte ind i, og derfor mangler de
biler nu på markedet.
Brugtbilsmarkedet kommer ikke så hurtigt fra
start i år. I årets første fem måneder er der blevet
solgt 232.466 brugte personbiler. Det er et samlet
fald på 3 pct. i forhold til 2012-perioden.
Udvikling i personbilsalget
Ny- og brugtregistreringer
Mellemklassebilerne er langt mere efterspurgte
som brugte end nye. Efterspørgslen for biler i
’Mellemklasse 1 og 2’ udgør omtrent halvdelen af
markedet for brugte personbiler. I de første fem
måneder af 2013 stod de to segmenter for 49 pct.
af alle indregistreringerne, hvilket var et lille fald i
forhold til samme periode året før, hvor de samlet
set udgjorde 50 pct. af markedet. Til
sammenligning udgør de to segmenter kun 25 pct.
af markedet for nye biler i 2013.
Det er de private kunder, som dominerer
efterspørgslen på brugtbilmarkedet. I de første
fem måneder af 2013 udgjorde privatandelen 87
pct. af brugtbilsmarkedet.
Segmentfordeling
11%
8%
16%
53.324
43.388
74.363
0
30.000
60.000
90.000
0%
6%
12%
18%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Top 3'sandel af totalmarkedet Totalmarked (højre)
UP! 5.775 11,90% 1.709 4,25% 238%
CITIGO 2.425 5,00% 0 0,00% 100%
AYGO 1.995 4,11% 2.226 5,53% -10%
PICANTO 1.826 3,76% 2.285 5,68% -20%
KA 1.662 3,42% 687 1,71% 142%
208 1.662 3,42% 183 0,45% 808%
FIESTA 1.594 3,28% 1.041 2,59% 53%
107 1.441 2,97% 2.044 5,08% -30%
C1 1.339 2,76% 1.290 3,21% 4%
RIO 1.334 2,75% 1.157 2,88% 15%
TOTAL 48.546 40.227 21%
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Antal
indregistreringer
Nye biler Brugte biler

9
Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring
Selvom salget af nye biler i det ’lille segment” er
rekordhøjt, er det ikke nok til at mætte de
hovedsageligt private kunder på
brugtbilsmarkedet. Som det eneste segment går
det ’lille segment’ også frem på
brugtvognsmarkedet med fire pct. Alle øvrige
segmenter trækker brugtbilsmarkedet i minus.
Fremgangen i salget af de små biler på begge
markeder er bemærkelsesværdig set i lyset af det
markante overudbud af biler i mikro- og
miniklassen på brugtbilsmarkedet. Konsekvensen
af overudbuddet på brugtbilmarkedet medvirker
til at presse priserne på nye mikro- og mini-biler
ned.
Udbudsindikator
Segmenteret ultimo maj 2013
Kilde: Bilbasen
Note: * Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud
og efterspørgsel. Er den under 100, udbud mindre end den
efterspørgsel, som kan forventes. Er den tilsvarende over 100,
i overudbud, er det en bil, der kan forventes vil falde i pris.
Udbudsindikatoren viser et betydeligt overudbud
af små samt luksusbiler, et lille underudbud af
mellemklasse- samt gulpladebiler og stor mangel
på firmabiler samt MPV’er. Det samlede
underudbud medfører stigende priser.
Priserne på brugtbilsmarkedet er steget 15
måneder i træk, siden L94 trådte i kraft. I
mellemtiden er færre brugte biler i firmaklassen
kommet på markedet. Når udbuddet er lavt, også i
fremtiden, med især den lille 2009-årgang in
mente, så betyder det stigende priser. Prisniveauet
nåede indeks 107,6 i maj i år.
Prisindeks brugtbiler
Indeks januar 2011 = 100
Kilde: BilBasen
Varebilsalget
Brugte varebiler er stadig i underudbud,
men markedet er meget omskifteligt. Salget
af nye varebiler går tilbage. Det er
erhvervskunderne som er tilbageholdende,
ikke de private.
I perioden januar-maj i år er der solgt hhv. 9.375
nye og 47.681 brugte varebiler. Det svarer til et
hhv. fald på 4,8 pct. og en stigning på 3,4 pct. i
forhold til samme fem måneder i 2012.
Udvikling i varebilsalget
Lille klasse 72.024 31% 69.540 29% 4%
Mellemklasse 1 59.453 26% 62.087 26% -4%
Mellemklasse 2 54.057 23% 58.244 24% -7%
Stor klasse 10.828 5% 11.408 5% -5%
Luksus 973 0% 983 0% -1%
Sport 2.484 1% 2.726 1% -9%
MPV 17.903 8% 18.088 8% -1%
Øvrige 14.744 6% 16.219 7% -9%
TOTAL 232.466 239.295 -3%
Segment Apr. 2013 Maj 2013
Totalmarkedet 96
Mikro 118 120
Mini 115 116
Mellem 97 95
Firma 82 79
MPV 86 84
Luksus (VW, BMW, Audi, Volvo og Mercedes) 110 108
Gulplade 97 95
107,6
85
90
95
100
105
110
115
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
Antal
indregistreringer
Nye Brugte

10
Samlet set er markedet for brugte varebiler præget
af store udsving i salget, som har taget til i 2013.
Set over en længere periode er der siden januar
2012 sket en markant stigning i salget af brugte
varebiler.
I perioden januar 2012 frem til maj i år er salget af
brugte varebiler steget 21 pct. i forhold til de 15
forudgående måneder.
Salget af nye varebiler har generelt været meget
stabilt de seneste to år på omkring 2.000
månedlige indregistreringer. Til gengæld er der i
de første fem måneder af i år sket et markant skift
i typen af varebiler, der bliver indregistreret i
forhold til samme periode i tidligere år.
Fra 2010 til 2012 tog kassevognen år for år
segmentandele fra de ombyggede personbiler. Det
skyldes, at erhvervskunderne i år er mere
tilbageholdende med at købe nye varebiler, imens
de private køber flere.
I perioden januar til maj i år er antallet af varebiler
indregistreret til private steget 12 pct., imens
erhvervssalget er faldet seks pct. Det er især
leasingselskabernes salg, som trækker erhvervs
salget ned.
Udvikling i varebilsalget
Nyregistreringer pr. segment
Note: * Der sammenlignes kun årets første fem måneder.
Varebilsalg
Nyregistreringer
Lastbilsalget
Lastbilsalget er historisk lavt og
lastbilparken bliver ikke bare mindre, men
også ældre.
Markedet for brugte lastbiler har startet året med
store udsving i salget. Fra januar til maj blev der i
år handlet 3.284 brugte lastbiler (>=16 ton). Det er
11 pct. færre end samme periode i 2012, hvor der
blev solgt 3.700.
I maj har salget dog rettet sig og endte på 775
lastbiler. Det er på niveau med maj 2012, hvor der
blev handlet 773 lastbiler.
Udvikling i lastbilsalget >= 16 ton
Salget af nye lastbiler, fra 16 ton og opefter, har
haft en væsentlig fremgang de seneste par år, men
er faldet 23 pct. i de første fem måneder af i år
sammenlignet med samme periode sidste år.
Faldet rammer bredt. Det er kun Mercedes som
øger salget med 26 pct. i perioden januar-maj i år,
Scania holder næsten skinnet og oplever et lille
fald på 3 pct. imens de øvrige lastbilmærker falder
mellem 27 og 54 pct.
62%
70% 70%
63%
19%
14% 13%
24%
0%
20%
40%
60%
80%
2010 2011 2012 2013
Pickup Kassevogn
Ombyggede personbiler (Ikke-defineretsegment)
Salgskanaler Antal Andel Antal Andel
Total 9.375 9.845 -5%
Privat 1.039 11% 930 9% 12%
Erhverv 8.336 89% 8.915 91% -6%
Heraf erhvervlease 5.387 65% 5.946 71% -9%
Jan. - Maj 2013 Jan. - Maj 2012 Ændring i
antal
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1000
Antal
indregistreringer
Nye Brugte

11
Markedsudvikling pr. mærke
Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton
Note: * Øvrige består af mærker med mindre markedsandele
Udvikling i vare- og lastbilsalg
Nyregistreringer
Markedet for salg af nye vare- og lastbiler består
primært af varebiler på højst 3,5 ton. I dag tilhører
kun ca. 13 pct. af det samlede vare- og
lastbilmarked køretøjer over 3,5 ton. Markedet
nåede bunden i 2010. Siden år 2000 er markedet
faldet ca. 30 pct. Det gælder både for de mindre
varebiler på højst 3,5 tons og de større lastbiler.
Note: * 2000 = indeks 100
Salget af nye varebiler op til og med 3,5 ton steg
113 pct. fra 2000 og frem til 2007, hvor det
toppede, da registreringsafgiften blev ændret.
Salget af større lastbiler udviklede sig positivt i
længere tid, og vendte først et års tid efter, da
krisen ramte landet.
Antallet af nye vare- og lastbiler over og under 3,5
ton har udviklet sig særdeles negativt og er faldet
til indeks hhv. 64 og 71 i forhold 2003-niveauet.
Lastbiler over 16 ton ligger i indeks 69.
Bestandens udvikling
Vare- og lastbiler uanset vægt, efter alder
Bestanden af varebiler op til 3,5 ton har, siden
registreringsafgiften blev strammet i 2007,
udviklet sig negativt som følge at et markant
lavere salg af nye varebiler i denne vægtklasse.
Denne effekt blev forstærket af krisen, som satte
ind i 2009 og fik også konsekvenser for bestanden
af større lastbiler.
Vare- og lastbilbestanden udgør ca. 450.000
køretøjer. Samlet set viser bestanden tegn på et
mere stabilt niveau.
Lastbiler >3,5 ton
Den negative tendens på bestanden af vare- og
lastbiler over 3,5 ton har været aftagende, og i de
første fem måneder af i år ligger den stort set
uændret (-0,2 pct.). Dog er bestanden fortsat 12,9
pct. lavere end i 2003.
Antal Andel Antal Andel
1 SCANIA 361 29,00% 375 23,16% -3,73%
2 VOLVO 361 29,00% 495 30,57% -27,07%
3 MERCEDES-BENZ 242 19,44% 192 11,86% 26,04%
4 MAN 159 12,77% 301 18,59% -47,18%
5 DAF 47 3,78% 102 6,30% -53,92%
6 IVECO 46 3,69% 79 4,88% -41,77%
7 RENAULT 28 2,25% 50 3,09% -44,00%
8 ROSENBAUER 1 0,08% 1 0,06% 0,00%
9 CAETANO 0 0,00% 24 1,48% -100,00%
TOTAL 1.245 1.619 -23,10%
Nr. Mærke
Periode Periode året før
Ændring, Antal
Lastbiler
I perioden fra 01-01-2013 til 31-05-2013
Hele landet
FMK-kode: Firma
Vægt mellem 16000 og 99999 kg
Registreringer - Pr. mærke
Nyregistreringer
213
71
136
64
149
37
0
50
100
150
200
250
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Op til 3,5 ton Over 3,5 ton Fra 16 ton
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Over 10 år 6-10 år 0-5 år
450.013
537.395
413.436

12
Note: 2013-bestanden er opgjort d. 26.5 (ellers d. 31.12)
Effekten af den nye registreringsafgift og krisen
har ikke været mildere ved salget af varebiler
under 3,5 ton. Takket været de særdeles gode
salgsår fra 2004-2007 er bestanden fortsat ca. 12
pct. højere end i 2003.
Varebilsbestanden under 3,5 ton har oplevet et
lille fald på 1,5 pct. i forhold til ultimo 2012,
hvilket svarer til en afgang på ca. 6.300 biler.
Varebiler =<3,5 ton
Gennemsnitsalder
Lastbiler > 3,5 ton
Varebiler =< 3,5 ton
Krisen har sat sine spor i vare- og lastbilparkens
gennemsnitsalder. I årene fra 2005 og frem til
2008 faldt gennemsnitsalder for lastbiler,
hvorefter den er steget markant igen, og nu er på
det højeste niveau, som er målt.
Der er en tendens til at lastbilejerne beholder
køretøjerne i længere tid end ejerne af mindre
varebiler. Men generelt er gennemsnitsalderen
steget. Siden krisen, er gennemsnitsalderen for
lastbiler steget fra otte til ca. ni år og for varebiler
fra ca. seks et halvt til ca. otte år.
Eftermarkedet
Bilhandlen er meget omskiftelig, hvilket
gør det svært at spå om eftermarkedet.
Indikatorerne stabiliserer sig, men
forventningerne er fortsat overvejende
negative.
Tendens og fremsyn
Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om
den faktiske udvikling de havde oplevet de
foregående tre måneder. Besvarelserne fra maj
gælder for månederne fra februar til april.
På eftermarkedet vurderer 86 pct. at situationen de
seneste tre måneder har været uændret i forhold til
salgspriserne, hvilket passer godt til billedet af
0,0%
-0,5%
2,0%
2,8% 2,1%
-2,3%
-8,0%
-3,8%
-2,7% -2,6%
-0,2%
-12,9%
-15%
-10%
-5%
0%
5%
10%
15%
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Ændringår til år Ændringift. 2003
0,0%
6,5%
8,3% 9,0%
5,8%
-0,8%
-4,1% -4,5% -3,4% -2,9% -1,5%
11,7%
-40%
-30%
-20%
-10%
0%
10%
20%
30%
40%
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
6,7
6,5
8,2
7,2
8
8,9
6
7
8
9
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
År
Varebiler i alt Lastbiler i alt

13
udviklingen i nettopris-indekset. For de øvrige
områder, især på omsætningen er vurderingerne
mere opdelte, men generelt viser besvarelserne en
stabiliserende tendens.
Tendens – Eftermarkedet
Vurdering af de foregående tre måneder
Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt
’Bilværksteder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne
45.2-45.4.
Faktisk, historisk
Når der spørges til virksomhedernes forventninger
til de kommende tre måneder (maj-juli), er
forventningerne til en stigning i omsætningen på
13 pct., imens 11 pct. forventer, at den vil falde.
Der er mindre enighed om forventningerne til de
øvrige områder, der også er overvejende negative.
Men generelt forventes situationen uændret, idet
80 pct. forventer uændret beskæftigelse og 94 pct.
forventer uændret salgspriser.
Forventning – Eftermarkedet
Forventning til de kommende tre måneder
Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt
’Bilværksteder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne
45.2-45.4.
Forventninger, historisk
Ligesom i seneste Blitz analyse, ser vi altså fortsat
et afventende eftermarked, der ikke umiddelbart
forventer det helt store af 1. kvartal 2013.
17
12 8 6
64 75
78 86
19
13 14
8
0%
20%
40%
60%
80%
100%
hos
leverandører
Salgspriser
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Faktisk - omsætning
Faktisk - beskæftigelse
Faktisk - salgspriser
Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører
13
6 5 1
76
80 85 94
11 14 10
5
0%
20%
40%
60%
80%
100%
hos
leverandører
Salgspriser
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
Forventet - omsætning
Forventet - beskæftigelse
Forventet - ordrebeholdning hos leverandører
Forventet - salgspriser

15
Et kort blik på det
internationale marked
Økonomien og bilsalget i Europa er
væsentligt hårdere ramt af krisen end vi
oplever herhjemme.
Det er kun de færreste lande i Europa, der oplever
et stigende antal nyregistreringer. Imens
personbilsalget i Danmark er steget med ca. 7 pct.
i de første fem måneder af året, er det samlede
personbilsalg i EU faldet tilsvarende.
Europæisk personbilsalg
Januar til juni, 2013
Note: *EU27 er ekskl. Malta, Sorteret efter markedsstørrelse.
Kilde: ACEA
Ser vi på verdensøkonomien som helhed,
forventes den at vokse med 2,8 pct. i 2013 og med
3,3 pct. i 2014. Denne vurdering af væksten, som
er fra maj, er hhv. 0,2 og 0,7 procentpoint højere
for 2013 og 2014 end sidste år.
Eurozonen vil igen, i opleve økonomisk tilbage-
gang. I første halvår af 2013 vil væksten være
meget svag, og selvom der hen over året vil
komme en langsom bedring i europæisk økonomi,
vil den fremadrettede vækst fortsat være
skuffende. Svag fremgang i Tyskland er ikke nok
til at opveje fortsat recession i hele Sydeuropa.
Prognose for verdensøkonomien
Procentvis realvækst i BNP 2012-2013
Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger
Jan - Maj Jan - Maj Ændring i pct.
'13 '12 13/12
GERMANY 1.219.717 1.337.679 -8,8
UNITED KINGDOM 948.666 868.166 +9,3
FRANCE 740.121 840.073 -11,9
ITALY 608.579 686.095 -11,3
SPAIN 313.576 332.812 -5,8
BELGIUM 246.715 237.469 +3,9
NETHERLANDS 176.625 255.240 -30,8
AUSTRIA 139.925 153.890 -9,1
POLAND 122.794 125.799 -2,4
SWEDEN 106.031 117.071 -9,4
DENMARK 74.409 69.606 +6,9
CZECH REPUBLIC 66.336 76.093 -12,8
IRELAND 51.574 60.366 -14,6
FINLAND 47.727 59.211 -19,4
PORTUGAL 42.237 42.572 -0,8
SLOVAKIA 26.172 28.340 -7,6
GREECE 24.717 26.904 -8,1
SLOVENIA 22.384 23.347 -4,1
HUNGARY 22.190 22.829 -2,8
LUXEMBURG 22.089 23.717 -6,9
ROMANIA 20.582 26.017 -20,9
ESTONIA 8.588 7.281 +18,0
BULGARIA 7.027 7.635 -8,0
LITHUANIA 4.886 5.154 -5,2
LATVIA 4.110 4.412 -6,8
CYPRUS 3.063 5.448 -43,8
EUROPEAN UNION (EU27)* 5.070.840 5.443.226 -6,8
EU15 4.762.708 5.110.871 -6,8
2012 2013 2014
USA 2,2 2,1 2,7
Japan 2,0 1,3 1,3
Storbritannien 0,3 0,7 1,6
Eurozonen -0,5 -0,4 0,9
- Tyskland 0,7 0,7 1,7
Sverige 1,2 1,3 2,5
Norge 3,3 2,5 2,9
Asien (ekskl. Japan) 6,3 6,8 6,9
- Kina 7,8 8,2 8,0
- Indien 5,1 6,1 6,8
Syd- og Mellemamerika 2,6 3,3 3,8
- Brasilien 0,9 3,1 3,7
Østeuropa 2,3 2,6 3,5
- Rusland 3,4 3,2 3,8
- Polen 2,0 1,4 2,8
Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3
Verden, eksport-vægtet 1,4 1,5 2,4
Danmark -0,5 0,5 1,6

Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre
erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder, og rådgiver disse omkring
arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om
udviklingen og tendenser i autobranchen.
Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire
gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,
via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.
Som abonnent, vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan
tilmelde dig her.
Næste nummer af Blitz udkommer i september 2013.
Redaktion:
Frederik Funder
Bilbranchen
1787 København V
3377 3373
bil.di.dk
bil@di.dk

Blitz (9 juli)

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Mais procurados

Mais procurados (6)

Semelhante a Blitz (9 juli)

Semelhante a Blitz (9 juli) (20)

Blitz (9 juli)