2. Flemming Skov – et visuelt CV
Ledelse
Forskning
Karrieretrin Biologi stud. PhD stud. Forsker Seniorforsker Sekt.leder / Seniorforsker Forskningschef
Institution AU DJF Danmarks Miljøundersøgelser
19
19
19
19
20
20
20
År
80
85
90
95
00
05
10
3. Ledelse
Perspektiv: Bevist ledelsesduelighed på mange niveauer Ledelsesfacts
Ledelse på mange niveauer og i mange sammenhænge har været
en del af min karriere de sidste tyve år. Blandt ledelsesopgaverne Personaleledelse og –ansvar for
har været: koordination af forskergrupper, projektledelse, 45 medarbejdere
centerledelse, sektionsledelse, forskningschef og nu
viceinstitutleder.
Kontrakter og ansøgninger
Utraditionel ledelse. Fra 2007-11 del af en duo med to
ligestillede forskningschefer med fælles personale- og
økonomiansvar. Der har været tale om et meget frugtbart
Styring af samarbejdsfora
og udviklende samarbejde, der naturligt har skærpet
samarbejdsevner, lydhørhed for andres ideer, fleksibilitet
og kommunikative evner.
Medarbejdersamtaler
Økonomi og administrative værktøjer. Mit arbejde har givet
mig et indgående kendskab til det ledelsesmæssige Ansættelser/afskedigelser
håndværk, herunder arbejdsprogramplanlægning,
budgetlægning, økonomistyring, projektstyring og
koordinering, udfærdigelse af kontrakter og aftaler, Administrative værktøjer
personaleadministration og diverse former for
administrativ afrapportering.
Strategisk planlægning
God personaleledelse
På Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet lagde vi vægt på en åben og medarbejderinddragende ledelsesstil
med fokus på tilstedeværelse, målrettet kommunikation og en hurtig og effektiv løsning af problemer.
Det blev værdsat af medarbejderne og vi havde en af de bedste Arbejdspladsvurderinger på Aarhus
Universitet da man i 2009 gennemførte en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø.
4. Forskning
Perspektiv: Fordybelse, analyse og vidensproduktion Forskningsfacts
Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med botanik, vegetationsøkologi
og makroøkologi i min forskerkarriere. Forsker/seniorforsker i 20 år
Biodiversitetsstudier og vegetationsøkologi. Specielt i
tempererede og tropiske skovøkosystemer. > 125 publikationer
Makroøkologi og landskabsøkologi. Anvendelse af bl.a.
Geografiske Informationssystemer (GIS) i forbindelse med
modellering og analyse af vegetation, artsudbredelser og (heraf 35 peer reviewed)
biodiversitetsmønstre på lokal, regional og global skala.
Effekter af klimaændringer på naturen. Avanceret brug af H-index: 14
statistiske modeller og GIS til modellering af potentielle
fremtidige artsudbredelser.
Citationer: > 750
Jeg har gennem tiden arbejdet med mange aspekter af
universitetsundervisning, herunder:
Vejledning af > 12
Vejledning af speciale- og phd-studerende især inden for tropisk
studerende (master, phd)
botanik, makroøkologi, vegetationsøkologi og brugen af GIS og
modellering
Forelæsninger og kurser i bl.a. makroøkologi og GIS Medlem af censorkorpsene
Censorering af skriftlige og mundtlige eksaminer, bedømmelse af
ved AU, KU, RUC og SDU
specialer, del-A og PhD-projekter.
Et forskningseksempel: fra simpel kortlægning til avanceret modellering
Over en periode på knap ti år, hvor GIS var mit vigtigste værktøj, udviklede brugen sig fra simpel kortlægning og
redigering af kort, til geografisk analyse af data, kobling af databaser til GIS, automatisering af GIS-procedurer og
integration af GPS og GIS. Mit vigtigste resultat var udvikling af en særlig applikation til modellering af hvad
klimaændringer betyder for den fremtidige udbredelse af planter og dyr. Dette arbejde krævede et meget avanceret brug
af programmering og resulterede i en lang række artikler i videnskabelige tidskrifter, men har også fundet anvendelse i
rapporter om dansk klimatilpasning.
5. Forskning der nytter
Perspektiv: Stærk fokus på anvendelig forskning
Det har altid været vigtigt for mig at forskning (udover at være af høj videnskabelige kvalitet) også skal
kunne anvendes i forbindelse med at løse relevante samfundsproblemer. Det var derfor en naturlig
konsekvens, at mit forskerliv har foregået inden for sektorforskningen, hvor en strategisk,
samfundsrelevant tilgang til forskningen målet. Jeg har især arbejdet med følgende områder:
Natur og naturbeskyttelse
Design af det danske naturovervågningsprogram NOVANA.
Udvikling af system til naturtilstandsvurdering
Naturnær skovdrift og biodiversitet
U-landsopgaver
Tværfaglig forskningskoordination
Værktøjer til analyse af forskellige interessenters holdning til biodiversitetsbeskyttelse
Udvikling af beslutningsstøttesystemer til brug for biodiversitetsplanlægning
Det danske nationale overvågningsprogram – NOVANA – og tilstandsvurdering
DMU havde som Fagdatacenter for Miljøministeriet til opgave at udforme det nationale overvågningsprogram i
forbindelse med implementeringen af Habitatdirektivet. Jeg var aktiv i processen fra 2001 og frem og har bl.a.
bidraget til det faglige design af overvågningen (metoder, kortlægning og tekniske anvisninger) og var derudover
idémand til det naturtilstandsvurderingssystem, der i dag anvendes i forbindelse med kvalitetsvurderingen af den
danske natur i stat og kommuner for at afgøre hvornår tilstanden er acceptabel og hvornår, der skal gøres en
indsats.
6. Fortællinger
Perspektiv: Effektiv og stilsikker kommunikation
En af de vigtigste opgaver som leder, og som vidensarbejder generelt, er at kunne formidle
komplicerede budskaber. Jeg anser god kommunikation for en af de vigtigste lederegenskaber
overhovedet og betydningen af effektiv kommunikation kan ikke overvurderes.
Kommunikationen skal foregå på alle tilgængelige medier og gennem personlig kontakt. Den skal ikke
være ensrettet, men være lyttende såvel som formidlende. Jeg har også stor erfaring med ekstern
kommunikation til både myndigheder, offentligheden og pressen. Jeg betragtes som saglig og troværdig
og kan både skrive klart og koncist, fremlægge visioner og holde taler, der lyttes til og huskes. Mange af
de opgaver som DMU har haft gennem tiden har haft stor mediebevågenhed, fordi der har været
indbyggede konflikter mellem fx jægere og ornitologer eller landbrug og naturbeskyttelse.
Diagrammet neden for viser nogle af de mange former for kommunikation, som jeg gør brug af i min
dagligdag.
Mine kommunikationsværktøjer:
7. Nysyn
Perspektiv: Innovation
En af mine faglige styrker er, at jeg kan se muligheder ved at kombinere metoder og tilgange fra
forskellige fagområder og bruge nye værktøjer - eller genbruge en metode inden for nye områder:
Netværksanalyse af samarbejdsstrukturer på
forskningsafdeling
Enhver organisation kan beskrives som et
netværk, hvor det enkelte individ interagerer
med andre individer i forskellig grad. Indsigt i og
forståelse af netværksstrukturen er et vigtigt
ledelsesværktøj, der kan bruges til at optimere
brugen af ressourcer og kommunikationen og
afdække uudnyttede samarbejdspotentialer. På
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
gennemførte vi en sådan netværksanalyse i
forbindelse med medarbejdersamtalerne over
to år. Analysen blev bl.a. brugt til at designe en
ny gruppestruktur på afdelingen og til at følge
hvordan det ændrede samarbejdsrelationerne.
Cognitive mapping – hvordan skaber man reel
tværfaglighed og forståelse?
I projekter karakteriseret af tværfaglighed og
med mange interessenter er det vigtigt med en
fælles forståelse af verden, de dele, den består af
og hvordan de fungerer sammen (årsags-
virknings sammenhænge). Med en fælles
systemforståelse er det i langt højere grad
sandsynligt, at der kan opnås en konsensus om
mål og midler. Metoden, som jeg
videreudviklede, bygger på interviews og
interessent-workshops, hvor enkeltpersoner eller
grupper tegner et kort over deres forståelse af
det pågældende system. Selve
korttegningsprocessen er vigtig for de
involverede, men videnskortene anvendes også
til videre analyse og præsentation af resultater.
De kan ydermere bruges som simple, dynamiske
modeller, der kan vise konsekvenser af forskellige
scenarier.
8. Udsyn
Perspektiv: Netværk og kulturforståelse
Mit arbejde i DMU har krævet et tæt samarbejde med ministerier, NGO’er og private firmaer og har
givet stor indsigt i samfundets videnbehov og hvordan forskningen kan bidrage til en positiv
samfundsudvikling. Internationalt har jeg stor erfaring med EU-netværk og europæisk samarbejde, bl.a.
som deltager i den europæiske bioplatform, der er en slags tænketank for biodiversitetsforskning i
Europa. En stor del af mine projekter i 90’erne handlede om bæredygtig udvikling og biodiversitet i bl.a.
Thailand, Vietnam og i Sydamerika. Jeg tilbragte knap to år udstationeret i Quito i Ecuador i forbindelse
med projektet DIVA, der var finansieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og Danida. Disse
projekter har alle haft et tværfagligt fokus med bidrag fra natur- og samfundsvidenskab såvel som
humaniora og har givet mig et stort netværk til både danske og internationale universitetsmiljøer og en
stor erfaring med udøvelse af tværfaglighed i praksis.
U-landsopgaver i Sydamerika og Thailand
Centerleder i to store, tværfaglige forskningscentre: DIVA (94-99) og Forest & People in Thailand
(99-01). Disse projekter havde en samlet bevilling på ca. 30 mill. DKr.
Brug af GIS og beslutningsstøttesystemer i forbindelse med planlægning og forvaltning af
naturressourcer i Sydamerika, Sydøstasien og i Danmark.
Integration af naturvidenskabelig og samfundsfaglig/humanistisk viden. Brug af konceptuelle
modeller. Integration af ’blød’ og ’hård’ viden.
EU-projekter
Forskningsledelse og international erfaring med EU-forskningsprojekter og –netværk:
Koordinator på LANDECONET (EU project med fokus på landskabsøkologi)
Work package leader ved ALTER-net, EU framework 6 Network of Excellence, WP6 - Forecasting
and Modeling (Totalt 10 mill. Euro)
Dansk kontakt for den kommende EU forskningsinfrastruktur LifeWatch, der har til formal at
skabe et virtuelt laboratorium for biodiversitetsforskningen
9. IT
Perspektiv: Alt begynder og ender med IT
Jeg har altid brugt IT og computerprogrammer intuitivt og IT-værktøjskassen
har særdeles let ved at tilegne mig og bruge nye programmer
og har en god fornemmelse for, hvad de kan bruges til. Jeg
har ofte haft succes med at bruge programmer og metoder i Tekstbehandling
nye sammenhænge og er således oftest i front, når det
drejer sig om at indføre ny IT-teknologi.
Layout
Historien: IT har været en integreret del af mit arbejdsliv
siden jeg fik den første computer i 1985 og jeg har arbejdet
med stort set alle aspekter af IT og computerbrug. Først med
Regneark
relativt simple tekst- og tegneprogrammer og hurtigt
derefter med regneark, databaser og mere avancerede
programmer til kortlægning og modellering. I mit første job
Databaser
som koordinator for ekspertsystemgruppen ved DJF gav
indsigt i programmering og brug af avancerede
ekspertsystemer. I min forskerkarriere på DMU og senere
Geografiske Informationssystemer
som leder har jeg altid brugt computere og fundet nye
måder at anvende programmerne på. Det gælder fx GIS (se
boks under ’Forskning’), avanceret brug af databaser og
Programmering
regneark, præsentation og layout, litteratur- og
informationssøgninger.
Fremtiden: Jeg er meget optaget af hvordan nettet kan Præsentation
anvendes til at skabe virtuelle arbejdsfællesskaber. De
seneste par år har givet fælles adgang til og brug af data og
samarbejde via sociale medier. Der ligger en stor og Statistisk analyse
uudnyttet ressource i denne måde at arbejde på. Sådanne
virtuelle arbejdsnetværk kan binde grupper sammen på
tværs af geografiske og faglige skel og giver helt nye Styresystemer (Windows/Mac/Unix)
muligheder i en stedse mere globaliseret verden. Jeg er
dansk kontakt for det Europæiske LifeWatch projekt, der
netop har til formål at skabe et virtuelt laboratorium for Netværksanalyser
biodiversitet på tværs af EU. Der er tale om en helt ny måde
at bedrive forskning på, der er baseret på avanceret brug af
informatik, analyser og computersimulering. Cloud-løsninger
Informationssøgning
Billedbehandling
10. Nærsyn
Perspektiv: Godt selskab
Som menneske: Jeg betragter mig selv som åben, observerende og reflekterende. Jeg interesserer mig
for andre mennesker og lytter gerne for at lære og forstå andres holdninger og bevæggrunde. Derfor
kan jeg i nogle situationer virke lidt for tilbageholdende. Jeg er et positivt og meget omgængeligt
menneske og humor er en livsnødvendighed for mig, det er en meget vigtig del af min personlighed og
indgår i min generelle omgang med mennesker. Jeg vil gerne skabe rum for andre og foretrækker en
ledelsesstil baseret på tillid. Det er min erfaring fra min nuværende lederrolle at åbenhed og
troværdighed også gør det relativt lettere at træffe og gennemføre mere ubehagelige beslutninger.
Som fagperson: Jeg begejstres let af nye problemer og udfordringer; jeg er god til at finde frem til
kernen i et problem og bruger mine analytiske og kombinatoriske evner til at skabe overblik og finde nye
veje og løsninger. Sådanne udfordringer giver mig stor arbejdsglæde og –iver. Til gengæld har jeg det
måske lidt sværere ved de daglige rutineopgaver. Jeg kan godt lide strukturer og metoder, der virker og
arbejder i den forbindelse konstant med at forbedre og udvikle den måde, tingene gøres på og er altid
optaget af om noget kan gøres anderledes og bedre.
NYSGERRIGHED OG HUMOR INTELLLIGENS OG OVERBLIK
Intuitiv, åben og tolerant Analyserende
Positivt og optimistisk livssyn Kan finde mønstre i kaos
Stor faglig nysgerrighed Kan kombinere og nytænke
DE SVAGE(RE) SIDER
LØSNINGSORIENTERET
Udvikling sjovere end daglig drift Pragmatisk og fleksibel
(For) hurtig og utålmodig Stærk formidler og kommunikator
(For) tilbageholdende og lyttende i Troværdig og tillidsskabende
nogle situationer
