Recomendados
Mais conteúdo relacionado
Semelhante a Dag 5 esnord samspil
Semelhante a Dag 5 esnord samspil (20)
Mais de FeliciaLB
Dag 5 esnord samspil
- 1. Læringens samspilsdimension Samspil og fællesskab Felicia Lind Benthien Adjunkt Nationalt Center for Erhvervspædagogik
- 2. Agenda ■ Opsamling og næste gang ■ Dagens læringsmål ■ En kort introduktion ■ Øvelse 1: Samspilsformer ■ Frokost ■ En kort introduktion ■ Øvelse 2 + præsentationer ■ Afrunding ■ Portfolio
- 3. …opsamling …næste gang • Portfolio • Transfer • Læsevejledning • Fordeling i studiegrupper
- 4. Viden • Have viden om relationer og kommunikationens betydning for læring Færdigheder • Kunne observere, analysere og evaluere egen og andres undervisning og vurdere valg af læringsaktiviteter • Kunne indgå i samarbejde med deltagere, kolleger og organisation om læringsaktiviteter Kompetencer Læringsmål
- 6. Læringens samspilsdimension Social læring Albert Bandura og Peter Jarvis Imitation og formidling, oplevelse samt virksomhed Kritisk teori Frankfurterskolen og Hannoverskolen Socialisationsteori (samfundets betydning) Den kulturhistoriske tradition Vygotsky. Engeström og Holzkamp Vægt på læring i samfundsmæssigt perspektiv Lave & Wenger Praksisfællesskaber Politisk orienterede tilgange Freire Aktiv, problemorienteret, handlingsrettet læring Wildemeersch Social læring finder sted i deltagerstyrede systemer Socialkonstruktionisme Gergen Alt er en social konstruktion
- 7. PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Vær tilbage om 10 minutter!
- 8. Øvelse 1: ? Udfyld ”kendetegn” i studiegrupper Udfyld ”praksiseksempler” enkeltvis – tag gerne udgangspunkt i observationer
- 9. Situeret læring • Praksisfællesskaber • Deltagelse • Legitim perifer deltagelse
- 10. Jean Lave og Etienne Wenger PRAKSISFÆLLESSKABER DELTAGELSE LEGITIM PERIFER DELTAGELSE
- 11. FROKOST
- 12. Øvelse 2: En undervisningssituation Beskriv en undervisningssituation, hvor eleverne i samarbejde skulle løse en opgave – det kan være en situation, hvor det gik rigtig godt, eller hvor det gik mindre godt. Tag gerne udgangspunkt i observationer. • Hvad var der på spil i gruppen? Prøv at beskrive det/de praksisfællesskaber, der var på spil. (Aakrog 2018, s. 111). Overvej evt. om der er et ”praksislandskab” udenom? • Hvordan kan Illeris’ samspilsformer hjælpe jeres analyse af gruppens samspil? (Illeris 2015, afsnit 7.2 + oversigt) • Hvordan kan Lave og Wengers fire punkter om ‘deltagelse’ hjælpe jer til at forstå elevernes samspil? (Aakrog 2018, s. 113-114)
- 13. Den rejsende konsulent • En fra hver gruppe rykker over en anden gruppe (A går til B, der går til C, der går til A) • Præsenter væsentligste pointer • Modtag konstruktiv feedback med rykken til – tag noter • Gå tilbage til oprindelig gruppe og juster oplæg pba. feedback
- 14. PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Vær tilbage om 10 minutter!
- 15. Præsentationer
- 16. Viden • Have viden om relationer og kommunikationens betydning for læring Færdigheder • Kunne observere, analysere og evaluere egen og andres undervisning og vurdere valg af læringsaktiviteter • Kunne indgå i samarbejde med deltagere, kolleger og organisation om læringsaktiviteter Kompetencer Læringsmål
- 17. Øvelse 3: Portfolio Opret nyt blogindlæg: • Hvad har jeg lært? • Hvorfor er det interessant? • Hvad kan jeg bruge det til? Husk tags! #Praksisfælleskab, #Samspil, #Samspilsformer, #Situeret læring, Find gerne på flere!
Notas do Editor
- Kapitlet er en introduktion til teorier og retninger, der forholder sig til læringens samspilsdimension. Kapitlet indeholder, hvad Illeris mener er de vigtigste bud på, hvad der er væsentligt ifm. læringens samspilsdimension. Væsentlige pointer fra kapitlet Social læring: Inspiration fra Bandura: Begrebet social læring blev slået fast i 1960’erne med Banduras arbejde med modellæring og læring gennem imitation. Ifølge Bandura er det ikke kun modellens adfærd, der har indflydelse på den lærendes læring, men også den respons (positiv eller negativ) modellen får på sin adfærd, har en indvirkning på den lærendes læring. Relationen har altså betydning for læringen/læringsresultatet. lleris er inspireret af Bandura til samspilsformen imitation, og generelt er Banduras teori i tråd med Illeris’ ift. at den individuelle tilegnelsesproces også er væsentlig i Banduras teori. Jarvis tillægger de interne tilegnelsesprocesser og samspilsprocesserne værdi i tråd med Illeris. Han arbejder med, at læring finder sted mellem det individuelle og det sociale. Han beskriver blandt andet, hvordan kultur kan synes objektiv og som noget uden for individet, der skal tilegnes, når man fødes ind i den, men understreger, at vi, så snart vi begynder at tænke, og stille spørgsmål er vi medskabere af den sociale verden. Inspiration til inddragelse af samfundet og ikke bare de nære relationer og situationer: Arbejdet med social læring vandt udbredelse, men især i Europa rettede marxistisk og sprogsocilogiske teorier fokus mod betydningen af samfundsmæssige forhold. Her spiller kritisk teori med nogle væsentlige og dagsordenssættende læringspointer. I kritisk teori arbejder man med begrebet socialisation, der betegner den proces, hvor individet tilegner sig det gældende samfunds normer og strukturer og dermed bliver en del af det pågældende samfund. Socialisation har på samme tid en individuel, social og samfundsmæssig side i overensstemmelse med Illeris’ læringsforståelse. Socialisation er en bestemt synsvinkel på læring og udvikling – den samfundsmæssige synsvinkel. Så Illeris er inspireret af den kritiske teori og socialisationsteori i hans inddragelse af samfundet i hans læringstrekant og dermed læringsforståelse Kritisk teori har haft væsentlig betydning for Illeris’ udgangspunkt, særligt gennem dens påpegning af, at de samspilsprocesser, der indgår i læringen, ofte kan være fulde af tvetydigheder og modsætninger. Det ses bland andet i hans arbejde med barrierer mod læring, hvor han blandt andet inddrager ambivalenser (eksempelvis i voksenuddannelse). Den kulturhistoriske tradition er traditionelt knyttet op på en sovjet-marxistisk samfundsopfattelse, men senere arbejder har naturligvis bevæget sig væk fra dette. Hovedpointen fra traditionen er, at individet indgår i et fællesskab eller samfund, der har udviklet regulerende normer, brugbare materielle og symbolske værktøjer og en samfundsmæssig deling. Illeris er meget inspireret af Lave og Wengers arbejde med situeret læring og praksisfællesskaber, men det vender vi tilbage til i eftermiddag. De politisk orienterede tilgange til læring refererer til aktuelle samfundsforhold og fokuserer på, hvordan læring kan bidrage til at løse samfundsmæssige problemer. Samfundet har altså også her en vægtig rolle i forståelsen af læring. Illeris tager derudover afsæt i pointer fra socialkonstruktionismen. Socialkonstruktionister betvivler forestillingen om, at personlighed er noget, der findes i os. Socialkonstruktionismen benægter ikke, at der foregår læreprocesser i det enkelte individ, men det er uinteressant, fordi karakteren og indholdet af de processer bestemmes af relationerne i det sociale felt. Omverdenen er en social. Illeris er inspireret på den måde, at han arbejder med, at der sker sociale konstruktioner i fællesskaberne, men at det spiller sammen med individuelle konstruktioner i de indre tilegnelsesprocesser. Postmodernismen beskæftiger sig overvejende med, at der ikke findes endelige sandheder. Viden er subjektiv og alt skal forstås i lokale og aktuelle sammenhænge.
- Der er grænseløse muligheder for, hvordan samspillet mellem den lærende og omverdenen kan foregå. Illeris giver et bud på de mest væsentlige og udbredte samspilsformer. Først arbejder vi tekstnært med afsnit 7.2 i kapitel 7 i Illeris Derefter forsøger I at knytte teorien til jeres praksis – evt. i blogindlæg, hvis det ikke nås. Opsamling: Hvad kan vi bruge viden om samspilsformer til? Knyt til Illeris’ pointe om, at jo højere graden af engagement er, des større er chancen for, at man lærer noget væsentligt, og at man lærer det på en måde, så man kan huske det, og bruge det i relevante sammenhænge. Det hænger blandt andet sammen med typen af den læreproces, der foregår: kumu og assi ved lav grad af engagement, akko og trans ved høj grad af engagement
- Lave og Wenger har med deres begreber om situeret læring og praksisfællesskaber haft afgørende betydning for det boom, der er sket i forståelsen af samspilsdimensionens centrale placering i læringen. Lave og Wenger har udviklet en læringsteori om situeret læring, og begreberne praksisfællesskab og legitim perifer deltagelse. De har fokus på, hvordan man lærer i en social sammenhæng, og de tager udgangspunkt i socialkonstruktionismen, hvor menneskers opfattelse af virkeligheden som sagt er præget af det samfund og den kultur, der er en del af. Situeret læring handler om, at de aktuelle omgivelser giver bestemte muligheder for læring. Der lægges vægt på, at man lærer ved at udføre handlinger og/eller deltage i en social sammenhæng. Lave og Wenger er kritiske overfor, at man i skolen kan tilegne sig generel eller abstrakt viden, som man bagefter kan anvende i andre situationer, fordi den viden er knyttet til en bestemt situation. Det handler eksempelvis om, at man ikke kan stå og fortælle om, hvordan en hammer fungerer, så regne med, at de lærende kan gå ud og bruge en hammer efterfølgende. Den konkrete situation sætter sit præg på læring, men den har også betydning for, hvilke allerede udviklede læringsresultater, der aktiveres. Illeris er inspireret af Lave og Wenger, men kritiserer dem for at mangle den indre tilegnelsesproces. De er også blevet kritiseret for deres afvisning af, at man kan overføre viden fra en sammenhæng til en anden. I næste uge skal I arbejde specifikt med transferbegrebet, for der er heldigvis mange, der beskæftiger sig med det, og som mener, at viden kan krydse grænser.
- Praksisfællesskab er en gruppe af mennesker, der løbende kan forhandle mening i praksisfællesskabet – altså hvad de opfatter, de skal gøre (virksomhed), på hvilke måder de skal gøre det, og med udgangspunkt i hvilke normer. I et praksisfællesskab er man ansvarlig for eller forpligtet til at udføre bestemte handlinger, og at man bruger fælles redskaber som sprog og begreber til at udføre handlinger og forhandle mening. Et menneske tilhører forskellige praksisfællesskaber. Et praksisfællesskab kan udvikle sig, når dem, der har været længe i fællesskabet (veteraner) møder nyankomne i praksisfællesskabet. Magtrelationer indvirker på balancen mellem på den ene side at bevare det gamle og problematisere og på den anden side bryde den eksisterende praksis. Magt handler ikke om fysisk magt, men om magten til at definere. Magt handler om, hvad der i den sociale sammenhæng opfattes som den rigtige opfattelse af virkeligheden. Der er et meget snævert fokus på den konkrete situation, og Wenger har senere tilføjet begrebet om praksislandskaber til teorien. Praksislandskaber omfatter alle ydre forhold og omstændigheder, som den pågældende praksis er indlejret i, eksempelvis magtforhold, normer og traditioner. Illeris eksemplificerer med, hvordan en lærer udover undervisningen og det faglige indhold skal forholde sig til forældre, krav fra ledelse, lovgivning, kompetenceforhold på arbejdsmarked osv. Deltagelse er det, man lærer igennem et praksisfællesskab, og mulighederne for deltagelse tager udgangspunkt i fællesskabets løbende forhandling om, hvad der giver mening. Magtrelationer har stor indflydelse på deltagelsesmuligheder. Legitim perifer deltagelse beskriver, hvordan nyankomne lærer gennem det at få adgang til at deltage i et praksisfællesskab, der består af et antal erfarne/veteraner, og evt. andre nyankomne. Læringsprocessen handler ikke om at starte i periferien og bevæge sig ind i centrum, derimod kan den lærende bevæge sig i forskellige deltagelsesbaner. Pointen er, at et godt læringsforløb bevæger sig mod en mere intensiv deltagelse – fuld deltagelse. Så længe deltagelsen er legitim er den perifere deltagelse gavnlig for læringen, og det at være placeret perifert er positivt, når det indebærer, at man får lov til at deltage på måder, der leder til fuld deltagelse. Hvad skal deltagelse indeholde for at lede til læring? Man skal have legitim adgang til praksisfællesskabet (hvis vi ikke vidste hvem Helene var i dag, og der ikke var en mening med hendes deltagelse, og hun i øvrigt stillede sig op foran tavlen ville hun ikke få meget ud af det). Deltagelsen skal give adgang til de erfarne og hvad de gør, når de samarbejder, kommunikerer osv, så den lærende får indblik i, hvad der skal til for at blive fuldgyldigt medlem Deltagelse skal give mulighed for at gå i dybden, blive mere inkluderet og udføre handlinger på nyde måder Deltagelsen skal give mulighed for at den perifere deltager kan opleve forbilleder Deltagelsen skal give mulighed for at indoptage kulturen i fællesskabet Deres teori kan særligt bruges til at beskrive og udvikle læring i den praktiske del af erhvervsuddannelser. Teorien kan bruges til dialog om, hvordan man skaber gode læringsmuligheder i den praktiske del af uddannelserne. Teorien kan, som Aarkrog skriver det, give inspiration til, hvordan man kan etablere gode muligheder for, at elever kan deltage i sociale sammenhænge mhp. at styrke læringsmuligheder. Når man arbejder med, at læring foregår gennem deltagelse i sociale sammenhænge (i praksisfællesskaber), kan lærere forsøge at tilrettelægge undervisning, der understøtter den deltagelse.
- 45 minutter til at udarbejde en præsentation af undervisningssituationen – inddragelse og anvendelse af begreber
- I får 7 minutter til at fremlægge og 7 minutter til at give konstruktiv feedback = 15 minutter I får et kvarter til at justere præsentationer
- Hver gruppe får et kvarter til at præsentere deres case