Med lokalt differentierede mål for håndtering af vand på terræn behandler vi bedst borgerne ens. Samtidig sikres en samfundsmæssig ansvarlig klimatilpasning og en økonomisk optimal anvendelse af klimatilpasningsmidlerne. Det er konklusionen i Aarhus Kommune, hvor metoden til at udarbejde mål for skybrudshåndtering skal politisk behandles med spildevandsplanen i foråret/sommeren 2016. For at arbejde med et serviceniveau, der ikke er udtrykt som et stuvningsniveau til en gentagelsesperiode, er der i Aarhus Kommune udviklet en metode, der grundlæggende fastsætter et mål for vand på terræn ved, at den investering, der foretages i klimatilpasning, tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger vurderet i en cost-benefit analyse og/eller ved at sikre, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opretholdes. Cost-benefit analysen foretages i et nyt udviklet værktøj, der sammenligner de samlede udgifter med og uden klimatilpasning. Værktøjet tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelsernes udbredelse og omkostningerne som følge af oversvømmelserne i et konkret projektområde. Analysen resulterer i en økonomisk sammenligning, der bruges til at vurdere, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger. Mads vil gennemgå baggrunden, metoden og vise eksempler på, hvordan metoden kan bruges i praksis.

1. Mål for vand på terræn
i Aarhus Kommune – den praktiske del

2. Agenda
• Baggrund for arbejdet
• Fra cost til benefit
• Eksempelprojekt
• Opsamling
Horsens den 15/6 2016

3. Baggrund for arbejdet i Aarhus
• Afsæt i spildevandsplansrevision og eksisterende klimatilpasningsplan
• Behov og ønske om at:
– sætte rammer for fremtidige niveau for klimatilpasning
– fastsætte indsatsen på projektniveau
– tage hensyn til hotspots
Lystrup august 2012

4. Fra cost til benefit
Hvad koster det ikke
at klimatilpasse?
Klimatilpasnings-
prioritering
Projektanalyse

5. GIS-værktøj til kortlægning af EAD
Hvad koster det ikke
at klimatilpasse?
Værktøjet beregner hvad de
forventede årlige skadesomkostninger
(EAD) er i forskellige oplande ved en
kombination af Excel og ArcGIS.
Bydelsniveau

6. GIS-værktøj til kortlægning af
EAD
Hvad koster det ikke
at klimatilpasse?
Værktøjet beregner hvad de
forventede årlige skadesomkostninger
(EAD) er i forskellige oplande ved en
kombination af Excel og ArcGIS.
Topografisk oplandsniveau

7. Fra cost til benefit
Hvad koster det ikke
at klimatilpasse?
Klimatilpasnings-
prioritering
Projektanalyse

8. Fra cost til benefit
Hvad koster det ikke
at klimatilpasse?
Klimatilpasnings-
prioritering
Projektanalyse

9. Fra cost til benefit
Hvad koster det ikke
at klimatilpasse?
Klimatilpasnings-
prioritering
Projektanalyse

10. Projektanalyse

11. Fra cost til benefit
Risikokortlægning
på kommuneniveau
Klimatilpasnings-
prioritering
Projektanalyse
Meget dyr
Dyr
Mellemdyr
Billig

12. Cost-benefit-analyse på
eksempelprojekt
Eksempel:
• Oplevet 70-årshændelse forårsagede
store oversvømmelser
• Som følge af oversvømmelserne blev der
investeret ca. 30 mio. kr. i at
klimatilpasse
• Skadesomkostninger for omkring 7 mio.
kr. (Forsikring & Pension)
Kan investeringen argumenteres
i en cost-benefit-analyse, som
anbefalet i Skrift 31?
Foto: Richard Sylvestersen

15. skadesomkostninger – værdikort
(celler)
• Ved at trække skadesomkostningerne ud for de oversvømmede arealer for forskellige
gentagelsesperiode kan der fittes en enkeltlogaritmisk funktion, der giver en beskrivelse af
skadesomkostningerne som funktion af gentagelsesperiode. Celler med >10 cm vand medregnes
0
5
10
15
20
25
30
35
1 10 100
Sakdesomkostninger(mio.kr.)
Gentagelsesperiode, T (år)
Note: Et værdikort fremstilles først på
basis af de bygninger/værdier der
måtte være i området. Værdikortet
opdeles typisk i 100x100m celler. Hver
celle opnår en enhedspris baseret på
værdierne inden i cellen. Cellen
beskriver derved en middelværdi for
hele cellen, hvorved en græsplæne
opnår samme værdi som en bygning.

16. Problemer med værdikort
(celler)
• Et af de grundlæggende problemer med metoden er, at 1 m2 oversvømmet
græsplæne inden i én celle repræsenterer den samme værdi som 1 m2
oversvømmet bygning.
100 meter
100meter
100 meter
100meter

17. oversvømmelsesberørte
værdier
• Ny tilgang: Der medregnes udelukkende værdier, der er berørt af
oversvømmelser (f.eks. bygninger). Skade ved >10 cm vand
Udpegning af
bygninger berørt
at oversvømmelse
Note: Fladeområde som vej og natur
medtages også. Dette gøres med den
samme metode, som med
værdiudtræk fra værdikortet. Disse
flader har dog meget lille betydning
for det samlede regnestykke med
denne metode.

18. skadesomkostninger – Berørte
værdier
0
50
100
150
200
250
1 10 100
Sakdesomkostninger(mio.kr.)
Gentagelsesperiode, T (år)

19. Kalibrering?
• De økonomiske modeller kan kalibreres med information om
skadesomkostninger ved oplevede hændelser.
• Et eller flere punkter på kurven  bruges til at ‘kalibrere’
værdikortet

20. Kalibrering – Hvad omfatter
værdikortet?

21. Kalibrering af værdikortet
EAD=0,49 mio. kr. pr. år
for statusscenarie med
værdikort (celler)
EAD=0,38 mio. kr. pr. år
for projektscenarie med
værdikort (celler)
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
1 10 100
Sakdesomkostninger(mio.kr.)
Gentagelsesperiode, T (år)
Kalibrering af værdikort
Status uden kalibrering
Status med kalibrering
Projekt med kalibrering
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
1 10 100
Sakdesomkostninger(mio.kr.)
Gentagelsesperiode, T (år)
Kalibrering af Bygningsværdier
Status uden kalibrering
Status med kalibrering
Projekt med kalibrering
EAD=0,72 mio. kr. pr. år
for statusscenarie med
bygningsudtræk
EAD=0,52 mio. kr. pr. år
for projektscenarie med
bygningsudtræk

22. Resultat af kalibreret cBA
• Skadesomkostninger (EAD) opgjort med værdikort (celler)

23. Resultat af kalibreret cBA
• Skadesomkostninger (EAD) opgjort ud fra værdier berørt af
oversvømmelser

24. Resultat af kalibreret cBA
• Det ”gode” cost-benefit-eksempel

25. Opsamling
• Kortlægning af EAD på oplandsniveau for hele kommunen i nyt GIS-
værktøj
• EAD bruges til prioritering af indsats – sammen med en række andre
prioriteringsparametre
• CBA foretages på projektniveau for de lokale forhold og
løsningsmuligheder
• Det er afgørende for konklusionen, hvordan skaderne opgøres og hvilke
der medregnes
• Metoden til beregning af, hvornår en oversvømmelse medfører en skade er
afgørende for konklusionen

26. Spørgsmål