Kagsåparkens Regnvandsprojekt
Henrik Sønderup, Rambøll A/S
Kagså er et fælleskommunalt vandløb i grænsen mellem Herlev og Gladsaxe kommuner. Kagså er i dag stærkt påvirket af spildevand på grund af de 22 overløb fra afløbssystemet i Gladsaxe og Herlev. Samtidig er der store problemer med oversvømmelser langs Kagså og i oplandet til Kagså ved større regnskyl.
For at løse problemerne, har Nordvand og HOFOR i samarbejde med Gladsaxe og Herlev kommuner iværksat et projekt, der blandt andet omfatter en ny bassinledning og et landskabsprojekt for Kagsåparken. Det samlede projekt skal sikre, at aflastningerne fra fællessystemet til Kagså reduceres med mere end 90% samtidig med at oplandet skybrudssikres. Landskabsarkitektur, afløbsteknik og modelberegninger er knyttet tæt sammen i projektet, der også spiller tæt sammen kapacitetsprojektet for Harrestrup Å.
3. KAGSÅ
Ligger på kommunegrænsen mellem
Herlev og Gladsaxe (nord for
København
En del af Harrestrup Å-systemet
”Lille naturværdi"
Faunaklasse 1 blandt andet på grund af
stor tilførsel af opspædet spildevand.
Ringe vandføring, når det ikke regner.
6. HARRESTRUP Å-SYSTEMET
• Rogrøften
• Skelgrøften
• Bymoserenden
• Sømose Å
• Kagså
• Harrestrup Å
Vigtig skybrudsvej for den vestlige del af
Storkøbenhavn -> Kapacitetsprojekt i
oplandskommunerne.
7. VANDHANDLEPLAN FOR KØGE BUGT
BETYDNING FOR KAGSÅ
• Målsætning for Harrestrup Å: God
økologisk tilstand
• Kagså ikke måsat, men krav om
reduktion af regnetingede udløb af
hensyn til Harrestrup Å
• Max. 250 m3 spildevand pr. reduceret
ha opland pr. år. ~ n = 5
9. PRINCIPDIAGRAM
U4
OV4
Klausdalsbrovej
Herlev Ringvej
Herlev Hovedgade
4000 m3Bassin ved
Symfonivej
Mod København
(maks. 850 l/s)
Herlevs opland til
bassinet ved
Symfonivej
42 red ha
U1
U2
U5
Eksisterende
separeret
opland
30 red ha
Gladsaxe Ringvej
3000 m3
U7
Gladsaxes opland
til den
afskærende
fællesledning
langs Kagsåen
(Klausdalsbrovej-
Frederiks-
sundsvej)
56 red haU6
U8
Eksisterende
separeret
opland
2,3 red ha
U9C
U9A
U9B
Frederikssundsvej
U3
OV14
OV13
OV12
OV11
OV10
OV9
OV8
OV15
Herlevs opland til
den afskærende
fællesledning
langs Kagsåen
(Klausdalsbrovej-
Herlev
Hovedgade)
46 red ha
Eksisterende
separeret
opland
3,5 red ha
5500000
OV7
OV5
OV6
10. LØSNING, IDEFORSLAG
• Vejvandsseparering i dele af
oplandet
• Udvidelse af enkelte
delstrækninger på afskærende
ledning
• Etablering af knap 2 km ø1600
bassinledning
• Ombygning og tilslutning af
overløbsbygværker på begge
sider af åen
Klausdalsbrovej
Herlev Ringvej
Herlev Hovedgade
4000 m3
Bassin ved
Symfonivej
Mod København
(maks. 850 l/s)
Herlevs
opland til
bassinet
ved
Symfonivej
42 red ha
NyØ1600
bassinledning
U1
U2
5500 m3
U4
U5
Vejvands-
separering
(ny)
5,2 red ha
Vejvands-
separering
(ny)
9,4 red ha
Nyt bassin v.
Stavnsbjerg
Allé
Vejvands-
separering
(ny)
3,7 red ha
Eksisterende
separeret
opland
30 red ha
Gladsaxe Ringvej
3000 m3
U7
Gladsaxes
opland til
ny bassin-
ledning
18 red ha
U6
Nyt
overløb
Nyt
overløb
U8
Eksisterende
separeret
opland
2,3 red ha
U9C
U9A
U9B
Frederikssundsvej
Opland til
U1, U2 og
ny bassin
(U3)
20 red ha
U3
OV14
OV13
OV12
OV11
OV10
OV9
Vejvands-
separering
(ny)
2,4 red ha
Vejvands-
separering
(ny)
2,4 red ha
OV8
OV15Herlev
Sygehus
4 red ha
Herlevs
opland til
ny bassin-
ledning
41 red ha
Eksisterende
separeret
opland
3,5 red ha
5500000
OV7
OV4
OV5
OV6
11. EFFEKT
• Aflastningshyppigheden fra fællessystem
reduceres fra +50 til ca. 2 gange årligt
• De aflastede mængder fra fællessystemet
reduceres fra ca. 150.000 m3 til ca.
10.000 m3 årligt
12. MEN AK…
• Funktions
• Funktionskrav for fællessystemet kunne
ikke overholdes pga.
kapacitetsbegrænsninger i åen
• Forventet krav om regnvandsbassiner ville
medføre at store arealer i Kagsåparken
skulle inddrages
• Behov for at se å og afløbssytem i
sammenhæng
21. DGN KONTURLINJER TIL DTM
• Konturlinjer i DGN format konverteres til en DTM med hjælp af FME
• Med RasterDEMGenerator i FME kan der genereres en DTM på baggrund af 3D
konturlinjer
• Indledningsvis var der problemer med at konturlinjer for eksisterende terræn indeholdt
mange flere punkter langs konturlinjerne end konturlinjerne som er genereret på
baggrund af en 3D model i Microstation Power Civil. Dette gjorde at der blev fejl i
interpoleringen på lange smalle bassiner. Dette blev løst ved at bruge Densifier i FME,
hvor der blev interpoleret punkter med 1 m afstand på konturlinjerne for bassinerne.
• FME kan generere en polygon som dækker samme område som konturlinjerne. Denne
polygon bruges senere til at klippe det raster som er blevet genereret, fordi output fra
RasterDEMGenerator er altid firkantet. Dermed bliver det nemmere at se hvor terrænet
er modificeret når det skal lægges sammen med eksisterende omkringliggende terræn.
26. BETYDNING AF SKRIFT 30
7,8%
9,1%
10,2%
0 %
2%
4%
6%
8%
10 %
12%
10 30 60
StigningfraSkrift28tilSkrift30
Varighed (min)
Ændring (%)
T = 10 0 år
27. KOORDINERING MED HARRESTRUP Å-PROJEKTET
KONSEKVENS
• Øget sikkerhedsfaktor (1,68)
• Større afstrømning fra grønne arealer
• Ønske om ydeligere tilbagholdelse
28. VIGITGE POINTER:
• Husk at kontrollere terrænmodellerne grundigt – og ret hvor
nødvendigt
• Konvertering af koturlinjer til dfs2 er ikke nemt – check at der
ikke opstår fejl
• Sikkerhedsfaktor og parametre for afstrøming fra grønne arealer
har STOR betydning