Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Deposition Brochure 2014
1. VIDNEFORKLARINGER
FOR DANSKERE I USA
Christian Schoenberg og Erik Werlauff
Gode råd og typiske forløb
SÆ
RUDGAVE:
DANISH
AM
ERICAN
BUSINESSFORUM
T O L L U N D
NORDICLEGALLANGUAGESERVICES
§
2. FORFATTERNE
Christian Schoenberg er Tollund, Inc.’s direktør og har oversat, tolket og ydet
konsulentbistand til advokatfirmaer i USA og de nordiske lande siden 1995.
Han har en kandidatgrad i engelsk litteratur og sprog fra Københavns Univer-
sitet, en kandidatgrad i engelsk fra University of Stirling i Skotland, kandidat-
og doktorgrader i engelsk litteratur fra University of Oxford, England. Som
oversætter er han autoriseret af American Translators Association og tolker og
oversætter bl.a. for mange af de største amerikanske advokatfirmaer, forskellige
amerikanske ministerier, agenturer og de Forenede Nationer i New York City.
Erik Werlauff er en af Danmarks førende eksperter i dansk og international
civilproces og voldgift. Han er Professor, dr.jur. og forsker og underviser ved
Aalborg Universitet, og fungerer ofte som voldgiftsdommer i danske og interna-
tionale sager. Han er forfatter til en række bøger på dansk og engelsk om civil-
processen i Danmark.
FORKORTELSER
Fed.R.Evid. U.S. Federal Rules of Evidence. De amerikanske regler for bevis-
materiale.
Fed.R.Civ.P. U.S. Federal Rules of Civil Procedure. De amerikanske borgerlige
retsplejeregler.
Rpl. Lovbekendtgørelse om rettens pleje (Retsplejeloven)
3. deposition 1. Et vidnes udenretlige forklaring, som nedfæl-
des på skrift (gerne af en referent) til senere brug i retten
eller i fremlæggelsesøjemed. — Går også under betegnelsen
‘forklaring før hovedforhandlingen.’ 2. Retsmøde ved
hvilket en sådan forklaring indgives.
—Black’s Law Dictionary
5. vVIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD IX
1. INTRODUKTION 1
2. FORSKELLE MELLEM DANMARK OG USA 3
2.1. Retskulturens fremstrædende rolle i USA 3
2.2. Systemmæssige forskelle 5
2.3. Praktiske forskelle 7
3. SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR DANSKERE 11
3.1. Retligt 12
3.2. Forberedelse og støtte 14
3.3. Sprogligt 15
3.4. Kulturelt 17
3.5. Fysisk belastning 19
4. VIDNEFORKLARINGEN 23
4.1. Hvad er en udenretlig vidneforklaring? 23
4.2. Hvorfor tages den udenretlige vidneforklaring? 24
4.3. Deltagere i en udenretlig vidneforklaring 25
4.4. Hvordan forløber en deposition? 27
4.4.1. Stenografens introduktion 28
6. vi VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
4.4.2. Den udspørgende advokats varetagelsesspørgsmål 28
4.4.3. Den centrale runde med spørgsmål og svar 29
4.4.3.1. Introduktionsspørgsmål og –svar 30
4.4.3.2. Åbne spørgsmål og svar 31
4.4.3.3. Klarlægningsspørgsmål og svar 32
4.4.3.4. Afslutningsspørgsmål 33
4.5. Indsigelser 33
4.5.1. Upræcise spørgsmål 35
Ambiguous question 35
Complex or confusing question 36
Compound question 36
Unintelligible question 36
Vague question 36
4.5.2. Mangelfulde spørgsmål 37
Misstating prior testimony 37
Misleading question 37
Lack of foundation/No showing of authenticity 38
4.5.3. Tidspildende spørgsmål 38
Question asked and answered 38
4.5.4. Vidnets kompetence/viden/kvalifikationer 38
Question calls for a legal conclusion 38
Question calls for an improper lay opinion 39
Question is argumentative 39
Question is leading the witness 39
Question assumes facts not in evidence 40
Question calls for speculation 40
Calls for an opinion beyond expert‘s qualifications 40
No showing of personal knowledge 40
4.5.5. Retsteknisk 41
Best evidence rule 41
Non-responsive answer or volunteering 41
Unfair characterization 41
4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 43
7. viiVIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
MAGISTRATE
QUALIFICATIONS
STATUTES
IMPEACHMENT
REASONABLE
MORAL
CIVIL
RULE
WITNESS
COURT
CRIME
CONGRESS
TESTIMONY
QUALIFIED
COMPETENCE
EVIDENCE
PRIVILEGE
CONVICTION
PROVISION
REASONING
ADMISSIBLE
CONVICTION
INTEREST
AFFIRMATION
OATH
LEGISLATION
ATTORNEY
TRUTH
GARNISH BIAS
KIN
LITIGATION
QUASH
VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA
ARBITRATION
VENUE
VESTED
VOIR DIRE
NEGLIGENCE
DEFENDANT
PLAINTIFF
INTERLOCUTOR NATURAL PERSON
TAX
OBJECTION
TITLE
OWNERSHIP
DENIAL
IMMUNITY
GRAVAMEN
GUARDIAN
MINOR
IMMATERIAL
WARRANTY
IMPANEL
IMPLEADER
CONTRACT
AGREEMENT
N
IN LIEU
V.
HABEAS CORPUS
HEARING
HEARSAY
HEIR
HELD
HOLDER
WILL
PROBATE
JURY
ABUT
ACCUSED
ACT
ADMIT
CLAIM
JUDGE
MALICE
MALPRACTICE
MARK
MOIETY
MOOT
MOVANT
APPELLANT
MURDER
DAMAGES
DE JURE
LACHES
LARCENY
LAPSE
LAW
BAD FAITH
BAR
BENCH
BILL
BRIEF
BYLAWS
LEGAL
RESEARCH
TRANSLATION
NORDIC
CONSULTING
PERSON
EQUAL
8.
9. FORORD
Det siges ofte i USA at afgivelse af udenretlig vidneforklaring (på ame-
rikansk-engelsk «deposition») er det retlige modstykke til en rodbe-
handling - uden bedøvelse. Tusindvis af amerikanere afgiver uden-
retlige vidneforklaringer hvert år. Og det at vidne i en sag er nok en
ubehagelig oplevelse for de fleste, selv for gamle, garvede advokater.
I mine år som tolk/oversætter har jeg sjældent hørt tale om de helt
unikke udfordringer udenlandske vidner står overfor. Dette er i vir-
keligheden underligt, eftersom, når det kommer til stykket, sådanne
vidner rent faktisk er langt dårligere stillet end amerikanske vidner.
Som udlændning er du uvægerligt mindre bekendt med det ameri-
kanske retssystem end de ‘indfødte.’ Engelsk er ikke dit modersmål;
du befinder dig i ukendte omgivelserog er omgivet af fremmede, og du
hører og ser instruktioner, som primært henvender sig til amerikane-
re. Efter vores erfaring er der endda stor sandsynlighed for, at ingen af
advokaterne ved vidneforklaringen har den store erfaring med afhø-
ring af vidner, hvis modersmål ikke er engelsk (eller brugen af tolke for
den sags skyld). Det er der ikke meget, du kan gøre ved før du afgiver
forklaring.
Hvad vi imidlertid har gjort i dette hæfte er at komme med forslag
til måder, hvorpå du måske kan forbedre din ugunstige position. Vores
råd strækker sig fra detaljerede oplysninger om nogle af de mange
forskelle, der eksisterer mellem dansk og amerikansk retskultur, til
en oversigt over, hvad du kan forvente ved retsforhandlingerne. I den
forbindelse har vi bestræbt os på at fokusere på nogle af de mange
praktiske områder, som måske synes indlysende for amerikanske ad-
10. x VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
vokater, men ikke nødvendigvis for danske vidner.
Dagen før er et dårligt tidspunkt at forberede sig på en vidneforklaring.
Du husker sandsynligvis ikke meget af advokatens råd; du er påvirket
af jetlag; og du er på udebane. Vi foreslår derfor, at du gennemlæser
denne korte guide derhjemme fra. Læs den igennem for at «lære dyret
at kende» og få så meget kontrol over processen som muligt. Held og
lykke!
Christian Schoenberg
New York City, 2014
13. 1. INTRODUKTION
For at give en idé om, hvad man bør forvente sig ved et retligt forløb,
vil det nok give god mening at træde et par skridt tilbage og se på
nogle af de mange forskelle mellem det amerikanske og det danske
retssystem. Visse danske retsbegreber finder ikke anvendelse i USA, og
omvendt, og nogle af de udtryk, du vil støde på under forberedelsen
kan derfor synes forvirrende og oven i købet føre til misforståelser.
Der er næppe tvivl om, at USA er et proceslystent land. Det er
nemt at sagsøge og nemt at blive sagsøgt. De fleste danskere har nok
hørt om de skyhøje skadeserstatninger, der tilkendes i det amerikanske
retssystem, om de retlige forlig i milliard–dollar–klassen, som er ind-
gået med tobaks- og finansindustrien, og om de langtrukne og utroligt
dyre civile søgsmål, der involverer nogle af verdens største medicinal-
firmaer og banker. Det er den ekstreme ende af USA. En ting står klart:
hvis dit firma eksporterer til, har datterselskab i eller på anden måde
driver forretning i USA, er der en klar risiko for, at virksomheden, på
et eller andet tidspunkt, sagsøges i USA eller får behov for at anlægge
sag for at beskytte sine rettigheder. Og det betyder - ikke så sjældent
som man måske burde tro - at danske vidner indkaldes til at give vid-
neforklaring.
14.
15. Danmark
Vindende part
betaler sagsomkost-
ninger
Danmark
Incentiveret fakture-
ring ulovlig
Danmark
Retsafgifter
2. FORSKELLE MELLEM DANMARK OG USA
2.1. Retskulturens fremstrædende rolle i USA
Der er primært tre faktorer, som gør, at risikoen for at blive indblandet
i søgsmål er noget større i USA end i Danmark.
I Danmark giver det f.eks. ofte god mening for firmaer at søge at indgå
forlig før kostbare søgsmål indledes eller alternativt at søge en vold-
giftskendelse. Der er en række grunde til at det forholder sig således:
Retsafgifter: Anlæggelsesgebyret og retsafgifter afhænger af størrelsen
af kravet, under hensyntagen til visse tærskler. Normalt er gebyret for
anlæggelsen af krav 1,2 procent af kravet, dog højst 75.000 kr. Når da-
gen for retsmødet fastsættes, skal yderligere 1,2 procent betales, dog
højst 75.000 kr. Hvis sagen prøves i to eller endda tre instanser, skal
retsafgifter betales ved hver instans.
Dansk lov opererer endvidere generelt under det der hedder «The
English Rule,» hvor det er den tabende part som normalt skal betale
den vindende part en del af dennes omkostninger. Dette gør, at risiko-
en for hver part potentielt er ganske stor, siden man ikke kun betaler
sine egne omkostninger, men også bør være forberedt på at betale alle
omkostninger inden for et takseringssystem, hvis man taber.
Advokatsalærer betinget af sagens udfald er ikke tilladt efter dansk lov.
Parten og partens advokat kan aftale en noget højere kompensation,
hvis sagen vindes, men advokaten må ikke fakturere for en procentvis
del af beløbet.
16. 4 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
De økonomiske hindringer forbundet med den faktiske anlæggelse af
søgsmål i Danmark er relativt høje i sammenligning med USA. Dette
betyder så også at at tærsklen for, hvornår det kan betale sig at gå til
domstolene i Danmark, nedsættes drastisk.
I USA er anlæggelsesgebyret sædvanligvis meget lavt - omkring $350-
450. Fordi det første pengemæssige udlæg er relativt lille, giver det
ofte god mening først at indgive et søgsmål til retten, og først derefter
forsøge at indgå forlig. I modsætning til Danmark, er det i USA mere
almindeligt at parter forsøger at indgå forlig under eller efter den ofte
udstrakte fase i retssagen, hvorved de får indblik i modparterns bev-
iser (discovery) og efter de har haft mulighed for at finde ud af hvor
stærk modpartens sag faktisk er.
I modsætning til Danmark afholder sagsparter i USA generelt sine
egne sagsomkostninger, uanset sagens udfald. Dette system kaldes
«The American Rule». Eftersom sagsforløb i visse sager - såsom sager
vedrørende immaterialret - kan være uhyre komplekse, langstrakte og
arbejdskrævende, kan netop denne udgift nemt løbe løbsk.
Amerikanske advokater må envidere lade deres salærer være betinget
af sagens udfald (såkaldt «contingency fee structure»), hvilket betyder,
at de modtager en vis procentdel af beløbet af den eventuelle dom,
forudsat de vinder. I modsat fald betaler klienten intet.
Der er fordele og ulemper ved begge systemer. Det danske system har
afgjort den fordel, at det afholder mange fra at indlede sagsanlæg, men
det kan også hævdes, at det er langt mindre demokratisk (selvom der
er mulighed for at få meddelt fri proces i Danmark).*
Fordi det – til sammenligning med det danske system og man-
ge andre europæiske systemer – er relativt nemt at anlægge søgsmål
i USA, ser man firmaer hælde mange ressourcer i «litigation prepa-
redness» for at være bedre forberedt på risikoen for søgsmål. Dette en
pointe, vi vender tilbage til nedenfor.
* For få år siden blev de danske retsafgifter nedsat (til de satser som er nævnt ovenfor), sim-
pelthen for ikke at komme i konflikt med retten til en retfærdig rettergang i henhold til artikel
6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Selv efter denne reform anses gebyrerne
generelt for at være høje.
USA
Hver part betaler
egne omkostninger
USA
«Contingency fee»
USA
Retsafgifter
17. 5VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Amerikanske
domstolsystem
2.2. Systemmæssige forskelle
Udover forskellene mht. kriterierne for sagsanlæg, bør vi også nævne
i korte træk nogle af de forskelligheder, der gør sig gældende mht. til
lovgivning, institutioner og terminologi.
Kort sagt er det amerikanske retssystem enormt omfattende, og dette
gælder også for reglerne vedrørende den retlige proces. Der er nemlig
ikke kun ét retssystem i USA, men enoghalvtreds forskellige retssyste-
mer, hver med sine geografiske begrænsninger (halvtreds delstater og
District of Columbia [dvs. Washington, DC]). Der er endvidere for-
bundsdomstolene og det militære domstolssystem.
Fordi USA’s love mildt sagt er et virvar af forskellige forfatningsret-
lige, forbunds–, delstats– og kommunale lovsamlinger, og fordi disse
lovtekster ofte er i konflikt med hinanden, spiller domstolssystemet en
langt større rolle i USA end i Danmark mht. fortolkningen af betyd-
ningen af og hensigten med de forskellige love.
Det er delvist pga. denne konflikt mellem de forskellige lovsamlinger,
at det akkumulerede korpus af tidligere sager spiller en langt større
rolle i det amerikanske retssystem end i det danske, selvom præce-
dens selvfølgelig også spiller en vis rolle i Danmark. Det amerikanske
retssystem tager i stor grad udgangspunkt i præcedens, og love anses
generelt for en indtrængen i præcedenssystemet, og fortolkes derfor
snævert. Dette afspejles bl.a. i de meget løst formulerede og kortfattede
domme som afsiges i Danmark, hvorimod amerikanske domme gene-
relt er meget præcist og detaljeret argumenteret.
Med andre ord: Selvom retsgrundlaget fra forbundsstaten og del-
staterne samt på kommuneplan er uhyre detaljerede og omfattende,
anvendes de amerikanske domstole – både på forbundsplan og del-
statsplan – i udbredt grad til at “belyse” hensigten med lovgivningen,
langt mere end tilfældet er i Danmark.
Det komplicerede forhold mellem de forskellige forfatningsretlige,
forbunds–, delstats– og kommunale lovgrundlag afspejler sig så også
i den føderale og delstatslige institutionelle struktur med den ameri-
kanske højesteret (U.S. Supreme Court) på toppen, 12 regionale føde-
rale appeldomstole (U.S. Courts of Appeals) og 1 føderal appeldomstol
med jurisdiktion som ikke er geografisk bestemt (United States Court
Kompleksiteten af
den amerikanske
lovsamling
USA: Hovedvægt på
retspraksis
18. 6 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
of Appeals for the Federal Circuit). Længere nede i hierakiet har vi
de 94 distrikter for den laveste føderale instans (U.S. Circuit Courts)
og de forskellige domstole, som hører sager omkring konkursbehand-
linger (U.S. Bankruptcy Court). Derudover er der en del andre mere
specialiserede føderale domstole – såsom militærdomstolene, admi-
nistrative kommitteer, osv. – som ikke er relevante her. Og så skal vi
ikke glemme de mange forskellige delstater, som hver har deres egne
forfatninger og procesregler, ofte baseret tæt på de føderale modeller.
Det grundlæggende udgangspunkt ved de danske domstole er deri-
mod at tage udgangspunkt direkte i bestemmelserne indeholdt i det
relevante lovgrundlag, og derefter fremdrage løsninger til enkeltsager
ud fra disse bestemmelser. Dommerne bliver således nødt til at kom-
me med omfattende argumenter på grundlag af generelle lovprincip-
per, til at argumentere med udgangspunkt i lovgiverens hensigter og
motiver, eller til at drage analogier fra vedtægtsmæssige bestemmelser
for at fylde «huller» i loven.
Så hvilke domstole hører hvilke sager? Mht civilretten (dvs. som ad-
skilt fra strafferetten) kan man groft inddele de to systemers jurisdik-
tioner som følger:
Delstatsdomstolene
Delstatsdomstolene behandler familieretlige anliggender; fast ejen-
dom; kontraktretlige tvister (med undtagelse af de som løses i henhold
til konkursbehandlingsloven); regulering af erhvervsmæssig virksom-
hed; erhvervsrelateret forsømmelse og fejlbehandling; intern styrelse
af erhvervssammenslutninger; personskader; arbejdsskader; skifte og
arveretlige forhold; og færdselssager og registrering af motorkøretøjer.
Forbundsdomstolene
De fleste udenretlige forklaringer, som involverer danske vidner fore-
går ved forbundsdomstolene (federal court system). Sager, som be-
handles på forbundsplan omfatter bl.a. handel mellem delstater og
udlandet, herunder luftfarts- og jernbaneselskaber; handel i og med
værdipapir- og råvarer, herunder overtagelse af børsnoterede selska-
ber; søretlige sager; international handelsret; patent, ophavsret og an-
dre immaterielretlige forhold; sager som involverer rettigheder efter
Delstaternes
domstolsystemer
(State Courts)
Føderale
domstolsystem
(Federal Courts)
19. 7VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
traktater, fremmede stater og udenlandske statsborgere; tvister mellem
delstatslove, når parterne i en retssag er fra forskellige delstater eller en
delstat og en fremmed stat (såkaldte «Diversity of Citizenship»-sager);
konkurssager; tvister mellem delstater; søgsmål vedr. habeas corpus;
og overtrædelser af færdselsloven og andre mindre lovovertrædelser,
som finder sted på visse føderal ejendomme.
2.3. Praktiske forskelle
Der er mange andre forskelle imellem de danske og amerikanske sy-
stemer, mange af dem praktiske. For bare at tage nogle få: sagkyndige
vidner, nævningesager, gruppesøgsmål, edsaflæggelse, editionsforhold
og udenretlige vidneforklaringer (depositions).
Sagkyndige vidner anvendes i vid udtrækning i amerikanske retsfor-
handlinger. I USA kaldes sagkyndige vidner af parterne. I Danmark
sætter domstole derimod sætter typisk meget snævre grænser for, hvor
mange sagkyndige vidner der må føres i fremlæggelsesfasen, og sådan-
ne vidner udpeges af retten.
I Danmark anvendes nævninge udelukkende til at afgøre straffesager
af særlig alvorlig beskaffenhed (såsom drab, brandstiftelse, røveri og
andre sager af alvorlig karakter). I USA anvendes nævninge bredt,
både i straffesager og i civile sager. Adgang til nævningebehandling er
en forfatningssikret ret, hvilket også er grunden til at alle amerikanske
statsborgere er forpligtet til at møde til nævningetjeneste relativt ofte
(afhængig af tidligere straffeforhold og delstaten).*
Gruppesøgsmål anvendes i stor udstrækning i USA, hvorimod de ind-
til videre ikke anvendes – i den amerikanske forstand – i det danske
retssystem. Dog er gruppesøgsmålskonceptet ved en nylig reform ble-
vet indført i dansk civilprocesret, i den forventning at der vil blive an-
lagt meget få af sådanne sager hvert år.
For at et personligt dokument – herunder udenretlige vidneforkla-
ringer – kan gøres juridisk gældende i USA, skal det indgives under
ed eller på tro og love. I Danmark blev edsaflæggelse ophævet i 1965
* For en dansk jurist vil det virke yderst mærkværdigt at skulle lade et nævningeting afgøre et
meget teknisk komplekst civilt søgsmål. Dette er dog tilfældet i USA.
Sagkyndige vidner
Nævningesager
Gruppesøgsmål
Edsaflæggelse
20. 8 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
og erstattet af et generelt sandhedspålæg (eller sandhedsformaning).
Dommeren i et dansk søgsmål pålægger ganske simpelt vidnet, at det
skal tale sandt, med en påmindelse om, at aflæggelse af falsk vidnefor-
klaring er en strafbar handling (se også rpl § 181).
Udenretlige vidneforklaringer, i den amerikanske forstand, eksisterer
ikke i den danske forberedende fremlæggelsesproces. I Danmark af-
gives vidneforklaringer direkte for en domstol, hvorimod en vidne-
forklaring kan afgives som et udenretligt forløb i USA. I de seneste år
har den danske retspleje udvist tiltagende tilbøjelighed til at acceptere
skriftlige vidneforklaringer, men sådanne erklæringer forbliver prak-
tisk begrænsede i omfang.
En anden interessant og væsentlig, og for denne vejledning yderst rele-
vant forskel, på de to systemer er at retsforhandlinger i Danmark over-
vejende foregår mundtligt. Dette betyder at vidner aflægger forklaring
foran dommeren, som så nedfælder væsentlige træk af forklaringen. I
amerikanske udenretlige forhandlinger nedfældes vidnets forklaring
ordret af en stenograf i dommerens fravær. Den danske metode har
den ulempe, at det som nedfældes i retsbogen og domsreferatet gen-
spejler hvad dommeren mener han hørte. I det amerikanske system
er alle forhandlinger gengivet ordret uden dommerens fortolkning og
forståelse for de forskellige påstande som nedlægges.
Så vidt vi er orienteret, findes der ingen tilbundsgående komparative
undersøgelser af de to systemer. Men som de få forskelle (der er mange
flere), vi har fremhævet i det overstående antyder kan man ikke auto-
matisk formode, at danske udtryk og begreber nemt kan overføres til
det amerikanske system. De to systemer er ganske forskellige i både
teori og praksis, lige fra den rolle, som lovgivningen og advokater spil-
ler i dagligdagen i USA, til den grundlæggende måde samfundet er
opbygget på.
Det, der er vigtigt at holde sig for øje, er, at de to forskellige retssys-
temer medfører juridiske kulturforskelle, hvilket påvirker den indsigt
i den retlige proces, i processuelle institutioner og i terminologi, som
advokater formoder, at vidner er i besiddelse af. Dette er et emne, vi
behandler i det næste underafsnit.
Udenretlige
vidneforklaringer
Mundtlig behanding
Andre forskelle
23. 3. SÆRLIGE UDFORDRINGER FOR DANSKERE
Udsigten til at skulle afgive en udenretlig vidneforklaring – dvs. en
adskilt vidneforklaring under sagens forberedelse – kan som sagt vir-
ke overvældende for amerikanske vidner, selv for mange amerikanske
advokater. Naturligvis stilles du, ved at du ikke er amerikaner og ikke
bor i USA, næsten helt sikkert ringere.
For at illustrere dette kan det være nyttigt at operere med en skala
over vidnets fremmedfølelse. I den ene ende af skalaen findes de ulem-
per, som du som dansk vidne måske næppe opfatter, men som kan
påvirke dit generelle komfortniveau. I den anden ende er de ulemper,
som er umiddelbart mærkbare, og som formodentligt vil påvirke dit
specifikke vidneudsagn.
Kategorierne på skalaen går således fra «generel fremmedfølelse»
til «faktorer, der skaber umiddelbare og specifikke ulemper»:
1. Retlig
2. Forberedelse og støtte
3. Sproglig
4. Kulturel
5. Fysisk belastning
Dine advokater vil ganske sikkert gennemgå nogle af disse punkter
med dig, men du kan med fordel tilegne dig og blive bevidst om dem
nu, før du møder din advokat, så du genkender dem, når I gennemgår
dem.
Uanset hvor meget du forbereder dig, vil du dog nok erfare, at
24. 12 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Befolkning af
advokater
amerikanere – især veluddannede amerikanere – har et retligt «bered-
skab», som er de fleste danskere fremmed. Ikke forstået på den måde,
at de nødvendigvis har et detaljeret kendskab til de konkrete procedu-
rer og relevante juridiske spidsfindigheder, men at de i deres generelle
bevidsthed som samfundsborgere er bekendt med juridisk terminolo-
gi og retlige processer i langt større grad end danskere.
3.1. Retligt
Som beskrevet ovenfor eksisterer udenretlige vidneforklaringer i den
amerikanske forstand ikke i den danske forberedelsesproces. Som sagt
aflægges vidneforklaringer i Danmark for en domstol, hvorimod en
vidneforklaring oftest aflægges udenretligt i USA.
Som vi allerede har antydet ovenfor, kan man nok sige at den retli-
ge verden generelt er mindre kollegial, «ophøjet» og akademisk i USA
end i Danmark men samtidig også mere konkurrencepræget, kontra-
diktorisk og formel. Dette vil næppe komme som en overraskelse, hvis
du har set amerikanske tv–serier eller film indenfor de sidste 60 år.
Imidlertid kan bredden og intensiteten af almenhedens interesse i
alle retlige aspekter virke overraskende. Årsagen til, at det bør nævnes
her, er, at advokater – i dette tilfælde de advokater, som forestår vidne-
forklaringen – kan antages at forvente, at vidnet er i besiddelse af en
vis «komfortfaktor» i forhold til det amerikanske retssystem, som dan-
ske vidner imidlertid næppe besidder. Dette gælder især advokater,
som kun har begrænsede erfaringer med at forestå vidneforklaringer
med ikke-amerikanske vidner.
Denne generelt set brede og udvidede viden blandt den alminde-
lige befolkning om retssystemet og domstolene er baseret på en række
faktorer, som gælder særligt for USA – f.eks. det enorme antal advoka-
ter, som udklækkes årligt af universiteterne, domstolenes fremtræden-
de rolle i samfundet, det retslige systems struktur og særlige karakter
og sidst, men ikke mindst, folkekulturen.
Man bør holde sig for øje, at i 2010 var der omkring 1.075.000 advoka-
ter i USA, hvilket betyder, at der er én advokat for hver 300 amerika-
nere.*
Det lyder måske ikke af meget. Men hvis man samtidig holder
* Befolkning i USA: United States Census 2010, CB10-CN.93. URL: http://2010.census.gov/
news/releases/operations/cb10-cn93.html. Advokater i USA: U.S. Census 2010, 2010 County
Business Patterns (NAICS 54111), 1.074.994 advokater fordelt på 173.447 advokatkontorer.
25. 13VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Den dømmende
magts fremtræden-
de rolle i USA
Folkekultur
Rettens direkte
indvirkning på
den amerikanske
dagligdag
sig de store befolkningskoncentrationer i storbysområder, såsom New
York, Boston, Chicago og Los Angeles for øje ser man at koncentrati-
onen er mange gange højere end i f.eks. Alabama, West Virginia eller
Mississippi. Generelt må man sige at det amerikanske antal advokater
er astronomisk især i forhold til i Danmark, hvor der er omtrent en
advokat pr. 1250 danskere.
Dette betyder, at amerikanere, som ikke selv er advokater, i meget
højere grad eksponeres for advokater og den retlige verden, end tilfæl-
det er i Danmark. I USA møder du advokater, når du går til fest. Du
møder advokater, når du går til forældremøder. Og der er stor sand-
synlighed – nogle ville sige risiko – for, at et familiemedlem, er advo-
kat.
Udover således at være mere synliggjort i det daglige for den enkelte
amerikaner har det generelle retssystem i USA en mere direkte ind-
virkning på den brede samfundsdebat, på demokratiet og på domsto-
lenes rolle, end hvad tilfældet er i Danmark.
Der er næppe tvivl om, at den åbenlyse politisering og popularisering
af domstolene, som finder sted i USA, ville blive misbilliget i Dan-
mark. Hvorom alting er, så betyder dette, at den veluddannede del af
befolkningen i USA for eksempel følger med i udnævnelserne til for-
bundsdomstolene med en interesse, der ville være nærmest utænkelig
i Danmark. Høringer sendes i deres helhed på C–SPAN, fjernsynska-
nalen for den amerikanske kongres, og citeres og diskuteres omfatten-
de i de traditionelle medier, ligesom man også stemmer direkte på del-
statsanklagere (Attorneys General) og visse dommere ved delstatsvalg.
På et meget bredere og mere folkeligt plan er der en nærmest umætte-
lig appetit på amerikansk retskultur, som det fremgår af populariteten
af «retssalsdramaer», der spænder lige fra Court TVs transmissioner
af O.J. Simpson–retssagen, Anna Nicole Smith–høringerne, Judge
Judy–, og People’s Court–serierne, til de fiktive dramaer, såsom CSI,
Boston Legal, Matlock (mange heldigvis nu kun som genudsendelser),
for ikke at nævne filmsucceserne 12 Angry Men, A Civil Action, Erin
Brockovich og Class Action og hundredevis af andre filmbehandlinger.
Andre, hvis primære jobfunktion falder inden for «Andre juridiske tjenesteydelser», som ikke
agerer som advokater (NAICS 54119) (dvs. jurykonsulenter, patentagenter osv.) tæller sig for
ikke færre end 80.112. http://www.census.gov/econ/cbp/.
26. 14 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Vi prøver ikke at insinuere, at sådanne film og serier nødvendigvis
giver et realistisk eller sandfærdigt billede – langt fra. Men det står fast,
at den juridiske profession er yderst synliggjort i USA, hvad enten den
kastes i et trylleskær eller dæmoniseres i medierne.
Det store antal af dramatiske bearbejdninger – for ikke at nævne,
at de fleste amerikanske statsborgere indkaldes som nævninge hvert
tredje til femte år – gør, at det retlige glossarium på godt og ondt er
blevet en del af hverdagssproget i USA i langt større udstrækning end
i Danmark.
3.2. Forberedelse og støtte
Derudover er der en anden slags udfordring: Det er usandsynligt, at
du vil have den samme adgang til ressourcer i forbindelse med for-
beredelserne til din udenretlige vidneforklaring (og mulige hovedfor-
handling), som et vidne fra et selskab, der er baseret i USA.
Det er ikke usædvanligt for firmaer at afholde prøve-vidneforklaringer
og – forhandlinger (dvs. prøver før den faktiske hovedforhandling),
lang tid før den faktiske mulige udenretlige vidneforklaring og hoved-
forhandling løber af stablen, og dette gælder også visse større danske
selskaber. Det bør nævnes, at dette ikke betyder, at vidner instrueres
i at give et «ønskeligt» eller «korrekt» vidneudsagn mht. sagens gen-
stand. Øvelserne tilbydes ganske enkelt for at give vidnet mulighed for
at kunne forudse, hvilken slags spørgsmål og opførsel de vil blive udsat
for under den faktiske udenretlige vidneforklaring/hovedforhandling.
Også i denne forstand stilles du – næsten uundgåeligt – dårligere
end et amerikansk vidne. Din forberedelse vil sandsynligvis bestå af
en dvd, fremstillet eller købt af dit selskabs amerikanske advokatfir-
ma, samt en heldagsbriefing, som forberedes af advokatfirmaet enten i
Danmark eller når du ankommer i USA.
Endvidere vil din adgang til retlige ressourcer også være begræn-
set. I USA betragtes udenretlige vidneforklaringer som så livsvigtige,
at en hel mini–industri er skudt op for at hjælpe advokater og vidner
til at forberede sig bedre, spækket med «deposition experts,» bøger og
artikler, for ikke at nævne, at vidner selv kan skaffe sig adgang til de
faktiske procedureregler for afholdelse af udenretlige vidneforklarin-
ger og fremskaffelsen af bevismaterialer på deres eget sprog.
Prøve-
vidneforklaringer
27. 15VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
3.3. Sprogligt
Du føler måske, at det at tale engelsk er den mest åbenlyse udfordring i
forbindelse med at skulle vidne. Vores erfaring er imidlertid, at danske
vidner ofte er rimelig gode til engelsk. Det er i grunden ikke så under-
ligt. Danske forretningsfolk, forskere og andre vidner kommunikerer
ofte med deres kollegaer på engelsk. De giver foredrag og skriver artik-
ler på engelsk, de deltager i konferencer afholdt på engelsk, og mange
har i en vis udstrækning berøring med engelsk i deres dagligdag.
Du skal imidlertid være opmærksom på, at sproget er et våben, som
mange advokater – især advokater i USA – bruger meget bevidst og
med nærmest kirurgisk præcision. Advokater er dybt afhængige af de-
res evne til at bruge sproget, og deres klienter forventer og betaler for,
at de er eksperter i at bruge (eller manipulere) sproget til deres fordel.
Nuancerne i advokaters sprogbrug kan være ekstremt hårfine –
hvilket f.eks. kan ses, når en advokat vælger at være bevidst upræcis
eller anvender vage formuleringer.
Det bør derfor pointeres, at den advokat, som forestår den uden-
retlige vidneforklaring, højst sandsynligt vil være yderst bevidst om, at
engelsk ikke er dit modersprog, og der er altid en risiko for, at han eller
hun med fuldt overlæg vil forsøge at udnytte dette.
Du er nok den, der bedst ved, om dit engelsk vil være godt nok til
at klare syv timers udspørgen.
Og du bør huske på, at selv amerikanere med engelsk som mo-
dersmål sommetider overraskes over, at der er engelske ord og vendin-
ger, som i en retsteknisk kontekst har en anden betydning end den, de
kender fra standardengelsk. Et par oplagte eksempler er homonymer
såsom action (som på standardengelsk betyder handling men på rets-
teknisk engelsk betyder søgsmål), motion (bevægelse hhv. begæring),
notice (opmærksomhed hhv. meddelelse), pleading (tryglen hhv. pro-
cesskrift), service (tjenesteydelse hhv. forkyndelse), og strike (slå eller
strejke hhv. slette).
Det næste spørgsmål er så, om du har brug for tolk. Anvendelsen af
en tolk kan have mange forskellige formål, ud over den definerede og
meget snævre opgave at formidle fra et sprog til et andet. Det er vores
erfaring, at tolke somme tider anvendes som en slags stødpude for at
indskyde en naturlig forsinkelse, for at tage tempoet ud af hele forløbet
Har du brug for
tolk?
Et sprog base-
ret på de finere
betydningsmæssige
nuancer
Engelsk som
universalsprog for
videnskabsfolk
28. 16 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Vil du være i stand
til at finde en tolk?
og derved reducere det antal spørgsmål, der kan stilles, for at modar-
bejde og irritere den advokat, som stiller spørgsmålene, osv. Det er
derfor ikke ualmindeligt, at anmodninger om international bevisop-
tagelse under Haagerkonventionen specificerer ønsker om ti en-halv
(10,5) timer til forklaringer for hvert vidne, som har behov for tolk,
og syv (7) timer for forklaringer fra engelsk-talende vidner (det er så
tvivlsomt om modparten indviliger i dette). Selvom en sådan anven-
delse er ganske udbredt, kan den meget vel give bagslag.
Danske vidner taler normalt engelsk på et niveau, der er godt
nok til, at de kan forstå mange af de stillede spørgsmål. Dette betyder
imidlertid, at der er en risiko for, at vidnet begynder at fokusere for
meget på den udspørgende advokats spørgsmål og begynder at be-
svare dem direkte på engelsk, før tolken kan nå at oversætte dem til
dansk. Formen med spørgsmål og svar, der anvendes ved udenretlige
vidneforklaringer (eller modafhøring ved hovedforhandlinger), føles
så unaturlig, at det kræver en utrolig stor grad af selvdisciplin og kon-
centration ikke at lade sig friste sig til at fremskynde besvarelsen af
spørgsmål direkte på engelsk.
Med andre ord bør du være bevidst om, at det at anvende tolk
kan opleves mere som et forstyrrende og frustrerende element end en
hjælp.
Hvorvidt du ønsker at anvende en tolk er naturligvis din beslut-
ning. Hvis du føler dig utilpas ved at bruge tolk eller mener at det er
for distraherende, er der mulighed for kun at benytte tolkning ad hoc,
hvor tolken kun træder ind, når der er behov for det.
Hvis dine advokater eller modpartens advokater finder, at det er til de-
res fordel at anvende en tolk, er den næste udfordring at finde en, der
er kvalificeret. Afhængig af geografiske, pris- og tidsmæssige faktorer,
kan dette nemt vise sig at være umuligt.
Fordi udenretlige vidneforklaringer fastsættes inden for meget
snævre tidsrammer, og fordi tolken har brug for tid til at sætte sig ind
i terminologien og omstændighederne for den enkelte sag, kan det
nemt være tilfældet, at der ikke er tid nok til at finde en kvalificeret
tolk.
Endvidere er der p.t. meget få danske tolke i USA, og de er fuldt
bookede det meste af tiden. Uanset hvad du, din advokat eller mod-
partens advokat beslutter sig for, kan vi ikke opfordre dig stærkt nok
29. 17VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Forhandlingens
tone
Andre sproglige
forhold
til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden din afrejse fra Dan-
mark (selv hvis dette betyder, at en tolk, som er bekendt med ameri-
kansk procesret og terminologi, medbringes fra Danmark). Selv dette
kan dog også vise sig at være behæftet med problemer.
I forbindelse med tolkning kan «indsigelser» være en kilde til frustra-
tioner og forvirring hos vidner. Dette er en situation, som en tolk ikke
vil være i stand til at afhjælpe, eftersom det ikke er tolken tilladt at
«forklare» retstekniske eller andre begreber for vidnet.
Under den udenretlige vidneforklaring vil du høre advokaterne
debattere en række retstekniske forhold i forbindelse med din vidne-
forklaring – i nogle tilfælde vil du utvivlsomt undre dig over, hvorfor
en indsigelse fremsættes, eller hvad den omhandler. Derfor har vi in-
kluderet en liste over de mest almindelige indsigelser nedenfor.
3.4. Kulturelt
For en dansker er det mest forbløffende aspekt ved forhandlingerne
nok, at omgangstonen ofte kan blive meget direkte og uden den nor-
male høflige og formelle distance. Sent i den udenretlige vidneforkla-
ring kan udvekslingerne mellem advokaterne blive sarkastiske, fjendt-
lige, aggressive og præget af irritation. Du bør være opmærksom på,
at det er meget vigtigt for modpartens advokat at anvende sin tid så
effektivt så muligt, eftersom han højst sandsynligt kun vil få mulighed
for at genindkalde dig under ganske særlige omstændigheder. Med an-
dre ord: Dette kan være advokatens eneste mulighed for at få spontane
svar.
Den udspørgende advokat er således under enormt pres for at få
så meget ud af processen, som han kan. Dette betyder, at forsinkelser,
eller hvad der ellers måtte synes at være en bevidst strategi fra modpar-
tens advokat om at forhindre ham i at få mest muligt ud af sin tid, nemt
kan føre til frustrationer og irriterede ordvekslinger på begge sider. Og
det kan netop være modpartens advokats strategi at opildne til dette.
Så bestræb dig på ikke at tage noget at det, der foregår personligt.
Hvad end der sker, er det sandsynligvis ikke rettet mod dig, men er
kun et udtryk for, hvor enormt et pres en vidneforklaring kan være for
alle parter. Du er der ikke for at forsone eller berolige nogen. Og det
er heller ikke din opgave at bedømme, hvilke vidneudsagn der bedst
30. 18 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Fatisk
kommunikation
Humor
hjælper din side.
Udover at være forberedt på den generelle omgangstone ved vidnefor-
klaringen er der andre kulturelle faktorer, som du bør være opmærk-
som på og som kan skabe problemer, herunder det som af lingvister
betegnes som «fatisk» kommunikation.
Fatisk kommunikation er sprogbrug, som ikke er beregnet til at
kommunikere «hård» information. Både britisk og amerikansk en-
gelsk er fyldt af fatiske vendninger, f.eks. «I hope you’re having a won-
derful day!», «I trust you had a pleasant journey?» osv. Sådanne vend-
ninger er ikke nødvendigvis beregnet til at frembringe en diskussion
om dagens forløb eller din rejse, men tjener fortrinsvis som social lim
og samtaleåbner. Danskere er generelt specielt dårlige til den engelske
slags «small talk» - i danske ører virker det ofte overfladisk og påtaget.
Problemet er dog, at hvis en person ikke engagerer sig i denne slags
small talk, virker han eller hun utilnærmelig og affejende. Og dette kan
højne stressniveauet ved vidneforklaringen og få vidnet til at forekom-
me brysk eller som om han eller hun bevidst skjuler information. Og
det kan ødelægge evt. velvilje som vidnet måtte have hos modpartens
advokater eller nævningene og dommeren som evt. senere ser vide-
oen.
Omvendt anvender danskere ofte humor til at «bryde isen» i situatio-
ner, der synes formelle eller anspændte. Du vil f.eks. se, at udenretlige
vidneforklaringer er en ret formel affære, hvor deltagerne udtrykker
sig stiliseret, som foreskrevet af retsskik og selve processen.
Det kan ikke understreges nok, at den udenretlige vidneforklaring
ikke er det rette sted at benytte den særlige danske form for humor
med underdrivelser, ironi eller sarkasme.*
Humor, især tør humor
med et stænk af selvironi, vil sjældent kunne oversættes særligt vellyk-
ket på et rent sprogligt niveau (eftersom dansk humor ofte benytter sig
af subtile uklarheder og det usagte), og det viser sig sjældent at være
specielt morsomt i det endelige udskrift (dette er årsagen til, at vidnets
advokat, når vidnet har sagt noget for sjov, ofte vil sikre sig, at det ind-
føjes i protokollen, at vidnet kom med en vittighed).
* Her kan Lars von Triers mislykkede forsøg på humor på engelsk ved filmfestivallen i Cannes
tjene som eksempel. Se http://www.youtube.com/watch?v=LayW8aq4GLw.
31. 19VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
En vidneforklaring er en højspændt affære, og ethvert forsøg på
humor kan nemt vise sig at have en negativ effekt på den pointe, dine
advokater forsøger at få frem. Kort sagt…
• Undgå vittigheder
• Undgå ironi, herunder selvironi
• Undgå sarkasme
3.5. Fysisk belastning
Endelig skal vi nævne en faktor, som kan have umiddelbare konse-
kvenser for din evne til at koncentrere dig under vidneforklaringen.
I modsætning til vidner som er bosiddende i USA, står du overfor at
skulle flyve i otte til ti timer for at komme fra København til New York,
Washington, D.C., eller tolv timer med mellemlanding, hvis du skal til
Boston.
Lad os forestille os et dansk vidne indstævnes til at give møde ved
en vidneforklaring i New York. Hvis man endvidere forestiller sig at
vidnet står op klokken 08.00 om morgenen, er i lufthavnen to timer
før afgang, tager en direkte forbindelse fra Kastrup til Newark i New
Jersey ved frokosttid. Vidnet ankommer til Newark syv timer senere,
går igennem immigration, henter baggage, tager en taxi fra lufthavnen
til Manhattan. Dette, med forbehold for komplikationer og myldretid,
er nemt en samlet rejsetid på 12+ timer.
Selv hvis man går i seng tidligt og formår at falde i søvn, er det næ-
sten umuligt ikke at lide af søvnunderskud, hvilket ikke er den bedste
begyndelse på et par meget stressende dage.
Lokale vidner laver fejl efter syv timers udspørgen, så man bør ikke
undervurdere den virkning, træthed kan have. Få så meget søvn som
muligt, drik masser af vand, og vent med at besøge private amerikan-
ske venner til efter vidneforklaringen.
Dagen efter din ankomst vil være meget lang, uanset hvad. Du fø-
ler dig muligvis godt tilpas, når du vågner om morgenen og tager over
til dit forberedende møde med dine advokater. Det kan endda være,
at du kan huske nogle af din advokats mange råd om, hvordan du bør
agere ved den udenretlige vidneforklaring den følgende dag.
32. 20 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Efter en lang nat med bekymringer og sommerfugle i maven er det
som regel, når vidneforklaringen har været i gang i et par timer, at du
begynder at mærke jetlagget. Du husker muligvis kun lidt fra gennem-
gangsmødet dagen før. Du er nu i et mødelokale fyldt med fremmede
mennesker; og du står overfor mange timers udspørgen, som kan være
venlig, forvirrende og fjendtlig.
Lokale vidner er udmattede efter en syvtimers spørgesession. Det
er derfor ekstremt vigtigt, at vidner som kommer langvejs fra, er op-
mærksom på deres jetlag.
For lige at opsummere er der altså mange ting – f.eks. den retlige og
kulturelle forståelse, beskrevet ovenfor – der gør, at du som udgangs-
punkt vil have oddsene imod dig. Disse forhold kan du ikke gøre så
meget ved, og du må blot acceptere, at du ikke arbejder under optima-
le forhold. Du bør dog være opmærksom på dem.
Der er andre forhold, som du kan have indflydelse på: Du kan
vælge, om du er bedst tjent med at benytte en tolk eller ej, du kan
være bevidst om, hvad dit komfortniveau er, du kan forberede dig på
omgangstonen under forhandlingerne, og du kan kan sørge for at få
masser af hvile.
Et sidste forhold, som du kan forberede dig på mentalt, er struktu-
ren på hele vidneforklaringsforløbet, og dette er hvad det næste afsnit
handler om.
35. 4. VIDNEFORKLARINGEN
Udgangspunktet i dette afsnit er, at en udenretlig vidneforklaring
strukturmæssigt er en rimelig forudsigelig affære. Uheldigvis (eller
heldigvis, afhængig af dit synspunkt), kommer du ikke til at opleve at
skulle afgive vidneforklaring tit nok, til at du kan se, at vidneforklarin-
ger faktisk følger et bestemt mønster, og på den måde blive i stand til
orientere dig bedre under selve forløbet.
Det er vores opfattelse, at du, hvis du først ser mønstret, kan forud-
se spørgsmål, og ved hvem de forskellige mennesker er i mødeværelset
og hvorfor de er der, at du vil være bedre i stand til at fokusere på, hvad
der virkelig er af betydning: dit vidneudsagn.
4.1. Hvad er en udenretlig vidneforklaring?
En udenretlig vidneforklaring er kun ét af elementerne i den forbere-
dende fremlæggelsesfase, og den aflægges normalt, efter de indledende
dokumentudvekslinger har fundet sted. Dit vidneudsagn vil blive af-
lagt under ed eller på tro og love, hvilket betyder, at du er underlagt et
ansvar, som tages særdeles alvorligt i det amerikanske retsystem.
De amerikanske retsplejeregler (Federal Rules of Civil Procedure
eller forkortet Fed.R.Civ.P.) indeholder de foreskellige bestemmelser,
som styrer f.eks. timingen, meddelelser, underskrivelse og rettelser
samt antallet og længden af udenretlige vidneforklaringer.
En rimelig forudsi-
gelig affære
36. 24 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
4.2. Hvorfor tages den udenretlige vidneforklaring?
Hvis det formelle formål med en udenretlig vidneforklaring er at ned-
fælde mundtlige vidneforklaringer på skrift med henblik på en evt.
senere anvendelse i en hovedforhandling, er der primært to grunde
til, at en part måtte ønske at arrangere en vidneforklaring: at indsamle
oplysninger og at bevare vidneforklaringer.
En udenretlig vidneforklaring er en mulighed for parterne i en
sag til at få oplysninger, som ikke uden videre kan indhentes igennem
skriftlige dokumenter eller en generel undersøgelse og stille spørgsmål
om det allerede fremlagte materiale. Men det er også en tidsbesparen-
de mekanisme, som tillader parterne at reducere det antal skriftlige
spørgsmål og svar, som udveksles.
Vidneforklaringer har den fordel for den afhørende advokat, at
den er mundtlig og umiddelbar. Den giver modparten mulighed for
at stille dig spørgsmål, hvor du har begrænset tid til at overveje dine
svar, som du ligeledes heller ikke har haft mulighed for at indøve på
forhånd eller spørge dine advokater eller dit firma om. Således adskil-
ler udenretlige vidneforklaringer sig eksempelvis fra en situation, hvor
spørgsmålene og svarene bliver udvekslet udelukkende på skrift, og
det kun er den udspørgende advokat, der har mulighed for at følge op
på de spørgsmål, der stilles.
Med andre ord giver en udenretlig vidneforklaring den udspør-
gende part mulighed for at finde ud af, hvad han ved eller ikke ved,
for at bekræfte, hvad han tror han ved, og for at afprøve sine retlige og
faktuelle teorier.
For så vidt angår danske eller andre udenlandske vidner, tjener
udenretlige vidneforklaringer især det vigtige formål, at den bevarer
forklaringerne fra vidner, som muligvis ikke kan stå til rådighed ved
en evt. senere hovedforhandling. Som sagt, «fastfryser» den således
vidnets forklaring.
Der kan også være ekstraretlige årsager til at foretage en udenretlig
vidneforklaring, idet den giver advokaterne mulighed for at danne
sig et billede af hinandens kunnen, bedømme din troværdighed, samt
hvilket slags vidne du ville være ved en mulig hovedforhandling, og
tage bestik af hvordan en dommer ville opfatte dig og modpartens ad-
vokat.
Ekstraretlige årsager
Indsamling og
«fastfrysning»
37. 25VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Strukturen fastsat
af forbundsfor-
skrifter
4.3. Deltagere i en udenretlig vidneforklaring
På trods af hvad du måske skulle tro fra det, du har set på fjernsy-
net eller i film, er strukturen på en udenretlig vidneforklaring faktisk
temmelig forudsigelig og reguleres af enten de amerikanske borgerli-
ge retsplejeregler (Fed.R.Civ.P.) eller den lokale delstatsversion af de
samme regler. I visse delstater er forbundsreglerne blevet inkorpore-
ret næsten uden ændringer, i andre delstater kan de variere mht. den
tidsramme, der tillades for indsendelse af visse papirer, formatet og
layoutet af retsdokumenterne, indgivelsesgebyrer, vidneforklaringens
struktur, osv.
De amerikanske retsplejeregler fastsætter eksempelvis, at udenret-
lige vidneforklaringer generelt kun kan vare én dag på syv timer (eks-
klusive frokost, pauser, osv.).*
Det er ikke usædvanligt, at mødelokalet, hvor vidneforklaringen fin-
der sted, er fyldt med mennesker. Ud over dig selv som vidne vil de
fremmødte ved en typisk udenretlig vidneforklaring bestå af dine
advokater, modpartens advokater, en stenograf, en videograf/lydtek-
niker, tolken og muligvis forskellige repræsentanter fra selskaberne.
Mødelokalet kan derfor hurtigt føles meget klaustrofobisk.
Der er dog én person, som ikke vil være til stede: den eller de dom-
mere, som skal afgøre sagen på et senere stadie (hvis et forlig ikke nås).
Som dansker tænker du nok, at bevismateriale fra et vidne er noget,
der skal gives under til stedeværelse af en dommer. Dette er som sagt
netop ikke tilfældet for udenretlige vidneforklaringer i USA. Det er
parternes advokater, assisteret af alle de andre personer nævnt ovenfor,
som tager og «fastfryser» din vidneforklaring.
Som nævnt nedenfor agerer stenografen ofte som «rettens befuld-
mægtigede» (court officer), dvs en person, som er bemyndiget til at
forestå edsaflæggelsen. I sammenhæng med sine andre pligter, sørger
stenografen også for, at du, som vidnet (eller tolken, i de tilfælde hvor
det er relevant), bliver indsværget.†
Som vidne er du den vigtigste person i lokalet. Du kommer til at sid-
de ved siden af din advokat, med videografens «blåskærm» som bag-
grund, og med tolken og stenografen på din anden side. Det står dig
* Fed.R.Civ.P.. 30(d)(1). Jvf. http://www.law.cornell.edu/rules/frcp/rule_30.
† Fed.R.Civ.P. 30(b)(5)(A). Jvf. ibid.
Hvem vil være til
stede ved vidnefor-
klaringen?
Vidne
38. 26 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
frit for at anmode om at komme til at sidde et andet sted, hvis du føler,
at du sidder ubekvemt på din nuværende plads.
Både sagsøger (den part, som anlægger sagen) og den sagsøgte (den
part, som sagsøges) repræsenteres normalt ved vidneforklaringen af
en senior– og muligvis også en junioradvokat (hhv. partner og asso-
ciate).
Et vigtigt punkt bør nævnes i denne forbindelse. Du bør absolut
ikke gå ud fra, at den person, som udspørger dig, ikke også er ekspert
i dit felt, blot fordi han er advokat. Hvis udspørgeren er praktiserende
advokat for et større advokatfirma i New York, kan du regne med, at
han eller hun er vant til at arbejde meget hårdt, og at vedkommende
møder meget velforberedt op. Derudover er det ikke ualmindeligt for
procesførende advokater også at være eksperter inden for det område,
som sagen omhandler, med Ph.D.– eller M.D.–grader i emnet.
Stenografen er den person, som fører retsprotokollen. Hans eller hen-
des pligter omfatter mærkning af materialer med bilagsnumre, inds-
værgelse af vidnet (eller tolken, i de tilfælde hvor dette er relevant).
Du vil ofte se, at advokaterne har tilkoblet deres computere til
stenografens computer for derved at kunne få et «live feed» af proto-
kollen. Dette gør det let for dem at henvise til foreudgående udsagn
uden at skulle have stenografen læse den relevante passage. Et fåtal af
tolke anvender også LiveNote, den software som almindeligvis bruges
af stenografer, så de får det samme «feed» af protokollen. Herved bli-
ver tolken mindre afhængig af sin hukommelse samt læseligheden af
egne noter.
Eftersom de fleste udenretlige vidneforklaringer i dag optages på vi-
deo, vil der højst sandsynligt også være en videograf til stede, som er
ansvarlig for at filme hele processen (inden vidneforklaringen går i
gang, beder videografen normalt alle i lokalet om at slukke for deres
mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr). Han forsyner desuden
alle parter samt tolken med små mikrofoner.
Ved specielt vigtige eller følsomme vidneforklaringer er det ikke ual-
mindeligt også at se repræsentanter for de forskellige parter i søgsmå-
let til stede i lokalet (f.eks. virksomheders interne jurister, osv.).
Videograf/
lydtekniker
Stenograf
Parternes
repræsentanter
Sagsøger og sagsøg-
tes advokater
39. 27VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Tolk(e)Det er normalt kun at have én tolk til stede under processen. Som
nævnt ovenfor, kan brugen af tolk både være en hjælp eller et forstyr-
rende element. Det er op til dig, om du ønsker at anvende en tolk.
Som sagt er det langt fra ualmindeligt, at tolken kun bliver bedt om
at træde ind en gang imellem, når vidnet har behov for hjælp. Tolke
er etisk forpligtet til ikke at tage nogens parti i det, der foregår, og det
er ikke ualmindeligt at sagsøgeren og den sagsøgte somme tider deler
tolkeudgifterne.
Fra tid til anden er der vidner med stærkt begrænsede engelsk-
kundskaber, som virkelig har behov for tolk. Som nævnt ovenfor
anvendes tolke dog af og til af taktiske grunde eller for at sikre eller
bevare visse privilegier i forbindelse med den efterfølgende hovedfor-
handling.
4.4. Hvordan forløber en deposition?
Der eksisterer kun få regler vedrørende rækkefølgen for vidneforkla-
ringenens forskellige elementer. Vidneforklaringen vil dog formodent-
lig følge et logisk forløb, og strukturen af de individuelle elementer
plejer også at følge et ganske bestemt mønster.
Før vi beskriver disse komponenter nærmere, er der fem gode råd,
du bør skrive dig bag øret. Forhøret i forbindelse med en deposition er
en dialogform, som føles ganske unaturlig. For de fleste veluddannede
mennesker, især hvis de er i et lokale fyldt med fremmede, vil det føles
naturligt at søge at udbygge svar eller forklare detaljer. Du bør nok
modstå den fristelse. Husk på, at du er i et yderst formaliseret miljø,
hvor det kommunikative formål er at nå frem til en meget specifik «re-
lativ sandhed» – ikke hele «historien». Derfor bør du så vidt muligt
undlade at
• udbygge eller forklare dine svar,
• prøve løbende at gennemskue, hvilke svar der bedst hjælper
den part, du repræsenterer,
• forklare dine svar,
• give yderligere oplysninger på eget initiativ, og
• ‘sludre’ med den udspørgende advokat.
Generelle bemærk-
ninger
40. 28 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Du vil bemærke, at depositionsforløbet består af fire særskilte dele:
1. Stenografens introduktion
2. Den udspørgende advokats varetagelsesspørgsmål
3. Den centrale runde med spørgsmål og svar
4. Afslutningen på den udenretlige vidneforklaring
4.4.1. Stenografens introduktion
Rettens udpegede medhjælper (normalt stenografen) introducerer sig
og sin forretningsadresse, datoen, tiden og stedet for vidneforklarin-
gens afholdelse, vidnets navn, og identificerer alle, som er til stede ved
vidneforklaringen, for protokollen.
Som tidligere nævnt forestår stenografen som domstolens beskik-
kede person også din (eller tolkens, hvis en sådan bruges) edsaflæggel-
se. På dette tidspunkt er vidneforklaringen officielt begyndt.
4.4.2. Den udspørgende advokats varetagelsesspørgsmål
I den næste del udlægger den udspørgende advokat «spillereglerne».
Den advokat, som tager vidneforklaringen, indleder sandsynligvis
med at introducere sig selv og småsnakke lidt og beder dig derefter om
at bekræfte, at du forstår en række spørgsmål eller er indforstået med
en række erklæringer. De er typisk formuleret som følger:
«Have you ever provided testi-
mony at a deposition before?»
«Har De nogensinde aflagt
vidneforklaring udenretligt (dvs.
deposition) før?»
«If I ask you a question you don‘t
understand, can‘t answer, can‘t
recall, please let me know.»
«Hvis jeg stiller et spørgsmål, De
ikke forstår, ikke kan besvare,
eller ikke kan erindre, bedes De
gøre mig opmærksom på dette
(eller lignende formuleringer).»
«If you need to take a break...» «Hvis De har behov for en
pause...»
«If you need the assistance of the
interpreter...»
«Hvis De har behov for hjælp fra
tolken…»
41. 29VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
«If you need to talk to your legal
counsel...»
«Hvis De har behov for at tale
med Deres advokat…»
«If you recall further details or
wish to clarify a statement...»
«Hvis De erindrer yderligere
oplysninger eller ønsker at præci-
sere et udsagn...»
«Please answer clearly and
audibly.»
«Sørg for at svare klart og hør-
bart.»
Han giver naturligvis ikke (udelukkende) disse instrukser for at være
flink. Instrukserne har til formål at varetage/bevare visse rettigheder
ved en mulig senere hovedforhandling. Hvis, et vidne f.eks. skulle
komme tilbage senere ved hovedforhandlingen og påstå, at han hav-
de besvaret et spørgsmål ukorrekt, fordi han ikke helt havde forstået
formuleringen af det oprindelige spørgsmål, og henvise til sine mang-
lende engelskkundskaber, ville modpartens advokat være berettiget til
at pointere, at vidnet faktisk blev tilbudt brugen af en tolk, hvilket han
afslog.
Derefter vil modpartens advokat typisk spørge dig om, hvordan du
har forberedt dig til vidneforklaringen.
Modpartens advokat ved naturligvis allerede, at du har talt med
dine advokater. Du bør dog stadigvæk tale med din advokat før den
udenretlige vidneforklaring om, hvordan du skal besvare sådanne
spørgsmål.
4.4.3. Den centrale runde med spørgsmål og svar
Den tredje del af forklaringen er hovedindholdet. På dette tidspunkt
vil modpartens advokat præsentere dig for forskellige dokumenter.
En typisk rækkefølge for de spørgsmål, der stilles - igen og igen -
for hvert dokument, er:
1. Introduktionsspørgsmål og –svar,
2. Åbningsspørgsmål og –svar,
3. Klarlægningsspørgsmål og –svar,
4. Afslutningsspørgsmål og –svar.
Du skal være opmærksom på, at det, modpartens advokat muligvis
forsøger at gøre, er at irritere dig. Han vil muligvis forsøge at finde ud
42. 30 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
af, hvilke knapper han kan trykke på for at hyle dig ud af den. Hvis han
kan slippe af sted med dette, er hans eller hendes hovedforhandlings-
strategi blevet meget, meget lettere.
4.4.3.1. Introduktionsspørgsmål og –svar
Disse spørgsmål har til formål at optage et dokument som bevisma-
teriale. I modsætning til hvad mange advokater tror, er der en faktisk
grænse for, hvor kreative og varierede sådanne indledende spørgsmål
kan være.
De lyder typisk som følger:
«I’ve marked this document as
Exhibit 001: Are you familiar
with this document?»
«Jeg har mærket dette dokument
som bilag 001: Er De bekendt
med dette dokument?»
Andre varianter
«Are you the author of this
document?»
«Er De forfatteren af dette doku-
ment?»
«Does this document aid your
memory?»
«Hjælper dette dokument på
Deres hukommelse?»
Der er få mulige svar her. Når du præsenteres for et dokument, er du
i din gode ret til at gennemlæse dokumentet, før du svarer. Hvis du er
usikker eller har behov for mere tid, bør du gøre opmærksom på dette.
Under alle omstændigheder bør du nok indskrænke dine svar til vari-
anter af de klassiske fem muligheder:
«Yes« «Ja«
«No« «Nej«
«I don’t understand the question« «Jeg forstår ikke spørgsmålet«
«I don’t know« «Det ved jeg ikke«
«I don’t recall« «Det kan jeg ikke huske«
43. 31VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
4.4.3.2. Åbne spørgsmål og svar
De spørgsmål, som naturligt følger det indledende spørgsmål, er ty-
pisk ganske brede for at få vidnet til at tale så meget som muligt. I
modsætning til de indledende spørgsmål er disse spørgsmål, som
gør det vanskeligt at give ligefremme «ja/nej»–svar. Sådanne «åbne»
spørgsmål begynder typisk med «hvem», «hvad», «hvor», «hvorfor»
og «hvordan».
«What is the acronym LIRD
short for?«
«Hvad står akronymet LIRD
for?«
«When did you first learn of this
document?«
«Hvornår fik De først kendskab
til dette dokument?«
Etc. Osv.
Alt afhængig af din baggrund og årsagen til, at du afgiver vidneforkla-
ring, kunne andre spørgsmål indbefatte følgende elementer:
Background Baggrund
Education Uddannelse
Training Oplæring
Job history Jobhistorie
Matters not listed on your
resume
Forhold, som ikke figurerer på
dit CV
Your role with respect to the sub-
ject matter of the deposition
Din rolle vedr. den udenretlige
vidneforklarings genstand
Tests and experiments Test og forsøg
Activity chronology Aktivitetskronologi
Methods used Anvendte metoder
Equipment used Anvendt udstyr
Others who assisted you Andre, som assisterede dig
All data relating to your work
involving the subject matter of
the proceeding
Alle data vedrørende dit arbejde
med sagens genstand
All data upon which you actually
relied
Alle data, som du faktisk benyt-
tede dig af
44. 32 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Other experiments, methods and
equipment that could have been
used but were not
Andre eksperimenter, metoder,
og udstyr som kunne have været,
men ikke blev anvendt
Hovedreglen her er, at give det kortest mulige svar, som tjener formålet
at være præcis. Husk, at din advokat ikke kan besvare spørgsmålene
for dig. Du er dog i din gode ret til at konferere med ham, før du svarer.
4.4.3.3. Klarlægningsspørgsmål og svar
Modpartens advokat vil da indsnævre sine spørgsmål. For at kontrolle-
re spændvidden af mulige svar og for at frembringe kun det snævreste
svar, han ønsker for at støtte sin retlige teori eller efterfølgende strategi,
vil han formulere sine spørgsmål på en sådan måde, at de udelukkende
kræver besvarelse i form af «ja/nej».
«Would it be correct to say
that...?»
«Ville det være korrekt at sige
at…?»
«You suggest that... Is that cor-
rect?»
«De antyder at... Er det korrekt?»
«Is it you understanding that...?» «Er Deres forståelse at…?»
«Is that a correct characteriza-
tion?»
«Er dette en retvisende beskri-
velse?»
Viften af mulige svar vil igen indskrænkes naturligvis kraftigt af den
pågældende formulering. Hvis du begynder at forklare dine svar, vil
modpartens advokat nok bede dig om at besvare spørgsmålet direkte.
Endnu engang er de følgende fem svar meget nyttige at lære ude-
nad, fordi de fritager dig fra at skulle forsøge at finde ud af, hvad hen-
sigten er med den udspørgende advokats spørgsmål, eller at prøve at
«udbedre» hans spørgsmål. Det er den udspørgende advokats ansvar at
anmode om oplysninger på en entydig og præcis måde – det er absolut
ikke dit ansvar at hjælpe ham med at udfylde manglerne i spørgsmålet.
«Yes.» «Ja.»
«No.» «Nej.»
«I don’t understand the questi-
on.»
«Jeg forstår ikke spørgsmålet.»
45. 33VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
«I don’t know.» «Det ved jeg ikke.»
«I don’t recall.» «Det kan jeg ikke huske.»
Og den sjette og uvurderlige svarmulighed:
«I‘d like to take a break now.» «Jeg vil gerne tage en pause nu.»
4.4.3.4. Afslutningsspørgsmål
For at være sikker på, at alle vigtige detaljer er blevet inkluderet, vil
den udspørgende advokat typisk spørge:
«Is there anything else you wish
to add to the statement you‘ve
given here today?»
«Er der noget andet, De ønsker
at føje til forklaringen De har
afgivet i dag?»
Du bør nok igen grundigt overveje tingene, før du tilføjer yderlige-
re oplysninger til dine svar. Du bør ikke se sådanne åbne afslutnings-
spørgsmål som en invitation til at genåbne hele svaret, idet du derved
løber risikoen for at sløre billedet af de kortfattede og entydige svar, du
allerede har givet.
4.5. Indsigelser
Det at fremkomme med indsigelser er en meget vigtig del af den ret-
lige proces: regel 32(d)(3)(B) anfører, at hvis parterne ikke fremkom-
mer med indsigelser, frafaldes alle fejl som måtte forekomme ved den
udenretlige vidneforklaring, ved en efterfølgende hovedforhandling.
På latin er der et ordsprog, der hedder «Qui tacet consentire videtur»
– den der tier samtykker – og det er tilfældet her. Ved danske domstole
er man vant til, at det er dommerne, som tager initiativet til at stoppe
upassende spørgsmål, men under den udenretlige vidneforklaring er
det advokaterne, som aktivt skal fremkomme med indsigelser. Hvis en
advokat undlader at gøre indsigelse, anses hans part for at have sam-
tykket med den måde, forhøret er forløbet på.
Det kan være forvirrende for et dansk vidne, når hans eller hendes
advokat fremkommer med indsigelser til spørgsmål eller bevismate-
rialer under den udenretlige vidneforklaring. Selv hvis der anvendes
tolk, tolkes sådanne indsigelser nemlig sjældent (bortset fra at tolken
46. 34 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
muligvis anfører, at «En indsigelse er blevet fremsat»). Dette gøres
ikke, for at du skal holdes udenfor, men for at fremskynde processen.
Eftersom den tid, som afsættes til en deposition, generelt er begræn-
set til syv timer, og eftersom tolkningen foregår konsekutivt og ikke
simultant, ville det at oversætte indsigelser og de efterfølgende diskus-
sioner mellem advokaterne være umådeligt tidskrævende og udsætte
tolken for en ekstraordinær belastning.
Man kan hævde, at dette sætter et vidne, hvis modersmål ikke er
engelsk, i en særlig ugunstig position, da han eller hun ikke har samme
mulighed som et amerikansk vidne for at forstå indsigelsen og tage
den til efterretning. Og der er næppe tvivl om, at det giver vidnet følel-
sen af at være holdt udenfor, og dermed øger hans eller hendes stres-
sniveau og usikkerhed. Man kan dog også argumentere for, at vidnet
ikke har behov for at forstå indsigelsen, eftersom indholdet i den ikke
er rettet mod ham eller hende.
Selvom din advokat fremkommer med en indsigelse – og dette kan
måske synes unaturligt – skal du med meget få undtagelser stadig be-
svare spørgsmålet (også selvom indsigelsen er gyldig). Dette adskiller
sig igen meget fra, hvad du ville opleve som vidne i en dansk retssal.
Hvis dommeren i en dansk retssag erklærer sig enig i, at et spørgsmål
er upassende, er spørgsmålet ugyldigt og skal ikke besvares.
Nogle gange, selvom det er temmelig sjældent, kan vidnets advo-
kat instruere vidnet om ikke at besvare et spørgsmål. Grunden til, at
dette sjældent sker, er, at hvis retten efterfølgende finder, at spørgsmå-
let rent faktisk var passende, så kan den pågældende advokat eller kli-
ent pålægges til at betale rimelige udgifter (herunder advokatsalærer),
afholdt af den udspørgende advokat, i forbindelse med indhentelsen
af et pålæg, som fremtvinger et svar. Sådanne instrukser om ikke at
besvare må udelukkende gives, når det er «nødvendigt for at bevare
særlige rettigheder, for at gennemtvinge en indskrænkning foreskrevet
af retten, eller for at fremsætte en begæring efter [Fed.R.Civ.P.] regel
30(d)(4)».*
* Sådanne instrukser vil ligeledes være ubekendt for vidner i en dansk retssag. Her kan en ad-
vokat nemlig ikke «instruere» sit vidne til ikke at besvare et spørgsmål. Det er helt op til retten
at bestemme, om et bestemt spørgsmål bør besvares, og rettens beslutning vil blive udstedt
øjeblikkeligt, fordi vidnets bevismateriale indgives foran dommeren.
47. 35VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
I det følgende forklares nogle af de mest almindelige indsigelser, så du
kan være bedre forberedt på sådanne afbrydelser og dermed undgå at
blive overrasket.
Indsigelser kan generelt opdeles i seks forskellige kategorier: Ind-
sigelser fremsættes normalt med henvisning til
1. upræcise spørgsmål
2. komplekse eller forvirrende spørgsmål
3. mangelfulde spørgsmål
4. tidspildende spørgsmål
5. spørgsmål vedr. vidnets kompetence
6. retsteknisk
4.5.1. Upræcise spørgsmål
Ambiguous question
Et tvetydigt spørgsmål er, som udtrykket angiver, et spørgsmål der er
uklart. Tolken vil nogle gange, men ikke altid, føle sig nødsaget til at
gribe ind overfor et sådant spørgsmål, eftersom spørgsmålet skal være
entydigt formuleret, for at han eller hun kan oversætte det til dansk.
Et eksempel er:
«In other words, when Dr. Fell
met Mr. Starling, he gave him
the test results?»
«Så da Dr. Fell mødte Hr. Star-
ling, gav han ham undersøgel-
sesresultaterne?»
Uden yderligere kontekst ville dette være umuligt at tolke utvetydigt
til dansk, eftersom det er uklart i den engelske version, hvem der gav
undersøgelselsesresultaterne til hvem.
Under alle omstændigheder vil din advokat nok bede modpartens
advokat om at genformulere et sådant spørgsmål.
Tvetydigt
48. 36 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Komplekst eller
forvirrende
Sammensat
Complex or confusing question
En indsigelse om et «komplekst eller forvirrende» spørgsmål er typisk
et forsøg på at afhjælpe et spørgsmål, der er for langt. Det rettes nor-
malt ved at forenkle og omformulere det oprindelige spørgsmål.
Compound question
Et sammensat spørgsmål samler to eller flere særskilte spørgsmål i et
enkelt spørgsmål. Denne indsigelse forbeholdes generelt situationer,
hvor det f.eks. kan misforstås, hvilken del af spørgsmålet et enkelt
«nej» besvarer. Hvis advokaten f.eks. spørger:
«Was it you who authorized
Mrs. Larsen to destroy the
relevant sample and asked her
to re-file the enzyme under a
different name?»
«Var det Dem, som gav Fru Lar-
sen anvisninger om at ødelægge
den relevante prøve og beordrede
hende til at omarkivere enzymet
under et andet navn?»
Dette spørgsmål burde have været delt ind i to adskilte spørgsmål, da
den første del af sætningen måske kræver et andet svar end den sidste
del.
Unintelligible question
Som beskrivelsen antyder, vedrører denne indsigelse spørgsmål som
ikke giver nogen mening. Hvis der anvendes tolk, vil dette spørgsmål
normalt blive afhjulpet automatisk, da det vil være nødvendigt at klar-
lægge spørgsmålets betydning, før tolken kan oversætte det.
Vague question
Denne indsigelse søger at afhjælpe spørgsmål som er for vage. Et ek-
sempel kunne være:
«How big is the department you
manage?»
«Hvor stor er den afdeling, De
styrer?»
Uforståeligt
Vagt
49. 37VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Her er det ikke klart, om spørgsmålet henviser til antallet af ansatte,
forskningsoutput, budget, areal eller noget helt andet. Hvis vidnet be-
svarede et spørgsmål, som var så vagt, kunne der være en potentiel fare
for, at vidnet utilsigtet kom til at videregive fortrolige oplysninger, som
ikke havde nogen relation til sagen.
4.5.2. Mangelfulde spørgsmål
Misstating prior testimony
Denne indsigelse forsøger at rette urigtige oplysninger i formuleringen
af spørgsmålet for protokollen. Hvis, f.eks., du i en foregående erklæ-
ring har forklaret, at Fru Starling arkiverede en prøve for to måneder
siden, og den udspørgende advokat starter sit spørgsmål med:
«When Mrs. Starling filed the
sample seven weeks ago… »
«Da Fru Starling arkiverede
prøven for syv uger siden… »
indeholder dette spørgsmål en fejl, som skal rettes i protokollen.
Misleading question
Et vildledende spørgsmål er et spørgsmål som er baseret på en man-
gelfuld logik, idet det ikke er muligt at besvare spørgsmålet korrekt
med det «ja» eller «nej», som spørgeren udbeder sig.
«Are you still filing samples in
the manner described in this
document?»
«Arkiverer De stadig prøver på
den måde, som beskrives i dette
dokument?»
Problemet er, at hvis du svarer «nej», erkender du indirekte, at du fak-
tisk engang arkiverede prøver på den måde, som beskrives i dokumen-
tet. Hvis du svarer «ja», lyder det, som om det er en praksis, som har
stået på i et stykke tid.
Uanset hvilket svar du vælger, ved at søge et «ja/nej»–svar, er det
et spørgsmål, som ikke giver dig mulighed for at forklare, at du aldrig
arkiverede forskningsprøver på den måde, der beskrives. På dansk kal-
Forvansker tidligere
vidneudsagn
Vildledende
50. 38 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Manglende
grundlag/
autencitet ikke
påvist
Spurgt og besvaret
Opfordrer til retlig
konklusion
der man sådanne spørgsmål kaptiøse, som i det velkendte eksempel:
«Hvornår holdt De op med at slå Deres hustru?» – dette tager ud-
gangspunkt i, at vidnet faktisk slog sin hustru på et tidspunkt. Under
en deposition gøres der normalt øjeblikkelig indsigelse mod sådanne
kaptiøse spørgsmål.
Lack of foundation/No showing of authenticity
For at den udspørgende advokat skal kunne anvende et bestemt be-
vismateriale, så som et specifikt dokument, i tilfælde af at du er ude
af stand til at møde op ved en senere hovedforhandling, kan der være
yderligere ting, han skal foretage sig for at danne grundlag for spørgs-
målet.*
4.5.3. Tidspildende spørgsmål
Question asked and answered
Som det fremgår af beskrivelsen, imødegår denne indsigelse et spørgs-
mål, som tidligere er blevet stillet og besvaret. Du vil nok høre denne
indsigelse gentagne gange, men den betragtes ikke som en «alvorlig»
indsigelse ved en vidneforklaring, eftersom det er usandsynligt, at ind-
sigelsen opretholdes af en dommer.
4.5.4. Vidnets kompetence/viden/kvalifikationer
Question calls for a legal conclusion
Med visse undtagelser kan du ikke afgive vidneforklaring om den ret-
lige betydning af handlinger eller dokumenter, og du kan heller ikke
spørges om hvad loven siger.
«Er De enig i at arkiveringen
af dokumentet, mærket som
bilag 001, som minimum er en
overtrædelse af § 5.3?»
«Would you agree that the filing
of this document, marked as
Exhibit 001, at a minimum
violated section 5.3?»
* Ref.: Fed.R.Civ.P. 32(d)(3)(B)
51. 39VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Question calls for an improper lay opinion
Modpartens advokat må ikke udbede sig din mening om et specifikt
emne, som ligger uden for dit ekspertiseområde, eller om en vurde-
ring, som skal gives af en ekspert.†
«Som kontorchef, hvilken virk-
ning mener De SSRI’erne havde
for de sygdomme, som er anført
i bilag 001?»
«As office manager, what effect
do you believe the SSRIs had for
the conditions listed in Exhibit
001?»
Question is argumentative
Et diskussionslystent spørgsmål fremsætter et synspunkt vedr. bevis-
materialet under dække af at stille et spørgsmål. Ved indsigelse genfor-
muleres det ofte til et direkte spørgsmål.
«Betyder den kendsgerning, at
artiklen blev udgivet før den 14.
januar, ikke at den ikke kunne
have været skrevet af Dem?»
«Doesn’t the fact that the article
was published before the 14th
of January mean that it couldn’t
have been published by you?»
Question is leading the witness
Dette spørgsmål beder dig rent faktisk om at reagere på et argument,
som muligvis støtter den udspørgende advokats påstand. Du aflægger
ikke vidneforklaring for at bekræfte eller benægte en særlig teori. Du
er der udelukkende for at besvare spørgsmål i relation til din person-
lige viden.
Et suggestivt (el. ledende) spørgsmål antyder et svar, man forven-
ter at høre.
«Du var på fabrikken den aften,
var du ikke?»
«You were at the factory that
night, weren’t you?»
Det er ikke advokaten, som afgiver vidneforklaringen. Suggestive
spørgsmål er tilladt i visse situationer – normalt under krydsforhør
– der involverer sagkyndige vidner, unge, gamle eller vidner, som li-
† Fed.R.Evid. 701
Opfordrer til
upassende
lægmandsskøn
Diskussionslysten
spørgsmål
Suggestivt
spørgsmål
52. 40 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
Formoder fakta
ikke indgivet som
bevismateriale
Kræver at vidnet
spekulerer
Kræver at det
sagkyndige vidne
udtrykker en
mening uden for sit
ekspertiseområde
Personligt kendskab
ikke godtgjort
der af dårlig hukommelse, samt fjendtlige, undvigende eller vanskelige
vidner.
Question assumes facts not in evidence
Denne indsigelse anvendes, når spørgsmålet formoder en kendsger-
ning, som vidnet ikke har afgivet vidneforklaring om.
«Da De skrev brevet af 26. janu-
ar til Fru Starling…»
«When you wrote the letter of
January 26th to Ms. Starling…»
Question calls for speculation
Alle spørgsmål, som opfordrer et vidne til gætterier, kan gøres til gen-
stand for denne indsigelse. Spekulation om, hvad muligvis kunne have
sket, er af ringe bevisværdi. Vidnet tillades en vis frihed til at bruge
sine egne ord, og der gives større frihed til sagkyndige vidner.
Calls for an opinion beyond expert‘s qualifications
Hvis du er blevet indkaldt som sagkyndigt vidne om f.eks. SSRI’er, er
det upassende for den udspørgende advokat at spørge om din sagkyn-
dige mening om f.eks. akupunktur.
No showing of personal knowledge
Medmindre du aflægger vidneforklaring som sagkyndigt vidne, fast-
sætter De amerikanske føderale bevisregler, at du skal have personligt
kendskab til det forhold, som du aflægger forklaring om. Dansk rets-
pleje vil til sammenligning tillade vidneforklaringer om, hvad du har
hørt (såkaldte andenhåndsoplysninger), så længe det fremgår klart af
dit vidneudsagn, om det er baseret på dine egne observationer eller ej.*
* Fed.R.Evid. 602, jvf. rpl. § 184, part 2.
53. 41VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA§
Reglen om optimalt
bevismateriale
4.5.5. Retsteknisk
Best evidence rule
Reglen om «optimalt bevismateriale» er rettet mod anvendelsen af
bevismaterialer. Anvendelsen af indholdet af skriftligt (optaget eller
fotografisk) materiale kræver, at originaleksemplaret eller en kopi af
den originale genstand anvendes. Hvis originalen ikke er tilgængelig,
kan den person, som udfærdigede dokumentet, eller den person, som
læste dokumentet, anvendes. Reglen om «optimalt bevismateriale» in-
debærer også, at hvis der f.eks. foreligger et dokument fra den danske
selskabsstyrelse, som viser den præcise periode, du var medlem af et
selskabs bestyrelse i, vil dette dokument være at foretrække som bevis-
materiale frem for mere uvist bevismateriale om ansættelsesforholdet
(såsom en e–mail, der henfører til forholdet).†
Non-responsive answer or volunteering
Under visse omstændigheder er dette en indsigelse, som kan frem-
lægges af begge parters advokat. Baggrunden for indsigelsen er, at dit
svar er irrelevant, eller at det overskrider eller ikke falder inden for
rammerne for, hvad der spørges om.
Unfair characterization
En karakterisering, som er unfair, kan være et spørgsmål, som implicit
anvender et tidligere svar til at lægge ord i vidnets mund.
Spørgsmål: «Hvornår arkive-
rede De prøven anført i bilag
001?»
Q: «When did you archive the
sample specified in Exhibit
001?»
Svar: «d. 25. januar.» A: «On January 25th.»
Spørgsmål: «Så, da du fejlarki-
verede prøven… »
Q: «So, when you archived the
sampe incorrectly...»
† Fed.R.Evid. 1001–1004
Svar, som ikke
besvarer spørgsmå-
let eller som giver
oplysninger frivilligt
Unfair beskrivelse
54.
55. 4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det er almindeligt anerkendt, at kl. 16.00 om eftermiddagen er de
udenretlige vidneforklaringers ulvetime.
Advokater advarer typisk deres vidner om, at risikoen for at begå
fejl er allerstørst omkring dette klokkeslæt. Og din advokat vil uden
tvivl advare dig om dette tidspunkt i forløbet. Din tålmodighed er
tyndslidt, og din evne til at lytte er nærmest forsvundet, efter at du har
skullet koncentrere dig i seks stive timer, og det er en af grundene til,
at udenretlige vidneforklaringer ofte stopper omkring kl. 16.30 eller
17.00.
Husk på, at du efter al sandsynlighed vil lide af kraftig jetlag, idet
du har rejst fra øst mod vest, og du er således ekstra sårbar over for
denne ulvetime. Og afhængig af hvor meget søvn du har fået siden
din ankomst til USA, bør du være opmærksom på, at dette tidspunkt
meget vel kan sætte ind meget tidligere på dagen for dig.
Det eneste råd, vi kan give her er, at du anmoder om pauser, hver
gang du mærker, at dit koncentrationsniveau begynder at falde.
Før den udenretlige vidneforklaring afsluttes, vil modpartens ad-
vokat bede om en pause, så han kan gennemgå sine notater. Det er me-
get vigtigt, at den udspørgende advokat husker at stille alle de spørgs-
mål, han kan, da det vil være meget svært for ham at genindkalde dig
senere i forløbet.
Den udenretlige vidneforklaring afsluttes, når advokaterne får
den af retten udpegne medarbejder til at indføre i protokollen, at den
udenretlige vidneforklaring er tilendebragt, og får ham til at opremse
56. 44 VIDNEFORKLARINGER FOR DANSKERE I USA §
de aftaler, der er indgået mellem parternes advokater mht. til opbeva-
relsen af udskriftet eller optagelsen samt bilagene. Videografen vil da
meddele, at han stopper optagelsen.
Umiddelbart efter vidneforklaringen vil stenografen muligvis bede dig
og tolken om at blive siddende i et par minutter for at hjælpe ham eller
hende med at præcisere navne, som blev nævnt under din vidnefor-
klaring. Dette gøres normalt på en meget uformel basis.
Stenografen forbereder da den endelige version af udskriften. Her-
efter får du normalt stillet et udskrift til rådighed inden for tredive
dage (eller før, alt afhængig af delstaten).
På dette tidspunkt har du mulighed for at foretage ændringer i ud-
skriftet. Naturligvis bør du udelukkende rette i de svar, du har givet,
ikke i de spørgsmål, som advokaten stillede. Du bør diskutere med din
advokat, hvordan du helt præcist bør forholde dig, hvis du ønsker at
rette misforståelser i udskriftet. Du vil ikke være i stand til at fortryde
hele din vidneforklaring eller større portioner af den, men du bør via
et brev rette åbenlyse misforståelser så hurtigt så muligt.
Hvis du er interesseret i at se nogle autentiske depositionsudskrif-
ter, er der masser af udskrifter fra civilretlige tvister tilgængelige på
internettet. Vi kan især anbefale websitet TobaccoDocuments.org.
Vi håber, at du kan få glæde af de råd, vi har samlet i dette bilag. Vi
forslår, at du læser det og memorerer så mange af oplysningerne som
muligt inden din afrejse til USA for at deltage i den udenretlige vid-
neforklaring, og, hvis du har mulighed for det, at du anvender bilaget
som et forberedelsesværktøj, når du mødes med dine advokater i Dan-
mark eller i USA for at diskutere processen.