Bente Jensen, arkivar Aalborg Stadsarkiv, oplæg ved netværkseminar 8. marts 2012, Harsdorfsalen, Rigsarkivet i København

1. arkivLæsesalens senmoderne
udfordringer
Bente Jensen
Aalborg Stadsarkiv
Danmark

2. Nordisk Arkivnyt
Nr. 1, 2010

3. Nordisk Arkivnyt
Nr. 1, 2010

4. Citat fra NA artikel med udgangspunkt i SA strategiplaner,
der beskriver situationen
: At fremkomsten af digitale brugertjenester
sætter aftryk på den reelle virkelighed vidner fx
det stærkt dalende antal af traditionelle brugere
på mange af arkivernes ”on site” traditionelle
læsesal om.
I Statens Arkivers i Danmarks strategi mod 2010
var fx et af målene at skaffe flere
læsesalspladser, i strategien mod 2015
konstateres det tørt, at den bekymring er gjort til
skamme (s. 20).

5. Nordisk undersøgelse: Konsekvenser for
nutidens læsesal (nedslag)
Indhold:
• Sværere forespørgsler – det ”nemme” klares derhjemme, hvilket sætter større krav til
læsesalspersonalet (Stockholm, Viborg og Trondheim) herunder arkivpædagogik og service
(Värmland)
• synlighed på nettet generer forespørgsler ikke lignende ikke digitaliseret materiale (Oslo)
Ændret brugermønster:
• Brug for større fleksibilitet i forhold til åbningstider - mere målrettede brugere (Tavastehus)
• Kortere og flere besøg (Stockholm, Bergen)
• Mere ”borgerservice” – dokumentation (Värmland og Reykjavik)
Ændring i brugertyper:
• På grund af øget synlighed på net flere typer brugere (Stockholm)
• Nu er der pads til indsats i forhold til nye brugere (Värmland)
•

6. Trends r
Fler -institutionelle læsesale: (arkiv/arkiv) (bibliotek/arkiv) (arkiv/bibliotek/
museum)
Eksempler: Akureyr, Kristiansand, Trondheim, Eskilstuna, Aalborg, Odense,
Oslo, Bergen, Nuuk, Visby, Värmland, Jyväskylä , Eskilstuna
Nyindretning - plads til andre typer af aktiviteter og grupper:
Undervisning, grupperum, børnerum (Visby, Östersund, Aalborg, Värmland
fx)

7. Og nu til Aalborg:
Udvikling
-> 2003: traditionel læsesal
2004: omindretning: Et åbent (flexibelt)
vidensrum
2009: HistorieAalborg. ABM indretning af
læsesalen
2012: suppleret med studiesal på magasin

8. Læsesalen skal interagere med andre rum: analoge og digitale

9. Brugertilpasset kommunikation
er nøgleord

10. Der arbejdes med 5 brugertyper (der skal
tilgodeses i huset;

11. Fase 1 : det åbne (fleksible) vidensrum
(Aalborg-modellen ) 2004-2009
Focus på læringsstile - Zooning af læsesalen i :
3.Stillezone (selvhjulpne forskere)
4.Pludrezone (grupper)
5.larme og snakkezone (elever og alle andre)

12. Fase 2 ABM læsesal 2009 ->
citat fra rapport 2008:
http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Modeludvikling-for-kommunalt-ABM-
samarbejde-i-Aalborg-Kommune.pdf
1. Fælles ABM læsesal
I Aalborg skal brugerne i dag besøge tre huse, når de søger lokalhistorisk information, der ikke er
formidlet på internettet. De kan henvende sig i Stadsarkivets vidensrum, i Aalborg Bibliotekernes
Lokalsamling eller henvende sig på Aalborg Historiske Museum, der ikke har et egentlig rum for
fordybelse og egne studier i museets samlinger.
Målet for projektet er, at brugen og formidlingen af lokalhistorien fremstår som et sammenhængende
system for brugeren. Det kan opnås ved oprettelsen af én fælles ABM-læsesal, hvor brugeren herefter
skal henvende sig vedr. lokalhistorie, hvad enten det gælder informationsøgning, projektvejledning,
borgerservice, studier af originale arkivalier eller effekter og bøger, der ikke udlånes. I en fælles facilitet
kan der herefter trækkes på alle tre samlinger på et sted, hvilket fører til et kvalitetsløft og en synergi i
serviceringen, der også effektiviseres. Brugeren skal herefter ikke forholde sig til, at de lokalhistoriske
informationer af historiske grunde er struktureret på forskellig vis og oprindelig hører til i tre huse.
Etablering af en fælles ABM-læsesal kræver fundering både på ledelsesniveau, i organisationen og i
arbejdsplaner. Af hensyn til parternes arbejdsplanlægning bør der være en klar definition af
arbejdsopgaver og forpligtelser for de involverede parter. En barriere kan være at den fælles facilitet
kan føre til manglende profilering af den enkelte institution til fordel for fællesskabet.
En forudsætning for succes er, at de forskellige kulturer, som eksisterer, når det gælder
brugerservicering i de tre ABM-institutioner, forenes til én fælles kultur efter en forberedende proces,
hvor der forhandles og afklares normer, succeskriterier og regler for det nye tilbud. I processen skal
parterne ligeledes tale sig frem til et ”fælles” image, vision og mål for den fælles læsesal.

13. netværksmodel
Netværksmodel for fælles ABM læsesal

14. Virkeligheden indhentede visionerne med ”Ramasjang” –
ABM læsesal blev etableret et år før planlagt, da Ramasjang overtog Lokalsamlingen i
Aalborgs lokaler i 2009

15. Fase 2 Etablering af ABM læsesal
• Focus på ny læringsformer:
• Projektarbejde
• Workshops
• Dialog mellem brugere
• oplevelser

16. Projektorienteret
læring

17. Intuitiv læring

18. workshop

19. Selvhjulpne brugergrupper - slægtsforskning
studiekreds

20. Selvhjulpne brugergrupper –
erindringsindsamling

21. ”Traditionelle” forskere

22. Relationer i spil – ny brug af skranken

24. Foredrag som grundlag for diskussion og
vidensdeling

25. Fælles problemlæsning (seminar om Daisy)

26. Lounge – oplevelse - er skranken død ?

27. Plads til foreninger – her Selskabet for Aalborgs historie

28. Plads til kreativitet

29. Studielæsesal i forbindelse med magasiner under planlægning

30. ABM samarbejde udmøntes
i koordineret program-
virksomhed i Aalborg
mellem arkiv, bibliotek
g museum samt be-
blægtede foreninger

31. Opsummerende:
Før:
Arkivar  bruger
Nu:
Arkivar > bruger
Bruger < bruger