3. Inklusion
• Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er
selve forudsætningen for udvikling og læring
• Anerkendelse af barnets ressourcer
• Respekt for den enkeltes integritet
4. Det teoretiske grundlag
• Læringsteorier, der har fokus på læring gennem
deltagelse i praksisfællesskaber
• Psykologiske teorier, der har fokus på sociale
processer som forudsætning for individets
udvikling
• Pædagogiske teorier, der har fokus på udvikling af
selvtillid, positiv selvidentitet og tillid til
omverdenen
5. • Det inkluderende fællesskab er kendetegnet
ved en høj grad af faglig og social diversitet
6. Forholdet mellem individ og fællesskab:
• Både fællesskabet og individet stilles over for krav om
forandring, men processen starter i fællesskabet
• Der sættes noget i værk i fællesskabet for at etablere
nye betingelser for individets muligheder for deltagelse
7. Relationel problemforståelse
• Nogle situationer og miljøer handicapper
mens andre ikke gør det
• Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem
barnet og dets omverden
8. Den særlige betydning, de professionelle
tillægger barnets situation og behov, sætter
betingelser for, hvorvidt det fører til inklusion
eller eksklusion af barnet
9. Strategier
• Ændringer i fællesskabet, pædagogikken og
organiseringen giver nye betingelser for
barnets muligheder for deltagelse
• Forandringsprocessen starter i fællesskabet
• Både fællesskab og barn bliver stillet over for
krav om forandring
11. Hvordan indrettes og organiseres
pædagogiske og sociale fællesskaber, så alle
børn kan deltage aktivt, lære og udvikle sig i
fællesskabet?
12. Hvordan udvikles og organiseres pædagogisk
praksis med henblik på at håndtere en høj
grad af diversitet?
13. Hvordan arbejder man i praksis relationelt:
fællesskab og pædagogik
Et relationelt blik
barnets individuelle behov
14. • Hvilke forhold i den eksisterende praksis fremmer
barnets deltagelse, trivsel, læring og udvikling?
• Hvilke forhold i den eksisterende praksis
hæmmer barnets deltagelse, trivsel, læring og
udvikling?
• Hvilke betingelser skal være til stede, for at
barnet udvikler sig, lærer og trives i fællesskabet?
15. Udvikling af inkluderende miljøer:
1. Den faglige selvforståelse
2. Forståelse af pædagogik
3. Det flerfaglige samarbejde
16. 1. Faglig selvforståelse
Det filter, hvormed den professionelle
iagttager den pædagogiske
virkelighed, barnet og forældrene
- og som skaber grundlag for valg af
handlinger, tanker og skabelsen af
mening i praksis
17. 2. Afvikling af konceptpædagogik, entydige
opskrifter samt løsningsmodeller
18. Den inkluderende pædagogik er:
– Relationsbaseret
– Situationsbetinget
– Kontekstafhængig
Den pædagogiske og didaktiske løsning skal
findes i det konkrete møde og i nuet
19. • Der foreligger aldrig færdige opskrifter på,
hvad vi skal gøre i bestemte situationer. Det
står fast, at vi skal tage vare på den anden,
men hvordan er op til os selv. Vi må derfor
bruge vores (faglige) skøn
(Løgstrup)
20. 3. Udvikling af en samarbejdskultur, hvor egen
og fælles faglighed kan diskuteres, reflekteres
og analyseres
Flerfaglighed: flere fagligheder, vidensformer
og kompetencer er til stede samtidig og
arbejder tilsammen på at skabe et
inkluderende pædagogisk miljø
21. Hvordan bidrager den faglige
selvforståelse, de pædagogiske
handlinger og fællesskabets måde at
være fællesskab på til, at barnet
trives eller ikke trives?
22. Kompetencer og flerfaglighed
• Specialisters kompetencer skal transformeres ind i de
almenpædagogiske miljøer
• Specialister skal fungere som konsulenter, vejledere og
rådgivere i forhold til praksis, kultur og faglighed
• Det pædagogiske personale skal kompetenceudvikles
• Udvikling af samarbejdskultur, hvor egen og fælles
faglighed kan diskuteres, reflekteres og analyseres
24. Inklusionsvejlederens rolle og opgave
Den indirekte model:
• Konsulent for læreren – arbejder indirekte
med elever med særlige behov ved at arbejde
direkte med læreren
Den direkte model:
• Arbejder direkte med eleven
25. Konsultative strategier
• Gode råd og tips
• Information
• Diskussion og brainstorm
• Support og vejledning
• Spørgsmål der understøtter refleksion og
analyse af lærernes praksis
26. • Gode råd og tips, information og transfer af
viden sætter fokus på eleven
• Den reflekterende dialog sætter fokus på
lærerens praksis
• Flerfaglig samarbejdskultur sætter fokus på
læringsmiljøet
27. Lærernes holdninger
• Foretrækker gode råd og tips, information og
support
• Refleksion betragtes som
grænseoverskridende og lærerne oplever, at
der ikke er tid nok
28. Konsulenternes holdninger
• Fokus på eleven tages for givet
• Konsulenter/vejledere foretrækker den direkte
model, men finder det svært at gribe ind i
lærerens praksis
• Fokus på læringsmiljøet er sjældent
29. Anbefalinger
• Den refleksive dialog: Sætter fokus på læreren
som den centrale forandringsagent og på den
faglige selvforståelse
• Det flerfaglige samarbejde: Sætter fokus på
læringsmiljøet gennem viden og kompetencer
• Kvalificerende dialogpartner
30. Generelle kompetencer
• Refleksiv kompetence
• Analytisk kompetence
• Kompetencen til at omstille sig
• Kompetencen til at lade sig udfordre
31. Specifikke kompetencer
• Kompetencen til at håndtere en høj grad af
kompleksitet
• Kompetencen til at håndtere, kombinere og
omsætte forskellige vidensformer
• Kompetencen til at arbejde med det
individuelle i det fælles
32. Lærernes nye opgave
• Se sin personlige tilgang til måden at være lærer på som en del af
elevernes omverden og dermed afgørende for elevernes trivsel og læring
• Redigere kontinuerligt i sin (lærer)personlighed og faglige selvforståelse
for at kunne tilpasse sig de behov som eleverne har i en aktuel situation
• Reflektere over egen kommunikation og formidling, så den bliver tydelig,
visuel og konkret
• Kontinuerligt redigere sig selv og reflektere over egen praksis
• Konsekvent søge at tage elevens perspektiv og motivation for handling
• Observere og deltage i hinandens undervisning
33. Udfordringer:
• At se sig selv som en del af barnets problem og gøre sig
selv til en del af løsningen
• Problemer kan ikke længere afleveres
• Blive klædt på til at håndtere børn med særlige behov
• Bryde med hierarkisk vidensdeling og særstatus
• Overkomme faggrænser og faglige magtkampe
35. Specialpædagogikkens individuelle fokus
bidrager til at:
• almenlæreren bedre forstår elevernes motiver og handlinger
• sætte fokus på både elevens særlige behov
• give en bedre forståelse for hvordan organisatoriske rammer
og relationelle forhold fremmer eller hæmmer
uhensigtsmæssig adfærd
• kvalificere almenpædagogisk praksis
• gør kommunikationen med alle elever mere konkret og visuel
36. Et relationelt blik
• Rette den pædagogiske indsats mod de vilkår, der skal
til for at give eleven mulighed for at vise en anden
adfærd
• Forstå barnets adfærd som en konsekvens af rammer
og organisatoriske forhold
• Afdække hvordan en funktionsnedsættelse kan opleves
som handicappende i mødet med omgivelserne
• Forstå elevens perspektiv i relation til konteksten
37. Konkrete eksempler
Lærerens opgave er at reducere kompleksiteten
for eleverne og gøre kravene og forventningerne
konkrete:
• Gruppearbejde og projektarbejde tilrettelægges
ud fra konkret arbejdsmanualer til alle elever
• Systematisk arbejdstilrettelæggelse af
undervisningen på mikroniveau
38. • Hvis jeg siger: vil I være søde at gøre sådan og
sådan, er det ikke ensbetydende med, at Peter
synes, han skal gøre det. Men hvis jeg klasker
et billede op på tavlen eller tegner og skriver
sidetallene og skriver læsning eller
konkretiserer det på anden vis, så forstår han
det og er fuldstændig med”.
39. ”Det nytter ikke noget at sende eleverne ud
med besked om, at de skal måle udenfor.
Nogle elever skal have at vide mål det, mål
det, mål det osv.
40. ”Alle børn kan. Hvis de ikke kan, er det fordi vi
voksne ikke har været gode nok til at hjælpe
dem med at kunne.. Hvis jeg ikke kan få Peter
til at lade være med at hoppe ned fra stolen i
timerne, så er det jo ikke fordi han ikke kan,
men fordi jeg ikke har fundet ud af, hvordan
jeg kan hjælpe ham med at lade være”
