Læs artikel serien - Pernille har fået en coach. Siden coaching processen fordelt på 8 sessioner over 12 måneder tilbage i 2006 har Pernille skabt sig en flot karriere med flere lederstillinger og i dag som direktør. Hendes coach, Christian Dinesen kan du få et indtryk af på hans profil på linked, hvor der også er kontaktdata. God fornøjelse!

1. SEPT. 2006
Side 28
Ingen tid at spilde
Foto: Martin Dam Kristensen
Pernille, som Moment følger Pernilles karrierecoach
af, hvor hun brugte sin tid fornuftigt både i forhold
til sig selv, og hvad hun selv sætter pris på at lave, i
gennem et etårigt coachforløb, forhold til sine kolleger og i forhold til organisationen
skal til udviklingssamtale med Moments har fulgt Pernille siden decem- som sådan – dvs. i forhold til at tjene penge hjem
ber sidste år, hvor vi matchede hende til virksomheden. Ved at udfylde en lang række ske-
chefen og vælger at forberede med coachen Christian Dinesen. Læserne maer som det, du ser afbildet her til højre, endte
sig sammen med sin coach. stiftede første gang bekendtskab med hun med at sidde med seks konkrete områder,
den nyuddannede cand.mag. i februar.
Studerende, der gerne vil være Her beskrev hun den grænseoverskri-
som blev fundet egnede til at arbejde videre med.
Områder, hvor hun ramte plet med at udnytte sit
bedre til at prioritere tiden, kan dende oplevelse, det var at have sin potentiale bedst i forhold til både sig selv, kolleger
roligt læse med her. første coachingsession. Siden har hun og organisation.
sammen med Christian Dinesen lagt en
”Det går skide godt – jeg tror, jeg er to år fremme 10-årsplan, som hun i dag er i gang med De vigtigste værdier
allerede”, siger Pernille med et grin gennem tele- at realisere. Metoden skulle vise sig at give gode resultater. Den
fonen fra Århus. Sidste gang, jeg talte med hende, intensive, systematiske gennemgang medførte ikke
havde hun netop lagt en tiårsplan for sin karriere i Læs de forrige artikler om Pernille på alene et detaljeret overblik over, hvad Pernille rent
samarbejde med sin coach Christian Dinesen. Her, www.moment.dk faktisk bidrager med. Den gjorde også, at den i bund
en tre måneders tid senere, har den ambitiøse ny- og grund beskedne nordjyde fik et mere afslappet
uddannede århusianer allerede hugget sig et godt Se mere om coaching på forhold til at skulle tale om sine egne evner.
stykke ind i planen. Hun elsker tydeligvis sit arbejde www.danskcoachinginstitut.dk ”Det betød, at jeg ikke havde det dårligt med at
og lægger mange kræfter i det, så det overrasker sidde og sige, hvad jeg har bidraget med og give
mig ikke, at hun allerede er foran i forhold til de eksempler på det og hvilket udbytte, det har givet
ting, hende og Christian lagde planer for tidligere på Carat. Det virkede pludselig meget legitimt at sige
året. ler ikke fremhæve de dårlige sider. Det med at få de ting. Uden at jeg sad og blev rød i hovedet og
Men det var nu heller ikke det, vi skulle tale om. formuleret og at få værdisat, hvad man selv laver, gravede mig ned i jorden over at skulle sige, at man
De sidste par sessions i det coachforløb, Moment det synes jeg er enormt svært”, siger Pernille, som syntes, man havde gjort et godt stykke arbejde”,
har overtalt Pernille til at deltage i (se boks, red.), fandt det ekstra svært at skulle tale med det over forklarer Pernille.
har nemlig vendt sig lidt væk fra Pernilles egen per- for folk, hun arbejder sammen med til daglig. Det På den måde kom værdisætningen, som i høj
son. I stedet har timerne sammen med Christian virkede mærkeligt at skulle sidde og forklare dem, grad var tænkt som en måde at få konkretiseret sin
drejet sig om, hvilke dele af hendes arbejde, der hvad man er god til, og hvorfor man skal sættes pris værdi i forhold til arbejdspladsen, også til at give
giver mest værdi for hendes arbejdsplads, medie- på. Samtidig ved hun også, at det i kraft af hendes fordele indadtil. Det er nu også meningen, forklarer
bureauet Carat. En af årsagerne til skiftet i fokus er, humanistiske baggrund ikke altid er helt konkret, Christian Dinesen:
at hun skal til medarbejderudviklingssamtale med hvad det egentlig er, hun kan, og dermed også hvad ”En anden effekt af at coache på at værdisætte
sin chef og derfor gerne vil kunne være helt skarp i hun tilfører virksomheden. er at opbygge Pernilles selvværd omkring at turde
forhold til, hvad det er, hun bidrager med. Hvordan bede om, hvad hun ønsker af tiltag og forandringer.
det kommer til at gå vender vi tilbage til. Klarhed over evnerne I Coachingsproget kalder vi det at ’leve sine værdi-
Men til en samtale, hvor man både skal tale om er’. Når værdierne leves ud, øges den personlige
De rene floskler sine udviklingsmuligheder i firmaet og have det op gennemslagskraft og styrke til at sige til og fra”,
Et langt stykke hen ad vejen er Pernilles egne am- at vende, hvorvidt man skal have mere i lønnings- forklarer Christian og indskyder, at Pernille som
bitioner og virksomhedens behov to sider af samme posen skal man kunne være konkret om, hvad man medarbejder og Pernille som person jo ikke kan
sag, og derfor har de forrige coachingsessions, som kan, og derfor var det heldigt, at Christian Dinesen skilles ad, og at værdisætningen derfor i høj grad
meget har drejet sig om Pernilles egne ambitioner kunne hjælpe. Et af de værktøjer, han har i kassen, også er en styrkelse af Pernille som medarbejder. En
også været til gavn for Carat. Men fordi Pernille i når han coacher, hedder ’værdisætning’ og handler del af pointen med den er jo faktisk netop at finde
høj grad er drevet af et ønske om at forandre nogle netop om at pinpointe, hvad der rent faktisk kom- frem til, hvor man udnytter sin tid bedst muligt – i
ting ved den branche, hun arbejder i, kræver det mer ud af ens anstrengelser og afsløre hvor man har forhold til sig selv, organisationen og kollegerne.
alligevel omtanke at gøre det klart, hvilke af hendes sine største styrker.
opgaver, der tjener virksomheden bedst, og hvilke Helt konkret begyndte de sammen at gennemgå Den vigtige samtale
der måske snarere er hendes egne kæpheste. alle de opgaver, Pernille sidder med og vurdere, hvor Men hvordan gik det så til Pernilles udviklings-
”Fordi, jeg skulle have en udviklingssamtale med de skaber værdi. Er det i organisationen på person- samtale? Lønnen vil hun ikke tale med Moment om,
min chef, hvor vi bl.a. skulle diskutere løn, ville jeg aleniveau? Er det direkte på bundlinjen? Eller er det og hun fastslår i øvrigt grinende, at jeg, Moments
gerne gå ind og værdisætte mit eget arbejde. Ikke måske kun for Pernille selv? Ved at værdisætte de udsendte, om nogen burde have fattet, at løn-
kun i forhold til løn, men i forhold til arbejdsop- konkrete opgaver og afgøre, hvem de giver værdi forhøjelse ikke var formålet med coachingen. Men
gaver og den dialog man har i organisationen i det for – hvis de giver værdi overhovedet – lærer man samtalen gik godt.
hele taget”, forklarer Pernille. Hun sammenligner værdien af sit eget arbejde at kende. Dermed bliver ”Det gik fantastisk og over al forventning. Lige
situationen med at skulle til jobsamtale eller skrive man ikke alene en mere effektiv medarbejder - man præcis, så det ikke blev sådan en proces, hvor man
ansøgninger til sit første job. Det gælder om at få bliver også bedre til at beskrive sin værdi over for sidder over for sin chef og ikke helt kan finde ud af,
sagt, hvad det er, man kan, uden at det ender i de sin chef. hvad hinanden vil. Både, fordi jeg var klar i, hvad
rene floskler. I gennemgangen af Pernilles arbejdsopgaver jeg gerne ville, og fordi Rolf er en god chef og havde
”Man sidder i en situation, hvor man føler, man brugte de spørgsmålene på side 30 her i bladet. forberedt sig. Så det endte med at blive en meget
træder vande og tør ikke rigtig sige noget. Man vil Ved løbende at holde dem op mod de opgaver, udbytterig samtale”, slutter Pernille med tilfredshed
ikke sige, man er for god til noget, og man vil hel- Pernille sad med fik Pernille til sidst et præcist billede i stemmen. (Thomas Telving)

2. SEPT. 2006
Side 29
Foto: Martin Dam Kristensen
”Som studerende var det en stor bedrift, hvis man både kunne nå at
Studerende uden fokus gå i Netto og vaske tøj på samme dag.” Pernilles coach har hjulpet
hende til at prioritere sin tid bedre.
Pernilles syn på tid har forandret sig drastisk fra hun var
studerende og til i dag, hvor hun har været over et år på et
hektisk arbejdsmarked.
”Mit forhold til, hvad man kan nå på kort tid, har forandret
sig. Som studerende var det en stor bedrift, hvis man både
kunne nå at gå i Netto og vaske tøj på samme dag. Man
var super ufokuseret, og ligegyldigt hvor godt man gjorde
det, brugte man enormt meget tid på at fedte lidt rundt og
finde ud af, hvad man skulle og hvor man skulle hen. Da jeg
læste var det virkelig et held, hvis jeg læste otte timer på
en dag.”
”Nu arbejder man otte-ti timer hver eneste dag. Det gør,
at man strukturerer sit liv på en helt anden måde. Og det
er jo en proces, man skal igennem, hvor man i starten er
lidt ufokuseret og ustruktureret, og man skal finde ud af,
hvad ens rolle er i forhold til arbejdet og de andre medar-
bejdere.”
Pernille fremhæver struktur og fokus som nogle af hoved-
gevinsterne ved at deltage i coaching-forløbet med Christian
Dinesen.
Foto af
>
fortsættes

3. SEPT. 2006
Side 30
Hvad er du god til?
Mange studerende ved ikke, hvad de er bedst til og
dermed heller ikke, hvordan de udnytter deres tid
Afklarende spørgsmål
og deres resurser bedst muligt. Ved hjælpe af nogle Værdi til dig selv
simple redskaber kan du arbejde fremadrettet med at
gøre mere af det, der virker og mindre af det, der ikke
virker. Specifikt Værdi til team/gruppe
• Løser jeg mine opgaver som aftalt og beskrevet? • Hvad bidrager de opgaver jeg løser med til mit team?
#1 Indsatshjulet • Hvad er kvaliteten af min opgaveløsning? • Hvordan kan jeg inspirere mine kolleger i de ideer,
Brug det til at danne et overblik over, hvad du fylder dit jeg har, og derved udvikle mig og dem?
liv med, og vurder hvor tilfreds du er med din indsats på Generelt • Hvorledes involverer jeg mit team og mine kolleger
de forskellige områder. Før du kan gå i gang skal du lave • Hvad er det jeg bedst kan lide at lave på jobbet/studiet? generelt i mine ideer og nye påfund?
en liste over de elementer, du vil arbejde med – må vi • Hvad giver det mig, når jeg gør det? • Hvor god er jeg til at dele viden og erfaringer
anbefale at fokusere på studiet – og sætte et område på • Hvordan vil jeg prioritere opgaverne/indholdet på med teamet?
hvert ’lagkagestykke’. Lav flere hjul, hvor du indfører, hvor en liste med det, jeg bedst kan lide, først? • Hvad har teamet vundet i samarbejdet med mig?
tilfreds du gerne vil være om 3 måneder, 6 måneder, 1 år, • Hvordan har jeg medvirket til udvikling af teamet?
2 år og 5 år. Så kan du sammenligne med det første og • Hvad er det, jeg synes mindst om at lave • Hvem i teamet får glæde af min indsats?
følge din udvikling. på jobbet/studiet? • Hvilken rolle spiller jeg i teamet, og fylder jeg den
• Hvad giver det mig, når jeg gør det? optimalt?
#2 De afklarende spørgsmål • Hvordan vil jeg prioritere opgaverne/indholdet
Når du har udfyldt indsatshjulet skal du svare ærligt på alle på en liste med det, jeg mindst kan lide, først? Værdi til organisation
spørgsmålene. Bemærk, at ’værdi til organisation’ primært • Hvilke nye kunder har jeg skaffet?
har relevans for folk i job. I forbindelse med lønforhandling • Hvordan vil jeg fordele mit fokus på de • Hvad har jeg bidraget til udover min jobbeskrivelse?
er denne, sammen med ’værdi til team’ særligt relevant, opgaver, jeg bedst kan lide? • Hvorledes har jeg udviklet og skabt nye partnerskaber
da den skaber overblik over, hvad man har tilført sin arbe- • Hvordan kan jeg få gjort de opgaver, jeg synes – internt og eksternt?
jdsplads. Denne gennemgang er med til at skabe klarhed mindst om mere spændende og udviklende? • Hvordan ved organisationen, at jeg bidrager til
over, hvad du skal gøre på områderne i indsatshjulet for at ekstra aktiviteter eller projekter?
gøre det bedre. Desuden vil spørgsmålene bidrage til din • Hvad kan jeg gøre for at sætte fokus på de • Hvilke initiativer har jeg skabt, som betyder øget
selverkendelse i forhold til, hvor god du er til at udnytte områder, der kan optimeres og gøres bedre? omsætning og flere kunder?
din tid. Få evt. en god ven til at stille dig spørgsmålene. • Hvordan er organisationen orienteret om udbyttet
• Hvordan ved jeg, at jeg har nået mine mål? af mine relationer internt og eksternt?
Overblik • Hvad vil mit fokus betyde for min egen • Hvilke beviser har organisationen for mine resultater?
Den coachproces, du trækker dig selv igennem via udvikling og trivsel? • Hvordan kan mine resultater og indsatser måles?
spørgsmål og indsatshjul ser tidsmæssigt således ud: • Hvad er mine faglige styrker? • Hvem i organisationen får glæde af min indsats?
• Hvad er mine sociale og menneskelige styrker?
Grafisk overblik - spørgsmål - refleksion - indsigt - • Hvad er mine største interesser, hobbies eller
bevidsthed - handling fritidsaktiviteter?
Det er i handlingen, resultaterne af processen bliver syn- • Hvad kan jeg gøre bedre, end det jeg gør i dag?
lige. Med handlingen øger du tilfredsheden med de for- • Hvad kan jeg gøre mindre af, af det jeg gør i dag?
skellige elementer i dit studium/arbejde. Den indsigt, man • Hvad kan jeg gøre anderledes, end det jeg gør i dag?
får, er ikke nødvendigvis ’gode nyheder’, men den er med
til at skabe en konsekvensoversigt og dermed give en et
hint om, at hvis man fortsætter i en forkert bane – f.eks.
ved at yde for lidt i gruppesituationer - kan man løbe ind
i vanskeligheder.

4. SEPT. 2006
Side 31
Foto: Martin Dam Kristensen
Indsatshjul
– hvor tilfreds er jeg med
min egen værditilførsel?
Indsats i
gruppearbejde Aktivitet t.
undervisning
Læseaktivitet /
Mundtlig
forberedelse
eksamen
Brug kategorierne her fra eller sæt dine egne på. Dernæst
vurderer du graden af tilfreds med din indsats og markerer
Skriftlig Socialt det i hjulet. Center i hjulet er 0 % tilfredshed og kanten er
eksamen 100 % tilfredshed.
Når graden af egen tilfredshed er fundet, kan du bruge
guiden med spørgsmål til at reflektere over, hvorledes du
kan udvikle dig og tilfredsheden med din indsats og dine
resultater.
Du kan lave et tilsvarende hjul og finde ud af, hvordan
Familie det skal se ud om 3 måneder, 6 måneder, 1 år, 2 år og 5
Studiejob år. På den måde kan du over tid ’benchmarke’ dit første
indsatshjul med de senere og dermed finde ud af, om du
bevæger dig i den rigtige retning.