1. Velfærdsteknologi & innovation Begreber og perspektiver U-CrAc d. 12.09.2011 Jens Boelsmand jeb@ucn.dk

3. Typer af velfærdsteknologi

4. Hvorfor velfærdsteknologi

5. Velfærdsinnovation

6. Demokratisk (eller deltagerdrevet innovation)

8. kan anvendes af borgerne selv eller af medarbejdere, der kar tæt kontakt med borgeren

9. ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til borger eller medarbejder

12. (Selv)overvågningsteknologier, (KOL-kufferter, digitale plastre/ bleer, indoperede chips, GPS-systemer)

13. Teknikker ift. besparelse af arbejdskraft- og forbedring af arbejdsmiljø

14. Robotstøvsugere, vaskemaskiner, ”vippe- og skylle” toiletter, digitaliserede kraner etc.

16. Diverse spil- og legeteknologier (fx Wii), der evt. med tilpasninger kan medvirke til ”sjov” sundhedsfremme / ”sjov” rehabilitering.

17. Diverse strukturerede digitale læringsystemer, der understøtter fx autisters muligheder for læring og færden

21. flere ældre, der bliver endnu ældre og derfor har behov for omsorg pleje etc.

22. Mangel på arbejdskraft i sektorerne (mange går på pension)

23. Borgerkrav og forventninger til ydelser, kvalitet, fleksibilitet Individuelle tilpassede løsninger.

24. ”Digital efterspørgsel”

25. De økonomiske ressourcer. Skattestop, nedskæringer i kommuner.

27. samt køb af teknologien

28. ( fx hjælpemiddelcentraler)Netværk, Organisationer Frivillige Krav om velfærdsydelser Rådgivning til brugere Konkrete velfærdsydelser Medudviklere og støtte til udvikling af teknologi Borgeren og familie Modtager/køber af velfærdsydelser (teknologi) Bruger af teknologier (Selvomsorg) Medudviklere af teknologien

29. Innovation og Deltagere ”Frembringelse, accept og implementering af ideer, processer, produkter og serviceydelser i offentlige og private organisationer, hvor deltagernes ideer, viden, tid og kreativitet aktivt inddrages i hele eller dele af innovationsprocessen.

31. Innovation er ideer omsat til en bedre praksis – innovation skaber altid merværdi

32. Innovation har en driftig, dristig og eksperimenterende tilgang.

33. Innovationens resultater kan ikke kendes på forhånd.”

34. Det skal så kobles med velfærdsbegrebet, der i denne sammenhæng er de forskellige ydelser, der kan udbydes borgerne til tilvejebringelse af ”det gode liv” indenfor for givne samfundsmæssige ressourcer..

36. De værktøjer, kompetencer, der kræves i forbindelse med ydelserne

37. Organisatorisk ramme hvori ydelserne udbydes

40. Erkendte behov kan systematiseres via

41. Interview

42. Krav fra brugerorganisationer.

43. Ikke-erkendte behov er mere problematiske, da

44. Vi har en tendens til at blive fixeret på den nuværende anvendelse af fx en serviceydelse og se ud over den.

45. Folk har svært ved at se modsatrettede behov

46. Derfor andre metoder til erkendelse

47. Antropologiske feltstudier

49. Web 2.0 patienten/borgeren – et demokratisk potentiale Version 1.0 Version 2.0 Passiv Modtager Klager ikke Overlader ansvar til prof. Uinformeret Deltagende Stiller krav Velinformeret Aktiv Autonom Kompetent

51. Færre ressourcer, flere krav og muligheder

52. Big Brother

53. Overvågning

54. Selvovervågning

55. Overvågning af selvovervågning

56. Kroppens fænomenologi

57. Er der grænser for integration af teknologi i kroppen?