Forskningsmæssige positioner: IKV- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv

1. FORSKNINGSMÆSSIGE
POSITIONER:
ikv- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv
Niels Henrik Helms

2. Forskellige tilgange
Psykoanalytisk-”Lifespan” (ontogenetisk)
Kulturhistoriske
Strukturation
Nu psykologi – og anerkendelse
Hverdagssociologi-konstruktion af det subjektive/bøjelighed
Konstruktion af det objektive

3. Den narrative tilgang
Narrative is not only a method for fostering learning; it is also a way to
conceptualize the learning process..
Narrativer er (pr definition)meningsskabende
En narrativ tilgang er en måde at beskrive en udviklingsproces med den
enkeltes perspektiv fremfor ”udefra”
”Rewriting oneself”/”re-storing” (Clark & Rossiter 2008)

4. Epistemologiske og/eller ontologiske kompetencer
Stories heard
Stories recognized
Stories told

5. Uddannelsesperspektivet
Udvidet professionsbegreb:
Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med
andre
Dobbelte kompetencer /T-kompetencer
Slide 5
15.12.2013

6. T-Kompetencer – innovation skabes i fler-faglighed –
kræver faglighed
Slide 6
15.12.2013

7. Eksplicit viden
(kvalifikationer)
Processuel viden
(kompetencer)
Emergerende
viden
(innovation)
Professionelt videngrundlag
Vide hvad
Viden og
refleksion-ihandling
Oscillerende refleksion-i-handling
Professionel teknologi
Vide hvordan
Strategi-i-handling
Imagination-ihandling
Professionel legitimitet
Gøre tingene
rigtigt
Gøre det rigtige
Kontekstuelle
formationer-ihandling
Professionel identitet
Vide hvem
Etos
Inspiration – tillid
til perifere
erfaringer
Professionel tid
Vide hvornår
Timing –
forhandlet tid
Tidshorisonter
Professionelt rum
Vide hvor
(organisation)
COP’s
COI’s
Konstellationer af
praksisfællesskaber
Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms
Slide 7
15.12.2013

8. Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?
Uddannelse som narrativitet
Uddannelsesfortællinger
”Scripts” for uddannelse
- Uddannelsesnormative
- Systemnormative
- Lærings formative

9. - Og
”Konsekvensen af at erstatte den professionelle selvregulering med
evidensbaserede evalueringer og forskrifter er, at man tendentielt sætter de
professionelles praktiske erfaringer og viden over styr, samtidig med at den
professionelle identifikation med og ansvarlighed for kvaliteten i arbejdet
undermineres.” (Salling Olesen 2006, s. 24)

10. Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og
betingelser.
Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi
gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse
En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber
orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit”
kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til
Nye kontekster - nye translationer

11. Forskellige læringskontekster
-Og hvis der så skal
reflekteres
Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og
vurderingskriterier
Forskellige ”gørenfællesskaber”
Meningsskabelse

12. To tilgange:
Begge bærer refleksionen
– Rationel selvkontrol
– Ekspressiv artikulation

13. Rationel selvkontrol
Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/calvinistisk tankegang til den moderne
velfærdsstat side og den objektive virksomhed
Store fremskridt
Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering,
karriereplanlægning..
Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere
rationel selvkontrol hos den enkelte
I overensstemmelse med anglo-amerikansk uddannelsestænkning
Kompleksitetsreduktion gennem subsidaritetsprincippet

14. Ekspressiv artikulation
Reaktion mod den rationelle selvkontrol
Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse - Rousseau,
men også Humboldt og Herder, altså: Dialektikken mellem den enkelte og et
almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan
realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces

15. I dag
Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:
– Den ydre fx ekstrem sport
– Den indre fx i det nyreligiøse
– Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang
læring
Konvergens??

16. Altså:
Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det
Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering

17. Pædagogisk form
Performance - rationel selvkontrol
Biografiske teknologier - Ekspressiv artikulering

18. Performanceteknologier 1:
Rationelle logikker
Industrielle paradigmer

19. Performanceteknologier 2
Fra værdimangfoldighed til entydighed
Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let
Rutiniserede vurderinger
Udelukkelse af temaer, begivenheder mv.. som er udenfor den givne metodik
Top-down
Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder
Negative konstitutive effekter
Fra output/proces til input-output

20. Performanceteknologier 3
Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed
..også forudsigelige studerende

21. Biografiske teknologier
Post-industrielt paradigme
Inklusion vha. eksklusion
Subjektet som vurderingskriterium
Hyperrefleksivitet

22. Fx portfolioen
Bliver den?:
Øvelse i den merkantile selvkonstruktion
Selvobjektgørelse
Instrumentalisering af relationer

23. Skolens opgave - at forstå sig som skole og dermed
åbne sig
Artikulering
Faglighed
Øvelse gør mester
Refleksionsfrie zoner
At være fremmed - distinktioner
At finde hinanden

24. Skolen er en skole er en skole
Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge
Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”
Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?
Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

25. Fire dilemmaer
Professionsuddannelse mellem etos og fleksibilitet
Forskning og anvendt forskning
Fordybelse og forandring
System narrativitet og den enkeltes fortælling

26. Litteratur:
Clark, M.C., Rossiter, M. Narrative Learning in Adulthood. New Directions for Adult and
Continuing Education. Special Issue: Third Update on Adult Learning Theory
Volume 2008, Issue 119, pages 61–70, Autumn (Fall) 2008
Fischer, G. (2001). Communities of interest: Learning through the interaction of multiple
knowledge systems. 24th Annual Information Systems Research Seminar in Scandinavia
(IRIS’24),
Ulvik, Norway (pp. 1–14).
Gleerup, J., (2007). Behovet for en ny praksisepistemologi – ikke-viden som felt for teoriog praksisudviklingen. Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske
professioner og professionsuddannelser. A. V. Oettingen (red). Syddansk Universitetsforlag.
Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in
changing 448
contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449
Slide 26
15.12.2013
Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450
www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf

27. Litteratur
Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven
innovation in changing 448
contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed
Issue on 449
Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450
www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf
Salling Olesen, H. (2006). Evidens, viden og Profession. Social kritik nr. 104. s.
22-25
Taylor, C. (2002). Modernitetens Ubehag. Autenticitetens Etik. Oversat af Peer
F. Bundgaard. Indledning ved Morten Raffnsøe-Møller. Philosophia
Slide 27
15.12.2013

28. Transformationer

29. Kontakt:
nhhe@ucsj.dk
Slide 29
15.12.2013