2. KORT OM MIG
Kirsten Lund, Formidlingchef v.
Koldingbibliotekerne
Cand.Scient. og Master i IT
m. Speciale i ”Web 2.0 og Formel læring”
Medforfatter til antologien
”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst”
Arbejdet indenfor undervisning og formidling siden
ca. 1995
3. OPLÆGGETS FOKUS
digitale mediers potentiale som vidensmedier
forskellige læringsforståelser
implicitte egenskaber i digitale medier
Især noget om
det sociale element
det personlige læringsmiljø
åbne læringsressourcer
7. ANYTHING
CAN LINK TO
WEB 1.0: ANYTHING
cc Steve Wheeler, University of Plymouth, 2010
8. User
Web 2.0:
participation
cc Steve Wheeler, University of Plymouth, 2010
9. VIDENSMEDIER OG
LÆRINGSTEORIER
Vidensmedier
Forstås som en optik på medier
Dvs ikke en bestemt slags medier…
men hvis de understøtter konstruktion af viden - og dermed
læring - kan de forstås som vidensmedier
10. ÉN POL I LÆRINGSFORSTÅELSER
Kognitivistisk :
Viden eksisterer i eksterne videns-objekter
Læring sker isoleret fra kontekst
Kursisten kan tilegne sig viden via disse objekter…
…på en bestemt måde og rækkefølge
Transmissions-opfattelse af hvordan læring sker
11. EN ANDEN POL I
LÆRINGSFORSTÅELSER
Sociokulturel:
Viden opstår i kursistens aktive egen konstruktion
Læring sker gennem kursistens egen-valgte/-styrede
aktiviteter...
…for at nå et aktivitetermål/løse et problem (rettethed)
Viden er kontekst-afhængig
Viden knytter sig til en social praksis / sociokulturel praksis
12. PRAKSIS - FÆLLESSKABER
Lave og Wenger:
Har et særligt fokus på betydningen af
praksis-fællesskaber
Som sociale og situerede fællesskaber
Sætter fokus på
den sociale dimension i læring
Optagelse i faglige fælleskaber
og på deltagelses-perspektivet i læring
13. DELTAGELSE VERSUS
TILEGNELSE
Sfard har introduceret to metaforer, der favner forskellige forståelser
af læring:
Tilegnelse
Læring som individuel tilegnelse af vidensobjekter
Kognitivistisk læringsforståelse
Deltagelse
Læring som deltagelse i praksisfællesskaber
Sociokulturel læringsforståelse
14. OPSUMMERENDE OM EN
SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE
Indebærer at:
Tilrettelse af vidensmedier skal fokusere på kursistens aktiviteter
der skal eksistere et mål, problem el. lign., som skal løses, så
kursistens aktiviteter får en rettethed
Læringsressourcer stilles til rådighed som potentielle redskaber for
at understøtte kursistens selvstyrede aktiviteter for at nå målet el.
løse problemet
Aktiviteterne skal indgå i en social kontekst, hvor kursisten kan
deltage aktivt, kommunikere og samarbejde
16. LMS’ERNES ÆRA….
Learning Management Systemer (IT-læringsplatform) afspejler langt
hen ad vejen en kognitivistisk tilgang
Og det ligger indlejret i LMS’ernes struktur og implicitte
læringsforståelse
Fx oftest med
Isolerede læringsobjekter som kursister tilegner sig
I bestemte strukturer og evt. rækkefølge
lukkede systemer
Isolerede fra kontekst
Individuelle kursistproduktioner
Lærerstyret undervisning
17. PLE’ERNE VINDER FREM…
Personal Learning Environment
Det personlige læringsmiljø
Kursistens i centrum
Trækker selv på relevante relationer, ressourcer og
redskaber
For at nå sine mål, løse sine opgaver m.v.
PLE’er er i første omgang en konceptuel forståelse af et
Personaliseret vidensmiljø ”PLE is not an application. A PLE is
comprised of all the different tools
we use in our everyday life for
learning. Many of these tools will
be social software.” (Atwell, 2007)
18. Ramme for læringsprocesser …
Individuel
- Et forsøg på at lave et PLE:
samling af
tjenester:
Elevstyret læring
Åbne, fleksible
læringsprocesser
Virkelighed
Samarbejde
Fællesskabs-
fokuseret
Computeren som
redskab for
læring
Worldwide
kommunikation
Fremførelse
vurderet af
eksperter, vejled
er, medstuderen
de, sig selv
(og ’fremmede’)
19. PLE
”Det personlige læringsmiljø er det konceptuelle
system, der kan danne rammen om en ny
læringsteoretisk forståelse af læring som deltagelse i
sociale netværk, hvor den enkelte er den aktivt agerende
og motiveret selekterende i forhold til at løse egne
opgaver, kommunikere med egen-valgte relationer og
indgå i egen-valgte interessegrupper og mikronetværk”
(Lund, K. ”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst”, 2012)
20. KURSISTENS SELV-STYREDE
AKTIVITETER…
I en sociokulturel optik vægtes kursistens selv-
valgte og selv-styrede aktiviteter højt
Dvs. der sættes et mål, men kursistens
producerer selv og vælger selv
redskaberne, ressourcerne og vejen til at nå i mål
21. ÅBNE LÆRINGSRESSOURCER
OER – Open Educational Ressources
Åbne Læringsressourcer
Som konsekvens af at man skal understøtte kursistens egen-
valgte aktiviteter i en sociokulturel læringsforståelse…
…så kan man stille åbne læringsressourcer til rådighed i et åbent
miljø…
…men kursisten kan lige så godt vælge nogle helt andre
ressourcer eller redskaber for at nå i mål … !
22. ELEMENTER I LÆREPROCES
• Elementer i en læreproces, som
Problem
kan understøttes i planlægning af
undervisningsforløb
(i en sociokulturel læringsforståelse)
Undersøgelse • Men ikke nødvendigvis i nævnte
rækkefølge
Konstruktion
Kommunikation
Mediering
Refleksion
(Dalsgaard, C. ”Åbne læringsressourcer – mod en sociokulturel teori om
23. LÆRINGSPRAKSISSER IFT. SAMFUNDSUDVIKLING
Læreren som instruktør , guide og konsulent
Læreren som vidensressource Læreren som medlærer
Curriculumstyret læring
Time-/Skemaorganiseret læring
Primært fact-baseret læring
Primært
Abstrakte principper og oversigter
Rutiner og øvelser Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner
Regler og procedurer Spørgsmål og konstruktion
Konkurrence
Klasserumsfokuseret
Rigtige resultater
Gruppe/fællesskabsfokuseret
I overensstemmelse med norm
Åbne resultater
Computeren som objekt for læring
Statiske mediepræsentationer
Klasserumsbundet kommunikation Dynamiske multimedieinteraktioner
Tekstvurdering ud fra normer
Trolling og Hood, gengivet i:
Sørensen, B.H.; Audon, L.; Levinsen, K.T. 2010. ”Skole 2.0”. Forlaget Klim: s. 23.
24. Læring og Viden 1.0 Læring og Viden 2.0
Kognitivistisk Socialkonstruktivistisk
Læring som tilegnelse Læring som deltagelse
Learning Management System Personal Learning Environment
Lukkede systemer Åbne netværk
Web 1.0 Web 2.0 (inkl. sociale netværkssider)
Broadcasting af læringsobjekter Åbne læringsressourcer stilles til rådighed
Eleven tilegner sig vidensobjekter Eleven lærer gennem deltagelse i sociale inte-
resse-/praksisfællesskaber
Eleven lærer gennem tilegnelse af Eleven lærer gennem selvstyrede, problemba-
eksterne vidensobjekter serede og kollaborative aktiviteter
Eleven tilgår fast-organiserede læringsob- Eleven organiserer selv gennem personalise-
jekter rede medier
Eleven udarbejder egne materialer Sociale netværk understøtter sociokulturel
praksis om deling af og indsigt i andres mate-
rialer og aktiviteter
Vidensmedier som fast organiserede mate- Vidensmedier som redskaber til at understøt-
rialer/læringsobjekter te elevers selvstyrede aktiviteter
25. REFLEKSIONER…
Er Facebook et PLE ?? Andre kendte PLE –lignende miljøer?
Hvilke muligheder giver PLE’er for at binde det formelle (studie)
og det uformelle læringsmiljø (fritid) sammen?
Fordel eller ulempe?
Understøtte kursistens selvstyrede aktiviteter….
- hvilken rolle giver det dig som underviser?
Er det her ”ansvar for egen læring” i nye klæder eller hva’?
Bliver det her alt for løst og usikkert – for lidt styring?
Får de nu lært det de skal?
26. LAD OS SE PÅ NOGLE
EKSEMPLER…!
Facebook, , Youtube og mobilen i :
Fremmedsprog, Samfundsfag og Naturfag
Det enkle – en Læse-(b)log
Tværmedialt eksempel i samfundsfag
Evt.: Movelles, Google maps og Wiki’er
27. POD- OG VODCASTS PÅ RØDKILDE GYM
- PÅ FACEBOOK, YOUTUBE OG MOBILEN
http://www.facebook.com/pages/Pod-og-Vodcast-på-
29. Vod- og podcast på
VUPTI ! Rødkilde
Elevers egne
video-/foto-/lyd-
optagelser (m.
mobil)
Med indtalt speak
Uploadet til
Youtube
Linket til i
Facebookgruppe
Til kommentering
af andre elever
og underviser
http://www.facebook.com/event.php?eid=189206941121403
30. Fra én gruppe med
forskellige fag som
begivenheder
til
Én gruppe pr. fag
= flere muligheder
Link til aktuel, lukket
gruppe til
spanskundervisning:
32. Vod- og podcast på
EFFEKT: Rødkilde
Eleverne får talt rigtig meget på fremmedssproget
Samarbejde om elevcentrerede produktioner
Uformelt, socialt miljø (FB) => Flere kommer til orde og tør… !
Det er sjovere for eleverne => øget engagement
Fokus på det visuelle og det mundtlige – ikke alene på tekstbøger
Giver et godt overblik over elevernes sproglige niveau
Flere kan have glæde af at høre hinandens sprog (og rettelser)
Mere fortrolige med medier til produktioner – varierende niveauer blandt elever
Elever (og underviser) lærer af hinanden
Link til en anden spansk FB-grp.:
http://www.facebook.com/groups/213339398722260/
33. Vod- og podcast på
ER OGSÅ BLEVET BRUGT I SAMFUNDSFAG OG
Rødkilde
NATURFAG:
Link til en anden samfundsfag FB-grp.:
http://www.facebook.com/groups/232977770085597/
34. FLERE POINTER…
Klasserummet udvides med Facebook – diskussioner kører
videre om aftenen – nem adgang til at linke til andre ressourcer
på nettet
Flere elever kan komme til orde, når de lige har tænkt lidt over
tingene og andre kan føre deres bidrag op på et højere niveau
Elever lærer af at se andre elevers spørgsmål og svar, men også
læreres svar i gruppen
Elevers FB aktivitet tæller også i bedømmelser / karaktergivning
Tidsbesparende for underviser – billeder, links, elev-
afleveringer, opgaver m.m. direkte på ”Nogle gange – og er
Facebook er jeg måske ikke så god til
umiddelbart tilgængelig for alle at sige noget i timerne. Men Facebook
giver mig mulighed for at bidrage med
mere, når jeg har haft tid til at tænke over
det”
(2.g elev, Rødkilde Gym.)
35. ”Nogle gange bringer eleverne diskussioner op om
aktuelle samfundsfaglige emner, som jeg ikke har fundet
på. Og de finder artikler, som jeg ikke havde opdaget.
Det er i den grad induktiv elevstyret undervisning, som vi
som lærere bør efterleve.”
Anne Lise Bennedsen, Rødkilde Gym.
RÅD FRA UNDERVISER*:
Klare mål: Sæt klare rammer for hver Facebook-gruppes faglige og tværfaglige mål. Her
diskuterer man på et fagligt eller tværfagligt plan, og man undgår subjektive kommentarer.
Giv slip: Som lærer må man acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad de skriver i
Facebook-grupperne. Nogle debatter tager jeg op i klassen. Andre diskussioner får de selv lov til
at køre videre derinde, og så følger jeg med på sidelinjen, hvis jeg har tid.
Fokuseret retning: Nogle gange retter jeg i dybden i vores spanske Facebook-grupper, og andre
gange nøjes jeg med fokuseret retning. Det vil sige fokus på to til tre grammatiske fejltyper, som
går igen hos de fleste.
Styr på indstillingerne: Som lærer kan man sagtens være venner på Facebook med sine elever
og stadig have sit privatliv i fred. Man skal bare have styr på sine Facebook- indstillinger, så man
sikrer sig, Kan mankun ser, hvad man med sine elever på Facebook ???
at eleverne være venner har lyst til at give dem lov til.
Mere om brug af Facebook I undervisningen på Rødkilde Gymnasium:
* http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=25740
36. En læse-
AT BLOGGE … (b)log
En blog er det enkle web 2.0 medie, som kan være den enkeltes egen
eller en fælles blog
Et meget enkelt eksempel : En Læse-(B)log …
Elever bruger bloggen til refleksion og diskussion undervejs, mens de
læser den samme roman / novelle
Uformel kommunikation
Ikke fokus på formel korrekthed, men på…
Indhold, Refleksion, Diskussion, Kommentering, Holdninger …
Lynhurtige at oprette på fx blogger.com
38. En læse-
(b)log
EFFEKT :
Træner især refleksions- og relationskompetence og at kunne
formulere og diskutere holdninger og at forholde sig til andres
Portfolio for eleven
Udvidelsesmuligheder:
Mulighed for at ’blogge sig ud af klasseværelset’ ved involvering med
andre udenfor klasserummet – fx samarbejde med andre klasser
eller bare andre bloggere fra ’det virkelige liv’ – evt. fra et andet land
=>
yderligere træning af ’menings-kompetence’ – dvs. (bl.a.) at forstå
andres, kulturbaggrund og kommunikere
PS: refleksions-, relations- og meningskompetence er de tre vigtigste kompetencer at
lære
39. SERVICELOVEN I SAMFUNDSFAG
Serviceloven:
Paragraffer som social- og
sundhedselever skulle
lære…
Hvordan kunne man
tilrettelægge denne
undervisning ??
40. ET TVÆRMEDIALT EKSEMPEL I
SAMFUNDSFAG
som historiefortællende informationsmedie
(case) for elever
som samlingspunkt for refleksion og diskussion af case
som tematiske samlinger
af eksterne praktikere
mellem praktikere og
underviser
før, under og efter
læringsforløb
41. Tvær-medialt
HISTORIE-FORTÆLLENDE WEBSIDE
(CASE)
Mulighed for at få læst
teksten op
Beskrivelser af
dagligdagsscenarier
og opgave-spørgsmål
til elever
Links til eksterne .
ressourcer – fx
serviceloven, borger.dk
Hjælp til navigation på
siden m.m.
Beskrivelse af opgaven
42. Tvær-medialt
BLOG SOM OMDREJNINGSPUNKT
Indlæg fra én af grupperne til
besvarelse af opgaven,
som siden kommenteres af
underviser og eksterne
fagpersoner
Links til eksterne
.
læringsressourcer
43. EFFEKT:
Engagement i historiefortællende informationsmedie fremfor ’tørre
paragraffer’
Elevcentrerede refleksioner og diskussioner på bloggen
Fokus på praksisnære situationer
Direkte og nem adgang til yderligere informationsressourcer
Direkte kommunikation og videndeling med ’rigtige’ praksisfolk
(praksisfælleskab)
Læring på flere planer:
blandt elever på blog
blandt praksisfolk og underviser i lukket FB-gruppe ift. at give elev-feedback
” Praksis skal ind over for at hjælpe
Undervisers egen blog til refleksion og videndeling over forløbet
eleverne med at skabe
sammenhæng, og for at de kan
fornemme at deres viden kan bruges
i praksis, og at praksis er åben for at
Mere om det tværmediale eksempel: diskutere deres viden”
http://brohuus.wikispaces.com/Case+1+-+blog+og+facebook
Undervisers refleksion
44. ELLER - BRUG GOOGLE MAPS TIL AT SAMARBEJDE OM AT
LAVE KORT, RUTER, INFORMATION MV TIL EN
UDENLANDSK KLASSE…
Samarbejde og Autencitet
45. ELLER ET ANDET EKSEMPEL:
MOVELLAS.COM :
17.462 visninger
638
kommentarer
På
21 dage ….
46. Wiki i historie og projektopgaver
HVAD BRUGES EN WIKI TIL ?
Fælles vidensopbygning
Samarbejds-, Procesværktøj i projektarbejde
Oprettelse af sider/artikler som kan bygges videre på af andre
Diskussions-/kommenteringsmulighed og historik
På tværs af klasser, skoler og landegrænser
Mindre kendt af børn og unge… (bortset fra Wikipedia)
Anbefaler Wikispaces (gratis og ’nemt’)
47. Wiki i historie og projektopgaver
WIKI I HISTORIEUNDERVISNINGEN
http://2pusa.pbworks.com/w/page/30450707/Middelalder-og-korstog
49. Wiki i historie og projektopgaver
EFFEKT:
Samarbejde mellem elever om elevproduceret, fælles
vidensopbygning
Lærer NPOV (Neutral Point Of View)
Lærer Remix kompetence (sammensætte viden i nye kontekster)
Kildekritik og ’elev-kollega-kritik’ (alle kan redigere hinandens og
se revisioner)
Lærer at blive mere fortrolige med wiki-mediet
Elever (og underviser) lærer af hinanden
Portfolio for elever
50. VI HAR SET EKSEMPLER MED FOKUS PÅ:
Dialog Adgang til åbne
Deling læringsressourcer på nettet
Samarbejde Ressourcedeling
Portfolio
Reflektere
Kommunikere
Udvide klasseværelset
Remix i nye kontekster
Personlige læringsmiljøer og
sociale læringsfora – samtidigt
Elevcentreret arbejde
Flere forskellige
Digital Dannelse:
læringstilgange i spil – Vi bliver også trænede i at begå
flerstemmigt os på nettet og læse, skrive og
Kobling til eksterne forstå
praksisfællesskaber relationer, kommunikationsformer
, tekster, medier mv.
51. DRØFTELSER – I GRUPPER Á 2-4 PERSONER
Vælg 1-3 opgaver: Undervisningsforløbet skal :
1. Diskutér fordele og ulemper tage udgangspunkt i didaktiske
ved at bruge sociale medier overvejelser – begrund jeres
i undervisningen valg !
2. Pitch 10 hurtige forslag til at angive retning og/eller mål for
bruge sociale medier i eleverne
undervisningen
være elevcentreret/-
3. Planlæg mindst ét producerende
undervisningsforløb med
inddragelse af sociale gerne med samspil af flere
medier medier
Understøt social interaktion
52. NOGLE UDVALGTE BLOGS OG EN FB-GRP. :
http://it-torvet.dk http://it-torvet.dk
http://edte.ch
http://socialmedia.brohuus.dk
