dialog_laerervejl090715

L Æ R E R V E J L E D N I N G
Folkekirkens skoletjeneste i Gentofte
1
FOLKEKIRKENSSKOLETJENESTEGENTOFTE|RELIGIONSDIALOG|LÆRERVEJLEDNING

Indhold
Indledning 3
Projektets faser 3
Mål 3
Fordomme – hvad er der bag døren? 5
Religionsdialog 7
Den filosofiske samtale – en metode 9
Uddybning af faserne 10
Præsentation af tekstforfatterne og samtalepartnere i dilemmaspillet 14
Links til viderelæsning om de tre religioner 16
Forumteater 17
Litteratur 18
Religionsdialog. Lærervejledning
Layout, omslagsillustration: Kim Frans Broström
Projektet er lavet i samarbejde mellem Ani Tenzin, Charlotte Mærsk
Pank, Houdaifa Azzouz, Lea Skovsgaard, Thue Gøtterup Petersen og Fol-
kekirkens Skoletjeneste i Gentofte.
Vi vil rette en tak til Steen Skovhus for stor hjælp med videoen, de tre
unge som lod sig interviewe: Mayamouna Boughamsa, Olga Evelyn
Bech Andersen, Jonas Midtgaard. Tak til Stefan Tellmann Laub Nielsen
for musik og Phendeling Center for tibetansk buddhisme for husly og til
Kim Frans Broström for layout.
2

Kristendom: Alterbor-
det med brød og vin,
Kristi legeme og blod,
som deltagerne mod-
tager under nadveren.
Bibelen iDet Gamle
og Det Nye Testa-
mente.
.
Lærervejledning
Indledning
Det foreliggende materiale præsenterer tre forskellige religioner: bud-
dhisme, islam og kristendom. Projektet lægger vægt på den personlige
fortælling, og teksterne er derfor udarbejdet i tæt samarbejde med en
buddhistisk nonne, en muslim og en præst. Materialet skiller sig derfor
ud ved at have en særegen og personlig vinkel. Den bagvedliggende tan-
ke er, at materialet, igennem et personligt indblik, bliver nærværende
for eleverne. Ydermere kan de etiske dilemmaer, som projektet lægger
op til, være svære at svare generelt på. Projektet hedder ”Religionsdia-
log”, men kunne i princippet lige så godt hedde ”Dialog”, da det er den
åbne samtale, der er omdrejningspunktet - den der skal få projektet til
at blomstre.
3

Dialog: Dialogen er brugt i mange litterære genrer, men fik sin klassi-
ske form gennem gengivelser af Sokrates´ samtaler. De blev nedskrevet
af Platon og Xenofon, som var elever af Sokrates. Sokrates´ samtaler bar
præg af en sandhedssøgen.
Projektets faser
Undervisningsmaterialet indeholder en lærervejledning med links til
videre læsning, et “fordomsark”, elevmateriale med tekster om de tre re-
ligioner med tilhørende arbejdsspørgsmål, film og et etik-kortspil.
Faserne og lektionsantallet er vejledende
1. fase: Fordomsark (en lektion). Eleverne får lektier for: Læs hjemme
om de tre religioner.
2. fase: Gennemgang/opsamling af lektier, udarbejdelse og snak om ar-
bejdsspørgsmål (to lektioner).
3. fase: Etik-kortspil i grupper på fire elever og snak om spillet i plenum
(to lektioner).
4. fase: Videofortælling og efterfølgende snak om videoen (en lektion).
5. fase: Paneldebat/rollespil – videofilmes og lægges på padlet.com (to
lektioner).
6. fase: Tur
7. fase: Evaluering. ”Fordomsarket” danner udgangspunkt for evaluering
af forløb (en lektion).
Mål
Da materialet omhandler de tre religioner: buddhismen, islam og kris-
tendommen, men også lægger op til filosofiske samtaler om etiske di-
lemmaer, berører det tre ud af fire pinde i Forenklede Fælles Mål for
udskolingens 7., 8. og 9. klasse, nemlig: Livsfilosofi og etik, kristendom
og ikkekristne religioner og andre livsopfattelser.
Ydermere underbygger materialet skolens formål ved at lægge vægt på:
Åndsfrihed, ligeværd og demokrati
Lyst til at lære
Fordybelse, virkelyst og oplevelse
4

Fordomme – hvad er der bag døren?
Fordomme og erkendelse
Religionsdialog er som ethvert andet møde. Et møde hvor man sjæl-
dent kommer uden forudsætninger, men hvor man omvendt også kan
blive overrasket. Eller sagt på en anden måde. Man kender sine egne
forudsætninger, ja sågar sine egne fordomme, før man i mødet med
det fremmede kan lære noget nyt. Det kan lyde abstrakt, men er det
egentlig slet ikke. For vi har alle prøvet at stå i et sådant møde.
Mon ikke vi alle eksempelvis har oplevet at skulle lave et indkøb på en
ferie i et fremmed land. Vi har haft brug for lidt mad: brød, tomater,
ost og en flaske kildevand, og forlader derfor hotellet for at finde et su-
permarked. Der er ingen reklameskilte af dem, vi kender, med Irma-
pigen eller Nettos skotskterrier, og vi må derfor kigge os godt omkring
før vi finder et supermarked.
Selv i et fremmed land ville vi dog aldrig drømme om at gå ind i en tøj-
butik og spørge efter brød og ost. Vi har så at sige nogle forudsætnin-
ger for at kunne skelne butikkerne fra hinanden, selv under fremme-
Budisme: Et kig gen-
nem klosterporten.
Fotograf: Gisa Stülpe
5

de himmelstrøg. Og når vi går ind i supermarkedet, vil vi også nogen-
lunde kunne orientere os. Hylderne står ikke som i vores lokale super-
marked, og der er sikkert også et andet varesortiment, men på en ferie
gør det blot indkøbet mere spændende. Og vi finder da også nemt brø-
det og tomaterne, for så forskellig er supermarkeder heller ikke fra hin-
anden. Men stående der med brødet og tomaterne er udfordringen dog,
hvad prisen mon er, og om hvem der skal veje tomaterne? På samme
måde må vi ved køledisken bruge vores intuition. Hvordan finder vi en
ost, der passer til vores smag? Man må kigge på indpakningen og se ef-
ter, om der en ko eller ged afbilledet, eller blot prøve lykken. Og ende-
lig hvad kildevandet angår, så må man ryste lidt for at tjekke om det er
med eller uden brus. Men inden vi ser os om er vi vendt tilbage til ho-
tellet med brød, tomater, ost, og kildevand, klar til at møde dagen, der
venter. Vi fik, hvad vi gik efter, men ikke kun det. Mon ikke vi alle efter
sådan et møde med en fremmed kultur, selv i form af et supermarked,
har haft meget at fortælle om når vi kom hjem, om hvad vi så og ople-
vede, hvad der var overraskende og sjovt, hvad der var besynderligt og
uforståeligt.
Nu handler religionsdialog ikke ligefrem om tomater, men parallellen
er der. For også i mødet med en fremmed religion, kommer vi sjældent
uden forudsætninger. De fleste af os har nogle billeder eller rettere for-
domme om den fremmede religion inden vi møder den. Nu kan fordom-
me lyde negativt, men egentlig betyder fordomme blot, at vi allerede in-
den et møde gør os nogle forestillinger om, hvem og hvad der møder os.
Ud fra de fordomme, vi har, kan vi også stille spørgsmål og måske ori-
entere os. Vi har måske en bestemt ide eller forestilling om, hvad det vil
sige at være buddhist, muslim eller kristen. Forestillinger vi har fået fra
nettet, film, bøger eller nyhedsudsendelser eller i snak med venner og
bekendte. Og det kan meget vel være, at disse fordomme og billeder ik-
ke står mål med den person, vi møder. Det kan vise sig, at vi fik nuan-
ceret vores billede, og lærte noget, vi ikke vidste i forvejen, og måske i
sidste ende også selv blev udfordret på, hvad vi selv mener og tror.
Vi håber, at projektets forsøg på at skabe dialog vil kaste eleverne ud i et
interessant møde. Man kunne kalde det en spændende rejse i et frem-
med land, hvor eleverne får en unik mulighed for at bruge sig selv og
det, de ved i forvejen, for at lære noget nyt. Og hvor de aldrig kommer
hjem igen helt som den samme, der tog afsted.
6

Religionsdialog
Når man som et religiøst menneske taler med et menneske af en anden
religiøs overbevisning end én selv, finder der en religionsdialog sted.
Nogle gange kan dialogen dog udvikle sig til en diskussion eller til en
monolog, hvor der kun er én der taler og forsøger at overbevise den an-
den. Det er sådan et billede, vi ofte bliver præsenteret for i medierne,
hvor det at stridens om en overbevisning synes at være mere interes-
sant, end det at tale sammen.
Der findes dog flere måder, hvorpå man kan møde mennesker med en
anden overbevisning, end den man selv har, og det gælder naturligvis
også indenfor den religiøse dialog. Man kan lidt forenklet inddele de
måder i tre forskellige grupper:
1. Det eksklusivistiske religionsperspektiv
Har man et sådant perspektiv på sin egen religion, vil man ofte have
svært ved at føre dialog med en, der har en anden religiøs opfattelse end
en selv. Den religion, man selv står for, er den eneste sande. Der findes
ikke noget godt eller rigtigt i det, den anden står for, og derfor får man
7
Islam: Koranen,
muslimernes hellige
skrift.

en ekskluderende holdning til den man, fører dialog med. Man vil ofte
møde et sådant perspektiv i stærke fundamentalistiske miljøer.
2. Det inklusivistiske religionsperspetiv
En anden tilgang til andre religiøse overbevisninger kan være at have
en mere inkluderende holdning. Her vil man ofte møde den anden me-
re åbent og nysgerrigt, for at se om der findes elementer i den andens
tro, som kan stemme overens med det, man selv tror på. Man tænker
altså ikke stærkt eksklusivt om sine egen tro, men forestiller sig, at der
også kan findes noget i andre trosretninger, der kan rumme en del af
en.
3. Det pluralistiske relgionsperspektiv
Hvis man har en pluralistisk holdning til andre religioner, mener man
ikke at der findes noget overordnet sandhedsbegreb dvs. sandheden er
sandheden for mig. Derfor kan man i dialogen møde den anden helt
åbent og uden at ville føre den anden et nyt sted hen. For sandheden er
subjektiv.
Islam: Bedeskamler, bedetæpper og koraner ligger klar til fælles bøn.
8

Den filosofiske samtale – en metode
Vi ønsker med det foreliggende materiale at lægge op til åbne dialoger;
samtaler af filosofisk karakter. Et filosofisk spørgsmål er et spørgsmål,
der ikke gives ét entydigt svar på. Undersøgelser, i forbindelse med filo-
sofi med børn og unge, viser, at man demotiverer eleverne i deres læ-
ring, når man lægger vægt på rigtige svar eller ideen om, at læreren lig-
ger inde med sandheden. Derfor vil vi inspirere til, at eleverne kan un-
dres undervejs, så der kan opstå filosofiske samtaler. Vi ønsker, at skabe
grobund for et undersøgende fællesskab, hvor der ikke findes rigtigt og
forkert, og hvor læreren skal træde et skridt tilbage og lede samtalen
mellem de unge, istedet for at være den, der har det rigtige svar. Samta-
leformen gør bl.a. de unge kritiske, kreative og engagerede. Disse egen-
skaber understøtter ikke blot elevernes faglige læring, men også deres
personlige, sociale, etiske og demokratiske dannelse.
Et undersøgende fællesskab er ikke en diskussion, hvor modstanderne
kæmper om at få ret, men et trygt fællesskab, hvor man bygger videre
på hinandens tanker. Læreren må hjælpe til, at fællesskabet bliver in-
kluderende, argumenterende og eksperimenterende. Ind imellem kan
man bede nogle elever om, at argumentere for noget andet end det, de
i virkeligheden mener for at sætte gang i snakken. Det vigtige er, at de
lærer at argumentere logisk ved at spørge hvorfor og svare på hvorfor.
Gode råd til læreren
• Læg dine fordomme til side. Træk dig selv og dine holdninger tilba-
ge.
• Hvis eleverne har valgt det spørgsmål, der skal tages op, så spørg
hvorfor, de har valgt netop det spørgsmål.
• Skab en struktur, så eleverne aktivt tager stilling undervejs i forlø-
bet:
1. Eleverne kan eksempelvis ytre sig ved at stille sig et bestemt sted i
lokalet: Stiller du dig i denne side af lokalet, føler du dig absolut fri,
stiller du dig i den anden side af lokalet, føler du dig absolut bundet.
Imellem de to poler kan du skrue op og ned for følelsen af frihed.
Placer dig det sted i lokalet, der repræsenterer det, du føler.
2. Eleverne kan snakke sammen parvis af nogle minutters varighed
om et fælles emne før den fælles snak i plenum. Når alle har vendt
et emne, kan læreren med rimelighed spørge en hvilken som helst
9

elev, da alle har haft mulighed for at gøre sig overvejelser om det på-
gældende emne.
3. Tag en skål og læg små sedler elevernes navne i. Du trækker et
navn, som skal byde ind i snakken. De øvrige elever må ikke bare
bryde ind imens, hvilket giver dem mulighed for aktiv lytning.
4. Du kan også vælge at lave om på håndsoprækningen. Dvs., at de som
har hånden oppe, ikke vil sige noget, hvorimod de, som ikke har
markeret får ordet. Dette sikrer, at alle hele tiden må tænke sig om.
5. Brug evt. Forum teater (Se beskrivelse sidst i materialet)
6. Vær samtalens dialogiske leder og led samtalen, så eleverne taler
sammen og ikke til læreren. Eksempelvis: “Hvad siger I til det, Jens
sagde?” eller “Hvem kan hjælpe Esther her?” eller spørg: “Kunne
man mene noget andet?” eller “Kunne du argumentere for det mod-
satte?”
7. Opklar begreber. Taler vi om det samme? Hvad er normalt? Hvad er
det at lyve? Hvad mener du, når du taler om en god ven? Osv.
8. Glæd dig over uenighed og fremhæv den! Spørg “Hvorfor?” og kom
med modeksempler. Træk uenigheden op på et generelt, filosofisk
plan. Sæt gang i samtalen og spil gerne “djævelens advokat”.
Trådene samles til sidst, så der kan dannes et overblik over samtalen.
Uddybning af faserne
Fase 1:
Arbejd med fordomsarkene. Start med en brainstorm: Skriv ordet fordom
op på tavlen. Tal om, hvad fordom betyder? Del evt. ordet op i for –
dom. Skriv alle bud op.
Lad eleverne udfylde hver deres fordomsark (vedhæftet) og gem deref-
ter arkene i en skuffe til senere brug. Tal derefter i plenum om, ”hvad
tror du?” Og ”hvad ved du om de tre religioner?”
Lektie: Læs teksterne om de tre religioner i elevmaterialet.
Fase 2:
Start i grupper med at besvare arbejdsspørgsmålene til de tre tekster. Der-
efter gennemgåes svarene i plenum. Grib endelig enhver chance for en
filosofisk samtale mellem eleverne. Hvis I ønsker at bruge mere tid på
de forskellige religioner, anbefaler vi, at I kigger på følgende links:
10

http://www.dr.dk/skole/Kristendomskundskab/Islam/
20121221102939.htm
http://www.dr.dk/skole/Kristendomskundskab/
Kristendom/20121220142253.htm
http://www.dr.dk/skole/Kristendomskundskab/Ostens+religioner/
Forside.htm
Fase 3:
Spil etikspillet. Lav grupper på 4 og fordel spillekortene, så alle grup-
per får mindst et kort fra hver kategori. Kortene lægges i en bunke med
spørgsmålet/dilemmaet op. Eleverne læser spørgsmålet højt og deref-
ter svarer de, én ad gangen, på spørgsmålet. Herefter vender de kortet
rundt og læser de tre svar, som buddhisten, muslimen og den kristne
har givet. Gruppen snakker om dilemmaet. Stemmer svarene eksempel-
vis overens med deres egne tanker og overvejelser? Var der noget, der
undrede eller vakte nysgerrighed? Fortæl dem, at det er vigtigt at lytte
til hinanden.
Til sidst vælger hver gruppe det spørgsmål, som skabte den bedste snak
eller den største debat og fremlægger det for resten af klassen, som der-
Buddisme: Et
tibetansk kloster
11

efter har mulighed for at bryde ind med deres kommentarer (Se afsnit-
tet Den filosofiske samtale – en metode for inspiration til, hvordan sam-
talen kan blive dybere).
Fase 4:
Se videofortællingen. Spørg derefter eleverne, hvor meget deres tro bety-
der i deres hverdag? Bed eleverne om at stille sig det rigtige sted, hvis
svaret er “alt” i den ene ende af klasselokalet, “noget” i midten og “intet”
i den anden ende af klasselokalet. Spørg derefter eleverne om, hvorfor
de stillede sig, hvor de gjorde, og hvorfor deres tro betyder lidt eller me-
get for netop dem
Bed eleverne finde et billede eller et stykke musik, som afspejler deres
tro eller overbevisning. Det kan være alt fra et billede af et par løbesko,
familiefoto, horisonten, et kors eller et idol til et stykke musik med en
særlig tekst eller klang, der bevæger eleven. Tag en snak I grupper om,
hvorfor netop dette har en særlig betydning, hvilke følelser det vækker
m.m.
Fase 5:
Paneldebat. Vælg de bedste dilemma-spørgsmål. Én fra hver gruppe mel-
der sig eller vælges ud som talsmand for gruppen. Giv dem hver én re-
ligion, som de nu skal argumentere ud fra. De udvalgte sætter sig i en
rundkreds med resten af klassen rundt om. Nu skal panelet tale om det
valgte spørgsmål og argumentere ud fra den religion de hver især har
fået tildelt. Talsmanden kan få hjælp fra sin gruppe undervejs (dette
styrer læreren). Samtalen videofilmes og lægges på padlet.com. Lære-
ren styrer samtalen, så det bliver en filosofisk samtale, et undersøgende
fællesskab snarere end en diskussion, hvor det kun handler om at få ret.
Til sidst må de øvrige elever spørge ind til det, der er blevet sagt i sam-
talen. Buddhisten, præsten og muslimen har set videoerne, inden I
kommer på besøg, og samtalen tager derfor udgangspunkt i disse.
Fase 6:
Besøg i et buddhistisk center, en moské og en kirke. Eleverne møder
en muslisk imam, en kristen præst og en buddhistisk nonne, og der gi-
ves en introduktion til stederne efterfulgt af en samtale mellem elever
og de pågældende personer. Samtalen tager udgangspunkt i de panelde-
batter, I har lagt på padlet.com. Inden besøget opfordres der kraftigt til,
at eleverne udarbejder spørgsmål, som de kan stille undervejs.
Fase 7:
Evaluering. Find fordomsarkene frem fra skuffen og del dem ud. Snak
med eleverne om, de er blevet klogere. Hvad tror du nu? Og hvad ved du
om de forskellige religioner? Er der noget, der har overrasket dig under
forløbet? Hvad? Har du ændret syn på noget? Hvad?
12

Kristendom: Ved hver
søndaghøjmesse ind-
samles kollekt til for-
skellige godgørende
formål, som fastlæg-
ges af menighedsrå-
det.
13

Præsentation af tekstforfatterne og
samtalepartnere i dilemmaspillet
For at gøre dialogerne mere levende og nærværende lægger projektet
vægt på den personlige historie. Derfor tages der forbehold for, at sva-
rene på dilemma spørgsmålene netop er personlige og derfor vil
kunne modsiges af andre med samme religion.
Ani Tenzin er med-initiativtager til PHENDELING - Center for Tibe-
tansk Buddhisme. Hun har praktiseret buddhisme siden 1993 og blev
ordineret som nonne af H.H. Dalai Lama i Indien i 2004. Hun er uddan-
net dharma-lærer fra Tibetisches Zentrum, Hamburg, hvor hun fortsat
studerer. "Interreligiøs dialog har åbnet mine øjne for at vi er fælles om
langt mere, end jeg troede"
Lea Skovsgaard har siden 2006 været sognepræst i Den danske Folke-
kirke, først på landet i Jylland, dernæst i centrum af København, og lige
nu er hun præst i Jægersborg – nord for København. “I mødet med men-
nesker, der har en anden tro end den, jeg selv står for, oplever jeg, at bli-
ve klogere på andre, men også på mig selv og min egen tro.”
Houdaifa Azzouz har en BA. i historie og læser en cand.jur. i jura.
Arbejder som juridisk rådgiver på (DRC) om racediskrimination og
menneskerettigheder. Har siden 2006 fungeret som foredragsholder
samt politisk aktiv inden for områder, der vedrører tro og etik samt
unge, integration og radikalisering.
”Mennesker er hver især så komplicerede og forskellige, mens kærlig-
heden er vort universelle sprog. Kærligheden som kommer af vor tro
på Gud, Buddha, Jesus eller kærligheden til andre er underordnet. Men
troen gør os interessante. Den er så indholdsrig, at mit møde med andre
troende blot fortæller mig, at vi alle har forskellige tilgang til ét fælles
mål her i livet.”
14

"Interreligiøs dialog har
åbnet mine øjne for at vi
er fælles om langt mere,
end jeg troede."
“I mødet med mennesker,
der har en anden tro end
den jeg selv står for, op-
lever jeg, at blive klogere
på andre, men også på mig
selv og min egen tro.”
“...Det er så indholdsrigt,
at mit møde med andre
troende blot fortæller mig,
at vi alle har forskellige
tilgang til ét fælles mål
her i livet.”
Ani Tenzin
Lea Skovsgaard
Houdaifa Azzouz
15

Links til videre læsning
om de tre religioner
Kristendommen
folkekirken.dk
kristendom.dk
religion.dk
Islam
http://www.islam.dk/
http://www.danskmuslim.dk/
http://dicenter.dk/
Buddhismen
www.phendeling.dk
www.lakha.dk
www.thubtenchodron.org
www.berzinarchives.com
16

Forumteater
Af skuespiller Maria Lohmann
Forumteater har rødder i det politiske teater, men kan bruges til at bely-
se alle former for konflikter og dilemmaer. Store som små.
Der skabes et rum, hvor spillelederen og skuespillerne i samarbejde
med eleverne/publikum fokuserer på et valgt dilemma.
Der kan tages udgangspunkt i, for gruppen relevante, scener, som ind-
ledningsvis præsenteres af skuespillere. En anden mulighed er, at ele-
verne fra start er en del af de såkaldt ”forumspil”. Her skaber de selv
scener ud fra temaer, dilemmaer eller konflikter, som de ønsker at sæt-
te fokus på.
Spillelederen, også kaldet ”jokeren”(læreren), guider i begge versioner
eleverne ved hjælp af diverse ”værktøjer” og input, som de elever, der er
publikum, kommer med. De kommer med forslag til, hvordan man kan
ændre en konfliktfyldt situation eller relation og sætter dermed gang i
en debat om emnet. Deltagerne har altid mulighed for at give deres bud
på, hvordan en rolle kan spilles, hvis man f.eks. vil forsøge at ændre en
konflikt indefra. Situationen/dilemmaet spilles således igennem igen og
igen med forskellige forslag til ændringer. Skuespillerne kan skiftes ud
undervejs, hvis nogen har løsningsforslag, som skal spilles igennem.
Det er ikke meningen med forummet, at der nødvendigvis skal findes
en løsning eller en samhørighed, men at situationer og relationer bely-
ses fra så mange sider som muligt. Forummet er dermed med til at ska-
be en ny forståelse og indsigt i, hvorfor en konflikt eller et dilemma er
opstået. Og kan måske også åbne muligheder for, hvordan man i fremti-
den kan håndtere disse
.
17

Litteratur
filosofipatrulejen.dk
dr.dk
Kitir, Deniz; Klassisk & Moderne Islam – Grundbog til Islam.
Systime A/S 2010.
Interiør fra tempel i
Tibet. Fotograf: d.s.
18

Egne notater
19

20

dialog_laerervejl090715

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Semelhante a dialog_laerervejl090715

Semelhante a dialog_laerervejl090715 (20)

dialog_laerervejl090715