1. Udskriv artikel Page 1 of 1
Udskrift fra www.jernindustri.dk - Jern og Maskinindustrien
CMT robotsvejsning i Rødkærsbro
25. marts 2008 / Svejsning / Af Svend Emme red@jernindustri.dka
Svejsning har altid været en del af pladeunderleverandørens hverdag, for det hører til
faget. For nogen er det en nødvendig ekstra teknologi, men hos firmaet JPBC i
Rødkærsbro er det blevet et speciale. Seneste store investering her er et anlæg for
automatiseret CMT svejsning.
Tyndpladesvejsning har altid været en naturlig bearbejdningsdisciplin under begrebet
pladebearbejdning. Når der er stanset, klippet, laserskåret og bukket metalplade, kommer
man ikke uden om at en del komponenter skal sammenføjes ved svejsning, og derfor kan
pladeunderleverandøren som regel også tilbyde sine kunder denne form for service.
Svejsning er et speciale som både kræver godt udstyr og gode erfarne håndværkere. For dels
er der både materialetyper og svejsespændinger at tage hensyn til og dels er i hvert fald meget
tyndplade - under een millimeters tykkelse - ofte problematisk at svejse med risiko for
gennembrænding. Det sker let med den kraftige varmeoverførsel, der med traditionelle
svejseteknikker, overføres til pladematerialet.
Nyere teknologier som Cold Arc Welding som det tyske firma EWM Higtech Welding i
Mündersbach har lanceret og ikke mindst Cold Metal Transfer,CMT fra det østrigske firma
Fronius, byder imidlertid på hidtil ikke opnåelige kvaliteter ved tyndpladesvejsning. Direktør Aage Søndergaard fortæller her til J&M, at CMT svejset galvaniseret
plade praktisk taget er fri for svejsestænk. Det sparer tidsrøvende afrensning.
Koldsvejsning uden svejsesprøjt
CMT er en teknologi inden for svejsemaskinteknik, der er udviklet i Østrig gennem mange
år. Den bygger på at man i svejsearterne MIG og MAG arbejder med en meget kort pulserende lysbue, der simultant med en reverserende trådføring - dråbe for dråbe -
nedsmelter svejsetråden med en variabel frekvens på eksempelvis 70 Herz. Det vil sige at processen styrer nedsmeltning af tråden med kortvarig lysbue 70 gange i
sekundet.
Resultatet er det man populært kalder en kold svejsning, idet der overføres meget mindre varme til arbejdsstykket samtidig med at svejsesprøjt til omgivelserne
reduceres kraftigt.
CMT er en kæmpegevinst for tyndpladesvejsning, hvor man nu taler om ubesværet svejsning af pladetykkelser ned til 0,3 mm. At man så samtidig øger
svejsehastigheden dramatisk og undgår de velkendte tidsrøvende afrensninger af fastbrændte svejsegnister gør kun teknikken så meget mere interessant.
Men teknologien er også en gevinst på andre områder. Opel i Rüdesheim bruger CMT til det de kalder sammenlodning af galvaniserede karosseridele for at undgå
beskadigelse og afbrænding af galvano belægningen nær sammenføjningen. Her anvender man en kobber-silicium tråd, der nedsmeltes med så lav varme at
galvaniseringen ikke tager skade.
Det går også fint med at sammensvejse tykt og tyndt plademateriale eller forskellige materialetyper på grund af den kolde svejsning, - eksempelvis kobber og rustfrit
stål. Og så er det meget lettere at sammensvejse samlinger med stor spalte i fugen.
Den pulserende lysbues frekvens, herunder styrke og længde, styres naturligvis elektronisk. Det samme er tilfældet med den reverserende frem- og tilbagegående
bevægelse af svejsetråden. Men her er det - efter vor mening - en teknologisk bedrift at den mekaniske trådføring kan arbejde med de hastigheder som her beskrevet, -
70 eller flere retningsskift i sekundet.
Ifølge konstruktøren, så sker dråbefrigørelsen og overførslen af den smeltede tråd til svejsebadet med kortvarigt slukket lysbue og altså ved et meget lavt strømniveau, -
men dog stærkt understøttet af trådens returbevægelse.
Robotiseret CMT svejsning hos JPBC
Den jyske pladeundeleverandør i Rødkærsbro mestrer alle de konventionelle former for pladebearbejdning som revolverstansning, klipning, kantbukning og ikke mindst
laserskæring som udføres med firmaets Trumatic 3050.
Men svejsning har gennem årene her fået en stadig større plads i det daglige produktionsbillede, således at der nu er oprettet en særlig super luftkonditioneret
specialafdeling for svejsning og slibning på et1300 kvadratmeter produktions areal.
Som firmaets to ejere, Aage Søndergaard og Henrik Høgh siger, så har man med et kæmpe luftrensnings- og varmegenvindingsanlæg til cirka 1,5 millioner kroner skabt
virksomhedens reneste luft i denne del af virksomheden. Aage Søndergaard påstår tilmed at luften i svejseafdelingen er renere end luften udenfor.
Her i denne store svejsehal har JPBC installeret en Motoman svejserobot med en Fronius Synergic Trans Puls 4000 CMT svejsemaskine placeret centralt mellem to
ladestationer, hvor svejsefolk i henholdsvis højre og venstre side i jigs placerer og opspænder de pladedele, der skal bearbejdes. Når opspændingen er klar overtager
robotten svejsearbejdet bag et nedrullet lysdæmpende gardin, mens et færdigsvejset emne i modsatte sides ladestation erstattes af en ny opspænding.
CMT svejsning er en meget hurtig proces, der i de fleste tilfælde kræver betjening ved begge ladestationer for at holde udstyret kontinuerligt i drift.
Høj automatiseringsgrad
Programmering af svejserobotter er med årene blevet væsentligt enklere. Hvor det før tog timer at gøre et svejseprogram klar, kan man her vælge imellem en manuel
teach-in programmering med joy stick, direkte på komponenten, der skal svejses, eller en computer programmering, hvor man med musen indlægger svejsestederne på
en 3D Cad tegning i arbejdsstationen.
Her kan man også vælge at indlægge automatiske skift af svejsehoved, hvis der er brug for at skifte mellem MIG, MAG, CMT, TIG eller Plasma under svejseprocessen.
Og endelig skal det nævnes, at begge de 3000 mm lange ladestationer er roterbare, således at der kan svejses på alle frie sider af et opspændt tredimensionalt pladeemne.
JPBC’s svejseafdeling beskæftiger 10 mand, der råder over svejseudstyr til såvel manuel som automatisk svejsning af de fleste gængse pladematerialer.
Men med det nye CTM udstyr nu også de mere eksotiske opgaver som tykt og tyndt materiale, sammenføjninger af kobber og rustfrit stål, aluminium og stål eller
galvaniseret plade.•
http://www.jernindustri.dk/artikel/PrintArtikel.aspx?SiteID=JM&Lopenr=103250051... 13-10-2010