Projekt: En generation af stærke læsere - Greb til læselyst fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker http://www.fremtidensbiblioteker.dk/services2 ”Læring er en af folkebibliotekets vigtigste opgaver, og derfor er det en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen. Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed kræver det, at bibliotekscheferne satser på området og gør en ekstra indsats for at fortælle, hvad bibliotekarerne kan bidrage med. Endelig kræver det politisk opbakning og initiativ i den enkelte kommune.” Oplæg til Danmarks Biblioteksforenings udvalg "Bibliotekerne - indgangen til læring" http://www.db.dk/bibliotekerne-indgangen-til-l%C3%A6ring

1. Læselyst
Projekt: En generation af
stærke læsere - Greb til læselyst

2. Greb til læselyst
- hvorfor & hvordan
Baggrund for projektet – nedslag
Om projektet: formål, mål, målgruppe
Out-put & aktiviteter
Drøftelse: Hvad er uformel læring i dag og bibliotekets rolle?

3. Samfundsudfordringer
Ca. 15 % af danske børn kan ikke læse, når de går ud af grundskolen
Kløften mellem stærke læsere og svage læsere øges
Større social ulighed /social baggrund har forholdsvis stor rolle for
læsefærdigheder
Tosprogede elever læser stadig dårligere (sammenlignet med danske
elever)
Digital fart & stimuli
Ulighed i digital dannelse (både socialt, køn mm.)

4. Hvorfor projekt Greb til læselyst
3 sammenhængende effekter
1) En stor del af fritidslæsning stammer fra biblioteket
Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder (PISA 2009)
2) Øgede læsefærdigheder øger sandsynlighed for højere uddannelse
3) Højere uddannelse fører til højere lønninger og produktivitet
Værdi:
2 mia. kroner årligt gennem produktivitetsgevinster ved højere udd.
svarende til 0.1 % af BNP
Resultat: Politisk og biblioteksfagligt fokus på læsning

5. Social impact og mønsterbrud
Biblioteksbrug som barn øger sandsynligheden
for at tage en uddannelse senere i livet med 7-
9%
Resultatet er renset for forældres uddannelse,
indtægt og køn
Andre data, der peger på samme bidrag:
93 % af befolkningen vurdere at bibliotekerne
er med til at øge børns læselyst (Moos-Bjerre
2011)
74% vurderer at biblioteker har været hjælp ift.
skole og udd. (Ibid)

6. • Del af grundydelsen
• Stort potentiale i at videreudvikle med skoler,
børneinstitutioner mv.
• Bibliotekerne gør meget mere end det vi pt. har vist
Bibliotekets centrale rolle

7. Mavefornemmelser eller evidens?
Vi mangler bla. viden om:
• Hvad der virker og hvorfor
• Børns ændrede medievirkelighed
• Veje til læsestof, læselyst og fællesskaber
• Hvilke kompetencer kan biblioteksansatte
byde ind med (komplementær)
• Hvordan kan samarbejdet med
folkeskolen styrkes når nu alle har fået installeret hæve-sænkeborde

8. Ambitionerne
Formålet: at udvikle et praksisanvendeligt vidensgrundlag,
der kan styrke bibliotekerens handle, -udviklings og
formidlingsmuligheder og dermed bidrage til at skabe
flere og bedre læsere.
Konkret vil projektet:
• Skabe et kvantitative og kvalitativt vidensgrundlag om børns
læsevaner, deres veje til at finde læsestof og deres fællesskaber
omkring læsning i den nye medievirkelighed
• Anbefalinger til bibliotekernes praksis
• Styrke vidensdeling gennem praksisnær metode (praksisvisitter)
• Øge fokus på bibliotekernes betydning for børns læsekompetence
• Identificere de bibliotekariske kernekompetencer på og styrke
bibliotekernes samearbejde ift. folkeskolen (åben skole strategi)’

9. Målgruppen
Målgruppen
Projektets primære målgruppe er børn på mellemtrinnet +
7.klasse
Der eksisterer en række early literacy tiltag i
forhold til førskole og indskoling.
Stor frafald på fritidslæsning netop i denne aldersgruppe
Sekundær målgruppe: Biblioteksmedarbejdere, der arbejder
med børneområdet, litteraturformidlere, biblioteksledere,
udviklingschefer- og konsulenter.
Tertiærmålgruppe: Skoleledere, -medarbejdere- og
udviklingskonsulenter
Største undersøgelse i DK (vist nok): ml. 8.000 -10.000 børn
deltager

10. Semiforskningsprojekt: Out-put
Kvantitativ analyse
2000 børn
Kvalitativ analyse Praksisvisitter
+
Resultatkonference &
Regionale workshops
Dec. - juli
2017
Maj – okt.
2018
Nov. – febr.
+
Rapport & anbefalinger

11. Hvad spørger vi om i den kvantitative del?
#Læseoplevelsen/ hvad driver læsningen, barndom, ’opdragelse’ mm
#Adfærd/Hvor, hvornår, hvordan & hvordan (skole, hjemme, inspiration etc./bruges digitale devices
til lystlæsning?)
#Præferencer/ hvad kan du bedst lide og hvad kan få dig til at læse mere & ’skolelæsning’
#Biblioteksbrug/folkebibliotek & ’skolebibliotek’
#Medie, viden og ’hyggevaner’/hvor meget tid og hvilke medier til hygge og til viden
Kvalificeret af fokusgrupper: både skole og bibliotek

12. Hvad spørger vi om i den kvalitative del?
Sammenhænge, uddybning, forklaringsfaktorer
?

13. Praksisvisitter – ’forbløffende praksis’
Velkendt metode: Antropologisk metode hvor man kigger på andres praksis for at hente inspiration
3-4 regionale videnworkshops
Vidensformidling og faciliterede læringspar (’parring’)
Praksisvisit, gennemførelse og opsamling
Praksisbesøg hos hinanden på tværs af kommunegrænser og kigge med hinandens praksis udstyret med
observationsskema og den nye viden og anbefalinger, som undersøgelsen har givet.
Opsamling, refleksioner og fremtidige handlinger
Opsamlingsdage på de seks centralbiblioteker med fremlæggelse af observationer, refleksionsrunder og
formulering af fremtidige handlinger.
I tæt samarbejde med CB – medarrangører og tovholdere til praksisvisitter

14. Samarbejdsprojekt
Undersøgelse: Stine Reinholdt Hansen,
Læremiddel.dk
(Ph.d., Når børn vælger litteratur)

15. ”Læring er en af folkebibliotekets vigtigste
opgaver, og derfor er det
en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen.
Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed
kræver det, at bibliotekscheferne satser på
området og gør en ekstra indsats for at fortæl-
le, hvad bibliotekarerne kan bidrage med.
Endelig kræver det politisk opbakning og
initiativ i den enkelte kommune.”
Samarbejdet & åben skole strategi
”Undersøgelsen viser, at der ligger
et stort indsatsområde i at målrette
bibliotekernes tilbud bedre til folkeskolens
behov. Kun 10 % af re- spondenterne svarer,
at bibliotekets indsats i høj grad er koblet op
på eksempelvis konkrete opgaveforløb ”
”Der ligger derfor et potentiale i at udvikle bibliotekernes tilbud til den
læringsmæssige kontekst, skolerne befinder sig i. Dette skal naturligvis ske
på en måde, så folkebiblioteket stadig er en institution, hvor det er
børnenes nysgerrighed og lyst til læring, der er centrum for de aktiviteter,
der foregår. Derfor er det vigtigt at tage en dialog omkring, hvordan man
finder den rette balance mellem uformelle og formelle tiltag. ”
Fra ´Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole’, 2015

16. Ø Hvad er uformel læring i dag og kan vi overhovedet skelne mellem uformel og
formel læring?
Ø Hvad er bibliotekets/biblioteksansattes unikke rolle ?
Ø Hvad kræver det af folkebiblioteket?
Drøftelse: Uformel læring?

17. Vejen til et godt samarbejde (læringskonsulent Cecilie Laskie)
1. Tag samarbejdet alvorligt. Hvis biblioteket virkelig ønsker et samarbejde med
folkeskolen, må det prioriteres og bibliotekarerne tages i ed.
2. Som bibliotek skal man først og fremmest vide, at det er biblioteket, der må bejle til
folkeskolen og ikke omvendt. Et tilbud blandt mange
3. Mange lærere ved ikke, hvad bibliotekarerne kan. Derfor må bibliotekarerne blive bedre
til at gøre opmærksom på deres kompetencer.
4. Som bibliotekar skal man sætte sig ind i, hvad lærerne underviser i, og hvilken støtte de
har brug for…. Spørge dem ......holde sig orienteret....og det kræver
kompetenceudvikling blandt andet gennem efteruddannelse.
5. Levér en vare, hvor kvaliteten er i orden. Hvis man som bibliotek formår at dække et
behov på en ordentlig måde, er der et marked.

18. Følg projektet
www.fremtidensbiblioteker.dk www.facebook.com/grebtillaeselyst/